20 14 Kristeligt Forbund for Studerende

Revidering af målsætning » 4

Baglandet bakker op » 5

Festglæde over evangeliet » 7

Highlights fra 2013 » 8

Tema: Jesus

ΩALøssalg : 25 ,-

herstår

duLeder

KFS'eren

22

46

9 1214

2017

Generalens

Bøger

Medier 30

En populær Herre

En personlig billedvæg

TEMA:Jesus

3127

Baglandet bakker op

Festglæde over evangeliet

Fandt Jesus i græsk fængsel

En glædessang

?

I KFS har vi sat os som mål at udruste 200 KFS-iværksættere. Vi star-

tede ud med denne KFS-iværksætter-målsætning samtidig med, at vi

fastlagde en ny vision for KFS, der aktualiserede vores formålspara-

graf, så den kunne inspirere og løfte KFS-arbejdet anno 2012.

Nu skriver vi så 2014, og vi har mærket, hvordan visionen er ble-

vet grebet i KFS, og KFS’ere er blevet ’grebet af Bibelen’, som det lyder

i visionsformuleringen. Det har været et boost ind i KFS at sætte

handling bag denne vision om at bringe Bibelen og dermed Evange-

liet ind i centrum af alle studerendes liv og færden.

Vi ønskede også at føje en konkret og målbar målsætning til vi-

sionen. Det blev til målsætningen om at udruste 200 KFS-iværksæt-

tere. En inspirationskilde var det tyske koncept ’Schulbeweger’, hvor

den tyske studenterbevægelse (Studentenmission in Deutschland,

SMD) har startet et initiativ, hvor de studerende støttes i at gøre en

forskel på deres studiested.

Når vi definerer en målsætning for arbejdet i KFS, så er det fordi

vi ønsker at have en ledetråd i hele organisationen. Det gælder for

ansatte. Her kan den bruges til at fokusere vores indsats efter, så vi

løfter i samlet flok. Det gælder KFS’erne. Der kan tage aktivt del og

se, at andre engagerer sig, så visionen får krop på studiestederne og

inspirerer rundt i KFS-grupperne og hos dem, der godt kunne tænke

sig en KFS-gruppe. Det gælder alle på sidelinjen. Det giver syn for

sagen og glæde ved at støtte, når der er konkrete resultater og vid-

nesbyrd at dele.

Med en målsætning sætter vi nogle forventninger til de konkre-

te udslag af visionen. De forventninger er med til at skærpe vores

indsats, både fordi vi ønsker det skal lykkes, og vi derfor arbejder

ihærdigt på hvert vores område, men også fordi det hjælper os til

ikke at gøre arbejdet med sløve redskaber. Vi vil hurtigere reagere

på de ting, der ikke fungerer, og vores løbende evaluering er derfor

skarpere.

Med en målsætning bliver vi målbevidste, og det er godt i en

organisation som KFS, hvor der er mange dagsordener, der er vigtige

og fortjener vores opmærksomhed. Derfor er det så vigtigt, at vi tør

satse på et indsatsområde i en given periode og så give den gas.

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.theol Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol Nicolai Woller JensenStud.theol Filip Friis JakobsenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych Anna Staal

LayoutPernille Leth Petersen

TrykØko-Tryk

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

Et godt mål

LederAf Lars Bjerregaard

sekretariatsleder i KFS, lars@kfs.dk

4 TIL TRO · # 1 · 2014 · nyheder

Revidering af målsætningDen aktuelle målsætning har ført til en række glædelige ting, men erfaringerne har også betydet, at KFS er i gang med at revidere målsætningen. Det står dog ikke stille i arbej-det, hvor KFS er på vej med en ny kogebog for KFS-iværksættere.

KFS’ målsætning om at udruste 200 KFS-

iværksættere er nu halvejs inde i den

treårige periode, som den er planlagt til at

løbe. I løbet af de halvandet år er der op-

stået en masse gode ting, som har fremmet

KFS’ overordnede mål om at kende Jesus og

gøre Jesus kendt.

Målsætningen har blandt andet præget

KFS’ store lejre. Det har primært været

gennem undervisningen, som har kredset

omkring den del af målsætningen, der

rummer klarhed om det centrale i den

kristne tro, sans for evangeliets skønhed og

overbevisning om den kristne tros sandhed

og relevans. Undervisningen har været

båret af tillid til Bibelen og gennem den, er

studerende blevet grebet af Bibelen på ny

og for første gang. Der er således kommet

kød på første del af målet, nemlig at kende

Jesus.

Mange glædelige initiativerDen anden del, at gøre Jesus kendt, vidner

utallige studerendes engagement også om.

Her har KFS’ satset på særligt tre områder,

nemlig at læse i Bibelen med medstude-

rende, offentlige møder med dialog om den

kristne tro og at bygge fællesskab på tværs

af livssyn, kultur og religion.

KFS’ere i hele landet har engageret sig i

studieverdenen ved at arrangere grill-en-

kristen, lunchbars og andre events, hvor

indvendinger til den kristne tro er blevet

vendt og drejet. Det har betydet, at stude-

rende har oplevet at tvivle lidt mere på om

kristentroen virkelig blot kunne forkastes

som gammeldags og utroværdig.

Et andet sted, hvor målsætningen har

sat ringe i vandet, er de flere hundrede, der

har anskaffet sig Uncover, et materiale til

at læse seks udvalgte beretninger fra Luka-

sevangeliet sammen med medstuderende,

som ikke er vant til at læse i Bibelen.

Revidering af målsætningenDer er altså ingen tvivl om, at sagen i mål-

sætningen har hjulpet KFS til at fokusere sit

arbejde på det centrale i det overordnede

mål.

Det er dog også blevet tydeligt, at

målsætningen kan forbedres på en måde,

så den kommer til at fremme det helt

centrale KFS-arbejde endnu mere. Derfor

er bestyrelsen og medarbejderne i KFS i

gang med en gennemgående evaluering og

revidering af målsætningen. Denne proces

er ikke færdiggjort endnu, så resultatet af

processen er endnu ukendt. Men i løbet af

den kommende tid vil KFS kunne præsen-

tere, hvordan denne indsats skal se ud i

fremtiden.

Følg med på hjemmesiden, i Til Tro og

diverse andre nyhedskanaler, som KFS har,

hvor den reviderede målsætning vil blive

præsenteret.

KogebogDet betyder dog ikke, at arbejdet med

sagen er gået i stå. Et af de initiativer, der

er under opsejling, er en kogebog for KFS-

iværksættere. Det er et initiativ, som skal

gøre det nemt for alle, der ønsker at lave

et event, starte noget nyt op eller noget

tredje, som fremmer Guds rige i studenter-

verdenen, får nem adgang til hjælp.

Konkret kommer projektet til at ud-

mønte sig i en samling af opskrifter på,

hvordan man som KFS’er kan arrangere og

gennemføre idéer, som andre har tænkt. På

den måde er det ikke nødvendigt at starte

fra bunden. Det bliver en udbygning af de

mange ressourcer, som KFS allerede har,

men med et særligt fokus på de ting, som

målsætningen rummer.

Vi glæder os til at præsentere de nye

ting!

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2014 · # 1 · TIL TRO 5

Bed for verdenSabine Kalthoff, IFES Secretary for Scripture

Engagement, og Martin Haizmann, IFES

Associate General Secretary, vil lede et træ-

ningsevent i bibelengagement i Cameroun

den 7.-9. februar. Bed for de medarbejdere

og studerende fra Cameroun og nabo-

landene, som deltager. Bed om at deres

passion for Guds ord må gro, og at de vil

blive i stand til at se, hvordan skriften kan

appliceres til alle områder af studielivet.

Den 10.-17- februar afholder TSCF New Zea-

land ”Launch”, som er en helt ny sommer-

lejr for studerende og nyuddannede. I for-

bindelse med opstarten af det akademiske

år vil de sammen søge Gud, blive udrustet

og tage ud med en fornyet vision. Bed om

at deltagerne må opdage Guds perspektiv

på liv, studier og arbejde og blive forvandlet

og udrustet til mission.

IFES ISM-Network Europe arrangerer en

træningskonference for studerende og

nyuddannede om arbejdet med internatio-

nale studerende (ISM). Det løber af stablen

i Berlin den 7.-10. marts. Hovedtemaerne

vil være engagement af internationale stu-

derende, evangelisation og discipelskab og

tilbagevending til hjemlandets kultur. Bed

om at konferencen må resultere i, at flere

ISM-grupper blomstrer op over hele Europa.

Baglandet bakker opAf Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser

Januar er statusmåned. På sekretariatet kigger vi også tilbage og evaluerer på nogle af de tiltag, der blev sat i værk i 2013 for at sikre en sund økonomi til KFS’ arbejde.

Først på året blev Til Tro til et abonnements-

blad. Det skete for at nedbringe udgiften til

porto. Bladet kan dog også fortsat modta-

ges gratis i en elektronisk udgave. Vi har en

fornemmelse af, at Til Tro nu først og frem-

mest sendes til dem, der følger med i KFS’

arbejde. Og det er mange. Ud af KFS’ godt

5.000 venner modtager knap 4.000 Til Tro i

enten trykt eller elektronisk form.

I forsommeren blev omkring 700 per-

soner i KFS’ bagland ringet op af tidligere

LTC’ere om støtte til KFS’ nye dialogsekre-

tær. Mange af dem tegnede nye fastgiver-

aftaler med KFS eller forhøjede beløbet på

eksisterende aftaler. Fra E. R. Pedersens

familiefond modtog KFS i maj måned kr.

10.000,- til trykningen af bibelstudiemate-

rialet ’Uncover’. I efteråret blev der bevilget

støtte fra Kulturkontakt Nord til afholdelsen

af den nordiske studenterkonference NOSA.

Alt sammen bidrag, der øgede ’yes’-stem-

ningen på sekretariatet i årets løb.

Ekstraordinære tilskud fra fonde lyser

selvfølgelig op, når vi ser tilbage på 2013 og

gør status. Men det der fylder absolut mest

i bevidstheden er den stille, solide strøm

af personlige gaver fra KFS’ venner året

igennem. At åbne det månedlige brev fra

banken med oversigter over PBS-overførsler

på gavebreve og fastgiveraftaler – det giver

glæde. Og at tale i telefon og skrive mails

med KFS-venner i alle aldre og fra alle ste-

der og mærke deres seriøse opbakning til

KFS’ arbejde – det giver glæde.

Tilbageblikket på 2013 giver grund til

stor taknemlighed overfor KFS’ bagland. Tak

fordi I er der. Nu ser vi fremad og glæder os

til et nyt år i fællesskab med jer.

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 1 · 2014 · nyheder

Hygge, opmuntring og udfordringDen 17.-19. januar blev 33 KFS-ledere forkælet i Ødsted med den årlige gymlederweekend. Læs her hvad nogle af deltagerne sagde om weekenden.Af Stefan Christensen, KFS-sekretær

Eva Marie Fredensborg Hansen, Christiansfeld, 1.g. Inden jeg skulle af sted på lejren, havde jeg

det egentlig, som om jeg var en grønskol-

ling, der skulle på lejr med de store, fordi

jeg først skal være leder til næste år. Da vi

ankom i fredags stod LTCerne og modtog os

ved døren og pustede sæbebobler ud over

os som en velkomst til lejren, og alle var så

venlige og imødekommende lige fra begyn-

delsen af lejren. Så der gik ikke lang tid før

snakken gik. Min følelse af at være den lille

forsvandt derfor ret hurtigt. Det har været

virkelig fedt indtil videre og lejren har givet

mig meget med. Så jeg synes jeg har fået et

grundlag for at skulle være leder i min KFS-

gruppe til næste år.

David Skarsholm, Odense, 1.g.Jeg har fået mange nye og gode ideer til

hvordan vi kan arbejde i vores KFS-gruppe

på Odense Katedralskole. Jeg tror jeg har

fået øjnene op for, at der måske er nogle ting

vi kan gøre bedre. Det er rigtig godt at kun-

ne dele erfaringer med KFS-ledere fra andre

gymnasier. Jeg snakkede med nogle fra Ha-

derslev til en regionssamling, hvor vi var delt

op i grupper for at dele erfaringer. Det var

rigtig godt. Det er fedt at lejren ikke så stor,

som f.eks. Discipeltræf. Det giver mulighed

for at være sammen på anderledes måde og

åbner for nogle dybere samtaler. Nu er jeg

klar til at gå hjem og tage hånd om nogle

ting i vores KFS-gruppe.

Mads Haahr, Grindsted 2.g. Jeg kan for mit eget vedkommende sagtens

tænke at evangeliet er sandt og relevant ind

i mit eget liv. Jeg ved også at det er relevant

for andre omkring mig, men det at formidle

det til andre, det kan være svært. Det kan

være svært, at have mod til at tale med sine

klassekammerater om sin tro. Så er det godt

at komme og være med her på denne lejr

blandt andre ledere, som jeg kan sparre med

og samtidig få undervisning, der bekræfter

mig i at det er sandt og relevant for alle. Det

er godt vi kan mødes om det samme, nem-

lig vores tro. Det er rigtig godt og vigtigt at

kunne hjælpe hinanden i det og ud af det

blomstrer venskaber.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2014 · # 1 · TIL TRO 7

Festglæde over evangelietTemaet for Påskelejr 2014 er KorsFest. Lejren foregår i Skanderborg og som altid fra lør-dagen inden Palmesøndag til onsdag inden Skærtorsdag – i år den 12.-16. april.

