3-001

MØDET ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2002

SITZUNG AM MITTWOCH, 23. OKTOBER 2002

ΣΥΝΕΔΡΙΑΣΗ ΤΗΣ ΤΕΤΑΡΤΗΣ 23 ΟΚΤΩΒΡΙΟΥ 2002

SITTING OF WEDNESDAY, 23 OCTOBER 2002

SESIÓN DEL MIÉRCOLES, 23 DE OCTUBRE DE 2002

SÉANCE DU MERCREDI 23 OCTOBRE 2002

SEDUTA DI MERCOLEDI' 23 OTTOBRE 2002

VERGADERING VAN WOENSDAG, 23 OKTOBER 2002

SESSÃO DE QUARTA-FEIRA, 23 DE OUTUBRO DE 2002

ISTUNTO KESKIVIIKKONA 23. LOKAKUUTA 2002

SAMMANTRÄDET ONSDAGEN DEN 23 OKTOBER 2002___________________________

3-002

IN THE CHAIR: MR COXPresident

(The sitting opened at 9.00 a.m.)

3-003

Sturdy (PPE-DE). - Mr President, some three years ago I led a march of MEPs down the Champs Elysées in Paris and almost got arrested. My real concern is that we are enlarging the European Union even though we still do not have a single market among the 15 Member States. I have asked the Commission and Parliament to put pressure on the French to lift the illegal ban on British beef. Yet we seem not to have got anywhere. We had the British minister in Paris yesterday refusing to eat British beef. I admit that was terrible. She did not eat it in front of the cameras, but I understand that she ate it in private.

I urge this House and you, Mr President, to make every effort to try and put pressure on the French to lift the ban on British beef or at least to put pressure on the Commission to take action against the French, so that we have a single market before we enlarge the European Union.

3-004

Nogueira Román (Verts/ALE). - Señor Presidente, quiero atraer la atención de esta institución sobre un hecho que ocurrió ayer y que me parece poco respetuoso con el Parlamento Europeo. Estaba en esta Cámara, pretendiendo que contestaran a una pregunta mía a la Comisión que ocupaba el número 3. No se contestó a la pregunta, naturalmente, porque no llegó a tiempo, y después me enteré de que la Comisaria Vicepresidenta de la Comisión Loyola de Palacio contestó directamente ante las cámaras de televisión una de las preguntas a las que se responde por escrito, que ocupaba el puesto 90, y que trataba sobre un asunto del Estado español, en respuesta a una pregunta de una diputada socialista, y acompañada por un diputado del Partido Popular.

La interpelación de la Sra. de Palacio correspondía a un asunto absolutamente inexistente, porque contestaba a una interpretación de la diputada socialista, y me parece que es una manipulación de esta institución utilizar una pregunta para hacer como si la Unión Europea hubiera contestado a una pregunta importante y delicada.

Contestó a una pregunta que, en todo caso, correspondería al Consejo. Me parece que no debe seguir utilizándose esta institución para defender posiciones que, como todas son discutibles. Con independencia de lo que se piense y ocurra en el Estado español, esta institución no debe ser manipulada.

3-005

President. - Thank you for the observation. It is the first time I have heard about the matter and thus I do not know what the details are. I will write to the Member when I have been able to look into the matter.

3-006

Καραμάνου (PSE). – Κύριε Πρόεδρε, ήθελα να αξιοποιήσω την παρουσία σας σήμερα εδώ στην Ολομέλεια για να θέσω ένα θέμα που νομίζω ότι ενδιαφέρει το Κοινοβούλιό μας, εφόσον έχουν ψηφιστεί και σχετικά ψηφίσματα.

Όπως γνωρίζετε, η φετινή διοργάνωση των καλλιστείων για την ανάδειξη της Μις Κόσμος έχει προγραμματιστεί να γίνει στην Νιγηρία στις 7 Δεκεμβρίου. Πέρα από τις όποιες αντιρρήσεις μπορεί να έχει κανείς για το θεσμό, θεωρώ ότι είναι απαράδεκτο να πραγματοποιηθεί ένα τόσο λαμπερό διεθνές γεγονός σε μια χώρα που καταδικάζει τις γυναίκες σε θάνατο δια λιθοβολισμού, όπως έγινε τελευταία με την Αμίνα Λαουάλ.

Θεωρώ, κύριε Πρόεδρε, ότι θα πρέπει να υψώσουμε φωνή διαμαρτυρίας και το καλό παράδειγμα του Βελγίου, της Γαλλίας, της Ισπανίας, της Δανίας, της Ελβετίας και άλλων χωρών να ακολουθήσουν και άλλες χώρες, ώστε να μην εκπροσωπηθεί καμία χώρα της Ευρωπαϊκής Ένωσης σ΄αυτά τα επαίσχυντα καλλιστεία,

2 23-10-2002

που γίνονται σε μια τέτοια χώρα που δεν σέβεται τα θεμελιώδη δικαιώματα των γυναικών.

3-007

President. - I would ask the Member to write to me with the details of the matter and I shall look into it.1

3-008

Forberedende arbejde med henblik på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. oktober 2002 i

Bruxelles

Vorbereitung der Tagung des Europäischen Rates am 24./25. Oktober 2002 in Brüssel

Προπαρασκευαστικές εργασίες ενόψει της συνόδου του Ευρωπαϊκού Συμβουλίου στις 24/25 Οκτωβρίου

2002 στις Βρυξέλλες

Preparatory work for the European Council in Brussels on 24-25 October

Trabajos preparatorios con vistas a la reunión del Consejo Europeo de los días 24 y 25 de octubre en

Bruselas

Travaux préparatoires en vue de la réunion du Conseil européen des 24 et 25 octobre 2002 à

Bruxelles

Lavori preparatori in vista della riunione del Consiglio europeo del 24/25 ottobre a Bruxelles

Voorbereidingswerkzaamheden met het oog op de vergadering van de Europese Raad van 24/25

oktober te Brussel

Trabalhos preparatórios da reunião do Conselho Europeu de 24 e 25 de Outubro, em Bruxelas

24. ja 25. lokakuuta Brysselissä pidettävän Eurooppa-neuvoston kokouksen valmistelu

Förberedelsearbete inför Europeiska rådets möte den 24-25 oktober i Bryssel

3-009

President. - The next item is the Council and Commission statements on the preparatory work for the European Council in Brussels on 24 and 25 October 2002.

3-010

Haarder, formand for Rådet. - Hr. formand, jeg er blevet bedt om at afgive en erklæring under overskriften ”Forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002”.

Dette møde kommer til at spille en central rolle for det videre arbejde under det danske formandskab. Som bekendt skal dagsordenen især præges af det vigtige emne: udvidelsen og i den forbindelse også Kaliningrad, som Europa-Parlamentet jo har interesseret sig stærkt for. Udfaldet af mødet vil få stor betydning for muligheden for at opfylde den fælles målsætning om at afslutte udvidelsesforhandlinger med op til ti lande. Derfor gælder det om, at Det Europæiske Råd får truffet 1 Communication of common positions of the Council : see Minutes. Membership of Parliament: see Minutes.

så mange beslutninger som muligt, så der er så lidt som muligt tilbage at gøre i København. Det, der bliver tilbage, kan såmænd blive vanskeligt nok endda.

På Det Europæiske Råds møde vil formanden for Konventet orientere Det Europæiske Råd om status for Konventets arbejde, og formanden for Europa-Parlamentet vil ligeledes tale til Det Europæiske Råd. Og lad mig starte med det sidste. Mødet med Europa-Parlamentets formand er blevet en fast tradition, som jeg ved, at stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd sætter stor pris på.

Når man tænker på den aktuelle dagsorden, er det naturligvis særlig interessant at høre parlamentsformandens syn på de spørgsmål, som Det Europæiske Råd skal drøfte, nemlig udvidelsen og herunder også Kaliningrad, som jeg vender tilbage til. Det er meget belejligt, at drøftelsen med Europa-Parlamentets formand finder sted umiddelbart før arbejdsmøderne om udvidelsen og Kaliningrad. Udover parlamentsformandens bidrag håber vi naturligvis også, at mødet vil vise sig nyttigt for parlamentsformanden og for Parlamentet, herunder udveksling af information og idéer til brug i det videre arbejde.

Og så lidt om udvidelsen. I Bruxelles skulle der gerne træffes beslutning om en række meget vigtige emner, som kan bane vejen for udvidelsen. Det skal besluttes, hvilke kandidatlande der kan afslutte tiltrædelsesforhandlinger i år. Udgangspunktet vil være Kommissionens fremskridtsrapporter for de enkelte kandidatlande og Kommissionens strategipapir for den samlede udvidelse, som blev præsenteret den 9. oktober af kommissær Günther Verheugen, som også er tilstede her. På baggrund af en omfattende evaluering af hvert enkelt kandidatlands fremskridt konkluderer Kommissionen, at 10 lande vil kunne opfylde alle kriterierne i begyndelsen af 2004, og på den baggrund anbefales det, at tiltrædelsesforhandlingerne afsluttes som planlagt her i år. Det Europæiske Råd vil på sit møde i København desuden drøfte de kandidatlande, der ikke forventes at kunne afslutte forhandlinger i år (Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet), med henblik på at forberede beslutninger om disse landes videre tiltrædelsesproces.

I Bruxelles skal der endvidere træffes beslutning om udestående spørgsmål i udvidelsesforhandlingerne i forbindelse med den finansielle pakke. Der var enighed om de institutionelle emner på Rådets (almindelige anliggender) møde i går, og som en del af den finansielle pakke skal Det Europæiske Råd blandt andet fastlægge det totale beløb til udvidelsen, kandidatlandenes deltagelse i den fælles landbrugspolitik, herunder deres andel i den direkte indkomststøtte, og den samlede samhørigheds- og strukturfondsstøtte til kandidatlandene. Det Europæiske Råd skal desuden træffe beslutning om spørgsmål relateret til kandidatlandenes nettoposition i forhold til EU’s budget, og man nåede til enighed om grundlaget for disse beregninger.

23-10-2002 3

Den hidtidige debat om disse emner har vist, at det ikke bliver let at nå til enighed. Det Europæiske Råd i Sevilla konkluderede, at EU’s positioner i de udestående budgettunge kapitler skal præsenteres for kandidatlandene i begyndelsen af november. Det betyder, at Det Europæiske Råd i Bruxelles skal træffe beslutning om disse emner, hvis vi skal overholde tidsplanen fra Sevilla. Det vil det danske formandskab insistere på, og mødet må så vare, indtil man har fundet en løsning. Som sagt må det forventes, at det bliver meget vanskeligt. Det kræver kompromisvilje fra alle parter, men en løsning skal findes.

Derudover skal Kaliningrad drøftes, og også på dette punkt skete der betydelige fremskridt på mødet i Luxembourg i går, som både hr. Verheugen og jeg selv lige kommer fra. Sagen blev drøftet i Sevilla. Kommissionen blev bedt om at studere mulighederne for en effektiv og fleksibel løsning på transitspørgsmålet - en løsning, der skulle være i overensstemmelse med acquis’et, og som blev til i enighed med de berørte kandidatlande. Kommissionen fremlagde sin meddelelse den 18. september. Den har været drøftet to gange i Rådet, og den har også været drøftet her i Parlamentet så sent som i sidste uge, den 15. oktober. Formandskabet har sammen med Kommissionen gennemført en række drøftelser med Rusland og har konsulteret især Litauen, som er det mest berørte kandidatland.

Ud over de principper, der lå til grund for mandatet fra Sevilla, har EU fremhævet Litauens suveræne ret til at kontrollere sine grænser og til evt. at nægte indrejse. Det har endvidere været lagt til grund, at en løsning ikke må forhindre eller forsinke Litauens fulde medlemskab af Schengen. Rådet har erklæret sig indforstået med, at der gives Litauen garantier i den henseende, og endelig er Rådet enig i, at Litauen må kompenseres for ekstra omkostninger, der måtte følge af en løsning på transitspørgsmålet.

Fra russisk side har man forfulgt ønsket om at opnå ret til visumfri transit med tog gennem Litauen. Det er en løsning, som indeholder mange problemer af teknisk, økonomisk, juridisk og politisk art. EU har dog ikke afvist at undersøge muligheden, og formandskabet vil fortsat arbejde for en løsning, der i videst muligt omfang tilfredsstiller alle parter, og som kan opnå støtte i Det Europæiske Råd. De retningslinjer, som jeg her har nævnt, blev fulgt under mødet i Rådet (almindelige anliggender) i Luxembourg i går. Det hensyn, jeg nævnte til, at Litauen skal kunne blive medlem af Schengen samtidig med de øvrige kandidatlande, hvis Litauen ønsker det - og det gør Litauen - enedes man om at tage i går. Det er således Unionens position, og jeg synes på den måde, at de 15 regeringer har forberedt sig bedst muligt til de drøftelser, der skal være på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles, og også de efterfølgende drøftelser med Rusland, som varetages af formandskabet, og som kulminerer med EU/Rusland-topmødet i København i november.

Med hensyn til Konventet vil Det Europæiske Råd i overensstemmelse med Laeken-erklæringen på mødet i Bruxelles høre en rapport fra Konventets formand, Valéry Giscard d’Estaing, om fremskridtene i Konventets arbejde. Det er en vigtig ambition for formandskabet at bringe arbejdet i Konventet videre. Konventet er kommet godt fra start og er nu gået over i den vigtige analyserende fase. Mængden af forslag stiger, papirbunkerne vokser, og jeg synes, at vi har været vidne til en meget spændende debat om Europas fremtid både i og omkring Konventet. Det har været en fornøjelse at følge det store engagement fra konventsmedlemmernes side, ikke mindst de konventsmedlemmer, som kommer her fra Parlamentet, som var været væbnet til tænderne, og som har præget debatten særdeles kraftigt.

Med Konventet er der for første gang - og i fuld offentlighed - skabt noget så usædvanligt som en ægte debat på tværs af de europæiske grænser. Det er ikke noget, vi er forvænt med. Den europæiske debat foregår som regel fra de europæiske politikere og til deres hjemlige publikum, og ikke til publikum i andre lande. Men sådan er det ikke med denne debat om Europas fremtid - det synes jeg lover godt for ambitionen om at skabe et mere demokratisk og folkeligt forankret europæisk samarbejde.

Som det vil være fremgået af redegørelsen, har vi på topmødet i Bruxelles en omfattende og ambitiøs dagsorden. Det er mit håb og min overbevisning, at alle lande nu vil udvise den fornødne kompromisvilje og bidrage til at træffe de vigtige beslutninger, som jeg her har redegjort for, og jeg skal naturligvis ikke skjule, at det, der er tilbage, især er nogle nødder, som er meget vanskelige at knække, og det vedrører naturligvis økonomi.

Jeg vil gerne gentage og understrege, at Det Europæiske Råd ser frem til at høre Europa-Parlamentets formand, Pat Cox, og til at have en meningsudveksling med ham. Parlamentets betydning for udvidelsesprocessen er ubestridt - Parlamentet har på et meget tidligt tidspunkt, først i Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, dernæst i plenum sagt, hvad der skulle gøres næsten med enstemmighed. Det har bidraget til det momentum, til den drivkraft, som gør, at udvidelsesprocessen forhåbentlig ikke kan stoppes i sidste øjeblik. Og det vil jeg gerne på formandskabets vegne takke Parlamentet varmt for.

(bifald)

3-011

Prodi, Presidente della Commissione. - Signor Presidente, onorevoli deputati, ora che l’Irlanda ha votato a favore del Trattato di Nizza, abbiamo superato gli ultimi ostacoli politici verso la ratifica del Trattato e abbiamo spianato la strada all’allargamento. Mi rallegro per la scelta fatta dagli elettori irlandesi, che hanno dato prova di apertura e di senso di responsabilità.

4 23-10-2002

Ciò che vale per l’Irlanda vale anche per tutti noi. Portare avanti senza indugi il processo di allargamento è nell’interesse comune. Per questo motivo, il prossimo Consiglio europeo di Bruxelles è di importanza fondamentale. Il dibattito si concentrerà sulle nostre raccomandazioni di chiudere i negoziati con dieci paesi candidati entro la fine dell’anno. Si discuterà anche della data di adesione di Bulgaria e Romania e della prossima fase del processo di candidatura della Turchia. Fra gli altri temi, tratteremo della questione di Kaliningrad. Avremo forse l’occasione di passare in rassegna la situazione internazionale, soprattutto come portare avanti la lotta contro il terrorismo, alla luce dei recenti tragici eventi di Bali e delle Filippine. Ascolteremo, inoltre, la relazione del Presidente della Convenzione europea e avremo l’usuale scambio di vedute con il Presidente del Parlamento.

Il primo punto all'ordine del giorno sarà dunque l’allargamento. Voglio ribadire i motivi forti che ci hanno portato a raccomandare agli Stati membri di concludere i negoziati positivamente con dieci paesi. Condividere con i nostri vicini europei la stabilità e la prosperità che abbiamo conquistato in mezzo secolo di integrazione è per noi un dovere storico e morale. La pace, la stabilità, la democrazia e lo Stato di diritto sono gli ingredienti essenziali per la stabilità politica. Hanno già funzionato egregiamente in passato, e la ricetta funzionerà anche per i futuri Stati membri.

L’allargamento porterà la governance e gli standard europei a tutto il continente. Ci attendiamo effetti positivi in moltissimi settori: amministrazioni pubbliche più efficienti, sistemi giudiziari più solidi, migliore protezione delle minoranze, efficace prevenzione della criminalità, soprattutto della criminalità internazionale, controlli più severi dell’immigrazione illegale, un monitoraggio più attento sui prodotti in circolazione, soprattutto sulla sicurezza alimentare, e, infine, standard più severi per la tutela dell'ambiente.

Sulla scena internazionale l'aumento delle dimensioni dell'Unione ne farà crescere il capitale politico. Le nostre politiche commerciali, finanziarie, ambientali avranno più peso; l’Europa saprà difendere meglio i diritti umani e potrà operare per ridurre il divario fra il nord e il sud del mondo. Se sapremo unirci lealmente e darci una sola voce potremo fare la differenza su questioni come il cambiamento del clima e la gestione dell’impatto della globalizzazione.

Oltre a questo, però, il primo gruppo di dieci nuovi Stati membri porterà vantaggi economici enormi all’Unione tutta intera, all'Unione cioè dei vecchi e dei nuovi Stati membri. L’aumento della popolazione rafforzerà il mercato unico: la popolazione aumenterà di circa 75-77 milioni di cittadini, portando il totale dell’Unione a 453 milioni. Per capire il senso di questa cifra, si pensi che la popolazione totale della zona NAFTA - che comprende gli Stati Uniti, il Messico e il Canada - è di circa 400 milioni.

Alcuni obiettano che, se con l’adesione dei dieci paesi candidati la popolazione aumenterà del 20 percento, il PIL complessivo dell’Unione crescerà solo del 4-5 percento. Questo non è un dato negativo, è un dato che mette in rilievo il fatto che noi soli stiamo realizzando, anche se a livello regionale, un processo di globalizzazione democratica; non è un dato negativo, perché significa un forte potenziale di crescita, date le caratteristiche di questi paesi. Non va dimenticato, infatti, che i dieci candidati stanno già crescendo a un ritmo superiore a quello dei quindici Stati membri attuali. Su base annua, la loro crescita nel 2001 è stata del 2,4 percento contro il nostro 1,5; nel 2000, addirittura 4,1 percento contro il nostro 3,4. Soprattutto, i dieci candidati porteranno nell’Unione risorse umane altamente qualificate. I paesi dell'allargamento hanno, è vero, il 20 percento di popolazione in più e solo il 5 percento di reddito in più, ma hanno il 25 percento dei diplomi nel campo scientifico e ingegneristico. Questa è una risorsa che sosterrà fortemente l'aumento dello sviluppo.

Questi paesi sono quindi, per tutte queste caratteristiche, se interpretate con intelligenza, la nostra nuova frontiera. Le imprese europee avranno nuovi spazi di espansione e sviluppo perché ci sarà un grande bisogno di nuove tecnologie e perché i nuovi Stati membri offriranno un mercato di sbocco per i nostri beni e servizi.

Onorevoli deputati, se questi sono i vantaggi dell’allargamento, possiamo ora vedere i problemi che restano ancora sul tappeto. Prima di affrontarli, però, vorrei fare una piccola considerazione generale: dobbiamo stare molto attenti a non mettere in pericolo il successo dell’allargamento litigando sui dettagli, come spesso avviene quando si prendono decisioni politiche. L’unificazione dell’Europa deve sempre avere la precedenza sui ristretti interessi nazionali e di settore. Dobbiamo tenere sempre di fronte a noi il grande quadro di insieme e non dimenticare mai le potenzialità di cui ho parlato poc'anzi.

Negli ultimi anni questi dieci paesi hanno fatto progressi enormi. Le relazioni periodiche che la Commissione ha presentato di recente lo hanno riconosciuto in pieno e - voglio sottolinearlo - non si è trattato di analisi indulgenti o ottimiste. La fiducia che la Commissione ha riposto nei paesi dell’allargamento ha basi solide, serie e analitiche. I progressi fatti registrare nel passato sono la prova che tutti i dieci paesi saranno pronti per l’adesione agli inizi del 2004, anche in quei settori nei quali si richiede, ovviamente, di completare il lavoro iniziato.

Tuttavia, benché la nostra fiducia sia totale, la Commissione si è impegnata a monitorare gli ultimi preparativi e l’andamento dei paesi anche dopo l’adesione. A questo fine abbiamo preparato delle clausole di salvaguardia per il mercato interno e per il settore della giustizia e degli affari interni, che sono i settori che la nostra popolazione teme di più, di cui ha più diffidenza. Tali clausole di salvaguardia entreranno

23-10-2002 5

in funzione se gli impegni presi non dovessero essere rispettati nella pratica: è un'eventualità remota ma sempre possibile, e noi ne dobbiamo tenere conto.

Com'è noto, i punti centrali in discussione fra i capi di Stato e di governo saranno le questioni legate al finanziamento, le ultime rimaste ma non certo di piccolo conto. La questione sulla quale si registra il consenso più largo è quella dei trasferimenti netti. Appare chiaro che esiste un accordo unanime su due principi: in primo luogo, al momento dell’adesione, i dieci paesi non dovranno trovarsi in una posizione di contributori netti; in secondo luogo, tutti gli impegni di spesa devono mantenersi entro i limiti, rigorosi, dell'agenda di Berlino. Noi ci siamo attenuti a questi due principi, e perciò penso che non sarà difficile trovare a Copenaghen un accordo sull’ammontare preciso.

Anche per quanto riguarda i fondi strutturali, sembra crescere il consenso su un ammontare annuo pari a circa 25 miliardi e mezzo di euro per gli anni 2004, 2005 e 2006. Francamente, non possiamo offrire di meno ai nostri concittadini. All'interno di questo impegno finanziario, nel 2006 i paesi della coesione - i paesi esistenti - riceveranno fondi pari a 231 euro pro capite, mentre i cittadini dei nuovi Stati membri avranno diritto a 137 euro a testa. Non credo che possiamo avere divaricazioni più forti di questa.

Infine, il problema dei finanziamenti agricoli, a tutti noto. Sono consapevole che alcuni Stati membri attuali hanno espresso delle riserve sulla sostenibilità di bilancio di queste proposte e hanno chiesto ulteriori garanzie. E' legittimo porsi il problema dei futuri assetti finanziari dell’Unione; anzi, ce lo dobbiamo porre. La Commissione mantiene la sua posizione: tutte le proposte che abbiamo fatto sono compatibili con le prospettive finanziarie stabilite a Berlino e non pregiudicano in alcun modo le decisioni future.

Per tutto l’insieme delle questioni finanziarie ancora pendenti, mi auguro che il Consiglio europeo di Bruxelles dia alla Presidenza danese e alla Commissione il mandato di concludere i negoziati in vista della decisione finale di Copenaghen. E' per questo che chiedo a voi un sostegno.

Tuttavia - ed è una postilla finale - un passo importante che dobbiamo fare in quest'ultima fase del processo di allargamento è quello dell'informazione. L'ultimo Eurobarometro, di due giorni fa, ci dice che la metà degli attuali cittadini dell'Unione è a favore dell'allargamento, mentre un terzo si dichiara contrario; gli altri non hanno opinione. Queste cifre sono abbastanza confortanti, da un lato, però sono anche preoccupanti, dall'altro: il 65 percento degli intervistati pensa cioè che l'allargamento provocherà l'aumento del traffico di stupefacenti, del crimine organizzato internazionale e della disoccupazione, che è proprio l'opposto di quello che io ritengo, con serietà e sulla base di analisi, accadrà in futuro.

Perché, allora, l'allargamento viene associato a questi timori? La risposta si trova nell'ultimo dato dello stesso Eurobarometro: solamente il 21 percento della popolazione pensa di essere bene informata sull'argomento, mentre il 79 percento ritiene di non esserlo. E' chiaro, quindi, che noi dobbiamo intervenire sull'informazione oggettiva, seria, profonda. Il gruppo che dichiara di non essere bene informato, come dicono le statistiche, non è necessariamente contrario all'allargamento ha piuttosto, il più delle volte, una posizione indifferente. Tuttavia questa è, per me, la prospettiva peggiore.

Noi dobbiamo convincere i cittadini che l'allargamento sarà una soluzione e non un problema. E' per questo che la Commissione ha lanciato una campagna di informazione rivolta sia agli attuali Stati membri che ai paesi candidati. Il successo dell'allargamento dipenderà quindi dalla nostra capacità di informare correttamente la pubblica opinione e, anche sotto questo aspetto, non possiamo deludere le attese di milioni di europei. Infatti, il futuro della nostra Unione dipende dall'entusiasmo, dalla forza e dall'intelligenza che metteremo negli ultimi sforzi per completare questo processo.

(Applausi)

3-012

Verheugen, Kommission. - Herr Präsident, Herr Ratspräsident, meine sehr verehrten Damen und Herren! Das Signal von Luxemburg, das wir gestern bekommen haben, war stark und positiv. Der Rat hat die Empfehlungen der Kommission akzeptiert, die Verhandlungen mit zehn Ländern abzuschließen. Der Rat hat das getan, weil die Kommission überzeugend darlegen konnte, dass sich unsere Empfehlungen nicht auf eine politische Wunschliste stützen. Es ging uns nicht darum, ein politisch gewünschtes Szenario für realistisch zu erklären, sondern es ging uns darum, zu erklären, was überhaupt realistisch ist.

Die Aussage der Kommission, dass diese zehn Länder zum vorgesehenen Zeitpunkt des Beitritts mit ihren Vorbereitungen fertig sein werden, ist keine grobe Schätzung, sondern sie ist eine solide, auf Kenntnissen, auf Erfahrung und auf dem wirklichen Stand der Vorbereitung beruhende Prognose, die wir voll und ganz vertreten. Ich lege Wert auf die Feststellung, dass die Kommission diese Entscheidung einstimmig getroffen hat und dass alle Kolleginnen und Kollegen in der Kommission, die Verantwortung für das Funktionieren der Politiken tragen, klipp und klar gesagt haben, dass es in ihrem Verantwortungsbereich keine Probleme mehr gibt, die nicht bis zum vorgesehenen Zeitpunkt des Beitrittes gelöst werden können.

Wenn man einmal gegenüberstellt, was in den verbleibenden 12 bis 15 oder 18 Monaten noch getan werden muss und was in den letzten fünf Jahren bereits geschehen ist - nur dann gewinnt man ja das vollständige Bild -, dann erkennt man sehr deutlich, dass es kein übertriebener Optimismus ist, wenn wir sagen: Die Vorbereitungen werden so sein, dass wir unseren

6 23-10-2002

Bürgerinnen und Bürgern sagen können, diese Erweiterung ist so gut vorbereitet, wie es überhaupt möglich war.

Der Rat hat auch die Vorschläge der Kommission im Hinblick auf Monitoring und Schutzklauseln übernommen. Das ist ein sehr wichtiger Punkt. Es geht dabei nicht um Misstrauen gegenüber den neuen Mitgliedern. Wir brauchen hier ein neues Instrument, weil wir eine vollständig neue Lage haben. Inzwischen sind Binnenmarkt und Währungsunion weit entwickelt, fast vollständig verwirklicht. Wir haben es mit Ländern zu tun, die sich in einem Transformationsprozess befinden. Wir hatten noch nie die Situation, dass wir zehn Länder auf einmal integrieren wollen und ein großer Teil von ihnen auch noch in einem Transformationsprozess befindlich ist. Daraus können sich Probleme ergeben, die niemand vorhersehen kann. Deshalb hält die Kommission eine sehr weit gefasste Schutzklausel für richtig, die es uns erlaubt, überall dort einzugreifen, wo unvorhergesehene oder unvorhersehbare Probleme auftauchen sollten.

Vor uns liegt noch eine schwierige Wegstrecke, das ist völlig klar. Aber, das wurde auch gestern wieder deutlich, das politische Momentum ist so stark, dass es uns nach Kopenhagen tragen wird und dass es uns auch in Kopenhagen zum Erfolg führen wird. Es gibt kein einziges Mitgliedsland, das seine Forderungen und Wünsche, die es in diesem Prozess noch gibt, mit einer Vetodrohung verbindet. Es ist wichtig festzuhalten, dass alle 15 sich auch gestern wieder zum Ziel des Abschlusses der Verhandlungen verpflichtet haben. Ich möchte deshalb zwei kurze Erwartungen an den Rat in Brüssel formulieren. Das Mindeste, was wir von den Staats- und Regierungschefs brauchen, ist eine Einigung, die es uns erlaubt, in der Zeit zwischen Brüssel und Kopenhagen die noch offenen Finanzfragen und die noch offenen agrarpolitischen Fragen mit den Kandidatenländern ordnungsgemäß zu behandeln. Die Kommission hält es nicht für möglich, Kompromisse erst in Kopenhagen zu machen, weil wir damit die Kandidatenländer in eine "Friss Vogel oder stirb"-Position bringen würden, und wir müssen doch unsere künftigen neuen Mitgliedsländer auch in ihren demokratischen Rechten ernst nehmen. Der Erweiterungsprozess kann kein Diktat sein, sondern er muss das Ergebnis einer gegenseitigen Vereinbarung, gegründet auf gegenseitiges Vertrauen, sein.

Die Diskussion über die finanziellen Probleme im Zusammenhang mit der Erweiterung bezieht sich im Grunde schon nicht mehr auf die Finanzfragen für die Jahre 2004, 2005 und 2006, sondern in Wahrheit bereitet sich hier bereits die Diskussion über die nächste finanzielle Vorausschau für die Zeit nach 2006 vor. Man muss dafür Verständnis haben, man muss aber auch sagen, dass der Erweiterungsprozess nicht zur Geisel für Positionen genommen werden darf, die erst im Zusammenhang mit der nächsten finanziellen Vorausschau zu diskutieren sind. Und ich glaube auch, dass wir darin übereinstimmen können, dass der 1999 in

Berlin begonnene Weg, auch den europäischen Haushalt unter das Konsolidierungsgebot zu stellen und ihn nicht einfach explodieren zu lassen, natürlich weitergegangen werden muss. Ich freue mich darüber, dass insbesondere Frankreich und Deutschland sich zur Zeit besonders bemühen, auch in bilateralen Kontakten, zu einer Verständigung in dieser Grundfrage zu kommen. Ich glaube nicht, dass sich die Verantwortung, die Deutschland und Frankreich in dieser Frage haben, deutlich von der Verantwortung der anderen unterscheidet, aber richtig ist ganz sicher, dass es immer gut für Europa war, wenn diese beiden Länder bei einem großen, wichtigen, in die Zukunft weisenden europäischen Projekt eine gemeinsame Linie vertreten. Ich würde mich sehr darüber freuen, wenn es gelingt, diese gemeinsame Linie bis zum Beginn des Rates in Brüssel noch zu vervollständigen.

Ich glaube, dass jeder seinen Teil der Verantwortung übernehmen und seinen Teil der Arbeit tun muss. Die Kommission hat ihre Arbeit im wesentlichen bereits getan, doch das heißt nicht, dass wir jetzt die Hände in den Schoß legen können - ich bin noch lange nicht arbeitslos. Jetzt geht es darum, dass alle verstehen, dass dieses Erweiterungsprojekt ein politisches Projekt ist. Ich habe in den letzten Wochen mit einer Reihe von nationalen Parlamenten Kontakt gehabt und sage mit aller Vorsicht: Bestimmte Probleme, auf die ich dort gestoßen bin, haben auch dort etwas mit einem erkennbaren Mangel an Informationen zu tun. Was Präsident Prodi zum Thema Information gesagt hat, ist entscheidend. Ich möchte als Erfahrung aus dem irischen Referendum eine abschließende Bemerkung machen: Es hat sich doch in Irland ganz deutlich gezeigt, dass wir unsere europäische Sache dann voranbringen können, dass wir die Zustimmung der Bürgerinnen und der Bürger dann gewinnen, wenn wir für dieses Europa, für unsere europäische Sache wirklich kämpfen, wenn wir wirklich bereit sind, auf die Menschen zuzugehen und ihnen klipp und klar zu sagen, warum es richtig ist und warum es nötig ist. Es wird nicht gehen, wenn man denkt, das läuft alles von selbst, das läuft alles über die Medien. Die politisch Verantwortlichen in allen europäischen Institutionen, in den Regierungen und in den Parlamenten der Mitgliedstaaten, die wirtschaftlichen, politischen und kulturellen Eliten in allen unseren Mitgliedstaaten müssen jetzt die Verpflichtung auf sich nehmen, in den Dialog mit den Bürgerinnen und Bürgern zu treten.

(Beifall)

3-013

Poettering (PPE-DE). - Herr Präsident, Herr Ratspräsident, Herr Kommissionspräsident, liebe Kolleginnen und Kollegen! Das, was an politischen Zielsetzungen sowohl durch den Rat als auch durch die Kommission - durch Kommissionspräsident Prodi und Kommissar Verheugen - hier dargestellt wurde, findet unsere uneingeschränkte Unterstützung. Aber wir müssen gleichwohl darauf hinweisen, dass die Europäische Union sich in einer sehr ernsthaften

23-10-2002 7

Situation befindet. Die Aussichten für den Gipfel jetzt in Brüssel sind, nach dem, was man hört, nicht sehr rosig.

Ich möchte für unsere Fraktion noch einmal sehr deutlich machen, dass wir immer als Zeitplan vorgesehen hatten, die Verhandlungen bis Ende dieses Jahres 2002 abzuschließen, dann im März oder April die Verträge zu unterzeichnen und die Beitritte im Jahre 2004 zu formalisieren, so dass die Beitrittsländer sich an den Europawahlen des Jahres 2004 beteiligen können.

Nun hat Herr Kommissar Verheugen gerade von Deutschland und Frankreich gesprochen. Ich stimme dem zu, dass es wichtig ist, dass sich diese beiden Länder verständigen. Aber ich halte es - und unsere Fraktion hält es - für einen schweren politischen Fehler, dass jetzt neue Bedingungen an den Abschluss der Verhandlungen geknüpft werden, dass man jetzt zunächst einmal einen neuen Finanzrahmen für die Jahre nach 2006, vielleicht sogar schon vorher, haben will. Ich möchte darauf hinweisen - der Kollege Böge als Haushaltsexperte hat es mir noch einmal bestätigt -, dass die Anpassung der Finanziellen Vorausschau und damit die Bereitstellung der für die Erweiterung erforderlichen Mittel zwischen 2004 und 2006 nach Artikel 25 der Interinstitutionellen Vereinbarung nur auf Vorschlag der Kommission und mit einer qualifizierten Mehrheit im Rat sowie der absoluten Mehrheit der Mitglieder und drei Fünftel der abgegebenen Stimmen im Europäischen Parlament beschlossen werden kann.

Hier ist also auch das Parlament im Spiel. Ich hoffe sehr, dass es gelingt, jetzt in Brüssel zu einem Ergebnis zu kommen, wie der Ratspräsident Haarder und auch Herr Verheugen es gesagt haben. Denn wenn es in Brüssel zu keinem Ergebnis kommt, dann wird es eine Verzögerung der Verhandlungen geben. Ich muss für unsere Fraktion sagen, wir halten es für unverantwortlich, wenn es zu einer Verzögerung der Verhandlungen kommt und diese Verhandlungen Ende dieses Jahres nicht abgeschlossen werden können. Deswegen ist es ein großer politischer Fehler, dass jetzt diese neuen Bedingungen auftauchen. Man hätte darüber sehr viel früher reden können. Es wäre tragisch, wenn die Beitrittsländer am Ende die Leidtragenden dessen wären, dass man sich innerhalb der Europäischen Union bisher nicht geeinigt hat.

Ich stimme dem voll zu, was auch Herr Kommissar Verheugen gesagt hat, nämlich dass die Beitrittsländer ihre Pflicht in den letzten Jahren getan haben. Aber wir in der Europäischen Union haben durch das Verschulden einiger Mitgliedsländer das Notwendige nicht getan. Es wäre ein Vertrauensbruch gegenüber den Beitrittsländern, wenn wir jetzt in Brüssel zu keinem Ergebnis kämen. Ich fordere alle Beteiligten auf, sich in Brüssel zu einigen und der dänischen Ratspräsidentschaft ihre Aufgabe zu erleichtern, damit wir dann bis Kopenhagen die Verhandlungen abschließen können.

Es wurde von der Information der Bevölkerung gesprochen. Ich kann nachdrücklich unterstreichen, was

Herr Kommissionspräsident Prodi und auch Herr Kommissar Verheugen dazu gesagt haben. Herr Kommissar Verheugen, es wäre wichtig für das Parlament, auch mal zu hören, wie die Mittel, die der Kommission für die Informationsarbeit zur Verfügung gestellt werden, nun tatsächlich eingesetzt werden, um unsere Bevölkerung, die wir natürlich auf diesem Wege mitnehmen müssen, besser darüber zu informieren, wie wir diese Mittel einsetzen.

Es wird in Brüssel auch die Rede von Kaliningrad sein - Herr Ratspräsident Haarder hat davon gesprochen. Für uns ist wichtig, dass wir bei aller Notwendigkeit, die Probleme des Transits für Russland zu lösen - dass Russland daran ein großes Interesse hat, steht hier außer Frage -, sicherstellen, dass Litauen nicht den Eindruck bekommt, dass wir nun auf der Seite der Europäischen Union etwas über den Kopf Litauens hinweg entscheiden, sondern Litauen muss in seinem Empfinden für die Souveränität bestärkt werden. Alles, was am Ende beschlossen wird, muss natürlich die Zustimmung Litauens finden. Es müssen auch die Kriterien von Schengen eingehalten werden. Auf dieser Grundlage - auch im Hinblick auf die Sicherheit - raten wir natürlich zu Flexibilität, um eine Lösung mit Russland zu finden.

Aber es geht nicht nur um den Zugang zur Region Kaliningrad. Dahinter steht natürlich das große Russland. Es gibt auch andere Probleme an Grenzen. Denken Sie beispielsweise an den kleinen Grenzverkehr zwischen Polen und der Ukraine oder an den Grenzverkehr zwischen der Slowakei und Ungarn und der Ukraine - ich empfehle uns, dass wir auch dort einerseits natürlich die Sicherheit garantieren müssen, dass wir es auf der anderen Seite aber durch flexible Lösungen auch möglich machen, dass die Menschen auf beiden Seiten der Grenze sich begegnen können.

Sie werden in Brüssel einen Bericht vom Präsidenten des Konvents, Valéry Giscard D'Estaing, hören. Für unsere Fraktion und auch für unsere Partei der Europäischen Volkspartei (Christdemokraten) und der europäischen Demokraten ist der Zeitrahmen klar - wir haben das jetzt auf unserem Kongress bestätigt. Wir wollen ein Ergebnis des Konvents bis Ende Juni 2003, dann eine kurze Regierungskonferenz, so dass wir unter italienischem Vorsitz bis Ende des Jahres 2003 dann zu einem Vertrag von Rom oder zu einer Verfassung von Rom, einem Grundvertrag der Europäischen Union kommen können. Deswegen ist unsere Forderung an alle Beteiligten: Seien wir ehrgeizig, damit wir diesen Zeitrahmen einhalten und das historische Projekt sowohl der Erweiterung als auch einer Verfassung für Europa in dem uns vorgegebenen Zeitrahmen verwirklichen können.

Dieses ist unsere gemeinsame Pflicht für eine gute Zukunft unseres europäischen Kontinents.

(Beifall)

3-014

8 23-10-2002

Barón Crespo (PSE). - Señor Presidente, Señor Presidente del Consejo, Señor Presidente de la Comisión, Señor Comisario, Señorías, enfocamos el debate sobre la próxima Cumbre de Bruselas con un cierto optimismo.

El Presidente del Consejo, el Primer Ministro danés, Sr. Rasmusen, cuando tuvo el gesto de cortesía de invitarnos a la Conferencia de Presidentes a Copenhague, nos habló de las tres fases de la Presidencia danesa. Sabíamos que había que superar las elecciones en varios países miembros (Suecia, Francia y Alemania) y el referéndum irlandés. Y ahora comienza la segunda fase.

Hace falta que en Bruselas se despejen algunas incógnitas y que se llegue a acuerdos para poder preparar con tiempo -como ha dicho el Comisario Sr. Verheugen- la Cumbre de Copenhague. Es muy importante.

En primer lugar, voy a referirme a la cuestión que me parece más decisiva: que seamos capaces, no sólo de hablar de negociaciones y de dinero, que siempre es importante, sino también de dar un impulso político, una visión, a todo este proceso. Cuando uno se va a casar, las capitulaciones matrimoniales pueden ser importantes. En el mundo de Hollywood, hay matrimonios entre estrellas de cine que celebran contratos de más de 100 páginas. También es importante saber en qué casa se va a vivir, y la Convención tiene ahí su trabajo. Pero nuestro problema principal en la Unión, no en los países de la ampliación, es conseguir suscitar un entusiasmo político y una visión histórica. Ésta es una responsabilidad de la Comisión, del Consejo y también de todos nosotros, del Parlamento.

Me parece que es lo más decisivo, y yo diría que es el punto en el que hay mayor déficit en este momento. Se ha hablado del presupuesto, que es el resumen de las políticas. Según mi experiencia personal en el proceso de integración de mi país -también de Portugal- en la Unión Europea, los temas presupuestarios fueron muy importantes y definieron el cuadro actual, la Cumbre de Bruselas de 1988, la reforma MacSharry y la Cumbre de Edimburgo. Creo que hay que partir del hecho de que es bueno que haya perspectivas financieras -yo fui el ponente del Parlamento cuando se propusieron las primeras-, pero éstas no deben ser un corsé. Tienen que interpretarse en función de un principio político esencial: el presupuesto se aprueba anualmente.

Mi Grupo piensa que no podemos esperar hasta 2006, porque hay cuestiones importantes que resolver. La primera, como ha dicho el Presidente Prodi, es que los países candidatos no sean contribuyentes netos. Éste es un aspecto absolutamente fundamental, no sólo de presentación, sino de manifestación de solidaridad. En segundo lugar, hay que hablar del 80 % del presupuesto. La Comisión ha hecho una propuesta, que mi Grupo considera interesante y que hay que debatir, que no se refiere a cambiar el techo en la política agrícola común, sino a darle a ésta una posibilidad de futuro y, sobre

todo, a introducir criterios de desarrollo sostenible y de solidaridad, de los que esta política carece. Por eso, tenemos la responsabilidad de hacer frente a estos problemas en este momento, sin esperar a 2006.

Lo mismo ocurre con los Fondos Estructurales, que son una manifestación de la cohesión económica y social, no total, pero sí un apoyo importante a la modernización de estos países, como ya lo ha sido para otros, como Irlanda -país del Presidente-, España -mi país-, Portugal, etc.

Tenemos que hacer el esfuerzo de pensar cómo podemos alcanzar mejores acuerdos que nos permitan defender nuestros intereses y, al mismo tiempo, extenderlos a los países candidatos. Es algo que no podemos relegar hasta 2006. Tenemos que afrontarlo ahora, y es importante que en la Cumbre de Bruselas se logren acuerdos entre Francia y Alemania, desde luego -no es bueno que un país se aísle del conjunto comunitario-, pero también entre el conjunto de socios actuales. Ésta es también una señal muy importante.

Por último, Señor Presidente, en este caso tenemos que hablar ya con los países candidatos sabiendo que estamos en vísperas de una decisión que comporta un destino compartido de futuro. Y también tenemos que hacer un esfuerzo conjunto en el Parlamento para poder respetar un calendario complejo que es una carrera de obstáculos que tiene que superarse con una voluntad política común.

(Aplausos)

3-015

Watson (ELDR). - Mr President, if the Treaty had been rejected by your countrymen, this week's Council would have been marred by recrimination and disarray. Due in no small part to your efforts, Ireland's 'yes' vote has put us back on track for Europe to be reunited in 2004.

The decisions that remain will not be easy. As our esteemed former colleague the President-in-Office has said, decisions involving money rarely are. But the Heads of State and Government must not allow themselves to flunk this historic opportunity by fighting over how to pay the bill.

My group believes that enlargement can be financed under the financial arrangements agreed in Berlin. Some shifting between the different headings should be possible, within the overall limits. The final package must guarantee that new Member States will not be net contributors before 2007. Otherwise we will feed resentment and face the risk of more cliff-hanger referenda in the aspirant countries.

Inevitably, the major area of disagreement is the common agricultural policy. While the Liberal Group does not regards CAP reform as a precondition for enlargement, it is clear that significant reform of our farm policies is essential to the success of enlargement and also for other reasons.

23-10-2002 9

I hear that President Chirac expects the United Kingdom to bring its budget rebate into play, while he refuses to countenance reform of his farm policies before 2006. We support the Commission's proposals to phase in income support to farmers for the new Member States, but we also expect all existing Member States to commit themselves to far-reaching reform of the CAP, as proposed in the mid-term review.

The second major area of concern is the readiness of the applicant states to live within the disciplines of the single market and respect the European Union's values. We share the concern expressed in the Commission's progress report about corruption in a number of these countries and the need for progress in implementing EU legislation, particularly in the field of justice and home affairs. That is why it is right that there should be a reinforced monitoring system to ensure that countries fulfil their commitments.

The President of the Commission called for enthusiasm and intelligence. Commissioner Verheugen's approach has demonstrated the latter, but a touch more enthusiasm in the Council for enlargement and for the new Europe it heralds would not go amiss.

(Applause)

3-016

Sjöstedt (GUE/NGL). Herr talman! Kandidatländerna har nu ägnat många år och hårt arbete åt att anpassa sig till Europeiska unionen. De har rätt att förvänta sig att EU gör sin del av arbetet och att inga hinder reses nu mot att de tio länder som kommissionen pekar ut kan komma in i Europeiska unionen som planerat. Det vore en ödets ironi om det blir oenighet inom EU som skjuter upp utvidgningen.

Vår partigrupp delar inte uppfattningen att Nicefördraget var en absolut förutsättning för utvidgningen. Det hade gått att utvidga EU ändå med det gamla fördraget som grund. Nicefördraget handlar framför allt om att stärka överstatligheten och att öka de stora ländernas makt inom EU-systemet. Dessutom finns det ett problem med Nicefördraget i fördelningen av makt till de nya länderna. Tjeckien och Ungern är faktiskt diskriminerade vad gäller antalet platser i Europaparlamentet. Detta, menar vi, borde justeras i anslutningsfördraget.

Förhandlingarna måste sägas ha gått bra ur EU:s synvinkel. Kandidatländerna har arbetat hårt på att överta EU:s regelverk. Det viktiga nu är att det inte bara blir ett övertagande på papperet utan också i praktiken, och då inte bara när det handlar om den inre marknaden utan också när det handlar om miljö och om sociala rättigheter för arbetstagarna. Frågan är om inte EU också måste anpassa sig till att vara en union med tio nya medlemmar. Jag menar att mer borde ha gjorts. Det är vår egen oförmåga att reformera jordbrukspolitiken som nu har lett oss till en situation där de nya medlemsländerna faktiskt kommer att behandlas betydligt sämre än de tidigare medlemmarna under en

ganska lång tidsperiod. Det är inte acceptabelt. Denna diskriminering bör bli så liten och så kortvarig som överhuvudtaget är möjligt.

Även på andra områden måste vi kunna se över vår egen politik så att den passar utvidgningen. Schengenavtalet är ett område där avtalets hårda gränskontroller riskerar att blir ett allvarligt hinder i samarbetet för nya medlemmar och för länder som inte är på väg in i Europeiska unionen.

När det gäller Kaliningradområdet vill vi se en lösning där ryska medborgare skall kunna resa mellan olika delar av sitt land utan visumtvång.

När det gäller arbetsmarknaden menar vi att man skall behandla alla lika. Det är avgörande att man respekterar arbetstagarnas rättigheter i varje land från första dagen, så att man inte skapar en situation med social dumpning eller där arbetstagarna från kandidatländerna diskrimineras på arbetsmarknaden. Därför beklagar vi att kommissionen i praktiken har ifrågasatt detta genom ett rättsfall i Finland där man ifrågasätter att finska avtal gäller i Finland från dag ett.

Det viktiga nu är att undvika att utvidgningen skapar ett A-lag och ett B-lag i Europeiska unionen. Då krävs det också att vi kan förändra unionen. Självklart har också kandidatländerna ett val. De kan rösta ja. De kan rösta nej. Väljer de att rösta nej är alternativet nära samarbete med Europeiska unionen.

3-017

Schroedter (Verts/ALE). - Herr Präsident! Ein historischer Prozess, die Gelegenheit für Frieden und Stabilität auf unserem Kontinent - beeindruckender können die Worte nicht sein. Ich wünschte, dass ein wenig von diesem historischen Geist und dem Bewusstsein für die Gelegenheit auf dem Gipfel von Brüssel zu spüren ist, damit er nicht zu einem Teppichhändlerbasar degradiert, denn genau das ist zu befürchten. Es muss dort die Bereitschaft herrschen, die Probleme zu lösen und nicht wieder zu vertagen. Die beeindruckende Leistung der Beitrittsländer wird dem Rat keine andere Wahl lassen, als zehn Kandidaten die Beitrittsreife zu bescheinigen.

Der Mangel an Solidarität allerdings und der Reformunwille in den Mitgliedstaaten wird für das Zusammenleben in einer erweiterten Union immer mehr zum Problem. So wird mit größter Selbstverständlichkeit darüber diskutiert, dass die Beitrittsländer in Zukunft in der Europäischen Union den britischen Rabatt finanzieren, ihnen selbst bleibt ein solcher jedoch verwehrt. Das ist einmalig in der Geschichte der Europäischen Union. Bisher wurde in Nettozahlersituationen im ersten Jahr ein Rabatt für alle gewährt. Der Vorschlag der Kommission und der Präsidentschaft, ihnen ein Jahr Strukturfonds mehr zu zahlen, wird von den EU-15 wohlwollend begrüßt. Warum denn? Weil aufgrund der fehlenden Absorptionskapazität das Geld am Ende in die Kassen der EU-15 zurückfließt. Das ist nicht die Solidarität, die

10 23-10-2002

die Union braucht. Einer Fortsetzung der "Sparkassenerweiterung" erteilen wir als Verts/ALE-Fraktion eine klare Absage.

Ein Wort zur Agrarpolitik: Der Reformunwillen hier stinkt einfach zum Himmel, und er ist den Bürgerinnen und Bürgern in der Europäischen Union nicht mehr zu vermitteln. Eine Reform ist nicht nur wegen der Erweiterung nötig, sie ist an sich überfällig. Dies weiter zu vertagen, ist absurd. Die Direktbeihilfen in diesem Umfang ohne Konditionen haben sich einfach überlebt und sind in einer erweiterten Union nicht mehr machbar. Wir müssen die Agrarreform jetzt beginnen und sie für 2007 gemeinsam zu einem fairen Konzept der EU-25 weiter entwickeln. Das Beibehalten von Privilegien darf nicht zu einer neuen Bedingung für die Erweiterung werden.

Ein Wort zum irischen Ja: Die Iren haben Ja zum Nizza-Vertrag gesagt und haben damit die größte Hürde für die Erweiterung beiseite geräumt. Aber die institutionelle Reform der Europäischen Union steht noch aus. Der Nizza-Vertrag hat die EU nicht wirklich vorangebracht. Demokratie und Entscheidungsfähigkeit müssen erst hergestellt werden, und das liegt in der Hand des Konvents. Ich plädiere deshalb dafür, dass der Vertragsentwurf des Konvents unbedingt 2003 anzunehmen ist. Die Funktionsfähigkeit ist keine Vorbedingung, aber sie ist eine Notwendigkeit für die erweiterte Union. Kommissionspräsident Prodi hat erwähnt, dass es eine mangelnde Zustimmung der Bevölkerung gibt. Ja, warum denn? In der EU mangelt es einfach an Transparenz und Demokratie, und das muss sich ändern!

(Beifall)

3-018

Collins (UEN). - Mr President, I wish the Danish presidency well in the run-up to the EU Summit this week in Brussels. Enlargement, being the main subject on the agenda, has been very much at the heart of the referendum campaign on the Nice Treaty in my country.

The other issue - Kaliningrad - is also directly linked to enlargement. I welcome the measures proposed by the Commission to ease the direct transit of goods and people between Kaliningrad and the rest of Russia.

All of us have benefited from the in-depth and often intense debate on enlargement that has just taken place in my own country. The decision taken by the people of Ireland underlines their strong commitment to European integration and enlargement of the European Union. I welcome the fact that their decision clears the way for the conclusion of the accession negotiations for the first new Member States.

I support what Mr Poettering said. There must be no new conditions introduced or strings attached at this stage in the negotiation accessions. That would be a recipe for disaster.

The lesson we can all learn from the recent debate during the Irish referendum campaign should not be taken lightly. I endorse very strongly what President Prodi and Commissioner Verheugen have said on the need to keep people informed. The Irish electorate are making it clear that they will not be patronised or taken for granted by the political leaders and governments of the Member States, or by Brussels.

It is frightening to hear President Prodi say that almost 80% of respondents in a recent poll had no idea what was going on. Mr Haarder said earlier that there is an exciting debate in progress in the Convention. It may be exciting to insiders, but outside, as he well knows, it is hardly mentioned in the newspapers. Remember that when we hold a referendum on this in the near future, the issues we will be asked to decide on will be of far greater complexity and importance than those related to Nice. And we recently had great difficulty reaching a decision on that.

3-019

Bonde (EDD). - Hr. formand, som man spørger får man svar. Irland har høstet et stort ja til flere jobs, neutralitet og udvidelse, men der er hverken jobs eller neutralitet i Nice-traktaten, og hvadenten irerne havde stemt ja eller nej, vil udvidelsen ske ved, at man tager erklæring nr 20, og flytter ansøgerlandenes stemmer i Rådet og pladser i Parlamentet ind i tiltrædelsesaftalerne. Det vil jeg stemme for her i salen, men fremtidens historikere skal vide, at man gjorde et folk fortræd. Irland er det mest EU-positive land, som findes. Irerne stemte nej. I stedet for at give andre folk chancen for at udtale sig, trynede man så irerne på plads med en konstrueret påstand om, at de ellers vil standse udvidelsen.

Indtil nu har jeg kun talt positivt om det danske rådsformandskab. I dag må jeg beklage, at den danske rådsformand var med til at bedrage de irske vælgere. Ville hr. Fogh have standset udvidelsen efter et irsk nej? Han ville nok have taget et andet forslag op af skuffen og sikret udvidelsen uden Nice-traktaten. Det bedste, der kan siges om den traktat, er, at den kun skal holde i et år eller to. Så vil et nyt grundlag komme til afstemning fra det igangværende konvent. Nice-traktaten er det hidtil værste makværk. Jeg har udgivet den i konsolideret form, men kan absolut ikke anbefale bogen.

Nice er ikke velegnet til at sikre folkelig støtte i ansøgerlandene. Nice fjerner landenes ret til selv at vælge deres kommissær til fordel en flertalsudnævnt EU-regering. Fjern den anstødssten nu og erklær, at Kommissionen fortsat skal have en repræsentant fra hver medlemsstat. De irske vælgere har absolut ikke udtalt sig for at fjerne deres kommissær. Indholdet i Nice-traktaten har dårligt været diskuteret denne gang, og man har behændigt undgået, at irerne kunne få kendskab til Giscards første forfatningsudkast. Det blev fremlagt på et lukket møde i torsdags. Kopierne var nummererede og blev samlet ind igen. Giscard har en kur mod folkeafstemninger: Hvis et land stemmer nej næste gang, kommer det ikke med. Stem ja eller forsvind. Lande, der tillader deres befolkning at stemme nej, vil man ikke

23-10-2002 11

længere tage hensyn til. EU-staten kommer før vælgerne. I Giscards demokrati kan man vælge mellem at stemme ja eller ja tak. Nej tak, hr. formand.

3-020

President. - I will not abuse the privileges of the Chair by allowing myself the comment I would like to make, Mr Bonde.

3-021

Gollnisch (NI). – Monsieur le Président, Messieurs les Présidents du Conseil et de la Commission, chers collègues, le Conseil est à la veille d'entériner la liste des dix candidats qui, selon la Commission, sont aptes à entrer dans l'Union européenne dès le 1er janvier 2004. Mais il y a un problème: ni vous, ni eux ne sont prêts.

La Commission avoue elle-même que seulement deux pays sur dix ont une économie capable de résister à la concurrence et des structures administratives et juridiques capables de faire appliquer ou respecter le droit communautaire. Elle parie que les autres seront au niveau dans treize mois. C'est un peu court comme analyse et comme délai.

L'Union européenne n'est pas non plus prête à accueillir ces pays, et je ne parle pas ici des dangereuses spéculations institutionnelles de la Convention. Je parle du manque total de réflexion de fond. Personne, parce qu'il existe un interdit quasi religieux touchant le sacro-saint acquis communautaire, ne s'est demandé si une Europe à vingt-cinq devait faire les mêmes choses que l'Europe à six, neuf, douze ou quinze. Du coup, vous êtes prêts à faire de ces pays des membres de seconde classe. Personne ne s'est non plus interrogé sur les coûts financiers ou autres en termes de chômage, de déstructuration économique et sociale. Regardez le bilan de la réunification allemande douze ans après: la fracture sociale et économique existe toujours malgré des transferts de l'Ouest vers l'Est estimés à plus de 850 milliards d'euros sur cette période.

Enfin, le sommet de Bruxelles va aussi s'interroger sur l'ouverture avec la Turquie de négociations d'adhésion. La Turquie est un grand pays, un pont entre l'Europe et l'Asie, mais elle n'est pas européenne, ni géographiquement, ni linguistiquement, ni culturellement. Pourquoi donc, dès lors, le lui faire croire? Est-ce à cause du chantage d'Ankara sur l'avenir de Chypre, ou à cause de l'incroyable arrogance de Washington qui s'est indignée de ce que son allié turc n'ait pas figuré dans la liste des États admis à l'adhésion par la Commission? Nous n'avons pas à supporter ici les conséquences de la politique proche-orientale du gouvernement américain.

En un mot, cette Europe qui sacrifie les intérêts des nations à des oligarchies qui ne sont pas conformes à ses propres intérêts, nous n'en voulons ni pour notre pays, ni pour nos frères de l'Est. Ils sortent du cauchemar communiste. Ce n'est pas pour aliéner leur liberté au profit d'un nouvel empire.

3-022

Sudre (PPE-DE). – Monsieur le Président, l'approbation par le peuple irlandais, dimanche dernier, de la ratification du Traité de Nice est une très bonne nouvelle puisqu'elle permettra à l'Union de se préparer à l'élargissement historique aux pays d'Europe centrale et orientale ainsi qu'à Chypre et à Malte.

