Herodot og hemerodromoiaf Adam Schwartz & Thomas Heine Nielsen

I denne artikel er det vores hensigt at undersge de skaldte (daglbere ellerall-day runners, som de anglophone overstter det1), der spillede en vis rolle i grskinterstatslig kommunikation, srligt i militr langdistancekommunikation.2 En andenbenvnelse for det samme fnomen, der lidt mindre hyppigt dukker op i kilderne, er (lbeherolder eller ilbudbringere).3 Udgangspunktet for diskussionen er topassager hos Herodot (6.105.1-106.3 og 9.12.1-13.1), den ldste kilde, der refererer tilhemerodromoi. Da de to Herodotpassager er de helt centrale kilder, begynder vi med atprsentere dem i deres kontekst og derefter analysere, hvilke informationer, de giver omfnomenet. De resultater, der kan ns p denne mde, vil vi derefter supplere med oplys-ninger indeholdt i senere antikke kilder.

Den frste passage, hvori Herodot refererer til fnomenet, er som nvnt 6.105.1-106.3. Isin beskrivelse af slaget ved Marathon (490 f.Kr.) fortller Herodot flgende om lberenPheidippides (eller Philippides som visse hndskrifter benvner ham4), som Athen sendte tilSparta for at bede om hjlp mod perserne:

, , , , . ,

1. Livius (31.24) forklarer betegnelsen sledes: Hemerodromos vocant Graeci ingens die uno cursu emetientesspatium (Hemerodromoi kalder grkerne dem, der p en dag i et enkelt lb tilbagelgger en meget langstrkning).

2. Lad det vre sagt med det samme, at man naturligvis ogs benyttede sig af fx beredne bude eller skibe,nr vitale beskeder skulle frem. Kilderne tillader ikke i noget tilflde at afgre, hvorfor man betjente sig afen hemerodromos frem for fx et bud til hest.

3. At og bruges indbyrdes udskifteligt kan ses af en rkke antikke opslagsvrkerog scholier: Harpocr. s.v. ; Hesych. s.v. ; Phot. s.v. ; Pl. Prt. 335e.

4. Der er stadig stor uenighed om, hvorvidt navnet var Philippides eller Pheidippides. F.J. Frost har i artiklenThe Name of the Runner argumenteret for, at Pheidippides i modstning til det ret almindelige Philippi-des er s usandsynligt og mrkeligt et navn, at der m vre tale om den palaeographically trivialafskriftsfejl > (Frost [1981]); mens E. Badian i en kommentar til samme artikel (Badian [1981]) eftervores mening overbevisende anvender princippet om lectio difficilior og argumenterer for det usand-synlige i, at navnet Philippides skulle vre blevet kontamineret af en figur i en Aristophanes-komedieunder afskrift.

AIGIS 6,1 1

, , . , [] , , . , , , , . , , , (Hudestekst bortset fra Pheidippides).

Mens strategerne endnu var i byen, sendte de som det allerfrste Pheidippides til Sparta som officieludsending. Han var athener af fdsel og professionel langdistancelber, en disciplin som han trnede i.Iflge ham selv og den rapport, han aflagde i Athen, mdte han guden Pan p Parthenion-bjerget ovenfor Tegea. Pan havde kaldt p Pheidippides ved hans navn og befalet ham at sprge athenerne, hvorfor devar ligeglade med ham, sknt han var dem venligsindet og ofte nok havde stet dem bi, og ogs nokskulle gre det for fremtiden. Athenerne troede p Pheidippides; og da tingene igen havde vendt sig tildet bedre, anlagde de en helligdom for Pan ved foden af Akropolis; og fra det jeblik de fik budskabetoverbragt, har de holdt rlige offerfester og fakkellb til gudens re. Denne Pheidippides blev alts sendtafsted af strategerne ved den samme lejlighed, hvor Pan viste sig for ham, og nede frem til Sparta dagenefter, at han havde forladt Athen. Han gik straks til myndighederne og sagde: Spartanere! Athenernebeder jer komme dem til hjlp og ikke bare overse, at den ldste by i Hellas bliver tvunget under get afbarbarer. Eretria er faktisk allerede lagt i lnker, og Hellas er blevet en betydelig by fattigere. Dermed fikhan overbragt det budskab, han var blevet plagt. Spartanerne var nok villige til at hjlpe athenerne, mendet var helt umuligt for dem at gre det med det samme, for de ville ikke i konflikt med deres egen lov.Det var nemlig den niende dag i mneden, og de erklrede, at de umuligt kunne bryde op p denne dato,eftersom det ikke var fuldmne.