Uddannelsescentret i Skanderborg dan-

ner endnu engang rammen om KFS’ store

landslejr, Påskelejr. Overskriften er Korsfest!

Og nej, det er ikke en stavefejl. For der er

masser at glæde sig over ved korset. Der er

grund til fest. Selvom korset var et tortur-

redskab, er det for kristne blevet et tegn

på den frelse, som Jesus vandt, da han blev

hængt på det.

Inspirationen til temaet kommer fra Pau-

lus’ Brev til Romerne kapitel 5 vers 8:

"Gud viser sin kærlighed til os, ved at

Kristus døde for os, mens vi endnu var syn-

dere”.

Med det udgangspunkt bliver det en lejr

med fokus på Guds store kærlighed, hvor

korsfæstelsen er det største kærlighedstegn

af alle. De omkring 1200-1300 mennesker,

som forventes at deltage i løbet af dagene

op til påske skal sammen fejre korsets

betydning for os i dag.

Der er lagt op til god undervisning,

hvor en flok kompetente undervisere og

forkyndere skal udfolde forskellige sider af

temaet.

Listen tæller blandt andre Henrik

Højlund, som er sognepræst i Løsning og

Korning sogne. Manuel Vigilius, der er

Global Pressechef i ISS, bidrager også. Femi

Adeleye, der er født i Nigeria, er fløjet ind

fra Ghana, hvor han bor nu. Han er en del

af supportteamet for generalsekretæren i

Tolv LTC’ere fortsætter på overbygningLTC’s overbygning er godt i gang, hvor tolv elever har valgt at fortsætte. Denne del af opholdet indeholder endnu mere fordybelse og en teamperiode i Israel.

Efter de første fire måneders ophold på

LTC var de tretten elever fyldt af alle de

indtryk, oplevelser, undervisning, hygge og

meget andet, som basis-opholdet har været

tætpakket af.

Det har været et basis-ophold, som har

været lærerigt.

”Jeg har fundet ud af, at mit liv afhæn-

ger helt vildt meget af Gud. Det der med at

finde hvile i mig selv, det handler mere om,

at jeg skal finde hvile i Jesus og den, han

er. Finde min identitet i ham. Det er sådan

det helt store, jeg har fået ud af det, ”sagde

Dagmar Wagner Olsen ved afslutningen af

2013.

Flere elever fremhæver kombinationen af

undervisning og praksis som styrken ved

LTC. Søren Edelmann Hammer mener, at det

bedste fag har været troslære.

”Det mest spændende fag var troslære,

tror jeg. Fordi vi er kommet det meste

igennem, Og det har også gjort, at alle de

ting jeg har tænkt: dem tager jeg op på et

tidspunkt, har jeg været nødt til at tage stil-

ling til.”

Som altid har de fleste elever valgt at

fortsætte på overbygningen efter juleferien.

De tolv, der gør, er nu allerede godt i gang

med et halvår, som byder på ligeså mange

nye oplevelser.

Den 30. januar tog holdet sammen med et

par af LTC’s ansatte af sted til Israel, hvor de

har tre ugers teamperiode.

Fortsæt med forbønnen for eleverne, der

kan se frem til endnu et halvår med udfor-

dringer, men forhåbentligt også et halvår,

der bugner af glæder og opmuntringer.

IFES World, KFS’ internationale pendant.

KFS-medarbejderne Hanne Terp Legarth,

der er lærer på LTC, og Robert Bladt, der er

generalsekretær, vil også stå på talerstolen i

løbet af de fem dage.

Følg med på www.paaskelejr.dk, hvor du

vil kunne læse mere om lejren og finde link

til tilmelding.

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 1 · 2014 · nyheder

Highlights fra 2013Her får du nogle af højdepunkterne fra året 2013. Det har været et godt år, som har budt på både glæder og udfordringer.

UncoverEn af de satsninger KFS har lavet i løbet af

2013 er at oversætte det britiske materiale

Uncover. Det er der allerede kommet en

masse godt ud af, hvilket artiklen inde i

bladet om Pernille og Jonas vidner om.

En hurtigt optælling af lagerbeholdnin-

gen viser, at vi har solgt knap 500 hæfter

allerede. Hvis halvdelen af disse hæfter er

blevet læst af studerende, der ikke normalt

læser i Bibelen, er det et meget glædeligt

tal.

Medlemmer i KFS2013 var også året, hvor KFS blev medlems-

organisation. Der var mange fordele ved

foretage dette skifte. Blandt andet er der en

bedre kontakt til og viden om mange af de

studerende, som deltager i KFS’ aktivite-

ter. Det betyder, at KFS kan blive et endnu

bedre KFS med eksempelvis mere specifik

kommunikation.

Ved årsskiftet var der over 500 beta-

lende medlemmer. Det betyder ikke, at der

kun er 500 KFS’ere. Langt fra. KFS er nemlig

meget mere end medlemmerne, hvilket

også ses ved en deltagelse af over 1300 på

årets påskelejr.

MedieopmærksomhedI april løb en eventuge med temaet Skeptisk

af stablen i Odense. Det fik overraskende

stor opmærksomhed fra de lokale medier,

som ledte til, at KFS’ aftale om at være på

skolen blev ophævet. Senere fik de kristne

studerende lov til at gennemføre de plan-

lagte lunchbars. Trods modgangen oplevede

den lokale KFS-sekretær, Stefan Christen-

sen, at Gud var med:

”Vi fik en debat om, hvorvidt religion

er en privat sag, hvor vi mener, at det er

noget, der skal ud i det offentlige rum.

Vi erfarede, at Gud svarer på bøn, men

ikke altid på den måde, vi regner med. De

bekymringer, jeg havde i starten om, at der

ikke var økonomi og medvirkende nok, blev

gjort til skamme.”

Eventuge i KøbenhavnI København senere på året, nærmere

bestemt uge 40, blev endnu en eventuge

gennemført. Selvom mediernes søgelys ikke

fandt denne uge, bød ugen stadig på store

oplevelser. Når en enkelt uge pakkes med

events, opdager KFS’erne, at deres medstu-

derende ofte gerne vil tale om tro, og ven-

nerne opdager, at de kan vende nogle store

og dybe spørgsmål med KFS’erne.

Cecilie Kofoeld Holm sagde i forbin-

delse med ugen ”Jeg havde inviteret min

studiegruppe med til lunchbars, og to sagde

ja, men alle seks kom – og de synes virkelig,

det var spændende.”

…og meget mereDer er mange flere ting at berette fra året.

Fx at KFS oprettede en podcast-kanal, at en

række nye medarbejdere blev ansat, at de

store og små lejre var mættede med Guds

gaver samt en stribe andre begivenheder,

som hver især er opmuntrende i sig selv.

Alle kan ikke nævnes her, men Gud har

været med i hver og en. Hans nåde har

været ny hver morgen for alle KFS’ere og

medarbejdere, og det er alligevel det stør-

ste, der er sket i 2013.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2014 · # 1 · TIL TRO 9

CREDO BESTSELLERS 2013Igen i år fylder Timothy Keller flere pladser på top 10 over mest solgte CREDO-bøger. Se rækkefølgen her og find ud af hvad du er gået glip af.

Det meningsfulde ægteskabKeller, Kathy og Timothy

Credo, 2013

562 solgte

Miniguide til Bibelen Sejergaard, Jørgen (red.)

Credo, 2010

412 solgte

Kan Gud virkelig tilgive alt?Bladt, R. og Vigilius, M. (red)

Credo, 2012

380 solgte

12 7

3 84 9

6

5 10Forklædt - pæne psykopater

og deres ofreLind, Irene Rønn

Credo, 2013

350 solgte

Respekt! Om åndsfrihed i dagPedersen, Carsten Hjorth

LogosMedia/Credo, 2013

331 solgte

Ikke alt der glimrer er GudKeller, Timothy

Credo, 2012

243 solgte

Den smukke GudReeves, Michael

Credo, 2013

235 solgte

Ovenlys på spiritualitetPedersen, Ingolf Henoch

Credo, 2013

228 solgte

De fortabte sønners GudKeller, Timothy

LogosMedia/Credo, 2011

225 solgte

Credo Kommentaren 12 for 500,- (inkl. gratis Luther-bog) Credo, 1977-2004

187 solgte

KFS’eren”Alle skal kende KFS inden sommer”

TIL TRO · # 1 · 2014 · KFS’eren10

Fredag den 29. november delte 5-6 KFS’ere kaffe og kakao ud om morgenen. Gruppen havde sat bibelvers på kopperne, og der var en positiv respons.

Eskil Lyngsøe Poulsen var en af de KFS’ere, der delte kaffe og kakao

ud på sit gymnasium den 29. november. Han er 19 år og går i 3.g på

Skive Gymnasium.

Gruppen har en vision om, at alle på Skive Gymnasium til sommer

skal vide, hvad KFS er.

”Vores gruppe på 6-8 faste KFS'ere prøvede sidste vinter at få en

tradition stablet på benene, hvor vi en morgen delte kaffe og kakao

ud til folk ved gymnasiets hovedindgang. En tradition indebærer na-

turligvis gentagelse, så vi gjorde det igen i år.”

Aftenen inden mødtes gruppen for at hygge og klargøre 360 pla-

stikkopper ved at sætte forskellige bibelvers på dem.

Fredag morgen stod de klar med kaffe og kakao, da de første

mødte ind på skolen.

”Vi spurgte folk, når de kom ind, om de kunne have lyst til en

kop kaffe eller kakao på sådan en kold morgen, og det var et tilbud

langt størstedelen af de forbipasserende tog imod. Vi havde lavet et

stort og tydeligt skilt foran os, hvor der selvfølgelig med fede typer

stod KFS.”

Folk reagerede rigtig positivt på det. De fleste smilede blot og

tog koppen med ud til undervisningen, men nogle stoppede op for

at tale lidt om tro.

”For eksempel kom en klassekammerat hen til Rebekka, en af

KFS'erne, og sagde: Nu er det her vist et godt tidspunkt til at stille dig

et kristent spørgsmål. Tror du egentlig ikke på Big Bang, Rebekka? Så

måtte hun lige holde en pause fra kaffeopskænkningen og snakke

med sin klassekammerat.”

Bibelversene på kopperne fik også positive reaktioner.

”Vi hørte for eksempel en pige, som læste verset på sin kop højt:

Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet og jeg elsker dig. Hendes umiddel-

bare reaktion var: Gud elsker mig! Det er da lækkert! Hvad har du fået

på din kop? (henvendt til sin veninde).”

På gymnasiets Facebookside blev den gode gerning omtalt posi-

tivt, hvor de skrev:

Fredag morgen delte Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) gratis

kakao og kaffe ud til eleverne på Skive Gymnasium & HF. Alle der har lyst

til at deltage i KFS kan mødes hver torsdag i spisefrikvarteret og snakke

om Gud og religion. KFS havde besluttet at dele kakao og kaffe ud, da

de havde en god oplevelse med det sidste år, og de oplever, at det skaber

både god stemning, men også at der bliver åbnet lidt mere op for mulig-

hederne til at snakke om tro.

”Det er virkelig lækkert at føle sig så accepteret af hele skolen,

og alt dette har virkelig været med til at komme nærmere vores mål-

sætning; at alle på Skive Gymnasium til sommer skal vide, hvad KFS

er,” afslutter Eskild.

Jesus er kendt af næsten alle i Danmark. Mange ser ham som en

stor morallærer, andre som et virkelig godt menneske, og nogle

mener faktisk, at han stadig lever. Medier og mennesker forholder

sig på en eller anden måde næsten alle til denne populære herre.

Eller – for nogle – rettere ’Herre’ med stort H.

I dette nummer af Til Tro undersøger forskellige skribenter,

fra forskellige vinkler, hvem denne mand virkelig var – og er. Han

havde en forståelse af sig selv som menneskesønnen, men folk

gennem tiden har sagt mange andre ting om ham. Muslimerne

kalder ham profet, kristne kalder ham på en gang lys, løve og lam.

Men hvem siger du, at han er?

God fornøjelse med undersøgelsen!

Tema:Jesus

12 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · artikel

Af Peter Techow, præst i Bornholmerkirken, peter@bornholmerkirken.dk

Jesus var en virkelig, historisk person. Han levede og døde på vores jord, og der er endda gode grunde til at tro, at han opstod igen. Dette og meget mere får man øje på, når man studerer det historiske materiale om Jesus.

Menneskesønnen

Over hele jorden er der mennesker, der sam-

les til gudstjeneste og sammen bekender

troen på Jesus Kristus som Guds søn.

For nogle kan det være nærmest ubegri-

beligt, hvordan mennesker, ved deres fulde

fem, kan tro, at et menneske, som levede

for ca. 2000 år siden, skulle være Guds Søn,

som opstod fra de døde og en dag skal kom-

me (igen) som alle menneskers dommer.

Mange vil måske nok medgive, at Jesus

var et af de største og mest betydnings-

fulde mennesker, der har levet. Men derfra

og så til at acceptere det, som kristne tror

og bekender om ham, er der et meget stort

spring. Alligevel er der stadig mennesker,

der holder fast ved denne tro, ligesom der

stadig er mennesker, der kommer til denne

tro.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad

vi rent historisk ved om denne Jesus og hans

selvforståelse.