La présidence danoise de l'Union vient d'indiquer qu'elle prolongerait, si nécessaire, le Sommet qui doit se tenir à Bruxelles les 24 et 25 octobre prochain, pour aller au terme d'un ordre du jour particulièrement chargé, comme le Président Prodi l'a rappelé tout à l'heure.

Le commissaire Verheugen a regretté, lundi dernier, que la France ne se montre pas plus flexible sur la possibilité de réduire les aides directes aux agriculteurs, avant de décider le volume d'aide à prévoir pour les agriculteurs des futurs nouveaux membres, et a estimé que l'explosion des dépenses agricoles faisait de la PAC une cible logique pour faire des économies. Me permettrais-je de dire respectueusement au commissaire que cet avis me semble bien peu équilibré.

Le président Jacques Chirac a appelé hier à la recherche d'une solution acceptable par tous pour le financement de l'élargissement de l'Union européenne, et ce en conclusion d'une réunion de travail avec le président en exercice du Conseil, M. Rasmussen. Selon la France, cette solution doit passer par l'examen et le plafonnement de toutes les dépenses prévues dans le budget de l'Union. C'est par une remise à plat et un juste équilibre des efforts financiers de tous les États membres que nous parviendrons à une solution acceptable, par tous, pour réaliser l'élargissement dans les meilleures conditions.

Je suis certaine que la France est de bonne volonté et fournira sa part des efforts requis pour qu'une solution équitable soit trouvée au plus vite. Mais il ne saurait s'agir pour autant, de sacrifier telle ou telle partie de notre population, en l'occurrence les agriculteurs et le monde rural. L'effort financier légitimement attendu doit impérativement être réparti de façon juste entre tous les États membres de l'Union européenne.

3-023

Lage (PSE). - Senhor Presidente, Senhores Deputados, Senhor Presidente do Conselho e Senhor Presidente da Comissão, em 1957, face ao imenso bloco soviético, a Europa dos fundadores era, segundo a expressão de Paul Valéry le petit cap au bout de l'Asie. Menos de cinquenta anos depois a União Europeia tornou-se na terceira potência mundial em população, rivaliza com os Estados Unidos quanto ao produto interno bruto e é a primeira potência comercial do mundo. A União Europeia é o único caso na História de uma potência que cresce pela adesão voluntária dos seus vizinhos. Este exemplo extraordinário que a Europa dá tem que ser retido quando se faz o alargamento a mais dez países.

No entanto, não basta crescer no corpo, é também necessário crescer no espírito, crescer no espírito europeu, esse espírito europeu que o filósofo alemão

12 23-10-2002

Karl Jaspers caracterizava como sendo "o sentido da História, da Ciência e da Liberdade". Acrescentemos-lhe a solidariedade. É preciso desenvolver o espírito europeu e impedir que na próxima cimeira de Bruxelas esse espírito europeu seja desacreditado por negociações e egoísmos nacionais ridículos, por disputas sobre quem deve pagar mais ou quem paga menos. Isto não significa que a oferta financeira a fazer aos países da adesão não seja algo de muito importante e significativo. E não significa que o financiamento futuro da União deva ter um carácter redistributivo. Uma União que tem tantas desigualdades no seu território tem que se preocupar com isso.

Mas não podemos fazer confusões. O Senhor Presidente Jacques Chirac não tem razão. A PAC é uma política injusta, desequilibrada e ruinosa sob o ponto de vista ecológico. Não pode ser comparada com a política de coesão, essa, sim, uma política justa e uma política de reforço da unidade interna da Europa. Comparar as duas políticas é um erro grave.

Finalmente, Senhor Presidente, temos de considerar o caso da Turquia: a mais elementar lealdade impõe à União Europeia que estabeleça um calendário de negociações com a Turquia. Não valem os argumentos linguísticos, culturais ou religiosos para afastar a Turquia da Comunidade Europeia, quando este país espera há tantos anos consegui-lo e tem feito esforços nesse sentido. Trata-se de lealdade e de honestidade da União Europeia perante os seus interlocutores.

3-024

Suominen (PPE-DE). - Arvoisa puhemies, arvoisat komission ja neuvoston edustajat, puutun ainoastaan niihin ongelmiin, joita kaliningradilaisille syntyy kauttakulusta, ja niihin esitettyihin ratkaisumalleihin. Komission ehdottama kauttakulkulupa eli niin sanottu Kaliningradin passi on mielestäni hyvä ratkaisu molemmin puolin. Se antaa Kaliningradin venäläisille normaalia viisumikäytäntöä helpomman mahdollisuuden matkustaa omaan emämaahansa, mutta se turvaa myös Liettuan suveneriteetin. Myös junakäytävävaihtoehtoa on esitetty. Tämä ajatus ei kuitenkaan vastaa nykytodellisuutta. Kysyä sopii, kuinka moni nykyisistä jäsenvaltioista hyväksyisi sen, että oman maan läpi kiitäisi juna, joka tulisi toisesta Euroopan unioniin kuulumattomasta valtiosta ja jonka matkustajia sillä ei olisi mitään mahdollisuuksia kontrolloida. Hyväksyisikö Belgia, Espanja, Italia tai Ranska tällaisen?

On hyvä, että neuvostolla on eilisen jälkeen yhteinen kanta kaliningradilaisten kauttakulusta. Kantojen muodostamista tutkiessani olen havainnut, että mitä kauempana jokin nykyinen jäsenvaltio sijaitsee Kaliningradista, sitä epärealistisempia näkökohtia se on esittänyt ongelman ratkaisuun. Tämä on suoraan sanoen vastuutonta sooloilua. Venäjän taholta esiin heitetty ajatus yleisestä viisumivapaudesta EU:n ja Venäjän välillä on valitettavasti myös saanut tukea joistakin jäsenvaltioista. On valitettavaa havaita, että sen mukanaan tuomia haittoja tai vaaroja ei kyetä realistisesti näkemään. Jos viisumipolitiikkaa halutaan

lähteä höllentämään radikaalisti, niin eikö silloin pitäisi aloittaa Turkista, joka on sentään statukseltaan ehdokasvaltio. Yleinen viisumivapaus ei ole tämän päivän asia. Siksi sellaisen lupaaminen vaikkapa vain jonkin yksittäisen EU-valtion osalta on harkitsematonta, ja pelkään pahoin, että pelkästään siitä käytävä keskustelu vaurioittaa unioniin pyrkivissä maissa kansalaisten EU-myönteisyyttä.

Sen sijaan olen ehdottomasti sellaisen Venäjä-politiikan kannalla, joka tukee Venäjän kehitystä pitkällä tähtäimellä ja luo näin edellytyksiä joskus siirtyä viisumivapauteen. Muuten toteaisin, että venäläisille kannattaisi ehdottaa, että kun he ovat luopuneet Leninistä Leningradissa, Stalinista Stalingradissa, niin miksi he yhä edelleen tahraavat keskeistä eurooppalaista kulttuurialuetta Mihail Kalininin nimellä. Immanuel Kantin Königsberg pitäisi palauttaa kunniaan.

Lopuksi haluaisin puuttua eurobarometriin. Komissio on aivan oikeassa siinä, että meidän pitää jakaa tätä valistusta, mutta kansalaisista 70 prosenttia odottaa kuulevansa totuuksia ja informaatiota kansallisilta hallituksilta. Miksi ne eivät tee mitään? Tämä ei ole oppositiopuheenvuoro, olen hallituspuolueen jäsen Suomessa.

3-025

Andreasen (ELDR). - Hr formand, tak for redegørelserne fra Rådet og Kommissionen og også et stort tillykke og tak til det irske folk, som fik ryddet en stor sten af vejen for udvidelsen i lørdags. Det glæder mig, at såvel Kommissionens formand, Prodi og kommissær Verheugen sluttede deres inspirerede indlæg med at tale om information med udgangspunkt i de seneste Eurobarometer-undersøgelser. Kun hver femte europæer føler sig godt eller meget godt informeret. Det er ikke behagelig læsning. Det er heller ikke overraskende, for vi har kendt til problemet i mange år. Jeg har sagt det før i denne sal, og jeg siger det gerne igen: EU's informations- og kommunikationspolitik skal forbedres. Vi skal være parate til - som hr. Poettering var inde på - at finde de nødvendige midler. Information er baggrunden for forståelse og dermed for den folkelige opbakning og forankring, som EU skal have.

I udvidelsesforhandlingerne har vi nu passeret et "point of no return" og der må ikke stilles nye krav. Der er brug for en radikal reform af landbrugspolitikken, ja, men lad os nu først få det hele på plads. Jeg glæder mig over resultaterne fra udenrigsministrenes møde i Luxembourg i de sidste par dage, og særlig glædeligt er det, at der er opnået enighed om, at ingen af de nye ansøgerlande under nogen omstændigheder kan blive netto-bidragyder i starten af deres medlemsskab af EU. Alt andet havde også været urimeligt. Jeg har tillid til, at Rådet med det danske formandskab i spidsen kan gennemføre denne store historiske opgave i København i december.

3-026

Σουλαδάκης (PSE). – Κύριε Πρόεδρε, αύριο και μεθαύριο στις Βρυξέλλες είμαι σίγουρος ότι θα γίνει το προτελευταίο θετικό βήμα πριν από την Κοπεγχάγη σε

23-10-2002 13

σχέση με αυτή την εξαιρετική πολιτική της Ευρωπαϊκής Ένωσης, την πολιτική της διεύρυνσης με δέκα χώρες.

Αυτό το βήμα πρέπει να γίνει με αποφασιστικότητα, ρεαλισμό και με υπέρβαση όποιων μικροαντιλήψεων. Τα επόμενα βήματα δεν πρέπει να οδηγούν τα πρώτα, τα πρώτα πρέπει να καθορίζουν την εξέλιξη. Θα ήθελα να κάνω δύο, τρία μόνο σχόλια μια και ο χρόνος είναι πολύ περιορισμένος.

Πρώτον το Καλίνιγκραντ. Είναι σαφές ότι εκεί πρέπει να δοθεί λύση, όχι γόρδιου δεσμού αλλά χρυσής τομής που σημαίνει αρμονία, ορθολογισμό, λειτουργικότητα, σεβασμό και λαών και κρατών.

Δεύτερον, σε σχέση με τον προϋπολογισμό που συζητιέται πάρα πολύ. Δεν πρέπει να είμεθα μίζεροι και κακομοίρηδες και δεν πρέπει να ξεχνάμε ότι οι χώρες με τις οποίες θα διευρυνθεί η Ευρωπαϊκή Ένωση έχουν υψηλό ανθρώπινο δυναμικό, αλλά δυστυχώς περιορισμένους πόρους. Αλλά το υψηλό ανθρώπινο δυναμικό καθορίζει την ανάπτυξη και εκείνη πρέπει να δούμε.

Τρίτον, σε σχέση με άλλα ζητήματα τα οποία καθορίζονται για προοπτικές και αποφάσεις. Η Ευρωπαϊκή Ένωση και των 15 και των 25 και οποιωνδήποτε άλλων πρέπει να παραμείνει χώρος κοινωνικής συνοχής, ανάπτυξης, δημοκρατίας. Υπό την έννοια αυτή, είναι σαφές ότι οι όποιες λύσεις δοθούν στα ζητήματα προϋπολογισμού πρέπει να καθορίζονται απ' αυτές τις προτεραιότητες. Πρέπει να καθορίζονται δηλαδή από την διατήρηση μιας φυσιογνωμίας της Ευρωπαϊκής Ένωσης που θα έχει σχέση με τις αξίες που ήδη έχουμε κατακτήσει και πρέπει να συνεχισθούν, πρέπει να καθορίζονται από τις προτεραιότητες των λαών και όχι από μικροπολιτικές αντιλήψεις, που σε τελική ανάλυση είναι πρόσκαιρες και έχουν σχέση καμιά φορά και με διαφόρους ανταγωνισμούς που δεν οδηγούν πουθενά.

Υπό την έννοια αυτή, είμαι σίγουρος ότι οι δύο επόμενες ημέρες θα προσθέσουν δύο νέα θετικά βήματα και πρέπει εμείς που είμαστε η καρδιά της Ευρωπαϊκής Ένωσης, το Κοινοβούλιο, σ' αυτή την πορεία να δώσουμε το πολιτικό πνεύμα και κλίμα, το οποίο δυστυχώς τείνει να εκλείψει, μετατρέποντας τη συζήτηση από συζήτηση υπέρβασης σε συζήτηση κακομοιριάς και μιζέριας.

3-027

Maij-Weggen (PPE-DE). - De aanstaande uitbreiding is één van de belangrijkste politieke gebeurtenissen sinds het begin van de oprichting van de Europese Gemeenschappen. Met die uitbreiding wordt een breuk tussen West-, Centraal- en Oost-Europa geheeld. Die breuk was voor de Tweede Wereldoorlog ontstaan, en na de Tweede Wereldoorlog bevestigd met een ijzeren gordijn en een muur. De heling van die breuk is een kroon op het werk van de huidige Europese Unie en een kroon op het werk van de toetredende landen. Zij hebben hun democratische systemen, hun economie en hun wetgeving sinds 1989 aangepast. Dat heeft grote

inspanningen gevergd. Ik steun daarom ook van harte de tien toetredingen die de Europese Commissie voorstelt.

Vandaag vindt in de Nederlandse Tweede Kamer een cruciaal debat plaats over die uitbreiding. De Nederlandse regering steunt de uitbreiding, ondanks het feit dat twee coalitiepartners dat niet doen : de liberalen en de Fortuyn-groep. Ik betreur dat zeer maar er zal vandaag een democratische meerderheid in de Tweede Kamer blijken vóór de toetredingen, zodat Nederland niet behoeft dwars te liggen. Misschien moeten we onze sociaal-democratische vrienden daarvoor bedanken. Wel zal indien een aantal voorwaarden nog niet zijn vervuld, aan de toetredende landen worden gevraagd een extra laatste inspanning te leveren en zo nodig vrijwaringen in te voeren bijvoorbeeld op het gebied van voedselveiligheid, interne markt en justitie en binnenlandse zaken. Ik ben overigens blij dat de heer Prodi heeft gezegd dat die vrijwaringen ook inderdaad zullen worden ingevoerd als het echt nodig is.

Het zou ook veel beter zijn als er een financieel akkoord zou worden afgesloten zodat er meer helderheid bestaat over de financiële kosten van de uitbreiding. Want juist daar worden onze burgers echt ongerust over gemaakt. En het zou ook beter zijn als er betere landbouwafspraken kwamen. Dat moet geen voorwaarde zijn maar ik ben het eens met die collega's die zeggen dat het wel hard nodig is.

Ik heb nog een verzoek aan minister Haarder. Kunt u niet eens heel goed met onze liberale collega's in Nederland gaan spreken, - het zijn uw partijgenoten - om ervoor te zorgen dat dit thema de zaak nu niet belast maar evenmin wordt misbruikt in de Nederlandse verkiezingen? Nederland is altijd een pro-Europees land geweest. Die politieke partijen die proberen om Nederland eurosceptisch te maken, laden een heel belangrijke verantwoordelijkheid op zich. Wij steunen die uitbreiding, dat doen de christen-democraten hier en dat doen ook de christen-democraten in Nederland.

3-028

President. - I should like to say to Mrs Maij-Weggen that I spoke in terms you would be rather pleased with regarding our Liberal friends at a Liberal congress last week.

3-029

Lund (PSE). - Hr. formand, der er grund til at glæde sig over, at Irland nu har accepteret Nice-traktaten med dens særlige erklæringer med hensyn til irsk neutralitet. Dermed har vi fået ryddet en alvorlig sten af vejen for udvidelsen. Udvidelsen er en historisk begivenhed, som både Kommissionen og det danske formandskab efter min mening har forberedt på en særdeles kompetent måde. Ansøgerlandene har gjort en enestående indsats for at forberede sig til at tiltræde Unionen.

Jeg fornemmer, at de tilbageværende problemer er overskuelige. Nu er det så op til de femten landes regeringschefer at vise lederskab og ansvarlighed, så formandskabet i næste uge kan få det nødvendige fælles mandat til at afslutte forhandlingerne med de ti

14 23-10-2002

ansøgerlande på grundlag af Kommissionens udspil fra januar. Der skal ikke opstilles nye betingelser for udvidelsen. En landbrugs- og finansieringsreform bør ikke kædes direkte sammen med udvidelsen, men vi ved jo også godt, at på topmødet i december i København burde de nuværende og de kommende medlemmer af Unionen kunne enes om i det mindste nogle principper for en kommende landbrugs- og finansieringsreform, som vi ved vil blive nødvendig fra 2006.

Det er også vigtigt, at det forhandlingsresultat, man når frem til, bliver retfærdigt i forhold til ansøgerlandene, at der skabes en fair konkurrencesituation, måske med lidt kortere overgangsordninger på landbrugsstøtteområdet, således at positive folkeafstemninger kan bæres igennem i de nye medlemslande.

Med hensyn til Kaliningradspørgsmålet håber jeg også, at man kan finde en værdig løsning, så den lille enklave ikke bliver et konfliktområde, men derimod en positiv medspiller i Østersøområdet med fuld respekt naturligvis for Litauens suverænitet og Litauens ønske om at være medlem af Schengen. Vi må absolut undgå en korridorløsning, som vækker minder om tidligere løsninger i Europa på lignende spørgsmål. Transitspørgsmålet bør kunne løses på en anden måde eventuelt gennem en særlig pasordning. Men tak til det danske formandskab for en dygtig ledelse.

3-030

Maes (Verts/ALE). - Mijnheer de Voorzitter, geachte Raadsvoorzitter, Commissievoorzitter en mijnheer de Commissaris Verheugen, de kiezers hebben gesproken in Frankrijk, in Duitsland en laatst nu ook in Ierland. Er zijn nog een paar landen waar ze zullen moeten spreken, dat brengt nog wat problemen mee want daar zijn nog vragen. Maar de politici moeten nu dringend aan het werk, niet als tapijthandelaars, zoals mevrouw Schröder zei, maar met visie en moed.

Ik zou een speciale vraag willen stellen betreffende de informatie waarover voorzitter Prodi heeft gesproken. Bij mijn vele contacten met het publiek stel ik vast dat vanuit Vlaanderen en België altijd weer dezelfde vragen worden gesteld. Ik vind dat daar ook een antwoord op moet komen. Er is het antwoord van de visie en daar kun je mensen mee overtuigen. Maar er zijn bijvoorbeeld vragen die bij ons altijd terugkomen. Zal de uitbreiding de verdieping niet in de weg staan? Met andere woorden, is deze uitbreiding niet het definitieve einde van het groeien naar een gemeenschap? Wordt dit de definitieve overwinning van het inter-gouvernementalisme? Die vraag wordt bij ons gesteld en doet bijvoorbeeld de socialistische fractie, die nu toch de belangrijke regeringspartner is, vragen naar de zin van de uitbreiding.

Ik wil een tweede vraag stellen die ik bij de bevolking altijd opnieuw hoor, althans bij de mensen uit onze regio's. Zij bezoeken natuurlijk de landen die onze toekomstige partners zijn en in die zin groeit Europa echt al in de harten en de geesten van de mensen, maar zij stellen vast dat daar grote problemen zijn, grote

armoede en problemen van minderheden. Anderzijds zitten we in een fase van economische achteruitgang. We zitten in een fase waar het spook van de werkloosheid ook in de landen van de Europese Unie zelf weer reuzegroot opdoemt. En dan moeten de mensen een antwoord krijgen op de vraag of we de werkloosheid die ons nu bedreigt zullen kunnen bestrijden. Ik ben ervan overtuigd dat de toekomstige uitbreiding dat mogelijk zal maken. Maar ik vind dat we niet alleen met visie en met een goednieuwsshow naar de mensen moeten maar ook met concrete antwoorden op de vragen die dagelijks aan de orde zijn, vragen aangaande de kosten en natuurlijk ook de vragen die ik zelf gesteld heb en die in de Conventie hun beslag zullen moeten krijgen.

3-031

Brok (PPE-DE). - Herr Präsident! Nachdem Frau Maij-Weggen klargelegt hat, dass die niederländischen Christdemokraten nicht mehr das Problem sind, und Sie, dass es auch die Liberalen nicht mehr sind, scheinen es nur noch die deutschen Sozialdemokraten und die Bundesregierung zu sein, die als Trittbrettfahrer dabei sind, besondere Bedingungen herzustellen. Ich glaube, wir sollten aber deutlich machen, dass bei allem richtigen oder falschen Gewünschten keine neue Bedingungen für die Erweiterung der Europäischen Union errichtet werden dürfen. Das muss klargestellt werden und das - Herr Kommissar Verheugen, Sie wissen es am besten -, was man bei den Verhandlungen über die Agenda 2000 versäumt hat, kann man jetzt nicht ein viertel Jahr vor Kopenhagen wieder in Ordnung bringen. Das müssen wir zu einem späteren Zeitpunkt machen. Da wir ja nach Samstag wieder über die kritischen Punkte von Nizza sprechen dürfen, ist es richtig, dass wir deutlich machen, dass beispielsweise bei der Strukturpolitik im Konvent die Mehrheitsentscheidungen durchgesetzt werden müssen, damit wir für die Reform 2006 bessere Entscheidungsstrukturen haben, um dann die notwendigen Reformen zum richtigen Zeitpunkt durchzuführen. Das kann natürlich inhaltlich von Seiten der Kommission und in den Debatten schon vorbereitet werden. Aber auch hier müssen wir die entsprechenden Schularbeiten machen, um 2006 voranzukommen.

Lassen Sie mich kurz noch einmal Kaliningrad ansprechen. Ich glaube, das sind einige der politischen Fragen, die noch anstehen. Wir müssen sowohl die Souveränität Litauens als auch die Sensibilitäten Russlands berücksichtigen und deutlich machen, dass kleine Länder nicht Opfer der Verhandlungen von großen sein können. Denn das muss auch das Bild dieses Europas bestimmen, dass die kleinen Länder ihren eigenen Stellenwert haben. Dass es hier eine Lösung geben muss, die praktikabel ist und den Sensibilitäten aller entgegenkommt, ist klar, und ich glaube, dass auf der Grundlage der Vorlage der Kommission und des gestrigen Beschlusses des Ministerrates eine Verhandlungsbasis gegeben ist, auf der es vorangehen kann. Ich bin der Auffassung, dass in der Tat Kommission und Rat in der heutigen Schlachtaufstellung

23-10-2002 15

ihr Bestes tun, um im Oktober zu einem Ergebnis zu kommen.

Gestatten Sie mir eine letzte Bemerkung. Die Informationsarbeit, die Informationskampagne wird sowohl in den Mitgliedsländern als auch in den Beitrittsländern von großer Bedeutung sein. Ich hoffe, dass sie in den Beitrittsländern besser organisiert wird als gegenwärtig in den Mitgliedsländern der Europäischen Union, wo sie in meinem Land nur zum Schaulaufen der Europaminister der Bundesländer wird, aber nichts mit der eigentlichen Informationsarbeit zu tun hat. Herr Kommissar Verheugen, vielleicht könnten wir darüber einmal ein Gespräch führen, wie wir dieses verändern können.

(Beifall)

3-032

Volcic (PSE). - Signor Presidente, la riunione di ieri, quella di stamattina e quella dei prossimi giorni a Bruxelles sono tutte prove generali per Copenaghen, finalizzate a definire la posizione dell'Unione europea in vista dell'ultimo sforzo per concludere i negoziati.

I dieci paesi hanno fatto progressi considerevoli rispetto all'anno scorso e saranno pronti nel 2004. Penso che le motivazioni della relazione saranno contenute anche in quella del presidente Brok, in via di elaborazione, e non si discosteranno molto da quanto è già stato detto.

Io rappresento un caso poco problematico - quello della Slovenia - ma mi sembra abbastanza rappresentativo per altri paesi piccoli, nel senso che, senza la dura scuola dell'Europa, questi paesi sarebbero psicologicamente molto, molto più lontani dall'Europa di quanto non lo siano oggi.

I problemi economici, amministrativi e politici e il rispetto dei criteri di Copenaghen pongono la Slovenia, e altri paesi, tra coloro che con più energia hanno affrontato ultimamente i vari capitoli della ricostruzione amministrativa e economica. E' ovvio che occorre continuare a lavorare ai fini della ristrutturazione dell'economia e che bisogna migliorare la legislazione sui fallimenti; nello stesso tempo, si dà atto dell'assunzione di numerosi esperti e del fatto che alcune banche, completamente statali, in un anno sono diventate per il 76 percento private. Questo mi sembra un grosso risultato.

Il paese ha optato, d'accordo con i negoziatori europei, per la soluzione di restare una sola regione, anche per avere l'impressione di non essere di nuovo, dopo Vienna e Belgrado, sotto il giogo di un'altra forza esterna. C'è la possibilità che nel 2006, a seconda delle esperienze nazionali, ciò possa cambiare.

La cosa più importante, però, è l'informazione, di cui tanto si è parlato oggi, che non è sufficientemente organizzata. Mi sembra che su questo bisognerà lavorare ancora.

3-033

Schmidt, Olle (ELDR). Herr talman! Låt mig börja med ett tack för det goda arbetet från det danska ordförandeskapet. Jag är inte alls överraskad, men det finns ju, och fanns, kolleger som tvivlade på den danska viljan och förmågan att utvidga EU. Detta har nu verkligen kommit på skam. När man lyssnar på Jens-Peter Bonde undrar man om han inte drömmer sig tillbaka till den gamla goda tiden då DDR fanns.

Herr talman! I måndags var jag i Slovakien, i Bratislava. Där framkom att man kände sig mycket orättvist utpekad som ett opålitligt kandidatland i samband med vad som har sagts under den holländska regeringskrisen. Också andra länder har nämnts. Jag skulle vilja säga till Johanna Maij-Weggen att det faktiskt, som Pat Cox också mycket riktigt sade, finns många holländska liberaler som delar er uppfattning. Det sista ordet är inte sagt i denna fråga. För att lugna alla i Bratislava, Warszawa, Riga och Vilnius, vill jag att rådsordföranden och kommissionärerna bekräftar att det inte finns någon anledning till oro. I länderrapporterna finns inga uppgifter som visar att några länder generellt ligger sämre till än andra. Som kommissionär Verheugen poängterar finns det ingenting i dag som visar att det bland de tio länderna skulle finnas problem som inte går att lösa. Visst finns det svårigheter, men de går att övervinna!

Herr talman! Jag tror att det är oerhört viktigt att rådet och kommissionen är tydliga i denna fråga. Den historiska och moraliska återföreningen av Europa är oåterkallerlig. EU håller sina avtal. Vi står fast. Jag citerar på latin, som jag en gång studerade: pacta sunt servanda.

3-034

Thyssen (PPE-DE). - Voorzitter, we staan voor een heel complexe Europese Raad en ik wil het Deens Voorzitterschap daarbij alle succes toewensen. Het Voorzitterschap, de huidige Europese Unie en ook de kandidaat-lidstaten verdienen het dat er serieuze beslissingen kunnen genomen worden. Binnen enkele maanden moeten cruciale beslissingen vallen en ik vind het bijzonder jammer dat we op dit ogenblik nog moeten vaststellen dat 79% van de mensen in Europa zeggen dat ze slecht geïnformeerd zijn.

Voorzitter, dat is niet alleen jammer maar dat is ook heel gevaarlijk want heel veel mensen in Europa - in alle lidstaten is dat het geval - voelen zich onzeker en onveilig, en de onzekerheid en de onwetendheid over de uitbreiding versterken alleen maar deze negatieve gevoelens. Ik denk dat het hoog tijd is dat we de mensen uitleggen dat de uitbreiding een hefboom kan zijn om Europa veiliger te maken, om hun meer zekerheid te geven, en ook om hen ervan te verzekeren dat Europa daarom niet minder sociaal, niet minder welvarend en zelfs niet minder democratisch hoeft te worden. Het is hoog tijd dat dat verteld wordt, en dat we daar werk van maken.

Daarom wil ik, net zoals onze fractieleider heeft gevraagd aan de Commissievoorzitter, graag van de

16 23-10-2002

Commissie vernemen hoe haar informatieplan er precies uitziet en wil ik ook de Raadsvoorzitter vragen of het toch geen goede zaak zou zijn om op deze belangrijke Europese Raad hierover ook met de regeringsleiders te spreken. Want grote Europese informatiecampagnes met grote advertenties in belangrijke kranten, dat helpt misschien wel iets maar we hebben toch geleerd van de eurocampagne dat we moeten werken met gedecentraliseerde informatiemethodes.

We moeten de regeringen inschakelen en ook het maatschappelijk middenveld in de lidstaten. Als we dat niet doen dan zullen de mensen nooit voldoende geïnformeerd geraken. Zitten er zulke plannen in de pijplijn? Is men van plan om op die manier nog snel een campagne ineen te steken? En, mijnheer de Raadsvoorzitter, in aanmerking nemend dat heel wat regeringen in Europa op dat vlak toch wel flink tekortgeschoten zijn, gaat u uw collega's-regeringsleiders daarover aanspreken?

3-035

President. - Your point is worth emphasising. The information campaign is not only about public relations. It must have political conviction behind it. If there is no political conviction, no message gets through. In this Parliament we must understand that the time has come for the politicians to repossess the enlargement agenda following the highly complex work carried out by the Commission. This is the message we must deliver at the summit meeting on Friday.

3-036

Randzio-Plath (PSE). - Herr Präsident! Die Erweiterung soll ja nicht nur Frieden, Demokratie und Rechtsstaatlichkeit bringen, sondern sie soll natürlich auch zur Wohlstandsmehrung in den Erweiterungsländern beitragen. Letztlich war die wirtschaftliche Zusammenarbeit auch ein Erfolgsrezept der Europäischen Union, und dieses Erfolgsrezept soll ausgeweitet werden, so dass wir neben der Stabilität im Sinne des äußeren Friedens auch Stabilität im Sinne des inneren Friedens und des sozialen Friedens bekommen.

Auf die Beitrittsländer kommen noch enorme wirtschaftliche Unsicherheiten zu, und wir müssen ihnen zu verstehen geben, dass wir um diese Schwierigkeiten wissen. Wir haben z.B. mit den Delegationen des Ausschusses für Wirtschaft und Währung feststellen können, welche Fortschritte gemacht worden sind und auch welche schwierigen Fortschritte gemacht worden sind, z.B. im Bereich der Wettbewerbspolitik oder im Bereich der Beihilfenkontrolle. Das hat natürlich auch Auswirkungen auf die Arbeitsplätze in den Betrittsländern gehabt, und das ist nicht ohne Verwerfung organisierbar.

Daher wissen wir die Anstrengungen in den Betrittsländern sehr wohl zu würdigen. Es ist jedoch auch klar, dass sie, wenn sie beitreten, nicht nur funktionsfähige Marktwirtschaften sein müssen, sondern auch tatsächlich in der Lage sein müssen, dem Wettbewerbsdruck standzuhalten. Hier muss noch nachgebessert werden. Ich will nur Stahl- oder Schiffbau

als zwei Beispiele nennen. Die Energieproblematik möchte ich hier nur am Rande erwähnen, obwohl sie ebenso wichtig ist. Daher hat die Kommission zu Recht Schutzklauseln eingesetzt. Ich denke, damit können die Beitrittsländer auch umgehen, und wir müssen sehen, dass diese Schutzklauseln so eingesetzt werden, dass sie nicht willkürlich das eine Land oder das andere Land treffen.

Ich bin zuversichtlich, dass der Reformprozess in den Betrittsländern weitergeht, er muss auch erfolgreich weitergehen, weil es nicht nur um die Nichtinformationen der Bevölkerung bei uns in der Europäischen Union geht, sondern auch um den Mangel an Informationen in den Beitrittsländern. Es wäre gut, wenn wir auch zur Lösung dieses Problems beitragen könnten.

3-037

Krarup (GUE/NGL). - Hr. formand, dette udvidelsesprojekt er jo for det lille land, jeg kommer fra, Danmark, et nationalt prestigeprojekt. Kriterierne for optagelsen af nye medlemslande blev formuleret på topmødet i København i 1993, og processen skal afsluttes på topmødet i København i december. Det er irrationelt, at det er et prestigeprojekt for den lille nation, men det styrker vores selvværd, og det er jo altid rart.

Problemet er jo blot, at der står så mange uløste spørgsmål tilbage. Den belgiske Maastricht-forhandler, som er fagøkonom, har fremført, at der er en lang række finansieringsproblemer, som ikke er løst. Alle ønsker udvidelsen, siger han, men ingen ønsker at betale for den. Hvorfor skal f.eks. briterne stadigvæk have deres rabatordning, mens de langt fattigere kandidatlande skal betale fuld pris?

Det er et problem. Et andet problem, som er fuldstændig overset, og som ligger inde under det meget, meget rummelige gulvtæppe, som man fejer problemerne ind under, er spørgsmålet om fremskridtsrapporternes troværdighed. Jeg finder ikke et eneste sted i disse analyser en sober stillingtagen til det afgørende spørgsmål om det sidste og afgørende Københavnskriterium, nemlig at man i kandidatlandene ikke blot skal opfylde "acquis communitaire", men også skal have den administrative, retslige og politiske struktur, der er en forudsætning for, at det effektivt kan gennemføres.

I en svensk rapport i forrige uge peges der på, at disse problemer er særdeles alvorlige. Et ganske almindeligt regnestykke vil vise, at det juridiske, administrative personale simpelthen ikke har uddannelsen. Hele grundlaget for den faktiske effektuering af "acquis communitaire" er ikke tilstede. Disse problemer er ikke behandlet, og spørgsmålet til min danske ven og tidligere kollega, den danske Europaminister, er: hvad agter man at gøre ved dette totalt underbelyste problem?

3-038

Tannock (PPE-DE). - Mr President, I welcome the fact that enlargement is proceeding relatively smoothly. However, when the whole of the EU institutional

23-10-2002 17

machinery is focused on the enlargement process, do not forget that there are other European countries with very legitimate cultural and historical links to Europe. They feel aggrieved that their ambitions for EU membership in the long term are being ignored and decreed unrealistic, particularly by the Commission. I have in mind particularly Ukraine, which is locked in a political struggle between westernisers and those who wish to see it join a reinvented economic union with Russia and the eastern republics.

As soon as this round of enlargement is over, we must reconsider our policies to other countries in Europe. I am thinking here of the Balkan states in particular and neighbouring countries such as Ukraine which need anchoring in peace, prosperity and western security. Since the break-up of the former Soviet Union ten years ago, they have moved some way towards democracy, human rights and good government, although a great deal remains to be done. If Turkey has been granted candidate status, surely a country like Ukraine has just as much, if not more, of a claim to be a candidate for the European family of nations in an enlarged, wider and looser European Union.

3-039

Andersson (PSE). Herr talman! Jag vill börja med att gratulera det irländska folket men också det danska ordförandeskapet, som har gjort ett oerhört gott arbete, och kommissionen som under lång tid har arbetat med frågan.

Det finns naturligtvis en mängd problem som är förknippade med utvidgningen. Möjligheterna är emellertid större än problemen, även om vi självklart måste lösa problemen. De får inte överskugga möjligheterna. Det handlar om våra barn och barnbarn. Det handlar om att skapa ett Europa i fred och demokrati för våra barn och barnbarn. Det handlar om en bättre miljö. Sverige gränsar till flera av dessa länder. Vi har bl.a. Östersjön gemensamt med dem. Skall vi klara Östersjön inför framtiden, kan vi bara göra det gemensamt.

Det handlar vidare om arbetstagares rättigheter i länder som gränsar till våra länder för att dessa länder inte skall kunna bedriva social dumpning, för att de skall få rättvisare förhållanden och starkare fackföreningar. Allt detta är vårt ansvar.

Talmannen sade att vi skall ha informationskampanjer. Visst skall vi ha det, men detta är först och främst ett politiskt ansvar. Nu är det är dags för oss politiker att lämna mötessalongerna och ge oss ut för att föra en dialog med människorna i våra medlemsländer för att övertyga dem om det viktiga med utvidgningen.

Jag skulle vilja ha en förändring av jordbrukspolitiken. Vi måste få en förändring av strukturpolitiken, men det får inte ställas som ett villkor för utvidgningen. Det är vårt ansvar - inte kandidatländernas ansvar - utan allas vårt ansvar att ändra jordbruks- och strukturpolitiken.

Kort om Kaliningrad: Jag hoppas på en lösning, inte minst för att människorna skall kunna röra sig fritt över gränserna. Låt oss inte glömma en annan aspekt, nämligen att det finns en risk för att klyftorna mellan Kaliningrad och Litauen ökar när Litauen får en bättre utveckling som medlem. Det skulle kunna leda till spänningar i gränsområdena. Det är därför viktigt med sociala och ekonomiska insatser även för människorna i Kaliningradområdet.

3-040

Stenzel (PPE-DE). - Herr Präsident! Ich möchte an die Regierungschefs und die Außenminister, die in Brüssel zusammenkommen, einen Appell richten: den Appell, ihre Aufgaben und ihre Verantwortung angesichts der Erweiterung ernst zu nehmen. Man kann nicht alles mit allem verknüpfen. Man kann nicht angesichts der Erweiterung eine Agrarreform erzwingen wollen. Dazu muss später auch noch Zeit sein. Man kann nicht einerseits mehr für die Erweiterung zahlen wollen und andererseits andere zwingen, weniger zahlen zu wollen. Ich glaube, es muss klar sein, dass man die Erweiterungskosten im Rahmen vernünftiger Vorschauen eher unter dem Berliner Agenda-2000-Niveau planen sollte. Man sollte eine vernünftige Agrarfinanzierung ins Auge fassen. Man sollte stabile Rahmenbedingungen bis 2006 für die Landwirte ermöglichen. Man sollte sich aber auch klar sein, dass man dies nicht alles endgültig lösen kann. Es gibt keine endgültige Agrarreform vor der Erweiterung, ohne die Erweiterung auf den Sankt Nimmerleinstag zu verschieben, und man kann auch nicht künftige Budgetrahmen für nach 2006 präjudizieren.

In diesem Sinne kann ich sagen, dass wir, dass ich als Repräsentantin der Österreichischen Volkspartei hier eine Linie vertrete, die hundertprozentig für die Erweiterung ist. Ich weiß, dass Ihr Team in Brüssel die Vollmachten hat, im Sinne der Europäischen Gemeinschaft, auch im Sinne Österreichs, vernünftig zu handeln. Natürlich erhoffen wir Sensibilität für uns in Fragen des Transits, Sensibilität für uns in Fragen der Grenzlandförderung. Aber wir sind uns alle bewusst, dass die Erweiterung eine ungeheure Chance ist, dass diese Chance genutzt werden muss und dass man sie in einer Politik, in einem Verfahren so gewährleisten muss, dass die Beitrittsbewerber nicht in die berühmt-berüchtigte Situation eines "Friss Vogel oder stirb" kommen. Da frage ich Sie: Wie wollen Sie erreichen, dass man eine Methode findet, die einerseits die Brüsseler Konferenz nicht zu einem Konklave macht und die andererseits genug Spielraum für die Verhandlungen mit den Erweiterungskandidaten lässt?

(Beifall)

3-041

Wiersma (PSE). - Ik wil graag mevrouw Maij-Weggen danken, die ons complimenten gaf omdat de sociaal-democraten in Nederland vandaag ons land in ieder geval uit een lastig parket helpen door geen blokkades op te werpen voor Kopenhagen, maar ook niet voor de Europese Raad van de komende dagen. Het is belangrijk dat zowel de groenen als de sociaal-democraten, die in

18 23-10-2002

Nederland in de oppositie zitten, in ieder geval Nederland helpen de goede kant op te gaan.

We zijn blij dat de Europese Unie met de uitbreiding nog steeds op schema ligt. Gezien de lange voorgeschiedenis en het belang van de uitbreiding, mogen we hopen dat we met alle tien kandidaat-lidstaten het komende anderhalf jaar tot een afronding kunnen komen. Dat er nog een aantal zaken moeten worden opgelost blijkt ook uit de openhartige rapportages van de Europese Commissie, waarvoor mijn complimenten. Het Europees Parlement heeft ook zelf meerdere malen de vinger op de zwakke plekken gelegd. De meeste kandidaatlanden vertonen nog tekortkomingen op terreinen als de uitvoeringscapaciteit en de strijd tegen de corruptie. De door de Commissie toegezegde nadere afspraken met de toetreders zullen bij de eindbeoordeling door het Europese Parlement dan ook een belangrijke rol moeten spelen. Het is te vroeg om achterover te leunen. Tegelijk moet de Europese Unie redelijkheid betrachten. We kunnen van de kandidaten niet meer vragen dan we zelf kunnen waarmaken.

Het geldt allemaal ook voor Slowakije. Tot 1998 liep het land achter ten opzichte van de andere landen. Daarna is dat voor een groot deel goedgemaakt, en wel in die mate dat het naar mijn mening nu terecht op de lijst van de Commissie staat. Het rasse tempo van de hervormingen van de afgelopen jaren geeft mij de hoop dat de nog overblijvende problemen snel kunnen worden opgelost. "Aan het werk!", zouden we als boodschap willen meegeven aan de nieuwe regering in Slowakije. Zij is gelukkig na de verkiezingen van september snel tot stand gekomen en zal, evenals de vorige regering, goed met de Europese Unie kunnen samenwerken. Ik zou onszelf maar vooral ook de Raad willen oproepen het tijdperk Meciar te vergeten. Dat is voorbij en het is onfair Slowakije daarmee te blijven achtervolgen.

3-042

Fatuzzo (PPE-DE). - Signor Presidente, sono preoccupato per i pensionati della Bulgaria, e non solo perché sono stato eletto dal Partito dei pensionati e perché sono membro della commissione interparlamentare Unione europea/Bulgaria.

I pensionati bulgari hanno combattuto la Seconda guerra mondiale, hanno vissuto sotto il giogo comunista per tantissimi anni e adesso anziani, con pensioni da fame, sperano di poter stare meglio entrando presto anch'essi nell'Unione europea.

Mi domando, allora, e domando al Presidente in carica del Consiglio e al Presidente della Commissione: visto che anche il Patto di stabilità e di crescita dev'essere interpretato con saggezza e non in modo rigido, è possibile sperare che anche la decisione degli organi comunitari di respingere la Bulgaria al 2007 possa essere rivista? E, soprattutto, possa essere rivista la decisione sulla chiusura delle unità della centrale atomica di Kozloduj nelle date fissate, nel senso di consentire alla Bulgaria di tenerle in funzione per qualche altro tempo, visto il gravissimo danno he arrecherebbe all'economia

bulgara la loro chiusura? E infine, sarebbe possibile considerare l'opportunità di procedere con celerità e con maggiori finanziamenti alla realizzazione del corridoio 8, che congiunge la Puglia all'Albania, alla Macedonia e alla Bulgaria, finendo nei porti di Varna e di Burgas?

3-043

Van Lancker (PSE). - Ik was blij met de oproep van de Commissievoorzitter om meer politiek enthousiasme te betonen ten aanzien van de uitbreiding. Ik kan de collega's zeggen dat ik als lid van de Conventie over de toekomst van Europa het voorrecht heb om al heel nauw met de collega's uit de kandidaat-lidstaten samen te werken en dat hun engagement en hun enthousiasme voor het Europese project echt deugd doet. Het is onjuist wat collega Gollnisch zei, dat niemand in die Conventie denkt aan wat een Unie met 25 lidstaten zou moeten doen, en of dat dan wel anders is dan met 6 of met 15 lidstaten.

Ik maak me echter wél ongerust over een ander punt. Als we deze Unie met 25 willen doen slagen vind ik wel dat de ambitie van de Conventieleden voor een sterk en een democratisch Europa met slagvaardige instellingen wel een beetje groter zou mogen zijn. Ik vind het voorts ook bijzonder belangrijk - en dan ga ik in op wat collega Thyssen gezegd heeft - dat het enthousiasme voor die uitbreiding en dat politiek project Europa niet beperkt mag blijven tot de Europese politieke elites. Ook de bevolking moet erin meegaan. Ik was dus ook bijzonder blij met de oproep van commissaris Prodi voor informatiecampagnes voor het grote publiek. Wij hier doen ook allemaal ons best om aan de burgers uit te leggen waarover de uitbreiding gaat, maar alleen zullen we het niet kunnen. Er zijn nochtans voldoende argumenten om te stellen dat de uitbreiding veeleer oplossingen zal bieden op de vragen van de mensen dan dat zij nieuwe problemen zal stellen. Ik zou me dus zeer graag aansluiten bij de collega's die vragen hoe de Commissie, de lidstaten, de regeringsleiders ons kunnen helpen bij onze informatieopdracht.

Bijzonder belangrijk ter geruststelling van de bevolking is de kwestie van de monitoring en de vrijwaringsclausules omdat dit aantoont, Commissaris Verheugen, dat wij de uitbreiding ernstig nemen, dat wij het serieus willen doen. U hebt gesproken over monitoring met betrekking tot politie en justitie en de interne markt. Ik zou graag van u de garantie krijgen dat die monitoring en vrijwaringsclausules ook van toepassing zijn op het sociaal beleid en op het milieubeleid,want die hangen toch heel sterk samen met de interne markt. Ik denk dat het vooral op die gebieden is dat u de burgers zou kunnen geruststellen.

3-044

Κόρακας (GUE/NGL). – Κύριε Πρόεδρε, ο ιρλανδικός λαός σύρθηκε κατά το ήμισύ του μέσα από μια ακατάσχετη εκβιαστική πλύση εγκεφάλου και ένα πακτωλό χρήματος να πει το ναι στη Συνθήκη της Νίκαιας, αφού του έδωσαν να καταλάβει ότι το όχι του δεν είναι αποδεκτό από τους υποτιθέμενους υπερασπιστές των δικαιωμάτων των λαών και του

23-10-2002 19

ανθρώπου. Παρ' όλα αυτά, έχουμε ξεδιάντροπους πανηγυρισμούς.

Το Συμβούλιο Κορυφής που συνέρχεται εσπευσμένα στις Βρυξέλλες καλείται να συγκρατήσει τις αντιθέσεις των ισχυρών της Ευρωπαϊκής Ένωσης και να διασκεδάσει την απογοήτευση των λαών των υπό ένταξη χωρών, που διαπιστώνουν πόσο ψεύτικες είναι οι υποσχέσεις που τους έδιναν οι προπαγανδιστές της διεύρυνσης. Η έντονη και πολυδάπανη διαφημιστική εκστρατεία υπέρ της ένταξης δεν μπορεί πράγματι να συγκαλύψει τη σκληρή πραγματικότητα, που λεει ότι ήδη στον προθάλαμο της ένταξης οι χώρες αυτές παρέδωσαν τα πάντα στα αφεντικά της Ευρωπαϊκής Ένωσης. Σήμερα γίνεται φανερό ότι ορισμένες υπό ένταξη χώρες όχι μόνο δεν θα έχουν καθαρές εισπράξεις, αλλά θα χρηματοδοτήσουν τον προϋπολογισμό.

Οι άμεσες αγροτικές ενισχύσεις, σε μια διαδικασία μείωσης των αγροτικών δαπανών του προϋπολογισμού και κατάργησης των ενισχύσεων για να διατεθούν κονδύλια σε ιμπεριαλιστικές δράσεις, θα αρχίσουν να μειώνονται με ρυθμούς της τάξης του 25% με 35% ετησίως, με απρόβλεπτα καταστροφικές συνέπειες για τους αγρότες τόσο των κρατών μελών των χωρών της Ευρωπαϊκής Ένωσης, όσο και των υπό διεύρυνση χωρών. Και από αυτά που ακούσαμε σήμερα από τους εκπροσώπους του Συμβουλίου και της Επιτροπής επιβεβαιώνεται ότι οι λαοί της Ευρώπης δεν έχουν τίποτα να κερδίσουν από τη διεύρυνση. Ήδη το εμπορικό έλλειμμα των υπό διεύρυνση χωρών είναι πολλαπλάσιο των πόρων που διατίθενται από τον κοινοτικό προϋπολογισμό.

Ιδιαίτερο θέμα αποτελεί η Κύπρος. Η κυπριακή κυβέρνηση εκβιάζεται να αποδεχθεί πριν από την ένταξη λύσεις που είναι αντίθετες προς τα συμφέροντα των δύο κοινοτήτων και του κυπριακού λαού γενικότερα. Η ίδια η ένταξη όπως γίνεται, πέρα από τα όσα αρνητικά σημαίνει για τον κυπριακό λαό, εμπεριέχει στην ουσία τη νομιμοποίηση της επαίσχυντης διχοτόμησης. Εμείς, κύριε Πρόεδρε, ως ΚΚΕ είμαστε αντίθετοι με όλες αυτές τις διαδικασίες και θα σταθούμε με όλες τις δυνάμεις μας στο πλευρό των λαών που αγωνίζονται για τα δικαιώματά τους.

3-045

ΠΡΟΕΔΡΙΑ του κ. ΔΗΜΗΤΡΑΚΟΠΟΥΛΟΥΑντιπροέδρου

3-046

Oostlander (PPE-DE). - Ik zou uw collega Pat Cox, Voorzitter van het Parlement, eigenlijk nog van harte willen feliciteren met zijn bijzonder goede inbreng tijdens het onlangs in Engeland gehouden congres van de liberalen, waarbij hij zijn best heeft gedaan om zijn Nederlandse geestverwanten te wijzen op het feit dat hun houding ten opzichte van de uitbreiding totaal atypisch is voor echte liberalen. Atypisch omdat we weten dat de liberalen altijd steunpilaren zijn geweest van de Europese integratie en dat zij met name ook de uitbreiding van de internationale rechtsorde een zeer warm hart toe dragen en daar principieel ook altijd de

basis van hun stroming in hebben gezocht. Ik ben buitengewoon blij dat de boekhoudkundige obsessies die op dit ogenblik samen met afschrikwekkende scenario's in die kringen in Nederland de ronde doen, weersproken zijn op een wijze die werkelijk indrukwekkend mag worden genoemd. Daarvoor dus mijn dank. Het zal ertoe bijdragen dat tezamen met de steun van Harer Majesteits constructieve oppositie, Nederland in alle geval geen afwijkend standpunt zal innemen. Ik moet zeggen dat vanuit het Europees Parlement van allerlei kanten ook het nodige daaraan gedaan is.

Ik heb ook met grote belangstelling naar onze goede vriend Berthel Haarder geluisterd, die over Kaliningrad heeft gesproken en gezegd heeft dat de belangen van Lithouwen niet onder de voet mogen worden gelopen. Ik denk ook dat het voor het voorzitterschap van het Parlement een navolgenswaardige speech was. Als wij namelijk samen met de Doema een gemeenschappelijke commissie instellen om kwesties rond Kaliningrad te bespreken dan zal er ook een vertegenwoordiging van het Lithouwse Parlement aanwezig moeten zijn, niet om Lithouwen onder druk te zetten, maar opdat deze vertegenwoordiging als duidelijke verdedigers van de belangen van Lithouwen zou kunnen optreden. De wijze waarop wij ten opzichte van Lithouwen en de soevereiniteit van het land staan, is een lakmoesproef voor de wijze waarop de uitgebreide gemeenschap in de toekomst met kleine lidstaten zal omgaan. Daarom vind ik de rede van minister Haarder bijzonder belangrijk en wil ik hem er voor bedanken.

En tenslotte, Mijnheer de Voorzitter, ten aanzien van Turkije. Daar zal natuurlijk nog een harde noot moeten worden gekraakt. Ik pleit sterk voor gelijke behandeling van Turkije met alle andere kandidaat-lidstaten. Dat wil dus zeggen dat wij, aangezien Turkije zeer sterk verschilt van de andere kandidaten wat betreft het voldoen aan de politieke criteria van Kopenhagen, Turkije voor een ander probleem moeten stellen. Als we dezelfde criteria toepassen dan zullen we Turkije op precies dezelfde manier moeten behandelen als Slowakije en eender welk ander land in het verleden. Dat is voor de Turken misschien op dit moment een moeilijke zaak, maar ik denk dat het van groot belang is dat ook Turkije zich duidelijk ontwikkelt in de richting van een democratische rechtsstaat, die goed functioneert als zodanig en dat ze ook weten dat ze niet kunnen deelnemen aan het spel voordat het zover is. En ik denk dat het ook Turkije's eer te na zou moeten zijn om voor spek en bonen mee te doen, met maar een halve toezegging wat betreft de rechtsstaat. Voorzitter, wat dat betreft kunnen wij, denk ik, de Europese Raad met vertrouwen tegemoet zien.

3-047

Πρόεδρος. – Λήγει έτσι αυτή η φάση της διαδικασίας.

Προχωρούμε τώρα στον δεύτερο γύρο εγγεγραμμένων ομιλητών από την πλευρά των πολιτικών ομάδων.

3-048

Rovsing (PPE-DE). - Hr. formand, tak til det danske formandskab, som fører processen fra København til

20 23-10-2002

København ikke som et nationalt mål, men som et europæisk mål. Det danske formandskab har klart demonstreret, at det er Europas tjener, og at det ikke forfølger særlige danske mål. Det er det europæiske mål, som forfølges, og som normalt forfølges af de små ivrige og dygtige lande. Der må ikke stilles flere betingelser til udvidelsen. Det er sagt igen og igen, og det er også klart vor politiske gruppes indstilling til den sag. Ingen nye betingelser. Det er klart, at der efterfølgende kommer en debat om landbrugs- og finansieringsreformer, men de må, som så mange har sagt her i salen, ikke stille sig hindrende for udvidelsen. Det er noget, som må løses efterhånden.

Vi diskuterer informationen til vore borgere om udvidelsen. Jamen, er det Kommissionen, der skal gøre det? Jeg mener, at Kommissionen kan levere faktuelle oplysninger, men det er sandelig os som politikere, vore regeringer og partierne i vore lande, som skal løse informationsproblemet. Det synes jeg, at vi skal gøre os klart, fordi vi ser forskelligt på det i de forskellige lande. Nogle ting er vigtige i Nord, andre ting er vigtige i Syd, men det gennemgående træk må være, at vi udvider, fordi vi ønsker fred i vort område. Fred, når vore børn og børnebørn vokser op. Det er et meget simpelt budskab, og det mener jeg, er det bærende i den sammenhæng.

Der har været rejst mange problemer undervejs, og et af de problemer, som i hvert fald rejses i nogle af landene, er spørgsmålet om, hvorvidt der er en udbredt korruption, som vil være en bombe under en retfærdig fordeling af støttemidlerne fra EU. Det er ikke nogen uoverskuelig forhindring. Vi skal selvfølgelig invitere ansøgerlandene til at deltage i de eksisterende støtteordninger på lige fod med de nuværende medlemmer. Vi bør have tillid til, at også ansøgerlandenes regeringer er indstillet på at yde deres bedste for at forhindre misbrug af de fælles midler. De er ligeværdige medlemmer, men hvis det konstateres, at der er tale om korruption eller svindel med EU-midler, så bør Kommissionen i en overgangsperiode gå ind og overtage administrationen af støtteordningerne, således at pengene udbetales til dem, de er tiltænkt.

Vi har en lang række ønsker, blandt andet at det demokrati, som vi er i færd med at udvikle, og som hele tiden udvikles, må blive styrket gennem de nye landes tiltrædelse. De kommer med en række meget veluddannede, meget interesserede mennesker, som vil være en utrolig berigelse af det område, som vi nu i fællesskab danner, og netop deres medvirken til at skabe en ny traktat er helt afgørende for, at den tilgodeser de mange kulturelle og nationale aspekter, som bør indgå, når vi bygger det nye Europa.

3-049

Titley (PSE). - Mr President, there is a saying in the United Kingdom that you should not 'spoil the ship for a ha'porth of tar'. I think we would all do well to remember that in the coming weeks. The financial arrangements are going to be difficult to agree and I do not underestimate them, but we must keep a sense of perspective. The money for the candidate countries up to

2006 represents one thousandth of the GDP of the EU and is 10% of what Germany has spent on its own unification. The costs are nothing compared to the economic benefits that will flow from enlargement. The costs are nothing compared to the costs of not enlarging and are nothing compared to the costs of trying to maintain the stability of the continent by other means.

The original six Member States would do well to remember why they formed the Community in the first place and the economic benefits that flow from it. Those of us that joined later should remember why we joined and the efforts that other countries made to integrate us successfully into the Union. We should remember the economic benefits that have flowed to us from EU membership. We should all remember that the financial and human effort needed to construct today's Union was the most efficient investment ever made on such a scale by countries of a whole continent. Now is the time to bring that investment up to an entirely new level for the future.

I am concerned that this debate seems to be taking it for granted that the ten countries are already in, when they are not. We in Parliament have to give our assent and we will scrutinise the final treaties very closely. It is vital that the candidate countries maintain their efforts to come up to the required standards. We welcome the three-fold safeguards set out by the Commission in the form of economic safeguards, internal market safeguards and justice and home affairs safeguards. But we expect Parliament to be involved if these safeguard clauses are ever invoked.

We also welcome the Commission's proposal for a further progress report six months before accession. We must all be prepared, if that report is negative on any particular country, to take the appropriate action. The Socialist Group will also be monitoring the social component of enlargement, because we must make sure that enlargement makes things better for people and not worse.

If I could turn to Kaliningrad, Mr Haarder mentioned negotiations with Russia. Could I gently remind Mr Haarder that Russia is not a Member State of the European Union, nor is it a candidate country. I should also remind you that many of the problems in Kaliningrad are of Russia's own making, not least the refusal to allow many countries to set up consulates there. They cannot have a veto on the future of the EU. What we must respect absolutely is Lithuania's sovereignty in this matter. Nor must we try to find solutions with negative historical connotations, such as train corridors. We must also ensure that whatever solution is reached is practical and that we are prepared to give financial and other support to enable Lithuania and Poland to enforce it.

The Irish referendum taught us one important lesson. The 'no' vote actually stayed the same, the difference was in the 'yes' vote, and this was the result of the

23-10-2002 21

positive engagement by politicians with their people. In preparation for enlargement, we all have a responsibility to engage with our electorates to ensure that they welcome enlargement and recognise the benefits rather than worry about the costs.

3-050

Malmström (ELDR). Herr talman! Om två veckor är det den 9 november. Det är årsdagen för Berlinmurens fall, den mur som symboliserade Europas delning, fiendskapen och avståndet mellan öst och väst. Den dagen firar vi att det är 13 år sedan glädjerusiga människor klättrade över en krackelerande mur, och den långa resan mot försoning och förening påbörjades. Nu är vi nästan där. Vi närmar oss slutstationen. Kommissionens rapport bekräftar att tio länder kan bli medlemmar om lite mer än ett år. Det känns fantastiskt, men glädjen grumlas lite med en gnagande oro. Det drar ihop sig. Vi närmar oss målsnöret och märker att en hel del blir nervösa. Stödet till kandidatländerna minskar och flera medlemsländer, ledande politiker och partier talar om att vänta, skjuta upp, "vi är inte klara". Inrikespolitiska hänsyn överskuggar den historiska uppgiften att ena Europa för första gången någonsin genom avtal, förhandling och kompromiss - inte genom hot, tanks eller invasion.

Naturligtvis finns det många frågor hos många människor runtom i Europa om hur samarbetet skall fungera och utvecklas. Svårigheter och problem kommer att uppstå. Vem hade trott att det skulle vara enkelt att ena Europa? Denna oro måste tas på allvar, och vi måste diskutera detta. Vi måste visa att vi verkligen vill reformera och öppna upp EU. Det är därför som den liberala gruppen engagerar sig väldigt mycket i konventet. Det måste nämligen lyckas. Vi måste också bli mycket bättre på att föra ut konventets diskussioner från sammanträdeslokalerna i Bryssel. Framför allt - det har varit lite av ett tema i denna debatt - krävs det emellertid ledarskap, från oss, från kommissionen och från er i rådet. Det är ynkligt att inrikespolitiska hänsyn, småsnålhet och populism är det som kommuniceras till medborgarna i stället för tal om visioner, möjligheter och Europas stora chans.

