Væksten I byerhvervene 1895-1914. Danmarks industrialisering

• Væksten accelererer i den nye industri og i landbruget.

• Handel og transport mv. øger BFI-andelen til 46 pct. i 1910. Jf. at disse sektorer understøtter landbrugets arbejdsdeling med byerhvene i ind- og udland

• Industriens andel vokser til 10 pct. i 1910

Vækst I BFI pr. arbejder

1870-95 1895-1910

Landbrug 0,92 1,91

Alle byer-hverv

Industri

1,83 1,90

2.10

Et vækstregnskab for byerhvervene

• ΔY/Y = α∙ΔK/K + β∙ΔL/L +t*

• viser væksten i Y som et resultat af indsatsen af hhv. kapital og arbejdskraft, α og β er output-elasticiteter mht. kapital og arbejdskraft. Der forudsættes konstant skalaafkast. t * er residualen kaldet TFP, total faktor produktivitet. Den fanger ændringer i faktorer, der påvirker K og L’s effektivitet, såsom tekniske fremskridt fremgang i uddannelse etc.

• Karakteristisk for perioden 1895-1910 er, at kapitalens bidrag til væksten øges betydeligt.

• Et eksempel på faktorsubstitution: den høje realløn og den lave rente i beg. af 1890’erne

• Tilskynder til mere kapitalintensiv industri

Industri og industrialisering

• Hvorfor er det interessant? Nationale vækststrategier I det 20.århundrede.

• Definitionen her på industri: virksomheder med > 5 ansatte, egentlig fremstillingsvirksomheder (dvs. ikke byggeri), virksomheder der bruger mekanisk kraft som damp og el (dvs. ikke håndværk). Landbrugsindustrien?

• Industrialiseringsprocessen: industriens egen vækst, andelen af BFI, andelen af arbejdsstyrken. Hvilken periode og under hvilke omstændigheder?

Nogle karakteristika ved tidlig dansk industri

• Forholdsvis flere forbrugsgoder, selvom investerings-godeindustriens andel vokser.

• Forholdsvis små virksomheder, jf. også elmotorens fordele.

• Forholdsvis lav eksportkvote, ca. 10 pct. o. 1910.

• Bemærk procesinnovationner og produktinnovationer

• Bemærk begyndende konkurrencebegrænsende foranstaltninger i industrien

• Baggrund i den teknologiske udvikling, væksten i A/S, og, endnu, i lovgivningsmæssig passivitet. De store banker hjælper til

• Egentlige sammenlægninger: fusioner eller aftaler f.eks. priskarteller

• Sammenslutninger af horisontal karakter (glasværker med glasværker) og vertikal karakter (skofabrikker med garverier)

Økonomisk politik

• Som tidligere omtalt var hensynet til at bevare guldreserven under guldstandarden en afgørende målsætning for Nationalbanken. Det tilsagde en stabilitetsorienteret pengepolitk

• Dog arbejdede både NB og staten siden 1880’erne for en rentesænkningspolitik gennem kapitalimport. Dyre danske lån blev ombyttet med lavere forrentede udenlandske lån, fordi den internationale rente var lavere. Altså gældskonverteringer

• Efter Systemskiftet 1901, der umiddelbart styrker landbrugets interesser:

• Fortsat vægt på rentesænkning. Bemærk den offentlige kapitalimport gennem Kongeriget Danmarks Hypotekbank fra 1906.

• Nationalbanken får derved sværere ved at styre gennem penge- og kredit markedet.

• (Hvad kunne vi vente ifgl. teorien, når vi har fuldstændig faste valutakurser og fri kapitalbevægelser?)

De offentlige budgetter i den økonomiske politik

• Man kan ikke tale om finanspolitik i moderne forstand, dvs. om aktive forsøg på at påvirke efterspørgslen i samfundet

• Bemærk målsætningen om balance på driftsbudgettet. Retfærdighed mellem generationer. Underskud på anlægsbudgettet kunne retfærdiggøres hvis…

Men ny lovgivning…

• Betød på længere sigt en større indbygget automatik I statens indtægter og udgifter. Automatiske stabilisatorer.

• I 1903 gik man således over til indkomsskatter, hvor provenuet altså kunne skifte med konjunkturerene

• I 1907 begyndte staten at støtte arbejdsløsheds-kasserne økonomisk, så udgifterne også vekslede med konjunkturerne

Erhvervspolitikken

• Præget af landbrugets interesser

• Toldloven af 1908 sænker den (forholdsvis moderate) told på industrivarer.

• Statens udlån gik mest til landbrug: Statshusmandsloven af 1899, Statslånefonden af 1904

• I transportpolitikken støttes små oplandsbaner, der transporterer landbrugsvarer

Staten og arbejdsmarkedets organisationer

• De første fagforeninger i Danmark fra 1870’erne• Videre organisation i landsdækkende fagforbund og i

1898 centralt i LO. Samme år DA på arbejdsgiversiden• Hovedaftalen 1899 om hvordan man skal forhandle og

evt. føre konflikt

• Statens interesse i at minimere konflikter: Den faste voldgiftsret (retskonflikter) og Forligsmandsinstitutionen (interessekonflikter) begge 1910

Den første danske sociallovgivning

• Alderdomsunderstøttelsesloven og Fattigloven (for kronisk syge mv.) 1891

• Sygekasseloven 1892

• Og altså tilskud til arbejdsløshedsunderstøttelse 1907

• Bemærk principper og interesser. Bemærk at i DK er hele den mindrebemidlede del af befolkningen en målgruppe – ikke bare den ny klasse af industriarbejdere.