En historisk personAt Jesus er en virkelig historisk person, og

at han blev korsfæstet under Pontius Pilatus

er en historisk kendsgerning, der er hævet

over enhver rimelig tvivl. Det bekræftes ikke

blot af alle de fire evangelier og de øvrige

nytestamentlige skrifter, men også af en

række ikkekristne kilder fra 1. og 2. århund-

rede. Selv en yderst kritisk bibelforsker som

John Dominic Crossan har udtrykt sig såle-

des om sagen: ”at han [ Jesus] blev korsfæ-

stet er så sikkert som noget historisk nogen-

sinde kan blive.”

Det er ikke muligt at give en sikker kro-

nologi over Jesu liv. Men et kvalificeret bud

er at Jesus levede i år 5 f.Kr – 33 e.Kr.

FødselDe fleste forskere antager, at Jesus blev født

mellem år 6-4 f.Kr. Ifølge evangelierne fandt

hans fødsel sted, mens Herodes den Store

herskede over Israel. Herodes døde i marts/

april år 4. f.Kr., så Jesus må altså være født

inden da – men sandsynligvis ikke meget

før.

Lukasevangeliet angiver desuden, at

Jesu fødsel fandt sted i forbindelse med

”den første folketælling, mens Kvirinius var

statholder i Syrien” (Lukasevangeliet kapitel

2, vers 2). Dette anses ofte som en historisk

fejl, for ifølge Josefus var Kvirinius således

først statholder i Syrien langt senere, nemlig

i år 6-7 e.Kr. og iværksatte en folketælling i

år 6 e.Kr.! Men dels er det også grammatisk

muligt at oversætte til ”Dette var folketæl-

lingen før Kvirinius var statholder i Syrien.”

Dels betyder det ord, som er oversat med

’statholder’ egentlig blot ’at have komman-

do over’. Og vi ved fra andre historiske kil-

der, at Kvirinius var den øverste militære be-

falingsmand i Syrien mellem år 11 og 6 f.Kr.

Disse historiske og oversættelsesmæssige

vanskeligheder, gør det imidlertid vanske-

ligt at bruge Lukas’ angivelse til en nærmere

fastsættelse af tidspunktet for Jesu fødsel.

VirkeJesus var ifølge Lukasevangeliet kapitel 3,

vers 23 ”omkring tredive år, da han begynd-

te sit virke” umiddelbart efter, at han var

blevet døbt af Johannes Døberen i Jordan-

floden. Lukas giver indtryk af, at dette skete

kort tid efter Johannes Døberens fremtræ-

den ”i kejser Tiberius’ femtende regerings-

år” (vers 1), det vil sige år 28/29 e.Kr.

Hvis Jesus blev født i år 5 f.Kr., har han

været cirka 33 år på dette tidspunkt (år 0

findes ikke).

I løbet af sit virke samlede han en gruppe

af disciple omkring sig og vandrede omkring

i Israel, mens han forkyndte sit budskab og

angiveligt gjorde mange tegn og undere.

År 0

artikel · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO 13

KorsfæstelseJesus blev korsfæstet under Pontius Pilatus,

som var statholder i år 26-36 e.Kr.

Det fremgår af evangelierne, at Jesus

døde på en fredag, som i den jødiske kalen-

der faldt den 15. nisan. Man ved med ret stor

sikkerhed, at dette var tilfældet i henholds-

vis år 30 og 33. Og da hans virke i lyset af Jo-

hannesevangeliet tilsyneladende har strakt

sig over cirka 3 ½ år, fandt hans korsfæstel-

se med stor sandsynlighed sted i år 33. e.Kr.

OpstandelseDet, som ud fra en historisk betragtning kan

synes uforklarligt, er, at Jesusbevægelsen

ikke døde, da Jesus døde, men tværtimod

kort efter hans død begyndte at vokse eks-

plosivt og brede sig ud over det romerske

rige. Årsagen til denne eksplosive vækst var,

at hans disciple begyndte at vidne om, at

Jesus grav var tom, at han var opstået fra

de døde og havde vist sig for dem og talt

med dem.

Forklaring søgesFør man uden videre afviser den mulig-

hed, at Jesus faktisk opstod, er det værd at

lytte til Timothy Kellers pointe i bogen Gud

for skeptikere: ”De fleste mener, at når det

drejer sig om Jesu opstandelse, har de tro-

ende bevisbyrden for, at det skete. Men det

er ikke uden videre tilfældet. Opstandelsen

pålægger også ikke-troende en bevisbyrde.

Det er ikke nok blot at hævde, at Jesus ikke

opstod fra de døde. Hvis man gør det, må

man kunne give en rimelig, historisk alter-

nativ forklaring på kirkens fødsel. Man må

kunne give en anden plausibel forklaring på,

hvordan det begyndte.” (s. 260-61)

Der er faktisk ingen seriøse forskere i

dag, hverken troende eller ikketroende, der

mener, at disciplene ganske enkelt opdig-

tede en løgn, som de altså selv vidste var

løgn. Det varede ikke længe, før de blev for-

fulgt på grund af deres forkyndelse af Jesu

opstandelse, og de fleste af dem endte med

at blive slået ihjel for deres tro. Ville de have

været villige til at give deres liv for noget, de

vidste, var en løgn, de selv havde opdigtet?

Det er simpelthen ikke nogen sandsynlig el-

ler troværdig forklaring.

Disciplene oplevede ”noget”Derimod synes der at være udbredt enighed

om, at Jesu disciple, efter hans korsfæstelse

og død, virkelig troede, at Jesus var opstået

og havde vist sig for dem, og at de oplevede

’noget’, som overbeviste dem om det. Gerd

Lüdeman, som er ateist og forsker i Ny Te-

stamente har således gjort gældende: ”Det

må regnes som historisk sikkert, at Peter

og disciplene efter Jesu død havde nogle

oplevelser af, at Jesus åbenbarede sig for

dem som den opstandne Kristus.” Nogle har

forsøgt at forklare det, disciplene oplevede,

med en form for hallucinationer, som skulle

være fremkaldt af ekstrem sorg over hans

død. Men det er ikke en forklaring, der har

vundet særlig stor tilslutning.

Det typiske er, at de fleste erklærer sig

for agnostikere på dette punkt. Religions-

historikeren Paula Fredriksen, der ikke selv

er kristen, har sagt: ”Det, jeg ved, er, at det

efter deres opfattelse, var den opstandne

Jesus, de så. Det er, hvad de selv siger; og

alle de efterfølgende historiske vidnesbyrd,

vi har, bekræfter deres overbevisning om, at

det var det, de mente, de så. Jeg siger ikke,

at det virkelig var den opstandne Jesus, de

så. Jeg var der ikke. Jeg ved ikke, hvad de så.

Men jeg ved, som historiker, at de må have

set noget.”

Det må altså anses som et historisk

faktum, at disciplene oplevede noget, som

overbeviste dem om, at Jesus virkelig var

opstået, og at det var disciplenes tro på op-

standelsen, der skabte den kristne kirke - og

ikke, som det af og til hævdes, den kristne

kirke der skabte opstandelsestroen.

At Jesus er en virkelig historisk person, og at han blev korsfæstet under Pontius Pilatus er en historisk kendsgerning, der er hævet

over enhver rimelig tvivl.

?

14 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · artikel

Jesu selvforståelse: MenneskesønnenJesu disciple forkyndte, at hans opstandelse

var en guddommelig stadfæstelse af Jesus

som Messias, Guds søn og alles Herre. Men

hvad var Jesu egen selvforståelse?

Jesu foretrukne selvbetegnelse er Men-

neskesønnen (en selvbetegnelse der af langt

de fleste forskere anses for at være auten-

tisk) og må anses som en nøgle til hans selv-

forståelse.

Udtrykket har baggrund i Daniels bog i

GT, hvor der står: ”I nattesynerne så jeg det-

te: Med himlens skyer kom en, der så ud som

en menneskesøn; han kom hen til den gamle

af dage og blev ført frem for ham. Herre-

dømme, ære og kongerige blev givet ham;

alle folk, stammer og tungemål tjente ham.

Hans herredømme er et evigt herredømme,

som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke

gå til grunde” (kapitel 7, vers 13-14).

Som vi skal se identificerede Jesus sig selv

med denne ’menneskesøn’. ”Han er denne

himmelske, guddommelige person, som Gud

giver ære, magt og herredømme, og som

fremtræder i menneskelig skikkelse,” skriver

Torben Kjær i sin bog Jesus – en indføring i de

tre første evangelier. Jesu udsagn om Menne-

skesønnen kan inddeles i tre kategorier:

Liv og gerning på jorden Her findes på den ene side udsagn, der ud-

trykker hans ringe vilkår på jorden: ”Men-

neskesønnen har ikke et sted at hvile sit

hoved” (Matthæusevangeliet kapitel 8, vers

20). Og på den anden side udsagn om hans

guddommelige autoritet til at ”tilgive synder

på jorden” (Markusevangeliet kapitel 2, vers

10) og om, at han er Herre over sabbatten

(Markusevangeliet kapitel 2, vers 28). Med

disse to sidste udsagn gør Jesus krav på at

have del i Guds prærogativer. Endvidere fin-

der vi et udtryk for hans egen forståelse af

sin livsmission i ordene om, at ”Menneske-

sønnen er kommet for at opsøge og frelse

det fortabte” (Lukasevangeliet kapitel 19,

vers 10).

Lidelse, død og opstandelseEfter at hans disciple for første gang har

udtrykt troen på, at han er Kristus (det vil

sige den frelsende messiasskikkelse, jøderne

havde ventet på i århundreder), finder vi en

række udsagn fra Jesus om, at Menneske-

sønnen skal lide, dø og opstå.

Af central betydning for Jesu selvforstå-

else og livsmission er i denne sammenhæng

Markusevangeliet kapitel 10, vers 45: ”Men-

neskesønnen er kommet … for at tjene og

give sit liv som løsesum for mange.”

Det er en almindelig tolkning, at Jesus

her identificerer sig med Herrens lidende

tjener i Esajas’ Bog kapitel 53, der selvhengi-

vende lider og dør for sit folks synd.

Jesus kombinerer således Herrens liden-

de’ tjener med Menneskesønnen og identifi-

cerer sig selv med begge.

Komme i magt og herlighedEndelig er der en række udsagn, hvoraf det

tydeligt fremgår, at Jesus identificerede sig

selv med Menneskesønnen i Daniels profeti.

Her kan eksempelvis henvises til Jesu

svar, da han fremstilles for Rådet, og ypper-

stepræsten spørger ham: ”Er du Kristus, den

Velsignedes søn? Jesus svarede: Det er jeg. Og

I skal se Menneskesønnen sidde ved den Al-

mægtiges højre hånd og komme med himlens

skyer.” (Markusevangeliet kapitel 14, vers 61-

62).

Jesus svarer her bekræftende på, at han

er Guds søn og Menneskesønnen fra Daniels

bog.

Derudover kan nævnes flere steder, hvor

Jesus omtaler sig selv som Menneskesønnen,

der skal komme ved verdens ende i magt og

herlighed.

Løgner, vanvittig eller HerreJesus udsagn om sig selv er så radikale, at

forfatteren C. S. Lewis med rette har sagt, at

Jesus enten var løgner, vanvittig eller Herre.

Blot at anse ham for at være et stort

menneske, og en stor religiøs lærer, er ikke

en mulighed.

Hvis hans lig rådnede op i en grav i Je-

rusalem, var han en løgner eller vanvittig,

og så er der ingen grund til at tage ham al-

vorligt. Men hvis Jesus virkelig opstod fra de

døde, er han Herre, og så er der grund til at

tage alt, hvad han sagde, alvorligt!

Disciplene oplevede noget, som overbeviste dem om, at Jesus virkelig var opstået.

?

Hvem siger I,at jeg er?

15artikel · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO

Han deler verdenshistorien i to – før og efter. Han deler også vandene, når det an-går hans person, og har gjort det gennem historien. Mere end det: han (ud)fordrer faktisk også, gennem et spørgsmål, enhver til at gøre op med sig selv hvordan de forholder sig til ham: ”Hvem siger I, jeg er?”Til Tro redaktionen har foretaget en journalistisk tidsrejse og spurgt ti tilfældige forbipasserende om deres syn på ham: Jesus Kristus.

Af Carsten Kofoed Espersen, dialogsekretær, carsten@kfs.dk

”…Stod det til mig, var kri-

stendommen og Jesus selvføl-

gelig helt udeladt af julen. For

det første, fordi mandens eksistens ikke er

bevist. Men hvis Jesus rent faktisk levede,

aner vi ikke hvilke af Biblens historier om

ham er rigtige.”

Anders Stjernholm · Komiker, Journalist og

”glødende anti-teist”, blogindlæg 2011

”Jesus er julemanden for

voksne.”

Christopher E. Hitchens (1949-

2011) · Journalist, forfatter og ateist, i God is

Not Great: How Religion Poisons Everything.

”Jeg er sikker på, at Jesus er

sendt af Gud, for hvem ville el-

lers have stillet sig op med et

så mærkværdigt budskab. Jeg er sikker på,

at han blev sendt for at gøre verden anderle-

des, for at bringe noget kærlighed, som var

anderledes end drift, ind i verden.”

Peter Aalbæk Jensen (1956- ) · Filmproducent

og Direktør i Zentropa, interview 2009

”Jeg ville gerne spørge

Ham, om han virkelig var født

af en jomfru, fordi svaret på

det spørgsmål ville ændre historien.”

Larry King (1933- ) · Studievært og interviewer,

til spørgsmålet om hvem han helst ville have

interviewet, og hvad han ville have spurgt om.

