Methodos - xn--lrgrsk-puad.dklærgræsk.dk/wp-content/uploads/2017/05/Methodos-komplet.pdf · 11.6...
88
1 Methodos ΜΕΘΟΔΟΣ Christian Høgel
Transcript of Methodos - xn--lrgrsk-puad.dklærgræsk.dk/wp-content/uploads/2017/05/Methodos-komplet.pdf · 11.6...
1
Methodos
Christian Hgel
2
Methodos klassisk grsk grammatik p dansk INTRODUKTION ........................................................................................................................... 4
1 De grske bogstaver og tegn ................................................................................................... 5 1.1 Bogstaverne .......................................................................................................................... 5 1.2 Diftonger .............................................................................................................................. 5 1.3 Spiritus asper og spiritus lenis .......................................................................................... 6 1.4 Accenter ................................................................................................................................ 6 1.5 Interpunktionstegn m.m. ................................................................................................... 6
MORFOLOGI ................................................................................................................................... 7 2 Substantiver ................................................................................................................................ 7
2.1 Frste deklination: a-stammer ........................................................................................... 7 2.2 Anden deklination: o-stammer ......................................................................................... 8 2.3 Tredje deklination: konsonant-stammer .......................................................................... 8
3 Adjektiver .................................................................................................................................... 9 3.1 Adjektivernes bjning: oversigt ........................................................................................ 9 3.2 Adjektivernes bjning: paradigmer .................................................................................. 9 3.3 Sammentrukne adjektiver (opr. eller ) .......................................................... 10 3.4 Uregelmssige adjektiver ................................................................................................ 10 3.5 Adjektivernes komparation: - og - ............................................................. 11 3.6 Komparativ p og ............................................................................................ 11 3.7 Uregelmssig komparation ............................................................................................ 12
4 Den bestemte artikel ................................................................................................................ 13 5 Adverbier og partikler ............................................................................................................. 14
5.1 Afledte adverbier .............................................................................................................. 14 5.2 Adverbierne i komparativ og superlativ ....................................................................... 14 5.3 Partikler, eller de sm adverbier ..................................................................................... 15
6 Pronominer ............................................................................................................................... 16 6.1 Det relative pronomen ...................................................................................................... 16 6.2 De personlige pronominer ............................................................................................... 17 6.3 Det possessive pronomen ................................................................................................ 17 6.4 De tre anvendelser af pronominet ............................................................................ 18 6.5 og .................................................................................................................. 19 6.6 De demonstrative pronominer ........................................................................................ 19
7 Verber ......................................................................................................................................... 20 7.1 Finitte og infinitte former ................................................................................................. 20 7.2 Aspekt, modus/tempus og diatese ................................................................................. 21 7.3 Aspekt ................................................................................................................................. 21 7.4 Modus og tempus ............................................................................................................. 22 7.5 Diatese ................................................................................................................................. 22 7.6 De finitte (personbjede) endelser .................................................................................. 23 7.7 De infinitte endelser: Participium ................................................................................... 25 7.8 De infinitte endelser: Infinitiv ......................................................................................... 26 7.9 Paradigme over verberne ................................................................................................. 27 7.10 Vokalstammer (verba contracta) ................................................................................... 30
3
7.11 Liste over verber med uregelmssige stammer ......................................................... 33 7.12 Uregelmssigt bjede verber ........................................................................................ 38
8 Numeralier ................................................................................................................................ 45 8.1 Oversigt over numeralier ................................................................................................. 45 8.2 Bjning af mngdetal (1, 2, 3 og 4) ................................................................................. 46
9 Prpositioner ............................................................................................................................ 47 10 Konjunktioner ......................................................................................................................... 49
10.1 Parataktiske konjunktioner ............................................................................................ 49 10.2 Hypotaktiske konjunktioner .......................................................................................... 50
SYNTAKS ........................................................................................................................................ 51 11 Stningen og dens led ........................................................................................................... 51
11.1 Verballed .......................................................................................................................... 51 11.2 Subjekt ............................................................................................................................... 51 11.3 Direkte objekt (objekt) .................................................................................................... 51 11.4 Indirekte objekt ................................................................................................................ 52 11.5 Subjektsprdikat ............................................................................................................. 52 11.6 Objektsprdikat .............................................................................................................. 52 11.7 Adverbialled .................................................................................................................... 52 11.8 Tiltale ................................................................................................................................ 52 11.9 Konjunktioner .................................................................................................................. 52
12 Verberne i stningen ............................................................................................................. 53 12.1 Brug af aspekt .................................................................................................................. 53 12.2 Brug af modus ................................................................................................................. 55 12.3 Brug af finitte modi: indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ ............................... 55 12.4 Brug af infinitte modi: participium, infinitiv .............................................................. 57 12.5 Brug af diatese ................................................................................................................. 61
13 Anvendelsen af kasus ............................................................................................................ 63 13.1 Nominativ ........................................................................................................................ 63 13.2 Vokativ .............................................................................................................................. 63 13.3 Akkusativ ......................................................................................................................... 64 13.4 Genitiv .............................................................................................................................. 65 13.5 Dativ .................................................................................................................................. 66
14 Negationer ............................................................................................................................... 67 14.1 Negationerne og ................................................................................................... 67 14.2 Sammensatte negationer ................................................................................................ 67
15 Stningstyperne ..................................................................................................................... 68 15.1 Substantiviske ledstninger .......................................................................................... 68 15.2 Adjektiviske ledstninger ............................................................................................. 69 15.3 Adverbielle ledstninger ............................................................................................... 70
16 Stningsanalyse i praksis ..................................................................................................... 71 17 De grske dialekter ............................................................................................................... 75
17.1 Jonisk dialekt (Herodots sprog) .................................................................................... 75 17.2 Episk dialekt (Homers sprog) ....................................................................................... 76
4
INTRODUKTION Denne grammatik er skrevet med henblik p begynderundervisning i klassisk grsk. Skal man derefter for alvor studere det grske sprog, anbefaler jeg at man benytter eller supplerer med en strre grammatik. Jeg skylder forskellige personer stor tak i forbindelse med udarbejdelsen af denne grammatik, frst og fremmest min tidligere kollega p Elementarkursus i grsk og latin, KU, cand.mag. Susanne Bramming Hansen. Ogs en stor tak til leder af Elementarkursus, Per Methner Rasmussen. Jeg har desuden haft stor nytte af diskussioner med stud.mag. Heine Hansen og cand.mag. Marcel Lysgaard Lech. Ogs stud.mag. Mathias Manly, stud.mag. Jon Ploug Jrgensen, stud.mag., stud.mag. Peder Flemestad og cand.mag. Chresteria Jakobsen er kommet med mange gode forslag og rettelser. Jeg ptager mig ansvaret for alle fejl og mangler der stadig findes. Denne grammatik ville ikke have vret mulig uden en rkke fremragende forgngere; det drejer sig isr om Chr. Gorm Tortzen Basis, 3. udg. Kbh. 1999, H.C. Hynding: Grsk formlre, 2. udg. Kbh. 1985, og H.W. Smyth Greek Grammar, 2nd edition Harvard 1956. Desuden har Jo Hermanns Latinsk Grammatik p dansk, Kbh. 2001 vret en stor inspirationskilde. Ringsted, 13.8.2006
5
1 De grske bogstaver og tegn Det grske alfabet bestr 24 bogstaver samt nogle tegn. Bogstaverne fik grkerne af fnikerne, og det er (forvanskninger af) bogstavernes fnikiske navne som stadig bruges p grsk. Udtalen er i Danmark traditionelt med dansk klang, men med markering af lange vokaler, isr og , samt engelsk/tysk udtale af og (se skemaet nedenfor).
1.1 Bogstaverne sm store navn udtale (i Danmark) alfa a (bde langt og kort) beta b gamma g (foran , , , udtales det som n i bank) delta d epsilon e (kort) zeta z eta e (langt; ) theta th (som i engelsk thanks) iota i (bde langt og kort) kappa k lambda l my m ny n xi x (ks) omikron o (kort) pi p rho r , sigma s ( bruges hvis bogstavet er det sidste i et ord) tau t ypsilon y (bde langt og kort) fi f chi ch/kh (som i tysk ach) psi ps omega o (langt; )
1.2 Diftonger Diftonger (dobbeltvokaler) udtales p flgende mde: = au (som i Agnete) = eu (som i v) = u = aj (som i Ejegod) = j (som svensk hej) = oj (som i je)
6
Et srligt problem er diftonger med lange vokaler (, og somme tider ) + . De fleste tekster skriver iotaet under den lange vokal, kaldet iota subscriptum: , , . Andre tekster skriver iotaet efter, kaldet iota adscriptum: , , . Ved store bogstaver bruges dog altid iota adscriptum: , .
1.3 Spiritus asper og spiritus lenis Det grske alfabet har ikke noget bogstav for lyden h, der kun forekommer i begyndelsen af et ord. For at markere et sdant begyndelses-h, er der et lille tegn , kaldet spiritus asper, foran eller over frste vokal eller diftong: , , (udtales hhv. ha, hoi og ha). Alle andre ord der begynder med vokal, har spiritus lenis foran eller over frste vokal eller diftong: , , (udtales hhv. a, oi og a). Spiritus asper og spiritus lenis kan ogs sttes over .