Herodot synes nsten at vre liges optaget af Pheidippides benbaring Pans epi-fani som af det, der egentlig er hans anliggende her: omstndighederne omkring detbermte slag. Han sprnger ligefrem sin beretnings kronologiske rammer for at flge histo-rien om Pan til drs: Det var denne epifani der frte til indstiftelsen af en Pan-kult i Athen,lokaliseret ved Akropolis.5 Men i denne sammenhng er det noget andet, der er af interesse.Herodot beskriver nemlig Pheidippides som (et ord der andetsteds findes i den

5. For Pans kult(er) i Athen, se Parker (1996) 163-68. For en grundig diskussion af de religise aspekter afHerodots historie, se Garland (1992) 47-63.

AIGIS 6,1 2

mere almindelige form 6). Selvom Herodot er den eneste omtrentligt samtidigekilde, der fortller om Pheidippides mission, s har vi dog en anden kilde, der kan siges atsttte beretningens historicitet, nemlig det flgende epigram, der formentlig stod p basen afen dedikation, som Miltiades den strategiske hjerne bag sejren ved Marathon lod opstilletil Pan efter slaget:

, , , , .

Mig, den arkadiske Pan, med klov som en ged, som hjalpAthen imod persernes hr, indvied Miltiades.7

Epigrammet siger alts, at Pan var med athenerne ( ) og mod perserne( ), og det ved en lejlighed, som en Miltiades fandt vrd at mindes. Her kannppe vre tale om andet end slaget ved Marathon og den kendte Miltiades; og Pans ind-griben i slaget er da ogs antydet i Herodots beretning ( ), selvom hanbemrkelsesvrdigt nok ikke uddyber det nrmere i selve slagskildringen. Epigrammetsynes alts at dokumentere, at budskabet om Pans epifani nede den athenske overkom-mando tids nok til at Pans indgriben i slaget kunne identificeres. Det kan alts nok betragtessom en bekrftelse af den herodoteiske beretnings historicitet: Pheidippides lb virkelig sombeskrevet. Det er desvrre ikke muligt at rekonstruere Pheidippides rute: Det eneste sikreer, at han formentlig p vejen tilbage til Athen8 p et tidspunkt befandt sig p Partheni-on-bjerget oven for Tegea. Dette bjerg ligger st for den store arkadiske bystat Tegea, og vived, at der fra Tegea over bjerget gik en vej mod bystaten Hysiai9, hvorfra der var adgang tilsletten omkring Argos. Hvis Pheidippides fulgte denne vej, har han formentlig sgt fra detarkadiske hjland ned mod lavere terrn for at f en mindre krvende rute.

I 9. bog omtaler Herodot igen en hemerodromos, denne gang under sin redegrelse forSpartas besynderlig trghed op til slaget ved Plataiai (479 f.Kr.). De peloponnesiske tropperunder Pausanias kommando kom frst i bevgelse, da diplomatiske reprsentanter() fra Athen, Megara, Plataiai og Tegea havde gjort situationens alvor krystalklar for

6. Hdt. 9.12.17. Anth. Pal. 16.232 (tilskrevet Simonides: fr. 5 Page).8. Garland (1992) 49.9. Se Pikoulas (1999) 258-60 no. 3.

AIGIS 6,1 3

de spartanske eforer: fortsat spartansk inaktivitet ville uundgeligt fre til en katastrofe.Herodot fortstter herefter:

, , , , , . . , , .