”Der findes kun én konge,

og det er Jesus Kristus”

Elvis Presley (1935-1977) · Mu-

siker, ”King of Rock” – udtalelse ved koncert i

1974.

“I have always considered

Christ to be one of the grea-

test revolutionaries in the hi-

story of the world.”

Fidel Castro (1926- ) · Kommunist, oprører og

tidl. leder Cuba. Citatets oprindelse ukendt.

“Et menneske, der blot var

et menneske, men sagde de

ting, Jesus sagde, ville ikke

være en stor morallærer. Han ville enten

være sindssyg – på linje med en mand, der

påstår at han er et pocheret æg – eller også

ville han være Djævelen selv. Du må træffe

dit eget valg om hans identitet. Enten var, og

er, denne mand Guds søn, eller også er han

en galning, eller det, der er værre. Du kan

afskrive ham som en tåbe, du kan spytte på

ham, slå ham ihjel som en dæmon; eller du

kan falde ned for hans fødder og kalde ham:

”Herre og Gud”. Men lad os afholde os fra det

nedladende nonsens, om at han var en stor

lærer for menneskeheden. Den mulighed har

han ikke ladet stå åben for os. Det var ikke

hans intention at lade den stå åben.”

C.S. Lewis (1898-1963) · Professor, forfatter i

Mere Christianity [min oversættelse]

”Jeg er jøde, men jeg er be-

taget af Nazarenerens lysende

skikkelse…Ingen kan læse

evangelierne uden at føle Jesu faktiske nær-

vær. Hans personlighed pulserer i hvert ord.

Ingen myte er fyldt med et sådant liv.”

Albert Einstein (1879-1955) · Fysiker, i The Sa-

turday Evening Post, 1929

“[Jesus] døde for tidligt.

Havde han levet til han nåede

min alder, ville han have gen-

drevet sin egen lære.”

Zarathustra / Friedrich Nietzsche (1844-1900)

· Filosof, i Also Sprach Zarathustra. [Min over-

sættelse]

”Elendighed leder til for-

tvivlelse, Hovmod til ind-

bildskhed. Inkarnationen lader

et menneske se hvor stor dets elendighed er,

fordi den viser, hvor stort et lægemiddel der

måtte til. Jesus Kristus er en Gud, som man

nærmer sig uden hovmod, og foran hvem,

man kan ydmyge sig uden at fortvivle.”

Blaise Pascal, (1623-1662) · Matematiker, fysi-

ker og filosof i Tanker

1

2

3

4

6

7

8

9

10

5

?

16 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · interview

Af Louise Jensen, sociologistuderende, louisejensens@gmail.com

Iranske Ramin flygtede for sit liv – og fra skyld og selvhad – da han blev smidt i fængsel i Grækenland. Men en efterladt bog bragte ham på sporet af en frihed, han ikke kendte.

Planen var at blive smuglet ind i Europa.

27-årige Ramin fra Iran havde haft et forhold

til en gift kvinde, og nu truede hendes mand

og bror med at dræbe ham. Men flugten fra

hjemlandet tog en ubehagelig drejning ved

grænsen til Grækenland. Han blev anholdt

og fængslet, fordi han rejste på illegale pa-

pirer.

I det græske fængsel var Ramin ensom

og vred. Der var ikke andre iranere end ham,

og han talte ikke særlig godt engelsk. Han

holdt sig på afstand af andre muslimer, for

han var ikke selv praktiserende. I fortvivlelse

over sin situation forsøgte han at begå selv-

mord ved at drikke shampoo.

En dag fandt Ramin ved et tilfælde en lil-

le bog, som var blevet efterladt af andre ind-

satte i fængslet. Den fangede hans interesse,

fordi den var skrevet på hans modersmål far-

si. Bogen viste sig hurtigt at blive mere end

tidsfordriv; den blev et vendepunkt i hans

liv. Den gav ham mange spørgsmål, samti-

dig med at den beroligede ham på en måde,

han aldrig havde oplevet før. Bogens titel var

”Messias fra Nazaret”.

I dag bor Ramin i Danmark og venter på

at få opholdstilladelse. Han fortæller sin hi-

storie på en råkold efterårsdag uden for Apo-

stelkirken, en folkekirke på Vesterbro, hvor

han er i praktik. At tale om sit møde med

Jesus gør ham stadig varm indeni, bemærker

han med et smil.

Mere end en profetMange år tidligere havde Ramin allerede

haft en slags møde med Jesus.

”Da jeg var yngre, så jeg engang et bil-

lede af Jesus på en stor plakat uden for en

biograf. På det tidspunkt var myndighederne

i Iran mere tolerante over for religiøse mino-

riteter,” fortæller Ramin og husker, at plaka-

ten vakte noget i ham.

”Billedet af Jesus gjorde mig nysgerrig,

og jeg tænkte ved mig selv: ”Er det muligt,

at han er Guds søn?”

Ramin er født og opvokset i Teheran i en

muslimsk familie. Han har altid lært, at Jesus

er en profet. Den kristne forståelse af Jesus

som Guds søn var derfor svær at forstå for

ham. Men tanken om, at Jesus kunne være

mere end en profet blev vakt til live igen, da

han sad i det græske fængsel opslugt af den

efterladte bog.

Bogen var en biograf om Jesus baseret på

Johannesevangeliet, og det var som om, at

den åbnede Ramins øjne.

”Jesus adskiller sig fra andre profeter, ved

Fandt Jesus i græsk fængsel

17interview · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO 17

at han er frelser, og han er i live! Jeg bad til

Jesus om at hjælpe mig ud af fængslet. Jeg

var vred over de ting, jeg skulle gennemgå

på min flugt og i fængslet. Men da jeg læste

beretningerne om Jesus, gik det op for mig,

at Jesus gennemgik så meget mere – for min

skyld,” fortæller Ramin begejstret.

”Det var helt nyt for mig. Det ramte mig

som et brag og trøstede mig. Jeg var ikke

længere alene.”

Ramin blev også fascineret af, hvordan

Jesus opdragede og prøvede sine disciple. På

samme måde blev han selv udfordret til at

genoverveje sit liv.

”De ting, Jesus talte om, gjorde stort ind-

tryk på mig: om næstekærlighed, om ikke

at gengælde hævn med hævn, om ikke at

bagtale, om at se på fuglene, som ikke be-

kymrer sig for det daglige levebrød. Og om

helbredelse, om det evige liv og om at blive

levende gennem Jesus,” forklarer Ramin.

Vreden forsvandtDa Ramin efter syv måneder blev løsladt, var

hans største ønske at møde andre kristne.

Han ville vide mere. Gennem en anden ira-

ner fik Ramin kontakt til en international

pinsekirke i Grækenland. Det tog tid for ham

at føle sig hjemme, men menighedens var-

me modtagelse overvældede ham.

”Hver dag oplevede jeg dejlige ting. Den

kærlighed, jeg mødte der, havde jeg aldrig

oplevet før. Jeg følte mig ikke længere en-

som. Pludselig havde jeg en masse søstre og

brødre omkring mig, for vi er ét i Kristus,”

fortæller Ramin.

I de næste syv måneder deltog Ramin

jævnligt i menighedens gudstjenester, bøn

og fællesskab. Han stillede mange spørgsmål

om fx næstekærlighed, synd og frelse. Han

var især optaget af at undersøge, hvordan

Jesus kunne være den eneste vej til frelse.

Menigheden tog hans spørgsmål alvorligt,

bad for ham og hjalp ham med at bearbejde

fortiden. Efterhånden begyndte den inde-

stængte vrede og bitterhed at forsvinde. Han

begyndte at sove bedre om natten. Han blev

et nyt menneske, som han selv siger.

”Det var en langsom proces, men mit liv

blev forvandlet fuldstændigt. Jeg blev en an-

den person, og det kunne alle omkring mig

se. Men uden min tro kunne jeg ikke havde

ændret mine adfærdsmønstre. Det var først,

da jeg lærte Jesus at kende, at jeg kunne

sejre over de negative tanker. Jeg oplevede

nåde over nåde, bølge efter bølge,” siger

Ramin.

Når han skal forklare den forandring, der

er overgået ham, tøver han ikke med at bru-

ge store ord og billeder:

”Hele mit liv havde jeg ledt efter en par-

fume, en duft, der kunne berolige og beruse

mig. Først dér i det kristne fællesskab fandt

jeg ro, og min hidsighed forsvandt. For det er

Jesus, der bærer min synd og min sorg. Det

var som om, Jesus havde taget en kæmpe-

stor sten væk fra mine skuldre. Jeg havde fø-

lelsen af at have mistet én, jeg holdt meget

af, og så fundet ham igen.”

31. december 2012 blev Ramin døbt i

Grækenland. Familien i Iran var ikke begej-

strede for hans beslutning om at blive kri-

sten, men selv de kunne mærke, at noget

ikke var som før.

”Da jeg snakkede i telefon med min fami-

lie, var jeg nødt til at sige, at jeg var blevet

kristen, for jeg havde ikke lyst til at skjule

min tro. Jeg ville gerne fortælle dem, hvor

glad jeg var. De blev sure og vrede på mig.

Min mor forbandede mig. Men de kunne

godt mærke, at det var en anden Ramin. Det

var ikke den Ramin, der altid var vred og util-

freds. Til sidst sagde de: Ok, det må du selv

om,” fortæller Ramin.

Alle har brug for ”nåde over nåde”I Apostelkirken er Ramin kendt som en de-

dikeret medarbejder. Han ordner mange

praktiske gøremål som rengøring og kaffe-

brygning og læser op fra Bibelen på farsi ved

gudstjenester. Derudover besøger han folk,

han kender, der er indsatte i arresthuset i

Sandholmlejren. Han har også et særligt øje

for mennesker, som er fattige eller syge. Han

brænder for at give noget videre.

”Mit største ønske er at tjene. Jeg vil

gerne hjælpe andre mennesker og gøre en

forskel, ligesom Jesus har gjort for os,” siger

Ramin.

Ramin drømmer også om at få mere kon-

takt til sin familie i Iran. Han har tænkt på

at sende en bibel til dem, men han er bange

for, at det vil blive opdaget på posthuset og

skabe trusler imod dem. Så han venter lidt

endnu.

Men han fortæller sin historie vidt og

bredt, og han håber, at den kan udfordre an-

dre til at søge Jesus. Ramin bruger igen ud-

trykket ”nåde over nåde”. Jeg spørger ham,

hvad det betyder for ham.

”Jeg ser mange mennesker, der bygger

deres liv på deres karriere eller intellekt.

Men de mangler kærlighed og omsorg i de-

res liv, ligesom jeg gjorde. Vi oplever alle

forskellige prøvelser, men uanset hvor vi er i

vores liv, har vi brug for Jesus,” forklarer Ra-

min og fortsætter:

”Jeg prøver at lægge mine problemer

over til ham. Mange tænker nok, at jeg er

tosset, men jeg bliver forvandlet igennem

min tro! Jeg kan ikke alene.”

Ramin er et opdigtet navn, men hans rig-

tige navn er kendt af redaktionen.

Mange tænker nok, at jeg er tosset, men jeg bliver forvandlet igennem min tro!

Jesus adskiller sig fra andre profeter, ved at han er frelser, og han er i live!

18 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · artikel

En glædessangJesus kom for at give os liv i overflod og det gør en forskel! Troen på Jesus giver en helt særlig frihed og glæde som kan være en stor opmuntring - selv på de grå hverdage.

Af Katrine Vigilius, volontør i Københavnerkirken, kvigilius@gmail.com

Jesus gør, at jeg er fri. Jeg kan nogle gange

føle mig som et belejret land. Det, som Jesus

gør, er, at han befrier mig, et område af gan-

gen. Jeg er fri fra at være bundet, afhængig

og dømt af det, som andre mener om mig,

det jeg tænker om mig selv, og det jeg ikke

magter. Jesus er lige præcis, som han skal

være, når andre og andet ikke er. Jeg kan al-

tid glæde mig over, hvem Jesus er, selv når

resten af livet frustrerer eller driver mig til

vanvid og modløshed. Derfor er jeg fri til at

være og tjene der, hvor jeg er. Derfor er han

min hverdagshelt.

Fri hver dagJeg er i Jesus, og det betyder alt for mig.

Det betyder alt for mit syn på mig selv. De

fleste mennesker handler ud af deres selv-

værd. Enten er det for lille, så de gør alt,

hvad de kan for at lave en facade, der siger

det modsatte, eller egoet er for stort. Jesus

sætter mig fri fra selvværd. I stedet for gi-

ver han mig ’Jesusværd’. Hvor meget er jeg

værd? Jesus! Så meget betalte Gud for mig.

Jeg er ikke mig selv værd, jeg er Jesus værd.

Fordi jeg er Jesus værd, er jeg ikke af-

hængig af andres anerkendelse. Nogle

gange kan jeg blive pinlig over mig selv

og tænke: “Ej, hvor må de dog synes, jeg

er åndssvag.” Jeg kan blive helt mismodig

og få lyst til bare at blive hjemme. Men Je-

sus elsker mig. Jesus er i mig, jeg er i ham,

og han er perfekt, og det er det, der tæller.

Derfor gør det ikke noget, at jeg er pinlig el-

ler åndssvag i andres øjne, for jeg er i ham,

der er perfekt.

Jesus har sat mig fri fra et liv, der først er

fuldendt, hvis jeg får en kæreste eller bliver

gift, mens mellemtiden foregår i en lettere

stressende og devaluerende venteposition.