1.4 Accenter Der er p grsk tre forskellige accenter, der i den traditionelle udtale alle angiver tryk.
akut: circumflex: gravis:
Reglerne for accentuering p grsk er ganske komplicerede og kun sjldent afgrende for eller hjlpsomme til at gennemskue hvilket ord eller form der er tale om i et givent tilflde. De vigtigste regler for de tre accenter er: - akut kan st over sidste, nstsidste eller tredjesidste vokal. Har sidste stavelse en lang vokal, kan akut kun st p sidste eller nstsidste. Er der akut p sidste stavelse og er ordet efterfulgt af et ord med tryk, ndres akut til gravis. - circumflex kan kun st p sidste eller nstsidste stavelse. Har sidste stavelse en lang vokal, kan circumflex kun st p denne. - gravis kan kun st p sidste stavelse og erstatter en akut nr der er tryk p flgende ord (jvnf. ovenfor om akut) Alt i alt betyder disse regler at accenterne i et givent ord kan ndre sig fra form til form, fordi reglerne for accentuering krver det, ligesom det kan ndre sig fordi forskellige endelser har forskellig accentuering. Enkelte ord har ikke accent.
1.5 Interpunktionstegn m.m. Der er p grsk en rkke interpunktionstegn, hvoraf nogle ligner de latinske. Bemrk dog isr sprgsmlstegnet. punktum . komma , kolon og semikolon flyve-punktum sprgsmlstegn ; apostrof angiver at et bogstav er faldet ud: (elision) koronis samme udseende som apostrof; bruges til at vise at to ord er
skrevet sammen til t: = (krasis)
7
MORFOLOGI
2 Substantiver Grske substantiver (inkl. navne) er enten maskulinum (hankn), femininum (hunkn) eller neutrum (intetkn). Et ords kn vil fremg af ordbogen, oftest ved angivelse af den bestemte artikel ( = mask.; = fem.; = neutr., se 4) Substantiverne falder p grsk i tre deklinationer (bjninger), som har hver deres endelser. En del af endelserne i substantiv-bjningerne genfindes i bjningen af adjektiver, pronominer og participier. De endelser der sledes genbruges er markeret med kasse omkring endelserne. Substantiver bjes i singularis, dualis (total) og pluralis. Dualis er dog sjlden og derfor kun angivet i et srskilt skema (2.1.1) nedenfor. Desuden bjes substantiverne i fem kasus: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv og dativ. Vokativ er oftest lig nominativ; hvis det adskiller sig fra nominativ, er formen angivet i en fodnote.
2.1 Frste deklination: a-stammer Substantiver efter frste deklination har et oprindeligt i sig og kaldes derfor a-stammer. Dette - er dog i de fleste singularis-former ndret til . Hovedreglen er at efter , og er der altid , mens der efter -, -, -, - og - er - i nom. og akk. sing. De fleste substantiver efter 1. deklination er femininum. Enkelte maskulinumsord efter frste deklination har srskilte former i nom. og gen. sing. (hhv. og ). kun - kun - blandet maskulinum nom sing sejr land hav borger akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl
vokativ: 2.1.1 Dualis Her gengives dualis-formerne for alle 3 deklinationer: dualis nom./vok./akk. gen./dat. 1. dekl. 2. dekl. 3. dekl.
bestemt artikel
8
2.2 Anden deklination: o-stammer Substantiver efter anden deklination er nsten alle maskulinum (i nom. sing. ) eller neutrum (i nom. sing. ). Enkelte ord er dog femininum og bjes ligesom maskulinums-ordene (f.eks. vej). Bemrk at maskulinum og neutrum er ens i genitiv og dativ. mask./(fem.) neutrum nom sing tale gave akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl vokativ:
2.3 Tredje deklination: konsonant-stammer Substantiver efter tredje deklination er enten maskulinum, femininum eller neutrum. Maskulinums- og femininumsord bjes ens, mens neutrumsord har egne endelser i nominativ og akkusativ. For at kunne bje disse ord er det ikke tilstrkkeligt at kende nominativ-formen. Derfor opgiver ordbger ogs genitiv singularis-formen: , -. Efter denne deklination findes enkelte uregelmssige ord, f.eks. , gen. . mask./fem. t-stam. (-, -, -)* p-stam. (-, -, -)* -stammer s-stammer nom sing strid ansigt akk sing *** gen sing dat sing nom pl vokativ: akk pl gen pl *** andre navne i akk.:
dat pl () () () -stamme -stamme neutrum neutrum s-stammer nom sing by fisk sag art akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl ** () () () () * For sammentrkningen af p-, k-, t-lyde + , se reglerne 7. ** tilfjes fr vokal eller punktum.
2. dekl. findes desuden: 1. sammentrukne substantiver (- el.- , se ogs 7.10): sing. , , , pl. , , , 2. skaldt attisk bjning: sing. , , , pl. , , ,
9
3 Adjektiver Adjektiver (tillgsord) bjes i alle kn, tal og kasus, da de skal kongruere (dvs. st i samme kn, tal og kasus) som det substantiv eller pronomen som de siger noget om; adjektiver kan desuden gradbjes (se 3.5-7).
3.1 Adjektivernes bjning: oversigt Regelmssige adjektiver falder inden for 4 grupper, der kombinerer substantiv-bjningerne p hver deres mde (for adjektivernes betydning, se nedenfor): Bjning maskulinum femininum neutrum 1.-2. dekl.: - (2. dekl.) - (1. dekl.) - (2. dekl.) 3. dekl.: (-, gen. -) (-, gen. -) (-o, gen. -) 1.-3. dekl.: -(), gen. () -() (1. dekl.) (-()), gen. () 3. dekl.: -stam. -, gen. - -, gen. - (-), gen. - Sammensatte adjektiver har flles mask. og fem. (begge bjes som mask.):
mask./fem.: -, neutr.: - i fuld udrustning
3.2 Adjektivernes bjning: paradigmer ADJEK- TIVER
(1.-2. dekl.) smuk (3. dekl.) lykkelig mask. fem. neutr. mask. & fem. neutr.
nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl () () (1.-3. dekl.) al, hel (3. dekl., -stammer) sand mask. fem. neutr. mask. & fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl * () () () () * tilfjes fr vokal eller punktum.
10
3.3 Sammentrukne adjektiver (opr. eller ) (3. dekl.) af slv mask. fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl
3.4 Uregelmssige adjektiver (3. dekl.) meget, mange (1.-3. dekl.) stor mask. fem. neutr. mask. fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl (1.-3. dekl.) sort (1.-3. dekl.) sd mask. fem. neutr. mask. fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl () () () ()
11
3.5 Adjektivernes komparation: - og - Adjektiverne gradbjes p grsk i positiv (1. grad), komparativ (2. grad) og superlativ (3. grad). De tre grader har dels samme betydning som p dansk (stor strre strst), dels bruges bde komparativ og superlativ til at udtrykke en hj eller for hj grad (meget stor eller alt for stor). I kombination med udtrykkes allerhjeste grad ( s hurtigt som muligt). Komparativ kan bruges sammen med genitiv, se 13.4.1. positiv komparativ - (1.-2. dekl.) superlativ - (1.-2. dekl.)
retfrdig - mere/meget retf. - mest/meget retf.
ny - nyere, meget ny - nyest, meget ny
sand - mere/meget sand - sandest, meget sand
kort - kortere, meget kort - kortest, meget kort
3.6 Komparativ p og bedre (udvidet 3. dekl.) mask. & fem. neutr. nom sing akk sing el. gen sing dat sing nom pl el. el. akk pl el. el. gen pl dat pl* () () vokativ: * tilfjes fr vokal eller punktum.
12
3.7 Uregelmssig komparation positiv komparativ (bjes som 3.6) superlativ (1.-2. dekl.) god
hslig yderst fjendtlig drlig, ond
smuk lang (1.-2. dekl.) , stor lille , (1.-2. dekl.) lidt meget , (neutr.
//)
tidligere (1.-2. dekl.) nem hurtig hjest senere (1.-2. dekl.)
13
4 Den bestemte artikel P grsk findes den bestemte artikel (p dansk: -en, -et, -ne, den, det, de), men ikke den ubestemte (en/et). Den bestemte artikel bjes bort set fra mask.nom.sing. og neutr. nom./akk. sing. ligesom adjektiver efter 1.-2. deklination, se 3.1-2. Bemrk at mask./fem. nom. har h-lyd ( spiritus asper), men resten af formerne begynder med -. den bestemte artikel mask. fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl Den bestemte artikel str foran det ord det gr bestemt, evt. med et adjektiv, pronomen, genitiv eller prpositionsforbindelse skudt ind imellem, f.eks. , , . Artiklen vil oftest vre gentaget hvis et efterflgende ord hrer med til syntagmet: (athenernes hjem). Artiklen bruges desuden ofte sammen med demonstrative pronominer; i denne sammenstning kommer artiklen ikke med i en dansk oversttelse: (dette hus). Artiklen kan ogs bruges til at substantivere infinitiver, f.eks. (det at vre). Undertiden er den bestemte artikel efterfulgt af en prpositionsforbindelse, f.eks. (den til venstre), eller af en genitiv, feks. (herrens). I begge de to sidstnvnte tilflde kan man sige at det substantiv som den bestemte artikel henviser til, er udeladt, ligesom det som regel ogs er det i den danske oversttelse. Den bestemte artikel var oprindeligt et demonstrativt pronomen og bruges som sdan endnu hos Homer. P senere klassisk grsk bruges den bestemte artikel endnu demonstrativt til at markere subjektskifte i en ny stning. Skal en person der optrdte i den foregende stning men ikke som subjekt, vre subjekt i den nste, markerer man dette med bestemt artikel (i nom. og rette kn og tal) + konjunktionen . F.eks.: . . (Antigone s Kreon. Men denne/han s ikke hende).