S snart det gik op for argeierne, at Pausanias og hans hr havde forladt Sparta, udvalgte de dendygtigste hemerodromos og sendte ham til Athen som officiel udsending. De havde nemlig tidligere lovetMardonios, at de ville forhindre spartanerne i at sende en hr afsted. Da udsendingen kom til Athen,sagde han: Mardonios! Argeierne har sendt mig herhen for at meddele dig, at den yngre del af hren harforladt Sparta, og at Argos ikke er i stand til at holde dem tilbage. Mtte du finde den rigtige lsning pdette problem! Da udsendingen havde afleveret sin besked, begyndte han turen tilbage. Da Mardoniosnu hrte det, var han ikke lngere s ivrig efter at blive i Attika.10

Denne passages historicitet er imidlertid ikke ganske hvet over mistanke. BystatenArgos Spartas arvefjende deltog ikke i bekmpelsen af den persiske invasion. Argos stt-tede ganske vist heller ikke perserne med tropper, sdan som fx visse bystater i Thessalien ogBoiotien gjorde,11 men beretningen her kunne glimrende tnkes at vre led i en tradition,der anklagede Argos for at medisere (), dvs. tage persernes parti, bag fronten s atsige. Det er benlyst fra Hdt. 7.150-52, at der cirkulerede historier, der anklagede Argos for atsamarbejde med perserne; og at en af dem ligefrem hvdede, at det var Argos der havde til-skyndet perserne til invasionen.12 Hvis historien om Argos besked til Mardonios er led i ensdan tradition, kan det ikke udelukkes at den er helt fiktiv. Men selv i et sdant tilflde vilpassagen vre af vrdi i denne sammenhng: blot vil den ikke lngere vre kilde til begi-venheder, men derimod til, hvad Herodot og hans informanter ans for rimeligt eller heltindlysende. Den vil alts s at sige vre en kilde til 400-tallets forestillingsverden og ikke tilPerserkrigenes historie. Hele den flgende fremstilling skal alts lses med det caveat inmente, at hvis historien er fiktiv udtaler den sig ikke om stedfundne begivenheder, men om

10. Hdt. 9.12.1-13.1.11. Se fx Hdt. 9.31.5.12. 7.152.3: , .

AIGIS 6,1 4

hvad der rimeligvis kunne have fundet sted. En rkke lighedspunkter mellem de to passagerspringer straks i jnene:

(1) I begge tilflde sendes lberen afsted af bystatslige myndigheder: (a) i den frstepassage specificeres det, at Pheidippides sendes af strategerne ( ), dvs. de verst-befalende for Athens vbnede styrker, valgt p folkeforsamlingen.13 (b) I den anden passagesiges det blot, at lberen sendes af (argeierne), men Herodots brug af et ethnikon ipluralis er et fint eksempel p en af de mest almindelige mder at benvne en bystat p:Grske indskrifter og litterre tekster siger som regel ikke fx Athen eller Sparta, nr deomtaler disse bystater, men derimod athenerne eller spartanerne.14 Det er derfor en rimeligslutning, at ogs denne lber blev sendt ud af bystatslige myndigheder, selvom vi ikke pgrundlag af Herodots tekst kan bestemme prcis, hvilken myndighed der var tale om:beslutningen om at sende lberen tilskrives bystaten Argos som sdan, og det falder ganskegodt i trd med, at Herodot i almindelighed ikke interesserer sig for forfatningsmssige ogadministrative detaljer af teknisk art. Det ser alts ud til at bystatslige myndigheder i almin-delighed rdede over hemerodromoi, og det er derfor heller ikke overraskende, at kilderneofte angiver, at hemerodromoi ogs var en naturlig del af eneherskeres entourage.15