Det eneste i mit liv, der er fuldendt, er Je-

sus, og selvom det at blive gift er stort, så er

målet med mit liv større. Der er frihed i det.

Målet med mit liv findes i at leve for Jesus og

ligne ham mest muligt. Hvis det bedst opnås

ved at blive gift og få familie og på den måde

vise og leve, hvem Jesus er, så hviler jeg i det.

Hvis det er ved at være single, så jeg måske

kan rejse mere eller arbejde mere, så hviler

jeg i det.

Jeg er fri fra at skulle sammenligne mig

med andre. Jeg gør det tit. Jeg sammenligner

mig med, hvor mange venner andre har. Hvor

meget de andre i min løbeklub får trænet i

forhold til mig selv. Hvor engagerede kristne

er i forhold til mig selv. Sammenligning fører

enten til frustration og en udmattende følel-

se, fordi der virker så langt “op” til de andre.

Eller det fører stolthed og selvhøjtidelighed,

fordi hjertet er så fyldt af en selv, at der ikke

er plads til ydmyghed og empati. Der er kun

er én, jeg skal sammenligne mig med, og det

er Jesus. Når jeg gør det, ser jeg hvor meget,

jeg har brug for ham. Men hvor fantastisk er

det, at ham jeg sammenligner mig med satte

sig selv i mit sted. Det er frihed!

Jesus sætter mig fri fra perfektionisme.

Den eneste, der kan sætte dig fri fra perfek-

tionisme er en, der selv er perfekt. Hvis no-

gen siger: “Intet er perfekt,” eller “Jeg hader

det perfekte” så luk ørene. Der er noget, der

er perfekt. Og det er Jesus. Fordi han er per-

fekt, er der et svar på vores længsel efter det

perfekte. Og fordi Jesus er det svar og ikke

mig, er jeg fri til ikke at være perfekt eller

slide mig halvt ihjel i forsøget på at blive det.

Jesus er min heltJesus sætter mig fri, fra at skulle være min

egen helt. Har man en helt, kan man være

tryg. Man har en at se op til, en at sætte sin

lid til og en, der går over ens egen forstand.

Jeg har prøvet at være denne helt i mit eget

liv ved at gøre svære og hårde ting, så jeg

kunne være tryg i, at jeg er stærk nok til at

klare det hele. Det holder ikke, for jeg er

begrænset. Den begrænsning kan være lige-

som en mur, man løber ind i og slår sig på,

hvis det er alt, man har. Selvom jeg kan gøre

svære og hårde ting, har Jesus gjort det svæ-

reste og hårdeste nogensinde. Det kan jeg

være stolt af, og jo mere jeg fodrer min stolt-

hed over Jesus – ved at minde mig selv om,

hvad han har gjort og er – og jo mere den

vokser, desto mindre bliver min egen stolt-

hed og de blå mærker fra at løbe ind i muren.

JesusrealiseringJeg er fri fra selvrealisering. Det er ikke mig,

der skal realiseres som en entusiastisk kri-

sten eller inspirerende leder. Jesus er min

selvrealisering. Jeg skal realisere Jesus i mig.

Noget, jeg gør for at fremme Jesus i mig,

er, at jeg går med mit What Would Jesus Do-

armbånd. Det er en påmindelse om at have

Jesus med, når jeg skal tage et valg, formu-

lere mig, bruge penge, arbejde eller hvile.

Målet med mit liv findes i at leve for Jesus og ligne ham mest muligt.

19artikel · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO

For at vide, hvad Jesus ville have gjort, bliver

jeg nødt til at kende Jesus godt. Derfor læser

jeg hver dag i Bibelen gennem spørgsmålet:

”hvad siger det her om Jesus?” Jeg lytter til

historier om mennesker, der følger i Jesu

fodspor samt bruger tid sammen med men-

nesker, der inspirerer mig til at følge og ligne

Jesus.

Det underfulde ved at leve for Jesus er,

at han er den bedste arbejdsgiver. Han er

den største – så han fortjener alt, hvad jeg

har og er. Han er den kærligste – så jeg skal

ikke optjene hans anerkendelse. Han er om-

sorgsfuld og kender mig – så han udruster

mig i samme udstrækning, som han kalder

mig. Han er den største giver – så jeg bliver

rigt velsignet nu og får alt, hvad mit hjerte

længes efter, i løn på den nye jord. Når jeg

går på arbejde, så tjener jeg ikke primært

Helsinge Realskole eller Københavnerkir-

ken, men Jesus. Min chef eller løn fortjener

måske ikke det allerbedste af mig, men Je-

sus gør. Og selvom min arbejdsgiver ikke

værdsætter eller anerkender mig så meget,

som han burde, så gør Jesus. Jeg arbejder for

Kong Jesus. Det giver motivation, arbejds-

glæde og styrke til at holde ud, selv når jeg

ikke har fået sovet nok om natten, eller mine

elever er for meget. Det kan godt være de

ikke fortjener min tid. Men Jesus gør.

På grund af Jesus stiger alle andre men-

nesker også i værdi. Jeg ved, at jeg er værdi-

fuld, fordi Gud har betalt Jesus for mig. Gud

har også betalt Jesus for min kollega, for

hver af mine elever, for damen over for mig

i toget eller en selvfokuseret løbemakker –

de ved det bare ikke. Jeg kan behandle dem,

som om de har den værdi. Det kan måske

give dem en fornemmelse af, hvad Gud har

gjort for mig og for dem.

Jesus gør også, at jeg har noget tilfælles

med alle mennesker på hele jordkloden. Vi

har alle sammen brug for Jesus. Hvert ene-

ste menneske, jeg møder, ser i nyhederne,

læser om, og som synger de sange, jeg lytter

til, har brug for Jesus! De har brug for den

Herre, der sætter mig fri. De har brug for

min helt.

Jesus har sat mig fri, og han sætter mig

stadig fri, og jeg lever i håbet og troen på,

at han vil blive ved med at sætte mig fri fra

mine afguder, løgne i mit liv og en alt for lille

opfattelse af, hvem han er, indtil den dag jeg

møder ham. Mit håb og min bøn er, at denne

befrielse må blive virkelighed for mange fle-

re mennesker. Jesus er den eneste, der kan

give det, vi virkelig har brug for, vinde de

kampe, der skal vindes. Han er den eneste

sande helt – i min hverdag og i al evighed.

Jesus er den eneste, der kan give det, vi virkelig har brug for.

20 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · artikel

Af Kristian Kappel, Cand.theol, KFS studentersekretær i Østdanmark, kristian@kfs.dk

Ofte kan det være lettere huske billeder end ord. Måske af denne grund talte Jesus meget i billeder om sig selv. Billeder som vi hver især kan tage til os, og som fortæl-ler os noget om, hvem Jesus er.

En personlig billedvæg

En mørk vinteraften i København år 1900

fandt en større eftersøgning sted. Erik Hen-

ningsens fireårige søn var forsvundet i Nør-

rebro Fælled, som dengang var en farlig

mose. Erik Henningsen var en sin tids mest

kendte malere og har blandt andet malet

den trætte mand i vejkanten, som i dag er

et af Tuborgs kendetegn. Nattens eftersøg-

ning var uden resultat, men næste morgen

fandt man, til stor lettelse og en vis over-

raskelse, Henningsens søn uskadt, sovende

ved kanten af et mosehul. Hændelsen blev

til et stærkt maleri af Jesus, med Hennings-

ens søn i armene, midt på Nørrebro Fælled

og med København i baggrunden. Maleriet

er i dag altertavle i Kingos kirke på Nørre-

bro. Dermed malede Henningsen sig ind i en

lang tradition blandt Guds folk. Vi forsøger

igen og igen at male, skrive, tegne og lave

billeder af Jesus. Sådan har det været gen-

nem hele kirkehistorien, og sådan var det

hos Jesus selv.

360° JesusFotografen Barbara Probst havde for ny-

lig en udstilling på det kongelige bibliotek

kaldet Exposure (anmeldt i femte nummer

af Til Tro i 2013). Udstillingen udfordrer

forestillingen om, at et fotografi skildrer en

ufortolket virkelighed. Ved hjælp af trådløst

internet forbinder Barbara Probst en række

kameraer, så de samtidigt fotograferer et

bestemt motiv fra forskellige vinkler. Re-

sultatet er interessant. For selvom alle fo-

tos i en serie viser samme motiv på samme

tid og sted, er det svært at se. Forskellige

vinkler giver vidt forskellige billeder af det

samme motiv.

Sådan er det også med Jesus. Heldigvis!

For så er der plads til, at vi hver især kan

samle os en personlig billedvæg, selvom

motivet er det samme.

Lad mig beskrive fire af mine yndlings-

billeder af Jesus.

Selv en succesfuld konge som David i det gamle testamente fandt frihed i Gud som den gode hyrde.

21artikel · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO 21

Gud i øjenhøjde”I er Kristi legeme og hver især hans lem-

mer,” skriver Paulus til den lille skrøbelige

menighed i Korinth (Første Korintherbrev

kapitel 12, vers 27). Dermed introducerer han

et af de billeder på Jesus, som betyder rigtig

meget for mig. Måske fordi jeg aldrig bliver

helt færdig med det.

Der er flere geniale ting ved Paulus´ me-

tafor. For det første er den almen. Alle kan

forholde sig til sammenhængen og samar-

bejdet i vores egen krop. Hvis vi har ondt i

ryggen eller har brækket et ben, er resten af

kroppen også begrænset. Hvis det virkelig

er det samme med forholdet mellem men-

nesker i Guds Kirke, så bør det give stof til

eftertanke.

Og så er det ikke bare en tilfældig krop,

men Jesu krop. Jesus, som var den synlige,

jordiske, omsorgsfulde og konkrete Gud.

Gud i øjenhøjde. Når vi som Kirke er Kristi

Legeme, er vi en fortsættelse af det. Dermed

er jesusbilledet i virkeligheden lige så meget

et spejl. Et kald til at blive en discipel - en der

følger efter og efterligner.

Paulus bruger billedet flere gange i sine

breve. I Efeserbrevet kapitel 4 vers, 15 taler

han eksempelvis om kirken som legemet

med Kristus som hovedet på legemet. Hel-

digvis får ingen mennesker lov til at være

hovedet. Selvom Jesus fysisk er et andet

sted, er han stadig den som leder sin kirke,

og som holder kroppen oprejst og i bevæ-

gelse. En krop uden hoved er en død krop.

En god hyrdeDer er langt mellem hyrderne i Danmark.

Derfor er det også ret svært at forholde sig

til Jesus som den gode hyrde, som det er be-

skrevet i eksempelvis Matthæusevangeliet

kapitel 10, vers 11-16. Jeg har i et stykke tid

været på jagt efter et opdateret hyrdebille-

de, men det er faktisk ikke så nemt. Alligevel

er billedet alt for godt til bare at droppe.

Den gode hyrde havde mange livsvigtige

funktioner i datidens Israel. Han var beskyt-

ter mod rovdyr, den som fandt græs til få-

rene, og han var den, som samlede og ledte

flokken. Et får kan kende sin hyrdes stemme

på lang afstand. Der ligger en stor omsorg

i hyrdebilledet. Og muligvis en lille fornær-

melse af den gode slags. Får er ikke jordens

mest intelligente skabninger. De har brug for

en god og trofast hyrde, hvis de skal undgå

at komme til skade eller sulte. Ligesom vi

har brug for en god og trofast Gud. Selv en

succesfuld konge som David i Det Gamle Te-

stamente fandt frihed i Gud som den gode

hyrde. Så meget at det blev temaet i en af

hans mest kendte salmer. Du kan læse den i

Salmernes Bog kapitel 23.

Verdens lysJeg holder meget af lys. Jeg har svært ved at

slappe af i et rum, hvor den eneste lyskilde

er et neonrør i loftet. Der er en særlig fred i

at sidde og kigge ind i bålet eller brændeov-

nen, og jeg har endda en svaghed for stea-

rinlys – særligt i forbindelse med andagt og

bøn.

Derfor er billedet af Jesus som Verdens

Lys fra Johannesevangeliet kapitel 8, vers

12 helt oplagt betydningsfuld for mig. Når

jeg stiller lys i vinduet eller tænder mit an-

dagtslys om morgenen, er det en påmindelse

om Jesu nærvær. Når der tændes et lys for-

svinder mørket – ikke omvendt. Man kan

heldigvis ikke tænde mørket. Der er en klar

rangorden. En påmindelse om at kampen i

virkeligheden er vundet. Lyset skinner al-

lerede i mørket, som Johannes skriver i sin

indledning til sit evangelium. En dag bryder

det endeligt helt igennem. På den nye jord,

som ifølge Bibelen kommer efter den, vi er

på nu, og som er beskrevet i koder i Johan-

nes’ Åbenbaring, er lyset nævnt: “Og byen

har ikke brug for sol eller måne til at skinne i

den, for Guds herlighed oplyser den, og Lam-

met er dens lys.” (kapitel 21, vers 23). Lyset i

den her verden minder mig om en ny jord og

en endelig afskaffelse af alt mørke.

Den opsøgende farFortællingen om den fortabte søn i Luka-

sevangeliet kapitel 15, vers 11 er en af de

mest kendte i Bibelen. Mennesker, som ikke

ved ret meget om kristendom, kender ofte

fortællingen i en eller anden form, for der

er noget arketypisk ved den. Vi kender alle

sammen det at være blevet væk og have

dummet sig, og vi ved, hvordan det er at

komme tilbage igen og erkende, at vi var

gået forkert og føle sig uværdig.