14
5 Adverbier og partikler Der findes to slags adverbier: egentlige og afledte adverbier (afledt af adjektiver). Alle afledte og nogle af de egentlige adverbier (dem p ) kan gradbjes.
5.1 Afledte adverbier Adverbier der er afledt af adjektiver fr p grsk for det meste adverbiums-endelsen . Ellers bruges neutrumsendelser i akkusativ, enten singularis eller pluralis. Eksempler: (smukt) af (smuk) (lykkeligt) af (lykkelig) (ganske) af (al, hel, enhver) el. neutr. sing. (klart) af (klar) neutr.pl. (mange gange, ofte) af (meget)
5.2 Adverbierne i komparativ og superlativ Regelmssige adverbier kompareres sledes (vrige adverbier flger mnstrene for adjektiverne, se 3.5 og 3.6): Afledte adverbier (-) - / - - / -
Egentlige adverbier p - -
15
5.3 Partikler, eller de sm adverbier P grsk findes en del ord der traditionelt kaldes partikler, fordi de er sm fyld-ord der ofte ikke gengives i oversttelser til moderne sprog. Disse ord br dog regnes til adverbierne. Det drejer sig isr om flgende ord, her angivet med deres omtrentlige oversttelse (flere af dem kan ogs kombineres): Bekrftende: , , , (ja, nemlig) Forstrkende: , , , , , , , (sandelig, i hvert fald) Modificerende: , (p en eller anden mde, i nogen grad) Modstillende: (p den anden side), (dog), (alligevel), (alligevel) Sprgende: , (mon), (forventende ja) nskende: (gid) En del partikler kan hgtes bag p andre ord. Det glder isr: - (det mener/gr) jeg - selvom, som (faktisk), osv. - alligevel, netop osv. Ganske srlig er partiklen der indgr i forbindelse med verbets modus, se 12.3. Partiklen smelter gerne sammen med diverse konjunktioner: + = , (hvis, nr) + = (nr) + = (nr, hver gang) + = (nr, hver gang)
16
6 Pronominer Pronominer (stedord) er ord der bruges i stedet for et substantiv. De inddeles p grsk ligesom p dansk i relative (henfrende), personlige, possessive (eje-), interrogative (sprgende), indefinitte (ubestemte) og demonstrative (ppegende) pronominer. Hertil kommer sammensatte og mindre brugte pronominer som de refleksive (tilbagevisende) og reciprokke (gensidigt tilbagevisende) m.fl. De fleste pronominer bjes ligesom adjektiver i kn, tal og kasus
- enten ligesom den bestemte artikel (1.-2. bjningen med endelsen i neutrum nom. og akk. i stedet for ) - eller efter 3. bjning
6.1 Det relative pronomen Det relative pronomen (p dansk: som, der, hvis, hvilken/hvilket/hvilke, hvad) ligner p grsk meget den bestemte artikel. For at kunne kende dem fra hinanden, skal man blot huske at: det relative pronomen ligner en substantiv-endelse med h-lyd og accent det relative pronomen mask. fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl Det relative pronomen bruges p grsk dels som p dansk, dels p yderligere flgende mder (se ogs eksemplerne p stningsanalyse 16):
- overgangsrelativ (som frste ord i en stning og henvisende til noget i foregende stning); isr ved subjektskifte: .. Men han sagde
- uden korrelat (det ord som relativ-stningen henviser til er ikke angivet) de fandt en der kendte vejen - med korrelatet inkluderet i den relative stning (hvilken bog de gav ham i gr lser han =) han lser bogen som de gav ham i gr
17
6.2 De personlige pronominer De personlige pronominer (p dansk: jeg/mig, du/dig, osv.) findes p grsk egentlig kun i 1. og 2. person. I 3. person bruges gerne former af , dog ikke i nominativ (se ogs 6.5). jeg, mig, (min) du, dig, (din) ham/hans,
den(s), det(s) hende, hendes, den(s), det(s)
det, dets
nom sing akk sing gen sing dat sing
vi, os, (vores) I, jer, (jeres) dem/deres dem/deres dem/deres nom pl akk pl gen pl dat pl a. De uaccentuerede former (til hjre) af og er ubetonede, mens de accentuerede fremhver ordet. b. I 3. pers. i akk., gen. og dat. findes desuden formerne: sing. , , /, pl. , , ()
6.3 Det possessive pronomen Det possessive pronomen bjes p grsk som adjektiver efter 1.-2. bjningen, se 3.1-2. Det hedder i de forskellige personer: 1. pers. sing. (min/mit/mine) , ,
2. pers. sing. (din/dit/dine) , , 3. pers. sing. (hans/hendes/sin/sit/sine) - (her bruges former af ) 1. pers. pl. (vores) 2. pers. pl. (jeres) 3. pers. pl. (deres) - (her bruges former af eller
mere sjldent pronominet , , )
18
6.4 De tre anvendelser af pronominet 1. Det interrogative hvem/hvad/(gen.: hvis) (altid med accent) Interrogativ
mask&fem nom sg akk sg gen sg / / dat sg / / nom pl akk pl gen pl dat pl * () ()
2. Det indefinitte nogen/man/en/et Indefinit
mask&fem neutr nom sg akk sg gen sg / / dat sg / / nom pl akk pl gen pl dat pl * () ()
3. I sammenstningen (det relative pron. + det indefinitte/interrogative ) med flgende betydninger: enhver som (relativt indefinit pronomen), som (= relative pronomen), hvem/hvad end (interrogativt indefinit pronomen), hvem/hvad (= interrogative pronomen) Relativt/interrogativt indefinit
mask fem neutr nom sg ** akk sg ** gen sg / / dat sg / / nom pl / akk pl / gen pl dat pl * () () ()
* tilfjes fr vokal eller punktum. ** skrives ogs , eller
19
6.5 og Pronominet bruges i tre betydninger:
- selv (bl.a. sammen med det personlige pronomen , , / mig selv, dig selv, sig selv osv.)
- samme (altid med bestemt artikel osv.) - 3. persons personlige pronomen (dog ikke i nominativ)
Det demonstrative pronomen medtages her for at vise dets former. mask. fem. neutr. mask. fem. neutr. nom sing akk sing gen sing dat sing nom pl akk pl gen pl dat pl
6.6 De demonstrative pronominer Grsk har flere demonstrative pronominer end dansk, og selvom det er svrt at give en prcis definition eller dansk oversttelse af dem, er det forsgt her: , , denne/dette/disse, (denher/dether/demher), den/det/de (sidst)nvnte , , den/det/de, (dender/detder/deder), den/det/de flgende , , den/det/de (derovre), den/det/de frstnvnte Pronominet bjes som den bestemte artikel + . bjes som .
20
7 Verber De grske verber har mange former. Hvor vi p dansk (og andre moderne europiske sprog) er vant til mange sammensatte verbalformer (f.eks. jeg ville have set), betjener det grske sprog sig af mange flere usammensatte former af samme verbum til at udtrykke forskellige betoninger af verbets betydning. De grske verber er opbygget af en stamme (som f.eks. p dansk stammen elsk- af verbet at elske). Til denne stamme fjes diverse mrker og endelser bagp, mens der fortil kan tilfjes forskellige prfikser. Ved de fleste verber fr man stammen ved at fjerne personendelsen (om disse se 7.6.1) i enden af opslagsformen: opslagsformen bestr af stammen - + personendelsen - opslagsformen bestr af stammen - + personendelsen - Mange verber har dog uregelmssige stammer (se 7.11) eller bjes uregelmssigt (7.12). For tre dobbeltkonsonanter glder flgende sammentrkninger/skrivemder: p-lyd (///) + = k-lyd (////) + = t-lyd (///) + = (t-lyden forsvinder)
7.1 Finitte og infinitte former Som p dansk er der p grsk bde finitte og infinitte verbalformer. De finitte verbalformer er dem der str i en person (1., 2. eller 3. person); de infinitte str ikke i person. For at beskrive en finit form udtmmende, skal man gre rede for flgende: - aspekt - modus (mde) - evt. tempus (tid) - diatese (art) - person - tal F.eks. str i imperfektiv, indikativ, prteritum, medium, 2. person, pluralis. For infinitte former bruges flgende bestemmelser: - aspekt - modus - diatese - evt. kn, kasus og tal F.eks. str o i imperfektiv, participium, medium, femininum, dativ, pluralis. I ordbger str grske verber anfrt i imperfektiv, indikativ, prsens, 1. person singularis. Opslagsformen svarer alts til dansk nutid (jeg finder) og dermed ikke til infinitiv-formen (finde) som i ordbger over dansk.
21
7.2 Aspekt, modus/tempus og diatese Alle grske verbalformer str i et aspekt, en modus og en diatese. Aspekt kendes ikke p dansk, mens bde modus og diatese kendes, blot ikke i den grske mangfoldighed.
7.3 Aspekt Der findes p grsk tre aspekter: imperfektiv, aorist og perfektiv; hertil kommer et fjerde futurum, der indtager en srstatus. Om brugen og betydningen af disse aspekter se 12.1. Sproghistorisk kan futurum indikativ defineres som aorist indikativ prsens (den tomme plads i skemaet 7.9), men det har ogs former i optativ, participium og infinitiv og m derfor medregnes som et aspekt. Aspekterne er genkendelige p flgende mder: Imperfektiv er den stamme som i ordbogen angives i opslagsformen (undtagen de verber der ikke har imperfektiv form). Visse imperfektiv-stammer har et af flgende suffikser, der forsvinder i de andre aspekter: --, -, --, --,
(imperf. --, aor. , imperf. --, aor. ). Med suffikset - er der ofte et -, -- eller - inde i ordet (imperf. ---, aor. -).
