Farmaci - Apotekerforeningen€¦ · Duolac® Duo+ D-dråber indeholder den anbefalede daglige...

OKTOBER 2017

Farmaci

FIP-kongres 2017:Fokus på farmaceuternes værdi for folkesundheden

UNIKT 2-I-1 PRODUKTDuolac® Duo+ D-dråber indeholder den anbefalede daglige mængde D-vitamin og dobbeltbeskyttede mælkesyrebakterier.

• 10 μg D-Vitamin (100% RI)

• 500 mio. mælkesyrebakterier fra 4 nøje udvalgte bifidobakteriestammer (4 Bifido-Mix®)

• Unik dobbeltcoating, der sikrer 100 gange flere levende mælkesyre-bakterier

KOSTTILSKUD

NYHEDtil børn fra 2 uger til 2 år!

DERfOR bIfIDObaKTERIER Og D-vITamIN...

Bifidobakterier er naturligt forekommende i børns tarmsystem+D-vitamin er nødvendig for barnets normale vækst og knogleudvikling, og bidrager desuden til den normale funktion af børns immunforsvar

3

06

INDHOLD | FARMACI 09 | OKTOBER 2017

Indhold

DEN ÅRLIGE FIP-KONGRES LØB I ÅR AF STABLEN I SEOUL I SYDKOREA. Læs om de danske posters og et yderligere dansk bidrag inde i bladet.12

05 24

26

Foto

: Gw

anju

Kim

, Glo

bal i

n F

ocu

s, K

orea

AKTUEL KOMMENTAR Vagtskifte

LANGT MELLEM PAPIRRECEPTERNE Næsten alle recepter er elektroniske

DANSKE HANDICAP-ORGANISATIONER PÅ APOTEKSBESØG Gode tips til handicapvenlig indretning

APOTEKSKARRIERE.DKNy hjemmeside viser, hvad det vil sige at gøre karriere på et apotek

PAS GODT PÅ DIG SELV, HVIS DU BLIVER SYG

Med PFA EarlyCare™ kan du få hjælp allerede fra første dag, hvis du bliver sygemeldt i 14 dage eller mere*. Ring på 70 80 75 05, hvor et team af Health Guides sidder klar. De er uddannet til at sammensætte et PFA EarlyCare™ forløb specielt til dig, så du kommer trygt og godt igennem dit behandlingsforløb.

* Til dig har PFA Erhvervsevne. Tjek din ordning på mitpfa.dk.

pfa.dk/sundhed

Farmaci_210x297+3mm.indd 1 29/08/2017 15.38

5AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 09 | OKTOBER 2017

Vagtskifte2018 nærmer sig med hastige skridt, og for apoteks-sektoren markerer nytåret ikke kun et almindeligt årsskifte. Vi går nemlig over til en ny vagtordning, og når lyden af nytårsklokkerne høres, så vil en række danske døgnapoteker lukke og slukke for før-ste gang i årevis. Det er en omvæltning for sektoren, for alle vagtapoteker og ikke mindst for borgerne. Steno Apotek i København fortsætter med at holde døgnåbent som nationalt beredskabsapotek.

Vagtskiftet betyder til gengæld, at mange apoteker holder længere åbent i aftentimerne og i weeken-den, men hvis en borger pludselig får brug for me-dicin om natten, så er det regionernes ansvar at sik-re, at borgeren får de nødvendige lægemidler. Man-ge borgere vil ærgre sig over, at de ikke længere har nem adgang til et døgnapotek, men det er vigtigt at understrege, at det fortsat vil være muligt at få me-dicin om natten. Det kræver dog, at der er tale om en behandling, som ikke kan vente, til solen står op, og apotekerne åbner igen.

Vagtordningen har aldrig givet problemer, og lan-dets vagtapoteker har løftet deres opgave flot. Men set i lyset af at Folketinget har besluttet, at der skal spares 17 millioner kroner på vagtordningen, så er dette den bedst mulige løsning. Det afgørende er, at ingen borgere lades i stikken, og regionerne har i den forbindelse et stort ansvar.

Konsekvenserne af ændringen bliver mindre af, at apotekerne har åbnet mere end 125 nye apoteker si-den sommeren 2015. Det tager en del af presset på vagtapotekerne, fordi danskerne har fået nemmere adgang til medicin, og flere derfor bruger apoteket i den normale åbningstid.

Så selvom det kommer til at kræve tilvænning, har borgerne heldigvis stadig god adgang til medicin. Den bliver mindre god, end den er i skrivende stund, men det er den bedst mulige løsning på en politisk dikteret besparelse.

Anne KahnsFormand for Danmarks Apotekerforening

FARMACI 09 | OKTOBER 2017 | PAPIRRECEPTER6

>

Den gule recept på vej ud i kuldenAntallet af recepter udstedt på gule blan-

ketter er faldet støt, siden den første elek-

troniske recept så dagens lys. En ny recept-

bekendtgørelse presser den gamle gule

yderligere – tilsyneladende til glæde for de

fleste

Af Kirsten Hansen

En ny bekendtgørelse om recepter og dosisdis-pensering af lægemidler er lige på trapperne.

Et af bekendtgørelsens formål er at reducere brugen af den gule receptblanket endnu mere, idet den læg-ger op til, at alle recepter fremover skal udstedes elektronisk i det Fælles Medicinkort. Kun i særlige tilfælde kan den gule blanket fremover tolereres.

Ændringen bakkes op af Danmarks Apotekerfor-ening:

”Der er et stort behov for at få bekendt-gørelsen opdateret i forhold til den fakti-ske verden. Den nuværende bekendtgø-relse tager stadig udgangspunkt i de gamle blanketter, men virkeligheden er allerede elektroniske recepter,” understre-ger Anne Kahns, der er stor fortaler for yderligere elektronisering.

Elektronisk udstedte recepter sikrer, at receptop-lysninger bliver overført på den mest sikre og effek-tive måde mellem læge og apotek. Derudover giver den elektroniske løsning et mere optimalt overblik for alle sundhedspersoner og forhindrer forfalsknin-ger.

”Det ligger os selvfølgelig meget på sinde, at be-kendtgørelsen kommer til at understøtte apoteker-nes arbejdsgange bedst muligt, og derfor har vi også bidraget med et langt høringssvar til udkastet,” siger Anne Kahns, der har sat sin underskrift på et hø-ringssvar med over 80 bemærkninger.

Blandt andet opfordres der til, at de magistrelle lægemidler fremover kan ordineres elektronisk, lige-som der ønskes en præcisering af den kattelem, der

angiver, at recepter i særlige tilfælde stadig kan ud-skrives skriftligt.

Punktet omkring afskaffelsen af den gule recept forventes dog ikke at afstedkomme de store proble-mer. Den har nemlig længe været en truet art. Kun cirka tre procent af alle recepter er i dag udskrevet på de gamle blanketter. Så spørgsmålet er, om no-gen overhovedet kommer til at savne den.

Let at holde styr på

På Vejen Apotek tyder alt på et nej. Her er Camilla Facius netop kommet ind for at afhente receptplig-tig medicin. Hun har nok at holde styr på med dat-teren Augusta hængende på den ene arm. Den lille pilfinger rækker ud efter alt, så Camilla Facius er ba-re glad for, at hun ikke også skal holde styr på et stykke papir. I stedet kan hun gå direkte til skran-ken og lade farmakonom Britta Hansen om resten.

”Jeg er glad for, at alt ligger online. Så be-høver jeg ikke bekymre mig om, at recep-

ten kan blive væk. Og hvis jeg bliver i tvivl, ringer jeg jo bare til lægen og spør-ger. Eller går herind,” smiler hun.

Britta Hansen benytter chancen til at vise hende appen Medicinkortet, i tilfæl-

de af at hun gerne selv vil kunne holde styr på sin medicin. Kunden takker, inden hun igen

haster ud. På kontoret bag skranken spytter en printer med

jævne mellemrum recepter ud. Det er en travl for-middag i Vejen. På sådan en dag glæder souchef Anne Kjølbye sig især over, at de elektroniske recep-ter sparer personalet for en masse tid.

”Jeg vil tro, at vi bruger to tredjedele mindre tid på de elektroniske recepter, end vi gør på de gamle blanketter,” vurderer hun.

Øget sikkerhed

Men det er langtfra den eneste fordel, Anne Kjølbye kan komme i tanker om:

”Der er mange fordele ved de elektroniske recep-ter. For det første er de som regel mere fyldestgøren-

Den gule recept

Foto

:Sca

np

ix

PAPIRRECEPTER | FARMACI 09 | OKTOBER 2017 7

>

Den gule recept på vej ud i kulden

Det gør det mere smidigt for patienterne. De kan

hente deres medicin på et hvilket som helst apotek, og

der er ingen risiko for, at de står med en gammel recept

i hånden, eller at den er forsvundet i tasken. De elektro-

niske recepter stiller ingen krav til patienterne. Des-

uden minimerer afskaffelsen af de gule også risikoen

for fejl, sikrer et bedre overblik og højner patientens

sikkerhed. Det kan vi kun være tilfredse med.”