Vi politiker har ett enormt ansvar att förklara, att bilda och att leda opinionen. Kluvna tungor väcker misstänksamhet i våra länder och i kandidatländerna. Därför hoppas jag att rådets möte i helgen levererar ett kristallklart och enhälligt:"Ja, ni är hjärtligt välkomna!"

3-051

Modrow (GUE/NGL). - Herr Präsident! Der Prozess der Erweiterung der Europäischen Union um zehn Staaten tritt in seine letzte entscheidende Phase. Unsere Fraktion hat ihn stets aktiv, aber auch kritisch begleitet und mitgestaltet. Es bestehen reale Befürchtungen, dass über Jahre mit der Erweiterung genährte Hoffnungen auf soziale Verbesserungen und wirtschaftlichen Aufschwung so nicht in Erfüllung gehen. Die kraftvollen politischen Töne von der Überwindung der Spaltung Europas und der Beseitigung des kommunistischen Erbes, wie sie hier im Parlament immer wieder zu hören

sind, blenden eine differenzierte Sicht auf europäische Nachkriegsgeschichte aus und gehen so angesichts der vielfältigen Probleme in den mittel- und osteuropäischen Staaten über die Köpfe hinweg.

Die Menschen werden kaum in den Prozess einbezogen. Der Prozess verlief im Wesentlichen administrativ-technisch und von Brüssel aus als Übernahme des gemeinsamen Besitzstandes. Die Regierungen der Kandidatenländer hatten wohl manchmal zu wenig zu sagen, und die Parlamente wurden auf wenig kritische Beratungen und Zustimmung eingestellt. Der von jedem Land zu übernehmende und umzusetzende Besitzstand türmt sich zu einem Papierberg von über 80.000 Seiten auf, den kaum die Beamten überschauen. Wie sollen die Bürger ihn dann überblicken!

Unter diesen Bedingungen konnte und wollte die oft angemahnte europäische Zukunftsdebatte weder in den fünfzehn noch in den Beitrittsländern wirklich in Gang kommen. Es ist kein Geheimnis, dass der Frust bei der Landbevölkerung besonders tief sitzt. Wer sich mit den Erweiterungsunterschieden aus früheren Beitritten beschäftigt, kann nicht übersehen, dass die Parität erst im Jahr 2003 hergestellt sein soll. In Verbindung damit will man den genossenschaftlichen Betrieben, die angeblich Relikte der kommunistischen Zwangswirtschaft sind, durch neue Förderrichtlinien das Wasser abgraben. Ich sage klipp und klar: Mit einem aufgewärmten Antikommunismus, der nicht wenige von den Völkern der Beitrittsstaaten gewählte führende Politiker zwangsläufig einbeziehen müsste, wird die europäische Integration nicht gut funktionieren. Ich könnte Ihnen hier auch manchen meiner guten Bekannten in diesem Kreis nennen.

Angesichts der prekären Informationsdefizite scheint es notwendig, vor allem die Frage zu stellen, wie die Europäische Union im Alltag der Bürger wirkt und wie wir darüber mit ihnen zu diskutieren haben. Weniger über Transparenz und Demokratie reden, dafür umso mehr für Transparenz und Demokratie tun, das wäre die Forderung, die vor uns steht!

3-052

Lagendijk (Verts/ALE). - Voorzitter, het is niet altijd fijn Nederlander te zijn. Ik heb me eerlijk gezegd de afgelopen weken geschaamd over de opstelling van de Nederlandse regering die lang, veel te lang getwijfeld heeft bij het innemen van een definitief standpunt en bij het afzien van het veto. De belangrijkste oorzaak daarvan- het is al genoemd door collega's - waren de liberalen, opzichtig afwezig in dit debat, die zich in Nederland in mijn ogen hebben opgesteld als een provinciaalse boekhouder die uit is op electoraal gewin op korte termijn. Een houding die gelukkig niet kan rekenen op veel steun van andere Europese liberalen.

Hoe het ook zij, Voorzitter, het komt waarschijnlijk wel allemaal nog goed, ook omdat de oppositie van sociaal-democraten en groenen de benarde christen-democraten te hulp zal schieten in het debat dat vandaag in het

22 23-10-2002

Nederlandse parlement gehouden wordt. Het komt waarschijnlijk ook goed omdat er -en dat wil ik toch hierbij zeggen- een goed rapport ligt van de Europese Commissie, dat - en dat vind ik heel moedig - heel open en eerlijk is over de lange lijst van gebreken die de kandidaat-lidstaten nog steeds vertonen, maar dat ook, en dat is cruciaal, oplossingen biedt voor al die problemen die er nog steeds zijn. Het cruciaal element bij het vinden van die oplossingen is de monitoring -het is al door veel collega's genoemd- de monitoring tot de toetreding en de vrijwaringsmaatregelen gedurende 2 jaar. Daar wil ik iets over vragen, specifiek aan commissaris Verheugen.

Mijnheer Verheugen, u was in Nederland de afgelopen twee weken, u heeft gesproken met de Nederlandse regering en heeft ongetwijfeld kennis genomen van het standpunt van de Nederlandse regering. Ik wil uw commentaar vragen op twee concrete punten. Zoals u weet, stelt de Nederlandse regering voor om die vrijwaringsmaatregelen niet te beperken tot 2 jaar maar die eventueel te verlengen tot 3 en tot 4 jaar. Wat is uw opvatting daarover en de opvatting van de Europese Commissie?

Tweede punt, er is het voorstel om die vrijwaringsmaatregelen alleen maar op te heffen bij unanimiteit in de Raad. Ook daar wil ik graag uw mening over en op dat laatste punt ook graag commentaar van voormalig collega Haarder, nu Voorzitter van de Raad.

Dan tenslotte over Turkije, Voorzitter. De Commissie heeft daar om onbegrijpelijke reden geen standpunt ingenomen. Ik wil aan de Raad vragen, aan de heer Haarder, nogmaals: is het denkbaar - en ik uit mijn woorden zorgvuldig - dat de Raad tot een andere conclusie komt over het vastleggen van een toetredingsdatum voor Turkije? Bijvoorbeeld omdat Turkije in het geval van Cyprus de komende maanden een heel positieve rol zou kunnen spelen en omdat het kan bewijzen dat het de hervormingen serieus neemt. Mijn oproep aan zowel Commissie als aan Raad is: blijf kritisch over Turkije, dat blijven wij ook, maar blijf ook nadenken over de wijze waarop het proces van hervormingen kan worden gestimuleerd in plaats van gefrustreerd.

3-053

Bigliardo (UEN). - Signor Presidente, onorevoli colleghi, ho ascoltato con molta attenzione sia le dichiarazioni del Consiglio e della Commissione, sia i discorsi dei nostri colleghi. In particolare, mi ha colpito il problema connesso con la questione dell'allargamento.

Sono particolarmente soddisfatto per il risultato irlandese e sono convinto che sia stato questo Parlamento a determinare le condizioni grazie alle quali gli irlandesi hanno rivisto le loro posizioni. Sono soprattutto impressionato dall'attività del Presidente della Commissione, Prodi, il quale stamattina ci spiegava, nella sua relazione, una condizione importante

e necessaria: quella di un'Europa che meglio interpreti il rapporto fra nord e sud.

Ora, proprio su questi problemi vorrei intervenire, in particolare sul problema riguardante il sud. Quando ascolto quello che si sta facendo per i Fondi strutturali, quando - mi pare di capire - distribuiamo 231 euro pro capite ai cittadini degli Stati della coesione e 137 euro pro capite ai cittadini dei nuovi Stati, non ci accorgiamo che stanno accadendo delle distorsioni, delle quali ho avuto già modo di parlare con il Presidente Prodi, sulle quali il Parlamento dovrebbe riflettere. Quali conseguenze produrrà l'allargamento sul sud della nostra Europa? Se penso alla mia Italia, noi abbiamo nel nostro sud una regione importante, l'Abruzzo, che è già esclusa dall'obiettivo 1 della Commissione.

Allora, non sarebbe il caso - questa è la mia domanda al Presidente Prodi - di rivedere i parametri che fissano gli obiettivi 1 e 2? Non sarebbe il caso di far sì che l'allargamento, che tutti vogliamo, non vada a produrre effetti negativi sul nostro Mezzogiorno? Sarebbe opportuno che questa posizione, di cui parlava il Presidente Prodi, diventasse una grande posizione di raccordo tra il nord e il sud dell'Europa.

3-054

Belder (EDD). - Voorzitter, de uitbreiding met tien nieuwe leden stelt de EU voor grote moeilijkheden. Veel van de kandidaat-lidstaten moeten nog zeer veel inspanningen leveren om voor 2004 op een goede manier toe te kunnen treden. Daarnaast rijst de vraag of de EU sowieso niet onbestuurbaar wordt met zoveel nieuwe lidstaten. De noodzakelijke aanpassing van het landbouwbeleid en de structuurfondsen plaatst de huidige lidstaten al voor schier onoverkomelijke problemen. Wat zijn de mogelijkheden van de kandidaat-lidstaten om daadwerkelijk aan het EU-acquis te voldoen?

Deze problemen mogen niet zomaar weggeschoven worden. Opvallend is echter de eenzijdigheid die de discussie vaak kenmerkt. Dat er aan "niet uitbreiden", of aan "later uitbreiden" ook een behoorlijk prijskaartje hangt, hoort men zelden. Evenmin dat de kandidaat-lidstaten al grote offers hebben gebracht. Uitbreiding, mijnheer de Voorzitter, is geen zaak van optellen van een aantal technische vereisten. Het is een daad van solidariteit, van historisch besef, van strategisch en economisch belang. Het is een proces dat in dit stadium niet zonder grote schade kan worden veranderd of afgebroken.

Het is daarom te hopen dat de Raad snel in staat zal zijn een deal over het financiële pakket, het GLB en de institutionele kwesties te bereiken. Met name op institutioneel vlak moet men waken voor nieuwe machtspolitiek van grote lidstaten tegenover de kleine.

Gezien de grote prestaties die de kandidaat-lidstaten nog moeten leveren, zijn de door de Commissie voorgestelde vrijwaringsclausules onvermijdelijk. De Commissie dient snel met concrete en harde tektsvoorstellen te

23-10-2002 23

komen om deze clausules te concretiseren. De termijn voor toepassing van deze vrijwaringsclausules zou verlengd moeten worden van twee naar drie of vier jaar. De vraag rijst wel of de Commissie deze gevoelige instrumenten daadwerkelijk wil inzetten als het nodig is. Haar huidige houding tegenover het eveneens zo ´harde´ Stabiliteitspact belooft wat dat betreft niet veel goeds. Dit is op dit moment uiteraard niet het goede signaal, ook niet in de richting van de kandidaat-lidstaten.

3-055

Haarder, formand for Rådet. -Hr. formand, jeg vil gerne takke varmt for det historiske vingesus, som har strålet ud af mange af de taler, der er blevet holdt af mine gamle kolleger, og også for det engagement, som har præget kommissionsformand Prodis og kommissær Vanheugens taler. Vi har kunnet se, hvordan vi uge for uge kommer nærmere målet. I forrige uge kom Kommissionens anbefaling, som et bredt flertal støttede i går i Luxembourg. I sidste uge kom irerne med deres massive støtte til udvidelsesprojektet. I går fik vi så skabt fælles positioner, når det gælder Kaliningrad, når det gælder institutioner, når det gælder visse beregningsmetoder, og selvfølgelig også når det gælder landevalget.

Derfor må man sige, at der nu er opbygget en maksimal forventning til mødet på torsdag-fredag og måske lørdag i Bruxelles, hvor det økonomiske skal på plads, som kommissær Verheugen så klart sagde det. Den økonomiske position for de nuværende medlemsstater skal fastlægges for at få tid til at forhandle med de nye medlemslande.

Jeg vil gerne takke hr. Poettering og hr. Brok og mange flere for den ubetingede støtte, som PPE-gruppen giver til hele dette udvidelsesprojekt. Jeg vil også gerne takke hr. Watson og mange andre for støtten til synspunktet, at der må ikke stilles nye betingelser. Det sagde også hr. Torben Lund og hr. Jørgen Andersen. Hr. Barón Crespo sagde meget rigtigt, at ligesom et ægteskab skal bygge på kærlighed, således skal udvidelsen bygge på folkelig opbakning. Mange har talt om dette, og det var måske et emne for mit møde med Formandskonferencen her til frokost , for det er jo ikke mindst en sag for Parlamentet og selvfølgelig også for formandskabet, for Europaministrene nu at få denne folkelige debat og denne folkelige opbakning til projektet sat igang.

Til gengæld må jeg sige, at jeg var ikke imponeret af hr. Sjøstedts, hr. Bondes og hr. Modrows særdeles uklare taler. Det var da godt, at de irske vælgere ikke lyttede til denne uhellige alliance af gamle unionsmodstandere, som har benyttet hver eneste lejlighed til at forsøge at bremse det europæiske projekt. Tak til de irske vælgere for det.

Til hr. Suominen vil jeg sige, at vi holder tæt kontakt til Litauen og til Rusland. Vi fik igår et mandat fra Rådet til at forhandle med Rusland, og det er et mandat, som fuldt ud respekterer Litauens suverænitet, Litauens ret til at tilslutte sig Schengensamarbejdet samtidig med nabolandene. Formandskabet vil gøre alt på torsdag,

fredag og måske lørdag for at fastlægge den fælles position også om det økonomiske, som gør det muligt i København at afslutte forhandlingerne med de nye lande.

Vi sover med bukserne og støvlerne på, vi vil ikke forspilde nogen mulighed for et kompromis. Vi vil ikke juble for tidligt, men vi er utrolig glade for alle de fremskridt, som er sket, som uge for uge har bragt os nærmere en løsning. Nu må det ikke ende i kolde økonomiske beregninger af mikroskopisk størrelsesorden sammenlignet med den gevinst, der er til os alle ved udvidelsen. Nu må det ikke være spekulationer i små beløb, som ender med at bremse det hele. Måske skulle vi parlamentarikere og regeringer gøre lidt mere ud af at forklare vore borgere, hvor lidt det koster pr. borger. Når vi sidder fredag aften og nat og drøfter penge, er det 50, 35 eller 75 centimer pr. borger vi sidder og taler om, og hvor lang tid vil vi så bruge på det? Der var en ordfører, som sagde, at hele udvidelsen koster en tiendedel af, hvad den tyske genforening har kostet. En anden ordfører nævnte, at det er en tiendedel af en procent af vores bruttonationalprodukt, vi taler om, for hele udvidelsen. Det må ikke forskertse den historiske opgave, der venter os. En varm tak til ordførerne, til Kommissionsformanden og kommissær Verheugen. Tak fordi Parlamentet idag igen har bekræftet, at det er en drivkraft i denne historiske proces.

(bifald)

3-056

Prodi, Presidente della Commissione. - Signor Presidente, signor Presidente del Consiglio, onorevoli parlamentari, prenderò pochi minuti per rispondere ad alcune domande che mi sembrano molto importanti: pochi minuti anche perché mi ha fatto molto piacere vedere questa larghissima adesione al processo di allargamento, che ha unito veramente quasi la totalità del Parlamento nell'operazione politica che io ritengo di gran lunga la più importante di tutto il mio mandato e del mandato della mia Commissione. Credo che nulla ci sia di così forte, umanamente e politicamente, come quello che stiamo facendo.

Per questo voglio iniziare rispondendo brevemente all'onorevole Modrow. Vede, onorevole, non sarà stato perfetto, come in nessun fatto politico, il richiamo alla volontà popolare nell'allargamento, ma è stato il fatto più straordinario, che più mi ha colpito: questo nuovo impegno verso l'adozione dei principi democratici, di solidarietà, verso il rispetto delle minoranze, che ha trasformato il mondo dell'est. E' stata per me un'esperienza straordinaria vedere, in seno ai parlamenti di quei paesi, un impegno continuo dei partiti, fra di loro magari in completo disaccordo su altri temi ma concordi sull'allargamento. Mi dispiace non condividere proprio questo discorso di fondo.

L'allargamento è stato vissuto come un problema etico e politico, non solo come un problema economico. Anzi, in molti casi l'aspetto economico è stato discusso, ma

24 23-10-2002

questo grande senso del cambiamento delle pagine della nostra Storia, questo grande senso di avere unificato l'Europa - ripeto, non riunificato ma unificato l'Europa, perché l'Europa non è mai stata unita - è un'impresa straordinariamente forte. E l'abbiamo - anche questo lo ripeto sempre, questo che ho imparato nel parlamento di uno dei paesi che entrerà nella nostra Unione - unificata con un criterio diverso, per cui possiamo attrarre anche dei paesi più piccoli, possiamo attrarre anche le minoranze, perché la nostra è un'Unione di minoranze, è un'Unione in cui nessuno comanda: è questa la grandezza nuova, assoluta dell'Europa.

Gli onorevoli Poettering e Barón Crespo hanno messo in rilievo due grandi aspetti: primo, l'aspetto di far l'ultimo passo sul quadro finanziario. C'è poco da fare, non possiamo giocarci, per 3 euro a testa, questo grande disegno storico. E' chiaro che il Parlamento e noi Commissione dobbiamo spingere affinché questi ultimi passi vengano compiuti. Secondo: il problema di evitare, come ha detto l'onorevole Barón Crespo, che i paesi candidati diventino contributori netti: un minimo di solidarietà va anche dimostrata con dei fatti puramente formali. Ripeto, facciamo i conti: com'è stato detto nell'ultimo intervento, si tratta proprio di pochi euro per abitante, non si tratta di un grande sforzo. Ho letto poco fa la cifra che per il capitolo coesione i paesi membri ricevono rispetto ai nuovi paesi: questa differenza si spiega - la vita è complicata, abbiamo bilanci stretti - ma non è una differenza che soddisfi noi, che soddisfi il nostro senso di solidarietà.

Lo stesso senso di solidarietà, d'altronde, va chiaramente tenuto presente, come ha chiesto l'onorevole Bigliardo, per il futuro, per coloro che sono nell'obiettivo 1. E' stato quello che abbiamo fatto non eseguendo un conto matematico immediato rispetto all'entrata dei nuovi Stati membri ma, ancora una volta, risolvendo la questione con senso politico e con saggezza.

L'ultima mia osservazione riguarda i problemi dell'informazione e del gradimento - domande poste dalle onorevoli Maij-Weggen e Maes - cioè di un impegno più forte per tranquillizzare i nostri cittadini e i cittadini dei paesi membri. L'onorevole Maes ha approfondito anche singoli, specifici temi, come l'allargamento e la povertà, le minoranze, la crisi economica. Debbo dire che la Commissione ha lanciato una strategia di comunicazione già dall'inizio del 2000: sono state messe su Internet, in tutte le lingue, tutte le domande e le risposte che sono arrivate oggi. Per questa campagna e per ventotto paesi abbiamo previsto 150 milioni di euro per cinque anni: una cosa modesta, quindi, che ci obbliga a non utilizzare direttamente i grandi strumenti di massa, perché questo è un bilancio che non lo permette. Noi facciamo questa comunicazione in cooperazione con gli Stati membri e soprattutto usando le strutture della società civile e supportandole al servizio della nostra azione. Questa campagna, tuttavia, non può avere gli effetti che speriamo se i leader politici degli Stati membri non cooperano ad impostare un dibattito su questi problemi,

come ha detto l'onorevole Rovsing intervenendo su questo tema. E' chiaro quindi che io chieda uno sforzo maggiore per le campagne degli Stati membri, e forse si potrebbero anticipare al 2003, che sarà l'anno di punta, alcune delle risorse che sono state previste per il 2004 e il 2005.

Debbo dire, tuttavia - e ne chiedo scusa al Parlamento - che mi sono arrivati stamattina, perché pubblicati solo stamattina, i nuovi dati dell'Eurobarometro, che sono straordinariamente migliori rispetto a quelli che vi ho letto poche ore fa. Di solito si viene davanti al Parlamento con dei dati migliori del dovuto; in questo caso sono venuto con dati peggiori. Questi dati dimostrano un cambiamento radicale, che deriva dal fatto che si sia discusso, che i giornali abbiano portato il problema in superficie per cui, ad esempio, il 68 percento dei cittadini tedeschi è a favore e addirittura il 72 percento in Francia, che è il paese più euroscettico. Questo denota che, quando poi i problemi vengono, quando poi bisogna decidere tra un "sì" e un "no", sembra che nei paesi ci si trovi di fronte al momento in cui si decide della Storia, e c'è nel popolo una sensibilità molto forte. Ripeto, analizzeremo meglio questi dati, perché mi sono arrivati su un foglietto volante in questo momento e non vorrei essere stato impreciso; essi dimostrano comunque che la sensibilità del popolo viene soprattutto sollecitata quando un grande avvenimento gli è posto davanti. Pertanto, con tutta la riserva di un dato che mi arriva su una nota, io credo che sarebbe veramente un segno positivo perché vuol dire che marciamo in favore della Storia, ma marciamo con il favore dei cittadini. E' di questo che io voglio, in modo molto profondo e molto diretto, ringraziare il Parlamento, le forze sociali, i grandi politici che hanno voluto, subito dopo la caduta del Muro di Berlino e a volte anche precedendo il realismo e gli avvenimenti, metterci di fronte a questo quadro dell'Europa unificata.

Per concludere, richiamando gli stimoli che ci sono stati dati riguardo ad alcuni paesi a noi vicini, come l'Ucraina, è chiaro che adesso abbiamo la grande missione di compiere questo allargamento, ma dovremo anche aprire il dibattito sui confini, sulle radici dell'Europa, su tutti questi temi. Mi ricordo che ne parlai nella prima riunione in cui venni qui di fronte a voi. Non è certo un dibattito da fare né oggi né domani, ma chiaramente l'allargamento ci pone di fronte alla nostra identità, alle nostre radici, alla nostra storia e quindi, attraverso di queste, al nostro futuro.

(Applausi)

3-057

Verheugen, Kommission. - Herr Präsident! Ich möchte nur kurz die Fragen beantworten, die direkt an mich gestellt worden sind. Zunächst noch einmal zu der Frage der in den regelmäßigen Berichten festgestellten Schwächen. Ich will noch einmal sehr deutlich sagen: Wir haben ja den Auftrag, regelmäßige Berichte nur über die künftigen Mitgliedstaaten zu schreiben. Ich weiß nicht, was herauskommen würde, wenn wir mit denselben Maßstäben und denselben Instrumenten

23-10-2002 25

regelmäßige Berichte über die Mitgliedstaaten schreiben würden. Glauben Sie, wir kämen dann zu dem Ergebnis, dass es nirgendwo Korruption gibt? Glauben Sie, wir kämen zu dem Ergebnis, dass Privatisierungsprozesse überall transparent sind? Glauben Sie, wir kämen zu dem Ergebnis, dass es kein Problem der Auswirkung von Medienkonzentrationen auf die Meinungsfreiheit gibt? Oder glauben Sie, ich könnte Ihnen nicht in jeder beliebigen Großstadt eines Mitgliedslandes ein Viertel zeigen, in dem die Menschen in derselben sozialen Deklassierung leben wie in einer Roma-Siedlung in der Slowakei, in Bulgarien oder in Rumänien? Ich meine nur, es besteht kein Grund zur Überheblichkeit auf unserer Seite, wenn wir die gesellschaftliche Realität bei uns betrachten.

Nur weil es keine Fortschrittsberichte über die Mitgliedstaaten gibt, bedeutet das noch lange nicht, dass sie in allen Dingen wesentlich besser sein müssten, als die Länder, die jetzt beitreten wollen. Ein bisschen auf dem Teppich bleiben sollte man bei dieser Frage schon und die Dinge gerecht beurteilen. Ich glaube auch nicht, dass es möglich wäre, dass ein Mitglied der Kommission den Regierungschef eines Mitgliedstaats auffordern kann, mit ihm zusammen die übelsten gesellschaftlichen und sozialen Brennpunkte aufzusuchen und öffentlich vor den Kameras seines Landes zu erklären, dass er sich dieser Zustände schämt und dass er sie beseitigen wird. Ob sich irgendein Regierungschef eines Mitgliedstaats findet, der das mit mir machen würde, da habe ich große Zweifel.

(Beifall)

Was das Monitoring der safeguards angeht: Die Monitoring-Instrumente sind ja vielfältig, und sie werden ja alle weiter angewandt. Das Entscheidende ist natürlich der abschließende Monitoring Bericht sechs Monate vor dem Beitritt. Der politische Druck allein durch diesen Bericht wird so stark sein, dass wir wirklich mit Sicherheit davon ausgehen können, dass bis dahin noch vorhandene Defizite ausgeräumt werden.

Bei den safeguards ist es so: Ich habe sowohl dem Rat als auch in der vergangenen Woche schon der niederländischen Regierung gesagt, dass das neue safeguard-Instrument, das wir vorschlagen, in seiner Dauer begrenzt sein muss. Irgendwann müssen ja die normalen Instrumente des Vertrags wieder greifen und nicht Ausnahmebestimmungen. Der Zeitraum von zwei Jahren, den die Kommission vorgeschlagen hat, schöpft jedoch die Möglichkeiten, die es rechtlich gibt, noch nicht vollständig aus. Ich habe das etwas kompliziert ausgedrückt, mit anderen Worten: Hier ist noch ein gewisser Spielraum vorhanden, was die zeitliche Dauer angeht, und die Kommission hat nichts dagegen, wenn der Rat diesen Spielraum auch ausnützt.

Ich möchte aber sehr entschieden sagen, dass das ganze Instrument nichts nützt, wenn es um komplizierte Prozeduren gehen muss, und wir etwa einstimmige

Ratsbeschlüsse brauchen, um es anwenden zu können. Dann können wir es vergessen.

(Beifall)

Dann brauchen wir es nicht. Um es ganz klar zu sagen: Es geht ja gerade darum, etwas zu haben, wo wir kleinere Probleme ganz schnell angehen können und nicht immer gleich das große Instrument des Vertragsverletzungsverfahrens in Gang setzen müssen. Wenn also irgendwo in einem Land ein Schlachthof unter dem Standard produziert, dann müssen wir in der Lage sein, ihn am nächsten Tag zu schließen. Am nächsten Tag und nicht erst, nachdem der Rat einen einstimmigen Beschluss dazu gefasst hat! Es geht um solche ganz einfachen und praktischen Fragen, und die Bürgerinnen und Bürger Europas werden nicht beruhigt sein, wenn sie hören müssen, dass so ein Instrument nur angewandt werden kann, wenn es durch eine monatelange Prozedur gegangen ist. Das möchte ich sehr deutlich sagen: Es nützt nur dann etwas, wenn es schnell und entschlossen angewandt werden kann.

Was die Reichweite angeht: Der Begriff Binnenmarkt bezieht sich auf alles, was grenzüberschreitende wirtschaftliche Wirkungen hat, bzw. auf alles, was Auswirkungen auf den Wettbewerb hat. Ich habe Zweifel - die Frau Abgeordnete hat ja die Frage gestellt, ob man nicht auch Umwelt- und Sozialfragen hier einbeziehen könnte -, wie das zu begründen wäre. Wenn wir sehen, dass irgendwo der Umwelt-acquis nicht vollständig umgesetzt wird, dann weiß ich nicht, warum wir dann in Kandidatenländern das Instrument einer Schnellverfügung haben sollen und in den Mitgliedstaaten auf das normale Vertragsverletzungsverfahren angewiesen sein sollen. Wir haben jetzt bereits Tausende von Vertragsverletzungsverfahren in jedem Jahr. Es ist also nicht so, dass das Problem der Nichtumsetzung des acquis in der heutigen EU nicht bestünde. Da hätte ich also Schwierigkeiten, ich denke, dass wir dieses Instrument tatsächlich auf den Binnenmarkt beschränken sollten. Im Übrigen bestehen ja Schutzklauseln in allen möglichen Politikbereichen der Europäischen Union, z.B. bei Lebensmittelsicherheit. Diese bestehenden Schutzklauseln bestehen ja weiter und werden selbstverständlich auch angewandt.

Eine letzte kurze Bemerkung noch zu Kaliningrad. Was mich bei der ganzen Diskussion sehr besorgt macht, ist die Tatsache, dass die russische Seite bisher nicht bereit gewesen ist, über das wirkliche Problem zu reden. Ich halte die Frage von Zugang, Visa und Transit nicht für das wirkliche Problem und stimme vollständig dem zu, was Herr Brok oder auch andere gesagt haben: Wenn man sich die Zustände an dieser Grenze ansieht, kann man eigentlich nicht glauben, dass es wirklich darum geht, den Zugang zu erleichtern. Ich denke, das wirkliche Problem besteht darin, eine Politik zu betreiben, die verhindert, dass Kaliningrad in einer sich sehr schnell entwickelnden Region - und diese Region wird sich sehr schnell entwickeln - sozial und

26 23-10-2002

ökonomisch zurückbleibt, woraus sich dann notwendigerweise wirtschaftliche und letztlich auch politische Spannungen entwickeln müssen. Wie politische Spannungen sich in einer solchen geographischen Situation entladen können, dazu reicht die Phantasie eines jeden hier in diesem Saale aus. Genau das muss verhindert werden, indem wir mit Russland einen Dialog darüber führen, wie wir Kaliningrad an den Vorteilen teilhaben lassen, die die europäische Integration im ganzen baltischen Raum bietet. Ich hoffe, dass, wenn die leidige Visa- und Transitfrage in einigen Tagen geregelt sein wird - was ich glaube -, dann der Weg frei ist, diese für die Zukunft Europas so wichtige andere Frage auch zu besprechen.

(Beifall)

3-058

Πρόεδρος. – Σας ευχαριστώ, κύριε Επίτροπε.

Κυρίες και κύριοι συνάδελφοι, η πραγματικά πολύ σημαντική και ενδιαφέρουσα συζήτηση για το επικείμενο Ευρωπαϊκό Συμβούλιο έληξε.

Διακόπτεται η συνεδρίαση ως την Ώρα των ψηφοφοριών.1

3-059

IN THE CHAIR: MR COXPresident

3-060

Villiers (PPE-DE). - Mr President, on a point of order, you may be aware that a number of Members were unable to take part in votes yesterday because they were delayed for seven hours at Gatwick airport. You yourself will have experienced some of the extreme difficulties faced by many Members in travelling to Strasbourg.

In view of the approaching enlargement, are you satisfied that Parliament here in Strasbourg is adequately equipped for the needs of enlargement, given that Members and staff find it very difficult to get here from one of Europe's largest airports? Are you confident that those coming from parts of Europe where the transport links are not so good will be able to travel to Strasbourg?

Is it not time you joined the growing number of people who think that Strasbourg is an inefficient and inappropriate place to host a Parliament of this size? I urge you to look into this as a matter of urgency.

(Mixed reactions)

3-061

President. - I do not wish to run the risk of indigestion before lunch today. Yesterday I had the pleasure to welcome a group of visitors from Lapland, hosted by your colleague, Mrs Kauppi. The Governor of Lapland remarked how easy it was to get from Lapland to Strasbourg. She was very pleased to be here in such a

1 (Η συνεδρίαση, διακοπείσα στις 11.50 π.μ., επαναλαμβάνεται στις 12 το μεσημέρι)

short time. I, however, have experienced the difficulties which you mention.

(Laughter and applause)

Yesterday I wrote yet again to the relevant airline authorities - to some effect I hope- about your predicament, and to say that this is no way to do business. This is especially true for connections to Strasbourg, a city with an international vocation.

3-062

Afstemning

Abstimmungen

Ψηφοφορίες

Vote

Votaciones

Votes

Votazioni

Stemming

Votações

Äänestykset

Omröstning

3-063

President. - The next item is the vote.

Colleagues, if you had seatbelts I would tell you to strap yourselves in. We have 517 amendments, 25 split votes and 56 roll call votes.

Recommendation for second reading (A5-0347/2002) from the Committee on Regional Policy, Transport and Tourism, on the Council common position with a view to adopting a European Parliament and Council directive on occurrence reporting in civil aviation (8133/1/2002 – C5-0312/2002 – 2000/0343(COD)) (Rapporteur: Gerard Collins)

(Parliament adopted the text)

***

Report (A5-0326/2002) by Manuel Pérez Álvarez, drawn up on behalf of the Committee on Employment and Social Affairs, on the proposal for a Council recommendation concerning the application of legislation governing health and safety at work to self-employed workers (COM(2002) 166 – C5-0235/2002 – 2002/0079(CNS))

(Parliament adopted the text)

***

Report (A5-0310/2002) by Stephen Hughes, drawn up on behalf of the Committee on Employment and Social Affairs, on the Commission communication:

23-10-2002 27

Adapting to change in work and society: a new Community strategy on health and safety at work 2002-2006 (COM(2002) 118 – C5-0261/2002 – 2002/2124(COS))

Before the vote:

3-064

Hughes (PSE). - Mr President, a number of members will be wondering whether, as rapporteur, I will be seeking to refer this matter back to committee. The committee was concerned that the Commission's strategy document was rather vague in terms of the action to be taken in the health and safety field.

I can now tell the House that, in a meeting with Commissioner Diamantopoulou yesterday and during the debate last night, I received assurances that the Commissioner will come to the Committee on Employment and Social Affairs to detail the action to be taken and that a report will be presented on an annual basis to facilitate the monitoring of progress by the committee. On that basis, I recommended to the committee coordinators, at a meeting this morning, that we should proceed with the vote and not refer back. The coordinators agreed, and I therefore recommend that we proceed with the vote.

3-065

(Parliament adopted the text)

***

Report (A5-0329/2002) by Elmar Brok, drawn up on behalf of the Committee on Constitutional Affairs, on an Interinstitutional Agreement between the European Parliament and the Council concerning access by the European Parliament to sensitive information of the Council in the field of security and defence policy and on amendments to the Rules of Procedure (2002/2130(ACI))

Before the vote:

3-066

Hautala (Verts/ALE). - Arvoisa puhemis, palaan asiaan, jonka otin eilen keskustelussa esille. Itse asiassa varapuhemies Imbeni kehotti minua ottamaan sen nyt kollega Brokin mietinnöstä äänestettäessä uudestaan puheeksi. Haluaisin kiinnittää kollegoiden huomiota siihen, että äänestämme parlamentin oikeutta saada turvallisuuspolitiikkaan liittyviä salaisia asiakirjoja koskevan sopimuksen yhteydessä myös parlamentin puhemiehistön hyväksymistä sisäisistä turvallisuustoimista. Näissä turvallisuustoimissa on hyvin ongelmallisia kohtia. Muun muassa parlamentin jäsenet, jotka osallistuvat salaisten asiakirjojen tutkimiseen, on kansallisten turvallisuuspalveluiden toimesta todettava luotettaviksi.

Arvoisa puhemies, koska Te henkilökohtaisesti olette vastuussa näistä järjestelyistä, haluaisin kysyä, miksi näistä turvallisuustoimista ei järjestetty parlamentissa keskustelua Brokin mietinnön yhteydessä ja miten

tällainen tarkastus aiotaan järjestää. Mielestäni on pieni skandaali, että tästä asiasta yritetään äänestää ilman minkäänlaista keskustelua ikään kuin vaihvihkaa.

3-067

President. - The Bureau tabled a proposal for decision to plenary. It is indicated in today's voting list. It follows on from the debate that has been ongoing for some time now in Parliament, regarding access to sensitive documents. It also reflects the request from the House in an earlier report asking the Bureau to draw up a proposal to bring to Plenary. So the Bureau tabled this proposal on the basis of debates and votes in the House.

The proposal was discussed in the Bureau some time ago. On more than one occasion it was presented by the rapporteur, Mr Brok, to the Conference of Presidents. All the groups - including your own - participate in the Bureau and the Conference of Presidents. You cannot be surprised, therefore, that this was coming. No objections were raised when this item was included in the agenda.

I note the point you made last night and again just now. I can assure you that this matter has been considered very carefully and was put to the relevant bodies in the House some time ago. It is not an attempt to twist colleagues' arms at the eleventh hour. I can assure you that there has been considerable debate and reflection in many meetings, both of the Bureau and the Conference of Presidents.

(Parliament adopted the decision)

***

Proposal for a decision (B5-0526/2002) tabled by the Bureau pursuant to point 1 of Annex VII to the Rules of Procedure, on the implementation of the Interinstitutional Agreement governing European Parliament access to sensitive Council information in the sphere of security and defence policy

(Parliament adopted the decision)

***

Report (A5-0308/2002) by Hans-Peter Martin, on behalf of the Committee on Constitutional Affairs, on amendment of the provisions of Parliament's Rules of Procedure concerning the discharge procedure (2001/2060/(REG))

Before the vote:

3-068

Corbett (PSE). - Mr President, in order to accommodate the strongly expressed wishes of part of the PPE-DE Group, my group withdraws its request for a separate vote on Amendment 3, which should enable you then to take all the amendments en bloc.

3-069

Bourlanges (PPE-DE). – Monsieur le Président, je voulais simplement remercier le groupe socialiste de son

28 23-10-2002

geste. Je crois que nous avons passé un compromis, que ce compromis forme un tout, que certains parmi les membres du PPE ne sont pas entièrement satisfaits du compromis, mais je crois qu'il faut aboutir. J'invite donc effectivement les membres de mon groupe à soutenir ardemment le compromis passé entre nous.

3-070

(Parliament adopted the resolution)

***

Report (A5-0330/2002) by Rosemarie Müller, drawn up on behalf of the Committee on the Environment, Public Health and Consumer Policy, on the proposal for a European Parliament and Council regulation laying down Community procedures for the authorisation and supervision of medicinal products for human and veterinary use and establishing a European Agency for the Evaluation of Medicinal Products (COM(2001) 404 – C5-0591/2001 – 2001/0252(COD))

(Parliament adopted the legislative resolution)

***

Report (A5-0340/2002) by Françoise Grossetête, drawn up on behalf of the Committee on the Environment, Public Health and Consumer Policy, on the proposal for a European Parliament and Council directive amending Directive 2001/83/EC on the Community code relating to medicinal products for human use (COM(2001) 404 – C5-0592/2001 – 2001/0253(COD))

(Parliament adopted the legislative resolution)

***

Report (A5-0334/2002) by Françoise Grossetête, drawn up on behalf of the Committee on the Environment, Public Health and Consumer Policy, on the proposal for a directive of the European Parliament and of the Council amending Directive 2001/82/EC on the Community code relating to veterinary medicinal products (COM(2001) 404 – C5-0593/2001 – 2001/0254(COD))

(Parliament adopted the legislative resolution)

***

Report (A5-0325/2002) by Michiel van Hulten, drawn up on behalf of the Committee on Budgetary Control, on the draft Commission Regulation laying down detailed rules for the implementation of Council Regulation (EC, Euratom) No 1605/2002 on the Financial Regulation applicable to the general budget of the European Communities (SEC(2002) 835 – C5-0399/2002 – 2002/0901(CNS))

(Parliament adopted the legislative resolution)

***

Report (A5-0332/2002) by Andrew Nicholas Duff, drawn up on behalf of the Committee on Constitutional Affairs, on the impact of the Charter of Fundamental Rights of the European Union and its future status (2002/2139(INI))

Before the vote:

3-071

Berès (PSE). – Monsieur le Président, à cette heure tardive de nos votes, je suis ennuyée de devoir vous dire que notre Assemblée est incapable d'appliquer les décisions qu'elle prend.

Nous avons décidé de faire de la Charte des droits fondamentaux l'alpha et l'omega de nos travaux. En commission des affaires constitutionnelles, maîtresse du règlement, j'ai été obligée de déposer un certain nombre d'amendements linguistiques qui ont dû être pris en compte par un erratum. Parmi ces amendements linguistiques, il y en avait un certain nombre qui, à mon avis, ne sont pas réellement linguistiques, puisqu'ils concernent le portugais, l'italien, le français et le grec. Ils visent à remplacer l'expression "droits de l'homme" par l'expression "droits de la personne". À mon grand regret, dans cet erratum, cet amendement soi-disant linguistique n'est pas pris en compte.

Je sais qu'en Conférence des présidents, vous avez interpellé vos services juridiques pour savoir quel devait être le bon usage de cette Assemblée. J'espère que cette Assemblée plénière est capable de décider par elle-même que l'application de la Charte est de règle dans ce Parlement.

(Applaudissements)

3-072

Le Président. – Madame Berès, je vais soulever la question et l'avis de notre service juridique à la Conférence des présidents, de façon à ce que chaque groupe puisse participer le moment venu.

3-073

(Parliament adopted the resolution)

That concludes the vote.

***

EXPLANATIONS OF VOTE

3-074

- Collins report (A5-0347/2002)

3-075

Bordes, Cauquil et Laguiller (GUE/NGL), par écrit. – Ce serait la moindre des choses que les "événements" (incidents, accidents évités de justesse, etc.) survenant dans l’aviation civile européenne soient portés à la connaissance de tous les États membres de l’Union européenne, ce qui n’est pas le cas actuellement.

23-10-2002 29

Néanmoins, si ce rapport souhaite que ces événements soient répertoriés et communiqués aux États, il demande en même temps que soit garantie la "confidentialité" des informations les concernant.

Mais à qui et à quoi peut donc servir cette confidentialité, sinon à masquer la réalité aux riverains des aéroports, aux usagers et aux personnels du transport aérien, sinon à préserver les intérêts commerciaux et financiers des compagnies? Il faut, au contraire, la plus grande transparence, et d’abord une transparence complète vis-à-vis des populations. Car c'est la seule façon de mettre à jour toute la chaîne des responsabilités dans les "événements" dont il est ici question. Cette chaîne de responsabilités, il faut pouvoir la remonter jusqu’en haut lieu, c'est-à-dire jusqu'aux responsables directs et finaux que sont les compagnies aériennes et les sociétés gestionnaires des aéroports.

Nous nous abstenons donc sur ce rapport.

3-076

Marques (PPE-DE), por escrito. - Na linha dos instrumentos comunitários adoptados recentemente em prol do aumento da segurança na aviação civil, a proposta de directiva do Parlamento e do Conselho relativa à comunicação de ocorrências na aviação civil visa garantir a comunicação de quaisquer situações que ponham em perigo designadamente uma aeronave ou os seus ocupantes. Os dados recolhidos permitirão a troca de informação, possibilitando retirar ensinamentos para a prevenção de acidentes.

Felicito o colega Collins pelo excelente relatório redigido sobre esta matéria, ao qual dou o meu apoio, em particular quanto à questão da confidencialidade na comunicação obrigatória ou voluntária de ocorrências, única forma de garantir nomeadamente a divulgação de erro humano na potencial ocorrência de acidentes, raramente dado a conhecer espontaneamente contrariamente ao que acontece, por exemplo, com as falhas técnicas.

Gostaria ainda de salientar a necessidade de apoiar a criação de sistemas de comunicação de base regional que se juntariam à rede integrada de sistemas nacionais de comunicação de ocorrências, possibilitando-se assim um amplo conhecimento das diversas situações.

3-077

Ribeiro e Castro (UEN), por escrito. - A criação de sistemas de partilha de informação proveniente de diferentes sistemas de relatórios pelas autoridades de aviação civil permitirá a todos os intervenientes interessados recolher ensinamentos a propósito dos seus erros e produzir um sistema mais seguro para todos os utilizadores do transporte aéreo. Esta directiva é muito importante na medida em que vem melhorar significativamente a eficácia do sistema de comunicação de ocorrências. Foi também positivo verificar que um grande número de alterações propostas aquando da

primeira leitura foram recuperadas pelo Conselho na Posição Comum. Todavia, permanecem diferenças de posição em que apoiei as posições do relator, subscritas, de resto, pela comissão da especialidade: por um lado, importa que, quando a ocorrência comunicada resulte de negligência grave, os Estados-Membros possam proceder judicialmente; por outro lado, importa manter aquele que era o artigo 9º na versão original proposta pela Comissão, que se referia à comunicação confidencial, pois a “despersonalização” das comunicações nesta sede é muitas vezes determinante para uma melhor compreensão dos factores que podem intervir na ocorrência de acidentes aéreos.

3-078

- Pérez Álvarez report (A5-0326/2002)

3-079

Bastos (PPE-DE), por escrito. - As preocupantes taxas de acidentes de trabalho dos trabalhadores independentes e a necessidade de garantir o direito a condições de trabalho saudáveis, seguras e dignas impunham esta abordagem e daí o meu apoio ao excelente relatório do Colega Pérez Álvarez.

Apesar de insuficiente, a proposta da Comissão constitui um primeiro contributo para a resolução do problema da protecção dos trabalhadores independentes relativamente à saúde e à segurança no trabalho.

Note-se que é nos sectores considerados de alto risco - agricultura, pesca, transporte rodoviário, indústria transformadora e construção civil -, onde se concentra um considerável número de trabalhadores independentes, que ocorre uma elevada taxa de acidentes de trabalho. É pois urgente a aplicação de uma política eficaz de prevenção, acompanhada de acções de formação, informação e de campanhas de sensibilização.

No contexto de uma crescente mobilidade profissional é fundamental tomar medidas comunitárias visando a harmonização dos diferentes níveis de protecção dos trabalhadores independentes de cada Estado-Membro, a par do reconhecimento e aplicação da legislação nesta matéria.

3-080

- Hughes report (A5-0310/2002)

3-081

Αλαβάνος (GUE/NGL), γραπτώς. – Με την ευκαιρία της συζήτησης και ψήφισης της έκθεσης Hughes για μιa "νέα κοινοτική στρατηγική υγείας και ασφάλειας 2002-2006", που έχει θετικό περιεχόμενο, θα ήθελα να θέσω το θέμα της ολιγωρίας της Επιτροπής στα θέματα εφαρμογής των κανόνων για την υγεία και την ασφάλεια στο χώρο εργασίας. Η χώρα μου, η Ελλάδα, έχει μια μακάβρια υψηλή επίδοση στον αριθμό των εργατικών ατυχημάτων, όπως επίσης στο χαμηλό αριθμό των επιθεωρήσεων, με τη μειωμένη αποτελεσματικότητα των επιθεωρήσεων αυτών. Παρά τις επανειλημμένες ερωτήσεις προς την Επιτροπή κι από εμένα και από άλλους συναδέλφους, η Επιτροπή εδώ και μια πενταετία "περιμένει να μελετήσει τα σχετικά στοιχεία που θα της δώσει η Ελλάδα". Αυτή η κατάσταση πρέπει να πάρει

30 23-10-2002

τέλος και να προβλεφθούν μηχανισμοί ελέγχου εφαρμογής των μέτρων υπέρ της υγείας και της ασφάλειας, ιδιαίτερα στους χώρους εργασίας. Δεν μπορεί να ελέγχουμε, να κάνουμε προειδοποιήσεις και να επιβάλλουμε ποινές για τα δημόσια ελλείμματα και να κλείνουμε τα μάτια και τα αυτιά για την υγεία και την ασφάλεια.

3-082

Bastos (PPE-DE), por escrito. - Os dados comunitários sobre saúde e segurança no trabalho revelam uma tendência de melhoria geral. Contudo, a situação é ainda bastante crítica nalguns Estados-Membros. A este propósito refiro que em Portugal a situação é preocupante, sobretudo em áreas como a construção civil, a indústria têxtil e a agricultura.

Votei favoravelmente este relatório, salientando o seguinte :

- a necessidade de codificar e simplificar a actual legislação comunitária nesta matéria e de incentivar os Estados-Membros a aplicarem-na com mais rigor;

- a Comissão deve elaborar urgentemente, com o Parlamento, um Plano de Acção detalhado, dotado de compromissos financeiros e de calendários integrando a dimensão de género e novos tipos de riscos e de doenças;

- a necessidade de fomentar o trabalho em parceria no sentido de permitir uma melhor recolha de dados e facilitar a comunicação entre os diferentes intervenientes;

- a integração dos países candidatos nas instituições e nos organismos envolvidos para permitir uma assistência técnica e financeira eficaz;

- finalmente, a importância de uma abordagem preventiva nos aspectos da saúde e segurança no trabalho dirigida aos trabalhadores e empregadores.

3-083

Bushill-Matthews (PPE-DE), in writing. - This report was voted on under Rule 110a of the Rules of Procedure, which allows for no amendments to the report. The British Delegation of the EPP-ED Group has previously sought to amend reports which it did not support. The new rule, however, leaves no option but to vote against certain reports.

The British Conservatives support the Commission document on Health and Safety at Work, which talks of the importance of health and safety at work and the need to strengthen the prevention culture and secure a better application of existing law. The Commission admits that people tend to see the Community legal framework as being excessively complex and unclear and proposes that it be simplified. The British Conservatives support this.

However, the rapporteur has gone in precisely the opposite direction, proposing extension of the scope of

the framework directive, new legislation on workplace bullying, a new directive on workplace ergonomics, strengthening of the display screen equipment directive and amendment of the manual handling directive.

A fundamental flaw in his analysis leads us to conclude that the rapporteur's conclusions are wrong. The British Conservatives are therefore against this report.

3-084

Eriksson, Herman Schmid, Seppänen och Sjöstedt (GUE/NGL), skriftlig. Betänkandet handlar om arbetsmiljöproblemen på arbetsplatserna inom EU och uttrycker bekymmer över att läget försämras i stället för att förbättras. Föredraganden föreslår en lång rad åtgärder, bl.a. en förbättrad tillämpning av existerande lagstiftning på området. Dessa förslag har vårt fulla stöd.

Han efterlyser också ny lagstiftning avseende dels trakasserier på arbetsplatsen, dels ergonomiska krav på arbetsplatser. Vi är motståndare till direktivstyrning både av principiella skäl och på grund av praktiska omständigheter. Existerande direktiv på arbetsmiljömrådet fungerar dåligt, främst för att arbetsgivarna gör motstånd och för att fackföreningarna är för svaga, och sätter ofta miniminivåer som tenderar att binda de sociala parterna till avtal med alltför låga skyddsnivåer. Om man däremot hade starka fackföreningar och nationella regeringar med sociala ambitioner, kunde man få lagstiftning på nationell nivå som var mer precis, anvisade högre skyddsnivåer och kunde genomföras effektivare.

Vi har dock röstat för betänkandet, eftersom vi instämmer med dess politiska ambition att förbättra arbetsvillkoren i medlemsstaterna.

3-085

Figueiredo (GUE/NGL), por escrito. - Este relatório, que aprovámos, aborda um tema da maior importância na União Europeia, quer pela sua importância para dignificar o trabalho e criar melhores condições laborais, quer pela pouca atenção que a Comissão deu a este tema da saúde e segurança no trabalho, bem expressa na redução drástica do pessoal que se ocupa destas matérias em mais de 40%, durante os últimos dez anos, como é referido no relatório.

O texto final, que é o resultado de um trabalho profundo de debate em que participamos com várias propostas, aborda diversas questões desta problemática e apresenta várias reivindicações, designadamente:

- elaboração urgente de um plano detalhado de acção dotado de compromissos financeiros e de calendário para cada proposta principal;

- especial atenção ao género, tendo em conta as discriminações a que as mulheres continuam sujeitas, seja devido à menor atenção à formação profissional ou às dificuldades no acesso ao emprego, seja aos trabalhos pesados, perigosos e mal remunerados que, muitas vezes, realizam;

23-10-2002 31

- a apresentação de uma directiva global sobre a ergonomia no trabalho de forma a melhorar as directivas existentes e a ter em conta as afecções músculo-esqueléticas que na União Europeia afectam mais de metade das pessoas que sofrem problemas físicos relacionados com o trabalho.

3-086

- Brok report (A5-0329/2002)

3-087

Arvidsson, Cederschiöld, Grönfeldt Bergman och Stenmarck (PPE-DE), skriftlig. När Europaparlamentets och rådets förordning (EG) nr 1049, som behandlar allmänhetens tillgång till EU-institutionernas information förhandlades fram, beslutades att Europaparlamentets tillgång till känsliga handlingar skulle behandlas i ett särskilt interinstitutionellt avtal mellan parlamentet och rådet för att möjliggöra för Europaparlamentet att fullfölja de åtaganden som parlamentet har i enlighet med artikel 21 i EU-fördraget.

Alla avtal som träffas mellan rådet och parlamentet måste dock följa den grundläggande regeln om lojalitet och informationsplikt mellan institutionerna. Det är med andra ord inte rimligt att rådet beslutar över parlamentets interna arbetsordning och därmed inordnar institutionerna i en tydlig hierarki. Det finns även en risk att små länder och små politiska grupper undanhålls information. Avtalet begränsar den rätt som förordning 1049 givit alla ledamöter - och allmänheten - genom att skapa en grupp som ges speciell tillgång till information.

Ett interinstitutionellt avtal på detta känsliga område bör kombineras med skarpa sekretessregler (kompatibla med Natos). Sådana regler hade kunnat utarbetas för handlingar som rör yttre säkerhet utan att den interinstitutionella strukturen därmed förändras.

3-088

Bordes, Cauquil et Laguiller (GUE/NGL), par écrit. – Le rapporteur réclame le droit, pour le Parlement européen, d’accéder aux documents concernant la sécurité et la défense classés "confidentiel", "secret" ou "top secret" tout en indiquant que ces documents "ne sont pas accessibles au public", donc cachés aux populations de l’Union européenne, ce alors que cette dernière prétend assurer leur défense et leur sécurité. Cela ne fait que souligner le caractère dérisoire de cette prétention et l’hypocrisie d’institutions européennes qui ne manquent jamais une occasion de vanter la prétendue "transparence" de leurs activités.

Quant à savoir si l’accord entre le Conseil, la Commission et le Parlement européen (qui, de toute façon, exclut les documents classés "top secret") permettrait même à certains élus triés sur le volet d’avoir accès aux autres documents sur la sécurité et la défense, le rapporteur précise: "la question décisive sera de savoir comment (cet accord) sera appliqué en pratique". En clair, pour les questions de sécurité et de défense, comme pour tous autres sujets considérés de quelque importance par le Conseil et la Commission, ces derniers

n’informent le Parlement européen que dans la mesure où ils le veulent bien. Cela n’étonnera que ceux qui imaginent que le Parlement européen a un autre rôle que celui d’offrir un habillage dit démocratique à des politiques qui, dictées par les intérêts des classes dominantes, ne souffrent aucun contrôle.

Nous votons contre ce rapport et la proposition de décision qui l'accompagne.

3-089

Meijer (GUE/NGL), schriftelijk. - Er is een tijd geweest dat de voorbereiding en uitvoering van het overheidsbeleid zo veel mogelijk geheim werd gehouden, want het gewone volk behoorde niet te weten op welke manier en met welke argumenten werd geregeerd. Dat streven naar geheimhouding heeft zelfs de invoering van het algemeen kiesrecht overleefd. Tegenwoordig wordt er wel vanuit gegaan dat ieder individu gelijk is voor de wet, dat overheden verantwoording verschuldigd zijn aan de kiezers en dat met betrekking tot het overheidsbeleid openbaarheid van informatie bestaat. Zodra het echter gaat om openbare veiligheid, defensie en militaire aangelegenheden slaat de traditionele geheimhouding weer toe. Dat kan kortstondig terecht zijn als de meerderheid van de bevolking wordt bedreigd door een gevaarlijke minderheid van profiteurs die hun grondrechten wil afschaffen. Maar geheimhouding kan ook betekenen dat machtige profiteurs worden beschermd tegen de volkswoede. De gekozen oplossing, een vrijwillige afspraak tussen Parlement en Raad, lijkt mooier dan zij is. Het publiek krijgt geen inzage, het Parlement wel. Maar die inzage voor het Parlement beperkt zich tot vier door de fractievoorzitters gezamenlijk aangewezen leden, voorgezeten door de voorzitter van de Commissie buitenlandse zaken. In de praktijk zal de grote meerderheid van de leden van het Europees Parlement, en zelfs volledige fracties daarbinnen, niets weten. Een dergelijke commissie voor veiligheidszaken beschermt dan slechts de geheimhouding.

3-090

Ribeiro e Castro (UEN), por escrito. - Felicito vivamente o relator pelo trabalho realizado, bem como me congratulo por, a partir de agora, ficarem claramente escritas normas que consagram um avanço muito importante no funcionamento das instituições comunitárias e na sua transparência política, mesmo em áreas tão delicadas quanto a segurança e a defesa. Os passos finais de hoje coroam um longo, cuidado e trabalhoso processo de ponderação política e de negociação interinstitucional, o qual se salda por um resultado muito positivo e equilibrado. Importava, na verdade, saber construir um equilíbrio razoável e justo entre, por um lado, a transparência que se requeria e, por outro lado, o indispensável acautelamento do carácter muito sigiloso deste tipo de informações. Ou então nenhum avanço seria possível nesta área tão sensível. Graças às soluções práticas encontradas, ao bom senso prevalecente e a uma rigorosa ponderação política, estão, pois, de parabéns o Parlamento e, em geral, os cidadãos e todas as instituições comunitárias.

32 23-10-2002

3-091

Sacrédeus och Wijkman (PPE-DE), skriftlig. Vi har i dag röstat emot förslaget till interinstitutionellt avtal vad gäller parlamentets tillgång till känslig information från rådet på säkerhets- och försvarspolitikens område. Huvudanledningen till detta är att vi anser att den föreslagna kommittén, som skulle bestå endast av fyra ledamöter, är en alltför begränsad krets. Möjligheten för mindre länder, eller mindre partigrupper, att bli representerade skulle därmed vara minimal. Informationsunderskottet för dessa skulle öka.

För ökad öppenhet och jämlikhet borde det dessutom vara fler fasta ledamöter i kommittén, samtidigt som ett visst antal ledamöter skulle kunna utses enligt tillvägagångssättet i det föreslagna avtalet.

3-092

- Martin report (A5-0308/2002)

3-093

Ribeiro e Castro (UEN), por escrito. - Considero que se avançou num sentido positivo em comparação com o regime anterior, que gerava frequentes problemas e embaraços. O novo regime, estabelecido por esta revisão do Anexo V do Regimento, é sem dúvida mais claro e eficaz. Todavia, lamento que tenham sido retiradas as propostas de alteração da colega Theato, apresentadas pelo grupo PPE/DE, na medida em que penso que a posição do relator e da maioria da Comissão dos Assuntos Constitucionais – que acabaria por prevalecer também no plenário - pode ir um pouco longe demais ao admitir, logo na primeira apreciação, em Abril, a possibilidade de uma concessão tácita da quitação por mero efeito indirecto de não ser aprovada uma moção no sentido do adiamento.

3-094

- Müller report (A5-0330/2002)

3-095

Stihler (PSE). - Mr President, I asked at the very last minute to give an explanation of vote on both the Müller and Grossetête reports. We supported Amendment 78, since it is pro-generic in principle. It would ideally refer to line extension rather than abridged application, but the principle allows for the sale of generics in more than one country without repeating application procedures.

In the Grossetête report, on Amendment 63, we voted to be consistent with our approach in committee. On the second part of Amendment 113, it was put to us that the word advertising was open to misinterpretation.

3-096

Moreira da Silva (PPE-DE), por escrito. - A definição de um mercado interno de medicamentos deve não apenas alcançar melhores padrões de saúde na União Europeia como também estimular a inovação científica e tecnológica com vista ao aparecimento de novos medicamentos e acelerar o fabrico e comercialização dos genéricos. Sobre as principais matérias em debate nesta primeira leitura considero que: 1- sem que isso signifique a eliminação total do procedimento descentralizado (nacional com reconhecimento mútuo), considero essencial, ao nível da AIM, a aposta cada vez

maior no procedimento centralizado (via Agência Europeia de Avaliação dos Medicamentos), em particular tratando-se de novas substâncias activas, com vista a uma maior rapidez de acesso dos doentes a um novo medicamento e à não penalização das pequenas e médias empresas; 2- deve ser concedida autorização de comercialização dos genéricos cujo medicamento de referência tenha sido autorizado há mais de 8 anos num Estado-Membro ou na Comunidade (e não dez anos, como propõe a Comissão; 3- no que diz respeito à informação a proposta da Comissão é ambígua, sendo essencial assegurar a proibição de publicidade directa.