Aorist kan inddeles i fire typer (hvoraf langt de fleste verber kun benytter n!): 1. -aorist, hvor et -- (oftest -) indsttes efter stammen, med egne endelser (se 7.9). Verber p -, -, - og - har dog -aorist uden , men med forlngelse af stammevokal: f.eks. (stamme -) (stamme -) 2. stamme-aorist, der bruger imperfektivs endelser, men har ndret stamme (= 2. aorist). Disse stammendringer flger ikke nogen regel, og disse verber optrder derfor i listen over uregelmssige verbalstammer (se 7.11). 3. rod-aorist, med personendelser lige p en kort form af stammen (se skemaet 7.9.4). 4. kappa-aorist (se aorist af , og i skemaet 7.12.3) Perfektiv er kendetegnet ved reduplikation. Reduplikation er en fordobling eller forlngelse af begyndelsen af verbets stamme. Reduplikation str efter andre prfiks(er):
type af verbum form Verbum der begynder med enkelt konsonant
konsonanten fordobles + : - - , og redupliceres med , og : - -
Verbum der begynder med dobbelt konsonant
der sttes - foran verbet: - -
Verbum der begynder med vokal
vokalen forlnges (i diftong bliver iota subskriptum): , , , , - -, - -
I aktiv tilfjes verbet i perfektiv hyppigt konsonanten -. F.eks. - - I medium kommer personendelser altid direkte p stammen: -, se ogs 7.9.
22
Futurum er kendetegnet ved -, indskudt mellem stamme og imperfektiv-endelser. Enkelte verber bruger endelsen (attisk futurum, sammentrkkes som i 7.10).
7.4 Modus og tempus P grsk har man flgende modi: indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ, participium og infinitiv. Hertil kommer et sjldent verbaladjektiv (gerundiv). Om brugen af sidste, se 12.2. Modus bestemmer verbets modalbetydning (mulighed, ordre, nske osv.) samt den overordnede mde det kan optrde i en stning p. Det er modus der afgr om et verbum er finit (indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ) eller infinit (participium, infinitiv, verbaldadjektiv). Modus genkendes p verbets endelse (se 7.6.1 og 7.9). Tempus (tid) findes p grsk kun i indikativ, nemlig prsens (nutid) og prteritum (datid). Aorist indikativ findes kun i prteritum. Personendelserne er angivet nedenfor (se 7.6.1). For prteritum og kun for prteritum glder det at verbet fr augment. Augmentet er en forlngelse af begyndelsen af verbet, efter evt. andre prfiks(er). Reglerne er flgende: type af verbum form
Verbum der begynder med konsonant
der sttes - foran verbet: - -
Verbum der begynder med vokal
vokalen forlnges (hvis ikke allerede lang): (- -) (- -) (- -) (- -) (- -) (iota i diftong bliver iota subscriptum, se 1.2)
7.5 Diatese Diatese angiver om verbets handling er aktiv eller passiv, og p de fleste sprog findes kun disse to diateser (som f.eks. p dansk elske og elskes). P grsk findes desuden diatesen medium. Om brugen af disse, se 12.5. P grsk findes en rkke verber der kun kan st i medium og passiv, men oftest har aktiv betydning, ligesom p dansk synes. Disse verber kaldes deponente og vil optrde i medium i ordbogens opslagsform. Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente. Aktiv og medium kendes p deres endelser; kun passive former har deres eget mrke: -/-, dog - ved en rkke verber (isr dem p -, -, -, og -).
Som det ses, kan reduplikation og augment forveksles (undtagen ved verber med enkelt kon-sonant). Her glder det om at vre opmrksom p endelsen. Augment kan kun optrde i indikativ prt., alts i en finit form, mens reduplikationen findes i alle modi af perfektiv (se paradigme 7.9).
23
7.6 De finitte (personbjede) endelser Finitte verbalformer str, som alle grske verbalformer, i aspekt, modus og diatese (se 7.1). Desuden str de i person og tal. P grsk er der 1., 2. og 3. person som p dansk, og der er (som i substantiverne, se 2 og 2.1.1) singularis, dualis og pluralis. Dualis (to-tal) er sjlden og vil derfor ikke optrde i skemaerne, men vil blot vre angivet her nedenfor. Her flger de mest almindelige personendelser: 7.6.1 Indikativ
AKTIV
MEDIUM
tempus
person
prsens imperfektiv
prteritum imperfektiv
+ stamme-
aorist
prteritum -aorist
+ prsens perfektiv
prsens imperfektiv
prteritum imperfektiv
+ stamme-
aorist
prteritum -aorist
1.pers.sing. - - - - - - 2.pers.sing. - - - -/ - - 3.pers.sing. - -() -() - - - 1.pers.plur. - - - - - - 2.pers.plur. - - - - - - 3.pers.plur. -() - - - - -
2. pers. dualis - - - - - - 3. pers. dualis - - - - - - Det anbefales at man lrer ovenstende endelser udenad og ud fra disse lrer sig variationerne i de vrige tider og modi at kende.
24
7.6.2 Konjunktiv, optativ, imperativ Konjunktivs former er kendetegnet ved at den frste vokal i endelsen er lang. Man ser flgende mnster i hhv. aktiv (tilsvarende i passiv) og medium, set i forhold til indikativ prsens:
indikativ aktiv konjunktiv aktiv (+ pass.) indikativ medium konjunktiv medium - - - - - - -/- - - - - - - - - - - - - - -() -() - -
I -aorist konj. bruges ogs disse endelser, blot med et - mellem stamme og endelse. Optativ er genkendelig p at den har diftong i endelsen: --, --, - eller -. Imperativ (bydemde) har gerne en gerne en kort form. Bemrk at den p grsk ogs findes i 3. person (han, hun, den, det/de skal ).
25
7.7 De infinitte endelser: Participium Participiet (tillgsform) findes i alle aspekter (inkl. futurum). Det har flgende endelser i hh. aktiv og passiv:
imperfektiv/(stamme-aorist)/ (futurum) aktiv
-aorist/(rod-aorist p -) aktiv
mask. fem. neutr. mask. fem. neutr. nom sg - - - - - - akk sg - - - - - - gen sg - - - - - - dat sg - - - - - - nom pl - - - - - - akk pl - - - - - - gen pl - - - - - - dat pl -()* - -()* -()* - -()* perfektiv aktiv nom sg -- -- -- akk sg -- -- -- gen sg -- -- -- * tilfjes fr vokal eller
punktum. dat sg -- -- -- nom pl -- -- -- akk pl -- -- -- gen pl -- -- -- dat pl --
()* -- --
()*
medium alle aspekter/(passiv futurum) passiv/(--verber)
nom sg - - - - - - akk sg - - - - - - gen sg - - - - - - dat sg - - - - - - nom pl - - - - - - akk pl - - - - - - gen pl - - - - - - dat pl - - - -()* - -()*
Hertil kommer rod-aorist verber med o-stammer: (), (), () og verber med ()-stammer i imperfektiv: (), (), ()
26
7.8 De infinitte endelser: Infinitiv Infinitiv (navnemde) findes i alle aspekter. Infinitiv har flgende endelser:
infinitiv endelse form aktiv
(ved vokalstammer , - og ) imperfektiv, stamme-aorist og futurum
- -aorist () perfektiv medium (alle medium-former) passiv aorist passiv 7.8.1 Verbaladjektiv (gerundiv) Verbaladjektivet er sjldent p grsk. Det findes i to udgaver med hver sin endelse: - (som kan s) og (som br s), efter 1.-2.-deklination, se 3.1-2.
V MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
ASPEKT
prsens
prteritum
imper-
fektiv
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
()
*
-
-
-
aorist
(stamme-)
af verbet
,
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
*
-
-
-
aorist (-) 1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
1
2
3
-
-
-
perfektiv
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
(
+
konj. af
)
(
+
opt. af )
-
-
-
futurum
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
(
)
-
-
-
1. ogs
2. ogs
() 3
. ogs
* ogs med
end
elsen
i st. for -
7.9
Paradigmer
over
verberne
7.9.1
Paradigm
e ov
er
verberne
i ak
tiv (
jeg lser)
MEDIUM M
ODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
ASPEKT
prsens
prteritum
imper-
fektiv
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
/
*
-
-
-
aorist
(stamme-)
af verbet
, -
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
*
-
-
-
aorist (-)
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
*
-
-
-
perfektiv
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
(
+ ko
nj. af
)
(
+
opt. af )
*
-
-
-
futurum
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
/-
-
-
-
* ogs med
end
elsen
i st. for -
I perfektiv
med
ium
frem
kalder
sammen
std
mellem stamme
og end
else
flgen
de
nd
ring
er:
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
// + =
konson
ant +
=
kon
s. +
samt reglerne i 7.