”

Camilla Hersom, formand for paraplyorganisationen Danske Patienter

Foto

:Sca

np

ix


>

>

de, og for det andet falder risikoen for fejltastninger i for eksempel dosis eller varegruppe betydeligt. Det øger sikkerheden for borgerne.”

Hun peger på en gul recept, som hun har fundet frem for eksemplets skyld. Recepten er udstedt af en tandlæge, som har ordineret en specialtandpasta. Men havde recepten i stedet lydt på beroligende medicin, ville lægen ikke kunne se dette, før recep-ten var tastet på apoteket. Den usikkerhedsmargin forsvinder også nu, påpeger Anne Kjølbye.

Ifølge hende er det oftest hos tandlæger og spe-ciallæger, de gule recepter stadig dukker op. I Tandlægeforeningen hilser man dog også en yderligere elektronisering velkom-men:

”Tandlæger er ikke specielt teknologi-forskrækkede, men det er da rigtigt, at vi har en lille hale af tandlæger, som ikke er kommet i gang endnu. Det får vi nu det sidste lille skub til at få vendt, og jeg er ikke i tvivl om, at alle vil se de elektroniske recepter som en fordel, når de først har vænnet sig til dem,” me-ner formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg.

Han er med på en telefon fra Bruxelles, hvor net-op elektroniske recepter er på dagsordenen. Han glæder sig over at kunne konstatere, at Danmark er med i front, når det gælder elektroniske løsninger. I andre lande bekymrer man sig især om datasikker-hed.

”Danmark er et teknologisk avanceret land, og jeg har ingen grund til at frygte, at der ikke er taget godt hånd om patientsikkerheden,” siger han.

Historik synliggøres

Hos Lægeforeningen er man også positiv.

”Det er en stor fordel for patienterne, at de bare kan gå ind og vise deres sundhedskort på et hvilket som helst apotek og få udleveret deres medicin. De elektroniske recepter sikrer også, at patienterne ikke mister recepten, ligesom den ikke kan stjæles og misbruges,” siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen.

Han pointerer, at det med den elektroniske recept er nemmere for patienten at følge med i, hvor man-ge udleveringer der er tilbage på en flergangsrecept. Webapoteket giver mulighed for at se åbne recepter,

og man kan bestille medicinen online og få den bragt hjem eller få andre til at hente

den for sig. Ligeledes kan man på www.sundhed.dk følge med i, hvilken medi-cin man har fået udskrevet de seneste to år. ”Det samme kan de læger, der behand-

ler patienten. Hvis man bliver behandlet af en anden praktiserende læge end sin egen, er

indlagt eller får medicin ordineret af en speciallæge, kan den behandlende læge altid se patientens histo-rik. Det gør det nemmere at undgå situationer, hvor man får to slags medicin, som modarbejder hinan-den. Det er hurtigere at opklare eventuelle fejlmedi-cineringer eller allergiske reaktioner, og det giver i det hele taget sundhedspersonalet nemmere ar-bejdsvilkår og patienterne større tryghed, fastslår Michael Dupont,” der dog peger på en enkelt udfor-dring, han gerne ser imødekommet i det Fælles Me-dicinkort:

En mindre del af alle recepter bliver nemlig aldrig brugt, og det indebærer risiko for, at patienterne – når de indløser nye recepter – får udleveret medicin i forhold til den uafhentede recept og dermed får den forkerte medicin. Fra Lægeforeningens side har

Den gule recept

Det er en stor fordel for patienterne, at de bare kan

gå ind og vise deres sundhedskort på et hvilket som

helst apotek og få udleveret deres medicin. De elektro-

niske recepter sikrer også, at patienterne ikke mister

recepten, ligesom den ikke kan stjæles og misbruges.”

”

Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen

Rowa® Technologies© 2016 BD. Alle rettigheder forbeholdes. BD, BD-logoet, Rowa og alle øvrige varemærker tilhører Becton, Dickinson & Company. 12/16 0000MS07635iss1

rowa-nordic.dk

Rowa®: Fremtiden inden for apotekerVil du føre dit apotek et skridt videre? Lad BD Rowa støtte dig i overgangen til den digitale apoteksverden

Fordele ved digitale løsninger fra Rowa Technologies Centralstyring af alle systemer Enkelt design i Vcloud-webportalen Kompatibilitet med alle Rowa-systemer Mulighed for centralstyring af flere apoteker

Kontakt:Henrik Waltermobil: 61 27 08 08e-mail: [email protected]


> man ytret ønske om et afkrydsningsfelt om recep-tens gyldighedsdato for at dæmme op for dette pro-blem.

Øget smidighed for borgerne

Hos Danske Patienter vækker dødsstødet til de gule recepter kun begejstring.

”Det gør det mere smidigt for patienterne. De kan hente deres medicin på et hvilket som helst apotek, og der er ingen risiko for, at de står med en gammel recept i hånden, eller at den er forsvundet i tasken. De elektroniske recepter stiller ingen krav til patienterne. Desuden minimerer afskaffel-sen af de gule også risikoen for fejl, sikrer et bedre overblik og højner patientens sikkerhed. Det kan vi kun være tilfredse med,” siger formanden for Danske Pa-tienter, Camilla Hersom.

Hun peger også på, at systemet giver en øget mulighed for at holde øje med, at de læ-ger, der er frataget retten til at udskrive særlige præ-parater, rent faktisk overholder påbuddet. Endelig håber hun på, at bekendtgørelsen kun er første skridt mod yderligere udvikling af det Fælles Medi-cinkort, så fremtiden for eksempel kan åbne op for automatiske varslinger, i tilfælde af at en læge ordi-

nerer to præparater, der modvirker hinanden.

Hurtigt og diskret

Ved skranken i Vejen er Kaj Erik Hansen mødt op. Han tilhører den ældre generation og er generelt ik-ke god til ”alt det med computere”. Men den elek-troniske recept er han glad for.

”Det er da en god idé. Nu er jeg fri for at holde styr på, hvor jeg har lagt recepten. Det er rigtigt rart, at der er andre, der holder styr på det for mig. Jeg har ikke brugt den gule blanket i flere år,” siger han

stolt. ”Jeg oplever kun, at kunderne ser det som en lettelse. De kan jo se, at det går hurtigere at ekspedere,” siger Anne Kjøl-bye, der også synes, at de elektroniske recepter er mere diskrete. Mens vi taler, afløser den ene kunde

den anden. Ingen har en recept i hånden. Ingen ser ud til at savne dem. En ældre kunde,

der skal hente medicin til sin mand, er måske i vir-keligheden dén, der svarer allermest rammende på spørgsmålet om, hvorvidt nogen vil savne de gule recepter:

”Jeg troede faktisk slet ikke, at de fandtes mere,” smiler hun. n

Den gule recept

Foto: Jacob Boseru

p

11

Månedens case

MundtørhedOm mundtørhed (også kaldet xerostomi)

Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have nok spyt i munden. Mundtørhed kan skyldes, enten at der dannes mindre spyt, eller at sammensætningen af spyttet er ændret. Brug af medicin er den hyppig-ste årsag til mundtørhed. Andre årsager kan være sy-stemiske sygdomme, dehydrering, strålebehandling af hoved- og halsområdet samt kemoterapi.

Eksempler på symptomer på mundtørhed

Tør tunge og tør fornemmelse i mund og/eller hals, dårlig ånde, caries samt tendens til sår og svampein-fektioner i mundhulen.

Eksempler på medicin, der kan give mundtørhed

• Antidepressiva, fx citalopram, sertralin, duloxetin, paroxetin og venlafaxin

• Antiepileptika, fx pregabalin og gabapentin• Antihistaminer, fx cetirizin og desloratadin • Antipsykotika, fx clozapin, quetiapin og flupentixol, • Midler mod KOL, fx tiotropium• Midler mod vandladningsproblemer, fx desmopres-

sin, alfuzosin og doxazosin• Smertestillende midler, fx morfin, tramadol, fentanyl

og oxycodon Rådgivning til borgere med mundtørhed

Anbefal borgere, der lider af mundtørhed, eller som bruger medicin, der kan give mundtørhed, at gå hyppigere til kontrol og tandrensning hos tandlæ-gen. Anbefalingen fra Tandlægeforeningen er hver 3.-4. måned.