(2) I begge passager siges lberen at fungere som . Dette ord kan bruges om udr-bere eller herolder,16 men er ogs en almindelig betegnelse for budbringer og bruges ofteom budbringere udsendt af bystater.17 Betegnelsen passer alts godt til de forhold, vi nvnteunder (1): at lberne i begge tilflde sendes af bystatslige myndigheder.18 En anden historie,der kan illustrere dette forhold, er Plutarchs nvnelse af Euchidas, en lber fra Plataiai. Efterslaget ved Plataiai i 479 skulle der p Pythias forlangende hentes ny ild fra Delphi, efter at algammel ild var blevet slukket. Euchidas lb 1000 stadier p en og samme dag, dvs.mellem 180 og 200 km, og faldt dd om efter fuldfrelsen af sin hellige mission, sdan som

13. Arist. Ath. Pol. 16.1; Hansen (1992) 233.14. Hansen & Nielsen (2004) 58.15. Se fx Aesch. 2.130; [Arist.] Mund. 398a30; Diod. Sic. 15.82.6; Paus. 6.16.5; IvO 276.2, 277.2; Hippiatr.

34.13.2.16. E.g. Andoc. 1.36.17. Se f.eks. [Arist.] Mund. 398a30 og isr Strabon 5.4.13: her sttes der direkte lighedstegn mellem

og .18. E.g. Thuc. 1.29.3; se ogs Riepl (1913) 137.

AIGIS 6,1 5

det benbart ofte gr budbringere med vigtigt nyt i grsk litteratur.19 Selvom denne historiesandsynligvis er fiktiv, er den fra en mentalitetshistorisk betragtning interessant: det var heltigennem muligt og tnkeligt, at en lber af politiske og religise myndigheder kunne sendesud i et sdant rinde, og benbart har den refrygtindgydende prstation 180 km p12-15 timer heller ikke vret anset for hblst umulig.

(3) I begge tilflde er det kommunikation af vital militr betydning, der skal udvekslesmellem to politiske/militre enheder over forholdsvis lange afstande: mellem Athen ogSparta er der ca. 245 km, og mellem Athen og Argos er der ca. 135 km. At en veltrnet lberfaktisk kan tilbagelgge sdanne afstande, er der ingen grund til at betvivle: moderne langdi-stancelberes prstationer viser det med al tydelighed,20 og prstationer af samme kalibersom de herodoteiske lberes er bevidnet for andre lbere i klassisk grsk oldtid.21 Det fore-kommer ikke urimeligt at antage, at det i begge tilflde har vret vigtigt at minimere dettidsforbrug, der medgik til kommunikationen.22

Det er signifikant, at vi i en hel rkke andre kilder finder belg for, at hemerodromoi varnrt forbundet med det militre aspekt af bystaten. Fra 300-tallet f.Kr. har vi delvist overle-veret en interessant tekst af en ellers ukendt forfatter. Bogen er en hndbog i at modst enbelejring, og Aineias (som forfatteren i reglen identificeres med) giver lseren forskelligegode rd i denne henseende. Blandt andet hedder det:

, , , , .

Man br altid sikre sig, at trompeteren og dromokeryxerne bde har deres telte omkring strategenshovedkvarter og opholder sig dr. P den mde har man dem altid parat, hvis der bliver brug for atsignalere eller meddele noget; og vagtposterne og fjernpatruljerne kan hurtigt blive orienteret, lige megethvor de er p deres vej rundt om polis.23

19. Plut. Arist. 20.5-6 (hvor termen hemerodromos dog ikke bruges); cf. Lukian Pro lapsu 3. 20. Lee (1984) 108-9.21. Matthews (1974) 163-68; Lee (1984) 112-13.22. Se ogs Diod. Sic. 15.82.6 for en beretning om hemerodromoi sendt fra en spartansk hr stationeret ved

Tegea til Sparta med efterretning om et forestende thebansk angreb p Sparta, tydeligvis ogs et tilflde,hvor tempo mtte prioriteres. Dog er afstanden mellem Tegea og Sparta betydeligt kortere end destrkninger, de herodoteiske hemerodromoi tilbagelgger.

23. Aen. Tact. 22.3.

AIGIS 6,1 6

Og lidt senere:

, , , , [] .