7.9.2
Paradigm
e ov
er
verberne
i med
ium
PASSIV MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
ASPEKT
prsens
prteritum
aorist
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
-
-
-
futurum 1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
/
-
-
-
perfek-
tum
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
V MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
ASPEKT
prsens
prteritum
aorist
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
I passiv
frem
kalder
sammen
std
mellem
stam
me og
en
delse
flgen
de
nd
ring
er:
// + =
// + =
// + =
en
kelte
verber
tilf
jer
fr
7.9.3
Paradigm
e ov
er
verberne
i pa
ssiv
7.9.4
Rod
-aorist
30
7.10 Vokalstammer (verba contracta) En rkke grske verbers stammer ender p en vokal (f.eks. , , ). Nr aspekt-mrke og personendelser sttes p disse verber sker t af flgende to: - skal stammen efterflges af vokal (alle imperfektiv-former), sammentrkkes stammens vokal med endelsen. Sammentrkningerne sker efter flgende regler: -stammer -stammer -stammer + e-lyd = + o-lyd = iota bliver subscriptum (f. eks. + = )
+ = + = ellers bortfalder
+ noget med iota = + o/ou = + = + / =
f.eks. - - - Eneste undtagelse fra disse regler er imperf. infinitiv der ender p hhv. , og . I optativ bruges ofte som mrke (sammentrukket med stammevokalen). De former der hermed dannes er gengivet i 7.10.1 - skal stammen efterflges af konsonant (alle former uden for imperfektiv), forlnges vokalen. Forlngelserne sker efter flgende princip: , , f.eks. i aorist: - - - - - -
V MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
IMPERF.
prsens
prteritum
-
()
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
-
-
()-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
()-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
--
-
-
-
-
-
-
o
-
-
()
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
-
-
(
)-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
() -
-
-
-
-
-
-
-
-
-
--
-
-
-
-
-
-
-
-
()
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
-
-
(
)-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
()-
-
-
-
-
-
-
-o
-
o
-
o
-o-
-
-
-
-
-
-
-
alternativ
optativ
(attisk
optativ)
-
-
-
... osv.
... osv.
... osv.
7.10.1
Paradigmer
over
sammen-
trukne
verber i
imperfektiv
MEDIUM M
ODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
IMPERF.
prsens
prteritum
-
()
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
--
-
--
-
--
-
()
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
/-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
- -
o-
-
-o-
- -
o-
-
()
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
-
-
-
-
o
-
o
-o
-o
-o
-o
-
o
-
o
-o
-o
-o
-o
-o
-
o
-
o
-o
-o
-o
-o
-o
-o
-o
-o
- -
o-
-
-o-
- -
o-
33
7.11 Liste over verber med uregelmssige stammer P grsk findes en lang rkke verber der ikke overholder de regler der er opstillet i det foregende, bl.a. de verber der danner stamme-aorist. Det uregelmssige ved de fleste af de flgende verber er dog kun overgangen fra det ene aspekt/diatese til det andet - ikke personendelserne. Uregelmssige personendelser findes dog ved de verber som ogs optrder i 7.12.
imperf.prs. opslagsform
aorist prt. aor. prt. passiv
perf. prs. akt.
perf. prs. med.
fut. ind. betydning
vkke brkke fre - se tage have hre
fanges
springe
fejle
give penge ud
, prt. ogs.
behage g kaste spise ville -/-
gifte sig
blive kende
dele
bide
frygte
vise
bygge
se 1 binde 2 mangle - se - se
34
imperf.prs. (opslags-form)
aorist prt. aor. prt. passiv
perf. prs. akt.
perf. prs. med.
fut. ind. betydning
undervise give - se , , se ogs 7.12.1-4 synes - se , eller , se ogs 7.12.1-4 - se - se , 7.12.1-4 - se
kunne
- se , 7.12.1-4 - se , se ogs 7.12.5 - se , se ogs 7.12.1-4 - se , prt.
lade
vkke, vgne
- se - se - se
ville
- se - se - se -/- - se - se vre () (vil) g -/- se , se ogs 7.12. () udelukke - se , se ogs 7.12.6 - se , se ogs 7.12.1-4, eller - se - se
drive, rejse
-/-/- se (-) / -
trkke
-/ -/ - se - - - iklde - se forst flge - se , se ogs 7.12.5, eller
35
imperf.prs. opslagsform
aorist prt. aor. prt. passiv
perf. prs. akt.
perf. prs. med.
fut. ind. betydning
() (prt. )
, gre
-/- se komme, g sprge - se , se ogs 7.12.5 spise - se -/- , se ogs 7.12.1-4 - se
finde
, imperf.
, have
- se -/ - se - se -/ - se - se , se ogs 7.12. gldes - se -/ - se -/ - , se ogs 7.12.1-4 d -/ -/ - se springe -/- , se ogs 7.12.5 - se eller , se ogs 7.12.6 sende komme - se , se ogs 7.12.6
stille, (st)
- se
kalde
vre trt/syg ,
bnde
blande skrige grde - se
erhverve sig
drbe
f ved lod tage
36
imperf.prs. (opslags-form)
aorist prt. aor. prt. passiv
perf. prs. akt.
perf. prs. med.
fut. ind. betydning
vre skjult
sige, (vlge)
forlade vre gal lre - () forblive () () () () blande - () dele , prt.
bne
vide
mene
- se delgge d () svrge
gavne
, prt
se
- se -/ - se lide overtale adlyde - se
flyve
- se
fste
drikke
falde erfare flyde - se , se ogs 7.12.5 bryde - se udgyde -/ - se , se ogs 7.12.1-4 () stille
vende
37
imperf.prs. (opslags-form)
aorist prt. aor. prt. passiv
perf. prs. akt.
perf. prs. med.
fut. ind. betydning
-/ - se , (eller )
ordne
- () -/ - () strkke -/ - se
skre
glde sig
stte
fde
- se - se
vende
ernre
lbe - (, ) - () trffe, faktisk
vre - se
bre
flygte
, sige
komme i forkbet
delgge
hlde , stde bort kbe
7.12
.1 D
e fir
e
-ver
ber i
impe
rfek
tiv a
ktiv
(for
per
fekt
iv o
g fu
turu
m se
ove
rsig
ten
7.11
) AKTIV
MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ*
imperativ
infinitiv
participium
imperfektiv
prsens
prteritum
giver
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
()
/
-
-
-
sender
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
/
()
/
-
-
-
stiller/str
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
/
-
-
-
stter
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
(
)**
()
/
-
-
-
* finde
s og
s i attisk op
tativ
med
mrket -, -- og -.
7.12
.2 D
e fir
e
-ver
ber i
impe
rfek
tiv m
ediu
m
MEDIUM M
ODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
imperfektiv
prsens
prteritum
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
*
/
-
-
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
/
-
-
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
/
-
-
-
7.12
.3 D
e fir
e
-ver
ber i
aor
ist a
ktiv
AKTIV MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ*
imperativ
infinitiv
participium
aorist
prsens
prteritum
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
-
-
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
**
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
-
-
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
-
-
-
* finde
s og
s i attisk op
tativ
med
mrket -, -- og -.
** find
es ogs i
-aorist:
stillede
(mod
sat
stod).
7.12
.4 D
e fir
e
-ver
ber i
aor
ist m
ediu
m
MEDIUM MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
aorist
prsens
prteritum
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
(kun -
aorist)
osv.
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
-
-
-
7.12
.5 , ,
i im
perfektiv
(vrige form
er se ov
ersigten 7.11)
AKTIV
MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
imperfektiv
prsens
prteritum
er
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
/
/
/
()
/
/
/
()
vil g
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
/
/
()
()
siger
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
()
*
()
/ --
/ --
/ --
* finde
s og
s i form
en
.
7.12
.6
() o
g
i pe
rfektiv
AKTIV MODUS
indikativ
konjunktiv
optativ
imperativ
infinitiv
participium
perfektiv
prsens
prteritum
()
frygter
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
*
* *
()
**
**
**
**
()
/
-
-
-
ved
1.p.sg.
2.p.sg.
3.p.sg.
1.p.pl.
2.p.pl.
3.p.pl.
()
/
/
()
/
-
/
-
/
-
()
-
-
-
* finde
s og
s i form
erne
: , , ()
** find
es ogs i formerne
: ,
, ,
45
8 Numeralier P grsk findes numeralier (talord) i mngdetal (en, to. tre, ..) og ordenstal (frste, anden, tredje, ). Begge slags tal kan p grsk angives med bogstaver efterfulgt af apostrof. Blandt mngdetallene bjes kun ordene for n, to, tre og fire (se nedenfor). Alle ordenstallene bjes som adjektiver efter 1.-2. deklination, se 3.2-1.
8.1 Oversigt over numeralier arabisk tal grsk tal mngdetal ordenstal 1 , , 2 3 , 4 , 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 30 40 50 60 70 80 90
() () , , ()
100 200 300 400 500
46
600 700 800 900
1000 , 10000
8.2 Bjning af mngdetal (1, 2, 3 og 4) 1 mask fem neutr 2 mask/fem/neutr
nom akk gen dat
3 mask fem neutr nom akk
gen dat ()
4 mask fem neutr
nom akk gen dat ()
47
9 Prpositioner Prpositioner (forholdsord) er ord der altid er efterfulgt af en styrelse (et substantiv eller et pronomen). P grsk str styrelsen i en af tre kasus: akkusativ, genitiv eller dativ. Nogle prpositioner kan vre efterfulgt af n kasus, andre af to eller alle tre kasus. Prpositioner der kun kan vre efterfulgt af n kasus er: sammen med (m.dat.) om, omkring, omtrent (m.akk.) () op p, hen over (m.akk.) i stedet for, over for (m.gen.) (, ) vk fra (m.gen.) / til, ind i, indtil (m.akk.) / ud af, ud fra (m.gen.) i, p, blandt (m.dat.) p grund af (m.gen.) foran, fr, frem for (m.gen.) / sammen med (m.dat.) hen hos, til (m.akk.)