Eksempler på, hvordan mundtørhed lindres

• Nedsæt mængden af alkohol og cigaretter• Brug fluortandpasta, som ikke skummer, for at

undgå at påvirke den beskyttende spythinde i munden

• Stimuler spytsekretionen med produkter beregnet til lindring af mundtørhed eller sukkerfrie sugetab-letter eller tyggegummi

• Rengør tænder, tunge og mundhule grundigt

Hvorfor er det vigtigt at rådgive om mundtørhed?

• Lidelsen nedsætter livskvaliteten.• Det øger risikoen for caries, svampeinfektioner, sy-

reskader og tandkødsbetændelse.• Folk ved ikke nødvendigvis, at mundtørhed kan

skyldes deres medicin, og at det kan afhjælpes.

Cases

Ny bruger af QuetiapinEn ung kvinde er under en indlæggelse blevet sat i behandling med Quetiapin. Nu skal hun hente det første gang på apoteket.

Symptom: dårlig ånde og ændret smag En midaldrende mand spørger, om der er noget godt til at skylle mund med, som giver en frisk ånde.

Efterspørger et produkt mod mundtørhedEn kvinde i 40’erne efterspørger noget, som kan hjælpe mod tørhed i munden. Hun mindes at have set en reklame på et tidspunkt, men kan ik-ke huske navnet.

Bruger af antidepressivaEn mand i 30’erne skal hente sine antidepressi-va. Han er kendt af apoteket og har brugt læge-midlet i en længere periode.

Kilder:

min.medicin.dk: Mundtørhed, revideret 22.09.2016

Sundhed.dk: Mundtørhed, faglig opdateret 22.06.2016:

Tandlægeforeningen: Mundtørhed af lektor Anne Marie Lynge Pedersen,

marts 2012

(fuld version af casen ses på medlemsnettet)

MÅNEDENS CASE | FARMACI 09 | OKTOBER 2017

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.Månedens case er skrevet af farmaceut Rikke Lundal og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til [email protected].

12 FARMACI 09 | OKTOBER | FIP-KONGRES I SEOUL

FIP-præsident, dr. Carmen Peña lagde i sin

tale til den årlige FIP-kongres vægt på

farmaceuternes værdi for folkesundheden

Af Jacob Haaning Andersen

Som altid var åbningsceremonien til FIP-kon-gressen et stort show, hvor der udover de festli-

ge indslag dog også var plads til et par alvorsord fra FIP-præsident, dr. Carmen Peña. Fra talerstolen for-talte hun om den store forskel, farmaceuter gør ver-den over, og behovet for sundhedsydelser i forhold til at opnå god sundhedsdækning på verdensplan. Ifølge præsidenten kræver det, at der er farmaceuter nok, hvilket så igen er betinget af, at der bliver brugt penge på forskning og uddannelse.

“Det er sikkert og vist, at den farmaceutiske sektor kan skabe gode, inkluderende og bæredygtige job, som vil føre til bedre social beskyttelse, lighed, menneskerettigheder og økonomisk selvstændighed for kvinder og unge, men der er brug for investerin-ger i uddannelse og forskning. Der er ingen farma-ceutisk arbejdsstyrke uden uddannelse og forsk-ning,” sagde dr. Carmen Peña.

Hun sagde derudover, at farmaceuternes service-ydelser på apotekerne er en naturlig del af samfun-dets sundhedsydelser, og at de forskellige ydelser er et svar på mange af de nye behov i tidens samfund. Det er vigtigt at holde sig for øje, at effekten hele ti-

FIP-kongres i Seoul:

Farmaceuter er vigtige for folkesundheden

den skal dokumenteres, sagde hun.”Ligesom med ny medicin, hvor vi kender vigtig-

heden af forskning og af at indsamle information, skal vi også bruge dette koncept til farmaceutiske ydelser for at forstå vigtigheden af at demonstrere – fra et klinisk perspektiv – deres effektivitet for pa-tienten og fra et økonomisk perspektiv deres effekti-vitet for vores systemer.”

Dr. Carmen Peña, præsident for FIP, understregede, at farmaceuter er vigtige for folkesundheden.

Foto

: Gw

anju

Kim

, Glo

bal i

n F

ocu

s, K

orea

Foto

: Gw

anju

Kim

, Glo

bal i

n F

ocu

s, K

orea

13FIP-KONGRES I SEOUL | FARMACI 09 | OKTOBER 2017

Om FIP-kongressen

Årets kongres blev afholdt i Seoul og var nummer 77 i rækken af kon-gresser, som afholdes en gang årligt på forskellige steder rundt om i verden. Kongressen løb af stablen fra 10. til 14. september og består af faglige oplæg om erfaringer og ideer indenfor farmaciens verden. FIP er en verdensomspændende or-ganisation, som repræsenterer apo-teker og farmaceutiske videnskaber. FIP’s fulde navn er International Pharmaceutical Federation. Næste års kongres afholdes i Glasgow i Skotland.

>Læs beskrivelsen af de danske posters fra side 18.

Som altid var åbningsceremonien præget af værtslandets kultur.

Foto

: Gw

anju

Kim

, Glo

bal i

n F

ocu

s, K

orea

Foto

: Gw

anju

Kim

, Glo

bal i

n F

ocu

s, K

orea


Borgerne er begejstrede for at kunne få

apotekets rådgivning hjemme i stuen via

en netforbindelse. Det fortalte sundheds-

faglig chefkonsulent i Apotekerforeningen

Helle Jacobsgaard, da hun holdt oplæg på

FIP-kongressen om danske erfaringer med

onlinerådgivning


80 procent af brugerne er enten meget til-fredse eller tilfredse med den rådgivning,

de får online på chatten på apoteket.dk. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som godt 500 brugere har deltaget i, i forbindelse med at de har brugt chatfunktionen.

”Det er en flot grad af tilfredshed. Når vi kigger på tallene, kan vi se, at brugerne oplever onlinerådgiv-ningen som nem og bekvem. Og vigtigst af alt – de

Undersøgelse af chat

Helle Jacobsgaards undersøgelse er lavet som et spe-ciale på uddannelsen Master of Drug Management på Institut for Farmaci på Københavns Universitet. Ekstern lektor Janine M. Traulsen fungerede som vejleder på undersøgelsen.

Stor tilfredshed

Citater fra undersøgelsen

”Fik pludselig brug for råd vedrørende medicin, og jeg har problemer med at snakke i telefon, og derfor er chatten rigtig god!”

”Nem og diskret.””Det er rart, at det er muligt frem for at kontakte

en vagtlæge for eksempel, når det nu ikke er akut.”

Rådgivning online:

får svar på deres spørgsmål,” siger Helle Jacobsga-ard. Hun henviser til, at lige knap 80 procent af de 500 oplevede, at de fik svar på deres spørgsmål.

”Fordi apotekernes rådgivning er vigtig, skal den også være nem at komme til. Apotekerne er forplig-tet til at yde rådgivning, og det er en rigtig god ser-vice også at kunne give tilbuddet online både dag og nat,” siger Helle Jacobsgaard. Apoteket.dk tilby-der både videochat og tastechat.

Gør hverdagen nemmere

Når man kigger på svarene i undersøgelsen, er det tydeligt, at brugerne er enige med Helle Jacobsgaard i, at bekvemmeligheden spiller en stor rolle, og at onlinechatten kan gøre hverdagen lidt nemmere. Halvdelen brugte chatten, fordi de pludselig havde behov for rådgivning. Når behovet pludselig opstår, er det selvfølgelig rart at kunne invitere en levende apoteksansat hjem i dagligstuen via skærmen på pc’en eller telefonen. 17 procent svarede derudover, at de valgte chatfunktionen, fordi de kunne få svar på deres spørgsmål, når det passede dem.

”Når man har været på apoteket tidligere på da-gen, og så sidder om aftenen efter at børnene er puttet, og der er sket alt muligt andet, så er det nemt at komme i tvivl om, hvad det nu var, de sag-de nede på apoteket. For mange er det rart at have chatfunktionen at støtte sig op ad. Behovet kan selvfølgelig også skyldes, at man foretrækker at handle medicin over nettet og derfor slet ikke har været nede på apoteket. For den gruppe af borgere er det en kæmpe fordel, at vi har den døgnåbne chatfunktion på apoteket.dk. Ellers ville de slet ikke have den samme mulighed for rådgivning,” fortæl-ler Helle Jacobsgaard. Selvom der ikke længere er medicinsalg på apoteket.dk, er chatfunktionen sta-dig døgnåben for alle. Det tilbud gælder, uanset om man har købt medicin på en anden hjemmeside, på et fysisk apotek, eller slet ikke har købt medicin,


men bare har spørgsmål om sundhed, som apoteket kan hjælpe med.