Hvis strategen ikke kan se lyssignalet p grund af terrnets beskaffenhed, kan en mellemstation opfangesignalet og sende det videre til ham. Derp skal han lade meddelelsen g videre til de vrige vagtposterved hjlp af trompetsignal eller dromokerykes, som det nu kan falde.24

Aineias hndbog er tydeligvis rettet til militre kommandanter for sm poleis, dermtte regne med at spille en underordnet rolle i de krige, der hrgede bystatssamfundet iklassisk tid. Sdanne sm poleis var mere eller mindre blot brikker i det storpolitiskemagtspil mellem militre stormagter som Athen, Sparta og Theben, og for dem kunne detmeget vel blive virkelighed at skulle forsvare sig mod en belejring, ikke ivrkstte n. Det erderfor interessant, at Aineias som disse passager viser betragter det som en selvflge, atselv militrkommandanter over sdanne Prekbinger rdede over adskillige dromokerykeseller hemerodromoi. benbart var de af s vital militr betydning, at en strateg ikke medrimelighed kunne forventes at klare sig uden; ganske som det athenske strategkollegium i490, mens de stadig var i selve byen ( ), hvor de havde deres kontor oghovedkvarter (), uden videre kunne skaffe en hemerodromos til veje.

(4) I begge tilflde synes de udsendte lbere at vre srligt kvalificeret til opgaven: (a) iden frste passage fjer Herodot til beskrivelsen af Pheidippides som flgende: , en disciplin som han trnede i, dvs. en specialist p feltet; (b) i denanden passage siges det, at den udsendte lber var den bedste af hemerodromerne ( ). Implikationen her synes at vre, at der var adskilligehemerodromoi, der var mulige kandidater til opgaven, og at der fandt en udvlgelsesprocessted, fr man sendte den bedst egnede lber afsted.

24. Aen. Tact. 22.22. Cf. ogs Polyaen. 5.26.1: , , ' , . , .

AIGIS 6,1 7

Enkelte steder som p Kreta synes langdistancelb endda at have indget som en fastdel af uddannelsen. Sledes kaldtes en ung mand , nr han var fyldt tyve og dermedhavde fet adgang til det offentlige gymnasion, ligesom et sdant gymnasion p Kreta kunnekaldes .25 Foruden Diodors omtale af kong Agis brug af ikke nrmere specificeredekretiske hemerodromoi i 362 til at sende ilbud hjem til Sparta for at advare om en thebanskhr i anmarch,26 kendes der i hvert fald t eksempel p en bermt og veldokumenteret, kre-tisk langdistancelber. Det drejer sig om en indskrift p en statuebase fra Olympia:

[]l []

Philonides, Zoitos sn, fra Kreta; kong Alexanders hemerodromas og bematistes for Asien.27

Bematistes er afledt af verbet , som betyder noget i retning af at afmle medskridt;28 og det er en mulighed, at Philonides, foruden at vre langdistancelber, faktisk ogsmlte afstandene mellem vigtige punkter i Alexanders enorme erobringer i Asien mskeendda mens han alligevel var ude at lbe.

jensynligt var langdistancelb alts en kretisk specialitet, ganske som bueskydning,29 ogderes srlige talent har mske derfor vret af interesse for folk, der havde brug for specia-luddannede elitelbere.

Et sidste element af interesse kan vre de meget f glimt, vi fr af en hemerodromos dag-ligdag. Et scholion til Aristophanes Rigdommen forklarer ordet p flgende mde:

, , , .

25. Se LSJ s.v. ; Matthews (1974) 164 og n. 11: It is tempting to see a mythological forerunner ofCretan hemerodromoi in the person of Talos, who ran around the island three times daily.

26. Diod. Sic. 15.82.6; cf. Xen. Hell. 7.5.10; Polyb. 9.8.6; Plut. Ages. 34.4. De vrige forfattere bruger ikke ordethemerodromos (og Plutarch har endda en rytter), men Xenophon nvner dog, at der er tale om en kreter.Spartas konger i 362 var Agesilaos og Kleomenes, ikke Agis: enten kludrer Diodor i dateringen, eller ogser der tale om en simpel korruption, hvor > : se Stylianou (1998) 508.