3-097

Ribeiro e Castro (UEN), por escrito. - Esta proposta de regulamento é muito importante, na medida em que se orienta para garantir um nível elevado de protecção da saúde humana e animal graças a procedimentos mais rigorosos de vigilância do mercado e de farmacovigilância, para aumentar o número de medicamentos disponíveis, para realizar o mercado interno dos produtos farmacêuticos e, por último, para modificar os objectivos e métodos de trabalho da Agência Europeia de Avaliação dos Medicamentos na perspectiva do alargamento da UE. Não é aí, nesses grandes objectivos, nem no desiderato de todos os pacientes poderem dispor mais rapidamente, a nível comunitário, de medicamentos contendo novas substâncias activas e mais seguros e eficazes, que se encontram as divergências, mas em determinados detalhes concretos da regulamentação, como resulta da forma como votei na especialidade. Em particular, quanto à questão central de saber em que medida a autorização dos medicamentos deve, ou não, ser completamente centralizada na AEAM, quero destacar ser a favor, à semelhança da maioria que se formou na comissão parlamentar especializada, de que os medicamentos de uso humano que contenham uma nova substância activa possam ser autorizados pelas agências nacionais, opondo-me portanto a uma centralização acrescida e nefasta – isto é, defendo a possibilidade de escolher entre procedimento centralizado e autorização nacional, acompanhada eventualmente do procedimento de reconhecimento mútuo.

3-098

- Grossetête report (A5-0340/2002)

3-099

Meijer (GUE/NGL), schriftelijk. - Geneesmiddelen zijn handelswaar waaraan geld wordt verdiend. Daarom is het beoordelen van het gebruik ervan geen zaak van neutrale techniek. Concurrerende bedrijven en concurrerende methodes hebben belang bij wetgeving die ertoe leidt dat zo veel mogelijk van de eigen producten kan worden afgezet en dat anderen uit de markt worden gestoten. Zij wensen overconsumptie van het eigen product en uitsluiting van alternatieven. Terecht wil de Commissie milieubeheer, volksgezondheid en consumentenbeleid, anders dan de Europese Commissie, geen publieksreclame voor geneesmiddelen tegen aids, astma en suikerziekte. Producenten en gebruikers van alternatieve geneesmiddelen, en ook artsen die aan die middelen de

23-10-2002 33

voorkeur geven, vrezen dat de voorgestelde regels vooral in het voordeel zullen werken van de chemische industrie, en in het nadeel van natuurlijke middelen. Dat zijn soms eeuwenoude middelen die volgens de gebruikers goed werken, maar waarvan nooit wetenschappelijk is vastgesteld hoe ze werken. Voor zover ze niet schadelijk zijn en hun samenstelling bekend is verdienen ze het voordeel van de twijfel. Schadelijke en ondeugdelijke middelen die slechts worden geproduceerd om geld te verdienen moeten wel worden verboden, maar er is geen enkele reden om de farmaceutische industrie een monopoliepositie te geven. Ik stem daarom tegen de voorstellen van de industrie en voor die welke verdedigd worden door groepen artsen en gebruikers.

3-100

Sacrédeus och Wijkman (PPE-DE), skriftlig. Vi har valt att stödja de ändringsförslag som underlättar för generiska läkemedel, dvs. billigare kopior, att komma ut på marknaden tidigare och därmed pressa de ständigt stigande läkemedelskostnaderna, vilka i exempelvis Sverige ökat med 10 procent årligen under 1990-talet.

Registreringsförfarandet för generiska läkemedel behöver underlättas, så att det blir möjligt att släppa ut generiska läkemedel på marknaden omedelbart när de tio åren har gått efter det att referensläkemedlet har godkänts första gången. Tillverkningen av de generiska läkemedlen skulle därmed kunna påbörjas före utgången av ovan nämnda tioårsperiod. Därför röstade vi också emot de ändringsförslag som försvårar för marknadsföring av generiska läkemedel genom att skydda små förändringar i originalläkemedlet.

Vi är även av den bestämda uppfattningen att nuvarande förbud mot läkemedelsreklam direkt till allmänheten måste bibehållas. Patienterna har behov av trovärdig information från oberoende källor.

3-101

- Grossetête report (A5-0334/2002)

3-102

Whitehead (PSE), in writing. - On behalf of the British Labour Delegation, I would like to explain that with regard to the proposals in the Grossetête report concerning veterinary medicines, we believe that the Commission should accept the current practice in the United Kingdom and Ireland. This allows registered personnel to administer a range of animal medicines without a veterinary prescription in cases where veterinary involvement is not considered necessary for safe and effective use. This has worked effectively for many years and has not led to any safety concerns in relation to consumers or users of such medicines.

We also believe that the re-validation of all such medicines should be set at five-yearly intervals, rather than given indefinite authorisation. We do not support the Commission's view that all new active substances for veterinary medicinal products should be authorised under the centralised procedure. This would significantly impact on the development of new products for localised

species/conditions and would exacerbate problems of availability of such medicines. Flexibility must therefore be maintained.

3-103

- Duff report (A5-0332/2002)

President. - Mr Fatuzzo, I am anxious to hear what the pensioners think of the Duff report.

3-104

Fatuzzo (PPE-DE). - Signor Presidente, i pensionati che ho il piacere di rappresentare al Parlamento europeo mi dicono che sono molto soddisfatti che io voti - come infatti ho votato - a favore di questo documento, perché ritengono importante e attendono con ansia che l'Europa abbia o una Costituzione o una Carta fondamentale con valore di Costituzione a cui essi tutti possano rivolgersi per chiedere giustizia ogni volta che subiscono un'ingiustizia. Questo, purtroppo, avviene spesso, sia quando si è giovani sia quando si è anziani, in tutti gli Stati del mondo, ma è particolarmente penoso e negativo per il cittadino, quando è anziano, sentirsi ancora vittima di ingiustizie. Nella Carta c'è scritto che l'anziano è rispettato dall'Europa nei suoi diritti, e questo fa sì che gli anziani e i pensionati di tutta Europa attendano con ansia che diventi Costituzione dell'Unione europea.

3-105

Hager (NI). - Herr Präsident! Ich habe geträumt, dass die Tochter des Kollegen Fatuzzo meinen Sohn angerufen hat, der ebenfalls Jus studiert, und sie hat ihn gefragt, ob er mit meinem Abstimmungsverhalten zum Bericht Duff einverstanden ist. Ich kann die Antwort nicht widergeben, weil ich etwas verschreckt aufgewacht bin. Daher möchte ich ausdrücklich erklären, dass wir dem Bericht zugestimmt haben, obwohl einige Probleme meiner Meinung nach umgekehrt sind. Vor allem bin ich anders als der Berichterstatter der Meinung, dass das Problem einer möglichen divergierenden Judikatur der Höchstgerichte in Grundrechtsfragen nicht gelöst ist. Ich weiß als ehemaliger Höchstrichter, wovon ich spreche. Dennoch, die Verankerung der Grundrechte prävaliert, und daher insgesamt ein positives Votum.

3-106

Ahern (Verts/ALE). - Mr President, I welcome Mr Duff's report. It important that we incorporate the Charter of Fundamental Rights into the existing European Union treaties, but I also hope that the European Convention on Human Rights will be incorporated into the EU as an institution and not simply into the legal systems of the individual Member States.

It is unthinkable to have a modern European Union constitution - which is what the Convention on the future of Europe is looking at - without a binding bill of rights. If the Convention drafts such a constitution without the Charter it will, in my view, be a disgrace. Far from giving more rights to the European Union institutions, the Charter limits the exercise of power by the EU institutions because they must explicitly respect human rights.

34 23-10-2002

The Charter should be legally binding and enforceable under EU law. It is not, as the rapporteur says, a substitute for the fundamental rights systems of the Member States but a complement to them.

3-107

Αλαβάνος (GUE/NGL), γραπτώς. – Είναι αδιανόητο η Ευρωπαϊκή Ενωση να προχωρεί σε κατάρτιση Συντάγματος χωρίς να υπάρχει πρόβλεψη για την κατοχύρωση των δικαιωμάτων των πολιτών. Γι'αυτό ο Χάρτης Ανθρωπίνων Δικαιωμάτων πρέπει να αποκτήσει συνταγματική ισχύ και να ενταχθεί στα συναταγματικά κείμενα της Ευρωπαϊκής Ενωσης, με την ολοκλήρωση των διαδικασιών αναθεώρησης των Συνθηκών της Ευρωπαϊκής Ενωσης και πριν την ένταξη των νέων μελών στην Ε.Ε. Με αυτό τον τρόπο ο Χάρτης θα μπορεί να αποκτήσει νομική διάσταση και να τον επικαλούνται τόσο στο Ευρωπαϊκό όσο και στα Εθνικά Δικαστήρια. Ενώ συμφωνώ με τη θέση αυτή της Επιτροπής Συνταγματικών Υποθέσεων, δεν συμφωνώ με την άποψη του εισηγητή ότι ο Χάρτης θα μείνει αναλλοίωτος. Αντίθετα πρέπει να εμβαθυνθεί και να διευρυνθεί το πεδίο του, δεδομένου οτι υπολείπεται κατά πολύ όσον αφορά στη στήριξη των δικαιωμάτων σε σχέση με όλα σχεδόν τα ευρωπαϊκά συντάγματα.

3-108

Αλυσανδράκης (GUE/NGL), γραπτώς. – Πριν δύο χρόνια, στη συζήτηση για το "Χάρτη Θεμελιωδών Δικαιωμάτων", είχαμε χαρακτηρίσει το κείμενο άχρηστο και επικίνδυνοκαι το στηρίζαμε στο ότι το περιεχόμενό του είναι πολύ πιο πίσω από διεθνείς συμβάσεις και πολλά συντάγματα χωρών της ΕΕ. Είχαμε εκτιμήσει ότι προοριζόταν να αποτελέσει τον πυρήνα επικείμενου Συντάγματος της ΕΕ, που θα επιστεγάσει την πορεία στην ομοσπονδιοποίηση.

Οι εκτιμήσεις μας επιβεβαιώνονται. Η ΕΕ γίνεται όλο και αυταρχικότερη, με τη βοήθεια και της "τρομοκρατίας". Εκσυγχρονίζει το οπλοστάσιό της (ευρωτρομονόμος, ευρωπαϊκό ένταλμα σύλληψης, ευρωστρατός-ευρωαστυνομία), ώστε να αντιμετωπίσει την αντίδραση στην πολιτική της. Το "κοινωνικό" μοντέλο, οι εργαζόμενοι το γνωρίζουν ήδη καλά: ελαστικοποίηση της εργασίας, μοίρασμα της ανεργίας, εκθεμελίωση του συστήματος πρόνοιας και συνταξιοδότησης, ιδιωτικοποίηση υγείας και παιδείας.

Οι υποστηρικτές του Χάρτη, συμπεριλαμβανομένου του εισηγητή που εκτιμά ότι δεν χρειάζεται καμία διορθωτική τροποποίηση, δεν άκουσαν τίποτα από τις εκατοντάδες χιλιάδες διαδηλωτών που σε κάθε σύνοδο κορυφής διαμαρτύρονται για το αντιλαϊκό και φιλομονοπωλιακό σύστημα που οικοδομείται. Ενδιαφέρονται μόνο να πιέσουν ώστε να ενσωματωθεί ο Χάρτης στις Συνθήκες και να καταστεί δεσμευτικός για τα όργανα της ΕΕ και τα κράτη μέλη. Αυτό θα οδηγήσει σε συντηρητικότερο και αυταρχικότερο θεσμικό πλαίσιο που θα αχρηστεύσει τις συνταγματικά κατοχυρωμένες κατακτήσεις των εργαζομένων.

Γι' αυτό οι Ευρωβουλευτές του ΚΚΕ καταψηφίσαμε την έκθεση.

3-109

Andersson, Färm, Hedkvist Petersen, Hulthén och Karlsson (PSE), skriftlig. Vi röstade för betänkandet, eftersom vi i princip stöder stadgans införlivande i ett kommande fördrag (konstitution). Vi vill emellertid framhålla några aspekter i ljuset av vilka man måste se vårt godkännande.

I betänkandet föreslås åtgärder för att förbättra möjligheterna till direkt tillgång till förstainstansrätten. Vi tolkar denna skrivning som en direkt talerätt för enskilda inför EG:s förstainstansrätt på grundval av stadgans rättigheter. Det vore en olycklig åtgärd som riskerar att öppna upp för en rättslig överprövning av mer eller mindre alla EU-beslut (med tanke på stadgans omfång). Vi ser hellre en ordning likt den som kännetecknar dagens talerätt till EG-domstolen: rättigheterna enligt stadgan tas till vara indirekt, via de nationella domstolarnas rätt att vända sig till EG-domstolen.

I betänkandet anslås en rigid inställning till ändringar i stadgans horisontella klausuler. Vi menar i stället att det är rimligt att acceptera ändringar även i klausulernas substans, eftersom vi har svårt att se hur stadgan annars skall kunna ges en bindande status och en rättslig tillämpning som fungerar i praktiken. Vi delar därmed konventets arbetsgrupps uppfattning.

Som en allmän anmärkning vill vi också understryka att en bindande stadga i alla händelser inte får undergräva den modell för kollektivavtal som tillämpas på arbetsmarknaden i Norden.

3-110

Berthu (NI), par écrit. – Le rapport Duff, qui demande l'intégration de la Charte des droits fondamentaux dans une Constitution européenne, a été voté largement malgré notre opposition. Si ses conclusions passaient ultérieurement dans les faits, à l'issue de la prochaine conférence intergouvernementale, il logerait au cœur des institutions européennes une contradiction, dont on verrait bientôt les effets négatifs.

Il se trouve qu'avant-hier, nous avons discuté du pacte de stabilité budgétaire, et que finalement, beaucoup d'intervenants ont trouvé, comme Romano Prodi, qu'il est stupide parce que trop rigide. Or que serait une Charte intégrée dans les traités, sinon l'équivalent d'un pacte de stabilité appliqué aux droits politiques? Nous verrions bientôt que cette Charte rigide n'est pas mieux adaptée à la réalité d'une Union de peuples distincts que ne l'est aujourd'hui le pacte de stabilité budgétaire.

Ainsi, même quand elle a sous les yeux les résultats nocifs de la rigidité, notre assemblée, emportée par ses vieilles déformations et son objectif ultime de super-État, retombe toujours dans les mêmes ornières.

La délégation MPF a pour sa part proposé un traité refondateur pour l'Europe, qui serait très différent de la constitution d'un super-État, car il reconnaîtrait la

23-10-2002 35

nécessité de relations flexibles entre des démocraties nationales souveraines.

3-111

Caudron (GUE/NGL), par écrit. – Je suis de ceux qui ont salué l'élaboration, le vote et la proclamation de la Charte des droits fondamentaux en l'an 2000 et qui s'en sont félicités, même si l'on peut, – et si je peux toujours souhaiter, et même vouloir – militer en faveur d'avancées supplémentaires dans les domaines humain, citoyen, et sociaux. Une lecture attentive de tous les articles de notre Charte montre l'intérêt évident d'un tel document commun aux 15 d'aujourd'hui et aux 25 de demain.

Avec elle, c'est l'Europe citoyenne qui s'est enfin mise en marche!

C'est pourquoi, comme le rapporteur, le partisan que je suis d'une Constitution européenne souhaite l'intégration de notre Charte des droits fondamentaux dans cette Constitution.

Cela n'empêche pas bien sûr d'être très critique sur l'Europe d'aujourd'hui, trop libérale sur le plan économique, trop soumise aux puissances financières et boursières, trop inexistante politiquement face aux États-Unis dans la gestion des grands problèmes mondiaux.

Cependant, je pense que c'est avec une Constitution européenne intégrant la Charte des droits fondamentaux que l'on aura en main les moyens d'avancer sur une voie qui permettra de transformer en profondeur l'Europe d'aujourd'hui que je critique.

3-112

Figueiredo (GUE/NGL), por escrito. - Discordamos do relatório dada a sua ambição desmedida relativamente a um documento paupérrimo em matéria de defesa dos direitos fundamentais. São exemplos:

- a pretensão de inscrever claramente a integração com carácter vinculativo da Carta dos Direitos Fundamentais nos Tratados como parte de disposições constitucionais de uma futura "constituição europeia";

- a ambição da criação de um instrumento jurídico que procuraria subordinar o mais possível as constituições nacionais dos Estados-Membros, por mais afirmações em contrário que faça (registe-se o objectivo de aumentar as competências comunitárias em diversas áreas).

A agravar a situação da defesa da integração vinculativa desta Carta numa futura "constituição" está a manutenção do seu conteúdo. Conteúdo esse que é caracterizado por uma formulação dos direitos que representam, na prática, uma regressão quando comparados ao consignado em constituições nacionais, por exemplo na Constituição Portuguesa, ou com o consignado em convenções europeias de que são signatários países membros da UE.

Por último, também merece discordância a defesa que faz da futura metodologia de alteração do conteúdo da Carta, consagrando, na prática, a existência de uma "convenção" permanente (ou da proclamada nova instituição - o "congresso") ou de outros mecanismos de modificação de conteúdos ditos "constitucionais", mais uma vez ultrapassando a actual exclusiva competência dos Estados (governos e parlamentos) quanto à alteração dos Tratados.

3-113

Meijer (GUE/NGL), schriftelijk. - Alle mensen hebben recht op bescherming tegen bestuurlijke willekeur en tegen uitbuiting door bevoorrechten. In een samenleving die uitgaat van de gelijkwaardigheid van allen èn van het recht op individuele verscheidenheid zijn juridisch afdwingbare individuele en sociale grondrechten onmisbaar. Het in 2000 geproduceerde Handvest van de grondrechten van de EU reikt minder ver dan sommige bepalingen in de grondwetten van de lidstaten, of het Europees Sociaal Handvest en het Europees Verdrag tot bescherming van de rechten van de mens en de fundamentele vrijheden van de Raad van Europa, dat van toepassing is op een groter gebied dan alleen dat van de EU. Daarom is het onjuist om een goede regeling van de grondrechten gelijk te stellen aan een document dat niet meer is dan het discussieresultaat van een conventie die zonder stemming de grootste gemene deler van uiteenlopende wensen in kaart heeft gebracht. Een zwaardere status voor het Handvest kan leiden tot twee nogal tegenstrijdige resultaten, namelijk tot meer propagandamogelijkheden voor de EU en tegelijk tot minder waarborgen voor de rechten van de inwoners van de EU-landen. Daarom vind ik het voorstel om toetredingsonderhandelingen te beginnen om partij te worden bij het EVRM het meest positieve deel van dit verslag. Waarom nemen we niet meteen het EVRM in plaats van het Handvest ?

3-114

Pasqua (UEN), par écrit. – Fermement opposé à l’idée d’une Constitution européenne, laquelle suppose l’existence d’un "peuple européen" aujourd’hui totalement inexistant (il n’y a que les peuples des États membres), je m’oppose à ce rapport.

Cette Charte, rédigée dans des conditions très discutables, ne vise nullement à renforcer la protection des droits fondamentaux dans l’ordre juridique communautaire, ce qui n’est qu’un prétexte. Plusieurs instruments existent déjà: la jurisprudence de la CJCE, la Convention européenne des droits de l’homme, et, surtout, les constitutions nationales (dont le statut devrait être profondément réévalué) remplissent parfaitement cette fonction.

Cette Charte n’a qu’une seule ambition, d’ailleurs clairement revendiquée dans ce rapport: devenir le préambule de la "vrai-fausse" Constitution européenne. Il s’agit, au travers d'un texte dont la valeur juridique serait considérable (statut prioritaire au sein du droit primaire) et dont le contenu pourrait affecter gravement les traditions constitutionnelles des États, de porter une atteinte décisive aux souverainetés nationales.

36 23-10-2002

En outre, parce qu’il place les constitutions nationales dans ce qu’elles ont de plus essentiel sous la tutelle exclusive de la CJCE, ce rapport fait preuve d’une suspicion insupportable et offensante à l’égard des États membres. La lettre et l’esprit de ce rapport sont tout simplement inacceptables.

3-115

Ribeiro e Castro (UEN), por escrito. - Completando o raciocínio da minha intervenção no debate, quero sublinhar que este relatório só pode ser apoiado com entusiasmo por aqueles que acompanhem o pensamento profundo do relator, mais francamente expresso quando aqui nos falava já sobre este mesmo tema em 14 de Março de 2000: “A Carta representa uma oportunidade de edificar uma sociedade pósnacional moderna.” Na verdade, bem ao contrário das proclamações feitas na resolução e no debate, os riscos são ainda muitos de que a Carta, se for integrada nos Tratados e dotada de valor jurídico, seja de imediato apropriada levianamente por uma minoria militante e iluminada; e, a seguir, desviada do seu eixo, por forma a efectivamente limitar de modo muito significativo as competências dos Estados-Membros, precisamente naquele núcleo central da soberania e da autodeterminação dos respectivos povos, tendendo a sobrepor-se aos regimes de direitos fundamentais dos Estados-Membros e a subordiná-los por inteiro. Um ano e meio de vigência “de facto” com vários órgãos comportando-se “como se” a Carta fosse directamente aplicável, aí estão a demonstrá-lo perigosamente, sendo de lamentar que o Parlamento adira ao atropelo e não levante a sua voz vigorosamente em defesa do Estado de Direito e das regras estabelecidas nos Tratados.

3-116

Schörling (Verts/ALE), skriftlig. Jag har röstat ja till betänkandet om EU:s stadga om de grundläggande rättigheterna - verkan och framtida status.

Jag är för att stadgan införlivas i traktaten. Däremot är jag emot resonemanget att det förutsätter att EU är en egen juridisk person eller att stadgan skulle vare ett steg på vägen mot en EU-stat.

3-117

Stockton (PPE-DE), in writing. - Given the way in which the Charter seems to have been able to set its own terms of reference and its own limitations (or more accurately lack of limitations), it is necessary that fundamental questions be answered before it is allowed to develop further.

Whilst it is right and proper that a legislative body such as the European Union should be bound by minimum standards of what is acceptable in civilised society, nothing will be gained if the implementation of the Charter continues to develop along the lines set out in this report.

What is to happen if the European Court of Justice and the European Court of Human Rights develop contradictory case law? Which will take precedence?

Who will gain from potential forum-hopping other than litigation lawyers?

How can a legally-binding document claim that all rights are equal - whether it is the right to life or the right to strike? Are not many of these issues really political in nature rather than fundamental legal rights?

Was not Commissioner Byrne right when he said that questions of education, health and housing provision - and their financial implications - are best left to elected politicians rather than judges?

3-118

Theorin (PSE), skriftlig. I betänkandet behandlas stadgan om de grundläggande rättigheterna, som föreslås bli bindande. En bindande stadga som är så bred i sin tillämpning blir en drivkraft för ytterligare integration och överstatlighet. EG-domstolen får utökade befogenheter att döma i MR-rättsfall. Med en primärrättslig stadga öppnas i princip för sekundärrätt (förordningar och direktiv) som grundar sig på stadgan. Jag delar Sveriges riksdags uppfattning om ett nej till en bindande stadga och anser att EU i stället endast bör ansluta sig till Europakonventionen. Jag kan därför inte stödja förslaget.

3-119

President. - That concludes the explanations of vote.

(The sitting was suspended at 1.29 p.m. and resumed at 3 p.m.)

3-120

PRÉSIDENCE DE M. ONESTAVice-président1

3-121

Bekæmpelse af terrorisme

Terrorismusbekämpfung

Καταπολέμηση της τρομοκρατίας

Combating terrorism

Lucha contra el terrorismo

Lutte contre le terrorisme

Lotta contro il terrorismo

Strijd tegen het terrorisme

Luta contra o terrorismo

Terrorismin vastainen taistelu

Kampen mot terrorism

3-122

Le Président. – L'ordre du jour appelle les déclarations du Conseil et de la Commission sur la lutte contre le terrorisme.

Je donne tout de suite la parole à M. le ministre Haarder, qui va s'exprimer au nom du Conseil.

1 Approbation du procès-verbal de la séance précédente - Communication de positions communes du Conseil: cf. procès-verbal

23-10-2002 37

3-123

Haarder, formand for Rådet. - Hr. formand, da jeg blev anmodet om at afgive en erklæring om dette emne, vidste vi ikke, hvor sørgeligt aktuelt det ville blive. Vi drøfter i dag denne sag i slagskyggen af det grusomme terrorangreb på Bali den 12. oktober, der kostede flere end 200 mennesker livet. Det var en fuldstændig ufattelig katastrofe. Det har også understreget, at terrortruslen fortsat skal tages meget alvorligt. Vi må ikke stikke os selv blår i øjnene - kampen mod terrorisme bliver et meget langt og sejt træk.

Sidste gang jeg havde den ære at tale til Parlamentet om terrorisme var den 11. september i år, hvor vi sammen mindedes årsdagen for terrorangrebet på USA. Dengang fremhævede jeg, at USA var blevet målet for terroranslaget på grund af landets styrke, dets insisteren på vestligt demokrati, på frihed og tolerance, men at det lige så godt kunne have været os selv, der var blevet ramt. Det uventede terrorangreb på Bali har vist, at ingen er fredhellige. Terroristerne har forvrænget globaliseringens mange fordele til brug for deres umenneskelige og hensynsløse spil. Kampen mod terrorisme er en global kamp, hvor tæt samarbejde mellem EU og USA er en uomgængelig forudsætning for succes.

Vi har hidtil kunnet konstatere, at hvis det var terroristernes hensigt at splitte de vestlige demokratier, har de opnået det stik modsatte. Det må være en ledetråd for os alle i fremtiden. Også derfor er netop EU’s eksterne rolle i forbindelse med terrorbekæmpelse et meget vigtigt element.

Hvad har EU så gjort siden den 11. september 2001, og har det været effektivt?

EU reagerede politisk meget hurtigt og handlekraftigt efter katastrofen sidste år. Først ved en stærk erklæring fra EU’s stats- og regeringschefer, hvor det blev gjort klart, at EU ville gøre alt for at sikre, at de ansvarlige blev draget til ansvar og straffet. EU understregede også, at den amerikanske regering og det amerikanske folk kunne regne med EU’s fulde solidaritet og samarbejde i den fortsatte kamp mod terrorisme. Det skal vi holde fast ved. EU lod det ikke blive ved ordene. Den 21. september vedtog stats- og regeringscheferne den handlingsplan, som blev rygraden i EU’s indsats. Listen over resultater er ganske indtrykvækkende.

Et hovedpunkt på denne liste var en styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde. Særligt kan nævnes indførelsen af en europæisk arrestordre, fastlæggelsen af en fælles definition af terrorhandlinger samt fælles efterforskningshold. Det er områder, hvor EU har taget et kvantespring fremad med hurtig vedtagelse af de nødvendige retsakter.

Der er også opnået enighed om en afgørelse om indefrysning af aktiver og bevismidler. Hermed vil der blive fastsat regler for, hvordan medlemsstaterne på deres område skal anerkende og fuldbyrde indefrysningskendelser, der er afsagt af en retslig

myndighed i en anden medlemsstat. Også det vil gøre det vanskeligere at være terrorist i medlemsstaterne. Derudover er der indledt forhandlinger med USA om en samarbejdsaftale vedrørende udlevering og gensidig retshjælp i straffesager og der er forventning om, at en aftale mellem Europol og USA om udveksling af personoplysninger er i hus inden årets udgang. Alt i alt må man sige, at EU har leveret, hvad der kunne forventes - og mere til.

Et andet hovedpunkt er et effektivt stop for finansieringen af terrorisme. Allerede i december 2001 blev de nødvendige retsakter til gennemførelse af Sikkerhedsrådets resolution 1373 vedtaget.

Hermed er der sat en vigtig stopklods for finansieringen af terrorhandlinger, som er den livline uden hvilken international terrorisme ikke kan eksistere.

Hertil kommer en række vigtige tiltag inden for flysikkerhed.

Samlet har vi grund til at være tilfredse og stolte over den måde kampen mod terrorismen har været håndteret på. Det er blevet sværere at være terrorist og gennemføre terrorhandlinger i medlemslandene og det er blevet sikrere og mere trygt for vores borgere. Kan vi udelukke muligheden af terrorangreb i fremtiden? Nej, det kan vi ikke, men af samme grund må vi fortsætte kampen med ny energi. Det gælder både den fortsatte klapjagt på terrorister, hvor end de måtte befinde sig, og den målrettede bistand for at fjerne de underliggende årsager, der er med til at nære terrorismen.

Har vi sat borgernes retssikkerhed på spil? For os politikere er det et fundamentalt politisk dilemma: Er det acceptabelt at begrænse vores frihed for at beskytte os selv mod terrorisme? Skaber vi et Big Brother-samfund under henvisning til beskyttelse af vores frihed og sikkerhed? Hvor trækker vi grænsen ? Jeg tror, at den berømte liberale filosof, Karl Popper, har givet os en vejledning, når han siger: ”Overfor intolerance må tolerancen udvise intolerance, ellers vil tolerancen blive tilintetgjort af intolerancen”. Det er også den linie, jeg fornemmer i Parlamentets forslag til beslutning, hvori det understreges, at det er nødvendigt at være håndfast, når det drejer sig om at forhindre, at terroristerne høster fordele af deres ugerninger. Formandskabet er helt enig i den understregning af ikke-belønningsprincippet, som ligger i beslutningsforslaget.

Jeg mener, vi har fundet den rigtige balance. Samtidig er det også formandskabets vurdering, at der ikke i øjeblikket er behov for yderligere væsentlige antiterrortiltag internt i EU.

Det danske formandskab tillægger bekæmpelse af terrorisme højeste prioritet. Håndtering af terrorbekæmpelse har navnlig været rettet mod EU’s eksterne rolle. Samtidig vil vi naturligvis fortsætte arbejdet med gennemførslen af de interne foranstaltninger.

38 23-10-2002

Det er det danske formandskabs målsætning at opnå fremskridt ved at indarbejde bekæmpelse af terrorisme i alle aspekter af EU’s udenrigspolitik. Udover en styrkelse af EU’s internationale rolle gennem en øget vægt på bekæmpelse af terrorisme i EU’s udenrigspolitik og en systematisk vurdering af tredjelandes indsats i kampen mod terrorisme, er det ambitionen, at EU skal være bannerfører i FN og andre internationale fora. En fastholdelse af den internationale antiterrorkoalition og samarbejdet med USA er et nødvendigt aspekt. Andre aspekter er indgåelse af en generel konvention mod terrorisme og universel implementering af de 12 eksisterende internationale konventioner om bekæmpelse af specifikke terror-handlinger.

Med rådskonklusionerne af 22. juli 2002 om EU’s eksterne aktion mod terrorisme blev der åbnet et nyt kapitel i kampen mod terrorisme. Fremover vil EU i aftaler med tredjelande i højere grad tage højde for disse landes indsats mod terror og føre en mere målrettet og om nødvendigt skarpere politisk dialog med tredjelande. Det blev også besluttet at identificere specifikke foranstaltninger med henblik på at bistå tredjelande med at leve op til deres forpligtelser i Sikkerhedsrådets resolution 1373 og koncentrere sig om et mindre antal lande med henblik på at iværksætte et pilotprojekt i samarbejde med FN’s Antiterrorkomite. Det skal navnlig rette sig mod de lande, der har den politiske vilje, men ikke evnen til at efterleve FN’s resolutioner. Navnlig på sidstnævnte områder er det håbet at opnå konkrete resultater allerede under det danske formandskab i form af påbegyndelse af et eller to pilotprojekter.

En præcis og omfattende trusselsvurdering er imidlertid en forudsætning for på ny at kunne vurdere indholdet af de aftalemæssige forbindelser med tredjelande, om nødvendigt stramme den politiske dialog op samt vurdere en eventuel bistand til tredjelande. Det har derfor også været en væsentlig prioritet for formandskabet at udfærdige den nødvendige analyse af enkeltlande og regioner. Det arbejde skrider godt fremad. Vi forventer, at det nødvendige analysemæssige grundlag snart vil være tilvejebragt.

Vi skal til vore samtalepartnere i tredjelande sende det budskab, at deres håndtering af terrorbekæmpelse vil have væsentlig indflydelse på deres forbindelser med EU. Det glæder mig derfor også, at denne tanke kommer til udtryk i beslutningsforslaget.

EU kan bestemt være sin indsats bekendt i opfølgningen på terrorangrebet den 11. september. Vi har bragt vores eget hus i orden i overensstemmelse med FN-resolutionerne, og vi har gjort det på en måde, så der er taget hensyn til borgernes retssikkerhed.

Nu gælder det om at rette blikket udad og spille den internationale rolle, der forventes af os. Vi skal holde fast ved antiterrorkoalitionen og et snævert samarbejde med vore nærmeste partnere – ikke mindst USA. Så kan vi gøre os håb om succes. Jeg håber derfor på

Parlamentets fortsatte støtte til den linie, som her lægges frem og jeg vil takke de to kommissærer for samarbejdet på dette felt.

(Bifald)

3-124

Vitorino, Commission. – Monsieur le Président, Monsieur le Président en exercice du Conseil, Mesdames et Messieurs les députés, les derniers événements dramatiques survenus en Indonésie nous montrent que le terrorisme, crime aveugle et lâche, peut encore frapper durement malgré les efforts accomplis depuis un an par la communauté internationale en général, et l'Union européenne en particulier.

Voilà qui ne peut que nous conforter dans notre conviction qu'il faut combattre cette terreur sans relâche, avec tous les moyens disponibles et dans une perspective globale. Dans ce combat, l'Union occupe une place de premier plan ainsi que l'a fort éloquemment démontré M. le ministre Haarder.

Notre réponse au terrorisme est fondée sur la volonté de fournir rapidement à l'Union européenne et aux États membres les moyens de coopérer plus efficacement, et ce sur la base du plein respect de nos principes démocratiques, en vue de renforcer également la protection des libertés fondamentales et de l'État de droit.

Par ailleurs, il faut constater que si la réaction de l'Union européenne, après les attentats du 11 septembre, a été aussi rapide, c'est largement en raison de la synergie créée entre nos institutions: le Parlement, la Commission et le Conseil. Cette même synergie s'est également manifestée dans la mise en œuvre d'une approche interpiliers qui puisse répondre à l'ampleur du défi posé par le terrorisme, qu'il s'agisse du terrorisme international ou du terrorisme au sein de chacun de nos États membres.

Je ne reviendrai pas sur les fruits qu'a déjà donnés la mise en œuvre de la stratégie décidée il y a maintenant un an. Je mentionnerai toutefois qu'à la suite des propositions de la Commission, l'Union a adopté une définition commune du terrorisme, a harmonisé les sanctions applicables aux actes terroristes et a créé un mandat d'arrêt européen. Ces outils s'avèrent utiles pour la négociation de la Convention mondiale contre le terrorisme qui suit son cours dans le cadre des Nations unies.

S'agissant de la coopération policière, des pas importants ont été accomplis pour renforcer la collaboration opérationnelle entre les services nationaux de lutte contre le terrorisme et Europol. Cette coopération opérationnelle n'est parfois pas très visible, mais elle existe et elle s'est beaucoup améliorée au cours de l'année dernière.

La Commission ne peut que se féliciter des efforts entrepris pour améliorer les capacités d'analyse, surtout

23-10-2002 39

en ce qui concerne l'évaluation de la menace terroriste d'Europol, et notamment les mesures concrètes qui ont été prises pour augmenter le flux d'informations vers Europol, y compris l'échange entre les services de police et les services de renseignement des États membres, et pour faire en sorte que cet outil de coopération et d'analyse soit mieux et plus utilisé.

La Commission, suite à l'initiative du Parlement européen, a pour sa part proposé au Conseil le financement, à partir du budget communautaire, de certaines activités destinées à fournir à Europol les moyens nécessaires supplémentaires pour renforcer et coordonner l'action des États membres en matière de lutte contre le terrorisme.

En ce qui concerne la lutte interne contre le financement du terrorisme, je note que les travaux se poursuivent concernant la mise au point des instruments qui facilitent le gel des avoirs et le blocage des fonds des organisations terroristes, et également concernant la reconnaissance mutuelle qui permettra l'exécution des ordres de gel des avoirs émanant d'une autorité judiciaire d'un État membre dans un autre État membre. En 2003, la Commission s'engagera dans une évaluation des mécanismes adoptés contre la criminalité financière et, parallèlement, présentera une proposition relative au gel et à la confiscation des fonds d'entités contrôlées par des personnes impliquées dans le financement d'activités terroristes, ce afin de s'assurer que des activités légitimes ne puissent être utilisées pour financer le terrorisme. La protection de nos frontières extérieures a également fait l'objet de travaux intenses et de premières propositions novatrices, audacieuses aux yeux de certains, mais qui, je crois, conviennent bien pour prendre la mesure des multiples défis auxquels l'Union doit se préparer pour préserver sa stabilité et sa sécurité intérieure.

Sur le front extérieur, et sans entrer dans le détail de nos actions, sur lesquelles le commissaire Patten reviendra, la coopération avec les États-Unis mérite une mention particulière. L'accord de coopération stratégique entre Europol et les États-Unis, qui permet l'échange d'informations stratégiques et d'officiers de liaison, est un bon exemple de cette coopération. On s'occupe actuellement de prolonger cette coopération au niveau policier par le biais d'une coopération au niveau judiciaire dans le cadre d'Eurojust. Les accords en cours de négociation, qu'il s'agisse de l'échange de données personnelles, d'extradition ou d'assistance mutuelle, joueront également un rôle essentiel. La Commission se félicite que les mandats délivrés par le Conseil imposent la garantie du plein respect de nos valeurs et de nos principes de droit par ces futurs accords de coopération.

Cependant, rappelons-le encore une fois, à supposer que cela soit nécessaire: ce qui est en jeu dans la lutte contre le terrorisme, ce n'est pas seulement la protection de nos principes, c'est avant tout la protection de nos concitoyens ainsi que la garantie, lorsque le malheur a frappé, que la solidarité pourra s'exprimer. Aussi, je rappellerai que la Commission a proposé, la semaine

dernière, que toutes les victimes de la criminalité et du terrorisme dans l'Union européenne puissent être indemnisées pour les dommages corporels et les pertes qu'elles ont subis, et qu'une norme minimale soit fixée concernant cette indemnisation. La solidarité et la prévention sont également au cœur des initiatives très concrètes engagées dans le domaine de la sécurité aérienne et de la protection civile pour améliorer la coordination et la coopération des États membres, y compris s'agissant des questions de santé publique et de la protection des installations publiques essentielles à notre vie collective, tels que les systèmes d'approvisionnement en eau ou les centrales électriques et nucléaires.

Pour la première fois, les 27 et 28 octobre prochain, un exercice de protection civile de dimension européenne simulera les conséquences d'un attentat terroriste impliquant des matières radiologiques et chimiques, afin de tester le nouveau centre de surveillance et d'information mis en place par la Commission. Tous ces efforts ne doivent pas s'arrêter là et ils ne s'arrêteront pas là. La prévention et la lutte contre le terrorisme requièrent plus que jamais le renforcement de l'Union comme espace de liberté, de sécurité et de justice. C'est là un des enjeux majeurs de nos travaux au sein de la Convention sur l'avenir de l'Europe. Et la Commission fera, dans ce contexte, des propositions de réforme institutionnelle pour que l'Union dispose de tous les moyens nécessaires pour faire face de manière diligente et efficace aux défis actuels et surtout aux défis à venir.

(Applaudissements)

3-125

Patten, Commission. - Mr President, I welcome the chance to contribute to this debate. As both the President-in-Office and my friend and colleague, Mr Vitorino, have said, recent events in Indonesia show clearly that the threat to the international community from terrorist attacks is still very real - despite the enormous amount of work we have undertaken in the last year in an effort to counter that threat. Our sympathy and condolences go out to all those who suffered bereavement and horrendous injury in Bali. We think in particular of our friends in Australia and promise them that we will be exploring ways in which we can work closely with them to confront terrorism in all its manifestations. We will shortly be sending a high-level troika to Indonesia to discuss the contribution we can make to this campaign. That troika will be going on to Australia to ensure that we can involve ourselves as fully as possible, working in cooperation with the Australians as well.

We in the European Union have been at the forefront of the international effort to combat terrorism. Our actions in the immediate aftermath of 11 September demonstrate a point I have made in the context of the debate on the effectiveness of the European Union's foreign and security policy: when the political will is there, we can

40 23-10-2002

take effective action regardless of the institutional architecture.

Within days of the attack on America, a series of concrete measures was tabled by the European Commission. This led to a Plan of Action adopted, as has been said, by a special European Council on 21 September. A week later the United Nations Security Council adopted Resolution 1373 - a truly landmark resolution setting out for the first time a clear set of actions which all Member States must follow to combat terrorism. And I say 'must' advisedly. It is a resolution adopted under Chapter VII of the UN Charter, which means that it is mandatory. It is a mark of the strength of international outrage following the 11 September attacks that such a resolution could be adopted with universal support.

The European Union's action plan is not cast in stone. We have adapted it to reflect new realities, including the adoption of Resolution 1373. We have also prepared a 'road map' setting out the means of implementing the action plan. We have taken practical steps at Union level to outlaw terrorist organisations and cut off their funding, as previous speakers have said. My colleague has just outlined the significant steps taken on police and judicial cooperation, border security and other internal questions.

But all such measures to combat terrorism can only be truly effective if they are applied everywhere - if there are no hiding places left for terrorists and their sources of funding dry up. The new challenge now before us is, therefore, to help those countries which cannot - for reasons of institutional weakness, lack of expertise or lack of financial resources - fully implement Resolution 1373 themselves.

Here the European Union clearly has a crucial role to play. Much of the work which needs to be done is in areas where the European Union has built up an enormous amount of expertise through its programmes such as Phare, Tacis, Meda and CARDS. I am thinking here of the work we are already doing, helping our partner countries establish effective law enforcement institutions, improve border management and fight money-laundering. In addition to the work under way, the European Council conclusions of 22 July asked us to consider what more we could do.

We have just agreed a strategy, endorsed by the Council at Coreper on 3 October, of identifying pilot countries where we judge there is a clear need for help and we feel the Commission has a comparative advantage. We are looking at the possibilities for action in countries of high importance in the fight against terrorism: in Central Asia, South and South-East Asia and the Gulf. We hope to send missions to some of these countries very soon to work up concrete projects, notably in the area of terrorist financing.

We have also incorporated the fight against terrorism into all aspects of our external relations. We are systematically evaluating our relationships with third countries in the light of the support those countries might give to terrorism. In this context, we are examining where counter-terrorism cooperation elements can be added to, or form part of new agreements, as has been the case in our association agreements with Lebanon, Algeria and Chile.

However, it is worth remembering that our external action goes wider than political dialogue. The European Union is a massive provider of development assistance. We provide about 55% of total international assistance and as much as two thirds of all grant aid. This is an often forgotten contribution to international security in its widest sense. Poverty and environmental degradation do not cause or justify terrorism. Nor are the poor more wicked than anyone else. But just as poor people are the major victims of crime in rich societies, so political instability and violence are more prevalent in the poorest countries. Nowhere is this clearer than in failed or failing states. If we are to deny al-Qa'ida and other terrorist networks the territory from which to plan future atrocities, we must do all we can to bolster weak or failing states.

Our action in Afghanistan is a case in point. The European Union is the main donor helping to rebuild this shattered country. The Community alone has pledged over EUR 1 billion from the budget over the next five years, involving a substantial contribution to the operating costs of the new government, including salaries for police, nurses, doctors, teachers and civil servants.

This is what we have done so far in the fight against terrorism. But I want to close with the thought that we can take a wide or a narrow view of counter-terrorist action. The narrow view focuses exclusively on terrorists and terrorist acts, on tracking down the former and preventing or punishing the latter. But there is a wider view too: our actions must be seen in the context of our unswerving support for democracy, human rights and the rule of law. We have a wide range of instruments at our disposal to tackle the root causes of terrorism, both in terms of poverty and economic development, and of institution building and the rule of law. It is here that our contribution to the fight against terrorism will have the most impact.

The fight against terrorism is not like a conventional military campaign. It is unlikely to have a beginning, a middle and a glorious end, with surrender documents and peace treaties. It will go on and on, in many different shapes and forms, a few thousand terrorists against the whole of humanity.

Earlier the President-in-Office quoted from Karl Popper's The Open Society and Its Enemies. I suspect that, for our generation, it was almost as important a document in shaping our attitudes as any by the great

23-10-2002 41

political philosophers. When Karl Popper wrote the words quoted, he was referring to the enemy of totalitarianism - a much clearer enemy. In response to that, drawing on other political philosophers like Burke, he argued that, to some extent, liberty had to be limited in order to be maintained.

We face a different problem today. The ability to deliver terrorist assaults on free societies is much easier in open societies. The only way to make terrorism absolutely impossible is by a sort of global Orwellianism, which would itself provoke from liberals, like the President-in-Office and myself, the sort of assault others might regard as terrorist. We have a real paradox here. That is why it is so important that open societies and liberal democracies, without losing their values, work together comprehensively, cooperatively and intelligently.

To prosecute the campaign against terrorism will require international cooperation of unprecedented breadth and depth: political cooperation, economic cooperation and security cooperation. The European Union must play its part in those efforts - vigorously, generously and creatively - a key partner, I hope, in a well-planned and resolutely pursued campaign of multilateral engagement.

(Applause)

3-126

Brok (PPE-DE), Vorsitzender des Ausschusses für auswärtige Angelegenheiten, Menschenrechete, gemeinsame Sicherheit und Verteidigungspolitik. - Herr Präsident, Herr Ratspräsident, meine Herren Kommissare! Ich möchte hier meinen Protest zum Ausdruck bringen. Diese Entschließungen, zu denen die Fraktionen jetzt Änderungsanträge eingebracht haben, wurden von zwei Ausschüssen vorbereitet. Ich finde es nicht richtig, dass der Kollege des anderen Ausschusses nicht auch am Anfang der Rednerliste steht. Ich bitte, die Rednerliste zu ändern, so dass mein Kollege nach mir zu Wort kommt und dann die Sprecher der Fraktionen folgen. Ich glaube auch, niemand von den anderen Fraktionen hat etwas dagegen.

Das Thema des Terrorismus wird ja gerade symbolhaft von diesen beiden Ausschüssen behandelt. Die Tatsache, dass wir eine gemeinsame Arbeit als Grundlage für die Anträge der Fraktionen vorgelegt haben, macht deutlich, dass dies eine völlig neue Angelegenheit ist, nämlich dass innere und äußere Sicherheit gemeinsam in Aktion treten müssen, um das Krebsgeschwür des Terrorismus zu bekämpfen. Wir können nicht mehr mit den klassischen Polizeimethoden und der innerstaatlichen Repression ankommen, und dieser Situation ist auch nicht mehr mit klassischen militärischen Mitteln beizukommen. Jetzt ist eine neue Definition von Sicherheitspolitik geboten - eine neue Definition, die deutlich macht, dass man es hier mit einem grenzüberschreitenden Problem zu tun hat. Der Gegner steht nicht mehr hinter einer festgelegten Grenze, sondern er ist innerhalb unserer Grenzen. Meist befindet er sich innerhalb von Grenzen, die ihn schützen, weil er

sich dort auf seine Tat, die er in einem anderen Land begehen wird, vorbereitet, d. h., die Grenzen trennen uns nicht länger von dem Gegner, sondern sie schützen ihn. Aus diesem Grunde müssen wir hier neue Methoden entwickeln, und wir versuchen, hier einige Vorschläge zu unterbreiten.

Dabei ist allerdings völlig klar, dass eine Kooperation in allen Bereichen des Militärischen, der inneren Sicherheit, der Sicherheitsorgane und der Geheimdienste notwendig ist, um auf diese Art und Weise zu Kenntnissen zu gelangen, wie man gegen den Terrorismus vorgehen kann. Es kann nicht sein, dass die Bürger innerhalb unserer Staaten zu Tode kommen, weil die Nationalstaaten nicht bereit sind, Informationen auszutauschen.

Ich meine, dass nach allen wichtigen Maßnahmen, die nach dem 11. September getroffen wurden, doch nur ein Teil von dem realisiert wurde, was man damals besprochen hatte. Das schreckliche Ereignis in Bali zeigt erneut - Herr Patten hat ja besonders deutlich darauf hingewiesen -, in welcher Weise solche Vorkommnisse weiter um sich greifen werden. Allerdings muss dabei klar sein, dass sie nur erfolgreich bekämpft werden können, wenn wir den Rechtsstaat und das Völkerrecht respektieren. Wir dürfen nicht selbst mit einem Rechtsbruch reagieren. Wir müssen jedoch in der Lage sein, gleichzeitig den Rechtsstaat und das Völkerrecht zu gewährleisten und handlungsfähig zu sein. Deswegen haben wir ja diese komplizierte Situation, die im Zusammenhang mit den Vereinten Nationen bzw. der Rolle des Sicherheitsrates steht. Der Sicherheitsrat hat natürlich in erster Linie und prioritär seine Funktion dahin gehend auszuüben, dass man im außenpolitischen Bereich über diese Schiene kommt, aber es kann nicht der einzige Weg sein!

Ich finde es gut, dass man hier von einer allgemeinen Konvention gegen den Terror spricht. Ich meine auch, dass deutlich gemacht werden muss, dass weder die Religion noch Armut, noch irgendein anderer Grund rechtfertigen kann, dass Zivilpersonen durch Terroristen zu Tode gebracht werden. Es gibt keine Entschuldigung, welche auch immer, für Terrorismus!

(Beifall)

3-127

Hernández Mollar (PPE-DE). - Señor Presidente, mi colega el Sr. Brok ha hecho una petición al inicio de su intervención y creo que, cuanto menos, merece una contestación de la Presidencia. En cualquier caso, me ratifico en lo que él ha dicho teniendo en cuenta, además, que, cuando se hizo el mandato para esta resolución, la Conferencia de Presidentes se refería a las dos comisiones, Asuntos Exteriores, Derechos Humanos, Seguridad Común y Política de Defensa y Libertades y Derechos de los Ciudadanos. Así figura en la lista de votos de los servicios de la Cámara.

3-128

Le Président. – Puisque vous voulez une réponse de la présidence, je vous la donne volontiers: l'ordre des

42 23-10-2002

orateurs est fixé par notre règlement. Vous confondez, cher collègue, l'article 37 avec l'article 42 ou l'article 50, lesquels ont effectivement pour effet que les auteurs ou les responsables de commission s'expriment les premiers. Ce n'est pas le cas de l'article 37. Il aurait fallu que la Conférence des présidents en décide autrement, ce qui n'a pas été le cas. Je suis par conséquent obligé d'appliquer le règlement. Croyez bien que je le regrette. Vous aurez, le moment venu, le temps de parole pour lequel vous êtes inscrit, mais je suis obligé de suivre l'ordre des orateurs tel qu'il est affiché.

3-129

Brok (PPE-DE). - Herr Präsident! Unabhängig davon, was die Konferenz der Präsidenten festgelegt haben mag, möchte ich doch festhalten, dass man sich in der Tat an die Geschäftsordnung halten sollte. Sie haben gesagt, die Autoren kommen am Anfang. Die Autoren sind die beiden Autoren der Ausschüsse. Dann steht dort: Diese Berichte werden durch die Änderungsanträge von diesem bzw. jenem ersetzt. Das ist das normale Verfahren bei Änderungsanträgen. Die beiden Autoren sitzen hier. Vielleicht hat man sich ja auch geirrt! Vielleicht ist das Präsidium, insbesondere die Beamten des Präsidiums, ja so flexibel, einen solchen Irrtum einzugestehen, damit wir wirklich zu neuen Ufern kommen können und nicht mit der mangelnden Flexibilität auch unsere Unfähigkeit, Politik zu machen, zum Ausdruck bringen.

3-130

Le Président. – Une fois de plus, j'ai peut-être été mal traduit ou je me suis mal exprimé. Nous sommes bien dans le cadre de l'article 37, qui ne prévoit pas la notion d'auteur.

3-131

Ludford (ELDR). - Mr President, on a point of order, I would like to insist that the chairman of my committee, Mr Hernández Mollar, speaks ahead of me. Mr Brok is right: this is a joint motion from the two committees. As the Liberal Group spokeswoman on the Committee on Citizens' Freedoms and Rights, Justice and Home Affairs, I wish the chairman of my committee to speak ahead of me. If the rules do not provide for that, they should. Let us be flexible enough to accept what should happen.

3-132

Le Président. – Voilà ce que je vous propose, chers collègues: je vais me tourner vers notre collègue qui, en principe, selon le tableau et selon notre règlement, devrait intervenir maintenant. Si elle accepte, je ne ferai bien évidemment pas de blocage et je donnerai d'abord la parole à M. Hernández Mollar.

3-133

Terrón i Cusí (PSE). - Señor Presidente, el procedimiento que se ha seguido para elaborar esta resolución ha sido un poco extraño y nos ha planteado dificultades a todos.

Es cierto que en estos momentos la lucha contra el terrorismo tiene una dimensión de política interior y de política exterior, y no quisiera ver menoscabada la

importancia del trabajo que ha hecho mi propia comisión.

Por tanto, le ruego que el Sr. Hernández Mollar intervenga antes que yo. Si esto es imposible con arreglo al Reglamento, estoy dispuesta a cambiar con él mi turno de palabra, lo que imagino que no causará mayor dificultad a los servicios.

3-134

Le Président. – Le sentiment général qui semble se dégager nous amène donc à passer outre à notre règlement et c'est avec grand plaisir que je donne la parole à M. Hernández Mollar.

Vous comprendrez bien toutefois que je suis le gardien du dogme et que je suis obligé de tenir compte des textes, sinon vous pourriez me le reprocher.

3-135

Hernández Mollar (PPE-DE). - Señor Presidente, en política los dogmas se rompen por la voluntad mayoritaria y en este caso creo que mis compañeros, cuya intervención agradezco enormemente, han dejado bien clara cual era su voluntad.

Señor Presidente, señor Presidente en ejercicio del Consejo, señores Comisarios, el último barómetro 2002 publicado por la Comisión refleja que seis meses después del 11 de septiembre más de 2 de cada 3 ciudadanos europeos consideraban que la lucha contra el terrorismo era un asunto que debía tratarse a nivel de la Unión Europea más que a nivel nacional.

Ahora bien, un año y un mes más tarde, ¿siguen mereciendo la Unión y sus Estados miembros tal confianza? En ese contexto es en el que se sitúa el debate de hoy. Nos encontramos reunidos para debatir sobre los progresos realizados por la Unión Europea en el arduo combate de la lucha contra el terrorismo y su estrategia futura.

Después del intenso trabajo y esfuerzo desempeñados ha llegado el momento de parar el tiempo y reflexionar: ¿qué hemos logrado?, ¿en qué hemos fallado? Y como consecuencia, ¿cuáles son los próximos pasos que deberemos dar? Ciertamente, el trabajo realizado ha sido enorme. Pensemos en la adopción del Plan de acción de lucha contra el terrorismo, la aprobación en tiempo récord de una definición y de sanciones comunes así como de la orden de detención y entrega, además de la puesta en marcha -como aquí se ha dicho- de Eurojust y la reactivación de Europol. Sin embargo, hemos de ser sinceros, no sólo con nosotros mismos, sino con nuestros ciudadanos. Frente a la realidad y actualidad de la amenaza terrorista, gran parte de las medidas europeas siguen siendo virtuales.

Los ataques del 11 de septiembre sacaron a relucir todos los frenos que bloquean la plena creación de un espacio de libertad, seguridad y justicia. En caso de una nueva situación de crisis, ¿creen ustedes Señorías que los ciudadanos europeos y más aún las víctimas del terrorismo y sus familias quedarían satisfechos si

23-10-2002 43

explicásemos que la falta de eficacia en la reacción de la Unión Europea se debe a su propia arquitectura en pilares, a la dificultad de adoptar decisiones por unanimidad, a las actitudes de algunos Estados miembros, a la negativa de transferir datos a Europol? Creo sinceramente que no.

El 11 de septiembre ha servido para darnos cuenta de que la Unión Europea no está plenamente adaptada al nuevo contexto mundial. Voy a destacar tres aspectos fundamentales. El primero es que el terrorismo pretende desestabilizar el Estado de Derecho. Nuestra tarea debe ser, pues, reforzar el contenido y la legitimidad de la legislación europea. Hoy sólo existe una posibilidad para hacerlo, aprovechar los trabajos de la Convención sobre el futuro de la Unión Europea para comunitarizar todos los aspectos implicados en la realización del espacio de libertad, seguridad y justicia y someterlos a las mismas reglas de control democrático y jurisdiccional.

El terrorismo quiere promover el conflicto entre los ciudadanos de una misma comunidad. Debemos tener en cuenta que el terrorismo no sólo cuenta con quien pone una bomba o dispara con una pistola, sino que implica una infraestructura, medios financieros, asesoría legal, información sobre posibles objetivos, lugares donde cobijarse. Por ello, un aspecto esencial en la lucha contra el terrorismo es la reacción de repulsa de la propia sociedad frente a todos aquellos que se sirven de la amenaza y del crimen.

Por último, el terrorismo se aprovecha de la apertura de nuestras sociedades para crear el máximo daño posible. Los terroristas se sirven de la eliminación de las fronteras físicas y de la persistencia de las fronteras jurídicas y policiales entre los Estados miembros, y por ello resulta indispensable avanzar en la creación de este espacio evitando que sea utilizado de forma abusiva por los tribunales.

En la comisión que tengo el honor de presidir seguiremos con la misma atención los resultados de la aplicación del Plan de acción contra el terrorismo y la estrategia futura de la Unión. Además, nos reservamos el derecho de informar a esta Cámara si observáramos que el compromiso de la Unión contra el terrorismo se debilitara o si las disputas entre autoridades o gobiernos pusieran en peligro la seguridad de los ciudadanos europeos.

3-136

Le Président. – Avant de donner la parole à Mme Perrón i Cúsi, qui va donc s'exprimer au nom du groupe parlementaire du parti socialiste européen, je la remercierai une fois encore pour sa compréhension et sa souplesse, lesquelles nous ont permis de combattre le terrorisme de notre règlement.

3-137

Terrón i Cusí (PSE). - Gracias Señor Presidente. En nombre de mi Grupo político quisiera recordar y destacar aquí que la rapidez en la toma de decisiones por parte de la Unión Europea después del 11 de septiembre debe ser una muestra de voluntad política y de cómo con

voluntad política podemos alcanzar logros importantes. Lo recuerdo porque un año después nos preocupa ver que la aplicación de estas decisiones no está haciéndose con la misma celeridad.

Necesitamos voluntad política, pero -y me asocio a las palabras del presidente de mi comisión- necesitamos también nuevos procedimientos que nos permitan satisfacer las demandas de los ciudadanos.

Es necesario que la Convención aborde esta cuestión y proponga las modificaciones necesarias para tener una única estructura que abarque el espacio de justicia interior. Y eso, que puede parecer jerga comunitaria incomprensible, quiere decir cosas como que podamos tener una base jurídica coherente -que hoy no tenemos- para poder congelar los bienes y haberes de los terroristas que actúan dentro de la Unión Europea y que podamos resolver cuestiones como la de Europol. Pregunto al Consejo si vamos a permitir que una vez más este Parlamento asigne presupuesto comunitario a Europol y que este presupuesto se quede pro memoria y no se gaste, y cuánto tiempo más podremos explicar esto a los ciudadanos.