Flest spørgsmål om medicin

Ikke overraskende handler de fleste spørgsmål dog om medicin. Med godt et ud af tre spørgsmål sætter medicinen sig sikkert på førstepladsen. De fleste spørgsmål handler om receptmedicin – eksempelvis hvordan medicinen skal bruges, bivirkninger, inter-aktioner og dosering. Brugerne spørger ofte om p-piller, blodtryksmedicin og nervemedicin.

Tekniske spørgsmål kommer ind på en anden-plads med en andel på godt en kvart. Tekniske

spørgsmål dækker over blandt andet tilskud og an-dre regler.

Lige knap 20 procent spørger om hudproblemer, infektioner, smerter og andre symptomer, og en cir-ka ligeså stor gruppe spørger om problemer, som ik-ke kan løses med chattens hjælp, men hvor bruge-ren i stedet må gå på sit lokale apotek.

”Folk bruger i vid udstrækning chatfunktionen på samme måde, som de bruger deres eget apotek. De vil gerne have gode råd og vejledning om deres me-dicin, deres symptomer og de mange tekniske detal-jer, som også er en del af livet som medicinbruger,” siger Helle Jacobsgaard.

>

Efter sit oplæg deltog Helle Jacobsgaard i en paneldebat om emnet.

Rowa® Technologies

Lad BD Rowa støtte dig i overgangen til den digitale apoteksverden

Centraliseret kontrol af alle digitale Rowa-systemer

Kompatibel med alle løsninger fra Rowa samt andre producenter

Enkelt design på webportalen vCloud

Rowa® Technologies

Fremtiden inden for apoteker

rowa-nordic.dk

Rowa®-opbevaringssystemerIntelligente løsninger til opbevaring og udlevering i apoteker. Drag fordel af 20 års erfaring fra mere end 6.500 installationer i hele verden.

Rowa Vmotion®

Et fleksibelt, interaktivt præsentationværktøj som fremviser produkter, tilbud og reklamer til kunder i apoteket.

Rowa Vpoint™Selvbetjeningsterminal som giver kunder adgang til vigtig information samt til at betjene dem selv inde i apoteket.

For flere oplysninger kontakt:Henrik WalterMobil: 61270808e-mail: [email protected]

Mere innovation på vej fra Rowa Technologies:Rowa Vshelf™ - Direkte salg via QR-kode udenfor apoteket.


Hvordan skaber apoteket vækst i antal medicinsamtaler?

Farmaceuterne Louise H. Jønsson fra Aarhus Viby Apotek, Sidsel M. Kristiansen fra Horsens Løve Apotek, Melanie Nielsen fra Ikast Apotek, Kathrine Søgaard fra Aarhus Stjerne Apotek og Anne Niel-sen, som tidligere har arbejdet på Esbjerg Jerne Apo-tek, har undersøgt, hvordan de kunne øge antallet af medicinsamtaler på deres respektive apoteker. De fem apoteker brugte fire forskellige metoder og un-dersøgte efterfølgende, hvilken metode der skabte den største vækst i antallet af samtaler. De fire me-toder bestod af 1: intern oplæring, hvor ugentlige aktiviteter skulle sikre, at personalet fastholdt et fo-kus på ydelsen. 2: marketingaktiviteter rettet med nye kronikere eller andre i sundhedssektoren. 3: en kombination af metode 1 og 2. 4: en passiv tilgang uden særlige tiltag. Metoden, som gav den største vækstrate, var nummer 3, hvor der blev satset på både intern oplæring og marketingsaktivitet. Isole-ret set gav den interne oplæring klart bedre resulta-

ter end marketingaktiviteter og den passive tilgang. Posteren blev præsenteret af Louise H. Jønsson, som vandt en pris for den. Læs mere på side 23.

Bedre medicininfo til hospitalspatienter

Farmakonomerne Julia Filipsen og Susanne Ras-mussen fra Odense Universitetshospital præsentere-de en poster om et tiltag, som skal øge patienters vi-den om deres medicin. Tiltaget bestod af en række trin, som skal gøre patienterne bedre i stand til at håndtere deres medicin, når de igen kommer hjem til sig selv. Først fortæller en farmakonom patien-

ten, at der dagen efter, når patienten skal udskrives, vil være en rådgivningssamtale, og patienten anbe-fales at forberede eventuelle medicinspørgsmål. Dernæst tjekker farmakonomen, at den ordinerede medicin stemmer overens med den medicin, som patienten skal have. Farmakonomen taler så med lægen om eventuelle problemer eller uoverensstem-melser, og lægen fjerner gamle recepter, hvis det er nødvendigt. Farmakonomen diskuterer så medici-nen med patienten. Patienten får et papir med hjem med de vigtigste pointer. Farmakonomen sender en rapport til patientens praktiserende læge med de nye oplysninger om medicinen. Til sidst foretages en opringning til patienten tre dage efter udskrivel-sen, så patienten kan drøfte eventuelle problemer med farmakonomen.

Et mere effektivt hospitalsapotek

Farmakonom Rosa Hassan, som til daglig arbejder

Som altid var Danmark flot repræsenteret,

og danske farmaceuter og farmakonomer

fyldte godt i posterområdet. De havde taget

plakater med om alt fra mundtørhed og me-

dicingennemgang til medicinsamtaler og

manglende recepter


Apoteket på plakaten


på Nordeuropas største hospitalsapotek – Region Hovedstadens Apotek – præsenterede sin poster om arbejdsgange. Region Hovedstadens Apotek er an-svarligt for indkøb, opbevaring og distribution af medicin til alle hospitaler i regionen. Rosa Hassan kommer frem til, at der er en for høj grad af silo-tænkning i de forskellige afdelinger. Rosa Hassan konkluderer også, at medarbejderne har brug for bedre oplæring i apotekets forretningssystem, så sy-stemet bedre kan understøtte apotekets produktion og distribution. Rosa Hassan foreslår desuden, at der sker en øget koordinering på tværs af afdelinger for at øge apotekets effektivitet.

Døjer du med mundtørhed?

Berit Kildegaard og Majbritt Sønderskov, farmako-nomer på Nykøbing Apotek, konkludererede med deres poster, at mange af apotekets kunder gerne vil have information om mundtørhed. De møder dag-

ligt borgere, der oplever mundtørhed som bivirk-ning, og ville gerne undersøge, hvilke oplysninger borgerne selv mener, de har brug for. De to farmako-nomer gav derfor et spørgeskema til borgere, som fik medicin, der kan give mundtørhed. Hele 74 procent svarede, at de oplever mundtørhed, og 93 procent ville gerne have information om mundtørhed fra apoteket. De fleste ville gerne have oplysning om ek-sempelvis lindring af symptomerne og konsekven-serne af mundtørhed, mens færre var interesserede i eksempelvis årsagen. Med den nye viden i bagagen producerede Berit Kildegaard og Majbritt Sønderskov en informationspakke med blandt andet forskellige brochurer. De konkluderer, at metoden med en in-formationspakke også kan bruges i forhold til andre af de lidelser, folk tropper op med på apotekerne.

Manglende recepter

Majbritt Lee Hvilsom og Susanne Nielsen, farma-konomer på Skibby Apotek, havde en poster med om manglende recepter på apotekerne. De konklu-derer på baggrund af information fra deres eget apo-tek og 14 andre apoteker samt tilhørende filialer og apoteksudsalg, at problemet med recepter, som ikke kommer frem til apoteket, er stort og eksisterer over hele landet. I en periode på tre uger manglede de i alt 15 apoteker i gennemsnit omkring 24 recepter om ugen, som ikke kom frem fra eksempelvis den praktiserende læge eller hospitalet. Ifølge Majbritt Lee Hvilsom og Susanne Nielsen kan de manglende recepter føre til non-compliance. Hvis man eksem-

>


pelvis kommer på apoteket for at få sin faste medi-cin, men ikke kan få medicinen udleveret, fordi der ikke er en ny recept klar i systemerne, så kan det be-tyde, at medicinbrugeren pludselig er uden medicin og derfor i sagens natur ikke kan tage den medicin, som han eller hun har brug for.

Den farmaceutiske cirkel

På Aalborg Budolfi og Nibe Apotek har de to farma-konomer Sofie Bjørn og Maj Britt Vestergaard la-vet 30 farmaceutiske cirkler, som skal gøre rådgiv-ningen i skranken endnu bedre. Cirklerne er et red-skab til at komme hele vejen rundt om de proble-mer, borgerne kan opleve med deres receptmedicin. De 30 cirkler fokuserer hver på et bestemt, recept-pligtigt lægemiddel. Ved at gå hele cirklen rundt sikrer de apoteksansatte sig, at de husker de forskel-lige udfordringer, en borger kan have med det en-kelte lægemiddel, samt hvordan apoteket kan hjæl-pe. Hjælpen kan eksempelvis bestå af rådgivning om produkter, der kan lindre bivirkninger som tør hud og eksem, og der er også fokus på at lindre eventuelle gener fra sygdommen. Sofie Bjørn og Maj Britt Vestergaard har spurgt en række borgere om, hvad de synes om at få den type af information, og det bliver taget meget godt imod. 90 procent svarer, at rådene var meget relevante, og 71 procent vil ger-ne have råd om konkrete produkter, som kan lindre gener fra deres sygdom.