For mig blev fortællingen for alvor leven-

de, da jeg forstod, hvor fuldstændig vanvit-

tig den er. Én ting er sønnens krav om at få

sin arv udbetalt, som om hans far var død. En

anden ting er faderens utrættelige venten på

sin fortabte søn og hans løb, da han endelig

skimter sønnen i det fjerne. En mellemøstlig

mand af den status løb aldrig. Da slet ikke for

at tage imod den søn, der tidligere vanærede

ham offentligt ved at kræve sin arv før tid.

Forfatteren Kenneth Bailey har derfor meget

sigende omdøbt fortællingen til ”den opsø-

gende far”.

Det er et fantastisk billede på faderens

modtagelse af den søn, som igen og igen er

mig selv, når jeg løber væk fra Gud, vanærer

ham, dummer mig og får lov til at opleve den

opsøgende far løbe mig i møde, når det en-

delig går op for mig.

BilledjagtDer er mange billeder, som ikke fik plads i

denne lille artikel. Men pyt med det. Jeg vil

i stedet opfordre dig til at samle din egen

billed- eller metaforvæg. Bibelen, kirkehisto-

rien og livet er fyldt med dem. Måske kan du

endda skaffe rigtige billeder, som repræsen-

terer metaforen og hænge dem et sted på

dit værelse. Selv har jeg fx haft stor glæde

af at få fat Rembrandts maleri Den fortabte

søn, og hænge det der, hvor jeg ofte holder

min andagt. For mig er det nemlig en af de

stærkeste billeder af Jesus.

Go´ billedjagt!

Lyset i den her verden minder mig om en ny jord og en endelig afskaffelse af alt mørke.

22 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · artikel

Af Lærerstuderende Pernille Rødgaard Skaarup & Jonas Kiil Sørensen

UncoverMange mennesker har en mening om Jesus, mens færre mennesker rent faktisk læser, hvad Bibelen fortæller om Jesus. Det er, hvad Uncover går ud på - at under-søge sagen selv.

Uncover er et åbent bibelstudie materiale,

som undersøger Jesu liv og budskab igen-

nem seks studier af Lukasevangeliet. Det kan

bruges af kristne studerende, som ønsker at

læse om, hvem Jesus var, sammen med sine

medstuderende.

Studiet er ment som et undersøgende

fællesskab, hvor det ikke er hensigten at

undervise i kristendom, men at lade bibelen

lære fra sig selv og lade Jesus stå tydeligt og

uforvansket af fortolkning og holdninger.

Denne artikel beskriver, hvordan en grup-

pe bestående af to personer har fungeret, og

hvordan deres oplevelse med Uncover har

været. Rent praktisk har de mødtes næsten

ugentligt i deres hjem til de seks studier. Som

udgangspunkt satte de et par timer af per

session, hvor studiet tog omkring en time.

Resten af tiden blev der hygget og snakket.

Gruppen opstod til en julefrokost, hvor

Pernille og Jonas, efter at have haft en sam-

tale om eksistentielle emner, blev enige om

undersøge, hvad kristendom handler om, og

hvem Jesus var.

”Jeg fik mine øjne op for, hvad tro må-

ske ville kunne give mig, da jeg mangler et

sted til alle mine tanker og et ståsted,” siger

Pernille.

Kort tid efter fik de afklaret nærmere,

hvordan det skulle foregå. De blev enige om,

at de skulle køre gruppen kun to personer, og

da KFS på det tidspunkt skulle til at lancere

Uncover faldt valget på det som udgangs-

punkt for gruppen.

Hvad er din grundlæggende livsan-skuelse?Pernille:

Jeg er kristen, men det har aldrig rigtig fyldt

noget i min hverdag. Men Gud har stadig

en betydning for mig, og jeg mener derfor

også, at Gud er omkring mig. Jeg ved ikke,

hvordan verden er blevet til, for jeg tror

både på Big Bang og på, at det er Gud, der

har skabt verden.

Jeg har ofte brugt Gud i svære situatio-

ner, men det er aldrig noget, jeg har lagt

større betydning i. Det er først efter, at jeg

er kommet til Aarhus, at min tanker om-

kring Gud har flyttet sig.

Jonas:

Min grundlæggende livsanskuelse er, at ver-

den er skabt af Gud; om det er på seks dage

eller igennem flere millioner års evolution

betyder ikke det store for mig. Jeg tror på,

at Gud som kreativ designer har skabt den

på forunderlig vis. Jeg tror på, at mennesket

lever i en falden verden, og at Gud sendte

sin søn til jorden for at frelse os og for at

Når Bibelen er udgangspunktet, er det både den, der sætter dagsordenen for, hvad samtalen skal

handle om, og det er den, der lærer fra sig.

23artikel · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO

genoprette det brudte forhold til Gud og

imellem mennesker.

Hvordan har det været, at samtalen i gruppen tager udgangspunkt i Bibe-len?Pernille:

Det har været grænseoverskridende på den

måde, at jeg har været i en uvant situation.

Men det at skulle forholde sig til en tekst

og et bestemt spørgsmål har været trygt og

godt, for så har jeg haft noget at kunne for-

holde mig til. Det er rart at vide, hvad hvert

studie skulle gå ud på, og at det var Bibelen,

der lærte fra sig.

Jonas:

Jeg oplever det dejligt befriende. Tit oplever

jeg, at samtaler i religiøse studiegrupper

hurtigt bliver flyvske og filosofiske og mest

handler om ens egen fortolkning af emner

og livsanskuelser. Når Bibelen er udgangs-

punktet, er det både den, der sætter dags-

ordenen for, hvad samtalen skal handle om,

og det er den, der lærer fra sig og ikke min

eller andres forståelse af Jesus, som bliver

præsenteret.

Har Uncover-forløbet ændret noget ved dit billede af Jesus?Pernille:

Det har bestemt ændret mit syn. Før havde

Jesus ikke den store betydning, men var

bare en i nogle historier, der var i biblen. Jeg

har nemlig aldrig rigtig snakket om nogle

bibeltekster og skullet tage stilling/have en

holdning til hændelserne.

Igennem studierne har Jonas brugt

meget tid på, at hjælpe mig med at forstå

teksterne og givet mig nogle uddybende

spørgsmål, så jeg bedre kunne tage stilling

til det, der skete i teksterne.

Nu er jeg mere åben omkring, hvad Je-

sus har af betydning, og hvad han måske

kan give mig. De få tekster, vi har haft fra

Bibelen, har også påvirket mig og har givet

mig en bedre forståelse af, hvem Jesus var,

og hvad han har givet og stadig giver.

Det hele er dog stadig meget nyt endnu,

så nogle flere af disse studier ville være

godt.

Jonas:

Jeg har været så heldig at kende Jesus i no-

get tid, men jeg har alligevel oplevet, at mit

billede af Jesus har ændret sig eller måske

nærmere, at jeg igen er blevet opmærksom

på mange af de aspekter ved Jesus, som jeg

finder tiltrækkende og giver mig lyst til at

følge ham.

Særligt studiet om kvinden i farisæerens

hus gav mig meget. Her kommer denne ud-

stødte kvinde og bryder ind i en offentlig

diskussion, som Jesus har med farisæeren

Simon. Hun ydmyger sig selv og egentlig

også Jesus, men i stedet for at støde hende

bort, som så mange andre har gjort, op-

rejser han hende i samfundets øjne, giver

hende fred og sender hende væk med disse

fantastiske ord "din tro har frelst dig – gå

bort med fred." Genial mand ham Jesus.

Vil du anbefale Uncover til andre?Pernille:

Ja, helt bestemt. Det er et overskuelig hæf-

te, som har nogle gode spørgsmål, selvom

man ikke er vant til at svare på spørgsmål,

som tager udgangspunkt i en bibeltekst. Jeg

synes studiet sætter Bibelen i et godt per-

spektiv, da man kan relatere til ens egne

oplevelser. Det er et godt materiale til ’ny-

begyndere’.

Jonas:

Ja, meget. Jeg synes materialet er super

godt. Det har gode kontekstbeskrivelser,

som regel gode spørgsmål, og det er let

at bruge. Men til enhver som skal lede en

Uncover gruppe, vil jeg understrege vigtig-

heden i, at man forbereder sig og ikke bare

dukker op til aftenen uden at have læst det

igennem og reflekteret over spørgsmålene

og teksten først. Ved at gøre det, kan man

også se, at de spørgsmål, som kan synes lat-

terlige, egentlig også giver mening.

Rebecca Pippert, forfatteren til hæftet,

holdt et seminar på KFS’ Påskelejr 2013 om

Uncover, hvor hun opfordrede dem, der

ledte sådan en gruppe, til mødtes ugentlig

med en bede makker og bede for gruppens

deltagere og andre, som Gud lagde på ens

hjerte. Denne opfordring giver jeg hermed

også videre.

Det har bestemt ændret mit syn. Før havde Jesus ikke den store betydning, men var bare

en i nogle historier, der var i Bibelen.

24 TIL TRO · # 1 · 2014 · Jesus · artikel

En populær Herre

Af Peter Thise, cand.theol., peterthise@gmail.com

Jesus er en populær Herre. Ikke kun for kristne, men i hele den vestlige kultur er Jesus et godt brand. Det kan være en god ting, som udgangspunkt for en samtale, men det giver også nogle udfordringer at være opmærksom på.

Der er næppe nogen mand i verdenshisto-

rien, der er så omtalt som Jesus – næppe

nogen religiøs figur, der er så brugt, parodie-

ret, kendt. I hvert fald ikke i den vestlige ver-

denshistorie. Han er på t-shirts, i film, mu-

sik, musicals, slogans, tegneserier. I USA er

han endda på reklameskilte og i tv-reklamer.

Jesus er ophørt med udelukkende at være

en bibelsk figur og er nærmere blevet til et

brand og et referencepunkt. Jesus er en, man

kender til – en man ved lidt om. På samme

måde som man kender Anders And, ved at

han er kæreste med Andersine og bor i An-

deby, og på samme måde som man ved, at

McDonalds er kendt for at sælge burgere.

Jesus er genkendelig i kulturen, blandt

andet fordi kirken har portrætteret ham i

århundreder. Først gennem kunsten – Jesus,

og bibelske motiver generelt, har altid været

et populært tema for malere og komponi-

ster op gennem århundrederne. Og dernæst

fordi kristendommen i det vestlige samfund

også har taget en mere popkunstnerisk

drejning ind imellem, fordi kirker, skoler,

missionshuse, børnebibler skulle udstyres

med religiøse motiver. Disse billeder er også

kommet ud over kirkens mure, og en google-

billedsøgning på “Jesus” giver derfor blandt

andet billeder, der ligner dette: Jesus er den

skæggede, smilende, gode, aldrig sure larger

than life-figur med lammet i favnen og glori-

en over hovedet. Det er Jesus, som vi kender

ham. Han er glansbilleDET – god mod børn

og dyr. Jesus var simpelthen en drøngod

mand, der helt klart er værd at følge efter.

Alle kender Jesus, og på den måde får alle

også en mening om ham – og dem, der vier

deres liv til at følge efter ham! Om det er re-

klamer, sange, referencer, højtider, film osv.,

så findes Jesus der. Men spørgsmålet er så,

om de billeder stemmer overens med Bibe-

lens fremstilling af Jesus.

Jesus og BrianSatiregruppen Monty Python skabte en hel

del opstand, da de i 1979 lavede filmen Life

of Brian. Her kommer den uheldige dagdri-

ver Brian Cohen lidt tilfældigt ind i en hef-

tig slåskamp med både religiøse fraktioner,

der mildest talt ikke er venligt stemt over-

for nytilkommere, det romerske imperium,

der ikke finder sig i ret meget pjank, og de

messias-hungrende folkeskarer, der udnytter

enhver mulighed for at følge en frelser, der

kan fortælle dem, hvad de skal gøre. På trods

af Brians protester til den godtroende folke-

skare – og hans mors samtykkende udsagn:

“He’s not the Messiah, he’s a very naughty

boy!” – kommer Brian alligevel til at blive

opfattet som Messias og spejler dermed

mange af begivenhederne i Jesu liv. Brian

ender også sine dage på et kors på samme

måde som Jesus.

På trods af beskyldninger om blasfemi

og totale forbud mod at vise filmen igen-

nem flere årtier i nogle lande, så fastholder

gruppen, at deres hensigt aldrig var at gøre

grin med Jesus og hans lære – dels fordi de

ikke fandt Jesus selv helt vildt morsom og

dermed ikke særligt let at parodiere, men

Faren ved at reducere Jesus til en punchline eller en buddy er, at man aldrig kommer rigtigt ind

under huden på Bibelens fremstilling af Jesus.

25artikel · Jesus · 2014 · # 1 · TIL TRO 25

også fordi det, ifølge Monty Python, ikke var

Jesus, der var problemet, men derimod den

etablerede religion, altså kirken. Jesus er fak-

tisk afbildet i filmen, men han er, som den

eneste i filmen, ikke en karikatur. Han bliver

spillet med både respekt og uden negative

undertoner. Det er selvfølgelig på en måde

positivt – og på en måde lidt irriterende. Det

positive er, at det er mere sjældent, at der

bliver gjort nar af Jesus selv. Det negative er,

at det måske derimod er kirken, der har et

image-problem. Der lader til at være rime-

lig bred konsensus om, at Jesus var en god

mand, som havde værdier, der er værd at

efterligne, også i dag. Jesus har måske ikke

så stort et image-problem, som man måske

kunne frygte. Og når Jesus står for noget po-

sitivt, så er det lettere at gå på gaden med.