48
Prpositioner der kan tage to eller tre kasus er de flgende. Bemrk at prpositionens betydning varierer efter hvilken kasus den er efterfulgt af:
Prposition m. akkusativ m. genitiv m. dativ () p grund af gennem, ved hjlp
af
(, ) op p, hen imod p, ved ved, p grundlag af (, ) hen imod, langs
med, p den tid, i overensstemmelse med
ned ad, imod
(, ) efter sammen med () langs med, hen til, i
forhold til fra, af ved, hos, henne hos
rundt om vedrrende rundt p hen til, over for, i
forhold til p (nogens) side hos, ved, foruden
over, ud over oven over, til bedste for, i stedet for
(, ) ind under, hen imod (om tid)
under, p grund af, samtidig med, af (agens i forb. m. pass.)
nedenfor
49
10 Konjunktioner Konjunktioner (bindeord) findes i stort tal p grsk. Traditionelt henregnes en stor del af konjunktionerne til en srlig ordklasse, de skaldte partikler. I denne grammatik vil alle ord der ud fra deres betydning m anses for at vre konjunktioner, g under betegnelsen konjunktioner. Konjunktioner kan inddeles i to grupper, parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende).
10.1 Parataktiske konjunktioner De parataktiske (sideordnende) konjunktioner forbinder to ord, ordgrupper eller stninger p samme niveau (sideordner dem). P grsk findes flgende parataktiske konjunktioner (* angiver at ordet ikke kan st som nummer t i stningen, men som nummer to i sin sammenhng):
Grsk Betydning , * og (gentaget: bde og) , og ikke ... , ... hverken eller eller (gentaget: hverken eller) men * men, og * ... * p den ene side p den anden
side, dels dels, , men * for, thi, nemlig derfor * alts * alts
50
10.2 Hypotaktiske konjunktioner De hypotaktiske (underordnende) konjunktioner er konjunktioner der indleder ledstninger. De kan inddeles i dem der indleder adverbielle ledstninger, og dem der indleder substantiviske ledstninger (se 15, 15.1 og 15.3). P grsk findes flgende: indleder adverbielle ledstninger
Grsk Betydning fordi (, , ) hvis
da, eftersom da, eftersom da for at ( , ) selvom for at ikke da, nr for at da, nr fordi frend som, lige som, da, eftersom lige som sdan at indleder substantiviske ledstninger
om hvorfor
hvordan, at at / ... om eller hvordan at Som man ser, optrder , , og i begge lister. Disse konjunktioner har sledes flere betydninger.
51
SYNTAKS 11 Stningen og dens led En stning kan opdeles i forskellige led: verballed, subjekt, (direkte) objekt, indirekte objekt, subjekts- og objektsprdikat, og adverbialled. En helstning indeholder mindst et verballed (som f.eks. i en stning med imperativ Lb!). P grsk kan dog ofte vre underforstet som verballed (kaldet ellipse). Modsat dansk glder der ingen faste regler for ordstilling p grsk. For at lette forstelsen af en grsk stning er det nyttigt at bestemme den ledfunktion som ordene har i stningen. Et led kan best af et enkelt eller af flere ord. Flere ord der tilsammen danner t led kaldes et syntagme. I stningen Han er tmrer er han subjekt. I stningen Den hje mand er tmrer er den hje mand subjekt; de tre ord (den, hje, mand) udgr alts her et syntagme, der samlet set udgr subjektet i stningen.
11.1 Verballed Verballedet (udsagnsledet) i en stning er et finit verbum, der kongruerer (passer i person og tal) med subjektet; p grsk har et subjekt i neutr.pl. dog som regel et verballed i 3. pers.sing. Er der to eller flere (sideordnede) verballed i en stning, kan der vre tale om flere stninger: , . Nikeratos spiser, og slaverne drikker. Har to verballed samme subjekt, er der tale om n stning med to parallelle verballed: . Nikeratos spiser og drikker. Enkelte verballed er upersonlige, dvs. de har intet subjekt har: det regner. Visse verber, der konstrueres med infinitiv eller akk.m.inf. ( han skal spise med), kaldes ofte for upersonlige, men i virkeligheden er inf./akk.m.inf. subjekt i stningen. Dette glder: , , , , (det er ndvendigt/passende at ).
11.2 Subjekt Subjektet (grundledet) i en helstning er den strrelse der str for handlingen/tilstanden i verballedet. Subjektet for et finit verbum er et substantiv (eller andet) i nominativ, en ledstning (subjektsstning, se 15.1) eller akkusativ med infinitiv (se 12.4.4).Hvis det fremgr af sammenhngen hvem subjektet er, vil det p grsk normalt ikke vre udtrykt, modsat en dansk stning som altid har et subjekt (undtagen ved imperativ). Infinitte ver-ber kan ogs have et udtrykt subjekt; disse subjekter vil enten st i akkusativ (akk.m.inf., se 12.4.4) eller genitiv (abs.gen., se 12.4.3, 13.4.3 og 15.3); i sjldne tilflde ogs dativ.
11.3 Direkte objekt (objekt) Det direkte objekt (eller objektet, p dansk genstandsled) er den person, genstand eller sammenhng, som verballedets handling er rettet mod. Kun visse verber kan tage objekt; disse verber kaldes transitive (f.eks. holde, se, elske, stille, lgge). Verber der ikke kan tage objekt kaldes intransitive (f.eks. vre, st, ligge). P dansk vil mange objekter vre forsynet med prposition (f.eks. jeg ser p huset, hvor huset er det logiske objekt); p grsk har objekter stort set aldrig prposition. Nsten alle objekter str p grsk i
52
akkusativ (se 13.3); enkelte verber har objektet i genitiv (se 13.4.2). Objektet kan dog ogs vre en infinitiv eller en ledstning (objektsstning, se 15.1). Visse verber p grsk kan have to objekter (se 13.3.1).
11.4 Indirekte objekt Det indirekte objekt (hensynsledet) er den for hvem en handling udfres for, hvad enten det er til gavn eller til skade. P dansk markeres hensynsledet ved position (fr objektet): Jeg giver hende bogen Jeg fratager ham gevinsten. P grsk str det indirekte objekt i dativ (se 13.5.1).
11.5 Subjektsprdikat Subjektsprdikatet (omsagnsled til grundled) er det som et subjekt udnvnes til at vre, hedde, kaldes eller synes: Huset er grnt, Pigen hedder Antigone, Det synes svrt (i disse eksempler er hhv. grnt, Antigone og svrt subjektsprdikater). P grsk str subjektsprdikatet gerne i nominativ (hvis det er et adjektiv, str det i samme kn, tal og kasus som subjektet); p moderne dansk str subjektsprdikatet ikke nominativ (Det er mig). Subjektsprdikatet kan ogs vre i andre kasus, vre et adverbium eller en prpositionsforbindelse (se 5 og 9).
11.6 Objektsprdikat Objektsprdikatet (omsagnsled til genstandsled) er det som objektet gres til vha. af verballedets handling: Hun maler huset grnt, De kalder pigen Antigone, Brnene finder det svrt. I disse stninger er hhv. grnt, Antigone og svrt objektsprdikater, de samme ord som ovenfor (11.5) var subjektsprdikater. P grsk er objektsprdikatet stort set altid i akkusativ (ligesom objektet).
11.7 Adverbialled Adverbialled kan - som p dansk - best af et eller flere adverbier (snart, meget snart, kun), eller det kan vre en prpositionsforbindelse (om kort tid, i huset). Eller det kan p grsk vre en adverbiel brug af akkusativ (se 13.3.2), genitiv (se 13.4.3) eller dativ (se 13.5.2). Endelig kan adverbialledet ogs vre en ledstning (adverbialstning, se 15.3).
11.8 Tiltale Tiltale er det eller de ord i en stning der angiver hvem der tales til; tiltale markeres gerne med komma. Hr mig, gudinde. Tiltale str p grsk i vokativ (ofte = nominativ, se 13.2).
11.9 Konjunktioner Konjunktioner inddeles i parataktiske (sideordnende) og hypotaktiske (underordnende) konjunktioner (se ogs 10). Hypotaktiske konjunktioner markerer at det flgende er en ledstning (se 10.2). Parataktiske konjunktioner sideordner enten ord eller ledstninger der dermed danner et syntagme (dvs. at de sammen udgr t led); eller ogs sideordner parataktiske konjunktioner stninger, der dermed bliver til flere stninger inden for samme helstning (se ovenfor 11.1). I sidste tilflde bliver det ndvendigt at definere konjunktionen som en selvstndig del af stningen (se 10 og 16).
53
12 Verberne i stningen
12.1 Brug af aspekt Der findes p grsk tre aspekter: imperfektiv, aorist og perfektiv, samt et fjerde og lidt specielt, futurum, der betegner fremtid og ikke vil blive yderligere behandlet her. Af de tre egentlige aspekter er imperfektiv og aorist langt de mest almindelige. Aspekt findes i mange andre sprog end grsk, bl.a. i de romanske sprog, og kender man reglerne herfra (f.eks. forskellen p pass simple/pass compos og imparfait), kan man overfre store dele af forstelsen herfra. Kort for de tre aspekter glder: - imperfektiv betegner den (i fortllesammenhngen) uafsluttede, evt. gentagede handling - aorist betegner den (i fortllesammenhngen) afsluttede handling - perfektiv betegner den i (fortllingens) nutid afsluttede handling Som det fremgr af beskrivelserne, er der ikke stor forskel p perfektiv og aorist, og det er da ogs ofte vanskeligt at bestemme forskellen, som ofte har mere med specifikke verber end med betydningen at gre. Perfektiv vil isr i infinite former ofte skulle oversttes p samme mde som et aoristisk aspekt. Da imperfektiv og aorist er langt de mest anvendte aspekter, vil der her blive gjort rede for deres indbyrdes relation. Fortller man en historie i datid, vil man (ganske som p de romanske sprog) bruge en stadig vekslen mellem imperfektiv og aorist: imperfektiv vil blive brugt ved verber der betegner den generelle situation, tilbagevendende handlinger eller handlinger der i sammenhngen stadig str p. Verber der angiver enkelte afsluttede handlinger vil generelt vre i aorist. I den flgende tekst er princippet forsgt illustreret ved at angive om verberne i teksten p grsk ville have stet i imperfektiv (kursiv) eller aorist (fed). Det var en smuk dag. Fuglene sang og solen skinnede. P torvet stod folk og snakkede. Nikeratos gik forbi grnsagshandlerne, der falbd deres varer. Han gik til tjslgerne, kbte et sjal til sin kone og gik. P vej hjem s han nogle brn, der legede i sjlegangens skygge. Som det ses af ovenstende tekst har vi p dansk ogs noget der ligner imperfektivt aspekt, for udtrykket stod og snakkede (ligesom sad og tnkte og lign.) er en mde p dansk at angive uafsluttet handling (jvnf. was thinking p engelsk). En (sjlden) undtagelse fra disse principper er den skaldte gnomiske aorist, ordpsrogs-aorist. I ordsprog bruges gerne aorist, ogs selvom aorist bde angiver afsluttet handling og (ofte) datid. F.eks i det epikuriske motto lev skjult.