Un Eurojust operativo, resolver los problemas con los diferentes niveles de protección de datos, etc. Le pregunto directamente si están dispuestos a hacer ésto. Yo espero que sí y que asocien plenamente al Parlamento a este trabajo, como fue asociado en la reacción después del 11 de septiembre demostrando que esto era positivo.

Creemos además que estas medidas son indisociables de otras dirigidas a reforzar la defensa de nuestra sociedad. Defensa del Estado de Derecho, refuerzo de la confianza de los ciudadanos en sus instituciones, diálogo democrático, un cuidado extremo en evitar el racismo y la xenofobia, respeto y resarcimiento a las víctimas - y en ese sentido doy la bienvenida a la propuesta del Comisario - y también una política exterior basada en estos principios: fuerte en la lucha contra el terrorismo, fuerte también en el establecimiento de condiciones que permitan abordar en origen situaciones de inestabilidad extremadamente peligrosas para todos nosotros.

En ese sentido, quisiera preguntarle también cómo están en este momento las negociaciones con los Estados Unidos en la cooperación en este terreno. Y quisiera preguntarle si van a informar al Parlamento del desarrollo de estas negociaciones, de su resultado, y si van a tener en cuenta la resolución del Parlamento del pasado diciembre en relación con ésto.

Terminaré diciendo que nadie va a comprender en Europa que palabras como unanimidad, bloqueo, pilares etc., nos hagan ir despacio en la cooperación en la lucha contra el terrorismo.

Necesitamos asegurar a los ciudadanos mayor libertad defendiendo la cooperación entre los Estados miembros para ser más eficaces.

44 23-10-2002

(Aplausos)

3-138

Ludford (ELDR). - Mr President, there can be no compromise with those who hate freedom and democracy. There can be no tolerance of the intolerant. That said, we have more work to do to win hearts and minds in projecting a vision of Europe and the United States as beacons of human rights, non-discrimination, respect for difference and understanding of criticism. It is a paradox that young people in Africa and Asia gaze longingly at the American way of life while damning the United States as the 'great Satan'.

We must show, for instance, that we understand the difference between religion that is moderate, reasonable and compassionate and the dogmatic fundamentalism that exists in all religions, not just Islam. But we must make a special effort to keep up a dialogue with Muslims and include them in European societies. We must demonstrably treat others as we wish our own citizens to be treated. Would it not have been a magnificent gesture and morally right to have offered to airlift out all the local victims of the Bali bomb, to show that we were not just looking after rich white westerners? Maybe it is still not too late to do something.

The international fight against terrorism inevitably overlaps with the question of combating weapons of mass destruction. We are all conscious of the present developments regarding Iraq. The danger is that any pre-emptive action in the form of a war of conquest geared to regime change will leave the United States looking like an imperialist power in the Middle East. The backlash could create a whole new cause célèbre for terrorism.

We must ensure openness and respect for liberty and democracy in the adoption of anti-terrorism measures, but in the 30-page terrorism roadmap you will only find Parliament mentioned four times. The Council is negotiating agreements on mutual legal assistance, extradition and exchange of personal data with the United States, involving Europol-FBI cooperation. In principle, that is fine, but there is no democratic or judicial scrutiny. Although the subject matter is justice and home affairs, where there is normally some parliamentary input, external agreements are negotiated without parliamentary scrutiny. This is unsatisfactory and weakens our claim to be defending liberty and democracy.

(Applause)

3-139

Frahm (GUE/NGL). -Hr. formand, der er mange smukke ord i rapporten om bekæmpelse af terrorisme. Der er mange smukke ord om at sikre demokratiet og sikre borgerrettighederne og om civil kriseforebyggelse. Sandheden er dog den, at vi står i en meget afgørende situation lige nu, hvor EU skal tage stilling til, om vi vil

følge USA blindt, uanset hvad de finder på i forhold til Irak.

Det er også værd at forholde sig til nogen af de bekymringer, som min kollega Ludford gjorde sig omkring "preemptive strikes". Vi har et problem, når vi bruger de kønne ord, men handler anderledes, og her tænker jeg især på borgerrettighederne. Beslutningen giver sin fulde tilslutning til EU's terrorpakke, og det vil sige også EU's terrorliste. Der har vi altså lige nu et aktuelt problem nemlig det, at "National Peoples Army" og det kommunistiske parti på Filippinerne formentlig havner på EU's terrorliste sammen med deres leder José Maria Sison, som iøvrigt lever i eksil i Holland. Problemet er, at disse grupper udgør en ganske afgørende del af det netværk, som indgår i fredsforhandlingerne på Filippinerne. Det er iøvrigt en proces, som har været igang i mange år.

Parlamentet har vedtaget to beslutninger i hvert fald, der helt aktivt støtter denne proces, og jeg tror endda, at Bertel Haarder har stemt for den ene af dem. Nu er vi så ved at sætte en meget væsentlig part af den ene aktør i en fredsproces på EU's terrorliste. Hvis det ikke er at gå fuldstændig imod alle de kønne ord om kriseforebyggelse, så ved jeg ikke, hvad det er. Vi er ved at skabe et problem, og jeg vil råde Patton og Haarder til at læse deres Popper en gang til. Der er stadigvæk totalitære regimer, der skal ydes modstand mod, og hvis ikke vi i EU er i stand til at skelne mellem terrorister og frihedskæmpere, så bliver det en meget trist verden for os alle sammen.

Jeg vil gerne høre helt konkret: Er det sandt, at Sison, NPA og Filippinernes kommunistparti skal på EU's terrorliste? Er det sandt, at man derved er ved at sætte hele denne fredsproces fuldstændig over styr? Har man overhovedet gjort sig nogen overvejelser om, hvordan man får sammenhæng mellem de smukke ord og den barske virkelighed?

3-140

Lagendijk (Verts/ALE). - De eerste associatie die veel mensen - ik denk bijna iedereen - met terrorisme en met terrorismebestrijding hebben, zijn beelden van geweld, beelden van vreselijk geweld zoals we die recentelijk nog hebben kunnen zien op Bali. Helaas is die associatie met geweld, als het gaat om terrorisme, terecht. Maar die associatie is niet terecht en zou niet terecht mogen zijn als het gaat om terrorismebestrijding.

Ik ben blij dat het gelukt is om in het Parlement een consensus te vinden over een overwegend niet-gewelddadige bestrijding van terrorisme. Laat ik een paar elementen noemen: terrorisme is geen natuurverschijnsel maar heeft ook economische en sociale wortels en juist daar zou de Europese Unie in haar programma's voor een meerwaarde kunnen zorgen. De meest effectieve strategie om terrorisme te bestrijden - Commissaris Patten maakte er al melding van - is conflict-preventie. Legitimering van militaire acties is alleen mogelijk door en via de Verenigde Naties. Dat zijn allemaal elementen die mijn fractie ten zeerste

23-10-2002 45

toejuicht omdat het de kernelementen zijn van de niet-gewelddadige bestrijding van terrorisme. Voeg daarbij de bezorgdheid over het unilaterisme van de VS en de afwijzing van zogenaamde pre-emptive strikes, de sterke nadruk op de bescherming van fundamentele burgerrechten en de erkenning van de noodzaak om te komen tot minimumnormen op het gebied van strafrecht en ik denk dat met recht gezegd kan worden dat wat in deze resolutie gepresenteerd wordt een evenwichtige opsomming is van oorzaken en mogelijke acties. Wat mij betreft een Europese visie op terrorisme, niet persé tegenover een Amerikaanse visie op terrorisme maar wel als de basis van een evenwichtige dialoog over terrorisme tussen gelijken.

Waar we wel voor moeten oppassen, collega's, Commissaris en Voorzitter, is dat deze evenwichtige papieren visie niet wordt overspoeld door een praktijk die gedomineerd blijft door oppressie en militaire middelen. Ik ben ervan overtuigd dat alleen als de praktijk even evenwichtig wordt en is als deze papieren resolutie, het ons zal lukken om terrorisme met succes te bestrijden zonder nieuwe oorzaken van terrorisme in het leven te roepen.

Tenslotte Voorzitter, ergens in de resolutie wordt melding gemaakt van Galileo, een systeem van inlichtingen, informatie en navigatie dat de Europese Unie op poten aan het zetten is. En ik heb het debat over Galileo er nog eens op nagelezen. Keer op keer is daarin gezegd dat Galileo een civiel systeem is dat in principe niet gebruikt wordt of te gebruiken is voor de verzameling van militaire informatie en mijn indruk is dat zeker de eerste generatie Galileo absoluut niet geschikt is om wat voor informatie dan ook te verzamelen die nuttig zou kunnen zijn voor terrorisme-bestrijding. En ik snap dan ook eerlijk gezegd niet zo goed dat het Parlement deze verwijzing naar Galileo wil opnemen. In mijn ogen is deze vermelding ofwel voorbarig omdat het huidige Galileo helemaal nergens toe kan dienen, ofwel is het Europees Parlement in het verleden verkeerd voorgelicht. Galileo is toch een systeem voor zogenaamd dual use, en dat zijn voor mij twee argumenten om de verwijzing naar Galileo in deze terrorismeresolutie te schrappen.

3-141

Camre (UEN). - Hr. formand, det er muligt, at det er ukorrekt at sige det her, men demokratisering af den islamiske verden er altafgørende for den vestlige verdens sikkerhed. Det er ikke muligt effektivt at forebygge og bekæmpe terrorismen, så længe så mange millioner mennesker lever i en håbløs tilstand af uvidenhed, fattigdom, politisk og økonomisk stagnation og ufrihed. Det bliver de desværre ved med, indtil Vesten griber ind.

Europas ledere - reelt med undtagelse af Toni Blair og den danske regering - lever i en uærlig tro på, at det hele nok løses indefra, hvis vi bidrager med diplomatisk udenomssnak, ved at vente og se og kritisere USA i håb om, at terroristerne ikke slår til for alvor i en europæisk storby. Ingen leder i den arabiske verden er blevet væltet ved et folkeligt oprør i de sidste 80 år, og intet bliver

ændret, hvis vi fortsat er passive. Europa er kun kommet dertil, hvor vi var i 1938, da Chamberlain vendte hjem fra mødet med Adolf Hitler i München og proklamerede, at der ville være fred i vor tid.

Jeg forstår godt, hvis USA har svært ved at respektere os, for vi tør ikke sætte magt bag vore mange fine ord. Europa bliver ikke en medspiller, uanset hvor mange beslutninger vi vedtager. Vi bliver det kun ved at udvikle vore lande militært på lige fod med USA.

De diktatoriske regimer i de lande, der producerer terrorister, og som betaler for terroren, er uden folkelig støtte, men folkene er så undertrykte, at de ikke kan gennemføre den nødvendige omvæltning. Hvis vi mener noget med vores bekendelse til frihed og demokrati, er det vores pligt at stå sammen med USA i opgøret med hele striben af terrorskabende diktaturstater. Jeg takker minister Haarder for hans klare understregning af nødvendigheden heraf.

3-142

Belder (EDD). - Voorzitter, op die onvergetelijke dag van 11 september 2001 bevond ik mij met een delegatie van dit parlement in Washington. Die dag is de ijkdatum voor de wereldwijde strijd tegen het zogenoemde internationale terrorisme. De islamitische drijfveren van de terroristen van deze zwarte dinsdag zijn inmiddels afdoende gedocumenteerd. En deze dreiging duurt voort tot op vandaag. Denk aan de recente aanslagen in Indonesië en Israël.

Over de urgentie van de mondiale bestrijding van het islamitische terrorisme bestaat derhalve geen twijfel. De voorliggende gezamenlijke ontwerpresolutie van het Europees Parlement is daarbij echter weinig behulpzaam. Allereerst komt de aard van de islamitische dreiging onvoldoende uit de verf. De resolutie volstaat met verwijzingen naar mogelijke oplossingen om verbreiding van islamisme tegen te gaan. Dat is niet voldoende. Wij dienen de aard van deze dreiging echter veel serieuzer te nemen. Meer kennis van het gedachtegoed van deze terroristen is daarbij een eerste vereiste.

Daarnaast zaait de resolutie verwarring. Ik doel dan specifiek op paragraaf 28 van de gezamenlijke ontwerpresolutie. Daarin wordt het strijdmiddel van antiterrorismeclausules in akkoorden tussen de EU en derde landen aanbevolen. Wie zou daar op tegen kunnen zijn? Punt is echter dat als lichtend voorbeeld een associatieovereenkomst met de Republiek Libanon wordt opgevoerd. Uitgerekend een staat waarin een islamistische terreurbeweging, de Hezbollah, een groeiende machtsfactor van betekenis is. Voeg daarbij nog de nauwe banden die Hezbollah onderhoudt met Syrië en vooral de Islamitische Republiek Iran.

Juist daarom zou ik erg graag van Raad en Commissie willen vernemen hoe de Republiek Libanon past in de Europese strategie van mondiale terreurbestrijding! Ik wacht echt op een antwoord.

3-143

46 23-10-2002

Borghezio (NI). - Signor Presidente, riprendo alcuni degli argomenti svolti dal collega Belder poco fa, per fare un'osservazione di carattere generale; qui sembra - tolto qualche raro intervento - che parliamo un po' in generale quasi dell'idea kantiana del terrorismo, quando invece il pericolo incombe non solo all'esterno, ma purtroppo anche all'interno dei confini dell'Unione europea. Mi riferisco al terrorismo islamico, che abbiamo quasi già dentro le nostre case.

Dopo l'11 settembre gli Stati Uniti, pur nell'intreccio innegabile, e anche politico, d'interessi con i paesi produttori di petrolio, hanno aggredito in modo non ipocrita il problema del fondamentalismo terrorista, scatenando e dichiarando una guerra a tutto campo contro l'idra a più teste di al-Qaida.

Qui in Europa, invece, dobbiamo osservare una specie di calo di tensione, che si rivela anche semanticamente nella difficoltà di aggiungere l'aggettivo "islamico" o "fondamentalista islamico" al termine terrorismo. Sembra che l'Europa voglia minimizzare il ruolo svolto in materia di terrorismo da alcuni paesi arabi e islamici, come l'Iraq, la Siria, la Libia, il Sudan, l'Iran e altri.

Il collega poco fa citava giustamente il Libano. Per tre motivi: primo, per la speranza di acquisire uno status di neutralità e quindi l'illusione di evitare azioni di terrorismo nel proprio territorio; secondo, per salvaguardare rapporti di affari; terzo, per mantenere invariati gli approvvigionamenti energetici. Tre motivi molto chiari: la paura, il denaro, il petrolio. L'Europa sembra nascondersi per questi motivi di fronte a un pericolo che, ripetiamolo, è dentro i suoi confini; solo nel mio paese, qualche giorno fa, un magistrato specializzato nella lotta al terrorismo, il dottor D'Ambrosio, denunciava la presenza di 1500-2000 guerrieri di Allah solo nel nostro paese. La commissione antimafia ha più volte denunciato le connivenze fra mafia e terrorismo: nel mio paese l'organizzazione mafiosa della camorra fornisce regolarmente documenti falsi ai terroristi. Nella proposta di risoluzione l'Unione europea respinge ogni tentativo di difendere e giustificare il terrorismo. Questa è esattamente la descrizione del comportamento tenuto fin dai giorni immediamente successivi all'11 settembre da almeno cento imam in cento moschee o centri islamici, a cominciare da quella, famosa, di Londra.

E' nostro dovere reprimere seriamente e perseguire questi atteggiamenti e questi comportamenti di persone, gruppi e organizzazioni che fanno propaganda filoterroristica.

3-144

Galeote Quecedo (PPE-DE). - Señor Presidente, a estas alturas del debate nadie puede poner en duda que hoy la principal amenaza para nuestra seguridad como europeos, es el terrorismo. No cabe distinguir entre terrorismo nacional o internacional porque, en el mundo en que vivimos, la estrategia del terror tiene un carácter globalizado y los Estados miembros no tienen capacidad por sí solos para combatirlo con eficacia.

En ese sentido, es justo reconocer que, desde los trágicos atentados del 11 de septiembre de 2001, hemos avanzado considerablemente a nivel europeo e internacional en el combate de esta lacra. Por lo tanto, hoy no toca hacer un ejercicio declarativo sobre nuestro compromiso en la lucha contra el terrorismo -que se da por supuesto- sino debatir con la Comisión y el Consejo sobre las medidas concretas adoptadas, la eficacia de su aplicación, su efectiva implementación en todos los Estados miembros y, ante todo, sobre qué más podemos y debemos hacer.

Para ello, tenemos como referencia el plan de acción ya aprobado y, como horizonte, la necesaria traslación a la Convención sobre el futuro de la Unión Europea del mandato para desarrollar el tercer pilar y seguir ampliando la base jurídica comunitaria en esta materia.

Siendo coherentes con el papel impulsor que el Parlamento Europeo ha venido desempeñando, incluso antes de los atentados del 11 de septiembre, voy a exponer brevemente algunas ideas que, a propuesta de mi Grupo, han sido incluidas en la resolución común que vamos a votar mañana.

Como prioridad, la adopción de nuevas reglas que amparen a las víctimas del terrorismo, armonizando las legislaciones nacionales y, ¿por qué no?, creando algún instrumento comunitario de amparo a las víctimas. También es necesario introducir cláusulas democráticas en los acuerdos de asociación y de partenariado que la Unión suscribe con terceros Estados -el que vamos a firmar dentro de poco con el Líbano puede ser un precedente-, y hemos de adoptar medidas compartidas en los Estados miembros que eviten la instrumentalización del marco democrático en beneficio tanto directamente de los terroristas como, indirectamente, de sus cómplices y colaboradores necesarios.

Al amparo de la legislación vigente, y siempre al amparo del Estado de Derecho, la Unión Europea ha de estar siempre vigilante ante cualquier intento de justificación del recurso a la violencia, porque no hay terroristas buenos y malos. Todos son igualmente despreciables. La motivación de sus crímenes es siempre la misma, y su resultado, igualmente injusto, ya produzcan muertes en el País Vasco o en Indonesia.

3-145

Wiersma (PSE). - Voorzitter, dit debat wordt ruim een jaar na de aanslagen in de Verenigde Staten gevoerd. Ik denk dat het een goed moment is om stil te staan bij de voortgang die geboekt is in de strijd tegen het internationale terrorisme maar ook bij de uitgangspunten waarop die gebaseerd moet zijn. Recente gebeurtenissen tonen dat de dreiging nog volop aanwezig is. Zie de verschrikkelijke catastrofe die enkele weken geleden op Bali plaatsvond.

De kernvraag bij het beleid van de Europese Unie is natuurlijk in welke mate alle genomen maatregelen tot een afname van het risico van terrorisme hebben

23-10-2002 47

bijgedragen. Kunnen Commissie en Raad daarover iets zeggen? Het Europees Parlement wil graag vaker en beter geïnformeerd worden over de uitvoering van het actieplan. Onze achterban heeft daaraan behoefte. Ik begrijp dat veel informatie gevoelig is maar een omvattend overzicht van de activiteiten geeft geen direct inzicht in de effectiviteit van het beleid. Slagen wij er daadwerkelijk in terroristische netwerken terug te dringen?

De ontwerpresolutie van het Europees Parlement besteedt terecht veel aandacht aan de rol van de Verenigde Naties in de strijd tegen het internationale terrorisme. Die rol is cruciaal. Wij willen een internationale aanpak van een internationaal probleem met de collectieve veiligheid als uitgangspunt, dus optreden via de VN-Veiligheidsraad en niet eenzijdig of met gelegenheidscoalities. Dat is een kwestie van principe maar het is ook wenselijk vanuit de noodzaak een zo breed mogelijk draagvlak te verwerven voor de strijd tegen het internationale terrorisme. De bestrijding van de oorzaak van het terrorisme is de meest effectieve aanpak van de voedingsbodem van het fenomeen. Wij willen dat zaken als bevordering van democratie en strijd tegen armoede daarvan duidelijk deel uitmaken. Het beleid mag niet versmald worden tot militaire of politieoperaties. De Europese Unie beschikt als geen ander over het scala van instrumenten dat daarvoor nodig is. We praten eigenlijk over een vorm van conflictpreventie en dat is toch de algemene prioriteit van de Europese Unie in haar buitenlands beleid.

Dat brengt mij bij het speciale probleem waarover Commissaris Patten ook al heeft gesproken, namelijk het probleem van de zogenaamde gemankeerde staten, de failed states. Die vinden we vooral in Afrika maar ook dichter bij huis. Neem bijvoorbeeld Transdjnestrië, het afgescheiden gedeelte van Moldavië. Deze landen of gebieden bieden een uitstekende thuisbasis en werkplek voor criminelen en terroristische activiteiten, activiteiten die vaak met elkaar verbonden zijn. De Europese Unie zou wat mij betreft, met name als het gaat om een aantal gebieden dichter bij huis - en ik noemde er een - wel wat actiever mogen optreden en de oplossing van bijvoorbeeld het probleem in Transdjnestrië niet alleen mogen overlaten aan andere landen en organisaties.

Ten slotte zijn wij van mening dat de Europese Unie bij haar overwegingen over haar rol in de strijd tegen het terrorisme best wat ambitieuzer zou kunnen zijn als het gaat om de inzet van de nieuwe instrumenten van het gemeenschappelijk buitenlands en veiligheidsbeleid in de strijd tegen het terrorisme. In de exceptionele omstandigheden waarmee wij geconfronteerd worden moet men zich afvragen of er meer taken zijn dan die van Petersberg alleen. Dat zou ook aansluiten bij onze meer algemene opvatting dat we meer in EU-verband en minder in nationaal verband moeten optreden in de strijd tegen terrorisme. Als de EU gezamenlijk optreedt kan ook in het kader van de VN meer bereikt worden.

3-146

Malmström (ELDR). Herr talman! Den skräck och panik som terrorismen sprider är densamma, oavsett om det rör sig om en ensam prickskytt i Washington eller stora nätverk som al-Qaida. Terrorismen i sig är inget nytt fenomen - den "uppfanns" inte den 11 september 2001. Däremot är den globala terrorismen med ett världsomspännande nätverk, högteknologiska vapen och till synes outtömliga ekonomiska resurser ett nytt och väldigt skrämmande fenomen. Efter attentaten i New York och på Bali är det uppenbart för alla att kampen mot terrorismen måste föras globalt, i form av polisiärt och rättsligt samarbete, underrättelse och spaning. Det handlar emellertid också om ett långsiktigt, preventivt samarbete för att utrota eller i alla fall minimera terrorismens orsaker. Demokrati är det bästa motgiftet mot terrorism. Den internationella alliansen måste därför prioritera massiva insatser, för att stärka demokratin, rättsstaten och respekten för de mänskliga rättigheterna. Det handlar också om handel, bistånd och samarbete i internationella organisationer. Fred i Mellanöstern vore en väldigt viktig pusselbit i kampen mot terrorismen.

Den liberala gruppen är helt på det klara med behovet av ökat samarbete för att bekämpa terrorismen. Mycket har gjorts, mycket mer kan göras. Vi måste dock komma ihåg att terroristernas främsta måltavla är det öppna samhället. Därför får vi inte i vår iver att bekämpa terrorismen undergräva demokratins hjärta. Rättssäkerheten får aldrig offras på handlingskraftens altare. Speciella regler, militärdomstolar och oklara skäl till varför en individ eller grupp hamnar på en viss lista kan inte accepteras. Det är skandalöst att fångarna på basen Guantamo Bay fortfarande lever i ett rättsligt limbo. Jag skulle vilja fråga rådet vad man gör för att få klarhet inte minst i de europeiska medborgarnas situation på Kuba.

Herr rådsordförande, ni citerade Karl Poppers Det öppna samhället och dess fiender. Vi får inte bli det öppna samhällets egna fiender. För om vi blir det, då vinner terroristerna på walk over.

3-147

Krivine (GUE/NGL). – Monsieur le Président, pas plus hier qu'aujourd'hui nous ne voterons une résolution qui, sous couvert de lutte antiterroriste, vise en fait à criminaliser les mobilisations sociales. Sous la houlette de l'administration Bush, les différents gouvernements européens sont en train d'édifier un véritable arsenal liberticide. Désormais, l'amalgame est courant entre immigrés, jeunes, délinquants et terroristes. Voilà le fond de commerce de l'extrême droite.

En France, non content d'emprisonner des syndicalistes, le gouvernement s'apprête à faire voter des lois punissant les mendiants, les sans-logis, les gitans ou les prostituées. En Italie, M. Berlusconi espère empêcher la tenue du Forum social européen de Florence en levant la Convention de Schengen pour bloquer les frontières.

Nous nous sommes toujours opposés à toute action qui vise à terroriser les peuples, qu'il s'agisse du terrorisme privé de Ben Laden ou du terrorisme d'état de M.

48 23-10-2002

Sharon. On ne supprimera pas ce fléau en limitant les libertés démocratiques mais au contraire en éradiquant ses sources, à savoir la misère et l'oppression. C'est la dictature des banques et des guerres impérialistes qui fabrique les Ben Laden.

3-148

Nogueira Román (Verts/ALE). - Señor Presidente, Señorías, Señores representantes del Consejo y de la Comisión, en primer lugar, quiero manifestar mi total acuerdo con la resolución y con las palabras de los representantes del Consejo y de la Comisión aquí presentes.

No es necesario que yo, en nombre de mi Grupo ni en el de mi propia organización política gallega, manifeste una vez más mi absoluto rechazo y condena del terrorismo.

En este sentido, quiero destacar que la resolución exige la creación de condiciones para combatir el terrorismo en el marco del absoluto respeto de la ley y de los derechos humanos, tanto mediante la eliminación de la pobreza y la marginación como mediante el combate contra las ideologías fundamentalistas, que -incluso más que la pobreza- a menudo se presentan como la justificación principal del terrorismo.

Dicho esto, quiero destacar tres cuestiones concretas. En primer lugar, creo que es necesario hablar de política concreta y rechazar -como también lo hace de alguna forma la resolución- el unilateralismo militarista de los Estados Unidos y su doctrina de acción preventiva que rompe todas las normas internacionales.

En este sentido hay que destacar que ese Estado prepara una acción contra otro Estado, gobernado por una dictadura, ideología que, evidentemente, no compartimos; en cambio, no ha sido capaz de detener prácticamente a nadie relacionado con los atentados del 11 de septiembre. A nadie; 20 personas actuaron en los Estados Unidos y no se ha detenido a nadie directamente relacionado con la acción.

También quiero llamar la atención sobre el problema en Oriente Medio. Me parece que todos estamos de acuerdo en que el problema de Palestina está en la raíz del terrorismo internacional, y en todo caso, de una aparente justificación. Y no se trata de resolverlo como un problema religioso; se trata de un Estado, con independencia de la religión que profesa, contra un pueblo colonizado, con independencia de la religión que profesa.

Creo que esta cuestión debe ser tenida muy en cuenta. Mientras no se resuelva el problema entre Israel y Palestina, si no se fomenta la paz y se crea el Estado palestino, difícilmente podremos combatir una parte fundamental de la aparente justificación del terrorismo.

Acabo, señor Presidente, diciendo lo siguiente: el combate contra el terrorismo no se puede convertir -como dice la resolución- en un combate contra los

grupos políticos que por medios pacíficos pretenden cambios en las estructuras políticas y sociales, eso se está dando en el Estado español y en general en Europa. Y muchas veces no se fomenta el diálogo necesario, no ya entre grupos políticos, sino entre instituciones diferentes afectadas y que sufren el terrorismo.

3-149

Queiró (UEN). - Senhor Presidente, os atentados do 11 de Setembro de 2001, e mais recentemente na ilha de Bali, tornaram evidentes a imprevisibilidade da ameaça terrorista, a sua gravidade letal e a nossa vulnerabilidade perante a mesma. Nas décadas de sessenta e de setenta, a Europa confrontava-se com a violência dos movimentos extremistas de inspiração comunista, como as Brigadas Vermelhas ou o Baader-Meinhof Hoje, são organizações extremistas como a Al Qaeda que representam uma destruição da modernidade. Consideram-se legitimadas a utilizar meios violentos para derrubar as ordens democráticas vigentes, julgando-se envolvidas numa guerra total destinada a defender o Islão da hegemonia ocidental e a impô-lo aos infiéis, assim chamados, que não o partilham, atacando até os países muçulmanos moderados.

É certo que subsistem outras motivações de carácter político nacionalista ou separatista, inclusivamente no território europeu, para a actividade terrorista que nos causam igual repulsa mas que são hoje, infelizmente, ultrapassadas por esta forma predominante de terrorismo, especialmente perigoso porque ataca em qualquer lado, usa a violência indiscriminada e se considera desvinculado de qualquer constrangimento moral ou humano.

Não podemos ignorar que, devido à sua liberalidade e à sua tradição de acolhimento de exilados políticos, a Europa se tornou num lugar de refúgio de numerosos grupos radicais e terroristas. Apesar desta sua generosa política, esses extremistas plantam as raízes do ódio e aproveitam essas facilidades concedidas pelos sistemas democráticos, organizam-se, financiam-se, recrutam novos membros e arquitectam ataques contra alvos no nosso continente e no mundo em geral.

A luta contra o terrorismo enquanto fenómeno verdadeiramente transnacional, susceptível de pôr em causa, a qualquer momento, os direitos, liberdades e garantias de todos nós deve, pois, ser objecto de uma estratégia global da União e dos Estados-Membros que, por si só, nas Nações Unidas ou em cooperação com os Estados Unidos no seio da NATO, previna e reprima os actos terroristas e, em simultâneo, reforce o estado de direito.

À escala europeia a estratégia dos Estados-Membros deve assentar, como já foi dito, na utilização eficaz de todos os mecanismos de cooperação judiciária, policial e de troca de informações, reforçando igualmente um conceito alargado de segurança e defesa que contemple a necessidade de fazer face a esta renovada ameaça internacional. Estamos conscientes que a prevenção e repressão do terrorismo passa também pela promoção do

23-10-2002 49

diálogo entre civilizações e pela adopção de políticas efectivas de combate aos factores de natureza social, económica ou cultural, que, embora não possam justificar de maneira nenhuma a violência terrorista, são sistematicamente explorados e instrumentalizados pelos activistas do terrorismo. É com base, Senhor Presidente, nestes princípios da unidade de propósitos na luta contra o terrorismo, que estão obviamente para além de divergências com algumas das conclusões da proposta de resolução comum que estamos aqui a discutir, que a vamos subscrever e a votaremos favoravelmente.

3-150

Coûteaux (EDD). – Mesdames et Messieurs les représentants des États membres, je ne voudrais pas reprendre un mot récemment mis à la mode par son éminence, M. Prodi, et qualifier de stupides les déclarations du Conseil et de la Commission, que nous venons d'entendre. Il faut toutefois avouer que la problématique dans laquelle nous sommes en train de nous enfermer, sous la formule "Lutte contre le terrorisme", a quelque chose de passablement sot. Cette formule et le mot même de terrorisme sont en effet fort mal choisis pour désigner une évidence, à savoir que la politique que mène ce qu'il est convenu d'appeler "la communauté internationale", c'est-à-dire en clair les États-Unis et la Camera impériale que forment ses affidés, est contestée de plus en plus violemment à travers le monde, en sorte que nous sommes conduits, comme le font tous les empires d'ailleurs, à nommer "terrorisme" ce qui pourrait aussi bien s'appeler de la résistance; mon collègue Krivine l'a fort bien dit tout à l'heure.

Certes, je suis loin d'approuver les actes qui visent des innocents, encore que, dans une démocratie, que je sache, personne n'est tout à fait innocent. Mais passons. Il va de soi que je condamne sans appel les attentats du 11 septembre, comme le récent attentat de Bali, comme je condamne l'action menée récemment contre un pétrolier français, ou moins récemment, en 1995, les actes perpétrés dans le métro parisien, et ceci me conduit, une fois de plus, à déplorer que leur auteur puisse trouver refuge, encore aujourd'hui, dans un des pays membres de l'Union européenne, celui-ci agissant en somme comme s'il s'en faisait le complice. Comme quoi, rien n'est simple.

Il n'en reste pas moins, Mesdames et Messieurs, et ceci est fondamental, que nous ne sommes pas un tribunal. Nous n'avons pas à dire le bien et le mal. Nous devons regarder le monde d'aujourd'hui en face, tel qu'il est. Et nous n'abuserons pas longtemps grand monde en donnant à croire que ce qui passe pour l'Occident n'a qu'un seul ennemi, Ben Laden, Al-Qaïda et ses putatives ramifications. En réalité, ce que nous appelons les terroristes sont légion de par le monde; ils se multiplient et se radicalisent à mesure même que l'empire étend sa domination et la rend plus violente contre les peuples dont il ignore les valeurs, les secrets et qu'il diabolise, alors qu'ils ne sont évidemment pas à sa taille, militairement s'entend.

Il n'y aura jamais de paix entre des peuples riches, quand ils sont trop riches et trop arrogants, et des peuples pauvres, quand ils sont trop pauvres et trop humiliés. C'est une loi de l'histoire, Mesdames et Messieurs, que tout empire qui ne peut croître et se maintenir dans l'hubris,l'arrogance de la puissance sans recourir à la violence suscite immanquablement des rébellions; c'est une autre loi de l'histoire que la rébellion des peuples opprimés soit violente, aveugle et sauvage et rien ne serait plus grave pour nous, nations d'Europe qui connaissons l'histoire, que d'entrer dans une problématique qui, sous couvert de lutte contre le terrorisme, nous conduirait à une méfiance générale pour ce tiers-monde qui représente, je le rappelle, les trois-quarts des peuples du monde.

3-151

Oostlander (PPE-DE). - Voorzitter, in de beschouwing over het terrorisme stellen we ook in dit verslag vast dat opvattingen zich snel ontwikkelen. Voorheen dachten wij eigenlijk dat terrorisme hoofdzakelijk iets was voor instabiele landen, en niet voor ogenschijnlijk rustige staten. Dat is nu heel erg veranderd want we weten nu dat in rustige landen zoals bijvoorbeeld ook in mijn land, Nederland, terrorisme ook bloeit. Niet in een gewelddadige vorm, daarvoor past men op. Maar men gebruikt, zoals de commissaris ook al heeft gezegd, de vrije en open samenleving met haar faciliteiten om in alle rust terroristische daden voor te bereiden die men elders gaat plegen. Daarom zullen de Europese Unie en ook de zeer rustige lidstaten daarvan zeer waakzaam moeten zijn ten einde het terrorisme ook in eigen land te bestrijden.

Bovendien is het zo, mijnheer de Voorzitter, dat niet alle categorieën burgers in de lidstaten met bedreiging van de rechtsstaat te maken krijgen. Het zijn soms alleen maar bepaalde categorieën burgers die in onze landen worden afgeperst door landgenoten die geld verzamelen voor terroristische daden, bijvoorbeeld in Noord-Afrika. Er zijn bepaalde categorieën van burgers in Nederland en andere lidstaten die het slachtoffer zijn van dergelijke afpersing en voor dat soort mensen moeten wij ook opkomen opdat de rechtsstaat voor hen niet meer wordt bedreigd.

De oorzaken van het terrorisme worden vaak gezocht in armoede. Mijnheer de Voorzitter, ik geloof dat eigenlijk niet. Het is bekend dat ook revoluties niet worden uitgevoerd door doodarme mensen, dat zijn meestal andere types. Dat is in dit geval ook zo. De verantwoordelijken voor de ernstige aanslagen, waren welopgevoede, welgesitueerde personen die volledig konden meedraaien in elke ontwikkelde maatschappij, ook in de Westerse samenleving en zelfs daar ook tot behoorlijke posities hadden kunnen komen. Het probleem is vaak dat gebruik wordt gemaakt van datgene wat het beste in de mens is, zijn diepste levensovertuiging, en dat daar in de groeicel zelf van het sociale organisme, het gif wordt gezaaid van het gewelddadige terrorisme. Er zijn altijd enkele mensen die daarvoor vatbaar zijn. Het ligt ook niet persé aan het fundamentalisme, er zijn ontzaglijk veel vreedzame

50 23-10-2002

fundamentalisten. Er is een kwalitatieve sprong nodig om tot geweld te komen.

Voorzitter, we zijn allemaal opgeschrikt door de aanslagen op Bali. Ik denk dat wij ons buitengewoon moeten inspannen om te zorgen dat de Indonesische regering zoveel mogelijk steun krijgt opdat ook de staat Indonesië sterk genoeg is om intern zoveel mogelijk het terrorisme te voorkomen en tegen te gaan.

3-152

De Rossa (PSE). - Mr President, yet again we are discussing the issue of terrorism in the context of the appalling atrocity in Bali in which hundreds of people lost their lives. Like others, I want to express my deepest sympathies to the relatives and friends of those who have died. I agree with most, though not all, of what has been said here. It is clear what needs to be done: respect for the rule of law, protection of rights, scrutiny of the action our states take to deal with terrorism, democratic dialogue to try and deal with underlying issues and so forth. All are very necessary.

What more can one add? It seems to me that one thing we can add is the notion that we are not going to destroy terrorism by simply killing or imprisoning those who carry out these acts. Of course, it is not the poor in general who carry out the acts but those responsible for the acts are often poor. We have to try and deal with the hopelessness that motivates them. We have to try and overcome the idea that there is one true faith, one true version of history and one version of truth expounded by the chosen ones. I am not speaking here just of religion but also of politics. We must try to engage with people, so that we can open their minds and our own to what underlies their hopelessness.

It is not enough to contain terrorism, although I have no doubt of the power of our states to do so. Not all the European Union Member States have experienced terrorism since the end of the Second World War, but a significant number have. That is quite extraordinary, considering that we are one of the most stable and peaceful regions in the world. We need to engage in education in the real sense, to open minds to the fact that the world is extremely diverse and could be a very tolerant and good place to live if we could only live with each other.

3-153

Andreasen (ELDR). -Hr. formand, begivenhederne i Bali understreger, at vi har brug for en multilateral "approach" til bekæmpelsen af terror. Vi ved jo nu, at terroristerne kan slå til overalt i verden, og vi har fået bekræftet, at vi skal samarbejde henover grænserne og henover Atlanten for at komme terrorismen til livs. Vi har handlet hurtigt i Europa siden den 11. september. Det kan vi være tilfredse med. Vi vil leve i et område med sikkerhed, frihed og retfærdighed, og kampen mod international terrorisme er den væsentligste udfordring på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene. Når man har fulgt den europæiske debat i de senere måneder om forholdet til USA, bliver man lidt betænkelig ved den ubalance og ensidighed, den har udvist. Vi har et stærkt

værdifællesskab med amerikanerne. Umiddelbart efter terrorangrebene i september i fjor var der vel mange af os, der opfattede det som angreb på os selv og vore værdier. USA og Europa er forenede ved grundlæggende værdier og principper om demokrati og frihed og retssikkerhed, menneskerettigheder og det enkelte individs ret til at få det bedste ud af sine muligheder. Det må vi holde fast i. Vi har meningsforskelle, men det, der forener, er langt stærkere end det, der skiller. Vi skal påvirke amerikanerne inden for rammerne af en multilateral "approach" i bekæmpelsen af den internationale terrorisme, der ikke kender nogen retfærdighed.

3-154

Αλαβάνος (GUE/NGL). – Κύριε Πρόεδρε, ενδιαφέρουσα η συζήτηση, αναρωτιέται κανείς όμως πoια είναι η χρησιμότητα αυτών των πολυσέλιδων κειμένων με τις πενήντα παραγράφους σχετικά με το θέμα της τρομοκρατίας, πέρα από μια καλή εσωτερική διεργασία ανταλλαγής απόψεων που γίνεται ανάμεσα στις πολιτικές ομάδες του Ευρωπαϊκού Κοινοβουλίου.

Εάν όμως ανοίξει κανείς τα μέσα μαζικής ενημέρωσης που ακούει ο ευρωπαίος πολίτης, θα δει ότι το κεντρικό θέμα που σχετίζεται σήμερα με την τρομοκρατία είναι το θέμα της επίθεσης στο Ιράκ, που θεωρείται ή είναι ένας χώρος όπου υπάρχουν όπλα μαζικής καταστροφής που θα μπορούσαν να χρησιμοποιηθούν για ενίσχυση τρομοκρατικών ενεργειών κ.λπ., και όπου βλέπουμε εδώ ότι η Ευρωπαϊκή Ένωση κυριολεκτικά έχει γίνει γελοία σε όλο τον κόσμο. Διότι σήμερα γίνονται οι διεργασίες μέσα στο Συμβούλιο Ασφαλείας και έχουμε από την μία τη βρετανική κυβέρνηση να κάνει από πίσω τις προτάσεις που παρουσιάζουν οι Ηνωμένες Πολιτείες και από την άλλη τη γαλλική κυβέρνηση να αντιστέκεται και να μην δέχεται να προχωρήσει σε μια χωρίς όρους επέμβαση στο Ιράκ.

Νομίζω πάνω σ' αυτά τα θέματα θα έπρεπε να σταθεί το Ευρωπαϊκό Κοινοβούλιο, τα αποφεύγει όμως σκοπίμως μέσα από ασαφείς διατυπώσεις σ' αυτή την πρόταση ψηφίσματος η οποία δεν ανταποκρίνεται, νομίζω, ούτε σε αυτά που ενδιαφέρουν τον ευρωπαίο πολίτη, ούτε στις ανάγκες της στιγμής.

3-155

PRÉSIDENCE DE MME LALUMIÈREVice-présidente

3-156

Pacheco Pereira (PPE-DE). - Senhora Presidente, gostaria de fazer alguns comentários sobre textos que penso terem algumas ambiguidades. Primeiro aspecto: embora os atentados terroristas mais importantes do último ano se tenham dado em Nova Iorque e em Bali, seria interessante fazermos uma reflexão sobre qual teria sido a resposta da Europa se o atentado original que nos chamou a atenção para a importância do terrorismo, o atentado do 11 de Setembro de 2001, se tivesse dado na Europa, se os aviões, em vez de terem atingido as torres de Nova Iorque, tivessem atingido a Torre Eiffel, os edifícios do Parlamento Europeu ou qualquer outro importante edifício europeu. Talvez tivéssemos, nessa

23-10-2002 51

auto-reflexão, mais percepção das nossas ambiguidades e das nossas dificuldades em lidar com o fenómeno do terrorismo que de todo ainda não abandonámos.

O segundo aspecto que gostaria de referir - para além de louvar a intenção do Conselho de manter sobre esta matéria uma cooperação com os Estados Unidos - é que de facto, e isto é um ponto importante, o terrorismo tem pouco a ver com a pobreza. É evidente que há pobres envolvidos nas acções terroristas, mas quem manda não é pobre. E se olharmos para o mundo, o mundo mais pobre não está envolvido no fenómeno do terrorismo: seria de África que viriam os principais actos terroristas se, efectivamente, houvesse uma correlação entre o terrorismo e a pobreza. Não há! O terrorismo é um fenómeno no qual há uma racionalidade política, e essa racionalidade política implica a obtenção de objectivos determinados e implica uma lógica do poder. E isso não vem, naturalmente, dos mais pobres, ou pelo menos não vem directamente dos mais pobres.

Por último, gostaria de referir aqui algumas palavras ditas pelo senhor comissário Chris Patten citando Popper. De facto, o nosso problema é também um problema que Popper foi capaz de enunciar: não é tanto o dilema entre as liberdades e a nossa percepção da segurança e a defesa da sociedade aberta, é a nossa incapacidade e dificuldade em acreditar na superioridade moral da democracia, na superioridade moral da liberdade e, actuando na base desta noção, que é uma noção civilizacional e uma noção que os povos de todo o mundo e, em particular, os pobres desejam, talvez tivéssemos capacidade e desenvoltura para actuar contra o terrorismo que, infelizmente, algumas ambiguidades europeias não permitem ter.

3-157

Ceyhun (PSE). - Frau Präsidentin, Herr Kommissar und lieber ehemaliger Kollege, Herr Ratspräsident Haarder! Ich denke, wenn wir heute noch einmal über Terrorismus reden und von Terrorismusbekämpfung sprechen, sind wir uns alle einig, dass Terrorismus bekämpft werden muss, und wir sind uns auch alle einig, dass dies nur auf internationaler Ebene erfolgen kann, weil nämlich Terrorismus mittlerweile auch eine internationale Problematik ist. Aber wenn wir Terrorismus international bekämpfen wollen, dann müssen wir natürlich auch mit uns selbst kritisch umgehen. Als Haushaltsberichterstatter vom Innenausschuss, in dem wir früher gemeinsam gesessen haben, Herr Ratspräsident, stelle ich fest, dass wir mit kleinkarierten Streitigkeiten zu tun haben. Wir wollen den Terrorismus bekämpfen, und dafür brauchen wir eine europäische Polizeibehörde, Europol, dafür brauchen wir eine erfolgreiche Behörde, wie z. B. Eurojust. Aber ich stelle jetzt fest, nachdem wir im Europäischen Parlament z. B. für Eurojust sogar schon 2,8 Mio. € zur Verfügung gestellt haben, dass diese Gelder nicht ausgegeben werden können, weil unsere europäischen Behörden aus nationalen, kleinkarierten Gründen nicht funktionieren können. Wenn die nationalen Polizeibehörden nicht bereit sind, mit Europol zusammenzuarbeiten, wenn die nationalen

Justizministerien nicht bereit sind, Eurojust zu unterstützen, werden wir weiter schöne Sonntagsreden halten und sagen, wie wichtig es ist, Terrorismus zu bekämpfen, aber wir werden keinen Erfolg haben, weil wir nämlich präventiv handeln müssen! Um vorbeugend handeln zu können, brauchen wir auch funktionierende Behörden, und das gelingt uns nur, wenn die Nationalstaaten, die 15 Mitgliedsstaaten der Europäischen Union, es endlich ermöglichen, dass unsere Behörden, wie Europol und Eurojust, in der Lage sind zu handeln. Aus diesem Grund möchte ich Sie, Herr Haarder, und auch unseren Kommissar Vitorino bitten, diesen Punkt immer wieder gegenüber den Nationalstaaten im Rat deutlich zu machen, sonst werden wir keinen Erfolg haben.

3-158

Schröder, Ilka (GUE/NGL). - Frau Präsidentin! Wir werden in der nächsten Debatte zu ECHELON vermutlich wieder größtenteils Kritik an dem angeblich zu gut funktionierenden Abhörsystem und damit an den USA zu hören bekommen. Gleichzeitig nehme ich aber eine grundsätzlich positive Einstellung und ein zustimmendes Abstimmungsverhalten zur Antiterror-Gesetzgebung wahr. Diese dient aber gar nicht in erster Linie dem Kampf gegen terroristische Aktivitäten, sondern bringt vor allem mehr Ermittlungskompetenzen für die EU wie zum Beispiel beim Schengen-Informationssystem II und beim europäischen Haftbefehl. Mit dieser qualitativen und quantitativen Erweiterung von EU-Zuständigkeiten geht eine Umschreibung der Grundrechte einher, und das bedeutet vor allem mehr Eingriffe des modernen bürgerlichen Staates und weniger Verteidigungsrechte, für welche Angeklagten auch immer.

An der völlig beliebigen Terrorismusdefinition erkennt man am leichtesten, dass der Antiterrorkampf wenig mit der Bekämpfung von Terror zu tun hat, sondern einmal mehr als oberstes Ziel den Abbau der Grundrechte in der EU verfolgt.

3-159

Morillon (PPE-DE). – Madame la Présidente, à mon retour de la mission qui m'avait été assignée par l'ONU en Bosnie-Herzégovine, je me souviens avoir été reçu à Bruxelles à l'automne 1993 par Manfred Werner, alors secrétaire général de l'OTAN, et y avoir donné fermement à entendre que l'alliance devait se préparer à s'engager dans les Balkans ou renoncer, à terme, à l'existence. L'argumentation que j'avais développée à l'époque est facile à transposer aujourd'hui.

Dans la période de l'après-guerre froide, ou l'alliance était capable de s'engager dans la crise majeure qui se développait au cœur de l'Europe, ou bien les citoyens européens étaient amenés à se demander à quoi elle pouvait encore servir, et s'il valait la peine de continuer à y investir une part de leurs impôts? Il a fallu deux longues années et le drame de la chute de Srebrenica pour que ce message soit entendu. Mais le 31 août 1995, en appuyant l'action de la force de réaction de l'ONU déployée sur le mont Igman pour faire taire les batteries serbes qui avaient repris le bombardement aveugle de la

52 23-10-2002

ville de Sarajevo, l'alliance a pris une part essentielle à la solution de la crise, permettant la signature des accords de Dayton et l'instauration d'un cessez-le-feu définitif. Depuis, l'alliance s'est investie à nouveau, et avec succès, au Kosovo et plus récemment encore en Macédoine, contribuant à y restaurer le calme, même si elle n'a pas pour autant résolu tous les problèmes politiques.

Aujourd'hui, le même débat s'instaure sur le rôle que l'Alliance atlantique pourrait être amenée à tenir dans la lutte contre le terrorisme international. L'alliance est en crise, au constat que les Américains n'ont pas crû devoir faire appel à son organisation dans la guerre d'Afghanistan. L'unilatéralisme ainsi manifesté signifie-t-il la mort de l'alliance? Je n'en crois rien, dès lors que les Américains eux-mêmes en auront fait le constat et exprimé le désir.

La vocation de l'alliance demeure d'intervenir à l'intérieur du territoire européen et sur ses abords, partout où une menace se dessine contre ses valeurs, celles que vient de rappeler mon ami Pacheco Pereira. Le terrorisme international en est une, et elle est majeure. À cet effet, construire enfin l'Europe de la défense est la seule manière de réformer l'OTAN et d'en assurer la survie.

L'alternative est simple, soit l'Union européenne continue à laisser aux Américains le traitement des problèmes militaires sur son continent en se contentant de gérer plus ou moins avec eux les problèmes de la paix, jouant ainsi le rôle des Athéniens de la Rome antique, soit elle s'engage enfin résolument à leurs côtés pour partager avec eux le fardeau de sa défense face à toutes les menaces comme ils n'ont cessé de nous le demander depuis les origines de l'Alliance atlantique.

3-160

Theorin (PSE). Fru talman! Terrorism är oacceptabel. Det är vi alla överens om. Det är våra åsikter om metoderna att bekämpa terrorism som möjligen skiljer sig.

EU:s utformning av sin strategi för kampen mot terrorism är oerhört viktig. Rättsstatens principer och de mänskliga rättigheterna får inte undermineras i den viktiga kampen mot terrorism. Det är därför en viktig resolution som de båda utskotten här gemensamt presenterar.

Utrikesutskottet har för sin del markerat de centrala instrumenten som EU förfogar över för konfliktförebyggande, t.ex. demokratiutveckling, handel och diplomati. Det är självklart centralt att komma åt de grundläggande orsakerna till terrorism, såsom fattigdom, kränkningar av de mänskliga rättigheterna och förtryck.

I skuggan av den 11 september finns en risk att grundläggande mänskliga rättigheter kan komma att åsidosättas i kampen mot terrorism. Det finns också en risk att den enda supermakten vi har i dag tar sig ensidiga friheter utanför FN-systemet. Det är därför

oerhört viktigt att parlamentet slår fast FN-stadgan och att en angripen stats rätt till självförsvar endast är legitim om den bekräftas eller beslutas av FN:s säkerhetsråd. Att börja glida på språket och tala om önskvärdheten av FN:s beslut skulle direkt underminera Förenta nationerna.

Det är med tillfredsställelse som jag noterar att vi är enhälliga i vårt ställningstagande att en strategi som går ut på förebyggande angrepp, s.k. preventive strike, som USA:s regering vill använda sig av, inte är ett effektivt sätt att bekämpa terrorism, och att vi betonar att en lösning av konflikten i Mellanöstern i enlighet med FN:s resolutioner utgör ett mycket viktigt element i bekämpningen av terrorism.

Internationell rätt är central för ett rättssamhälle. Detta gäller inte minst för mindre stater. Att underminera FN kan inte leda till annat än katastrof. Därför är det centralt att EU slår vakt om FN och dess stadgar, också i en besvärlig tid, och inte underminerar FN:s centrala roll för fred i världen.

3-161

Pirker (PPE-DE). - Frau Präsidentin, Herr Staatspräsident, Herr Kommissar! Die Terrorakte vor einem Jahr, aber auch die folgenden, haben die Europäische Union wachgerüttelt, wie das vorher noch nie der Fall war. Die Europäische Union hat so schnell reagiert, wie das vorher noch nie der Fall war, und ich glaube, sie hat in relativ kurzer Zeit äußerst effiziente Maßnahmen getroffen.

Wir sind aber noch lange nicht am Ende mit den Maßnahmen, die wir zu treffen haben. Die Innenstrategie ist in jedem Fall erfolgreich gewesen. Was wir jetzt brauchen, ist eine erfolgreiche Außenstrategie. Ich möchte hier auf einige Punkte eingehen, die mir notwendig erscheinen, um die Kooperation mit Drittstaaten auszubauen und zu verstärken.

Das Erste ist, dass wir das Netzwerk, das wir bereits aufgebaut haben, mit Verbindungsbeamten von Europol entsprechend ausbauen und für Analysezwecke nutzen, für Strafverfolgung, aber auch für Hilfestellungen in den Drittstaaten. Was wir brauchen, ist eine bessere Informationsweitergabe an unsere Dateien, nicht nur in den Mitgliedstaaten, sondern auch aus den Drittstaaten in die Europäische Union.

Zweitens sollten wir prüfen, wie wir die Dateien, die uns zur Verfügung stehen, entsprechend miteinander verbinden, um effizientere Instrumente zur Hand zu haben. Ich meine die Europol-Datei, die Schengen-Datei und die Eurodac-Datei.

Das Dritte ist, dass wir teilweise noch mit äußerst antiquierten Systemen wie dem fingerprint-System arbeiten. Wir müssen dazu übergehen, endlich biometrische Systeme zu verwenden, um Identitäten eindeutig festzustellen und das für unsere Überprüfungen zu nutzen.

23-10-2002 53

Viertens dürfen wir nicht nur an die Kooperation mit den USA denken, sondern sollten das Angebot, die Hand, die uns aus den asiatischen Staaten gereicht wird, ergreifen und mit asiatischen Staaten im Kampf gegen den Terror zusammenarbeiten.

Ich selbst war bei der letzten ASEP-Konferenz in Manila dabei, und wir haben großartige Angebote erhalten, um die Kooperation gegen den Terrorismus mit asiatischen Staaten erfolgreich zu beginnen.

3-162

Izquierdo Rojo (PSE). - Señora Presidenta, en esta nueva política de la Unión Europea no deberíamos limitarnos a calcar milimétricamente las tradicionales políticas terroristas, sino que hemos de ser capaces de afinar en las características específicas del terrorismo presente y hacer un tratamiento político de los tres factores que están en las raíces del terrorismo presente y que pueden ser claramente identificados: el fundamentalismo religioso, la desesperación palestina y el ultranacionalismo terrorista.

No basta hoy en día, señor Comisario, con encarcelar a los terroristas. Hemos de desactivar las ideologías asesinas que fabrican terroristas. Hasta ahora, hemos actuado mucho más sobre las consecuencias del terrorismo que sobre sus raíces. A partir de ahora la Unión Europea debe concentrarse también en identificar, en seguir el rastro, en desarticular estas ideologías asesinas que están en la base del presente del terrorismo.

3-163

Sousa Pinto (PSE). - Senhora Presidente, o debate de hoje visa estabelecer um balanço da luta contra o terrorismo transcorrido um ano após o 11 de Setembro de 2001. Como reagiu a União Europeia a este trágico acontecimento? Manifestou a sua solidariedade e vontade de apoio aos Estados Unidos, alertou para o risco de amálgama entre terrorismo e mundo árabe islâmico, acelerou a sua integração em matéria de luta contra o terrorismo graças ao plano de acção composto por mais de 60 medidas e uma série de decisões-quadro nas quais se inclui o mandato europeu de captura, bem como a cooperação policial em matéria de luta contra o terrorismo, evocou a urgência de encontrar vias políticas de resolução dos conflitos que alimentam o fanatismo terrorista, nomeadamente, a questão israelo-palestiniana.

A determinação em erradicar o terrorismo e a urgência em pôr de pé novos e eficazes instrumentos para esse fim não pode, em caso algum, atingir desproporcionadamente os direitos, liberdades e garantias individuais. É a afirmação da intangibilidade dos direitos fundamentais que funda a legitimidade para o uso da força pela autoridade pública nas democracias. Do mesmo modo, a luta sem tréguas contra a ameaça terrorista deve encontrar no direito internacional um limite intransponível. As sociedades totalitárias desprezam o primado do direito na ordem interna como no plano das relações internacionais. A ideia de legalidade internacional é uma invenção das

democracias. Se os Estados vítimas do terrorismo reagirem contra esta ameaça em violação das regras e princípios do direito internacional estarão a dar aos criminosos um brinde inesperado e que constituirá um recuo de civilização.

O ódio fanático que leva seres humanos ao atentado e ao suicídio é, muitas vezes, alimentado por situações persistentes de injustiça ou de humilhação. Este facto não deve ser entendido como uma qualquer justificação dos odiosos atentados contra populações civis mas como um elemento de verdade indispensável à compreensão deste fenómeno de violência. Num plano estritamente europeu importa lembrar e denunciar aqui a incapacidade e falta de vontade persistentemente revelada pelos governos dos Estados-Membros para dar consequência à proposta de harmonização de políticas e criação de instrumentos comuns de combate ao terrorismo que foram avançados, em devido tempo, pela Comissão. O terrorismo é uma ameaça que exige uma resposta integrada e supranacional. No terreno europeu essa resposta continua a não dar sinais suficientes de vida.

3-164

Cushnahan (PPE-DE). - Mr President, nothing justifies the use of terrorism. Equally importantly, there should be no ambivalence about this evil.

But, regrettably, this is not always the case. When the United States justifiably initiates a global campaign against organisations responsible for terrorism and the regimes that sponsor it, it is important for us to remind them that they allied themselves to Osama Bin Laden and Saddam Hussein when it suited their foreign policy objectives.

In addition, condemnation of terrorism rings hollow when they fail to take a strong line against the incidences of state terrorism committed by Israel, which have the potential to create future generations of terrorists in that region.

Just as I would criticise the United States, I am not blind to the inconsistency of the EU on these issues - the Council in particular. For example, during the present global fight against terrorism we have, on occasions, turned a blind eye to the shortcomings of the undemocratic regimes we have enlisted to support us.

Whether for geopolitical reasons, in the case of Pakistan, or giving precedence to trading interests over human rights, in the case of China, we have at times failed to take a strong and consistent line against countries whose very structures of government are based on instilling fear in their citizens. They flout democratic principles, abuse human rights and ignore the rule of law.

Inconsistency and hypocrisy such as this leaves the West in general open to the charge that it is selective in its definition of terrorism and is primarily influenced by the perceived threat to western interests.

54 23-10-2002

A global fight against terrorism will be successful only if it is free of inconsistency and hypocrisy in its approach and if it tackles the injustices that feed terrorism in the first place.

3-165

Gemelli (PPE-DE). - Signora Presidente, innanzitutto apprezzo il metodo di lavoro usato per affrontare questa risoluzione del Parlamento.

Vorrei ora fare una considerazione: contro chi si rivolge il terrorismo e che matrice ha? A me pare che il terrorismo si rivolga contro gli uomini; esso contravviene quindi alla Dichiarazione universale dei diritti dell'uomo e non può avere una matrice ideologica e religiosa. Se oggi vi è una mobilitazione generale, mondiale, contro il terrorismo, ciò avviene perché esso víola proprio quello che tutto il mondo, tutti gli Stati e tutti i cittadini hanno sottoscritto nella Dichiarazione universale dei diritti dell'uomo. Allora, quando diamo delle definizioni del terrorismo, lo facciamo per semplicità indicando i gruppi che operano al suo interno; non vorrei, però, che questo ci portasse a scivolare su un piano inclinato, a condannare i gruppi insieme a quelli che poi definiamo come momenti religiosi che sono molto più vasti e molto più complessi di quello che il terrorismo rappresenta.