Jesus – min buddy!I Kevin Smiths film Dogma fra 1999 anerken-

der den katolske kirke, at de muligvis har et

problem med deres image, idet de mener, at

de nok har kørt lidt for meget på det bille-

det af den korsfæstede og lidende Kristus på

korset. Dette symbol bliver under et presse-

møde beskrevet som: “highly recognizable,

yet wholly depressing”. Derfor skal kirkens

primære symbol laves om, da Kristus jo,

som kardinalen siger på pressemødet, ikke

kom for at gøre os utilpas, men derimod for

at hjælpe os. Det nye, meget mere spiselige

symbol på kristendommen bliver derfor ’The

Buddy Christ’, eller ’Buddy Jesus’. Denne fi-

gur er i hvert fald alt andet end deprimeren-

de – med thumbs up og en pegefinger, der

signalerer, at dig – du der – du er bare helt i

orden! ”I like you!”

Anliggendet er ved første øjekast fuldt

forståeligt, for det overordnede spørgsmål

i dette tilfælde er jo: hvorfor ikke gerne

komme med noget, der er let fordøjeligt for

folk? Alt det med synden, korsfæstelsen og

den lidende Kristus på korset virker håbløst

umoderne, og hvorfor bliver kirken ved med

at holde fast i gammeldags forestillinger, bil-

leder og symboler? Hvorfor kan Jesus ikke

bare være fremstilles som en ’buddy’?

Hvorfor ikke fremstille ham som de gør i

animationskomedien Family Guy, hvor Jesus

er mirakelmageren, spasmageren og ham,

der ikke tager tingene så seriøst, men smi-

ler ad familien Griffins fejltagelser? Som om

seriens skabere også sidder bag blyanten og

siger “slap nu af!” til alle, der vil tage Jesus

alt for alvorligt.

Re-cap:Så det billede, vi har nu af Jesus fra pop-

kulturen, er altså, at han visse steder har

glansbillede-rollen som troværdig, god og

næstekærlig. Han er faktisk ikke let (eller

ønskværdig) at parodiere, fordi han lader til

at have været en god mand – en man gerne

vil se mere til, og som bliver flittigt brugt,

men det skal helst foregå i øjenhøjde. Ikke

som den lidende frelser, men snarere som

den tilgængelige buddy.

Problemer…Og det kildrer jo i ørerne. Der er tilsyneladen-

de ikke så mange problemer ved den måde

popkulturen kan finde på at behandle Jesus

på. Vel bliver han udnyttet til at sælge øl og

hårprodukter, men det er jo kun fordi han er

så troværdig og god! Og det er da rarest at se

ham i øjenhøjde, hvor jeg kan forholde mig

til ham!

Men det giver nogle udfordringer, hvis

vi udelukkende anskuer Jesus på den måde.

Faren ved at reducere Jesus til en punchline

eller en buddy er, at man aldrig kommer rig-

tigt ind under huden på Bibelens fremstilling

af Jesus. Det er fuldstændig logisk, at vi kan

være et sted, hvor vi faktisk ikke ønsker at

se Jesus som den konfronterende, skarpe og

åbenmundede mand (læs: Gud), der går i flæ-

sket på systemer og ledere og minder verden

om den forbandelse, som synden er, og som

har adskilt mennesker og Gud fra hinanden.

Den Jesus, som helbreder, tilgiver, genopret-

ter, forarger, elsker ubetinget og fuldstæn-

digt. Det er logisk, at popkulturen – og måske

også vi selv – vil fremstille ham på en måde,

der ikke minder om dette, for det er ikke

sjovt at blive mindet om noget, der er galt.

Men problemet er… det er den side, vi skal se

ved Jesus. Ikke fordi det er behageligt, men

fordi det er sandheden. Hvis vi bliver ved

med at ville se Jesus i øjenhøjde, eller hvis vi

bliver ved med at have en ironisk distance til

ham, så giver vi aldrig os selv lov til at høre

det, som Bibelen insisterer på, at historien

om Jesus handler om: at noget gik galt med

verden, men at Gud nægtede at give op over

for den verden, der gav op over for ham – at

det var derfor, Jesus var så god og troværdig,

som han var. At Jesus er den, der dør den

død, som vi havde fortjent. At det er derfor,

kirkens vigtigste symbol er den korsfæstede

Kristus og ikke Buddy Jesus. At Jesus er den,

der gør alting nyt – også mig! Og det er der-

for han var og er en mirakelmager.

Det er ikke nødvendigvis sjovt at blive

mindet om, men det er sandt! Derfor fortæl-

ler vi videre – og indimellem retter vi lidt – på

popkulturens historie om Jesus.

Og så…Jeg er virkelig glad for, at vi har en kultur,

der gerne vil fortælle om Jesus. Ikke fordi

den rammer plet hver gang, men fordi den

husker at fortælle om ham. Det gør nemlig,

at kirken ikke starter fra “scratch”, hver gang

vi fortæller historien om Jesus, men at vi kan

fortsætte på popkulturens historie og sige:

“og prøv at høre, at hvad han har gjort for

dig, mig og hele verden!”

Hvis vi bliver ved med at have en ironisk distance til ham, så giver vi aldrig os selv lov

til at høre det, som Bibelen insisterer på, at historien om Jesus handler om.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26

Af Markus Rønn Lind, markus.ronn.lind@gmail.com,

Forargeligt - Kristi kors og opstandelse

af D. A. Carson182 sider199,95 kr.Logos 2013

Der bliver ikke lagt fingre imellem! Fra

bogens allerførste linje røbes omdrejnings-

punktet: “Der er ikke noget i Bibelen, der

er mere centralt end Jesu død og opstan-

delse.” Med udgangspunkt i fem meget

forskellige tekster fra Det Nye Testamente

belyser forfatteren, D. A. Carson, Kristi kors

og opstandelse:

1: Korsets ironier, Matthæusevangeliet

kapitel 27, vers 27-51a: Korsfæstelsen, som

den er beskrevet hos Matthæus, rummer

mange ironiske lag, som understreger, at alt

er sket fuldstændig efter Guds plan. Ironier-

nes modsætninger mellem at være hånet/

være konge, afmagt/magt, ikke frelse sig

selv/frelse andre og fortvivlelse/tillid til

Gud maler et billede af Jesus som et helt

enestående menneske.

2: Hele Bibelens centrum, Romerbrevet

kapitel 3, vers 21-26: I denne meget kom-

pakte tekst brillere Carson med teologisk

indsigt og formidling, så evangeliet om

Jesus står knivskarpt.

3: Et slagtet lams underlige sejr,

Johannes’ Åbenbaring kapitel 12: I denne

billedrige og komplicerede tekst udfoldes

symbolerne ét for ét, og den ofte glemte,

men altid igangværende åndelige kamp,

bliver gjort konkret. Carson trækker en klar

parallel til den åndelige kamp, som kirken

verden over står midt i og kommer med en

klar opfordring til, ved evangeliets kraft, at

tage del i den kamp.

4: Et mirakel fuldt af overraskelser,

Johannesevangeliet kapitel 11, vers 1-53:

Opvækkelsen af Lazarus er en kendt be-

retning, men alligevel formår Carson med

skarp analyse og stor kulturel viden at finde

nye og overraskende aspekter frem. Be-

retningens overraskelser viser os, hvordan

Jesu guddommelige indsigt og menne-

skelighed sammen kan møde menneskers

behov i forskellige situationer og samtidigt

herliggøre Gud.

5: Tvivl på, at Jesus er opstået, Johanne-

sevangeliet kapitel 20, vers 24-31: Thomas,

som tvivlede på Jesu opstandelse, bliver

her genstand for en analyse af tvivl. Med

beskrivelse af forskellige måder at tvivle

lægger Carson et fundament for at gå i

dybden med Thomas’ tvivl og særligt fokus

på den erkendelse, Thomas når frem til,

og hvordan dette tjener til “den omvendte

skeptikers opgave.”

Bogen bærer en smule præg at være

bearbejdede manuskripter af nogle

foredrag. Men dette drukner heldigvis let

i de dybdegående og skarpe analyser af

tekster og symboler samt en kulturel viden,

som svarer på mange oplagte spørgsmål.

Formidlingen er ligetil og pædagogisk, og

da jeg havde læst det første kapitel greb

jeg flere gange mig selv i ikke selv at tænke

nok over bibelteksterne, fordi jeg vidste,

at det ville blive grundigt forklaret i bogen.

Bibelteksterne i bogen er ikke skrevet i de-

res fulde længde, og det kan derfor varmt

anbefales, at man læser teksterne i sin

Bibel, før man læser kapitlet. Fordi bogens

omdrejningspunkt er så centralt, er der

BØGER

26

temaer (fx tvivl), som godt kunne bruge en

grundigere forklaring. Dette falder imidler-

tid ikke inden for bogens rammer.

Sidste år udkom af samme forfatter

bogen Gud er, som med udgangspunkt i

forskellige bibeltekster i store træk giver

et billede af Guds plan for verden – det

helt store billede. I Forargeligt dykker vi

dybere ned i færre afsnit og beskæftiger

os med det mest centrale i Bibelen – Kristi

kors og opstandelse. Fordi analyserne og

baggrundsviden sammen med formidling er

helt i top bliver Forargeligt en indholdsmæt-

tet og spændende bog, som i langt højere

grad holder læseren fanget. Da emnet er

så centralt, har bogen ikke en specifik mål-

gruppe, men har relevans for alle. Og siden

emnet ikke er et, man sådan lige bliver

færdig med, er Forargeligt en gave til troen.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27

I 2012 kom 21 teser om åndsfrihed, som

skulle sætte gang i debatten om åndsfri-

hed i Danmark. Det medførte en vis røre

i vores lille andedam her i Danmark. En

af drivkræfterne bag projektet, Carsten

Hjorth Pedersen, har efterfølgende udgivet

en bog, der uddyber nogle af tankerne, der

ligger bag.

Tålsomhed eller åndsfrihedIfølge forfatteren er åndsfriheden truet i

Danmark. Han lægger ud med en stribe

eksempler fra en dansk kontekst, hvor

åndsfriheden har været under pres. Selvom

vi i Danmark er godt stillet, når det gælder

åndsfrihed, er der stadig små indikationer

på, at den er på retræte. Sammenlignet

med andre eksempler fra resten af verden,

ser det måske ikke så slemt ud, men det

er alligevel ifølge forfatteren en skidt

udvikling, vi ser i Danmark. Der skelnes i

bogen mellem tålsomhed, hvor man måske

nok tåler forskellighed, og åndsfrihed, hvor

forskellighed anses for en styrke.

I forbindelse med Muhammedkrisen i

2005 blev der er i Danmark gjort et stort

nummer ud af ytringsfriheden. Det var som

en selvfølge en del af den danske ytrings-

frihed at kunne gøre grin med Muhammed

og dermed islam. Denne ytringsfrihed er

en del af åndsfriheden, og selvom ikke

alle indlæg i debatten, der fulgte var lige

konstruktive, var det dog godt at se, at dan-

skerne var villige til at kæmpe for deres ret

til at ytre sig. Som Carsten Hjorth Pedersen

selv nævner, skal munden være fri, men

hånden bundet.

Et af de punkter, hvor åndsfriheden har

været under pres, er i forholdet til islam.

Efter angrebet på World Trade Center i 2001

har man i den vestlige gjort meget for at

dæmme op for den ekstreme islamisme, og

det har berørt de moderate muslimer, der

bliver ramt af de restriktioner, der bliver sat

op. Et eksempel fra Danmark er opførelsen

af moskéer, som mange steder bliver mødt

af stor modstand. Man bliver nok nødt til

at spørge sig selv om, hvordan man ville

se på det, hvis det i stedet drejede sig om

opførelse af kirker i muslimske lande.

Åndsfrihed i alle livets forholdÅndsfriheden berører alle aspekter af livet,

hvilket forfatteren også viser. Det gælder

i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet

eller religionen. Friskoler er udbredte i

Danmark, og kravet til dem er, at de skal

leve op til undervisningen i folkeskolen.

Derudover har de en høj grad af frihed,

som praktiseres i de mange forskellige

former for friskoler, der findes i Danmark.

Selvom vi opfatter det som en selvfølge,

behøver vi kun at kigge over til vores

naboer i Sverige for at se, at det ikke er så

selvfølgeligt. Forfatteren ønsker at bevare

den pædagogiske frihed i skolesystemet,

og argumenterer fint for, hvilken styrke der

ligger gemt i det.

Til sidst i bogen er der en gennemgang

af vigtige personligheder i åndsfrihedens

bøger · 2013 · # 5 · TIL TRO 27

Respekt! - om åndsfrihed i dag

af Carsten Hjorth Pedersen252 sider199,95 kr.Logos i samarbejde med Credo 2013

historie. I Danmark kan vi være stolte af

personer som Grundtvig og Hal Koch, som

var stærke forkæmpere for åndsfriheden,

og som vi roligt kan lade os inspirere os af.

Bogen er et fint indspark i debatten om

åndsfriheden, som ikke er blevet mindre

relevant siden teserne udkom. Vi behøver

bare at åbne en avis i Danmark, før vi kan

eksempler på, at åndsfriheden ikke bare

skal tages for givet. Bogen fungerer som

en fin indgangsvinkel til debatten, og den

er samtidig også til eftertanke, da det kan

være sundt at få afklaret, hvor man selv står.