54
I prsens (nutid) er der p grsk kun et aspekt, nemlig imperfektiv. I fortllinger i nutid vil alle finitte verber derfor st i imperfektiv. For de infinitte former glder de samme regler, blot glder aspektet nu ikke hele stningen, men kun det infinitte verbums specifikke handling. I infinitiv (navnemde, at-form) afgr aspektet om handlingen tnkes afsluttet eller uafsluttet/gentaget: - Jeg vil bruge briller nr jeg lser (imperfektiv) - Jeg vil kbe mig et hus (aorist) Igen er imperfektiv uafsluttet/gentaget (her understreget vha. nr jeg lser), mens aorist afsluttet (nsket er her at f kbt huset). I forbindelse med participier (tillgsformer) bliver aspekt p grsk en afgrende mde at styre en fortlling p. Stningen bnende dren s han morderen vil med participiet i hhv. imperfektiv eller aorist f flgende betydninger: - bnende dren s han morderen (imperf. partc.) mens han bnede dren, s han morderen - bnende (= havende bnet) dren s han morderen (aorist partc.) da han havde bnet dren, s han morderen
55
12.2 Brug af modus P grsk har man flgende modi: indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ, participium, infinitiv og verbaladjektiv (ang. sidste, se 7.8.1). Her gennemgs brugen af dem, opdelt i finitte (indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ) og infinitte modi (participium, infinitiv).
12.3 Brug af finitte modi: indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ Imperativ bruges alene til ordrer, mens de vrige finitte modi (indikativ, konjunktiv, optativ) kan bruges p forskellig vis, dels alene, dels i kombination med partiklen , se 5.3. Flgende skema giver en oversigt over betydningen af de forskellige modi:
Modus hovedverbet (ikke i ledstning) i ledstning indikativ udsagn udsagn
(efter i irrealis, se nedenf.) indikativ prt. + irrealis
(ville /ville have ..) irrealis (ville /ville have ..)
konjunktiv 1. tvivl 2. flles opfordring 3. forbud
efter flgende konjunktioner: , ,
konjunktiv + - eventualis (1. hyppigt 2. i fremtiden)
optativ nske (evt. i kombination med gid )
oblik (hoved-verbum i prt.) i: 1. indirekte tale 2. i stedet for eventualis eller anden opr. konj. (se nedenf.) (desuden bruges optativ i konditional-stninger med hoved verbet i potentialis)
optativ + potentialis (kan/kunne ..) potentialis (kan/kunne ..) Elksempler p finitte modi: hovedverber Hovedverber i konjunktiv og optativ fr flgende betydninger: konjunktiv (hovedverber)
1. ; 2. 3.
skal vi tale eller tie? (tvivl) lad os g (flles opfordring) g ikke! (forbud)
optativ (hovedverber) () gid de mtte g (nske) Ang. hovedverber i irrealis og potentialis se nedenfor.
56
Elksempler p finitte modi: verber i ledstninger Generelt kan man sige at modus uden for ledstninger altid har en indvirkning p stningens betydning, mens at det i ledstninger kun har betydning hvis der er tale om irrealis, potentialis, eventualis eller oblik optativ. Irrealis, potentialis og eventualis betegner de tre kombinations muligheder med partiklen (hhv. indikativ, konjunktiv og optativ + ). Her vises nogle eksempler p konditional-stninger (hvis-stninger) hvor disse tre kombinationer af indgr: irrealis , hvis jeg havde vidst dette,
havde jeg ikke gjort det potentialis ,
hvis du siger/sagde det, kan/kunne jeg ikke gre det
eventualis 1. , 2. ,
hvis/hver gang du kommer hjem, spiser du godt (hyppigt) nr du kommer hjem, vil du spise godt (m. futurum)
Oblik optativ forekommer i sammenhnge hvor hovedverbet er i fortid og hvor man nsker at angive enten at det finitte verbum i en ledstning er indirekte tale (eller tanke): han sagde at hans mor kom eller at der i nutidssammenhng ville have vret konjunktiv, enten konjunktiv alene: han kom hjem for at spise eller som del af en eventualis (konj.+): , hver gang du kom hjem, spiste du godt Bemrk at hvis optativen erstatter en eventualis, forsvinder partiklen . Det er vigtigt at notere sig at oblik optativ kun pvirker den endelige oversttelse hvis man kan konstatere at den erstatter en eventualis (undertiden kaldt iterativ optativ). Imperativ bruges p grsk (som p dansk) til at udtrykke ordre. P grsk findes imperativ dog ogs i tredje person, da man kan udtrykke ordren til en anden person, evt. angende en ting eller et dyr der ikke kan modtage ordren.
57
12.4 Brug af infinitte modi: participium, infinitiv Participierne bruges langt mere p grsk end de tilsvarende (tillgsformer) p dansk. Alligevel er de danske former et godt udgangspunkt for en forstelse af de grske former. Her gengives et skema for det grske verbum tage, der i medium betyder vlge (tage til sig selv); se ogs ang. aspekt 12.1 og diatese 12.5:
oversttelse af participier: tage
aktiv/deponente verber
medium passiv
imperfektiv tagende vlgende - aorist havende taget, efter
at have taget havende valgt, efter
at have valgt taget, efter at vre
taget perfektiv havende taget, efter
at have taget havende valgt, efter
at have valgt -
Participier kan indg i en stning p flere mder. Det kan som p dansk vre del af et substantivsyntagme ( den lbende mand) eller vre substantiveret ved hjlp af den bestemte artikel ( den regerende, regenten). Derudover er der fire mder som participier bruges p der ikke er kendt fra dansk: - som del af en udtryks-/fortllestil, mest som tilfjelse til subjektet - i forbindelse med visse verber der kombineres med participium - som del af en absolut genitiv - som del af en nominativ/akkusativ med participium (se 12.4.4) 12.4.1 Participium som udtryks-/fortllestil (participium conjunctum) Nr man beskriver eller fortller om noget, bruger man mange verber. Hvor man p dansk vil bruge flere finitte former, bruger man p grsk frre finitte verber og lader en del af verberne vre participier, for det meste i overensstemmelse med subjektet (samme kn, tal kasus som subjektet): Dansk: Han bnede dren og s morderen. el. Da han havde bnet dren, s han morderen. Grsk: (aor.partc.) Dansk: Mens/Idet hun viser blerne, slger hun mange Grsk: (imperf.partc.) . Dansk: Mens han s (p) blerne, besluttede han sig til at kbe Grsk: (imperf.partc.dativ) (egtl. for ham seende
blerne forekom det at kbe)
58
I praksis kan sammenhngen mellem participium og verbum fre til mange slags oversttelser p dansk, meget ofte til en adverbiel ledstning indledt af fordi, for (at), hvis osv. Participiet kan begrunde hovedverbets handling (fordi; ofte fremhvet p grsk med eller ), det kan angive en hensigt (for at; oftest + fut.partc.), eller det kan tilkendegive en indrmmelse (selvom, ofte fremhvet p grsk med ). En sidste mulighed er betingelse (hvis); her bruges negationen i analogi med ledstninger indledt med , se 14.1. Eksempler p dette: grsk umiddelbar oversttelse endelig oversttelse (/ ) ikke havende drukket var
jeg trstig fordi jeg ikke havde drukket, var jeg trstig
som villende finde landet drog jeg afsted
for at finde landet drog jeg afsted
selv ikke havende drukket var jeg ikke trstig
selvom jeg ikke havde drukket, var jeg ikke trstig
ikke havende fundet landet vil han komme tilbage
hvis han ikke finder landet, vil han komme tilbage
12.4.2 Participium i forbindelse med visse verber (supplerende participium) Visse verber optrder gerne med et participium der supplerer verbets betydning. I oversttelsen m man ofte vende stningen om og lade participiet vre det finitte verbum og indskyder et adverbium, (se ogs stningsanalysen 16): er skjult lev skjult (egtl. vr skjult levende) er faktisk jeg siger faktisk (egtl. jeg er faktisk sigende) holder op holder op med at have medlidenhed fremstr han ved tydeligvis ikke (egtl. han fremstr
uvidende) kommer
frst han kaster frst (egtl. han kommer frst kastende)
12.4.3 Absolut genitiv Absolut genitiv er en kombination af et substantiv/pronomen og et participium, begge i genitiv (i sjldne tilflde kan subst./pron. underforsts og udelades). Tilsammen danner de en adverbiel ledstning (uden konjunktion), der som regel skal oversttes med efter at eller idet (i sjldnere tilflde med selvom ), efterfulgt af substantivet eller pronominet som subjekt og participiet som verballed:
efter at/idet Sokrates havde sagt efter at/idet fjenderne var blevet overvundet
59
Infinitiv bruges p grsk p samme mder som p dansk og kan derfor ofte oversttes til dansk at-form, dog med en udvidet brug i forbindelse med nom./akk.m.inf., se 12.4.4. 12.4.4 Akkusativ med infinitiv P grsk bruges hyppigt en konstruktion der kaldes akkusativ med infinitiv (akk.m.inf.). Samme konstruktion findes p dansk. Se p de to flgende stninger p dansk:
a. De s at han lb. b. De s ham lbe.