Medicingennemgang i Region Syddanmark

Farmaceuterne Nassim Dalal fra Ejby Apotek og Ekaterina Nissen fra Sønderborg Løve Apotek hav-

de en poster med om et stort medicingennemgangs-projekt, som har kørt i Region Syddanmark. 28 apo-teker deltog i projektet, og Nassim Dalals poster handlede om, hvordan apotekerne tog imod infor-mationspakken, de modtog fra Pharmakon, og hvordan de fik implementeret ydelsen. Nassim Da-lal konkluderer, at kommunikation mellem borge-rens praktiserende læge og apoteket fungerer bedst, når det foregår ansigt til ansigt fremfor eksempelvis over telefonen eller via mail. Hun kommer også frem til, at et godt samarbejde mellem lægen og apoteket er nødvendigt, for at alle parter får det ful-de udbytte af medicingennemgangen. Når samar-bejdet fungerer, kan det til gengæld være en god trædesten frem mod andre typer af samarbejde mel-lem læge og apotek.

Kommuner og apoteker i samarbejde

Udviklingschef på Pharmakon, farmaceut og ph.d. Charlotte Rossing havde på sin poster fokus på, hvad der skal til for at skabe succesfulde samarbej-der mellem kommuner og apoteker. Det har hun in-

>


terviewet tre kommuner og syv apoteker om. De i alt ti interviews viser ifølge Charlotte Rossing, at le-vedygtige samarbejder handler om både formelle og uformelle forhold, så ikke nok med, at rent organi-satoriske forhold spiller en rolle, det gør også de personlige forhold mellem samarbejdspartnerne. Begge parter – altså både apoteker og kommuner – så væsentlige fordele og muligheder for at fremme sundhedsfaglige mål via samarbejde, og de mente derfor heller ikke, at der var behov for at udvikle flere ydelser end dem, som apotekerne allerede i dag tilbyder. Pharmakon har på baggrund af undersøgel-sen udviklet en værktøjskasse, som kan hjælpe kommuner og apoteker på vej mod et godt samar-bejde. Værktøjskassen består af forskellige pointer, som kan være gode at huske, og den vil også blive testet, men der er endnu ikke nogen resultater.

Mange antibiotikarecepter efter lukketid

Apoteker Lars Ellebye præsenterede sin og Theresia Trechow-Kuehls poster om deres undersøgelse af antibiotikarecepter på Aabenraa Løve Apotek. Apo-teket, som har tilkaldevagt, havde bemærket, at det udenfor den normale åbningstid ofte fik recepter på antibiotika mod blærebetændelse. Ydermere be-mærkede apoteket, når de talte med borgerne, at re-cepterne ofte var udstedt, uden at borgerne havde set lægen, men blot havde beskrevet symptomerne i telefonen uden at have fået målt, om de faktisk havde blærebetændelse eller ej. Det vækker bekym-ring på apoteket, fordi antibiotika kun er nødven-digt i svære tilfælde. Oftest går en blærebetændelse over af sig selv, som der står på plakaten. I løbet af en periode på to uger modtog apoteket 29 recepter

på antibiotika mod blærebetændelse hos kvinder uden for normal åbningstid. Kun tre af kvinderne havde set en læge.

Hvordan kan farmaceuter gøre en større forskel for folkesundheden i Indien?

Siva Prasada Reddy Maddirala Venkata, farma-ceut på Taastrup Apotek, præsenterede sin ph.d.-af-handling i posterform. 75 procent af Indiens mere end en million farmaceuter arbejder på apoteker el-ler hospitalsapoteker. Siva Prasada Reddy Maddirala Venkata konkluderer, at der er et øget behov for un-dervisning og politikker, som anerkender farmaceu-ter som sundhedsprofessionelle. Ved blandt andet at gennemgå pensum på de forskellige indiske far-maceutuddannelser konkluderer Siva Prasada Reddy Maddirala Venkata også, at der i en del af uddannel-sesretningerne mangler større fokus på den brede undervisning i folkesundhed.

Arbejdsglæde blandt farmakonomer

Farmakonom Inga Nørskov-Nielsen, der til daglig

>


>arbejder på Frederikssund Apotek, kunne på sin po-ste vise, hvad der giver arbejdsglæde for farmakono-mer. Hun har fået svar på et spørgeskema fra farma-konomer, som arbejder på otte forskellige apoteker. Antallet giver ifølge Inga Nørskov-Nielsen et fint bil-lede af tilfredsheden på tværs af forskellige apoteker med forskellige kulturer. Alle medvirkende svarede, at de enten var helt eller delvist enige i, at en høj grad af professionalisme er essentielt for deres arbej-de i skranken på apoteket. Det samme gjorde sig gældende, når farmakonomerne svarede på, om det giver dem jobtilfredshed, når de føler sig sikre på, at borgerne er klar til at bruge deres medicin rigtigt.

D-vitamin-test på apoteket

Louise Rohbandt præsenterede en poster udarbej-det af hende selv, Kerly Maire Servilieri, Panthea Bahrami, Sara Rasmussen og Birgit Vig. De fem farmaceuter er ansat på henholdsvis Aarhus Løve, Aarhus Vejlby, Hammel Frijsenborg, Silkeborg Him-melbjerg og Aarhus Sct. Lukas, og posteren handle-de om D-vitamintests. Ifølge posteren kan man ikke længere få testet, om man mangler D-vitamin hos sin praktiserende læge, medmindre man udviser symptomer på mangel på D-vitamin. Det er et pro-blem, fordi man godt kan have mangel på D-vita-min uden nogen symptomer. 45 procent af 300 kunder svarede i forbindelse med projektet, at de godt kunne være interesserede i selv at betale for en D-vitamin-test på apoteket. 10 kunder – uden symp-tomer på D-vitamin-mangel – fik også en test. Seks af dem havde mangel på D-vitamin. Dermed, kon-kluderer posteren, kan apotekerne bidrage til folke-sundheden ved at tilbyde D-vitamin-tests.

Rådgivning af kræftpatienter på apoteket

Kræftpatienter er tit plaget af mange forskellige bi-virkninger af deres kemoterapi, og farmakonomerne Mai Faber og Hanne Aagesen fra Sorø Apotek ville med deres posterprojekt forbedre apotekets rådgiv-ning til kræftpatienter og dermed hjælpe dem til bedre egenomsorg. Der var særligt fokus på vægttab, mundtørhed og forstoppelse. Apotekets personale fik undervisning i, hvilke muligheder kræftpatienter har for at lindre bivirkninger gennem egenomsorg, og 10 patienters tilfredshed med apotekets rådgiv-ning blev også målt ved hjælp af et spørgeskema. 100 procent var tilfredse med den rådgivning, de fik. Konklusionen er, at apoteket kan gøre en stor forskel, og mange kræftpatienter har efterfølgende fortalt, at de har haft stor gavn af apotekets rådgiv-ning.

Foto: Gw

anju

Kim

, Global in

Focus, K

orea


Ikke nok med, at der var mange danske

plakater blandt de udstillede FIP-posters,

apoteksfarmaceut Louise H. Jønsson fik

også en 3. plads i konkurrencen på apo-

teksområdet for sin poster om succesfuld

implementering af medicinsamtaler


I jeres projekt undersøgte I forskellige metoder til at øge antallet af medicinsamtaler. Hvorfor var det vig-

tigt at finde ud af?Det var et oplagt emne, fordi vi gerne ville se, hvor-dan vi bedst muligt fik implementeret medicinsam-talerne og se, hvor det giver mest mening at lægge krudtet, når man gerne vil sikre, at mange af de nye kronikere takker ja til apotekernes tilbud om en me-dicinsamtale.

Hvad betyder det for dig som farmaceut, at der er mulig-hed for at lave sådanne projekter på apoteket?Det er noget af det, som gør det spændende at ar-bejde på et apotek. Det er spændende at finde ud af,

hvordan vi gør vores arbejde bedst muligt. Både for-di det gør en forskel i forhold til opgaven med me-dicinsamtaler, men også fordi det giver mulighed for at tage nogle gode erfaringer med til næste gang, vi skal starte et nyt projekt eller en ny ydelse.