Af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com,

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828

REFLEKSIONER

(I det følgende antager jeg, at både Gud og

kvinder eksisterer.)

Det er en velsignelse, at der kun findes én

Gud. Måske kan man sige, at der findes

mange guder. Med lille g. Afguder. Men den

største forskel mellem guder og Guden er,

at guder ikke findes.

Når man skal vælge, om man vil tro; når

man vil finde en guddommelig Herre, skal

man ikke vælge, hvem man vil tro på, mel-

lem gud 1 og gud 2, men kun om man vil tro

på den eneste Gud, som findes. Guden.

Valget er altså ikke mellem, men om. På

en måde gør det tingene meget lettere. Vi

skal ikke først finde en gud og så vælge,

om vi vil tro på ham/hende/den/det. Vi skal

kun vælge, om vi vil tro på Guden, den ene-

ste, som findes. Før vi vælger ham, er han

Guden. Efter vi har valgt ham, er han stadig

Guden. (Det er i hvert fald kristendom-

mens påstand, som vel samtidig både er én

påstand blandt mange og Påstanden.)

KvinderAnderledes forholder det sig med kvinder.

Hvis man er mand og interesseret i at finde

en kvinde, er der ikke på samme måde kun

én at vælge: Kvinden, fordi kvinder ikke

findes. Nej, det forholder sig helt omvendt.

Der findes kun kvinder, Kvinden eksisterer

ikke.

Måske findes hun inde i hovedet, i fan-

tasien, i idealbilledet. Men ikke virkeligt

eksisterende. Skabelsen af Kvinden i fanta-

sien er en af mange måder at komme uden

om det angstprovokerende valg eller skabe

sikkerhed for, at vi vælger rigtigt. For når vi

har Kvinden i fantasien, kan vi, med hende

for vores indre blik, gå ud i verden blandt

kvinderne og se, om vi kan finde en, der

ligner. Men langt de færreste af os finder på

den måde Kvinden blandt kvinderne, men

risikerer i stedet, at Kvinden i fantasien blo-

kerer for, at vi kan se de virkelige kvinders

skønhed.

Den eneste eneDer findes også andre måder at forsøge

at undgå det angstprovokerende valg.

Parallelt med Kvinden i fantasien kan man

have idéen om Den eneste ene. Også Den

eneste ene findes i fantasien. Men billedet

af hende er ikke så tydeligt, hendes ansigts-

og kropstræk er slørede. Den eneste ene er

mere en idé om, at der findes én bestemt,

som passer sammen med en selv. Med den

idé for sit indre blik går vi ud i verden og

håber, pludselig, at møde Den eneste ene.

Og siden vi er bestemt for hinanden, vil

vi kunne undgå at vælge, da vi bare skal ud-

fylde den plads, som er skabt til os, hende

og mig.

Man kan også undgå valget ved at sige, at

det kommer af sig selv. Talrige er de opbyg-

gelige historier om de mennesker, som "slet

ikke tænkte på den slags" og lige pludselig

mødte vedkommende, og så var det bare

dem, de to. Her undgås valget også, nemlig

ved at man underlægger sig en skæbne-/

gudstro på, at det hele bare sker af sig

selv, at man passivt kan læne sig tilbage og

vente, så skal der nok blive sørget for en.

Som med alle andre opbyggelige historier

er de da fine at høre, men der er jo på

ingen måde garanti for, at vi selv får samme

erfaring, eller at tingene overhovedet hæn-

ger sammen på den måde.

Det skabende valgSå findes Kvinden slet ikke? Jo, men hun

findes kun efter valget. Valget kan ikke

undgås. Når valget er truffet, bliver én

kvinde til Kvinden. Først da opstår Kvinden.

Og her ikke kun som en idé, en fantasi, et

idealbillede eller en opbyggelig historie,

men som et virkeligt menneske. Af kød og

blod og kalk og ånd. Af liv og virkelighed.

Dette er en af forskellene mellem Gu-

den og Kvinden. Guden findes inden valget,

Kvinden skabes først efter valget, ved

valget. Og tilsvarende hvis man er kvinde

og leder efter Manden. Han skabes også

først efter valget.

Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

Guden og kvinden

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929

MEDIER

Kære læser. Når du har læst denne side,

sidder du ikke med en facitliste på noget

som helst. Det er overvejelser og refleksio-

ner. Vi kunne kalde det tankestrømme eller

måske mere præcist: spredt fægtning. God

fornøjelse.

#upassende eller #epic? Så du hende? Ja selvfølgelig gjorde du det.

Helle i skøn forening med Barack og David.

Efterfølgende tog det fart, og det star-

tede med fordømmelse. Helles selfie var

et udtryk for manglende respekt og endnu

en påmindelse om den digitale tidsalders

fordærv – selv vores regeringsledere er

omsvøbt af selviscenesættelse og selvop-

tagethed. Derefter lød der andre røster:

Hvor var det befriende at se mennesket bag

magtfacaden, og det er da fantastisk, at de

sociale medier også giver mulighederne for

at komme helt tæt på. Fronterne er trukket

op: Er de digitale medier en del af en stor

forfaldshistorie, eller kan de ses som brug-

bare redskaber?

’Selfie’ er årets ord ifølge de velrenom-

merede Oxford-ordbøger, og ordet kan ses

som en samtidsdiagnostik. Det handler

om selveksponering og overflade, og vi

forvandles alle til smartphone-junkies, som

trænger til en omgang digital detox. Sådan

ville kritikerne sige. På den anden side står

ja-hattene. Teknologien, og i særdeleshed

internettet, er en uudtømmelig kilde til

inspiration. Mulighederne for vidensdeling

og samarbejde er utallige, og internettet er

i sit væsen dybt demokratisk. Vi ender ofte

med grøftegravende modsætningspar om

fordybelse/fordummelse, tidsspild/frem-

tidsinvestering og eksklusion/inklusion,

hvor de digitale og sociale medier enten

er et udtryk for det ene eller det andet.

Jeg tror, vi skal droppe den dikotomiske

tankegang, hvor verden er sort/hvid, og

medierne anno 2014 det samme. Faktum er,

at de forskellige nye platforme findes, og

dansken af i dag lever en stor del af sit liv

online. Danskerne instagrammer, tweeter,

facebooker og snapchatter i så høj grad,

at de sociale medier har fået tilhørende

verber. Som KFS’ere er vi også danskere, og

lad os da møde vores landsmænd der, hvor

de er. Lad os gå i dialog, lad os danne (mod)

kultur, og lad os formidle og fortælle et

evigt godt budskab. Den digitale tidsalder

har givet et nyt sprog, og derfor skylder vi

også os selv at være reflekterede og nuan-

cerede omkring, hvor og hvordan vi ønsker

at tale.

To om tro og medier1) ”Kristendommen kommer til at fylde alt

for de mennesker.” Sådan udtalte biskop

Kjeld Holm sig lettere bebrejdende til

Jyllands-Posten i en artikel omhandlende

konservative menigheders vækst i Aarhus.

Er det et problem, når kristendommen

kommer til at fylde alt? Her må mit korte

svar blive et nej. For mig handler kristen-

dommen om, hvad der er sandt, og det gør

rent faktisk, at jeg har lyst til at bygge mit

liv på min tro som grundpille. Betyder det,

at jeg skal fjerne mig fra denne verden og

sammen med Kingo synge farvel? I min bog

må det blive et nej.

2) En anden Holm, som har været i

vælten, er Deadline-værten fra DR2 med

fornavnet Adam. Han skrev tilbage i maj

kronikken Den guddummelige tragedie i

Politiken, hvori han giver alle former for

religiøsitet en bredside (han fik i efteråret

en påtale fra DR). Religion er ”ren nar-

resut”, og ”Gud er enten impotent eller

ondsindet,” skriver han blandt andet.

Adam Holm berører mange store, vigtige

og anfægtende spørgsmål undervejs, men

hvor i alverden forsvandt nuancerne hen?

Det overrasker mig, at man kan være så

berejst og belæst og alligevel fremføre så

simpel en kritik. For Holm er rationalitet

og tro hinandens modsætninger. Jeg må i

al beskedenhed finde et lille kippende flag

frem og hviske et hurra for KFS.

Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

29

Om selfie-kultur og Hr. Holm

Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410

dag

SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.

ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar

medarbejdereissionsforening

ciliteter

ker at være en kristen

ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og

nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.

skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,

fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870

Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød

Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen

www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.

Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde

blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i

landet.

Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.

Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid

Ledig stilling sommusiksekretær i LM

Eventuelt

10.p65 16-06-2004, 15:581

TT # 1 - 2014

Din annonce her? Ring til os på tlf. 35 43 82 82

Kursusstart 5. august 2014

Studietur til Israel

”www.imb.dk

”

Dyk ned i Bibelen - bliv klogere

på troen og livet

Frederiksborg Apotekv/ apoteker Troels Ingemann

Slotsgade 26 · 3400 HillerødTelefon 4826 5600

Handicapvenlige adgangsforholdwww.frederiksborg-apotek.dkAPOTEKET HAR

DØGNVAGT

Frederiksborg Apotekv/ apoteker Troels Ingemann

Slotsgade 26 · 3400 HillerødTelefon 4826 5600

Handicapvenlige adgangsforholdwww.frederiksborg-apotek.dkAPOTEKET HAR

DØGNVAGT

Face Israel – volontør på et handicaphjemFace Israel er et volontørophold på et handicaphjem i Jerusalem indrammet af ture, undervisning og fællesskab med andre danske og internationale unge. Har du gåpåmod, lyst til at komme helt tæt på lokalbefolkningen og række en hjælpende hånd til mennesker, som har brug for det, er denne mulighed noget for DIG!Tilmeld dig forårsholdet 2014 allerede nu.

For yderligere oplysninger og tilmelding gå ind på www.yadvalev.dk

FACE ISRAEL – volontør på et handicaphjemHar du gå-på-mod, lyst til at komme helt tæt på lokalbefolkningen og række en hjælpende hånd til mennesker, som har brug for det, er denne mulighed noget for DIG!

Volontøropholdet i Jerusalem er indrammet af ture, bibelundervisning og fællesskab med andre danske og internationale unge.

HVORNÅR 15/8 – 19.12 2014 ANSØGNINGSFRIST 5/5 2014 For yderligere oplysninger gå ind på www.yadvalev.dk

TT # 1 - 2014

værdifuld vær-difuld v

ærdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værværdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værværdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værdifuld vær

værdifuld vær-difuld v

ærdifuld værdifuld værdifuld værdifuld værværdifuld værdifuld v

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

værdifuld er ldt med

HÅB til dig, der spekulerer

over, om det hele nogensinde bliver

anderledes – om du nogensinde bliver ander ledes.

værdifuld er Stasi Eldredges mest personlige bog. Hun

viser, at Gud er til stede i dit liv og ønsker at gribe ind, så du

bliver den, han har skabt dig til at være. Når du vokser ind i

et tæ ere forhold til Gud og lærer ham at kende, går du gen-

nem døren til det liv, du er udvalgt til at leve som kvinde –

single eller gi , som mor, som veninde.

Stasi Eldredge

forfa er til Det feminine hjerte

Værdifuld288 sider indb.

kr. 199,95

GirokortTil Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

En bøn til Jesus

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Stor og højlovet er du, Herre! Du bor i den himmelske

herlighed og er omgivet af et utilgængeligt lys – og

dog er du med i min fortid og fremtid, hos mig i min

nutid og i mig med din dom og nåde, trøst og forma-

ning. I dig, ved dig og til dig er alting skabt, og dog

blev du selv en del af det skabte, ja, du døde som en

dødelig.

Men i herlighed stod du igen op fra de døde. Du

er den skønneste og stærkeste, den bestandige og

ufattelige, den uforanderlige, som forandrer alt, den

aldrig nye og aldrig gamle, som fornyer alt.

Og dog taler jeg om dig, som afhang din eksistens

af mig. Jeg spørger efter dig, som var min eksistens

mere sikker end din. Jeg vender mig bort fra dig og

spørger: ”Hvorfor skjuler du dig, Gud?”

Jeg læser om dig, mens du er hos mig. Jeg taler

om dig, når jeg har brug for at lytte til dig. Jesus, bli-

ver mine ord om dig en hån mod dig? Jeg vil så gerne

kunne forsvare troen på dig, fremstille den så herlig,

skøn og stærk, som den er. Men ofte kommer jeg til

at tale, som om jeg skal bevise dig. Hvilken hån! Siger

leret om ham, der formede det: ”Lad mig bevise, at

min skaber findes”?

Hvem vil give mig at hvile i dig? Hvem vil give

mig, at du kommer ind i mit hjerte og beruser det,

så jeg glemmer min nød og favner mit eneste gode

– dig? Hvordan skulle jeg kunne hvile i dig, hvis jeg

først må bevise dig, inden jeg kan hvile i dig? Er du

da den Herre, jeg frembringer, eller den Herre, som

frembringer alt?

For mig skal du være den skønneste og stærkeste,

den bestandige og uforanderlige. Forudsætningen for,

at jeg lever, ånder og er. Min tankes, mine følelsers,

mine længslers og mine spørgsmåls hele forudsæt-

ning og endelige mål. For Jesus, DU ER.

(Inspireret af Augustins ”Bekendelser”)

Af Robert Bladt

generalsekretær i KFS,

robert@kfs.dk