Se noi dobbiamo fare un passo in avanti, dobbiamo farlo anche in relazione a un messaggio da lanciare, come Unione europea, per monitorare i sistemi penali di tutti gli Stati che hanno sottoscritto la Dichiarazione universale dei diritti dell'uomo, perché molte volte i sistemi penali che costruiscono dall'interno la dimensione dei cittadini non sono coerenti con la Dichiarazione stessa.

In questo senso volevo svolgere il mio intervento, perché mi sembra che dobbiamo superare il momento della conflittualità ed essere più propositivi per tutto il mondo.

3-166

Van Orden (PPE-DE). - Madam President, we may be horrified, but we should not be surprised by the nature of recent acts of terrorism. Terrorists have no power if they do not inspire fear. The more outrageous, shocking, unexpected and attention-grabbing an attack is, the greater its success. Yet there are still those who seek to apologise for the terrorists and try to establish some sort of moral equivalency between terrorist acts and, for example, the actions of the security forces of the democracies engaged in counter-terrorism. Terrorism needs to be addressed by a range of policy instruments, only one of which is military force.

The area where our democracies have traditionally been weakest has been in attacking the legitimacy of the terrorists and fighting them politically in a systematic and well-targeted manner. This aspect is not well understood. We never fought the IRA politically, because we were never clear on our own political objectives. Now we have IRA terrorists in government.

Too often by our actions we enhance the credibility and status of terrorists and thereby encourage terrorism. The message of recent years is that terrorism works. That is a fatal message.

The resolution contains some elements that are indisputable, but it is very skewed and contains the usual ingredients of anti-Americanism, excessive concern with the rights of terrorists and extremists and those that support them, and further support for the federalist ambitions of the European Union. We have heard a lot of this from other speakers as well. I do not accept the implied condemnation of pre-emptive action in today's dangerous world where weapons of mass destruction may be made available to irrational and fanatical terrorists. Deterrence does not necessarily work. We cannot wait for an attack to take place before we act. This would be a dereliction of duty by any government.

The reference in paragraph 4 of the resolution to the right of self-defence is incorrect and a distortion of the United Nations Charter. Article 51 of the UN Charter states that 'nothing in the present Charter shall impair the inherent right of individual or collective self-defence if an armed attack occurs against a Member of the United Nations.'

There are 12 pages in this resolution and it adds very little, either to our knowledge or our capabilities. Where is the call for political solidarity and enhanced cooperation among all the democracies? Where is the demand for improved military capabilities and greater political will by European states and where are the measures to be taken against those that support terrorism? This is what is required.

3-167

Pomés Ruiz (PPE-DE). - Señora Presidenta, la incesante escalada del terrorismo convierte la lucha contra el mismo en objetivo prioritario de muchas políticas y, desde luego, de la que queremos los diputados de esta Cámara.

Sucesos recientes, como los ocurridos en Bali, Filipinas e Israel, ponen de manifiesto la urgencia de una acción conjunta y coordinada que elimine esta lacra social que atenta contra los derechos más fundamentales, como son la vida y la democracia, sistema con el que nos gobernamos.

Tuvimos la suerte de ponernos pronto de acuerdo y, a los diez días de los atentados del 11 de septiembre de 2001, ya habíamos firmado un plan para luchar conjuntamente contra el terrorismo. Sr. Vitorino y Sr. Patten -ahora ausente-, éste es el momento de que vengan a esta casa, para decirnos los problemas que tiene su desarrollo e identificar a los actores. No hace falta un juicio general. Hay que pormenorizarlo y decir qué Estados están colaborando más y cuáles menos, porque éste es un problema que también vivimos en casa.

El sábado pasado, el colectivo Basta ya, al que dimos el Premio Sajarov, convocaba una enorme manifestación

23-10-2002 55

en San Sebastián por la libertad de los ciudadanos vascos y españoles, para que tengan la creencia política que quieran, sea o no nacionalista. El martes pasado, interrumpíamos el Pleno para condenar el atentado en el que murió el cabo de la Guardia Civil Juan Carlos Beiro en Leiza (Navarra).

Es un objetivo prioritario, que debe impulsar a todos los ciudadanos europeos a exigirles a ustedes que vengan aquí para dar explicaciones y al Consejo que identifique a los Estados que están cumpliendo sus deberes, desarrollando el plan de acción que el día 21 de septiembre de 2001 desarrollamos, y a los que no lo están haciendo.

Si no identificamos quiénes cumplen mejor y quiénes peor, no estaremos sirviendo a nuestros electores ni defendiendo la democracia con democracia.

3-168

Haarder, Rådet. -Fru formand, jeg vil gerne takke for en lang og spændende debat, og jeg vil gerne komme med et par kommentarer. Mange har talt om den balance, som vi skal finde mellem effektiv terrorbekæmpelse på den ene side og hensynet til borgerrettigheder på den anden side.

Hvis vi vil skabe et internationalt retssamfund, hvor staterne går rettens vej i stedet for at tage sig selv til rette, kræver det samtidig beslutsomhed til at handle - om nødvendigt med magt - overfor de kræfter, som med vold og terror søger at angribe livsnerven i de åbne demokratiske retsstater, og man skal vel at mærke være i stand til at samarbejde om en sådan beslutsom handling. Jeg mener ikke, at man kan udelukke forebyggende aktioner, hvis der er klare indikationer af, at man vil blive angrebet, udsat for terror eller lignende. Så kan der naturligvis være fornuft i at forhindre et sådant angreb eller anslag.

Med hensyn til EU's rolle og holdning vil jeg sige: Vi er aktivt med i dette opgør mod den internationale terrorisme. Vi ønsker de ansvarlige stillet for retten, så deres ugerninger kan blive afdækket under en procedure, som lever op til retsstatsprincipperne om retfærdig rettergang. Vi er i EU meget opmærksomme på, at bekæmpelsen af terrorisme ikke må indebære krænkelser af menneskerettighederne. Ligesom målet ikke må hellige midlet og aldrig kan legitimere terrorisme, sådan må målet heller ikke hellige midlet i vores kamp mod terrorismen.

Med hensyn til finansielle midler har Rådet i opfølgning af resolution 1373 taget skridt til at indefryse midler tilhørende terrorister og terrororganisationer. De første terrorlister blev vedtaget i december sidste år. Siden da er EU's terrorliste blevet revideret to gange under det spanske formandskab, og det forventes, at der vil ske endnu en revision i den nærmeste fremtid under det danske formandskab. Det ville være forkert at kommentere eventuelle ændringer, inden listen er færdig. Så det vil jeg undlade at gøre.

Forholdet mellem EU og USA er grundlæggende bundsolidt og baseret på et værdifællesskab, som også flere ordførere har været inde på. Vi er hinandens vigtigste samarbejdspartnere både i politisk, militær, økonomisk og kulturel henseende, og den 11. september har yderligere kittet os sammen. Vi behøver USA, og de behøver os. Det, der binder os sammen, er vigtigere end det, der skiller.

På det ekstraordinære rådsmøde den 21. september sidste år sendte vi et stærkt signal til USA om solidaritet og samarbejde. Det forpligter os, og det har været en succes, som forhåbentlig nu vil blive kronet med indgåelse af en aftale om gensidig retshjælp og udlevering. Det gælder på dette felt som på andre, at når EU og USA står sammen, er der meget, vi kan gøre for ret og frihed i verden. Det er afgørende, at vi fortsætter det tætte samarbejde med USA både på dette og andre områder, og vi skal naturligvis hele tiden arbejde for, at USA vælger den multilaterale kurs fremfor ensidig amerikansk handling.

3-169

Vitorino, Commission. - I would just like to say on behalf of the Commission that I am sure that one can conclude from this debate that the measures that have been taken at European level and in the Member States concerning the fight against terrorism have been adopted with a strict respect for the rule of law and the characteristics of an open society. Nobody can criticise the measures adopted by the Union or the Member States as being emergency or exceptional rules. They are fully integrated into our common legal framework. Of course, they demonstrate that democracy is not weak when it comes to fighting organised crime or terrorism. A perception by citizens that democracy is not efficient enough in fighting terrorism and organised crime is one possible source of disaffection.

As Commissioner Patten said, terrorism represents a transnational global threat, requiring transnational global answers. This fact is slowly being accepted by the Member States. We cannot deal with terrorism as if it was business as usual. We need to use police and judicial tools, but they are not enough. We also need to mobilise military and other resources. We need exchanges of intelligence at European level. You know from your own national experience how difficult it can be to ensure proper exchange of intelligence between police forces and secret services in your own Member States. The cooperation between intelligence-gathering services and police forces at European level in the fight against terrorism since 11 September can be successful. However, we need to recognise that there are two other very important areas.

The first is the fight against the financing of terrorism, which is much more complex. It requires extra efforts. The Commission will give priority to this issue in 2003.

Secondly, multilateral action. We share Parliament's view that we should give priority to this. The United Nations is the first stage. It is a source of concern that

56 23-10-2002

the negotiation of a global convention on terrorism is currently blocked in the United Nations. We must not forget the important role of the Council of Europe in the fight against terrorism. I hope that the negotiations in progress in the Council of Europe on a convention on terrorism will be successful.

In the dialogue with the United States of America on the fight against terrorism and on police and judicial cooperation, we should recognise the important contribution the American debate on civil liberties can make to our own European debate on fundamental rights and civil liberties. We should not minimise the ongoing debate in the United States on those key issues or leave them isolated. That is why we are engaged in a dialogue with the United States on a mutual legal assistance agreement and an extradition agreement in which we defend our own points of view and our values. We will also test the political will of the United States to accept and respect our positions.

The test case for Mr Pomés Ruiz in the implementation of the decisions taken at European level will come fairly shortly. As you know, the framework decision on terrorism will have to be transposed into the national laws of the Member States by the end of this year and the European arrest warrant by the beginning of 2004. However, seven Member States have, as you know, committed themselves to adopting the European arrest warrant in their legal systems in the first half of 2003. The Commission can only encourage them to stick to those commitments.

3-170

La Présidente. – Merci, Monsieur le Commissaire.

En conclusion de cette déclaration, j'ai reçu quatre propositions de résolution, déposées sur la base de l'article 37, paragraphe 2 du règlement.1

Le débat est clos.

Le vote aura lieu demain, jeudi, à 12 heures.

Déclaration écrite (article 120)

3-171

Souchet (NI), par écrit. – Les attentats islamistes récents (Bali, Yemen, Koweït) confirment que la communauté des États doit désormais affronter de manière permanente la volonté et la capacité de destruction de nombreux acteurs non étatiques. La coopération interétatique doit donc se faire encore plus active, pour que les islamistes ne puissent disposer d'aucun sanctuaire. Le renversement des Talibans en Afghanistan n'a été de toute évidence qu'une première étape dans cette lutte, qui doit être conduite prioritairement à l'intérieur de nos propres États. À cet égard, le commissaire Patten, si généreux en conseils vis-à-vis des pays non européens, devrait commencer par

1 Cf. procès-verbal

s'interroger sur les facilités que trouvent au sein du système britannique les filières terroristes.

Loin de prôner ce renforcement de la vigilance de nos États et de leur coopération, le projet de résolution commune s'engage dans une direction dangereuse en recommandant l'extension de la méthode du quartet, qui pourrait aboutir à terme à un contournement du Conseil de sécurité. Et la même résolution fait sourire lorsqu'elle tente de faire croire qu'un des principaux obstacles à la lutte contre le terrorisme serait la structure en trois piliers du traité de l'Union européenne! Tout est bon à instrumentaliser, même le terrorisme, pour pousser la charrette fédéraliste.

3-172

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

Echelon

3-173

La Présidente. – L'ordre du jour appelle les déclarations du Conseil et de la Commission sur Échelon.

Monsieur le Président en exercice du Conseil, vous avez la parole.

3-174

Haarder, Rådet. - Fru formand, med sine kloge, afsluttende ord har hr. Vitorino ikke blot afrundet den foregående debat på bedste vis, men i virkeligheden også lagt op til den debat, vi nu skal have. Det er godt og vel et år siden, at Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om eksistensen af et globalt system til aflytning af privat og økonomisk kommunikation – det såkaldte Echelon-aflytningssystem. Det hedder i beslutningen, at der ikke længere er tvivl om eksistensen af et verdensomspændende aflytningssystem for kommunikation. Beslutningen byggede på en rapport fra Det Midlertidige Udvalg om Echelon-aflytningssystemet. I denne rapport blev der peget på en række foranstaltninger til beskyttelse af borgere og virksomheder i Unionen. Der er efter min opfattelse tale om et meget omfattende og prisværdigt stykke arbejde. Rapporten har i høj grad bidraget til, at der i EU, i medlemsstaterne, og i de nationale parlamenter har været en særlig opmærksomhed på dette felt. Jeg havde som medlem af Parlamentet fornøjelsen af at deltage i en af de høringer, som udvalget holdt.

23-10-2002 57

Den fokus, der har været på muligheden for aflytning med henblik på at opnå kommercielle fordele, har også hjulpet den europæiske befolkning og de europæiske virksomheder til at indse behovet for beskyttelse af kommunikation.

I forbindelse med Parlamentets behandling af rapporten kom det daværende belgiske formandskab i sit indlæg ind på de grundlæggende principper, der bør gælde for ethvert aflytningssystem. Formandskabet nævnte i den forbindelse bl.a. de centrale principper om beskyttelse af privatlivets fred og retten til fri kommunikation, som kommer til udtryk i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 7 i Den Europæiske Unions Charter.

Jeg vil gerne henholde mig til, hvad det daværende belgiske formandskab har sagt herom. Min indgangsvinkel vil derfor være en anden. Jeg vil i min egenskab af repræsentant for Rådets formandskab fokusere på beskyttelsen af vores kommunikation. Vi må jo desværre forholde os til den omstændighed, at den teknologiske udvikling i langt højere grad end tidligere har gjort det teknisk muligt at aflytte vores kommunikation. Ulovlig aflytning af privates kommunikation eller aflytning af virksomheder med et konkurrenceforvridende formål er naturligvis uacceptabelt og en alvorlig krænkelse, og det er derfor vigtigt, at man i medlemsstaterne og i europæisk regi er opmærksom på muligheden for denne form for aflytning, og løbende arbejder på at opnå den bedst mulige beskyttelse af borgeres og virksomheders kommunikation.

Der arbejdes allerede i EU-sammenhæng på at højne kommunikationssikkerheden for den enkelte. Senest har det givet sig udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Det er formandskabets opfattelse, at der herudover bør arbejdes for en øget brug af kryptering, ligesom der bør fokuseres på IT-sikkerhed – såvel i EU-institutionerne som i nationalstaterne.

IT-sikkerhed indgår som en topprioritet i den fælles europæiske handlingsplan "eEurope 2005", der bl.a. omfatter udvikling af sikker kommunikation til brug for sikker udveksling af kvalificeret offentlig information inden for fællesskabet. Handlingsplanen har tillige som sigte at fremme en sikkerhedskultur på alle områder, hvor der arbejdes med udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationssystemer. Endelig omfatter handlingsplanen også etablering af en "Cyber Security Task Force", der i samarbejde med medlemsstaterne og den private sektor skal virke som katalysator for initiativer på sikkerhedsområdet.

Det danske formandskab mener, at det er vigtigt, at initiativerne i handlingsplanen "eEurope 2005" bliver realiseret. Lad mig afslutningsvis bemærke, at formandskabet også gerne vil arbejde for, at der

vedtages en rådsresolution, der sigter på at etablere en fælles strategi for netværks- og informationssikkerhed med henblik på at etablere en fælles europæisk sikkerhedskultur. Resolutionsforslaget opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at sikre, at IT-sikkerhed bliver et væsentlig element i nationalstaternes regler, ligesom medlemsstaterne bør tage tilfredsstillende forholdsregler for at forebygge og reagere på sikkerhedshændelser.

Endelig opfordres medlemsstaterne i forslaget til at anspore til partnerskab mellem universitetsverdenen og virksomheder med henblik på at tilvejebringe sikker teknologi og service.

3-175

Liikanen, Commission. - Madam President, little more than a year ago we gathered in this House to discuss the outcome of the proceedings of the Temporary Committee on Echelon. A few days later, on 11 September, the entire world was in shock.

The world changed. The role of network and information security proved to be crucial. We also found that European society was increasingly vulnerable to problems related to network and information security.

Before responding to the main concerns raised by the European Parliament, I would like stress, as I did last year, a strong and solid underlying principle: the European Union is founded on respect for human rights and fundamental freedoms, based on Article 6 of the Treaty and the Charter of Fundamental Rights.

It is important also to keep in mind that Member States remain responsible for the conduct and supervision of intelligence operations, unless the Council decides otherwise, as specified in Title V of the Treaty on the European Union.

With the rapid spread of information technology, economic growth, productivity, employment and social equity have come to depend increasingly on the smooth operation of ICTs.

In today’s debate, network and information security is about ensuring the availability of services and data, preventing the disruption and unauthorised interception of communications, securing the confidentiality of data and protecting information systems against unauthorised access.

Full security will never be achievable. There will always be weak points, attacks, incidents and failures that will generate damage. This is no different from other technologies or other aspects of daily life. Society as a whole, as well as individuals, has to learn how to manage the risks involved in the networks and information systems.

Security has therefore become a major policy concern. Governments have wider responsibilities towards society and are making efforts to improve security on their territory.

58 23-10-2002

This was the underlying objective of the Commission Communication on Network and Information Security, which proposed a number of measures, such as awareness-raising actions and improved exchange of information mechanisms. One example of awareness raising is the benchmarking of national policies in support of secure e-business.

The newly adopted eEurope 2005 Action Plan aims to strengthen the exchange of information and good practice, to establish a European centre of competence, to create a culture of security and to establish a secure communication environment. We need to assign responsibilities to all the sectors involved in information and communication technologies in order to create a culture of security.

The Council resolution of 28 January 2002 on a common approach and specific actions in the area of network and information security also developed this concept further. It welcomes the intention of the Commission to make proposals for the establishment of a cyber security task force.

The European Parliament has dealt with the issue by preparing a report on the Commission’s policy proposal, which was adopted yesterday, calling for a strong European answer to the increasing information security problem.

With the European Parliament, the Council and the Commission advocating closer European coordination, the setting up of a ‘security entity’, as the most efficient way to achieve this objective, is now under consideration.

The proposal being considered at present suggests a number of issues, interests and concerns that are addressed by Parliament. Based on those concerns, the following measures may be suggested: a centre of expertise should be set up, bringing together competent people that will be trusted by public bodies and national and Community institutions, as well as by the private sector; will help to establish internationally recognised standards; and will be able to act efficiently and quickly. Sufficient human and financial resources will therefore be necessary to enable smooth and flexible operation, as will a coherent approach - including cross-pillar dimensions - since security also touches upon certain issues related to law enforcement and national security concerns.

Let me turn now to data protection. Article 17 of the general data protection directive contains the principle of data security. The new directive on the processing of personal data and the protection of privacy in the electronic communications sector was adopted last July. It will provide a high level of protection for processed personal data. It includes a provision that requires Member States to guarantee confidentiality of communications and to prohibit any form of

interception. However, Member States can, according to the European Convention on Human Rights, take measures where this is necessary to safeguard national or public security interests or to investigate crime and prosecute criminal offences.

The Commission has launched initiatives to ensure compatibility between data protection and privacy rules on the one hand and law enforcement needs on the other. With this in view, an EU Forum on Cyber-Crime has been set up.

As far as the interception of telecommunications for criminal investigation purposes is concerned, the Commission believes that the interception rules in the EU Convention on Mutual Legal Assistance in Criminal Matters constitute, at the current stage, a balanced approach.

The dual-use regulation, which includes export control provisions for information security products and services, in place since September 2000, guarantees the availability and free circulation of encryption products and technologies throughout the European Union. Its implementation has been successful, and the Commission is currently discussing the complex issue of export controls with candidate countries.

As for the technology itself, support through the Community’s framework research programme, in particular the information society technologies programme, has improved the conditions for developing top-of-the-range encryption products. This brings me to the activities undertaken to improve our in-house information and communication systems.

Following the adoption of the regulation on the protection of individuals with regard to the processing of personal data by the Community institutions, a wide-ranging security review took place. As a result, a Commission decision has been adopted containing security provisions and extensive rules on IT security. This decision substantially improves the protection of Commission documents which are not accessible to the general public. It further defines the various responsibilities of actors, including security clearance of personnel and security briefings.

Furthermore, a Commission-wide technical auditing process has been carried out. Action to improve the situation is ongoing. As you see, we have achieved quite a lot already, but there is still a substantial amount of work to be done.

The recently adopted data protection directive, the report from the European Parliament on the proposed information security policy, the eEurope 2005 Action Plan and the plans to establish a European cyber security unit will further lay down the modalities for future work in the area of network and information security.

23-10-2002 59

But enhanced cooperation is also needed globally. As an example of this cooperation, it is worth mentioning that the Commission was extensively involved in the drawing up of the recently adopted OECD guidelines on the security of information systems and networks.

These guidelines emphasise the importance of applying certain common principles for information security, underpin the work which is taking place at European level and are in line with the ‘culture of security’ principle as addressed in the eEurope 2005 Action Plan.

In December, the Telecommunication Council will debate and monitor the status of implementation of the common European strategy on network and information security, an issue the Danish presidency sees as a top priority.

Through these actions by the European institutions and Member States, we hope to sharpen the focus and step up efforts on network and information security as a vital measure to prevent illegal interception or economic espionage, underpinning the smooth functioning of our economies and societies.

3-176

Flesch (ELDR). – Pour une motion d'ordre, Madame la Présidente. Les exposés que nous venons d'entendre étaient certes très intéressants, à ceci près que, la dernière phrase de M. Liikanen mise à part, ils n'ont pas porté sur le sujet qui figurait à notre ordre du jour, à savoir Echelon.

3-177

La Présidente. – Votre remarque, Madame, sera notée.

3-178

von Boetticher (PPE-DE). - Frau Präsidentin, liebe Kolleginnen und Kollegen! Ich möchte mich auf ein paar Anmerkungen zur Kommission beschränken. Der Echelon-Ausschuss hat ja vor einem Jahr seinen Abschlussbericht vorgelegt. Die Arbeit wurde auch mehrfach gelobt. Aber schon während unserer Arbeit damals wurde deutlich, dass die Kommission die Angelegenheit behandelt hat wie die berühmten drei Affen, die nach dem buddhistischen Glauben am Koshin-Fest über die Menschen berichten sollen, nach dem Motto "Nichts hören, nichts sehen und nichts sagen". Nach einem Jahr könnte man fast hinzufügen "Auch nicht allzu viel umsetzen". Denn von den im Bericht beschriebenen Defiziten und den Aufträgen hat die Kommission bis heute in der Tat nicht allzu viel umgesetzt.

Herr Kommissar, Sie kennen unsere Aufforderung an die Kommission aus den Punkten 27 bis 44 des Berichts. Die Frage, die im Raum stehen bleibt, ist: Was haben Sie getan hinsichtlich der Information unserer Bürger und Unternehmen über die Gefahren durch Echelon? Was haben Sie getan für eine systematische Verschlüsselung von E-mails innerhalb der Kommission? Und was wurde getan hinsichtlich der Ausbildung des Personals der Kommission in Fragen der neuen Technologien und Verschlüsselungen? Es reicht nicht, wenn man neue

Techniken einführt, sondern man muss dann auch das Personal weiter schulen.

Ihre Datenschutzlinien, die sehr wichtig und sehr weitreichend sind, interessieren ja nur bedingt. Die Frage ist auch dort: Was ist innerhalb der Kommission geschehen? Sie sagten, Sie haben einen Beschluss gefasst. Ich kann allerdings nicht erkennen, dass die Kommission inzwischen die von uns geforderte Sicherheitsanalyse erstellt hat, die eben auch eine komplette Geheimschutzklassifizierung von Personen und Dokumenten beinhaltet. Sie haben das ansatzweise erkennen lassen. Meine Frage ist dann: Wer ist bei Ihnen dafür zuständig? Ich erinnere mich nämlich noch sehr gut an den Auftritt von Herrn Perkins, den Sie uns damals geschickt haben. Er war Leiter des Chiffrierdienstes der Kommission. Er konnte uns aber gerade mal sagen, wie der Technikstand der Chiffriergeräte ist, aber nichts über den allgemeinen Sicherheitsstandard in der Kommission. Offenbar gab es keine feste Zuständigkeit dafür, und - das ist jedenfalls mein Gefühl - es gibt sie auch heute noch nicht. Oder, Herr Kommissar, sind Sie oder eine der Generaldirektionen dafür zuständig, dass Dokumente durchgehend klassifiziert werden, dass Sie sich in Personalfragen einmischen und Personen klassifizieren, um die Sicherheit in der Kommission zu gewährleisten?

Jede nationale Institution hat heute einen Geheimschutzbeauftragten, der genau diese Aufgaben durchführt. Gibt es einen solchen Beauftragten mittlerweile in Ihrer Kommission, der auch die nötige Sensibilisierung für mögliche Angriffe durch das Echelon-System aufweist? Ach ja, arbeiten Sie eigentlich immer noch mit einer britischen Faxverschlüsselung, Herr Kommissar? Ich fürchte beinahe, ja, denn dazu haben Sie nichts gesagt.

Darum werden wir Ihnen mit einer neuen Entschließung erneut auf die Sprünge helfen, und, Herr Kommissar, sollte hier weiterhin so wenig geschehen wie bisher und sollte auch weiterhin die Umsetzung unserer Punkte quasi ignoriert werden, dann müssten wir uns auch mal auf die nächste anstehende Entlastung der Kommission miteinander verständigen.

Unser Auftrag an Sie wird demnächst auf dem Tisch liegen. Ich bitte Sie, handeln Sie!

(Beifall)

3-179

Wiersma (PSE). - Ik wil me graag aansluiten bij de opmerkingen van collega von Boetticher. Vorig jaar zijn daar heel veel vragen rond gesteld.Het Parlement heeft een heleboel aanbevelingen gedaan aan de Commissie en de Raad, waar we eigenlijk nooit een reactie op hebben gekregen. Ik neem aan dat andere collega's ook wel op dat punt zullen ingaan. Ik wil me op één aspect van het debat van vorig jaar concentreren.

In de resolutie die we vorig jaar hebben aangenomen over wereldwijde interceptie van telecommunicatie, is

60 23-10-2002

behoorlijk wat aandacht besteed aan het politieke belang van internationale samenwerking van de inlichtingendiensten. Een belangrijk punt in dat debat was dat de overgrote meerderheid van dit Parlement op zich niet tegen interceptie is en dat ook in een democratie inlichtingendiensten nodig zijn. In het verslag van de tijdelijke commissie werd onderstreept dat effectief werkende inlichtingendiensten noodzakelijk zijn in onze moderne samenleving. Niet alleen bij bestrijding van terrorisme en internationale criminaliteit maar ook als essentieel element bij de ontwikkeling van een eigen Europees veiligheidsbeleid. Als men een autonome capaciteit wil op het gebied van defensie, een eigen interventiemacht in het kader van de Petersbergtaken, dan hoort daarbij ook de mogelijkheid en de capaciteit om inlichtingen te vergaren. Het Europees Parlement heeft daarom aangedrongen op een verbetering van de Europese samenwerking op dit terrein en op een verbetering van de democratische controle op het functioneren van inlichtingendiensten. Ook daar -zo zegt ons verslag- schort er nogal wat aan in een aantal landen.

Onder druk van het internationaal terrorisme en de gebeurtenissen van vorig jaar lijkt de samenwerking tussen de diensten verbeterd, niet alleen binnen de Europese Unie maar ook met de Verenigde Staten. Maar ten aanzien van de democratische controle lijkt er weinig veranderd. De Europese burgers hebben er recht op te weten dat in hun nationale wetgeving vastgelegde privacy ook beschermd wordt bij internationale samenwerking tussen de inlichtingendiensten. Europese burgers en bedrijven moeten er van op aan kunnen dat de vertrouwelijkheid van hun communicatie in alle landen van de Europese Unie op een gelijke wijze wordt gewaarborgd. Verzekerd moet zijn dat Europese inlichtingendiensten niet misbruikt worden om bedrijfsgeheimen te stelen maar om misdadige activiteiten op een effectieve wijze te bestrijden.

Natuurlijk danken wij Commissaris Liikanen dat hij hier namens de Europese Commissie informatie heeft gegeven over de technische aspecten van de wereldwijde interceptie van communicatie. Het is echter te betreuren dat Commissaris Patten niet hier is om ons nader te informeren over de internationale aspecten waar ik het zonet over had. Zonder voldoende duidelijkheid op dit punt is het beleid van de Europese Unie niet alleen onvolledig maar ook ongeloofwaardig.

3-180

Plooij-van Gorsel (ELDR). - Geachte Raad en Commissaris, de heer Haarder sprak heel duidelijk over de noodzaak van bescherming van communicatie en zei ook dat de technologie het mogelijk maakt om grootschalig af te luisteren. Deze technologie maakt dat niet alleen mogelijk maar het gebeurt ook, dat hebben wij aangetoond hier middels ons onderzoek. En dan vraag ik mij af, wat doen wij daartegen?

De heer Liikanen spreekt over het Handvest van grondrechten maar voor de liberale fractie stond vast dat een wettelijk kader noodzakelijk is om paal en perk te

stellen aan illegale afluisterpraktijken en om legale interceptie duidelijk te definiëren met een goede controle op Europees niveau. De liberale fractie opteerde hierbij voor een tweesporenaanpak, met name de bescherming van de rechten en privacy van de individuele burger en anderzijds de vrijwaring van de economische belangen van de Unie door maatregelen ter voorkoming van industriële spionage. Wij hebben ook concrete maatregelen voorgesteld. In plaats daarvan wordt er nu in de Raad justitie en binnenlandse zaken gesproken over verregaande bevoegdheden van de lidstaten voor dataopslag, zowel van telecom als van internet. Wie beschermt onze burgers eigenlijk tegen de overheden?

Mijn volgende punt is: wij vroegen ook zeer concrete maatregelen om de bewustwording bij burgers en bedijfsleven aan te wakkeren. Hieronder vallen de ontwikkeling van Europese encryptiesoftware en veiligheidsanalyse. Nu vraag ik dus zowel aan de Raadsvoorzitter als aan de commissaris: wat wordt er nu effectief hieraan gedaan, wat is er gerealiseerd en wat zit er op deze punten in de pijplijn? Want ik heb toch het gevoel dat van al onze aanbevelingen weinig wordt gerealiseerd en ik wil nogmaals wijzen op de opmerking van mijn collega Colette Flesch aan het adres van commissaris Liikanen.

3-181

Di Lello Finuoli (GUE/NGL). - Signora Presidente, fino a qualche anno fa qualsiasi tentativo di colloquio con il Consiglio o con la Commissione su ECHELON veniva troncato con la scusa che si trattava di illazioni di stampa, sulle quali non c'erano commenti da fare. Dopo i lavori della commissione "ECHELON", finalmente l'Unione europea ha riconosciuto l'esistenza di questo sistema di intercettazioni, e l'oggetto di questo dibattito - l'ha ben ricordato la collega all'inizio - è ECHELON. Non è altro, non ci giriamo intorno.

Io non avrei più niente da dire; dopo aver sentito l'onorevole von Boetticher e tutti gli altri colleghi, potrei riferirmi a quanto già detto da loro ed essere d'accordo, perché hanno già esaustivamente spiegato cosa non si sia fatto dopo quel lavoro. Abbiamo impiegato tempo e risorse umane per partorire poi un topolino, perché fino ad oggi né la Commissione, né il Consiglio hanno fatto niente per proteggere i cittadini. Il problema è anche questo. Le imprese, le istituzioni, con tutto ciò che hanno come risorse umane e materiali, possono ben proteggersi, ma l'appello vero che veniva dalla commissione "ECHELON" riguardava la protezione dei cittadini e della loro privacy, del diritto fondamentale alla privacy. Ebbene, fino a questo momento, in Europa non si è fatto niente e credo che costituisca una delegittimazione delle Istituzioni e dello stesso Parlamento non aver preso alcuna misura concreta su Echelon, sul problema delle intercettazioni. Questo delegittima veramente le nostre Istituzioni.

Se posso formulare un invito, credo che il Consiglio e la Commissione dovrebbero quanto meno pensare ad una decisione quadro che protegga i cittadini dalle intercettazioni arbitrarie e stabilisca la giustiziabilità

23-10-2002 61

delle loro azioni, cioè la possibilità di ricorrere a un giudice nazionale per sanzionare questo tipo di intercettazioni.

3-182

McKenna (Verts/ALE). - Mr President, like other speakers, I think it is deplorable that nothing has happened since Parliament's Echelon report. People still do not feel adequately protected. The Council should adopt a framework decision which provides protection against the activities of intelligence services of other Member States or third countries. The very existence of systems for the indiscriminate interception of communications is a violation of Article 6 of the EU Treaty, as the Commissioner himself has recognised.

It is also essential that an agreement should be negotiated and signed between the European Union and the United States, stipulating that each party should observe the provisions governing protection of the privacy of citizens and the confidentiality of business communications.

My group is strongly opposed to the actions taken by the Council with a view to bringing telecommunications interception capabilities into line with the new technologies. We particularly oppose the adoption of the directive under which Member States may, inter alia, adopt legislative measures providing for the retention of data for a limited period.

The presidency needs to produce some sort of strategy to bring an end to the existence within the European Union of parallel data protection systems and the proliferation of monitoring authorities - for example Schengen, Europol or customs conventions. They work on the basis of differing protection standards and outside true democratic and legal scrutiny.

Finally, the promotion of encryption cannot be a substitute for efforts to find political solutions - more strict legal guarantees and effective parliamentary control, for example. To say that encryption will solve our problems is an admission of failure.

3-183

Coelho (PPE-DE). - Senhora Presidente, Senhor Comissário, Senhor Presidente em exercício do Conselho, caros colegas, ao longo de um ano o Parlamento desenvolveu um trabalho exaustivo na comissão a que tive a honra de presidir. Foram muitos os peritos ouvidos, as missões realizadas, inúmeros os documentos analisados, que concluíram no excelente relatório do senhor deputado Gerhard Schmid, cujas conclusões foram aprovadas por enorme maioria neste Parlamento.

A quase totalidade dos nossos trabalhos foram públicos, com raras excepções em que a natureza das acções ou das entidades ouvidas impuseram que se realizassem à porta fechada. Concluímos pela existência de uma rede Echelon, com capacidade de intercepção e tratamento de comunicações envolvendo os Estados Unidos, o Reino Unido, o Canadá, a Austrália e a Nova Zelândia.

Expressámos de forma clara a nossa preocupação pelo baixo nível de protecção das nossas liberdades individuais contra esta ameaça e quanto à segurança das comunicações das nossas empresas, e ainda quanto ao fair trade no mercado internacional.

E aprovámos neste plenário 44 recomendações dirigidas, sobretudo, ao Conselho, à Comissão e aos Estados-Membros. A sensação que tenho é que todos preferiram esquecer este relatório e as suas conclusões. Não posso deixar, em primeiro lugar, de deplorar a decisão da Mesa deste Parlamento de não promover a publicação do relatório. E, voltando-me para o Conselho e para a Comissão, é altura de dizer de forma clara que neste ano pouco se viu. A situação em que estamos hoje face aos nossos cidadãos e às nossas empresas não é substancialmente diferente daquela em que estávamos há um ano. E assistimos até a uma tendência que não podemos deixar de combater - e sobre esse ponto de vista não posso deixar de sublinhar a intervenção do senhor presidente Haarder no debate anterior ao sugerir que o combate à criminalidade internacional e ao terrorismo se faz necessariamente à custa das nossas liberdades.

Importa repetir e sublinhar que a segurança é um instrumento para defender a nossa liberdade. Quando as exigências da segurança sufocam as liberdades estamos a trair os nossos valores e a cair na tirania. Gostaria, finalmente, que dentro de um ano não tenhamos que nos voltar novamente para o Conselho, para a Comissão e para os Estados-Membros e repetir o que hoje dissemos: que pouco se fez e quase tudo está na mesma.

3-184

Vattimo (PSE). - Signora Presidente, dopo quello che è stato detto soprattutto ora dall'onorevole Coelho, nostro presidente e coordinatore della nostra commissione l'anno scorso, ci sarebbe poco da aggiungere.

Vorrei solo ricordare che lo scorso anno la delegazione del Partito socialista italiano si astenne sul voto sulla relazione Smith, perché non ci sembrava abbastanza sottolineato il fatto che le intercettazioni indiscriminate di cui si serve ECHELON sono contrarie ad ogni legalità prevista dai diritti umani. Esse, infatti, non hanno limiti, non derivano da una decisione previa della magistratura e non indicano degli obiettivi. E' come gettare una rete, in attesa che uno dica la parola "bomba" o "attentato"... Poi, non abbiamo più detto nulla.

Dopo l'11 settembre, naturalmente, nessuno si è più ricordato di queste cose, perché ci si diceva: "Vedete come è necessario il servizio segreto?" Sì, ma si poteva obiettare che, se non aveva funzionato per evitare il terrorismo fino ad allora, forse non valeva granché. In ogni caso, oggi siamo di fronte a una relazione da cui trapela che non sono state fatte molte cose per soddisfare le richieste, le quarantaquattro raccomandazioni che avevamo fatto. Io, tanto per cominciare, ritengo che la pubblicazione della relazione della Commissione sia fondamentale perché i cittadini sappiano qualche cosa; è fondamentale anche insistere perché in tutti i paesi

62 23-10-2002

dell'Unione ci sia una legislazione che rispetti la Carta dei diritti, sia quella della Convenzione sia quella votata da noi prima di Nizza. Questo è decisivo per poter appartenere all'Unione.

Naturalmente sussiste poi il problema del controllo democratico sui servizi segreti nei vari Stati, che è effettivamente assai carente. Infine ricorderò - non vorrei sembrare di cattivo gusto - il fatto che il Regno Unito appartiene ancora a ECHELON e continua, credo, a lavorare insieme agli Stati Uniti, a coloro cioè che dirigono tutte le attività antiterroristiche e víolano esplicitamente i diritti umani: vedasi Guantanamo, i bombardamenti, eccetera. Come possiamo confidare nel fatto che questi nostri sedicenti alleati non víolino i diritti umani anche nelle intercettazioni?

3-185

Turco (NI). - Signora Presidente, penso che il Commissario Liikanen e il Ministro Haarder siano riusciti in un'operazione difficile, cogliendo un risultato che non siamo riusciti a raggiungere nemmeno durante i lavori in commissione, cioè l'unanimità del Parlamento. Sottoscrivo tutto quello che è stato detto sinora, ma vorrei aggiungere qualcosa di particolare.

Si continua ad evidenziare, come ha fatto anche nell'ultimo intervento il collega Vattimo, il sistema angloamericano di intercettazioni sistematiche, generalizzate, filtrate con motori di ricerca, ma si continua ad ignorare colpevolmente - perché ne siamo tutti a conoscenza - che questi sistemi sono in uso anche in paesi europei come la Germania, l'Olanda e la Francia. Accade cioè che alcuni Stati membri dell'Unione intercettino l'attività di istituzioni, cittadini e imprese di altri Stati membri.

Questi sistemi indifferenziati di intercettazione e di comunicazione di dati e documenti víolano il diritto fondamentale al rispetto della vita privata, garantito dall'articolo 8 della Convenzione europea dei diritti dell'uomo e dall'articolo 6 del Trattato sull'Unione europea.

Ce lo ha ricordato qui il Commissario Liikanen: questi sistemi víolano in modo flagrante le libertà dei cittadini europei, e quindi la logica del libero mercato e la sicurezza dell'Unione. Per noi, queste violazioni sono inaccettabili, e non possono bastare le parole del Commissario, lanciate lì all'interno di un dibattito, se non vi è poi alcuna conseguenza.

Vorrei semplicemente ricordare al Commissario e al Ministro il punto 9 delle raccomandazioni di questo Parlamento, e cioè l'invito a dotarsi di un sistema di controllo democratico della capacità di intelligence europea autonoma - e su questo non abbiamo sentito nulla - nonché delle altre attività di intelligence collegate a livello europeo.

In sostanza, non si possono affrontare questioni così delicate, relative all'attività di intercettazione e sorveglianza dei servizi di polizia, di sicurezza e di

spionaggio, senza curarsi di un nodo cruciale e discriminatorio, che è quello del controllo giurisdizionale e del controllo parlamentare, cioè del controllo democratico.

3-186

Schmid, Gerhard (PSE). - Frau Präsidentin! Es ist gut, dass diese Debatte heute stattfindet. Der Echelon-Ausschuss hat nach einem Jahr Arbeit Empfehlungen und Forderungen auf den Tisch gelegt. Es ist nur gute parlamentarische Kontrolle, wenn wir nach einem Jahr nachfragen, was daraus geworden ist. Lassen Sie mich eine Vorbemerkung machen. Wenige Tage nach der Debatte, die wir letztes Jahr hatten, kam es am 11. September zu dem schrecklichen Anschlag in den Vereinigten Staaten von Amerika. Darauf hat es zwei Reaktionen gegeben. Die einen haben gesagt: Diese Abhörsysteme taugen nichts, wie man sieht, die müssen abgeschafft werden, die anderen wollten die Geheimdienste und ihr Tun zur öffentlichen Anbietung ausstellen. Beide Reaktionen sind falsch!

Es war die Überzeugung der Mehrheit dieses Hauses, dass strategische Fernmeldekontrolle, wenn sie gesetzlich abgesichert ist und ordentlich kontrolliert wird, ein nützliches Instrument für Nachrichtendienste sein kann. Der 11.9. ändert aber nichts an unseren Forderungen, dass es klarer gesetzlicher Grundlagen bedarf, dass es einer parlamentarischen Kontrolle bedarf und dass die Vorschriften der europäischen Menschenrechtskonvention eingehalten werden müssen.

Ich möchte aus der Palette unserer Forderungen im Wesentlichen die Aspekte herausgreifen, für deren Umsetzung die Kommission verantwortlich ist - also nichts im außenpolitischen Bereich, nichts im internationalen Bereich. Die Kommission hat, wie Herr Kommissar Liikanen ausführte, Etliches im Bereich der IT-Sicherheit unternommen. Wer dieses Detail untersucht, stellt fest, dass es sich um Aktionen handelt, die ohnehin wegen des e-commerce und der Förderung der IT-Industrie notwendig gewesen wären. Das Europäische Parlament hatte präzise Forderungen, die - jedenfalls meinem Eindruck nach, Herr Kommissar - nicht vollständig eingelöst wurden.

Wir wollten zum einen, dass die Verschlüsselungssoftware auf der Basis von open source gefördert wird, damit man sicher weiß, was die Software tut. Wir wollten, dass die Kommission zur Verbreitung von open source-Software beiträgt, damit wir sicher sein können, dass in den Netzwerken keine Hintertüren eingebaut sind. Die Kommission tut da zu wenig. Sie selbst benutzt im übrigen zu meinem Leidwesen auch keine open source-Software, das Europäische Parlament auch nicht.

Was den Schutz von vertraulichen Informationen in der Kommission betrifft, mit dem wir uns ja auch beschäftigt haben, hat Herr Liikanen ausgeführt, dass sich da Etliches geändert hat. Das ist auch gut so. Als wir uns das in der Kommission das letzte Mal angesehen haben, hat man noch Verschlüsselfaxe benutzt, wobei

23-10-2002 63

ein Teil der Schlüssel in Großbritannien generiert wurde! Es wäre gut, Herr Kommissar, wenn die Kommission einigen Mitgliedern dieses Ausschusses von damals anbieten könnte, sich vor Ort vom jetzigen Stand der Sicherheit in der Kommission zu überzeugen. Mir ist klar, dass Sie in einer öffentlichen Debatte keine Details darlegen können, aber für uns wäre es hilfreich, noch ein bisschen genauer zu erfahren, was da eigentlich geschehen ist.

(Beifall)

3-187

Haarder, Rådet. - Fru formand, efterretningsarbejde er vigtigt, hvis man vil forsvare det åbne samfund. Derfor har mange lande klogt valgt at styrke deres efterretningstjenester i lyset af den 11. september, og der foregår naturligvis også et samarbejde mellem de enkelte nationers efterretningstjenester.

Jeg bliver imidlertid nødt til at sige, mine damer og herrer, sådan som det er i øjeblikket, er det et nationalt anliggende, og det samarbejde, der foregår mellem landenes respektive tjenester, er derfor et mellemstatsligt anliggende og ikke et anliggende for Rådet. Man kan ønske det anderledes, men sådan forholder det sig i øjeblikket. Derfor hverken vil eller kan jeg gå ind på en nærmere drøftelse af de enkelte opfordringer i Parlamentets beslutning fra sidste år.

Jeg er nødt til - ligesom det belgiske formandskab - at henholde mig til, at jeg står som repræsentant for Rådets formandskab, og jeg skal koncentrere min indsats og det jeg siger om de forhold, som vedrører Rådet eller Unionens institutioner.

Rådet kan og vil gerne medvirke til at styrke samarbejdet om beskyttelse af vores kommunikation. Det fokuserede jeg på i mit indlæg, hvor jeg særlig fremhævede kodning som et middel til beskyttelse af kommunikation.

Jeg har naturligvis lyttet med stor interesse til debatten, ligesom jeg lyttede, da jeg som medlem af dette parlament var til en høring om Echelon under hr. Gerhard Schmids forsæde. Dengang var jeg medlem af Parlamentet. Nu er jeg medlem af Rådet og talsmand for Rådet og bliver nødt til at holde mig til det, der indtil videre er Rådets og dermed min rolle. Jeg har forstået, at Parlamentet ikke finder Unionens indsats tilstrækkelig på dette felt, og det noterer jeg. Det tager jeg naturligvis med mig, men jeg er ikke i en situation, hvor jeg her kan sige: Ja, mine kære gode kolleger, så gør vi det og det. Det har jeg ikke mandat til, og det tror jeg også hr. Gerhard Schmid ved endnu bedre end jeg.

3-188

Liikanen, Commission. - Madam President I wish to reply to two comments, one by Mrs Flesch and one by Mr von Boetticher.

Mrs Flesch, I mentioned Echelon exactly as many times as it was mentioned in Parliament's resolution. It was mentioned only once in the resolution because the

resolution concentrated specifically on the information network security measures.

As regards the concrete measures, I have a bad habit of adhering to Parliament's time-limits and I used nine minutes fifty-seven seconds out of the allotted ten minutes. There are 70 measures. That means I would have 20 seconds for each. But as I have been asked, I will go through them all. I hope you will listen to what we have done.

On paragraph 27, the Commission's proposal for a cyber security task force will come in early December or in November, if we are lucky. This will create a network of experts in the field and also computer emergency response teams. This applies to both paragraphs 27 and 28.

Paragraph 29 concerns research work on encryption technology. I have personally guaranteed that it will have higher priority in the IST programme under the Sixth Framework Programme. We have just given instructions to our committees. Open-source encryption software is a higher priority in FP6.

Thirdly, on the promotion of open-source software, I personally organised an IDA - interchange of data between administrations - conference and Member States were invited to look at how open-source software can be used in public administrations. It was a great success.

I have one comment to make on open-source. Remember, if the source code is open for developers then it is also open for interceptors. So it does not solve all the problems, but I am very much in favour of it.

Paragraph 31 concerns standardisation. You said that nothing has been done. You are wrong. I have tasked European standardisation organisations to work on this issue. Their working group on NIS was set up in June 2002. The aim is to determine the need for new security standards, to improve security policy.

Paragraphs 32 and 34 call for European institutions and the public administrations of the Member States systematically to encrypt e-mails. There are now a number of measures in the Commission's strategy which are based on preventing intrusion into the Commission's internal network, ensuring a good overall level of security. The sensitivity of the data called for special solutions.

The budget in that area is still limited, only EUR 1 million. I hope the budgetary authority will be more helpful and increase the allocation.

Paragraph 34 calls for particular attention to be paid to the position of the applicant countries. We have opened discussions with the specific aim of finding solutions for technology-neutral electronic signature. We have also

64 23-10-2002

initiated research programmes for the candidate countries.

Paragraphs 36, 37 and 39 concern our internal decisions. As I said earlier, the Commission has conducted an internal audit to detect any flaws in the configuration of servers, primary domain controllers, personal computers and webservers. A new decision on the Commission's security provisions was taken in November 2001. Our security directorate has drafted a new information systems security programme.

A specific decision was recently taken on the external delegations, as a result of which we have modernised and extended the cypher system for secure data communications between headquarters and Commission delegations worldwide.

In paragraph 40,you call on the Commission and Member States to invest in new technologies in the field of decryption and encryption techniques as part of the Sixth Framework Programme. That will be a major priority.

Paragraph 42 calls on the Commission to put forward a proposal to establish a coordinated network of advisory centres. That is exactly what the cyber-security task force is proposing.

I am fully prepared to accept criticism, but if you say that nothing has happened, then I must be a very bad communicator. At any rate I will send Members of Parliament the information in writing.

We are working in an extremely difficult field. Mr Schmid, who was the rapporteur on this very complex subject, concentrated on general network and information security network issues, not just on Echelon. I have replied on those issues where you have given the Commission specific tasks. Many tasks have been assigned to Member States and, on those, Member States will reply directly.

3-189

La Présidente. – Merci, Monsieur le Commissaire. Permettez-moi de dire que vous avez presque réalisé un tour de force: répondre de façon précise sur tous les points sans pratiquement dépasser votre temps de parole.

3-190

Plooij-van Gorsel (ELDR). - Madam President, on a point of order, I appreciate the Commissioner's answer, which is very clear, but he said that he had organised a special meeting on open software to stimulate the use of open software by the public sector. My question is what is the Commission itself doing? Is it also going to switch to working only with open software, so that for us too there is more protection in this field?

3-191

Liikanen, Commission. - Madam President, we have taken some action in that area and work is going on at departmental level, rather than on the desk tops. I will

check this with my colleague who is running an in-house computer system and will reply in writing to the honourable Member about the exact situation at present.

3-192

La Présidente. – Merci, Monsieur le Commissaire.

Le débat est clos.1

Le vote aura lieu jeudi 7 novembre 2002.

3-193

PRESIDENCIA DEL SR. PUERTAVicepresidente

3-194

Spørgetid (Rådet)

Fragestunde (Rat)

´Ωρα των Ερωτήσεων (Συμβούλιο)

Question Time (Council)

Turno de preguntas (Consejo)

Heure des questions (Conseil)

Tempo delle interrogazioni (Consiglio)

Vragenuur (Raad)

Período de perguntas (Conselho)

Kyselytunti (neuvosto)

Frågestund (rådet)

3-195

El Presidente. - De conformidad con el orden del día, se procede al turno de preguntas (B5-0494/2002). Examinaremos las preguntas dirigidas al Consejo.

Tiene la palabra, por una cuestión de orden, el Sr. Ortuondo Larrea.

3-196

Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - Señor Presidente, es una cuestión de orden. Quiero expresar aquí mi profunda queja por lo que entiendo ha sido un trato discriminatorio dispensado a algunos diputados europeos en el día de ayer con ocasión del turno de preguntas a la Comisión.

He podido ver en la televisión, con un cierto estupor, como la Vicepresidenta de la Comisión y Comisaria de Transportes y Energía, la Sra. Loyola de Palacio, contestaba personalmente ante la puerta del hemiciclo y ante los medios de comunicación a la pregunta número 93 de una diputada, a la que no se había respondido oralmente porque se había cubierto el límite de tiempo disponible para el turno de preguntas a la Comisión.

Otros diputados que habíamos presentado preguntas con mayor antelación que la número 93, no solamente no hemos recibido la explicación personal de ningún otro Comisario, sino que ni siquiera hemos recibido aún la preceptiva respuesta por escrito. Considero que esto es

1 Délai de dépôt de propositions de résolution: cf. procès-verbal.

23-10-2002 65

una discriminación y que, como no hay ciudadanos europeos de primera ni de segunda y todos los diputados representamos a los ciudadanos europeos, esto se debe atajar y no se debe volver a repetir una discriminación como la que he señalado.

3-197

El Presidente. - Señor Ortuondo, le puedo garantizar que, en la responsabilidad que tenemos en el Parlamento, ayer seguimos escrupulosamente el turno de preguntas y todos los diputados que no han tenido contestación oral, de acuerdo con el Reglamento, van a tener contestación por escrito.

Cualquier otro tipo de respuesta o intervención que haya habido, en todo caso, no es de la competencia de esta presidencia y no puedo entrar en ello. Solamente hablo del desarrollo del turno de preguntas en la sala.

Les rogaría, Sres. diputados, que pudiésemos entrar en el orden del día, sin perjuicio de darles la palabra si piden intervenir por una cuestión de orden, porque saben que entonces otros diputados no tendrán contestación hoy.

3-198

Nogueira Román (Verts/ALE). - Señor Presidente, quiero poner de manifiesto que el hecho irregular de que la Comisaria y Vicepresidenta contestase a la pregunta 93 en los pasillos fue agravado porque sus palabras -que pronunció como representante de la Comisión- fueron acompañadas y matizadas por dos diputados, la diputada del Grupo del Partido de los Socialistas Europeos que formuló la pregunta y un diputado del Grupo del Partido Popular Europeo.

Espero que este tipo de manipulación, con independencia de nuestras posiciones políticas, todas ellas respetables, no se vuelva a producir en esta Cámara. Me parece que es un hecho absolutamente lamentable. Yo estaba esperando la pregunta nº 2 de "Otras preguntas", consulté con un gesto a su Señoría y, al decirme que no entraba la pregunta nº 2, me marché, lógicamente. Este tipo de actos no se debe producir.

Si la Sra. Comisaria quiere manifestar su opinión política personal, lo puede hacer en cualquier momento, sin necesidad de utilizar ese tipo de manipulaciones, que me parecen absolutamente lamentables.

3-199

El Presidente. - Sr. Nogueira, yo no me atrevería a poner ningún calificativo, menos todavía el de irregular y además, no está en mis funciones. Le vuelvo a asegurar que ayer no se trataron muchas preguntas dentro de la Sala y que a partir de ese momento, la Comisión se dirige por escrito, en principio, a todos los diputados.

En todo caso, le sugiero que se dirija usted a la Sra. Comisaria.

Hay una tercera cuestión de orden, y espero que sea la última. Sr. Galeote, tiene usted la palabra.

3-200

Galeote Quecedo (PPE-DE). - Sí, es por alusiones, porque, en efecto tuve la ocasión y también la satisfacción, dicho sea de paso, de comentar una respuesta de la Comisión Europea, que fue dada con toda regularidad y, por consiguiente, le pediría a su Señoría que retirase la mención a la manipulación.

Se ha hablado aquí de ciudadanos de primera y de segunda categoría. Desde luego, no son ciudadanos de segunda categoría aquéllos de la región de donde procede el Sr. Ortuondo y que son sistemáticamente amenazados, expulsados de sus casas y, a veces, asesinados. Me gustaría que el Sr. Ortuondo se ocupase también de estas personas, que -insisto- no son ciudadanos de segunda categoría.

3-201

El Presidente. - Señores diputados, lo que les tengo que recordar y recomendar es que reorientemos esta sesión a su objetivo, que es hacer preguntas al Consejo, y no a producir un debate entre los diputados.

Yo sé que ustedes pueden alegar alusiones, pero yo les rogaría que nadie se dé por aludido y que comencemos el debate.

Si me piden la palabra por alusiones personales, como ha habido una alusión, yo le concedo la palabra al Sr. Ortuondo, que es el diputado mencionado por el Sr. Galeote.

Sr. Ortuondo, le ruego la mayor brevedad.

3-202

Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - Señor Presidente, quiero decir que son inadmisibles las palabras del diputado que me ha precedido en el turno de palabra. Es inadmisible que, ante una queja formulada correctamente por mi parte sobre un trato discriminatorio, sin hacer ninguna referencia al contenido de pregunta alguna, mezcle el trato discriminatorio recibido por los diputados con una situación en el País Vasco que por desgracia se debe, precisamente, a la cerrazón y a la falta de democracia que padecemos en el Estado español.

3-203

El Presidente. - Sres. diputados, comprenderán ustedes que, a pesar de mi procedencia como diputado de la circunscripción española, de la que me honro, tenga yo que intervenir aquí en mi condición escueta de Presidente de sesión, en el turno de preguntas al Consejo.

Probablemente a mí me gustaría participar en este debate iniciado, pero no tenemos derecho a ello, empezando por mí. Y, por consiguiente, el Sr. Presidente en ejercicio del Consejo - al que le pido disculpas por este retraso - va a contestar a la pregunta formulada por el Sr. Nogueira.

3-204

El Presidente. - Pregunta nº 1 formulada por Camilo Nogueira Román (H-0606/02):

66 23-10-2002

Asunto: La producción lechera en el marco de la revisión de la Política Agrícola Común presentada por la Comisión

Para un país como Galicia, cuya producción de leche representa una proporción importante de la producción total del Estado español, cuya estructura agraria se basa en la pequeña propiedad familiar –precisamente la más apropiada para un desarrollo rural sostenible– y cuyo esfuerzo de modernización del sector en las últimas décadas ha sido extraordinario, la reforma de la PAC debería favorecer el incremento de la producción de leche –hasta atender como mínimo las necesidades del mercado peninsular– mediante el establecimiento de un período transitorio durante el que se mantuviera el precio de intervención.

¿Considera el Consejo que un régimen de estas características resulta compatible con las opciones previstas en la propuesta de reforma de la PAC para después del año 2008? ¿Podría establecerse este régimen para países que se encuentren en las mismas condiciones que Galicia?

3-205

Haarder, Rådet. - Hr. formand, den 12. juli i år sendte Kommissionen en meddelelse om midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik og et arbejdsdokument om mejerisektoren. Bortset fra disse to dokumenter har Rådet ikke forelagt formelle forslag om ændring af de nuværende regler for de forskellige fælles markedsordninger og derfor heller ikke for reglerne for den fælles markedsordning for mejeriprodukter.

Så snart Kommissionen, som jo har initiativretten, har forelagt Rådet de forslag, som den mener, der er behov for, vil Rådet give sagen sin fulde opmærksomhed, og Rådet vil under alle omstændigheder tage hensyn til Parlamentets udtalelse, inden der træffes afgørelse. Rådet har noteret sig de forskellige rapporter, der ledsagede Kommissionens meddelelse om midtvejsrevisionen, og havde så sent som i denne måned en indgående debat om bl.a. mejeriprodukter. Den debat tog udgangspunkt i en række spørgsmål til formandskabet og havde til formål at afklare nøglespørgsmålene.

3-206

Nogueira Román (Verts/ALE). - Senhor Presidente, Senhor Presidente do Conselho, quero dizer que, sem os obstáculos impostos ao Estado Espanhol e à Galiza, o meu país poderia atingir uma produção de leite semelhante à da Irlanda ou à da Dinamarca, quando hoje apenas produz 1,8 milhões de toneladas. Em todo o caso, chegaria para atender às suas necessidades e para multiplicar por dois a sua produção.

Tendo isto em conta e tendo em conta a estrutura agrária da Galiza, baseada na propriedade familiar, com uma evidente vocação de produção de leite, pergunto ao senhor presidente do Conselho: aceitaria o Conselho medidas específicas - que poderiam aplicar-se também a um outro país - que permitissem à Galiza incrementar a sua produção mantendo transitoriamente o sistema de preços de intervenção?