Hvilken betydning har projektet haft for apoteket?Det har betydet, at vi er kommet rigtig godt i gang med medicinsamtalerne. Men det kræver, at vi bli-ver ved med at have fokus på det, for man kan hur-tigt komme til at glemme medicinsamtalerne, når vi starter på andre nye ting. Medicinsamtaler skal bli-ve en helt fast rutine. Ligesom med TPI – som er en helt naturlig del af vores tilbud.

Havde du tænkt over, om du havde en chance for at komme hjem med en pris i bagagen?Overhovedet ikke. Jeg har aldrig været på FIP før, og jeg ville rigtig gerne opleve det, så det var derfor jeg lavede posteren. Nej, jeg havde ingen forventninger om at vinde noget som helst. n

(Læs om posterens indhold på side 18)

Flot pris til dansk poster

Louise H. Jønsson ses i midten af

billedet sammen med andre

prisvindere.

24 FARMACI 09 | OKTOBER 2017 | HANDICAPVENLIGHED

Apoteker Kristian Østergaard Nielsen bød

foreningen Danske Handicaporganisationer

indenfor på Glostrup Apotek, så han kunne

få gode råd om, hvordan han indretter

apoteket så handicapvenligt som muligt


For næstformand i Danske Handicaporganisati-oner Sif Holst starter apoteksbesøget ofte, før

hun når hen til apotekets hoveddør. Sif Holst er kø-restolsbruger, så inden hun er klar til at komme på apoteket, skal hun vide, hvordan parkeringsmulig-hederne er, da turen fra bil til apotek kan være mere vanskelig for hende end for så mange andre. Derfor starter besøget med en tur på apotekets hjemmesi-de.

”Det er en kæmpe fordel, når jeg på apotekets hjemmeside kan se, om det vil være svært for mig at komme ind på apoteket. Enten fordi der ikke er parkeringspladser tæt på, eller hvis der er andre for-hindringer,” siger Sif Holst.

Andre forhindringer kan eksempelvis være trin op til døren, som gør det svært, når man sidder i køre-stol.

”Jeg kan rigtig godt lide, når der på apotekets hjemmeside ligger et billede af apoteket set udefra. På den måde kan jeg nemt se, om jeg kan komme ind eller ej,” fortæller hun. Det er ikke de eneste op-lysninger, som Sif Holst kigger efter på apotekernes hjemmesider. For folk, som ikke er en del af apo-tekssektoren, er det ikke altid lige nemt at vide, hvad forskellen er på eksempelvis et apoteksudsalg og en filial.

”Det gør det nemmere for mig, når jeg kan se, om

Alle skal have god tilgængelighed til apoteket

Næstformand Sif Holst og konsulent Tony Bech fra Danske Handicaporganisationer i samtale med apoteker Kristian Østergaard Nielsen på Glostrup Apotek.

25HANDICAPVENLIGHED | FARMACI 09 | OKTOBER 2017

Alle skal have god tilgængelighed til apoteketjeg kan få udleveret receptmedicin med det samme, for jeg vil altid vælge et apotek, hvor jeg ikke be-høver at komme tilbage,” siger Sif Holst. Hun fortæller videre, at an-dre oplysninger om eksempelvis muligheder og pris for udbring-ning også er gode at have på hjem-mesiden. Hun tilføjer også, at mange af oplysningerne også kan gøre apoteksbesøget nemmere for folk uden handicap, som alligevel kan have sværere ved at komme rundt end de fleste – eksempelvis forældre med sto-re barnevogne.

Ifølge apoteker Kristian Østergaard Nielsen var he-le ideen med besøget netop at få gode råd om, hvor-dan han kan gøre sit apotek så handicapvenligt som muligt. Og han fik skrevet sig mange gode tips bag øret i løbet af besøget.

”Det er meget vigtigt at tænke over disse ting, og vi kan selvfølgelig godt komme et stykke ad vejen selv, men at få Sifs betragtninger var rigtig spæn-dende. Selvom man gør sig umage, så er det altså svært at se verden fra en kørestol, hvis ikke man får lidt hjælp. Derfor var besøget meget nyttigt,” siger apotekeren.

Mange forskellige handicap

For Sif Holst var det dog også vigtigt at understrege, at det ikke kun handler om kørestolsbrugere som hende selv. Hun havde også mange forslag med, som kan gøre apoteksbesøget nemmere for eksem-pelvis syns- eller hørehæmmede.

Det kan være små ting, som at personalet husker at sige kønummeret højt ud i lokalet, så den blinde kan høre, at det er hans tur. Blindeskrift på num-merprinteren til køsystemet kan også være en mu-lighed, som gør det nemmere for den svagtseende at besøge apoteket.

Kristian Østergaard Nielsen fortæller, at det er vig-tigt for ham, at apoteket er indrettet, så det er nemt at komme rundt, hvilket også giver en god tilgæn-

gelighed for handicappede.”Apoteket er en del af sund-

hedssektoren, så det siger sig selv, at vi skal gøre en indsats for, at alle borgere har nemt ved at komme her – handicap eller ej,” siger han.

Det er da også et punkt i apotekernes strategi frem mod 2020, at alle borgere har god tilgængelighed til apoteksen-heder, uanset eventuelle han-dicap. Apotekere, som gerne

vil have hjælp til at indrette deres apotek mere han-dicapvenligt, kan finde en liste med forslag på med-lemsnettet: Forside > Apotek > Driftsrådgivning > Regnemodeller og værktøjer. n

Forslag fra Danske Handicaporganisationer

I løbet af mødet kom Danske Handicaporganisatio-ner med mange gode, generelle forslag til handicap-venlig apoteksindretning. Se en del af dem her:• God kommunikation på apotekets hjemmeside

om muligheder for handicappede: tilgængelighed, automatiske døre, muligheder for udbringning, er der mulighed for receptekspedition eller ej?

• Mobil teleslynge, som kan gøre apoteksbesøget nemmere for hørehæmmede. God akustik kan også gøre en forskel. Sørg også for god belysning, så kunderne nemt kan se personalets ansigter. Det gør det nemmere at mundaflæse.

• Undgå for mange valgmuligheder i apotekets tele-fonsystem.

• Lav højde på omkring 1,2 meter på nummerprin-teren til køsystemet af hensyn til kørestolsbrugere

• Blindeskrift kan også være en mulighed.• Vær opmærksom på handicappede, som måske

har brug for hjælp, når de kommer ind på apote-ket. Gå gerne om på den anden side af skranken, og spørg, om I kan hjælpe.

• Stole med armlæn, så det er lettere at komme op igen.

• Synlig skiltning.• Sig kønummeret højt, så den svagtseende ved, at

det er hans eller hendes tur.

Danske Handicaporganisationer var glade for besøget og roste efterfølgende apoteket på Twitter.

26 FARMACI 09 | OKTOBER 2017 | REKRUTTERINGSKAMPAGNE

Unge mennesker på jagt efter en uddan-

nelse og en karriere kan nu besøge den nye

hjemmeside apotekskarriere.dk. Her kan de

blive inspireret og se, hvad det vil sige at

gøre karriere på de danske apoteker


Nogle ting går aldrig af mode,” siger speake-ren, mens de flotte billeder af unge apoteksan-

satte farmakonomer og farmaceuter ruller hen over computerskærmen. De er med store smil og lige så store evner i fuld gang med hverdagen på apoteket, hvor de hjælper danskere i alle aldre med deres me-dicin, deres helbred og deres spørgsmål.

Stemmen i videoen fortsætter:”Mennesker, faglighed, tillid og det at gøre en for-

skel. Har du det, der skal til? Få en karriere, der al-drig går af mode. Læs mere på apotekskarriere.dk.”

Med de ord er appetitten forhåbentlig vækket hos mange af dem, som går og spekulerer over, om de skal vælge at blive lærer, læge, sygeplejerske, brand-mand, farmaceut, sælger eller farmakonom. Det kan også være, at de allerede har valgt enten farmaceut-

eller farmakonomvejen, men er i tvivl, om apoteket, hospitalet eller industrien er den bedste vej for dem.

”Målet med kampagnen er at åbne unge menne-skers øjne for de mange spændende muligheder, der er på et apotek. Hvad enten man ønsker at speciali-sere sig i det medicinfaglige, i driften af en virksom-hed eller i noget helt tredje, så er muligheden der på apotekerne. Fælles for alle ansatte er dog, at det er et arbejde med mening, fordi det handler om mennesker og om at gøre en forskel. Det håber vi, at vores film og kampagnen som helhed viser rigtig tydeligt,” siger chefkonsulent i Apotekerforeningen Søren Hellener.