De to stninger har prcis samme betydning p dansk; eneste forskel er at stning a udtrykker det at han lb med en at-stning, mens stning b bruger det vi kan kalde en akkusativ med infinitiv (ham er akkusativ/genstandsfald, lbe er en infinitiv/ navnemde). Ligesom han og lb i stning a, danner de to ord ham og lbe i stning b en ledstning (uden konjunktion), der er objekt for verballeddet s. P dansk kan denne konstruktion akk.m.inf. bruges efter sanse-verber (se, hre, fle osv.). P grsk bruges akk.m.inf. efter mene- og udtryksverber (sige, mene osv.): . (akk.m.inf.) De sagde at han lb Han mente at Sokrates var vis Som det fremgr af eksemplerne skal akk.m.inf. p grsk stort set altid oversttes til en at-stning p dansk. Akk.m.inf. (eller blot inf.) bruges ogs med konjunktionerne og (se 15.3). 12.4.5 Akkusativ med participium Efter samme princip som akk.m.inf. bruger man p grsk efter sanseverber (se, hre, fle osv.) akkusativ med particpium (aak.m.partc.), dvs. et substantiv/pronomen i akkusativ og et participium i samme kn, tal og kasus (akkusativ): Han s ham flygte Han s at han flygtede Han s dem flygte Han s at de flygtede Som det fremgr af eksemplerne kan akk.m.partc. p grsk oversttes til enten akk.m.inf. eller en at-stning p dansk. Undertiden er substantivet/pronominet i akkusativ underforstet i den grske stning og skal suppleres i den danske oversttelse: Han s ham flygte Han s at han flygtede
60
12.4.6 Nominativ/akkusativ med infinitiv/participium Akk.m.inf. og akk.m.partc. grsk kompliceres dog p grsk yderliger, idet det er afgrende om subjektet for det finitte verbum (kaldt subjekt 1 nedenfor) er lig subjektet i den underordnede konstruktion (subjekt 2). Er disse to subjekter det samme, bruges nominativ i stedet for akkusativ. Systemet kan udtrykkes p flgende skematiske mde:
Hvor der er bruges nominativ er subjekt 2 allerede er kendt og udtykkes derfor som regel ikke. Til gengld vil adjektiver osv. der knytter sig til dette subjekt 2 st i nominativ. Dette skulle fremg flgende fire eksempler: nom.m.inf. jeg siger at jeg er klog nom.m.partc. jeg ser at jeg er lykkelig akk.m.inf. jeg siger at Sokrates er klog akk.m.partc. jeg ser at Sokrates er lykkelig Og to eksempler mere p hhv. nom.m.inf. og akk.m.inf.: nom.m.inf. han sagde at han (selv) lb akk.m.inf. han sagde at fjenderne lb Nom.m.inf. er desuden almindeligt i forbindelse med mediale/passive verber eller verber der betyder forekomme el.lign.:
fjenderne s ud til at lbe
I dette eksempel er nom.m.inf. ( ) subjekt i stningen. Bemrk at verbet kongruerer med nominativen. 12.4.7 Anden brug af infinitiv Ud over i nom./akk.m.inf bruges infinitiven (som p dansk) som subjekt eller objekt for et verbum: at sejle er ndvendigt (inf. som subjekt) jeg vil sejle (inf. som objekt) eller med infinitiven i prdikativ rolle, til udvidelse af et syntagme (epexegetisk infinitiv): s at sige et under at hre om
nom./akk.m.inf./partc. subjekt 1 = subjekt 2 subjekt 1 subjekt 2
menings- og ytringsverber nom.m.inf. akk.m.inf.
sanseverber nom.m.partc. akk.m.partc.
61
12.5 Brug af diatese Diatese angiver om handlingen skal forsts aktivt eller passivt, og p de fleste sprog findes kun disse to diateser. P grsk findes desuden diatesen medium, der netop fordi den ikke findes p dansk byder p en del vanskeligheder. Mediums betydning er at finde et sted mellem aktiv og passiv (deraf navnet). Det betyder at vi for at f den rigtige betydning frem p dansk nogle gange skal overstte medium til passiv p dansk, andre gange refleksivt (se nedenfor); andre gange igen aktivt. Dette skyldes en rkke forhold som man grammatisk giver nogle betegnelser, sledes at man ved hvilke muligheder man har at vlge imellem. En vigitg betegnelse i denne sammenhng er deponent og halvdeponent. P grsk findes en rkke verber der kun kan st i medium og passiv, men oftest har aktiv betydning, ligesom p dansk synes, mindes osv. Disse verber kaldes deponente og vil optrde i medium i ordbogens opslagsform. Nogle verber er kun deponente i nogle former og kaldes halv-deponente. En samlet oversigt over diatesernes betydninger ser sledes ud: - aktiv: aktiv handling (vaske) - medium: 1. passiv handling (vaskes) 2. refleksiv/indirekte refleksiv handling (vasker mig, vasker for mig, sls) 3. aktiv handling (deponente verber) - passiv 1. passiv handling 2. aktiv handling (deponente verber) Hvilken betydning en mediumsform har, m afgres i sammenhngen. Frst skal man sikre sig at verbet ikke er (halv-)deponent. I s fald har verbet den betydning som er angivet i ordbogen. Ellers vil betydningen vre passiv, refleksiv eller indirekte refleksiv. Indirekte refleksiv angiver at den handlende har en interesse eller er involveret i handlingen p en eller anden mde. Betydningen af denne type medium veksler meget fra verbum til verbum og vil fremg af ordbogen.
62
63
13 Anvendelsen af kasus
13.1 Nominativ Nominativ bruges primrt til subjekt og subjektsprdikat (se ogs 11.1 og 11.5). . Nikeratos gr til byen. . Nikeratos er et menneske. P grsk bruges det endvidere ogs i sammenligninger hvor der sammenlignes med subjektet: Han er klog ligesom dig Hun er klogere end dig
13.2 Vokativ Vokativ bruges til tiltale, se 11.8.
64
13.3 Akkusativ 13.3.1 Objekt/objektsprdikat Det direkte objekt og objektsprdikater str i akkusativ (se ogs 11.3 og 11.6). Han ser torvet. Han laver huset stort. Nogle verber tager to objekter i akkusativ:
. Lreren lrer brnene historien.
Endvidere bruges akkusativ til akkusativ med infinitiv og akkusativ med participium (se 12.4.4). 13.3.2 Ord i akkusativ kan f adverbiel betydning I nogle sammenhnge kan substantiver eller pronominer sttes i akkusativ og f adverbiel betydning. Denne slags akkusativ kan angive: henseende eller indskrnkning (i henseende til)
Han har ondt i fingeren udstrkning i tid, rum osv.
i syv dage han gr tre parasanger (ca. 16 km) meget/for det meste (se ogs under adverbier 5.1)
mde hvorfor p en eller anden mde
Akkusativ kan endvidere st efter prposition (se 9)
65
13.4 Genitiv 13.4.1 Genitiv i syntagmer eller som (subjekts-/objekts-) prdikat Genitiv bruges hyppigt til at stte substantiver sammen med (andre) substantiver, adjektiver eller adverbier. Derved kommer genitiven til at markere ejerskab eller anden sammenhng. P dansk gres dette ved at stte af foran ordet eller -s bag p:
Solons love en del af barbarerne en bunke (af) sten
Nogle af sdanne kombinationer kan dog vre tvetydige, fordi genitiven sammen med et substantiv der udtrykker handling, bde kan udtrykke udgangspunkt (subjektiv genitiv) og handlingens ml (objektiv genitiv): kan sledes bde over-sttes som barbarernes frygt (subjektiv genitiv) og frygten for barbarerne (objektiv genitiv). Langt de fleste genitiver kan oversttes med af foran ordet i genitiv. En rkke adjektiver og adverbier tager genitiv, og her kan andre sammenstninger og andre prpositioner bruges p dansk: omtale vrd, skyldig i drab. Genitiv kan ogs bruges i forbindelse med komparativ til at angive hvad der sammenlignes med:
Sokrates er lykkeligere end de andre. 13.4.2 Direkte objekt i genitiv En rkke verber tager objektet i genitiv. Det drejer sig isr om handlinger der kun vedrrer noget af objektet jeg drikker af vinen, der har med berring at gre jeg tog ham ved hnden, eller med magt over nogen han hersker over lyderne. Desuden ved en rkke verber der angiver begyndelse, strben, fuldendelse, huske, glemme og hre. 13.4.3 Ord i genitiv kan f adverbiel betydning - absolut genitiv sammenstning af substantiv/pronomen og participium, begge i
genitiv; tilsammen danner de en adverbiel ledstning: efter at Sokrates havde sagt dette (se 12.4.3)
- separativ genitiv, genitiv bruges til at udtrykke afstand afslutte arbejdet
- ved juridiske verber til