3-207

Haarder, Rådet. - Hr. formand, det er Kommissionen, der har initiativretten. Derfor er det Kommissionen, som skal komme med et forslag. Derefter vil Rådet tage sig

af sagen, og som jeg sagde også inddrage Parlamentets synspunkter, inden der træffes en afgørelse. Derfor kan det jo være meget nyttigt, at hr. Nogeira har rejst sagen i dag.

3-208

El Presidente. - Pregunta nº 2 formulada por Josu Ortuondo Larrea (H-0608/02):

Asunto: Declaración de la Presidencia de la UE sobre la isla de Perejil

El pasado 13 de julio la Presidencia de la UE efectuó una declaración en la que manifestaba su preocupación sobre la situación creada por Marruecos en la isla de Perejil y expresaba su total solidaridad con España, urgiendo al primero a retirar inmediatamente sus tropas. Es de agradecer este gesto con un Estado miembro por parte de la Presidencia.

Sin embargo, supongo que la Presidencia ignora que hay historiadores españoles que afirman que no existe ningún derecho ni título que avale la soberanía española sobre dicho islote, el cual estuvo ocupado por tropas españolas, como acción protectora territorial, hasta comienzos de los años sesenta del pasado siglo XX, en que fueron retiradas como un paso más del proceso de finalización del protectorado español sobre Marruecos, derivado de su independencia en 1956.

¿No cree la Presidencia que el Gobierno español se ha extralimitado enviando importantes fuerzas militares para ocupar este islote, lo cual ha sido considerado por Marruecos como un acto de guerra, y que lo mejor que se podría hacer desde la Unión Europea es promover que sea el Tribunal Internacional de la Haya quien dirima la cuestión de la soberanía de Perejil? ¿No cree que es un contrasentido que España reclame al Reino Unido la soberanía sobre Gibraltar y niegue a Marruecos la de la isla de Perejil y otras posesiones en el continente africano?

3-209

Haarder, Rådet. - Hr. formand, det er en sag, jeg husker meget tydeligt, for den startede samtidig med det danske formandskab.

I begyndelsen af juli fulgte vi alle meget bekymrede udviklingen omkring denne lille ø. Der var ingen tvivl om den eksisterende status for øen, som var aftalt. Der var en forståelse mellem Spanien og Marokko, der gik ud på, at øen skulle forblive ubeboet uden nogen suverænitetstegn fra nogen af siderne.

Da Marokko krænkede denne forståelse, denne status, fremsatte det danske formandskab en erklæring, hvori der blev givet udtryk for bekymring over situationen, og der blev givet udtryk for solidaritet med Spanien. Der blev samtidig rettet en kraftig opfordring til Marokko om at trække sine styrker tilbage.

I Rådet var der glæde over, at den nye spanske udenrigsminister, som netop var kommet her fra Parlamentet, fru Ana Palacio, og hendes marokkanske kollega mødtes i Rabat umiddelbart efter episoden og bekræftede, at man ville vende tilbage til den tidligere status-quo. Det danske formandskab har tillid til, at dette og efterfølgende møder vil bidrage til at fremme de tætte forbindelser mellem Spanien og Marokko.

23-10-2002 67

Jeg vil gerne understrege på Rådets vegne, at EU's forbindelser med Marokko på det generelle plan traditionelt er solide. Der er i de seneste år gjort store fremskridt, og det gensidige samarbejde er blevet uddybet på mange felter. Det går lige fra handel til følsomme spørgsmål som migration - alt sammen på grundlag af den associeringsaftale, som trådte i kraft for 2½ år siden.

3-210

Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - Señor Presidente, Señor Presidente en ejercicio del Consejo, creo que Marruecos no estará de acuerdo con lo que usted ha manifestado respecto a que la isla Perejil no pertenece a ninguna parte.

Quisiera preguntarle: ¿Considera el Consejo que es justo y democrático que el Gobierno español alegue que los ciudadanos de Ceuta y Melilla no quieren ser marroquíes porque son españoles y, en cambio, al mismo tiempo, rechace que los gibraltareños puedan decidir libremente en referéndum si quieren ser británicos o españoles?

3-211

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg kunne ikke drømme om at besvare det spørgsmål. Det ligger fuldstændig uden for det, jeg er blevet spurgt om, og det kan Rådet absolut ikke have en mening om.

3-212

Hernández Mollar (PPE-DE). - Señor Presidente, la presidencia de la Mesa ha actuado muy correctamente apoyando a un Estado miembro frente a la errónea e injusta actitud de Marruecos -socio privilegiado de la Unión Europea, como acaba de exponer- ante una imposición inaceptable desde los puntos de vista político y legal.

Resulta escandaloso que un diputado vasco, como el Sr. Ortuondo, se preocupe más por las cabras de Perejil que por la situación de las víctimas de ETA, por quienes nunca se ha preocupado ni ha formulado ninguna pregunta en esta Cámara. Tampoco por la lucha contra el terrorismo. Su ausencia en el debate que acabamos de mantener lo delata, y desacredita a quien tiene la desfachatez de hacer esta pregunta y de decir lo que en esta Cámara hemos tenido que oír.

¿No cree el Consejo que, por las razones expuestas, esta pregunta carece de sentido?

3-213

Haarder, Rådet. - Hr. formand, det var jo det, jeg antydede med mit første svar.

3-214

El Presidente. - El Sr. Presidente del Consejo puede contestar como lo crea conveniente. Les ruego que no intenten decir al Consejo lo que tiene que contestar o cómo tiene que contestar.

La única cuestión que aquí se puede aceptar es que, por segunda vez, el Sr. Ortuondo intervenga por alusiones personales, y en esto soy muy cuidadoso. Naturalmente,

le ruego al Sr. Ortuondo que hable con la mayor brevedad y, si es posible, que no tengamos más réplicas.

3-215

Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - Señor Presidente, hay gente que está empeñada y empecinada en utilizar y manipular a las víctimas del terrorismo, y esto no le he dicho yo. Lo ha dicho recientemente el jefe del principal partido de la oposición en el Estado español.

Tengo que decir al diputado que ha intervenido precedentemente -mezclando una pregunta sobre Gibraltar, Marruecos y España con el terrorismo, con las víctimas, etc.- que quienes verdaderamente estamos trabajando en el País Vasco para superar la situación de conflicto político en que nos encontramos desde hace más de tres siglos -conflicto político con el Estado español, con el Gobierno centralista de Madrid- y quienes precisamente estamos tratando de que no vuelva a haber nunca más atentados, asesinatos ni violencia en el País Vasco, somos los nacionalistas vascos. Los nacionalistas democráticos vascos, que hemos dado pruebas suficientes de nuestro talante, de nuestro rechazo a la violencia, de nuestra lucha contra el terrorismo y de nuestra defensa de las libertades.

3-216

El Presidente. - Sr. Ortuondo, ha agotado usted el tema con este turno por alusiones personales.

3-217

El Presidente. - Pregunta nº 3 formulada por Alexandros Alavanos (H-0610/02):

Asunto: Dramática disminución de los ingresos de los productores de algodón en Grecia

Durante el período 2001-2002, gracias a unas condiciones climatológicas especialmente favorables, la producción de algodón en Grecia fue elevada. Con la aplicación de las nuevas disposiciones y de las "sanciones" sin límites previstas por el Reglamento 1051/2001/CE1, los ingresos de los productores de algodón han registrado una dramática disminución del orden del 30% en relación con años anteriores; así, miles de agricultores y las regiones algodoneras en su totalidad se encuentran en una situación económica desesperada. Dado que el Reglamento 1051/2001/CE fue publicado el 1 de junio de 2001, fecha en la que la siembra y la germinación de las plantas de algodón ya habían tenido lugar y no existía ninguna posibilidad para los productores de dar marcha atrás, adaptando y considerando las nuevas "multas" especialmente severas con respecto a las vigentes hasta el momento, así como las demás disposiciones, ¿puede indicar el Consejo, que, a tenor de la respuesta de la Comisión a la pregunta E-1698/012, es competente a la hora de tomar decisiones, si piensa aplazar la fecha de entrada en vigor del Reglamento 1051/2001/CE, como ya ha ocurrido en otras ocasiones (tabaco en 1992, lino y cáñamo en 1999), para paliar la catástrofe económica de los productores de algodón y respetar el principio de "legítima confianza", así como aplicar el artículo 21 del Reglamento que prevé la adopción de medidas transitorias para facilitar la aplicación de las adaptaciones? ¿Ya ha solicitado algún Estado miembro la suspensión del Reglamento y la adopción de medidas transitorias?

3-218

1 DO L 148 de 1.6.2001, p. 3.2 DO C 350 E de 11.12.2001, p. 211.

68 23-10-2002

Haarder, Rådet. -Tak hr. formand, fordi De kort nævner, hvad spørgsmålet handler om. Jeg synes ofte, at det må være mærkeligt at være tilhører og ikke vide, hvad der bliver svaret på. Så tak for denne lille pædagogiske vejledning. Jeg vil gerne minde om, at Rådets forordning nr. 1051 fra sidste år ifølge dens artikel 23 trådte i kraft den 1. juni 2001. Rådet kan ikke ændre en bestemmelse i en retsakt, uden at der er stillet forslag herom fra Kommissionens side.

I øvrigt vil jeg gerne minde det ærede parlamentsmedlem om, at det er Kommissionen, som skal anvende proceduren i artikel 21 i den nævnte forordning, og det har Kommissionen allerede gjort for at vedtage overgangsforanstaltninger. Rådet har iøvrigt ikke fået nogen anmodning fra en medlemsstat, som går i den retning, som det ærede medlem nævner.

3-219

Αλαβάνος (GUE/NGL). – Φύγαμε από τα θέματα με τους Βάσκους και την Ισπανία, αλλά είμαστε πάλι σε εκρηκτικό πεδίο διότι είναι πολύ μεγάλη η απόγνωση των βαμβακοπαραγωγών στην Ελλάδα, με έναν κανονισμό ο οποίος ήρθε στη μέση της καλλιεργητικής περιόδου. Άκουσα την απάντηση του Υπουργού, άκουσα ότι καμία κυβέρνηση δεν ζήτησε τη λήψη μεταβατικών μέτρων και απλώς εγώ θέλω να ρωτήσω τον Υπουργό εάν το Συμβούλιο είναι διατεθειμένο να εγκρίνει εθνικές ενισχύσεις προκειμένου να μπορέσουν οι χιλιάδες μικρομεσαίοι βαμβακοπαραγωγοί στην Ελλάδα να επιβιώσουν, εάν πρόκειται να εγκρίνει τη δυνατότητα της Ελλάδας να δώσει εθνικές ενισχύσεις που να συμπληρώσουν ένα εντελώς ανεπαρκές και καταδικαστικό γι' αυτούς εισόδημα.

3-220

Haarder, Rådet. - Jeg kan godt svare, at en løsning som den, der her antydes, jo også kræver et forslag fra Kommissionen, og jeg tror ikke, at der er nogen medlemsstat, der har anmodet om et sådant. Mere kan jeg ikke sige.

3-221

Πατάκης (GUE/NGL). – Θα ήθελα να συνεχίσω την ερώτηση του συνάδελφου Αλαβάνου, που αφορά τη σοδειά του 2001-2002 που είναι μια πραγματικότητα. Όμως, το πρόβλημα είναι ότι αυτή η κατάσταση δεν αφορά μόνο την περυσινή σοδειά, αλλά και τις επόμενες. Αυτή την εποχή βρισκόμαστε στη συγκομιδή του προϊόντος. Οι παραγωγοί βρίσκονται για δεύτερη συνεχή χρονιά σε απόγνωση, αφού η ελληνική κυβέρνηση αυθαίρετα καθορίζει μια οριζόντια παραγωγή 275 κιλά ανά στρέμμα όταν η απόδοση είναι πολύ μεγαλύτερη, χωρίς να γνωρίζουν ποια θα είναι η τύχη αυτής της παραγωγής.

Το Φεβρουάριο του 2001, σ' αυτή την αίθουσα ψηφίστηκε σχεδόν ομόφωνα η αύξηση της παραγωγής βαμβακιού, αφού η Ευρωπαϊκή Ένωση είναι ελλειμματική κατά 70%. Η ελληνική κυβέρνηση όχι μόνο δεν έδωσε τη μάχη για να περάσει αυτή η απόφαση του Ευρωπαϊκού Κοινοβουλίου, ούτως ώστε να προστατεύσει τους έλληνες βαμβακοπαραγωγούς και το προϊόν τους, αλλά έσπευσε παράκαιρα, όπως

αναφέρθηκε, να εφαρμόσει το νέο κανονισμό, αρνούμενη να αξιοποιήσει την απόφαση του Ευρωπαϊκού Κοινοβουλίου.

Θέλω, κύριε Πρόεδρε, να επικαλεστώ και τη δική σας μαρτυρία για τη στοιχειώδη αξιοπιστία όσων συζητάμε εδώ μέσα και καλώ τον εκπρόσωπο του Συμβουλίου να τοποθετηθεί πάνω στο αίτημα των ελλήνων βαμβακοπαραγωγών για άμεση και συνολική αλλαγή του καταστροφικού αυτού κανονισμού, προστατεύοντας τους παραγωγούς που κινδυνεύουν με ξεκλήρισμα, αλλά και το προϊόν που αφορά την Ελλάδα όπου θεωρείται εθνικό προϊόν.

3-222

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg bliver nødt til at henvise til det, jeg lige har sagt. Procedurerne er ganske klare. Det er Kommissionen, der i givet fald skal komme med sådanne forslag, og som jeg nævnte, er der ikke nogen medlemsstat, som har bedt om det. Jeg kan under ingen omstændigheder sige mere om det, men det er jo altid berettiget, at medlemmer af Parlamentet får rejst de sager, som er vigtige for de pågældende medlemmer. Det kan jeg absolut ikke fortænke dem i.

3-223

El Presidente. - Pregunta nº 4 formulada por Bart Staes (H-0612/02):

Asunto: Carácter coercitivo del código de conducta de la Unión Europea sobre la exportación de armas

En junio de 1998, el Consejo alcanzó un acuerdo sobre un código de conducta de la Unión Europea referente a la exportación de armas. Este código no es de obligado cumplimiento. Entre otras cosas, se pide a los Estados miembros que, en caso de denegación de la autorización, transmitan al Estado miembro de destino una descripción de la mercancía, así como la identidad del usuario final. Recientemente, la empresa FN de Herstal, de la que es accionista la Región de Valonia, suministró 5500 ametralladoras a un usuario final desconocido.

¿Qué medidas va a tomar el Consejo para que la ley obligue a cumplir el código de conducta acordado y para obligar a empresas como FN a publicar la información a que se refiere el código de conducta, también en caso de autorización del suministro?

3-224

Haarder, Rådet - Afgørelser om tildeling af eksporttilladelse træffes individuelt af hver enkelt medlemsstat under fuld hensyntagen til adfærdskodeksen for våbeneksport og de kriterier, som er fastlagt deri. Gennemførelsen af våbeneksportpolitikker og dermed også af kodeksen er fortsat medlemsstaternes ansvar.

Rådet er ikke blevet gjort opmærksom på den situation, som det ærede medlem nævner i sit spørgsmål. Under alle omstændigheder modtager Rådet ikke oplysninger om årsagerne til, at medlemsstaterne enten tildeler eller afviser eksportilladelser, og det falder ikke inden for Rådets kompetenceområde på nogen måde at opkaste sig til dommer over dem. På samlingen den 25. januar 1999 drøftede Rådet et forslag fra formandskabet om, at kodeksen burde være retligt bindende, f.eks. gennem en

23-10-2002 69

fælles holding, men der var ikke enighed om det, og spørgsmålet om at ændre kodeksen til en retligt bindende akt er derfor ikke blevet taget op siden.

3-225

Staes (Verts/ALE). - Voorzitter, ik dank de Raadsvoorzitter voor zijn antwoord. Onze minister van buitenlandse zaken van België, de heer Michel, heeft naar aanleiding van de Nepal-crisis in België in september een verklaring afgelegd aan de pers waarin hij meedeelde dat hij zijn collega's ministers van buitenlandse zaken in de Raad zou vragen om de gedragscode, die nu inderdaad niet afdwingbaar is, te laten omzetten in nationale wetgeving. Kan de Raadsvoorzitter mij meedelen of dit voorstel van de heer Michel in de Raad ter sprake is gekomen? Kan hij mij eventueel ook meedelen of hij de mogelijkheid ziet dat de Raad zich ertoe verbindt om de gedragscode land per land om te zetten in nationale wetgeving?

3-226

Haarder, Rådet. - Hr. formand, hvis jeg i spørgsmålet var blevet bedt om at give den oplysning, der her anmodes om, så havde jeg måske været i stand til det. Men det stod ikke i spørgsmålet, og jeg kan derfor ikke svare på det.

Men måske kan medlemmet stille et skriftligt spørgsmål, hvis det er vigtigt at få det besvaret. Medlemmet kunne måske også ringe til det belgiske udenrigsministerium, så tror jeg, man ville være venlige at give et svar.

3-227

El Presidente. - Por tratarse de asuntos semejantes, las preguntas n° 5, 6 y 7 recibirán una respuesta conjunta.

Pregunta nº 5 formulada por Mihail Papayannakis (H-0616/02):

Asunto: Corte Penal Internacional

Tras su negativa a ratificar la instauración de la Corte Penal Internacional (CPI), los EE.UU. firmaron el 1 de julio un acuerdo bilateral con Rumania sobre la concesión a los estadounidenses de inmunidad ante la CPI. Dado que Rumania es un país candidato a la adhesión a la UE, y que los EE.UU. persiguen evidentemente la firma de acuerdos bilaterales del mismo carácter con los restantes países candidatos, ¿podría indicar el Consejo si, además de manifestar su desaprobación, también se propone tomar otras medidas, tanto en lo que concierne a los EE.UU. como a los distintos países candidatos, con el fin de que no se debilite desde su creación la institución de la Corte Penal Internacional?

Pregunta nº 6 formulada por Carlos Carnero González (H-0667/02):

Asunto: Acuerdo de inmunidad con los Estados Unidos ante la Corte Penal Internacional

En su decisión de pasado 30 de septiembre, el Consejo de Asuntos Generales estableció la posibilidad de que los miembros de la Unión puedan acordar con los Estados Unidos la inmunidad de sus diplomáticos y militares destinados en territorio comunitario ante la Corte Penal Internacional, en

determinadas condiciones. El que suscribe considera que dicha posición debilita la fuerza de la CPI en su propio nacimiento y alienta a Estados terceros a proceder por igual o peor vía que la UE, por lo que rechaza el planteamiento del Consejo.

¿Considera el Consejo que la citada decisión se ajusta a la opinión mayoritaria de la ciudadanía europea? ¿Ha tenido en cuenta el Consejo el punto de vista de las organizaciones no gubernamentales y los juristas que han promovido desde el primer momento la creación de la CPI? ¿Le consta al Consejo qué socios comunitarios establecerán acuerdos de inmunidad con Estados Unidos y con qué límites? ¿No cree el Consejo que así la UE se desdice de su primer planteamiento y pierde credibilidad ante la comunidad internacional?

Pregunta nº 7 formulada por Sarah Ludford (H-0681/02):

Asunto: La Corte Penal Internacional

El Consejo de Asuntos Generales de 30 de septiembre de 2002 adoptó las orientaciones sobre cuya base los Estados miembros podrán negociar acuerdos bilaterales con los Estados Unidos, con el objetivo de conceder al personal estadounidense una cierta inmunidad frente a la Corte Penal Internacional.

Habida cuenta de que el Consejo considera que la CPI es un “valioso instrumento para la comunidad mundial en su lucha contra la impunidad de los crímenes internacionales más graves”:

¿Cómo puede la Presidencia mantener su afirmación de que los acuerdos bilaterales con los EE.UU. no perjudican el Estatuto de Roma y la integridad de la CPI?

¿Cómo armonizan las directrices del CAG del 30 de septiembre con el asesoramiento jurídico proporcionado anteriormente por los servicios de la Comisión y del Consejo?

¿Por qué motivo no hizo más el Consejo para proteger al Gobierno rumano frente a la presión bilateral, cuando los EE.UU. le propusieron celebrar un acuerdo bilateral con anterioridad al establecimiento de las orientaciones de la UE, y porqué no se integró suficientemente a Rumanía, en su calidad de país candidato, en la postura de la Unión Europea respecto de la Corte?

3-228

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg vil gerne svare samlet på de tre spørgsmål. Og jeg vil allerførst understrege, at Rådets konklusioner om Den Internationale Straffedomstol ikke tilskynder til at undertegne bilaterale aftaler om ikke-overgivelse. Det pointeres, at der skal tages hensyn til eksisterende aftaler mellem USA og de enkelte medlemsstater.

Efter vores opfattelse kan mange af de amerikanske betænkeligheder ryddes af vejen på grundlag af de eksisterende aftaler. Det vil være op til hver enkelt medlemsstat at vurdere, om dens bilaterale eller multilaterale traktatmæssige forbindelser med USA kan anses for at være tilstrækkelige til at tilgodese de amerikanske ønsker.

Skulle en medlemsstat finde det nødvendigt at ændre eksisterende aftaler eller indgå en ny aftale med USA, så skal EU's vejledende principper lægges til grund. Hvis

70 23-10-2002

de enkelte stater holder sig inden for disse udstukne rammer i deres bilaterale kontakter med USA, så vil Domstolen ikke blive undergravet. Vi gør det i øvrigt helt klart, at det vil være uforeneligt med de forpligtelser, som stater, der er part i Den Internationale Straffedomstol, har i henhold til Domstolens statut, hvis de indgår aftaler, som disse nu foreligger fra USA's side.

I henhold til EU's vejledende principper, bør enhver løsning omfatte passende operative bestemmelser, der sikrer, at personer, der har begået forbrydelser, der falder ind under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion, ikke nyder straffrihed. De skal altså retsforfølges og om nødvendigt straffes. Sådanne bestemmelser bør kunne sikre en passende efterforskning, samt at de nationale myndigheder, hvis der foreligger tilstrækkeligt bevis, retsforfølger personer på Domstolens anmodning.

Dette vejledende princip sikrer, at personer bliver draget til ansvar, hvis de har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab. Og de vil blive bragt for retten, uanset om de er amerikanere eller europæere. EU og USA er enige om, at der skal gælde et individuelt ansvar for de groveste forbrydelser, som berører det internationale samfund. USA har i mange år i tæt samarbejde med EU påtaget sig en førerrolle, når det gælder oprettelse af internationale straffedomstole med henblik på strafforfølgning af sådanne forbrydelser.

Et andet vejledende princip går ud på, at nye aftaler kun bør omfatte personer, som ikke er statsborgere i en stat, der er part i Domstolen. Og EU har nøje defineret, hvilken personkreds, der kan komme på tale. Men det slås fast, at visse personer ikke falder ind under Domstolens jurisdiktion, fordi de er omfattet af immunitet i forhold til folkeretten, men bortset herfra bør enhver løsning kun omfatte personer, som opholder sig i den stat, der anmodes om at overgive en person til domstolen, fordi de er sendt dertil af udsenderstaten. Dette stemmer overens med Rom-statuttens meget snævre definition af, hvilke personer der bør omfattes af aftaler om ikke-overgivelse.

Ser man på alternativerne, er den EU-tilgang, som vi netop har beskrevet, den bedste måde at forsvare Den Internationale Straffedomstol på. Enhver anden løsning ville have fået den stærke EU-støtte til Straffedomstolen til at slå revner og ville have svækket den. Et simpelt nej til det amerikanske forslag ville på den anden side have fået meget negative konsekvenser for de transatlantiske forbindelser, og det ville have bragt det helt vitale amerikanske engagement i fredsbevarende operationer verden over i fare.

Hvis der ikke var blevet fastlagt en fælles EU-holdning, ville det have påført Domstolen ubodelig skade. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at USA allerede har indgået bilaterale aftaler med 12 lande, som ikke har mulighed for at henholde sig til EU's holdning. Hvis man henviste EU-medlemsstaterne og andre til bilaterale

forhandlinger med USA uden en stærk EU-enighed og uden klare kriterier for, hvem der skal være omfattet af sådanne bilaterale aftaler, så ville man få en mangfoldighed af bilaterale aftaler, hvilket helt sikkert ville undergrave Domstolen.

Med hensyn til hvad EU-borgere, ngo'er og juridiske eksperter mener, vil jeg gerne understrege, at Rådet ikke drøftede dette emne, og at Rådet absolut ikke nåede frem til det givne resultat i et tomrum. Rådets konklusioner bygger på omfattende konsultationer mellem medlemsstaterne og på værdifulde bidrag fra Rådets juridiske tjeneste og fra Kommissionen. Rådet har også taget hensyn til de synspunkter, som de berørte ngo'er har givet udtryk for. Under hele processen har der været kontakter til tredjelande, som er parter i Domstolen, og formandskabet har også ført sonderende samtaler med USA. Det siger sig selv, at Rådet også fuldt ud har taget hensyn til de synspunkter, som de folkevalgte repræsentanter i EU har givet udtryk for, både i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet.

Med hensyn til hvilke medlemsstater der eventuelt vil indgå aftaler om ikke-overgivelse med USA, er jeg desværre ikke for øjeblikket i stand til at give oplysninger, men jeg vil gerne svare på spørgsmål vedrørende Rumæniens bilaterale aftale med USA. Den blev undertegnet den 1. august 2002. Jeg vil gerne i den forbindelse på Rådets vegne henlede opmærksomheden på den fælles holdning, som blev vedtaget den 11. juni sidste år, og som blev ændret den 20. juni i år. Det var en holdning, som blev bakket op af kandidatlandene. Rådet holdt sig i tæt kontakt med kandidatlandene under hele forarbejdet om holdningen, og Rådet agter at fortsætte disse kontakter for løbende at holde kandidatlandene fuldt orienteret om den videre udvikling. Rådet har bemærket, at Rumænien endnu ikke har ratificeret den pågældende aftale, og håber, at Rumænien vil tage hensyn til den holdning, som EU efter indgåelsen af aftalen har etableret.

3-229

Παπαγιαννάκης (GUE/NGL). – Ευχαριστώ τον κ. προεδρεύοντα για την απάντησή του. Ειλικρινά, πάντως, υπάρχουν σημεία που δεν κατάλαβα. Ναι ή όχι οι Ηνωμένες Πολιτείες διεκδικούν ξεχωριστό ρόλο στον κόσμο και εμείς τους το αναγνωρίζουμε; Είναι η πολλοστή φορά, μετά τις συμφωνίες του Κυότο και σε πολλά άλλα ζητήματα.

Και λέτε ότι το κάνετε αυτό για να μην διαταραχθούν οι διαντλαντικές σχέσεις. Ειλικρινά, ούτε αυτό το καταλαβαίνω. Όπως δεν καταλαβαίνω ότι και οι ένοχοι θα δικάζονται, λέτε, από εθνικά δικαστήρια. Όχι, κύριε προεδρεύοντα, από δικαστήρια των Ηνωμένων Πολιτειών. Απλά. Και το ερώτημα είναι: θα ισχύσει και για άλλες χώρες αυτό; Μεθαύριο για τους Ρώσους και δεν ξέρω ποιους άλλους που θα βρίσκονται σε ειρηνευτικές αποστολές; Και πώς λέτε ότι δεν υπονομεύεται έτσι το Δικαστήριο; Εν πάση περιπτώσει, ειδικά για την Ρουμανία που σας είχα ρωτήσει, το ερώτημα είναι το εξής: δεν με ενδιαφέρει η ελπίδα σας ότι δεν θα επικυρωθεί η συμφωνία που υπέγραψε η

23-10-2002 71

Ρουμανία. Εκείνο που με ενδιαφέρει είναι: σκοπεύετε να πείτε στη Ρουμανία, για να το ακούσουν και άλλες υποψήφιες χώρες, ότι είναι όρος για την ένταξή τους να σεβαστούν την κοινή θέση σχετικά με το Διεθνές Δικαστήριο της Ευρωπαϊκής Ένωσης;

3-230

Haarder, Rådet. -Jeg vil gerne understrege, at der er fundet en løsning, som ikke undergraver Den Internationale Straffedomstol. Denne løsning vil være til stor hjælp for bl.a. de ansøgerlande i Central- og Østeuropa, som har været lidt i tvivl om, hvad de skulle gøre. Der er endvidere fundet en løsning, som ikke fører til, at der sker forværringer i forhold til eksisterende aftaler. Det synes jeg egentlig alt i alt er et ganske godt resultat. EU kan ikke kontrollere hele verden. Vi har sikret, at Den Internationale Domstol beskyttes mod en undergravning, og mere kan jeg ikke sige om den sag.

3-231

Carnero González (PSE). - Señor Presidente, Señor Haarder, como introducción a mi pregunta les digo que me parece mal lo que ha decidido el Consejo. Quisiera que me precisara los siguientes extremos: en primer lugar, ¿qué carácter jurídico tiene la decisión del Consejo?, ¿cómo la define usted?; en segundo lugar, dependiendo de su carácter jurídico, ¿forma o no parte del acervo comunitario?

Si forma parte del acervo comunitario, los Estados miembros y los países candidatos están obligados a acatarla y, por tanto, es evidente que no podrían ratificar acuerdos bilaterales con los Estados Unidos contrarios a lo decidido por el Consejo.

Por último, ¿cómo piensa controlar el Consejo las decisiones de los Estados miembros, como, por ejemplo, las que éstos pueden tomar mediante verdaderos acuerdos eventuales bilaterales con los Estados Unidos a través de modificaciones de otros ya existentes con ese país?

3-232

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg er jo ikke blevet spurgt om dette i det skriftlige spørgsmål. Jeg vil blot sige, at der er tale om en fælles holdning. Det forventes, at alle overholder den fælles holdning, og der er også forventninger om, at alle ansøgerlandene overholder den fælles holdning. Det skulle undre mig meget, hvis ikke det bliver tilfældet. I så fald bliver jeg meget overrasket, så det tror jeg, det ærede medlem kan være ret sikker på.

3-233

Ludford (ELDR). - Mr President, I hear what the minister says; I accept that the guidelines are better than nothing and I congratulate the Danish presidency on at least achieving them. But the legal advice given to the EU institutions was that a contracting party to the Rome Statute that concludes bilateral agreements outside the tight scope of Article 98 acts against the object and purpose of the Statute. Is it not true that the guidelines are really too weak to shut the door to impunity arrangements?

I heard the minister refer to a common position. I would like to know whether the guidelines legally constitute a common position. Whether they do or not, will the Council at least seek to strengthen these rather vague guidelines of 30 September which allow loopholes contravening the Statute? That would give us a strengthened common position delivering additional safeguards. These should include: oversight of national pledges by the ICC; guarantees that the US will investigate and prosecute its own nationals accused of committing ICC crimes; a requirement on the US to update federal laws to ensure that its courts exercise jurisdiction over all ICC crimes - which is not the case at the moment; agreement to confine the scope to military personnel or closely allied civilian personnel - and not, for instance, mercenaries; inclusion of a sunset clause and the submission of the agreements for scrutiny by the relevant national parliaments.

3-234

Haarder, Rådet. -Med hensyn til det allersidste mener jeg, at det fremgår ret klart, hvilken snæver personkreds der er omfattet. Med hensyn til det første, der blev spurgt om, vil jeg sige, at en fælles holdning er en fælles holdning. Der er ingen straffemidler overfor lande, som måtte svigte en fælles holdning, men normalt plejer vi at leve op til fælles holdninger i Unionen, og det tror jeg også, at kandidatlandene vil.

3-235

Krarup (GUE/NGL). - Hr. formand, jeg må sige, at rådsformandens svar bærer præg af, at der er en betydelig elasticitet i fortolkningen, men - som vi siger i Danmark - det kræver en meget fast karakter at sælge elastik i metermål. Det kan strækkes på alle ledder og kanter, og jeg synes ikke, at rådsformanden kommer ind på det fundamentale spørgsmål: har vi har en amerikansk strategi, der presser andre lande til bilaterale aftaler, hvormed landene forpligter sig til ikke at udlevere amerikanske statsborgere. Det harmonerer med, at USA konsekvent og vedholdende har nægtet at ratificere traktaten om Den Internationale Straffedomstol. Det forekommer mig indlysende, at Rådet har et troværdighedsproblem, når det på den ene side fastholder, at man fuldt ud går ind for oprettelse af Den Internationale Straffedomstol, og at man anser oprettelsen for en grundsten i det internationale retssamarbejde, og på den anden side ser gennem fingre med og accepterer amerikanernes afpresning over for tredjelande. Rådsformanden sagde, at der var fundet en løsning på den rumænske afpresningssituation. Det eneste konkrete spørgsmål jeg vil stille er følgende: Hvad går den løsning ud på, og er det en løsning, som Rådet finder acceptabel? I så fald har man i hvert fald et troværdighedsproblem.

3-236

Haarder, Rådet. - Ja, til det sidste kan jeg sige, at der er fundet en løsning, som efter min opfattelse vil sikre, at der ikke er andre ansøgerlande, som indgår aftaler svarende til den, som Rumænien indgik. Og så vil jeg gerne føje til, at Rumænien, mig bekendt, endnu ikke har ratificeret den aftale.

72 23-10-2002

Med hensyn til det første vil jeg svare, at skulle det være sådan, at USA øver den pression, som hr. Krarup taler om, så er det godt, at vi har fået den fælles holdning, som er nem at støtte sig til, og hvormed man kan stå imod en sådan eventuel pression. Det er efter min mening en af de store kvaliteter ved den fælles holdning, at den giver et meget klart rygstød til lande for det tilfældes skyld, at de måtte blive udsat for pression, hvad jeg nu ikke har kendskab til, men det siger det ærede medlem, og skulle det være tilfældet, er det som sagt godt, at vi har denne holdning, som også de nye medlemsstater kan holde sig til.

3-237

El Presidente. - Dado que su autor no está presente, la pregunta n° 8 decae.

Pregunta nº 9 formulada por Efstratios Korakas, a quien sustituye el Sr. Alyssandrakis (H-0623/02):

Asunto: Acuerdo UE-EE.UU. sobre expulsiones, operaciones policiales secretas e intervención de las comunicaciones

Según denuncias de la organización Statewatch, la UE u los EE.UU. proyectan concluir un acuerdo sobre la lucha contra el terrorismo y cuestiones de Derecho penal común que incluirán operaciones policiales conjuntas, la intervención de comunicaciones, la localización y confiscación de productos del crimen, la simplificación de los procedimientos de expulsión de ciudadanos, comunitarios o no, y limitaciones en las solicitudes de obtención de asilo.

¿Cuál es la postura del Consejo, teniendo también en cuenta las denuncias de que la Presidencia danesa elabora un proyecto sobre la intervención de las comunicaciones y que medidas represivas y procesales semejantes entran en total contradicción con el respeto de los derechos humanos y son incompatibles con las declaraciones habidas hasta la fecha según las cuales la UE no concluirá acuerdo alguno que prevea expulsiones a países donde esté vigente la pena de muerte, como es el caso de los EE.UU.?

3-238

Haarder, Rådet. - Jeg kan garantere, at enhver aftale, som indgås mellem USA og EU kommer til at respektere menneskerettighederne i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6, hvori der står, at "Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles". Det kommer ikke blot til at gælde for de aftaler om strafferetligt samarbejde, som man allerede er i gang med at forhandle, men også for enhver aftale om udveksling af politioplysninger, som indgås mellem USA og Europol, efter først at være blevet godkendt af Rådet.

Det er en misforståelse, at det danske formandskab skulle have fremsat forslag til bindende regler om opbevaring af oplysninger om teletrafik, at teleudbydere vil skulle opbevare oplysninger om teletrafik i op til to år, samt at sådanne oplysninger vil skulle samles i centrale databaser og stilles til rådighed for de øvrige medlemsstater. Denne misforståelse - jeg vil næsten sige denne meget kreative misforståelse - kunne være

undgået, hvis medierne havde henvendt sig til formandslandet. Formandskabet har fremsat forslag til rådskonklusioner vedrørende forholdsregler i relation til informationsteknologi begrundet i hensyntagen til efterforskning og retsforfølgning af organiseret kriminalitet. Forslaget har ingen forbindelse til det øgede samarbejde med USA, hvor der forhandles med USA om en aftale om gensidig retshjælp og gensidig udlevering.

Jeg vil gerne minde om den erklæring, som Rådet afgav den 30. september 2002 om dødsstraf og særligt grusomme former for henrettelse. Her blev det endnu en gang slået fast, at Den Europæiske Union længe har været imod og fortsat tager kraftig afstand fra enhver anvendelse af dødsstraf.

3-239

Αλυσανδράκης (GUE/NGL). – Κύριε προεδρεύοντα, απ' ό,τι κατάλαβα από την απάντησή σας, υπάρχουν πράγματι κάποιες συνομιλίες που διεξάγονται ανάμεσα στις Ηνωμένες Πολιτείες και την Ευρωπαϊκή Ένωση.

Ως προς τις διαβεβαιώσεις σας για τα ανθρώπινα δικαιώματα, δεν θα είχα πρόβλημα να τις δεχθώ, εάν η έννοια που δίνει στην πράξη η Ευρωπαϊκή Ένωση στα ανθρώπινα δικαιώματα δεν ήταν αρκετά διαφορετική απ' αυτό που έχει στο μυαλό του ο κάθε κοινός άνθρωπος· εάν βοηθούμενη και από την τρομοκρατία η Ευρωπαϊκή Ένωση δεν οικοδομούσε έναν αυταρχικό κατασταλτικό μηχανισμό εφαρμόσιμο κατά οιουδήποτε αντιπαλεύει την πολιτική της.

Ανησυχία για τις επιπτώσεις αυτών των συνομιλιών με τις ΗΠΑ εξέφρασε και η αγγλική εφημερίδα Guardian στο φύλλο της 3ης Σεπτεμβρίου. Εάν η Guardian ανησυχεί μια φορά εμείς, κύριε προεδρεύοντα, δικαιούμαστε να ανησυχούμε δέκα.

Θα ήθελα να σας κάνω μια συγκεκριμένη ερώτηση: με ποιό τρόπο τα εθνικά κοινοβούλια και το Ευρωπαϊκό Κοινοβούλιο θα συμμετάσχουν στη διαμόρφωση του περιεχομένου αυτών των συμφωνιών και, γενικότερα, τί ρόλο θα παίξουν στην επικύρωση αυτών των συμφωνιών;

3-240

Haarder, Rådet. -Staterne vil naturligvis indgå sådanne aftaler efter de nationale regler, og når det gælder de europæiske institutioner, vil det ske efter Den Europæiske Unions regler.

3-241

Krarup (GUE/NGL). - Hr. formand, det fremgår jo klart af den dokumentation, som Statewatch er fremkommet med, at forhandlinger om disse aftaler blev påbegyndt allerede sidste efterår, og at de er foregået i dybeste hemmelighed. Tony Bunyan fra Statewatch har forlangt aktindsigt og er blevet mødt med delvis afvisning, eftersom det drejede sig om hemmelige forhandlinger. Efter traktaten er det jo sådan, at Parlamentet ikke har ret til at blive hørt i disse anliggender, og dermed rejses spørgsmålet om, hvorfor man ikke offentligt har givet udtryk for, at dette indgår i de antiterrortiltag, som man arbejder med. Det er mit ene

23-10-2002 73

spørgsmål, hvorfor holder Rådet kortene så tæt ind til kroppen, når det drejer sig om forhold, som har meget bred almen interesse. Det andet spørgsmål er: hvor langt rækker disse aftaler. Når man ser i EU-traktatens afsnit 5 og 6, fremgår det af artikel 24, at der, når det er nødvendigt at indgå en aftale med en eller flere stater osv. til gennemførelse af dette afsnit, kan indgås aftaler for Rådet, uden at Parlamentet bliver hørt, uden nogen offentlig debat. Hvor langt går denne beføjelse efter rådsformandens opfattelse. Og hvorfor er Parlamentet ikke blevet orienteret.

3-242

Haarder, Rådet. -Jeg ville gerne give et svar til hr. Krarup, men jeg har ikke læst, hvad der står i Statewatch, og jeg ved heller ikke, om det er rigtigt, hvad der står i Statewatch. I øvrigt er jeg sat til at svare på spørgsmål, der er stillet i forvejen, og disse spørgsmål er ikke stillet i forvejen. Så jeg beklager, Krarup, men måske var det en ide at stille et skriftligt spørgsmål eller spørge næste gang.

3-243

El Presidente. - Dado que su autor no está presente, la pregunta n° 10 decae.

Pregunta nº 11 formulada por María Izquierdo Rojo (H-0626/02):

Asunto: Nuevas perspectivas de las relaciones con Libia

¿Qué valoración le merece al Consejo las últimas declaraciones del coronel Muammar Gaddafi, jefe del Estado libio y el giro operado en su política así como los términos de su discurso televisado con ocasión del 33 aniversario de su acceso al poder? A la vista de esta nueva situación, ¿qué perspectivas se abren en las relaciones entre Libia y la Unión Europea?

3-244

Haarder, Rådet. - Rådet har ikke drøftet Muammar Gadaffis taler. Rådet er dog for sit vedkommende fortsat rede til at lade Libyen blive fuldgyldigt medlem af Barcelonaprocessen, så snart landet fuldt ud og uden forbehold accepterer Barcelonareglerne. Libyen har endnu ikke givet et svar på dette spørgsmål. Indtil det sker, vil Libyen fortsat blive indbudt som observatør til møderne i Euro-Middelhavsudvalget og til møderne mellem de højtstående embedsmænd med ansvar for politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Libyen deltog i ministerkonferencen i Valencia som formandskabets gæst.

Der synes i øjeblikket at være to hovedtendenser i Libyen: Den ene lægger op til en tilnærmelse til EU med et klart signal om et brud med fortiden, mens den anden giver udtryk for, at Libyens ønsker på det afrikanske kontinent er uforenelige med deltagelse i Barcelonaprocessen. Styrkeforholdet mellem de to libyske synspunkter afhænger naturligvis af, hvad Muammar Gadaffi ønsker.

Efter EU's opfattelse supplerer en stærk rolle i Afrika og deltagelse i Barcelonaprocessen udmærket hinanden. Herom vidner det Euro-afrikanske partnerskab, hvor det

næste topmøde er planlagt til at finde sted inden for den nærmeste fremtid. Rådet bifalder iøvrigt, at visse politiske fanger i Libyen er blevet løsladt, og understreger, at så snart de udestående spørgsmål er besvaret klart og tilfredsstillende, og hvis Libyen anmoder om det, vil dette land kunne deltage i Barcelonaprocessen. En sådan deltagelse i Euro-Middelhavpartnerskabet indebærer ligeledes, at Libyen i lighed med de øvrige partnere skal indgå en associeringsaftale, og at Libyen skal omfattes af MEDA-forordningen.

3-245

Izquierdo Rojo (PSE). - Señor Presidente, debo confesar que el Presidente en ejercicio del Consejo no ha sido muy explícito ante esta pregunta. He escuchado con atención sus palabras que, a veces, me han parecido contradictorias en el sentido de que sí sería invitada, pero no parece que contemple un cambio en la situación.

En cualquier caso, quisiera hacerle la siguiente pregunta complementaria. ¿Hay voluntad de proseguir por un camino de mutuo acercamiento? ¿Se prevé una mejora del mutuo conocimiento entre la Unión Europea y Libia? Si las cosas van bien, ¿a qué acuerdos se podría llegar?, ¿a los mismos que con otros países del Magreb en el marco de la política euromediterránea? ¿Con qué calendario previsible se podría actuar?

3-246

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg synes egentlig, at jeg svarede temmelig klart. Hvis Libyen kan besvare de udestående spørgsmål klart og tilfredsstillende, og hvis Libyen beder om det, så vil Libyen kunne deltage i Barcelona-processen, også selv om Libyen har ønsker om en tilnærmelse til det afrikanske kontinent. Jeg sagde jo netop, at de ting ikke nødvendigvis strider mod hinanden. Men der er tilsyneladende to modstridende tendenser i Libyen. Det var ikke nogen, jeg kom med, det er nogen, vi har observeret i Libyen.

3-247

El Presidente. - Pregunta nº 12 formulada por Lennart Sacrédeus (H-0629/02):

Asunto: Estatuto de país vecino para Ucrania

En la cumbre UE-Ucrania que tuvo lugar en Copenhague el pasado julio se prometió a este país un "estatuto de país vecino" de la UE. Se trata de un nuevo concepto que hay que dotar de contenido. ¿Qué implica exactamente este estatuto? ¿Serán las condiciones para Ucrania las mismas que para Belarús, por poner un ejemplo? ¿Se beneficiarán de este mismo estatuto todos los países que limiten con la UE tras la ampliación?

3-248

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg vil meget gerne besvare hr. Sacrédeus' spørgsmål, som vedrører Ukraine.

På topmødet mellem EU og Ukraine i sommer, som fandt sted i København, blev Ukraine underrettet om Rådets beslutning fra april om at indkredse muligheden for at styrke forbindelserne mellem den kommende udvidede Union og denne udvidede Unions nye naboer. Begge sider understregede betydningen af at tage hensyn

74 23-10-2002

til, at forbindelserne mellem EU og de involverede lande har forskellig karakter og forskelligt politisk og økonomisk udviklingsniveau.

EU og Ukraine var enige om, at udvidelsesprocessen skaber nye muligheder og skaber nye udfordringer på forskellige områder. Begge sider bekræftede, at Ukraine kunne udnytte disse muligheder bedst ved at intensivere arbejdet med at tilpasse sin lovgivning, sine normer og sine standarder til EU's. Der blev også enighed om at intensivere de relevante partnerskabs- og samarbejdsorganers drøftelser om udvidelsens virkninger for bl. a. handelsrelaterede spørgsmål, personbevægelser, visa samt fremme af regionalt og grænseoverskridende samarbejde.

EU anerkender Ukraines europæiske aspirationer. Det er vigtigt, at Ukraine bliver bedre til at opfylde sine forpligtelser, hvis disse aspirationer skal have et reelt indhold. EU vil fortsat støtte Ukraine i reformprocessen, herunder styrkelsen af retsvæsenet, mediernes frihed, menneskerettighederne og det civile samfund.

Det danske formandskab føler det som sin pligt at intensivere EU/Ukraine-samarbejdet. Arbejdsplanen for gennemførelse af EU's fælles strategi for Ukraine er blevet forelagt Rådet, som tog den til efterretning den 22. juli i år. Formandskabet mener, at det bør være EU's overordnede mål at gøre dialogen og samarbejdet med Ukraine mere målrettet og resultatorienteret.

Prioriteterne i denne arbejdsplan er følgende: for det første konsolidering af demokrati, retssikkerhed og offentlige institutioner; for det andet støtte til den økonomiske overgangsproces, herunder til Ukraines integration i europæisk økonomi og i verdensøkonomien og til regionalt grænseoverskridende samarbejde med nabolandene; for det tredje samarbejde om at styrke stabiliteten og sikkerheden i og uden for Europa; for det fjerde styrkelse af samarbejdet på miljø- og energiområdet samt inden for den nukleare sikkerhed; for det femte støtte til et styrket samarbejde i forbindelse med udvidelsen af EU, og endelig for det sjette udbygning af samarbejdet inden for retlige og indre anliggender.

Udviklingen af en samlet EU-politik over for EU's nye naboer med fuld respekt for forskellene mellem de involverede lande vil bidrage til at opfylde de overordnede mål. På grundlag af et fælles indlæg fra den højtstående repræsentant, Solana, og kommissær Patten drøftede Rådet på samlingen den 30. september forbindelserne mellem den udvidede Union og de østlige naboer. Rådet bekræftede, at det er overbevist om, at EU's udvidelse vil frembyde en god lejlighed til at styrke forbindelserne mellem Unionen og de nye naboer med det formål at skabe stabilitet og mindske velstandskløften ved EU's nye grænser.

3-249

Sacrédeus (PPE-DE). Får jag varmt tacka Bertil Haarder och det danska ordförandeskapet för detta utförliga och förnämliga svar. Jag tror personligen att det

under det svenska ordförandeskapet var av stor strategisk betydelse att statsminister Göran Persson som sin sista utrikespolitiska resa faktiskt besökte Kiev och träffade den ukrainska regeringen. Jag ser den danska linjen som en fortsättning på denna politik.

Jag har några följdfrågor. För det första: Kan man tänka sig att Ukraina i en relativt nära framtid skulle kunna erbjudas ett särskilt avtal som skulle kunna vara en östeuropeisk variant av en ekonomisk särskild relation, dvs. en form av östeuropeiskt EES-avtal - eller på danska EØS-avtal?

För det andra undrar jag hur ni upplever att relationerna mellan EU och Ukraina har drabbats av de påståenden som finns om militärt samarbete med Irak från ukrainsk sida.

3-250

Haarder, Rådet. -Jeg vil gerne takke hr. Sacrédeus for hans store interesse for Ukraine. Det er vigtigt, at vi husker Ukraine, som er et meget vigtigt land i Europa. Jeg vil gerne komplimentere Parlamentet for den betænkning om Ukraine, som - hvis jeg husker ret - blev vedtaget for ca et år siden. Jeg kan tilføje, at det danske formandskab har en forventning om, at Rådet endnu i dette år vil anmode Kommissionen om at fremsætte forslag om udvikling af en samlet EU-politik overfor EU's nye naboer, og man kan rolig sige, at Ukraine er en meget vigtig nation blandt disse naboer.

3-251

Rübig (PPE-DE). - Herr Präsident, sehr geehrter Herr Ratspräsident, meine sehr geehrten Damen und Herren! Ich möchte mich ausdrücklich dafür bedanken, dass Sie erwähnt haben, dass Sie sich auch in der Ukraine um die nukleare Sicherheit bemühen. Mich würde interessieren, ob es eigentlich vorgesehen ist, die Standards der Internationalen Atomenergiebehörde zugrunde zu legen, um hier die Sicherheit zu gewährleisten?

3-252

Haarder, Rådet. - Hr. formand, med den historiske baggrund, som vi jo alle kender, er der ingen som helst tvivl om, at den nukleare sikkerhed vil indgå i enhver drøftelse mellem Den Europæiske Union og Ukraine.

3-253

El Presidente. - Pregunta nº 13 formulada por Bernd Posselt (H-0631/02):

Asunto: UE - Macedonia

¿Cómo valora la Presidencia danesa del Consejo la actual situación en Macedonia? ¿Proyecta adoptar medidas para dar un mayor vigor al Acuerdo de asociación y estabilización, por ejemplo, a través de ayudas financieras adicionales o mediante la supresión de la obligación de visado?

3-254

Haarder, Rådet. -formandskabet glæder sig over, at parlamentsvalget den 15. september i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev afviklet i god ro og orden. På samlingen den 21. oktober udtrykte Rådet tilfredshed med enigheden om den nye regering i Skopje.

23-10-2002 75

Rådet tilskyndede denne nye regering til nu at sætte den fulde implementering af rammeaftalen og stabiliserings- og associeringsprocessen øverst på dagsordenen og understregede, at det ser frem til et tæt og frugtbart samarbejde. Unionen vil fortsat engagere sig stærkt i Makedonien og vil aktivt støtte en reformvenlig regering. Rådet ser også frem til, at den planlagte folketælling bliver holdt i overensstemmelse med internationale standarder.

Stabiliserings- og associeringsaftalen er ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er ratificeret. Indtil videre er der indgået en interimsaftale om handelsaspekter, der trådte i kraft for godt et år siden. Det Europæiske Fællesskab har som led i et flerårigt program for årene 2002-2004 afsat 130,5 mio EURO til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at bistå landet med at gøre sig klar til at opfylde de forpligtelser, der knytter sig til interimsaftalen og stabiliserings- og associeringsaftalen.

Spørgsmålet om visumkravet for borgere fra Makedonien blev drøftet på det seneste møde i samarbejdsrådet mellem EU og Makedonien, som blev afholdt den 1.-2. juli i år, og ved den lejlighed mindede Kommissionen myndighederne i Makedonien om, at de må træffe en række konkrete foranstaltninger, før EU vil kunne overveje en ophævelse af visumkravet. Medlemsstaterne og Kommissionen følger nøje de fremskridt, som gøres af myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at opfylde disse kriterier.

3-255

Posselt (PPE-DE). - Herr Präsident! Herr Ratspräsident, vielen Dank für diese sehr konkrete und sehr gute Antwort und für die große Sachkunde, die wir ja an Ihnen schätzen, mit der Sie diese Dinge betreiben. Ich möchte nur noch eine kurze Zusatzfrage stellen. Die ist allerdings heikel, das gebe ich zu. Sie haben auch einmal von der Ehemaligen Jugoslawischen Republik Mazedonien gesprochen.

Wir sehen, dass der Begriff Jugoslawien im ehemaligen Jugoslawien, in Restjugoslawien, eigentlich verschwunden ist und durch Serbien-Montenegro ersetzt werden soll. Es gäbe dann das Wort Jugoslawien nur noch im Staatsnamen von Mazedonien. Ich möchte Sie fragen, ob man nicht auf Dauer eine diplomatische Lösung in der Namensfrage finden kann, denn es ist für dieses Land schon eine Belastung, die vielleicht nicht existentiell ist, aber psychologisch doch sehr in die Tiefe geht.

3-256

Haarder, Rådet. -Netop på grund af den store psykologiske betydning, som hr. Bernd Posselt så rigtigt påpeger, har jeg tænkt mig slet ikke at udtale mig om dette spørgsmål.

3-257

Rübig (PPE-DE). - Herr Präsident, Herr Ratspräsident, meine sehr geehrten Damen und Herren! Ich glaube,

gerade im Fall von Mazedonien ist es wichtig, darüber nachzudenken, wie wir am effizientesten die Förderung betreiben, um die Stabilisierung in diesem Raum zu erreichen. Hier spielen natürlich der Mittelstand und die kleinen und mittleren Unternehmen eine besondere Rolle. Deshalb würde es mich interessieren, ob bei diesem Förderungsprogramm, das Sie angesprochen haben, in der Höhe von 135 Millionen Euro für den Zeitraum 2000-2004, auch Mittel zur Förderung des Mittelstands vorgesehen sind.

3-258

Haarder, Rådet. - Jeg kan ikke på stående fod sige, at der er midler til middelstanden. Man kan dog ikke give støtte til økonomisk udvikling, uden at det lige netop bliver til gavn for middelstanden, og jeg er overbevist om, at det vil blive til gavn for de små og mellemstore virksomheder. Mig bekendt har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke andet. Så det tror jeg, at det ærede medlem kan være ret tryg ved. Iøvrigt vil jeg gerne endnu en gang give udtryk for min glæde over udviklingen i Makedonien, ikke mindst den politiske udvikling, som jeg synes er betryggende i betragtning af, hvor sort det så ud for godt et år siden.

3-259

El Presidente. - Pregunta nº 14 formulada por Olivier Dupuis (H-0634/02):

Asunto: Secuestro del Ali Khanbiev, médico, en Chechenia

Entre las tres y las cuatro de la madrugada, en la noche del 3 al 4 de septiembre, unos hombres enmascarados secuestraron a Ali Khanbiev cuando se encontraba en su casa en la localidad de Benoï (Chechenia). Ali Khanbiev continuaba trabajando como médico en el hospital de Benoi. Nacido en 1958, Ali Khanbiev es hermano de Oumar Khanbiev, Ministro de Sanidad del Gobierno de Aslan Maskhadov.

¿De que informaciones dispone el Consejo sobre el secuestro de Ali Khanbiev? ¿Es consciente el Consejo de que este secuestro presenta todas las características de los secuestros realizados por las fuerzas militares y paramilitares rusas y de que, por consiguiente, cabe temer lo peor para la integridad física de Ali Khanbiev? ¿Qué iniciativas ha adoptado o piensa adoptar el Consejo para instar a las autoridades rusas a hacer todo lo que esté en su mano para que Ali Khanbiev sea inmediatamente liberado?

3-260

Haarder, Rådet. - Rådet har ikke modtaget nogen underretning om denne bortførelse, men jeg kan sige, at Rådet fortsat er meget bekymret over situationen i Tjetjenien, og at det kun kan fordømme de mange bortførelser, som forværrer de allerede meget vanskelige humanitære forhold, der er i regionen. Rådet understreger, at det tillægger fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne overordentlig betydning, og også bestræbelserne på at finde en politisk løsning og bestræbelserne på at forbedre den humanitære situation. Jeg ved godt, at hr. Dupuis gerne vil have, at jeg siger mere end dette, og at der vil blive mere handling end dette, men det er, hvad jeg kan sige i øjeblikket. I øvrigt vil jeg gerne takke hr. Dupuis for det engagement, han i mange år har udvist - ikke mindst når det gælder den

76 23-10-2002

humanitære situation i Tjetjenien - lige så længe, vi begge har været medlemmer af dette Parlament.

3-261

Dupuis (NI). – Monsieur le Ministre, Monsieur Haarder, je ne comprends pas bien. Vous dites: "le Conseil n'a pas obtenu d'information sur l'enlèvement de M. Ali Khanbiev". Tout ce que nous avons comme informations depuis un mois et demi, c'est qu'il a été effectivement enlevé. Le Conseil n'a-t-il pas obtenu ces informations ou n'a-t-il pas pu les demander, ou n'a-t-il pas voulu les demander? C'est la première chose que je voudrais savoir.

La deuxième chose est la suivante: vous travaillez à l'importante rencontre qui aura lieu à Copenhague, à savoir le sommet Union européenne-Russie. Dans le cadre de la préparation de ce sommet, la question des disparitions, des tortures, et très souvent malheureusement des exécutions de civils, comme M. Ali Khanbiev, qui est médecin et seulement médecin, cette question sera-t-elle à l'ordre du jour? En particulier, le Conseil fera-t-il en sorte qu'on commence au moins par sauver une personne, qu'on commence par sauver M. Ali Khanbiev, et par inverser le cours des choses en Tchétchénie, et donner ainsi un signal clair aux autorités russes?

3-262

Haarder, Rådet. - Dagsordenen for EU/Rusland-topmødet, som finder sted i København den 12. november, er endnu ikke blevet fastlagt. Med hensyn til denne bortførelse kan jeg blot gentage, at Rådet altså ikke har modtaget oplysninger om den, men som jeg sagde tidligere, er Rådet klar over, at der har fundet mange bortførelser sted, og det har i lighed med Parlamentet beklaget dette gang på gang. Desværre er situationen den, at det sandsynligvis er rigtigt, når hr. Dupuis siger det, men Rådet har altså endnu ikke fået oplysninger om det.

3-263

Posselt (PPE-DE). - Herr Präsident! Ich möchte eine Frage stellen: Wir hatten hier mit Herrn Kommissar Nielson oft die Möglichkeit eines Besuches von Kommissar Nielson in Tschetschenien diskutiert, um die humanitäre Situation dort genauer zu untersuchen – und auch wir als Parlament wollen ja nach Tschetschenien reisen. Könnten Sie nicht eventuell bei diesem EU-Russland-Gipfel auf die Tagesordnung setzen, dass sich auch die europäischen Institutionen einmal an Ort und Stelle in Tschetschenien über die Lage informieren? Vielleicht könnten Sie auch diesbezüglich mit Herrn Kommissar Nielson sprechen – solange Dänemark den Ratsvorsitz innehat, können Sie das ja auch in seiner Muttersprache tun. Aber unabhängig davon wäre es wichtig, dass hier ein offizieller Besuch stattfindet.

3-264

Haarder, Rådet. - Jeg vil gerne takke hr. Posselt for hans engagement, og også for det forslag han har stillet. Jeg kan naturligvis ikke her på Rådets vegne sige, hvad svaret vil være, men jeg vil takke for forslaget, og kan i øvrigt tilføje, at Rådet selvfølgelig er stærkt optaget af de spørgsmål, som her er nævnt.