Forskellige karriereveje

Apotekskarriere.dk bærer da også tydeligt præg af, at der er flere forskellige stier at følge, hvis man væl-ger at gå i retning af en karriere på apoteket. På hjemmesiden møder vi i en række små film og klip fire forskellige unge mennesker – to farmaceuter og to farmakonomer. I flere af filmene møder vi blandt andet farmakonomen Debbie, som fortæller om det ansvar, hun føler, og den forskel, hun gør, når hun kommer i god dialog med kunderne om deres medi-cin. Hun fortæller også, at hun trives med de mange

Besøg apotekskarriere.dk

”

27REKRUTTERINGSKAMPAGNE | FARMACI 09 | OKTOBER 2017

forskellige typer opgaver, der er på apo-teket, fordi det ikke passer til hende at lave det samme dag ud og dag ind.

Vi møder også farmaceuten Kia. Hun fortæller om sin hverdag med kommunika-tion med de lokale læger og sit arbejde for at sikre apotekets faglige udvikling. Derudover møder vi farmakonomen Stine, som fortæller om, at arbej-det på apoteket aldrig nogensinde føles menings-løst, fordi man hjælper andre mennesker.

Derudover møder vi også farmaceuten Thomas. Han arbejder på apotek som souschef, og han for-tæller om sin store drøm om selv at blive apoteker en dag. Det at blive apoteker er noget, som han er gået hårdt efter fra starten af, og han ser frem til, at de sidste byggeklodser falder på plads, og han en dag får mulighed for selv at stå i spidsen for et apo-tek.

”Når man kommer ind på et apotek for at hente sin medicin, oplever man primært de ansattes kun-dekontakt og deres rådgivning. Det er selvfølgelig en vigtig del af apotekshverdagen, men der er også en hel verden, som ikke finder sted i skranken. Den håber vi at kunne give flere unge smag for ved at gi-ve dem et lille indblik i farmaceuternes og farmako-nomernes hverdag på apoteket. Både i forhold til

deres konkrete opgaver og i forhold til, hvad der driver dem og motiverer dem ved arbejdet,” siger Søren Hellener.

Bred kampagne

Ifølge Søren Hellener skal det hele gerne ende med, at apotekerne får flere dygtige kandidater at vælge mellem, når de mangler ansatte og slår stillin-ger op. Det er et område, som bestyrelsen i Apote-kerforeningen har stort fokus på, og det fylder også godt i apotekernes strategi Apoteket – Tættere på dig. Her står der blandt andet, at de unge skal ople-ve, ”at der er gode karrieremuligheder i apotekssek-toren. Det sker ved, at apotekerne er til stede, hvor de unge søger information om uddannelses- og er-hvervsmuligheder”.

Det mener Søren Hellener også, at der er god ræ-son i, og karrierekampagnen forsøger at komme ud til ungdommen via både hjemmeside og Facebook.

”Vi har de fire ambassadører på hjemmesiden, og både de fire og yderligere tre apoteksansatte er en del af et Facebookkorps, som vil skabe opmærksom-hed omkring karrieremuligheder på apotekerne på kampagnens Facebookside. På den måde kan vi via likes, delinger og kommentarer få det gode budskab så bredt ud som muligt. Både apotekere og medar-bejdere er selvfølgelig også meget velkomne til at hjælpe ved at klikke sig ind og give et like med,” si-ger Søren Hellener.

Hjemmesiden www.apotekskarriere.dk er i luften fra starten af oktober. Siden vil også indeholde en ny jobportal, som afløser apoteksjob.dk. Der bliver også lavet en såkaldt talentbank, hvor interesserede kan skrive sig op til at få tilsendt nyt om karriere-muligheder på apotekerne. n

Rekruttering

Sådan ser det ud på apotekskarriere.dk, hvor der er rig mulighed for at lære fire forskellige apoteksansatte lidt bedre at kende.

28

Kort nyt

Det kan være svært for personer med diabetes, KOL og andre kro-niske sygdomme at finde rundt i den medicin, der følger med en ny kronisk diagnose.

Derfor har apotekerne siden sid-ste år tilbudt nydiagnosticerede, kronisk syge en gratis medicin-samtale med en farmaceut. Og det er der flere og flere, der benyt-ter sig af.

Alene i Region Hovedstaden har 1.629 borgere i første halvdel af 2017 takket ja til tilbuddet. Det er næsten ligeså mange, som fik en samtale hele sidste år. Det viser tal fra Danmarks Apotekerforening, der er indberettet til Lægemiddel-styrelsen.

En af dem, der ofte har samtaler med patienter med forskellige kroniske sygdomme, er Kia Hau-bro, der er farmaceut på Ballerup Apotek.

”Jeg fokuserer meget på, at den nye medicin skal tilpasses deres liv - ikke omvendt,” siger hun til DR P4 København.

Diabetesforeningen er glade for, at mange har taget medicinsamta-

lerne til sig.”Der sker heldigvis løbende en

udvikling på medicinområdet, så der for eksempel kommer bedre medicin med færre bivirkninger. Derfor er det en rigtig god idé, at man som nydiagnosticeret type 2-diabetes patient kan få gennem-gået sin medicinliste,” siger admi-nistrerende direktør i Diabetesfor-eningen, Henrik Nedergaard til DR P4 København.

Men ifølge foreningen bør ord-ningen udbredes, så den gælder alle kroniske patienter og ikke kun dem, der har fået stillet diag-nosen efter januar 2016.

”Dem, der har haft sygdommen længe, har mindst lige så meget brug for det. Det er netop nogen af dem, der har haft sygdommen i 10 år, som kommer ind i dårlige medicinmønstre,” siger Henrik Nedergaard.

Flere kronisk syge takker ja til medicinsamtale

FARMACI 09 | OKTOBER 2017 | KORT NYT

I et brev til formand for Danmarks Apotekerfor-ening, Anne Kahns, takker sundhedsmini-ster Ellen Trane Nør-by for Apotekerfor-eningens forslag til bedre og mere sik-ker medicinering i det nære og sammenhæn-gende sund-hedsvæsen. Ministeren takker lige-

ledes for det engagement Apote-kerforeningen udviste som en del af interessentgruppen til det ud-valg, som havde til opgave at komme med forslag til det nære og sammenhængende sundheds-væsen.

”Der er efter min mening ikke nogen tvivl om, at apotekerne er centrale for det nære og sammen-hængende sundhedsvæsen. I er nemlig lige der, hvor borgerne er. Samtidig er jeg helt enig i, at sik-ker medicinering og medicinpro-blemer er af stor betydning for

især de mange ældre borgere og borgere med kroniske sygdom-me,” skriver ministeren i brevet.

Ellen Trane Nørby fortæller og-så, at der fortsat er fokus på spørgsmålet om genudlevering fra apotekerne.

”Her kan jeg fremhæve, at vi i løbet af næste måned forventer, at rapporten om genudlevering af lægemidler uden recept er klar. Herefter skal der tages politisk stilling til, om man vil give apote-kerne nye beføjelser på det områ-de,” skriver ministeren.

Sundhedsministeren: Apotekerne er centrale for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

1.629 borgere i Region Hovedstaden har i første halvdel af 2017 takket ja til tilbuddet om medicinsamtale.

29FARMACI 09 | OKTOBER | KORT NYT

Foto: Colou

rbox

Verdensomspændende aktion mod ulovlig medicin

En verdensomspændende aktion mod ulovligt medicinsalg er net-op slut. 123 lande deltog, 354 personer er anholdt eller efterfor-skes nærmere, og over 3500 hjem-mesider er lukket. Det fortæller Lægemiddelstyrelsen i en presse-meddelelse.

Ulovligt salg af medicin er iføl-ge styrelsen et stigende problem, der kan udgøre en global trussel for folkesundheden. Salget sker ofte over nettet og på tværs af landegrænser. Derfor har Læge-middelstyrelsen, Fødevarestyrel-sen, SKAT og Politiet sammen med tilsvarende myndigheder i mange andre lande netop afviklet en verdensomspændende aktion.

Aktionen resulterede på ver-

densplan i 354 anholdelser og nærmere efterforskninger af en-keltpersoner, kontrol af 715.487 forsendelser og tilbageholdelse af over 25.011.030 enheder poten-tielt livsfarlig medicin til en esti-meret værdi af over 51.216.844 dollars. Mere end 3.500 hjemme-sider er blevet lukket eller har fået fjernet deres betalingsmuligheder.