27. IvO 276.2 (336-323 f.Kr.f.); cf. Paus. 6.16.5, hvor indskriften citeres omtrent ordret, og hvor Pausaniassiger, at statuen forestillede Philonides selv. benbart en bermthed i samtiden!

28. Polyb. 3.39.8 og cf. Hesych. s.v. . Der kendes andre sdanne bematistai (om end de ikke samtidiger hemerodromoi): se Matthews (1974) 164-5 for en opsummering.

29. Xen. An. 3.4.16-17; Paus. 4.8.3.

AIGIS 6,1 8

Det at ligge med fdderne hjere end hovedet p sengen, nr man sover. Sdan gr hemerodromoi ogdromokerykes ogs, for ikke at lade (blod? kd? materie?) trkke ned i deres fdder, idet de med et lettryk masserer den hvede fod med hnden.30

Lberne plagedes benbart af hvede og mme fdder, som trngte til krlig behand-ling efter udfrt gerning. Det er nppe overraskende, nr man tnker p, at de ikke havdelbesko at gre godt med: den ngne fod mtte absorbere den enorme akkumulerede trykbe-lastning alene. At foden faktisk var helt ngen, og at man alts ikke engang havde en tyndsandal p som beskyttelse, fremgr af flgende passage:

, . o , .

Barfodethed giver fdderne megen frihed og lethed, nr de ellers er trnede. Derfor ser man heller ikkehemerodromoi bruge fodtj p vejene; og lberne i atletikkonkurrencer ville ikke kunne holde den sammehje hastighed, hvis de var ndt til at lbe med fodtj.31

Disse passager giver et ganske godt indtryk af den udfordrende levevej, sdanne lberehavde. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at hemerodromoi blev brugt, og at de blevbetragtet som uundvrlige for hurtig kommunikation mellem de enkelte poleis, isr i krise-og andre hastesituationer. Pheidippides prstation var, sknt overordentligt respekt-aftvingende, ikke noget i sig selv ekstraordinrt: det sregne ved denne lejlighed, og somsikrede ham uddelighed ved Herodots pen, var de ganske srlige omstndigheder, han lbunder: optakten til de omfattende Perserkrige, Athens historiske, frste modstand mod denpersiske invasion ... og hans mde med Pan.

30. Ar. Plut. 1123a 2.31. Stob. Anth. 3.1.209

AIGIS 6,1 9

Bibliografi

Badian, E. (1981). The Name of the Runner AJAH 4, 163-165.Frost, F.J. (1981). The Dubious Origins of the Marathon AJAH 4, 159-163. Garland, R. (1992). Introducing New Gods. The Politics of Athenian Religion (London).Hansen, M.H. (1992). The Athenian Democracy in the Age of Demosthenes (London).Hansen, M.H. & Nielsen, T.H. (2004). An Inventory of Archaic and Classical Poleis (Oxford).Lee, H.M. (1984). Modern Ultra-long Distance Running and Philippides Run from Athens

to Sparta, AncW 9, 107-13.Matthews, V.J. (1974). The Hemerodromoi: Ultra Long-Distance Running in Antiquity CW

68, 161-169.Parker, R. (1996). Athenian Religion. A History (Oxford).Pikoulas, Y.A. (1999). The Road-Network of Arkadia, i T.H. Nielsen & J. Roy (eds.),

Defining Ancient Arkadia. Acts of the Copenhagen Polis Centre 6. Historisk-filosofiske Meddelelser 78. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab(Kbenhavn) 248-319.

Riepl, W. (1913). Das Nachrichtenwesen des Altertums mit besonderer Rcksicht auf dieRmer (Berlin).

Stylianou, P.J. (1998). A Historical Commentary on Diodorus Siculus Book 15 (Oxford).

AIGIS 6,1 10