”Fra dansk side har vi blandt andet kigget på udenlandske hjemmesider, som henvender sig til danske forbrugere, og som kan være meget svære at skelne fra godkendte forhandleres hjemme-sider. Det er selvfølgelig helt uac-ceptabelt at lokke forbrugere, som måske har været i god tro, til at købe ulovlig, potentielt sund-

hedsfarlig medicin, og derfor er det noget vi ser med stor alvor på. Vi har indberettet 14 hjemmesi-der til Interpol og er desuden ved at undersøge, om vi fra dansk side kan gøre noget for at få lukket hjemmesiderne,” siger Stine Gre-gers Hørsøe, der er jurist i Læge-middelstyrelsen.

Ud over indsatsen for at lukke de ulovlige hjemmesider har den netop overståede aktion også haft fokus på de forsendelser med me-dicin, som SKAT stopper i tolden. I alt er 1134 forsendelser kontrol-leret, og 731 forsendelser medicin er tilbageholdt til videre sagsbe-handling.

Som en del af det danske børne-vaccinationsprogram vil 12-årige piger nu blive tilbudt en HPV-vac-cine, der dækker flere HPV-typer. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut har net-op afsluttet et udbud om en ny vaccine, og vinderen blev en så-kaldt ni-valent type, der beskytter mod 90 procent af de typer af HPV, der giver livmoderhalskræft.

Den nye HPV-vaccine kommer på et tidspunkt, hvor alt tyder på, at den nedadgående vaccinations-kurve er knækket, og at flere piger nu bliver HPV-vaccineret.

”Vi er enormt glade for, at så mange forældre har taget stilling

og valgt at vaccinere deres døtre mod livmoderhalskræft. De HPV-vacciner, vi har haft i program-met hidtil, har været effektive og sikre, og vi er selvfølgelig glade for, at det fremover er muligt at blive endnu bedre beskyttet mod HPV,” siger Bolette Søborg, der er

overlæge i Sundhedsstyrelsen.Vaccinen bliver tilgængelig som

en del af vaccinationsprogrammet i løbet af efteråret 2017. Ud over livmoderhalskræft og enkelte an-dre kræftformer beskytter den mod kønsvorter.

Ny HPV-vaccine i børnevaccinationsprogrammet

30 FARMACI 09 | OKTOBER 2017 | NAVNESTOF

Grafisk produktionLayout: Esben Bregninge DesignTryk: Rosendahls Tryk

RedaktionAnsv. redaktør: Lene Lund HansenRedaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalister: Peter StarupKaroline Persdatter Gotfredsen Farmaci modtager gerne debatindlæg fra apotekere. Indlæg kan max fylde 1.700 tegn og skal sendes til [email protected].

AnnoncesalgRosendahls - Media ServiceOddesundvej 16715 Esbjerg N.Tlf. 76 10 11 [email protected]

Medlem af

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag 1.266 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016ISSN 0903-9198

FARMACI nr. 10 – 2017udkommerden 3. november 2017www.farmaci.dk

FARMACI 09 – 2017

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI151. bind – 174. årgang – Nr. 9Udgivet den 6. oktober 2017af Danmarks Apotekerforening

FARMACIDanmarks ApotekerforeningBredgade 541260 København KTlf.: 33 76 76 00Fax: 33 76 76 99E-mail: [email protected]

Forside: Gwanju Kim, Global in Focus, Korea541 Printedmatter 4

57

Rosendahls

Navnestof Apoteksudnævnelse

Tjaldurs Apotek: Petur Oluf Joensen den 1. sep-tember 2017.

Apoteksbevilling opgivet

Bjerringbro Apotek: Apoteker Torben Hauge fra udgangen af april måned 2018.

Ringe Apotek: Apoteker Kirsten Rasmussen fra udgangen af april måned 2018.

Stoholm Apotek: Apoteker Jørgen Due Nørre-tranders fra udgangen af april måned 2018.

Børkop Apotek: Apoteker Jens Vilholm fra udgangen af maj måned 2018.

Apoteksfilial oprettet

København Steno Apotek: Pr. 4. september 2017 åbnedes ny filial under navnet Hovedbanens Apotek.

Tommerup Apotek: Pr. 21. september 2017 åbne-des ny filial under navnet Apoteket Dalumcentret.

Ændring af udsalg til apoteksfilial

Ejby Apotek: Pr. 18. september 2017 ændredes Vissenbjerg Apoteksudsalg til Vissenbjerg Apotek.

Randers Løve Apotek: Pr. 28. september 2017 ændredes Storcenterets Apoteksudsalg til Paderup Løve Apotek.

Aarhus Marselisborg Apotek: Pr. 2. oktober 2017 ændredes Beder Apoteksudsalg til Beder-Malling Apotek.

Odder Apotek: Pr. 1. oktober 2017 ændredes Malling Apoteksudsalg til Malling Apotek.

Fødselsdage

60 år

19. oktober 2017: Apoteker Vibeke Abrahamsen, København Sct. Stefans Apotek.

6. november 2017: Apoteker Kurt Jensen Høj, Bramminge Apotek.

Rettelse til blad nr. 8:

Ved en beklagelig fejl var Bente Wittrup Præstbrogaard anført som apoteker i Varde.Hun er selvfølgelig apoteker på Horsens Søn-dergades. Vi beklager meget.

31

Legater fra Pharmaforsikring

Pharmaforsikring uddeler legater efter ansøgning

Ansøgningsskemaet kan rekvireres på Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk eller ved e-mail [email protected]. Det skal bemærkes, at tidligere modtagere af legatet ikke automatisk får tilsendt nyt ansøgningsskema.

Ansøgningsskemaet skal være Pharmaforsikring i hænde senest fredag den 3. november. Uddelingen vil finde sted i løbet af december måned.

Foreningens uddeling af legater sigter på at yde støtte til supplement af beskedne indtægts- eller pensionsforhold. Hjælp kan ligeledes ydes til anskaffelse af diverse hjælpemidler, medicin, rekreationsophold m.v.

Der ydes også tilskud til hjælp til ophold på privathospital, hvis dette er nødvendigt for liv og førlighed, og hvis ventetiden i det offentlige er for lang. Rekvirer specielt ansøgningsskema hertil.

Hvis man er Tryg familiekunde, det vil sige er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg, er man automatisk medlem af Pharmaforsikring og får dermed væsentlig rabat på forsikringer. Medlemskabet er gratis.

Se også foreningens hjemmeside www.pharmaforsikring.dk.

Lars Clemmensen, formand Jette Schmidt Hansen, chefsekretær

Foreningen vil atter i år stille et beløb til rådighed til uddeling til foreningens medlemmer eller disses efterladte.

Kort nyt

FARMACI 09 | OKTOBER | KORT NYT

Globalt set kan et ud af 20 hjerte-dødsfald undgås, hvis man er fy-sisk aktiv 30 minutter om dagen fem dage om ugen. Det svarer til 2.500 danskere årligt. Og gevin-sten er endnu større, hvis man er endnu mere fysisk aktiv. Det skri-ver Hjerteforeningen på sin hjem-meside.

Det fremgår af ny forskning ud-givet i det førende internationale forskningstidsskrift ”The Lancet”. Det internationale forskerhold bag undersøgelsen er fra universi-teter i blandt andet Spanien, Skot-land, Sverige, Italien og Canada.

Forskerne peger ifølge Hjertefor-eningen på, at den fysiske aktivi-tet bidrager til øget sundhed og færre dødsfald, uanset om den foregår i et træningslokale, med løbesko på i skoven eller som pendlen frem og tilbage fra arbej-de på cykel.

”Det er super vigtigt, at vi arbej-der på at integrere fysisk aktivitet som en del af hverdagen igen. Skolereformen er et godt tegn på, hvordan vi arbejder med de ram-mer, vi som danskere har for at være fysisk aktive, nu skal vi så bare holde fast og få implemente-ret reformen, som den var til-tænkt i forhold til at fremme be-vægelse i skolen. Det samme skal vi gøre på andre uddannelsesin-stitutioner og på arbejdspladser,” siger chefkonsulent i Forebyggel-sesafdelingen hos Hjerteforenin-gen, Simon Rask.

Et ud af 20 hjerte-dødsfald kan undgås med jævnlig motion

Foto: Colou

rbox

Magasinpost SMP46446

Afs

: Dan

mar

ks A

pot

eker

fore

nin

g, B

redg

ade

54, 1

260

Køb

enh

avn

K

Hvis du vil stoppe, skal du vide, hvor du skal starte.

Godt vi har apoteket.Vi hjælper dig med at kvitte cigaretterne. Start på apoteket.dk/rygestop eller hent den gratis app e-kvit med det samme.

ann_pol_rygning_150x297_CC.indd 1 22/12/2016 13.31

Farmaci - Apotekerforeningen€¦ · Duolac® Duo+ D-dråber indeholder den anbefalede daglige...

Documents

Transcript of Farmaci - Apotekerforeningen€¦ · Duolac® Duo+ D-dråber indeholder den anbefalede daglige...