3-265

El Presidente. - Pregunta nº 15 formulada por Paulo Casaca (H-0638/02):

Asunto: Derechos humanos

Según el Financial Times del pasado 8 de julio, las autoridades iraníes afirmaron ante la Sra. Laurette Onkelinx, Viceprimera Ministra belga, en Teherán, que defendían la práctica de la lapidación de mujeres para "asegurar la inviolabilidad de la familia" y castigar el adulterio.

¿Puede indicar el Consejo qué consecuencias tiene para las relaciones entre la Unión Europea y el Irán la defensa de semejante práctica, habida cuenta de la prioridad que el Consejo, según afirma reiteradamente, concede a los derechos humanos?

3-266

Haarder, Rådet. - Rådet kommenterer af princip aldrig pressemeddelelser. Når der udsendes kommentarer, så er det formandskabet, der gør det. Med hensyn til det pågældende besøg vil jeg gerne gøre det klart, at den belgiske vice-premierminister Onkelinx under besøget gav udtryk for sin misbilligelse af stening. Og hun gentog Den Europæiske Unions holdning hertil for at bortvejre enhver misforståelse med hensyn til det, der blev givet udtryk for under den pågældende drøftelse.

Menneskerettighedsspørgsmål - navnlig anvendelsen af grusomme former for henrettelse, såsom stening - har altid stået højt på dagsordenen for den omfattende politiske dialog, der finder sted på de halvårlige møder mellem Iran og EU. Der blev på det seneste møde i Teheran den 10. september 2002 også drøftet en række specifikke menneskerettighedssager. Endvidere foretager EU regelmæssige henvendelser i forbindelse med sådanne sager. Vi er i øjeblikket bekendt med tre sager i Iran, hvor en person er blevet dømt til døden ved stening. Samtlige tre sager er appellerede, så dommene er endnu ikke endelige. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Rådet vil følge disse sager meget nøje.

Mere generelt kan jeg oplyse, at EU har drøftet et initiativ, som går ud på at etablere en formel menneskerettighedsdialog med Iran på grundlag af de retningslinjer for dialoger med tredjelande, som Rådet godkendte i december sidste år. Først i denne måned mødtes europæiske og iranske menneskerettighedseksperter til en række sonderende samtaler i Teheran.

Jeg vil også gerne tilføje, at menneskerettigheder er et af de fire væsentlige områder, hvor Rådet har erklæret, at det ønsker at se fremskridt, nu hvor EU og Iran er ved at udvikle tætte handelsforbindelser.

Rådet understregede den 21. oktober, altså for et par dage siden, at det anser det for meget betydningsfuldt, at en dialog om menneskerettigheder byder på en lejlighed til at opnå konkrete forbedringer med hensyn til respekten for menneskerettighederne. Det besluttede derfor at indlede en sådan dialog på grundlag af de vilkår, den tidsplan, de samtalepartnere, de emner og de "benchmark-punkter" - altså de målsætninger, der blev

23-10-2002 77

drøftet under EU's undersøgelsesmission i Iran. Det blev også besluttet, at det første møde inden for dialogens rammer skal finde sted allerede i år i Teheran. Endelig har Rådet på grundlag af et initiativ fra formandskabet fremkaldt en række sager i den seneste tid i flere forskellige lande, herunder Iran. Rådet har den 30. september på grundlag af dette initiativ vedtaget en erklæring om dødsstraf og særligt grusomme former for henrettelse. I erklæringen understreger Rådet på ny, klart og utvetydigt, at EU afviser dødsstraf - og i særdeleshed henrettelse ved stening.

3-267

Casaca (PSE). - Senhor Presidente, Senhor Presidente do Conselho, agradeço-lhe muito a sua resposta directa. No entanto, gostaria de lhe assinalar que exactamente na véspera de uma visita de peritos da União Europeia ao Irão, já em Outubro, houve um conjunto de cinco execuções públicas no Irão que foram noticiadas por toda a imprensa (e espero que o senhor presidente do Conselho não me diga que não tomou conhecimento daquilo que se disse na imprensa), o que corresponde a uma posição clara das autoridades iranianas de não inflectirem um passo na sua lógica em relação aos direitos humanos. O número de execuções noticiadas no Irão triplicou nos últimos três anos e, nestas circunstâncias, a pergunta é esta: a União Europeia vai ou não concluir um acordo comercial com o Irão depois de todas estas sistemáticas violações dos direitos humanos? E era isto que gostaria de saber da sua parte.

3-268

Haarder, Rådet. - Hr. formand, jeg sagde ikke, at jeg - og Rådet - ikke læser pressemeddelelser og aviser. Jeg sagde, at Rådet aldrig kommenterer pressemeddelelser. Det er noget helt andet.

Og så har min kære kollega utvivlsomt ret i, at dødsstraf ikke bare er noget, man har i teorien, men også er noget, man praktiserer i Iran. Det er dybt tragisk, men Rådet har altså udarbejdet en strategi for, hvordan man ikke desto mindre kan indlede en menneskerettighedsdialog med sådanne lande. Og det er efter min mening helt rigtigt. Det er jo en dialog, hvor man på den ene side kraftigt fordømmer, men samtidig prøver at overtale til forbedringer.

3-269

Dupuis (NI). – Monsieur le Président du Conseil, je pense que M. Casaca a insisté sur quelque chose de tout à fait particulier. Il ne parlait pas seulement de la peine de mort, il parlait de la peine de mort par lapidation, ce qui est absolument inacceptable. D'autre part, l'expérience d'accords d'association avec un certain nombre de pays tiers, en particulier des pays assez proches de nous comme la Tunisie, démontre que la clause des droits de l'homme est restée sans effet pour ce qui est d'amener les autorités nationales à progresser sur la voie de la démocratie de l'état de droit. Au contraire, elles ont utilisé cet accord d'association pour renforcer leur pouvoir et pour développer des mafias plus ou moins impliquées dans les secteurs économiques du pays et aussi dans notre Union européenne.

Ne pensez-vous pas que le fait de proposer à l'Iran la signature d'un accord d'association risque de nous placer exactement dans la même situation que celle que connaît aujourd'hui l'Union européenne avec la Tunisie?

3-270

Haarder, Rådet. - Hr. formand, sådan et spørgsmål kan ikke besvares generelt, men hvis man vil have vejledning i besvarelsen, så kan det ofte være en god ide at spørge de demokratiske kræfter i det pågældende land.

3-271

El Presidente. - Dado que su autora no está presente, la pregunta n° 16 decae.

Pregunta nº 17 formulada por Konstantinos Alyssandrakis (H-0648/02):

Asunto: Fomento del Estado policial y la delación en un texto de EUROPOL

Según una noticia publicada en el diario griego Rizospastis, en un documento de EUROPOL titulado "Mejores prácticas europeas para el trato de los informantes" se formulan orientaciones y directrices para "el reclutamiento y la gestión" de delatores. Dichas directrices abordan, entre otras cuestiones, métodos e importes de las retribuciones, incluso modalidades peculiares de inmunidad, puesto que no se detendrá a los delatores "cuando cometan delitos dentro de los límites establecidos" y asimismo les "está permitida la participación en actos delictivos" previa "aprobación de la autoridad designada de conformidad con las líneas directrices".

¿Puede indicar el Consejo si cuenta con su aprobación dicho texto de EUROPOL, que contradice de forma flagrante el respeto de los derechos humanos y la propia dignidad humana, y si piensa tomar medidas urgentes para atajar esta deriva hacia el Estado policial, el autoritarismo y la delación en detrimento de la vida privada de los ciudadanos y de la actividad política, sindical y social de los mismos y de las organizaciones a las que pertenecen?

3-272

Haarder, Rådet. -Hr. formand, jeg undskylder at jeg næsten er kommet ind i en stime her, for Rådet kommenterer altså heller ikke erklæringer i medierne, men jeg kan dog bekræfte, at der findes et Europol-dokument vedrørende det emne vi her taler om. Dette dokument beskriver bedste praksis for behandling af informanter med henblik på at hjælpe politimyndighederne i medlemsstaterne, dokumentet er ikke bindende, og det er udarbejdet på grundlag af Europol-konventionens artikel 3, stk. 2, litra i). Det er bl.a. baseret på Eksekutivkomitéens afgørelse af 29. april 1999 om generelle principper for aflønning af informanter og på Centralgruppens afgørelse af 22. marts 1999 om generelle principper for aflønning af informanter. De er altså integreret i Den Europæiske Unions lovgrundlag, jf. protokollen om integrering af Schengenreglerne i Unionens lovgrundlag, og begge er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 22. september 2000. Politiets anvendelse af informanter, herunder spørgsmål om aflønning og immunitet, afhænger naturligvis af den nationale retstilstand i det pågældende medlemsland.

78 23-10-2002

3-273

Αλυσανδράκης (GUE/NGL). – Kύριε προεδρεύοντα, θαυμάζω τη σαφήνεια της απάντησής σας, κάτι στο οποίο δεν μας έχετε συνηθίσει. Ταυτόχρονα ανατριχιάζω στη σκέψη ότι περιβαλλόμαστε από ένα δίκτυο χαφιέδων και αναρωτιέμαι μήπως η σαφήνεια της απάντησή σας αποσκοπούσε στο να μας το υπενθυμίσει και να μας προειδοποιήσει ότι η παραμικρή μας παρεκτροπή βρίσκεται κάτω από συνεχή παρακολούθηση. Έτσι όπως φαίνεται ότι θεσμοθετεί τους χαφιέδες η Europol, αναρωτιέμαι μήπως υπάρχει και κάποια μισθολογική κλίμακα που έχει καθοριστεί, μήπως γίνονται προκηρύξεις δημόσια για τέτοιες θέσεις, έτσι ώστε τουλάχιστον κάποιοι από τους άνεργους νέους μας να μπορέσουν να βρουν απασχόληση.

3-274

Haarder, Rådet. - Hr. formand, Europol er et samarbejdsorgan, som beskæftiger sig med nogle af de allerværste forbrydelser. Forbrydelser, der betyder, at demokratierne må beskytte sig, så jeg synes ikke, det er rimeligt at tale om "stikkerstat". Det udtryk vil jeg gerne tage afstand fra.

Europol er jo blevet oprettet og har fået udvidet sin kompetence bl.a. efter ønske fra Parlamentet og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Og det har at gøre med, at Europols opgave jo ikke er at genere borgerne men at beskytte borgerne.

3-275

El Presidente. - Al haberse agotado el tiempo asignado al turno de preguntas al Consejo, las preguntas 18 a 37 recibirán respuesta por escrito1.

(La sesión, interrumpida a las 19.35, se reanuda a las 21.00 horas)

3-277

PRESIDENCIA DEL SR. PUERTAVicepresidente

3-278

Luftfartspassagerer

Ausgleichs- und Betreuungsleistungen für Fluggäste

Επιβάτες αεροπορικών γραμμών (αποζημίωση, βοήθεια)

Compensation and assistance to air passengers

Pasajeros aéreos (indemnización y asistencia)

Passagers aériens (indemnisation, assistance)

Passeggeri del trasporto aereo (compensazione, assistenza)

Compensatie en bijstand aan luchtreizigers

Passageiros dos transportes aéreos (indemnização, assistência)

Lentomatkustajat (korvaus ja apu)

Flygpassagerare

1 Cf. Anexo "Turno de Preguntas".

3-279

El Presidente. - De conformidad con el orden del día, se procede al debate del informe (A5-0298/2002) del Sr. Lisi, en nombre de la Comisión de Política Regional, Transportes y Turismo, sobre la propuesta de Reglamento del Parlamento Europeo y del Consejo relativo al establecimiento de las normas comunes sobre compensación y asistencia a los pasajeros aéreos en caso de denegación de embarque y anulación o gran retraso de los vuelos (COM(2001) 784 - C5-0700/2001 - 2001/0305(COD)).

3-280

De Palacio, Comisión. - Señor Presidente, me complace tener la oportunidad de presentar al Parlamento esta importante propuesta, que forma parte de nuestra política de dar al transporte un rostro humano, es decir, de ocuparnos de los derechos de los ciudadanos, de los pasajeros, como anunciábamos en nuestro Libro Blanco.

Es difícil para el pasajero aceptar una denegación de embarque. El pasajero ha pagado el billete, ha reservado el pasaje, ha llegado a tiempo al aeropuerto para la facturación y se encuentra con que no hay asientos en el avión, porque la compañía aérea tiene un exceso de reservas o porque, sencillamente, ha sucedido algún otro percance. Esto es incomprensible para los ciudadanos y causa grandes trastornos y un sentimiento de frustración y, finalmente, de resentimiento. En la Comunidad, cerca de 250.000 personas al año se encuentran con que -después de haber pagado su billete y llevado a cabo todas las formalidades- se les deniega el embarque.

Aunque reconocía la flexibilidad que requieren las compañías aéreas para la gestión de la capacidad, en 1991 la Comunidad Europea adoptó -en vísperas de la aprobación de la legislación final sobre liberalización- un Reglamento sobre la denegación del embarque por exceso de reservas que garantiza a los pasajeros afectados una compensación económica y, además, una asistencia, pero que tiene enormes limitaciones. Por eso, la Comisión ha propuesto un nuevo reglamento, para reducir drásticamente el número de personas a las que se deniega el embarque y para mejorar la protección de los afectados.

Cuando tengan previsto denegar el embarque, las compañías aéreas estarán obligadas, en primer lugar, a pedir voluntarios para que renuncien a sus plazas a cambio de determinados beneficios; sólo si no hay suficientes voluntarios, podrá denegarse el embarque a los pasajeros en contra de su voluntad. Ahora bien, para que sea eficaz, el Reglamento tiene que dar un fuerte incentivo para encontrar voluntarios. Por tanto, hemos propuesto un fuerte aumento de la compensación, por encima de los niveles actuales, que han quedado absorbidos en parte por la inflación y que hoy en día no disuaden a las compañías de recurrir a la denegación de embarque.

Naturalmente, cuando las compañías aéreas encuentren voluntarios, no pagarán esta indemnización. En cuanto a las cantidades exactas, la postura de la Comisión es

23-10-2002 79

flexible, siempre y cuando sean suficientemente importantes como para inducir a las compañías a encontrar voluntarios.

Nuestra propuesta eliminará también las limitaciones del presente Reglamento. En primer lugar, ampliará la aplicación de los derechos de los pasajeros víctimas de denegación de embarque a todos aquellos pasajeros cuyos vuelos sean anulados. Al fin y al cabo, una anulación equivale a una denegación de embarque generalizada para todo un pasaje. No obstante, sólo quedarían cubiertas las anulaciones de las que sea responsable la compañía correspondiente porque, evidentemente, en ciertas circunstancias, sería injusto que la compañía cargara con toda la responsabilidad.

En segundo lugar, el Reglamento propuesto establecerá derechos fundamentales para los pasajeros que sufran retrasos, permitiéndoles organizar el viaje de otra manera, en vez de esperar indefinidamente en los aeropuertos. Sin embargo, en este caso, no tendrán derecho a indemnización. Por último, nuestra propuesta otorgará todos estos derechos tanto a los pasajeros que vuelan con vuelos regulares como a aquellos que lo hacen con vuelos no regulares. Por tanto, los pasajeros de viajes combinados se beneficiarán de la misma manera que los que sólo adquieren el billete de avión. No sería justo tratar a los pasajeros de manera diferente cuando tienen que hacer frente a dificultades semejantes.

Señor Presidente, Señorías, he aquí lo esencial de nuestra propuesta, que amplía en gran medida la protección de los pasajeros cuando surgen problemas en los vuelos y que persigue, sencillamente, mejorar la calidad del servicio y, por lo tanto, aumentar las garantías para los ciudadanos.

3-281

Lisi (PPE-DE), relatore. - Signor Presidente, signora Commissario, cari colleghi, nel delicato momento che attraversa il settore dell'aviazione civile, il cui futuro abbiamo dibattuto recentemente in quest'Aula con le norme sul cielo unico europeo, la Commissione europea ha proposto un nuovo regolamento sulla compensazione e sull'assistenza ai passeggeri in caso di negato imbarco.

La liberalizzazione del trasporto aereo ha recato numerosi vantaggi ai passeggeri; il gioco della concorrenza su molte tratte aeree ha fatto diminuire i prezzi e diversificare le tratte e le destinazioni, però i consumatori hanno validi motivi per lamentarsi: negati imbarchi e voli cancellati creano un disappunto notevole, e l'assistenza durante gli eccessivi ritardi lascia troppo spesso a desiderare.

Molti fra noi parlamentari, per la frequenza dei voli che effettuiamo, hanno vissuto tali disagi, ed è perciò molto semplice, in questo caso, mettersi nei panni dei cittadini e capire che una copertura effettiva dei loro diritti va garantita con una nuova normativa.

Di fronte alle carenze della normativa vigente, la Commissione europea propone di affrontare la questione

in modo diverso: da una parte con un appello ai volontari, ispirato all'efficace sistema statunitense, dall'altra con un sistema dissuasivo, che obblighi le compagnie a compensare maggiormente i passeggeri per il danno subìto. Inoltre, la protezione viene sostanzialmente estesa, come vedremo fra poco.

Non dobbiamo però ignorare il contesto globale nel quale questa proposta viene avanzata. In seno alla commissione per i trasporti abbiamo avuto l'occasione di sviluppare un dibattito molto costruttivo, che ha valutato tutti gli aspetti della questione.

Come la signora Commissario ha appena ricordato, l'overbooking, principale causa del negato imbarco, è un fenomeno marginale in confronto al flusso annuo di passeggeri aerei nello spazio comunitario. Per proteggere maggiormente una fascia minima di passeggeri, non si può rischiare di penalizzare l'intero spettro dei viaggiatori con un possibile aumento generalizzato dei prezzi. Dobbiamo essere molto cauti e definire con precisione, anche alla luce dell'impatto economico, le soluzioni migliori per raggiungere l'obiettivo senza generare conseguenze negative.

In questa prospettiva, signora Commissario, debbo purtroppo lamentare gli scarsi elementi statistici forniti dalla Commissione a sostegno della sua proposta. Per decidere abbiamo bisogno di dati concreti, di fatti, e questa carenza ha sicuramente creato non poche difficoltà nella redazione della mia relazione.

Sintetizzo qui ora i principali argomenti su cui abbiamo lavorato per produrre il documento finale. Il primo è quello delle definizioni: dal punto di vista metodologico credo che sia essenziale definire con più precisione tutti gli attori coinvolti e i termini utilizzati, per evitare qualsiasi confusione a danno sia dei passeggeri, sia delle compagnie. In questo senso sono stati approvati una serie di emendamenti che mirano a specificare nei dettagli quanto previsto dall'articolo 2.

Il secondo punto riguarda i tour operators: i passeggeri che hanno acquistato un viaggio "tutto compreso" vengono già tutelati dalla direttiva 90/314 in modo più che soddisfacente. La proposta della Commissione rischia dunque di creare confusione per quanto riguarda il testo di riferimento, a danno, principalmente, dei passeggeri; era quindi necessario - come abbiamo fatto - limitare la responsabilità dei tour operators, nell'ambito di questo regolamento, ai soli passeggeri, seats only.

Infine, il punto più controverso, quello della compensazione ai passeggeri in caso di negato imbarco: la proposta della Commissione ha provocato molte discussioni e numerose perplessità. Né i criteri stabiliti per definire le nuove compensazioni, né la valutazione dell'impatto hanno convinto i membri della commissione per i trasporti. L'importante per noi è preservare un equilibrio tra la tutela dei passeggeri e la vitalità di un settore economico importante come quello del trasporto aereo. Abbiamo quindi proposto una divisione in tre

80 23-10-2002

fasce di distanza nonché una riduzione dell'ammontare delle compensazioni. Dobbiamo infatti ricordarci che più che alle compensazioni, è all'esecuzione del sistema volontaristico che dobbiamo mirare.

Inoltre, credo sia del tutto inopportuno estendere le compensazioni ai ritardi eccessivi, e ciò per più motivi: prima di tutto perché l'identificazione della causa del ritardo non è facile da stabilire in tempo reale e, in secondo luogo, perché questo creerebbe un meccanismo a catena di ritardi. Questa equiparazione va quindi respinta, mentre è estremamente opportuna quella fra negato imbarco e cancellazione.

Dobbiamo piuttosto garantire che, per quanto riguarda i ritardi, sia assicurata un'assistenza sistematica di livello dignitoso, specialmente alle persone con problemi di handicap o ai minori, in termini quindi sia di informazione sia logistici, e in questo senso abbiamo approvato diversi emendamenti.

Vorrei solo dire in conclusione una parola veloce sugli emendamenti presentati: essi dimostrano che il dibattito sull'ammontare delle compensazioni è ancora aperto tra chi lo vorrebbe più alto e chi lo vorrebbe più basso. Di sicuro, al momento, c'è solo una certa insoddisfazione, da parte sia delle compagnie aeree sia dei consumatori, per la nostra proposta, il che, signora Commissario, mi autorizza a pensare che, forse, proprio perché scontenta tutti, il compromesso che abbiamo raggiunto è il più equilibrato e il più saggio.

3-282

Whitehead (PSE), draftsman of the opinion of the committee on the Environment, Public Health and Consumer Policy. - Mr President, I would like to begin by congratulating Mr Lisi on his report. While he was drafting it, he attended the discussions on my opinion in the Committee on the Environment, Public Health and Consumer Policy and incorporated many of the points raised. Our differences are really minor, but I will return to them. As Mr Lisi said, Members pontificate here on many subjects about which they have an imperfect knowledge, but we all regard ourselves as experts on the problems of passenger travel. They dominate our working lives. So there was a warm welcome for Commissioner De Palacio's proposals to move ahead from the 1991 regulations, not just on denied boarding but on delayed and cancelled flights as well.

There is no dispute that what we call the hierarchy of remedies must apply, starting with compensation levels proportionate to the distance travelled. I think most of the airlines have responded well to this debate, with the air service passenger commitment as a gesture of intent. I would say to those maverick airlines that ignore all that - and we know where they fly to, if not always where they live - that they would be wise to heed the public mood. No frills should not mean no concern.

In our opinion, we are offered an amendment to Article 7 which called for levels of compensation to be based on specific impact assessments, so that it could not be

argued that they were frivolously levied. I must say that the levels of compensation in Mr Lisi's report are well beyond what we wanted under Article 7. We wanted mandatory compensation of between EUR 300 and EUR 1 500, subject to distance and review. That has fallen to between EUR 200 and 600, but I accept that in itself is progress for the consumer. I am still concerned that this does not necessarily apply under Amendment 31, which refers back to Article 9 and not Article 8. Perhaps the Commissioner can assure me that those amendments will actually apply.

Otherwise, Mr Lisi and his committee have advanced the consumer cause and have allowed us to move forward to a system of airline ranking. If only this applied to all airlines, all flights and all problems. Every day further horrors come to light. On a British airline, a woman had to endure an 11-hour flight next to a 23-stone woman who sat on her, not next to her, throughout the flight. She was left with serious injuries and initially offered GBP 15 compensation. You might say that the airline began with one handicapped passenger and ended with two. Our journeys should be reducing handicaps, not increasing them. I welcome this report as a step in that direction.

3-283

Foster (PPE-DE). - Mr President, I would like to begin by thanking my colleague, Mr Lisi, for all his hard work on this report. I would like to support the comments he has made.

As a general observation, and taking issue with the Commission position, I would like to continue by saying that this report came as an unwelcome surprise, not least because, last year, a report on air passenger rights was taken through committee by Mr Collins, with Parliament overwhelmingly supporting a voluntary approach. In addition, there has been no industry consultation on this issue and no business impact assessment of value. There is no data on the projected costs to carriers; no assessment of the impact on competitiveness - between both EU and other carriers; and no information on the direct and consequential impact of this legislation.

The voluntary air passenger service commitment agreement was signed in February in Strasbourg. Virtually all the European airlines were party to it. It included references to a number of points contained in this proposal on delays, cancellations and diversions, special needs passengers, reducing the number of involuntary denied boardings and so on.

So why did Mr Collins and our committee go to the trouble of taking his report through Parliament when the Commission clearly had a legislative proposal in its back pocket? The voluntary agreement has not failed; it has not even had a chance to work. Here we are again with the Commission knocking another nail into the coffin.

The proposal is flawed in several key areas: it fails to recognise fundamental differences between scheduled and charter operations; it ignores, for example, the

23-10-2002 81

package travel directive covering the rights of charter passengers. In particular, it concerns proposals on cancellations and long delays, hence the inclusion of the tour operators, as supported by our committee.

The proposal also ignored the proportion of events due to failures within the monopoly providers such as ATC and airports, and the inability of airlines to obtain compensation from them.

Given that the ticket price has gone down in the last ten years, the increase in compensation levels proposed for denied boarding by the Commission is an incredible 400%. Left at those levels, this regulation would cost the scheduled carriers somewhere in the region of EUR 1.35 billion. The many regional and low-cost airlines would be more critically affected, as their margins are much smaller. In addition, none of these rules will apply to third country airlines. We in Europe will again suffer the consequences of an unlevel playing field - another example of the Commission taking a sledgehammer to crack a nut.

Finally, under the leadership of our rapporteur, we have achieved a more sensible and realistic conclusion. I live in hope that the Commission will listen to Parliament and act accordingly.

The public quite rightly expects and deserves good customer service but this proposal is a step too far.

3-284

Stockmann (PSE). - Herr Präsident, Frau Kommissarin, liebe Kolleginnen und Kollegen! Mein Dank gilt dem Berichterstatter. Der im Ausschuss gefundene Kompromiss ist aus unserer Sicht ein großer Schritt hin zu mehr Verbraucherschutz. Endlich gibt es Rechtssicherheit auch in weiteren Fragen und nicht nur freiwillige Selbstverpflichtungen der Fluggesellschaften. Außerdem wird die Regelung ja auch auf größere Verspätungen und Annullierungen von Flügen ausgeweitet. Ich war nicht selten Opfer von Annullierungen bei der ehemaligen Sabena. Andere Kollegen haben sicher vergleichbare Erfahrungen mit anderen Airlines. Nicht zuletzt verdoppeln wir die gegenwärtige Entschädigungshöhe, die dazu differenzierter als bisher in drei Stufen gestaffelt ist.

Am größten ist sicher unser Diskussionsbedarf bei der Höhe der Entschädigungen. Das Ziel der Verordnung kann nicht die Abschaffung der Praxis des overbooking sein, sondern ein angemessenerer und verbraucherorientierterer Umgang mit diesem Verfahren. Natürlich kann man das overbooking auch abschaffen, wie das die low cost carrier tun, wenn andererseits das Umbuchen von Flügen aufgehoben würde und ein Flug bei Nichtantritt automatisch verfiele. Aber das ist weder verbraucherfreundlich noch ökologisch vertretbar. Die Verbraucher brauchen Flexibilität bei der Reiseplanung und ökologisch machen halbleere Flugzeuge keinen Sinn.

Noch evidenter ist die ökonomische Argumentation. Eine Erhöhung der Flugpreise wäre bei einem Streichen des overbooking zwangsläufig und kann weder den Verbrauchern noch den Fluggesellschaften, und zwar im internationalen Wettbewerb, zugemutet werden.

Aus unserer Sicht können wir den im Ausschuss gefundenen Kompromiss bei der Höhe der Entschädigung auch deshalb mittragen, weil es für die Verbraucher wichtig ist, dass sie diese verbesserte und verbindliche Regelung möglichst schnell bekommen und nicht Jahre auf sie warten müssen, weil die Gesetzgebung, wie so oft, beim Rat liegenbleibt.

Aus Verbrauchersicht stimmt meine Fraktion gegen einen Teil des Änderungsantrags 29, weil wir eine Entschädigung für die Annullierung von Flügen erst ab 48 Stunden vor dem Abflug für unangemessen halten. Hier sind mindestens zwei Wochen erforderlich, die mit Rat und Kommission nachverhandelt werden sollten. Außerdem halten wir die Einbeziehung der Pauschalreisen im Kommissionsvorschlag für nicht erforderlich, weil sie durch die Pauschalreiserichtlinie abgedeckt sind.

Es ist ein starkes Votum für den Verbraucher, dass der Ausschuss für Regionalpolitik, Verkehr und Fremdenverkehr für die Einführung eines Rankings der Benutzerfreundlichkeit unter den Fluggesellschaften plädiert hat. Ein solches Ranking, wie es in den USA gang und gäbe ist, kann einen Qualitätswettbewerb zwischen den Fluggesellschaften um den verbraucherfreundlichsten Gesamtservice mitverstärken helfen. Ich hoffe, dieser Vorschlag hat auch im Plenum Bestand.

Vor dem Hintergrund der jetzigen Situation stellt der Bericht einen energischen Schritt in Richtung auf mehr Verbraucherfreundlichkeit dar. Manche Verbraucherträume fliegen zwar weiter, sind aber heillos überbucht.

(Beifall)

3-285

Vermeer (ELDR). - Ik ben het in grote lijnen eens met de rapporteur, zeker in het licht van het originele voorstel van de Commissie. Vooral op het gebied van overboekingen was het hoog tijd dat er een betere regelgeving werd ontwikkeld. Ik vind echter dat het Commissievoorstel serieus tekortschiet op het gebied van uitvallen en vertragingen van vluchten. Op dit punt worden maatschappijen aansprakelijk gesteld voor een probleem dat in overgrote mate bij de luchtverkeersleiding en de luchtvaartauthoriteiten ligt. Mijn bezwaren zijn op de volgende redenen gestoeld.

Het Commissievoorstel is niet gebaseerd op een goede economisch-effect-evaluatie, en er is geen rekening gehouden met de gevolgen van de maatregel voor de sector en in het bijzonder voor de ticketprijzen. Naast de toegenomen bescherming beperkt dit voorstel de vrije consumentenkeuze. In de definitie van overmacht of

82 23-10-2002

force majeure die zowel de Commissie als onze eigen Commissie regionaal beleid, vervoer en toerisme geeft,is niet genoeg zekerheid ingebouwd om een goed onderscheid te kunnen maken tussen vertragingen en het uitvallen van vluchten die buiten de schuld van de luchtvaartmaatschappijen vallen. Men kan argumenteren dat de luchtvaartmaatschappijen de schade dan maar zelf op de juiste partij moeten verhalen, maar dat is in de praktijk niet haalbaar. Zeker als het gaat om prijsvechters of regionale luchtvaartmaatschappijen zou het misschien de voorkeur genieten om de consumenten zelf de keuze te laten maken, premies te betalen boven op de prijs van een ticket. Misschien kunnen ze zich dan indekken tegen uitvallen van vluchten. Deze optie zou vrij gemakkelijk door de sector zelf kunnen worden ingevoerd. Ik heb dan nog een paar vragen aan de Commissie.

Kan de Commissie bevestigen dat zij van plan is om een grondige economische analyse te maken van de gevolgen en de werking van haar voorstel, van de toenemende kosten voor de luchtvaartmaatschappijen en van de nieuwe luchtvaarttarieven in de verschillende segmenten van de luchtvaartmarkt? Kan de Commissie bevestigen dat zij van plan is te onderzoeken wat de werkelijke redenen zijn van het uitvallen en de vertragingen van vluchten, ten einde beter inzicht te krijgen in de oorzaken die wel onder de verantwoordelijkheid van de luchtvaartmaatschappijen vallen en die welke er niet onder vallen? Heeft de Commissie ook andere beleidsmiddelen overwogen om te zorgen voor betere passagiersrechten dan die welke nu in haar voorstel zijn verwerkt? Een reisverzekering voor vertragingen en het uitvallen van vluchten zou wellicht een uitkomst kunnen bieden.

Voorzitter, meer debat, meer discussie, dat was hier in het Parlement aan de orde. Mijn amendementen zijn een noodzakelijke aanvulling om een fatsoenlijke balans te krijgen tussen ticketprijs en compensatie. Het eerste amendement gaat over instapweigering en vluchtannulering. Ik stel voor, aanvullend op het goede compromis, om voor een extra categorie van tickets beneden de 200 EUR een andere regeling te treffen. Dat geldt zowel voor de instapweigering als voor de annulering. Het andere amendment handelt over inkomende vluchten, zoals mevrouw Foster al naar voren gebracht heeft, ik bedien haar op haar wenken. Het is precies datgene wat in mijn amendement staat, dus ik verwacht uw steun morgen.

3-286

Maes (Verts/ALE). - Mijnheer de Voorzitter, het is natuurlijk na de liberalisering wel mooi dat de prijzen gedaald zijn, maar nooit zijn reizigers zo vaak het slachtoffer geworden van annuleringen, van instapweigeringen, van grote vertragingen, verlies van bagage, enz... Ook dat men als sardines geperst zit in een vliegtuig is tamelijk recent. Ik meen dan ook dat u gelijk hebt dat er dringend maatregelen moesten worden getroffen. Volgens mij zouden al die misbruiken moeten worden uitgebannen. Nu begrijp ik wel dat men dat niet zo drastisch wil doen. Maar in elk geval moeten de

compensaties die de maatschappijen moeten betalen hoog genoeg zijn opdat zij ontradend zouden kunnen werken. Zeker wanneer er een systeem van vrijwilligers bestaat, dat eigenlijk niet dermate aantrekkelijk mag zijn, dat het ook nog het systeem van de overboekingen zou stimuleren. Ik hoop dan ook dat u nog eens extra zult willen kijken naar onze amendementen die erop gericht zijn de concrete compensatiebedragen te verhogen en een classificatie in te voeren. Ik denk daarbij ook aan het aantal keren dat wij met onze vliegervaring zelf onze bagage bij aankomst niet ter beschikking hadden. Welke maatschappij is nu eigenlijk nog klantvriendelijk? Indien dat niet in een apart amendement kan, zou ik willen vragen of de heer Lisi in zijn verslag niet zou kunnen voorzien in opname van deze classificatie, zij het dan om de 5 jaar. Ik hoop dat dergelijke compensaties uiteindelijk ook voor treinreizigers zullen worden ingevoerd en voor alle mensen die eigenlijk het slachtoffer worden van teveel rekenen en te weinig service.

3-287

Jarzembowski (PPE-DE). - Herr Präsident, liebe Frau Vizepräsidentin, liebe Kolleginnen und Kollegen! Zunächst erlauben Sie mir zu bestätigen, dass die Mehrheit der EVP-ED-Fraktion natürlich den Vorschlag der Kommissarin unterstützt, allerdings mit den wesentlichen Verbesserungsvorschlägen des Kollegen Lisi.

Der Vorschlag geht durchaus zweistufig vor. Er appelliert zunächst an die Fluggesellschaften, das Prinzip der Freiwilligkeit zu nutzen, dass die Fluggesellschaft also durch ein Angebot an den Einzelnen denjenigen heraussucht, der nicht dringend mit dem nächsten Flugzeug fliegen muss, sondern auch das übernächste nehmen kann. Es ist richtig, in Amerika wurden mit dem Prinzip der Freiwilligkeit gute Erfahrungen gemacht. Wenn es aber nicht genügend Freiwillige gibt, und alle nach Hause oder zum Geschäftstermin wollen und jemand nicht befördert wird, dann muss es einen gesetzlichen Anspruch für diesen Passagier geben. Denn er hat einen Flug gebucht, er hat ein O.K. auf seinem Ticket, und dann muss er einen Anspruch haben, befördert zu werden. Wenn die Fluggesellschaft aus wirtschaftlichem Interesse heraus überbucht, weil sie weiß, dass es viele no shows gibt, dann muss sie, wenn sie die Buchungsgarantie nicht einhalten kann, dafür zahlen. So einfach ist das. Denn der Passagier hat die Gewissheit, dass er mitkommt, wenn er ein O.K. auf seinem Flugticket hat, und wenn das nicht der Fall ist, muss die Fluggesellschaft zahlen.

Frau Kommissarin, Sie waren natürlich ein bisschen hart hinsichtlich der Höhe der Zahlungen. Meine Kollegin Foster, mit der ich nicht immer übereinstimme, hat etwas durchaus Richtiges bemerkt. Die Flugpreise sind in den letzten Jahren gesunken, und deshalb ist die Argumentation, wir müssten die Entschädigung sehr hoch ansetzen, um die Kostensteigerungen der letzten Jahre zu berücksichtigen, natürlich nicht ganz richtig, denn es hat Senkungen bei den Flugpreisen gegeben. Die meisten von uns jedenfalls kennen das ausgeklügelte

23-10-2002 83

System von Sondertarifen, mit dem man gut und sicher zu günstigeren Tarifen als den vorgeschriebenen fliegen kann. Insofern haben Sie bitte Verständnis dafür, dass wir die Entschädigung abgesenkt haben auf eine Höhe, die wir als wirtschaftlich fair erachten.

Wir sind der Auffassung, wenn man zu hohe Entschädigungen für die Passagiere auszahlt, die nicht mitgenommen werden, werden die Fluggesellschaften diese Kosten auf alle Passagiere umlegen, und dann wird es ein allgemein höheres Preisniveau geben, was mehr Leute trifft als die Nichtbeförderung.

Meinen Kollegen von der Liberalen Fraktion - wir sind meistens auf einer Linie, aber heute einmal nicht - sage ich: Wir müssen die Entschädigung pauschal festsetzen, und zwar aus zwei Gründen. Erstens, der Schaden, wenn jemand nicht befördert wird, ist immer derselbe, ob er nun 150, 500 oder mehr Euro für sein Ticket bezahlt hat. Er hat die Garantie bekommen, dass er mitfliegen darf, und er wird stehen gelassen. Da spielt es gar keine Rolle, welchen Preis das Ticket hatte. Ihm ist ein Vertrauensschaden zugefügt worden, und mehr als das. Deshalb glaube ich, müssen auch low cost carrier - die ja gar keine Probleme mit overbooking haben, da sie ja gar nicht mehr Passagiere mitnehmen, als gebucht haben - dem Passagier den Schaden ersetzen, wenn sie aus wirtschaftlichen Gründen einen Flug streichen, und sie tun dies offensichtlich öfter.

Wir müssen einheitliche Tarife haben, um den armen Mitarbeitern am Flughafen ihre Arbeit zu erleichtern. Denn wir wollen, dass die Entschädigung am Gate ausgezahlt wird, wenn ein Fluggast nicht befördert wird oder wenn ein Flug gestrichen wird. Sie können wirklich nicht von der armen Bordstewardess verlangen, dass sie Tausende von Preisen ausrechnet, und die Leute warten, bis sie die einzelnen Entschädigungen ausgerechnet hat. Ich glaube also, dass unser Vorschlag ganz vernünftig ist.

Erlauben Sie mir im Sinne meiner Kollegin, Frau Ria Oomen-Ruijten, die heute Abend leider nicht sprechen kann, und die mich gebeten hat, ihre Argumente vorzutragen, noch einmal auf eine getrennte Abstimmung hinzuweisen, die wir zu Artikel 3 Absatz 2 vorschlagen. Da heißt es, dass die Verordnung nicht für die Fluggäste gilt, die zu einem reduzierten Flugpreis reisen, der der Öffentlichkeit nicht mittel- oder unmittelbar verfügbar ist. Wir haben die Befürchtung, dass diese Formulierung eine sehr graue Formulierung ist. Wir sollten völlig klar sagen, auch ein Passagier, der zu einem reduzierten Preis fliegt, hat Anspruch auf eine volle Kompensation. Ich glaube, es ist ganz wichtig, dass man das so sieht.

Frau Kommissarin, eine Frage, die ich noch an Sie richten möchte. Der Kollege Lisi hat ja zu Artikel 13 einen sehr guten Vorschlag gemacht, nämlich, dass die Mitgliedstaaten sicherstellen müssen, dass eine Fluggesellschaft, wenn sie zahlen muss und sachlich nicht für die Verspätung oder die Annullierung

verantwortlich ist, Rückgriff auf die Verantwortlichen nehmen kann, seien es Flugsicherungssysteme oder sonstige, auch staatliche Systeme. Können Sie uns zusichern, dass sie im Sinne eines fairen burden sharing - wenn wir den Fluggesellschaften schon die primäre Auszahlungsflächenverantwortung geben - auch Rückgriff auf staatliche Organisationen nehmen kann, die die Ursache für die Verspätung oder die Annullierung herbeigeführt haben? Sie würden uns sehr helfen, wenn Sie diesen Teil unserer Änderungsanträge unterstützen würden.

3-288

Vairinhos (PSE). - Senhor Presidente, Senhora Comissária, caros colegas, o transporte aéreo liberalizado trouxe inúmeras vantagens aos passageiros. Contudo, as baixas de preços e o aumento da procura não evitam as queixas dos consumidores, como todos nós sabemos. Como já os nossos colegas disseram, há voos cancelados ou atrasados, há recusas de embarque, problemas com bagagens e por aí fora. Isto é inaceitável! A liberalização dos transportes aéreos exige, para a defesa do consumidor, uma melhor gestão e racionalização do mercado. A adequação da legislação em vigor torna-se imprescindível perante as novas realidades.

E tem total cabimento envolver os operadores do sector obrigando-os a dotar-se de normas de protecção aos cidadãos, viabilizando, caso as garantias de protecção anunciadas sejam insuficientes, a intervenção das autoridades. E eu acho muito importante a intervenção das autoridades. O envolvimento dos passageiros pelos operadores através do apelo a voluntários, implicando-os directamente numa negociação e aceitação de condições de troca, é uma boa abordagem que vem flexibilizar a gestão das reservas e contribuir para a protecção do passageiro, melhorando a eficácia da operação. Reforço aqui a questão da autoridade: da proposta de regulamento deduz-se a importância do artigo 14º, que é referente à obrigação de informar os passageiros dos seus direitos por parte da autoridade neste campo. No fundo é uma reintegração de uma alteração aprovada pelo Parlamento na resposta da proposta da Comissão de 1998. O passageiro deve ser informado de forma clara e transparente sobre o modo de contactar a entidade nacional competente - o que muitas vezes não sabe, a maior parte das vezes - encarregada de apreciar as queixas relativas ao regulamento. E a importância do artigo 17º referente à execução, que obriga o Estado-Membro a designar o organismo responsável para execução do regulamento, divulgando-o e obrigando à sua observância e ao cumprimento das medidas que garantam o respeito dos direitos dos passageiros.

3-289

Ripoll y Martínez de Bedoya (PPE-DE). - Señor Presidente, señora Vicepresidenta de la Comisión, en primer lugar, quiero dar la enhorabuena al ponente Sr. Lisi, porque he visto y vivido la intensidad con la que ha realizado su informe.

84 23-10-2002

Es un informe difícil, puesto que, como se ve, se han planteado una serie de controversias con la propuesta de la Comisaria, con la cual normalmente esta comisión ha tenido una unidad de criterio. Y en este caso vemos que hay ciertas discrepancias entre la propuesta de la Comisión y lo que en estos momentos plantea la Comisión de Política Regional, Transportes y Turismo.

También quiero dar la enhorabuena a la Comisaria, porque, independientemente de las discrepancias puestas de manifiesto en el debate de hoy, en el debate de la Comisión, ha resaltado el valor de afrontar una serie de cuestiones que los ciudadanos, los usuarios europeos, requieren en estos momentos de las compañías. Y aunque nosotros en estos momentos no acompañemos, y no lleguemos a las propuestas que la Comisión plantea, nos ha obligado a debatir sobre el tema y a acercar posturas. También quiero decir que un sector no puede ni debe pretender vivir de la subvención ni del abuso a sus usuarios; de ser así, carece de futuro. Estamos -y el sector lo sabe- ante la necesidad de reestructuración del sector.

Hemos de decirle al sector: "tienen ustedes una última oportunidad, no acompañamos las propuestas de la Comisión, mejoramos, fortalecemos propuestas anteriores, endurecemos propuestas anteriores, pero ustedes deben afrontar los tiempos actuales; deben reconvertirse, modernizarse y ser capaces de dar respuestas". De lo contrario, los ciudadanos, que son nuestros votantes, nos van a exigir que seamos capaces de defender sus derechos. A la vez, también hemos de intentar -y ése es el mensaje de la comisión parlamentaria- tender la mano al sector en el difícil camino de la reconversión y la modernización. Se trata de un sector económico difícil, complicado, y nosotros le estamos tendiendo la mano.

Entiendo las dificultades y doy la enhorabuena tanto al ponente como a la Vicepresidenta por tener el valor de afrontar un tema como éste.

3-290

Savary (PSE). – Monsieur le Président, permettez-moi d'abord de féliciter Mme Loyola de Palacio pour nous avoir proposé un tel texte. Je crois qu'il était nécessaire et opportun au regard de deux phénomènes: d'une part, la démocratisation du trafic aérien qu'il nous faut anticiper sous toutes ses formes et dans toutes ses conséquences et, d'autre part, la multiplication des refus d'embarquement, parfois et assez fréquemment – de plus en plus fréquemment d'ailleurs – pour des motifs qui ne s'avouent pas et qui sont souvent commerciaux. Il était donc absolument essentiel de continuer à progresser dans l'affirmation et la protection des droits des usagers, en évitant toutefois l'écueil du tout blanc ou du tout noir, en particulier de trop stigmatiser les compagnies aériennes.

À cet égard, je voudrais féliciter notre rapporteur et l'ensemble de la commission de la politique régionale, des transports et du tourisme. Je crois qu'à l'issue de cette lecture en commission des transports, on aboutit

finalement à des équilibres qui sont assez sains. D'abord équilibre entre les droits des passagers et la souplesse du service. La surréservation en particulier est une mauvaise chose quand c'est une pratique commerciale systématique. Mais c'est aussi un argument de souplesse entre ceux qui se décommandent au dernier moment, car les clients sont parfois également responsables de la surréservation, et ceux qui peuvent prendre leur place. Équilibre aussi entre la responsabilité des compagnies en matière d'indemnisation et les impératifs économiques fondamentaux du transport aérien, de façon à ce que le versement d'indemnités ne se répercute pas indûment sur les charges des compagnies à une époque de conjoncture difficile, ou n'entraîne pas une augmentation des prix pour les usagers. Équilibre enfin entre le coût du refus d'embarquement et le principe de précaution en matière de sécurité. Il fallait absolument éviter que les sanctions ou les compensations soient si élevées qu'elles incitent les compagnies à prendre quelque peu à la légère des incidents techniques majeurs, en d'autres termes, qu'elles fassent payer le prix du refus d'embarquement à la sécurité.

Je crois que, grâce à ces différents équilibres, la commission des transports s'est retrouvée derrière M. Lisi et qu'elle nous livre aujourd'hui un bon texte. Je forme le vœu que la Commission exécutive prenne en compte les remarques et les orientations du Parlement européen. Je formulerai également un simple regret: nous n'avons peut-être pas été suffisamment fermes concernant les listes d'attente qui restent souvent très opaques et pour lesquelles on aurait dû imposer aux compagnies qu'elles embarquent les passagers suivant l'ordre de leur enregistrement.

3-291

Rack (PPE-DE). - Herr Präsident, Frau Kommisarin, liebe Kolleginnen und Kollegen! Wir alle hier im Saal verbringen weitaus mehr Zeit, als uns lieb ist, in Flugzeugen und auf Flugplätzen. Wir sind allzu oft betroffen, weil wir selbst Betroffene von Verspätungen etwa oder von Annullierungen, Überbuchungen und dergleichen mehr sind. Manchmal sind wir auch nur betroffen, wenn und weil wir miterleben, was mit anderen Fluggästen passiert, und das ist nicht immer schön. Häufig ist es sogar sehr unschön. In dieser Situation muss der europäische Gesetzgeber im Interesse der Konsumenten, aber auch im Interesse des Flugverkehrs insgesamt tätig werden.

Über die Regelungen, die wir hier in erster Lesung prüfen und morgen beschließen werden, über die Art und Weise, mit dem Problem der Nichtbeförderung umzugehen, und über vernünftige Regelungen im Fall von Verspätungen ist bereits viel gesagt worden. Die Industrie hat mit all diesen Regelungen naturgemäß wenig Freude, vor allem nicht in der jetzigen schwierigen wirtschaftlichen Situation. Aber es geht eben nicht nur um die Fluglinien, es geht auch und vor allem um die Passagiere. Sie sind jedenfalls in der Situation, in der sie sich immer wieder und immer häufiger finden, die Schwächeren, und sie müssen wir mit europäischen Recht beschützen und unterstützen.

23-10-2002 85

An noch jemanden sollten wir in diesem Zusammenhang denken, nämlich an die Flughafenbetreiber. Sie hatten und haben wegen der verstärkten Sorgen um Terrorismus und Sicherheit in letzter Zeit viele Probleme. Sie haben einige davon gelöst, zum Teil haben sie ihre Tätigkeiten aber extrem teuer abgelten lassen.

Ein anderes Problem ist nach wie vor ungelöst: das Umgehen mit Passagieren. Fliegen ist heutzutage ein Massengeschäft, das ist keine Frage. Das darf aber nicht dazu führen, dass Passagiere wie Herdentiere behandelt werden. Vielleicht kann man auch diese Aspekte des Fliegens in absehbarer Zeit angehen und vernünftig regeln. Die Passagiere werden es uns danken.

3-292

De Palacio, Comisión. - Quiero agradecer la intervención de todos los parlamentarios, con sus reflexiones y discrepancias en algunos puntos, pero, en cualquier caso, apoyando la idea de mejorar la calidad del servicio en el transporte aéreo. Como ya han señalado varios de ustedes, todos somos usuarios, y de primer nivel, de este tipo de transporte y, por lo tanto, víctimas de la falta de calidad en el servicio.

Quiero agradecer muy especialmente al Sr. Lisi el esfuerzo realizado por encontrar un punto común entre todas las posiciones.

Determinadas enmiendas están pensadas para excluir a los pasajeros de viajes combinados del ámbito de aplicación del Reglamento. En nuestra opinión, también es necesario proteger a este tipo de pasajeros. Es cierto que en el Reglamento específico se contempla esta protección, pero no de manera automática, sino después de un recurso o de una serie de procedimientos complejísimos, incluido, en algunos casos, el recurso ante los tribunales.

De lo que se trata es de dar también una solución simple, inmediata, automática, a los usuarios de los viajes combinados; por lo tanto, no podemos aceptar las enmiendas 2, 3, 13 y 15.

Respecto a las cuantías de la compensación, he dicho al principio que estamos dispuestos a flexibilizar nuestra posición incial y, en ese sentido, la Comisión no puede aceptar enmiendas como la 23 y parte de la 24 y 31, que elimina la indemnización en los casos de pequeños retrasos. Por la misma razón, no aceptamos la 44 ni la 45. Sin embargo, sí podemos aceptar la enmienda 40 -de la que hablaba la Sra. Maes hace un momento-, porque con ella flexibilizamos nuestra posición, ofrecemos unas cantidades que pueden ser más equilibradas.

Asimismo, debe quedar muy claro quién es responsable de indemnizar a los pasajeros y de prestarles asistencia en los aeropuertos. Nosotros hemos elegido una solución simple: la responsabilidad es de la empresa que ha suscrito un contrato con el pasajero, tanto si se trata de una compañía aérea como de un operador turístico.

La Comisión de Transportes ha recomendado la responsabilidad conjunta entre la empresa y el transportista, pero eso podría crear incertidumbre a los pasajeros. Por consiguiente, no podemos aceptar las enmiendas 16, 17, 18, 19 ni parte de la 28, de la 29, la 30 y parte de la 31.

Las enmiendas 4 y 21 podrían restringir la flexibilidad que las compañías aéreas necesitan para negociar con los posibles voluntarios y las enmiendas 7 y parte de la 14, 17, 20 y parte de la 22, podrían dificultar la aplicación práctica de las normas.

Una parte importante de las enmiendas 25 y 33 limitaría innecesariamente los derechos de los pasajeros, por ello las rechazamos.

En cuanto a la enmienda 43, que excluiría los vuelos de los países terceros, no podemos aceptarla porque supondría una desventaja para los operadores de la Comunidad.

Por último, las enmiendas 5, 35 y 37 proponen medidas fuera del ámbito de aplicación del Reglamento que estamos discutiendo. Aunque nos identificamos con los objetivos que persiguen y estamos preparando propuestas al respecto, lamentamos no poder aceptarlas, y quiero señalar que, como decía hace un momento el Sr. Vairinhos, la información a los usuarios es absolutamente esencial para que estos derechos sean efectivos; y de ahí las campañas que hemos realizado hasta la fecha con apoyo de los aeropuertos y de los operadores de las compañías de viajes, pero también -tengo que decirlo muy claramente- con el apoyo de las compañías aéreas, que han colaborado de manera muy importante en el objetivo de mejorar la calidad del servicio.

Quiero expresar de nuevo mi agradecimiento al Sr. Lisi, y a sus señorías, y espero que podamos obtener un buen resultado en beneficio de los consumidores.

3-293

El Presidente. - Muchas gracias, Sra. Vicepresidenta. Ha sido muy felicitada hoy; supongo que mantienen la felicitación los Sres. diptuados a pesar de que no ha aceptado todas las enmiendas propuestas, y esperemos que en el Pleno haya concordia y éxito.

El debate queda cerrado.

La votación tendrá lugar mañana a las 11.30 horas.

Tengo que decirles que hay numerosos informes para el día de hoy y que conviene terminar hoy los debates. Por lo tanto les ruego se ajusten lo más posible al tiempo programado.

3-294

Landbrugspolitik med henblik på selvforsyning i udviklingslande

Agrarpolitik in den Entwicklungsländern

86 23-10-2002

Αγροτική πολιτική για την αυτονομία των αναπτυσσόμενων χωρών

Agricultural development for self-reliance

Política agrícola para la autonomía de los países en desarrollo

Politique agricole en vue de l'autosuffisance des pays en développement

Politica agricola per l'autonomia dei paesi in via di sviluppo

Duurzaam landbouwbeleid met het oog op zelfvoorziening in ontwikkelingslanden

Política agrícola em prol da autonomia dos países em desenvolvimento

Kehitysmaiden riippumattomuutta edistävä maatalouspolitiikka

Jordbrukspolitik för utvecklingsländernas oberoende

3-295

El Presidente. - De conformidad con el orden del día se procede al debate del informe (A5-0316/2002) del Sr. Khanbhai, en nombre de la Comisión de Desarrollo y Cooperación, sobre política agrícola sostenible, reforma agraria y desarrollo rural para la autonomía de los países en desarrollo (2001/2274(INI)).

3-296

Corrie (PPE-DE), deputising for the rapporteur. - Mr President, Mr Khanbhai sends his sincere apologies for not being here to present his report. Unforeseen circumstances have forced him to return to the UK this evening. I would like to stress that this is his report, and I thank him for his work and his willingness to cooperate with other parties. It is perhaps appropriate that Mr Khanbhai drew up this report, because he was born in Tanzania, where his family have lived for 170 years. He and I have travelled extensively in rural Africa and we share many views on the eradication of poverty in developing countries. It is therefore a pleasure to stand in for him today.

It is unacceptable that even today, more than one billion people are living on less than a dollar a day in rural areas of developing countries. They have no access to water, sanitation, electricity, health services or education. The poor are hungry, have no jobs, and fear disease. More than 40 years of international aid have not eliminated poverty. Many of these poor countries have huge debts, and their people are worse off than they were 25 years ago when Lomé assistance started. The EU is the largest donor in the world. Why have we not identified the country-specific problems, so that we can focus our aid on attacking the causes of poverty?

I have been travelling in the ACP countries for over 20 years. The major cause of poverty is the lack of investment in rural areas. We need to invest in helping the rural population to have a stake in their local economies. These people need infrastructure, technical skills for farming and animal husbandry, and vocational

training to establish small businesses in the agro-processing, engineering, IT and service sectors. They need the kind of support provided by micro-finance schemes such as the Gramine Bank in Bangladesh, and I strongly support Mr Khanbhai in this matter. A 'bottom-up' approach is the only way to regenerate rural areas.

Asian countries like China, India and Bangladesh were food-deficient and net importers 20 years ago. Subsidies to farmers, selecting appropriate seed, irrigation, micro-finance for small farmers, establishing food cooperatives and other rural investments transformed the agricultures of these countries. Today, they grow enough food for their huge populations and have surplus for exports. There must be a lesson here.

The EU and the US offer substantial subsidies to their farmers. Without such subsidies, there would be no economic prosperity in countries like Spain, Portugal, Ireland, Italy and France, which have all benefited from European subsidies. Without investment in Europe's rural infrastructure, the EU would not function as it does today. Sadly, international aid for rural areas in sub-Saharan countries has dropped from EUR 14 billion in 1988 to EUR 8 billion in 1998. This has resulted in a sharp decline in food production. It has been aggravated by natural disasters, both drought and floods. A decade of famine and malnutrition has precipitated disease, fear, social tension and civil war in many poor countries.

The EU needs to encourage land reform, the efficient and fair utilisation of water resources and the transfer of technology for the rural populations of poor countries. We need to teach them to grow their own food, create their own employment and sustain their own economies. The poor do not wish to beg for life; they value their self-respect and dignity in the same way as we do. They do not want our fish. They need to learn how to fish and feed themselves. I agree with Mr Khanbhai that this is the spirit within which the EU should reassess its policy on aid.

Agriculture, agrarian reform and rural economic development should be top priority areas for EU assistance. This will help production, employment and the sustainable management of natural resources in developing countries, enabling the poor to be self-reliant and break their dependence on our aid. I hope that the House will accept this report. Mr Khanbhai has agreed to over 75 per cent of the amendments that have been tabled.

3-297

Wallström, Commission. - Mr President, the Commission would first like to thank Mr Khanbhai - and Mr Corrie as his stand-in - for their work in bringing an issue as important as sustainable rural development to this debate.

Poverty and food insecurity in developing countries will not be eradicated without substantial investment in rural areas. The Commission fully shares the main thrust of

23-10-2002 87

the report on the importance of rural and agricultural development for poor people in developing countries.

Beyond rural development, the report also addresses issues related to EU trade and agricultural policy. It underlines the importance of improving trade opportunities for the rural poor, which we fully share. In this respect, the World Summit on Sustainable Development reconfirmed the commitments made in the WTO Ministerial Declaration in Doha - the so-called Doha Development Agenda. These include taking into account the specificity of developing countries in the trade negotiations and putting in place flanking measures such as capacity building and trade-related technical assistance. The Commission has recently sent to the Council and Parliament a communication that will provide the policy framework for this type of assistance.

The Commission wants to highlight the positive trade agenda promoted by the European Union and adopted in Johannesburg to complement the WTO process. It is also worth recalling that the Union is committed to providing to least-developed countries, through the 'Everything but Arms' initiative, full duty-free and quota-free access to the European market. We hope to see similar initiatives adopted by other developed countries.

As regards agriculture, the Commission supports the emphasis on the multifunctionality of agriculture, a concept of particular relevance for developing countries. However, I would like to draw your attention to the reference made in the report to the dumping of European agricultural production. The Community provides an export refund, which reduces the difference between the higher Community price and the world price. Technically that cannot be called dumping. Ceilings on export subsidies, in quantity and value, are regulated by the WTO, and these ceilings have been reduced between 1995 and 2000. The Community has constantly reduced its use of export refunds, beyond WTO obligations. These positive efforts should be recognised.

But rural development is the main focus of the report. For many donors, including the European Commission, rural poverty is a multidimensional issue. To address it, it is necessary to combine interventions at different levels. At national level, we need to improve incomes, reduce inequality in access to productive assets and services, combat the degradation of natural resources and reduce vulnerability to risk. At an international level, we need to improve the coherence between developed countries' domestic policies - in particular trade and agriculture - and their development objectives.

In developing countries, addressing such a complex set of issues requires coherent and balanced national strategies tailored to local needs, resources and institutional settings. Although there is no 'one size fits all' solution, the Commission, in its recent communication, 'Fighting Rural Poverty', has identified some key principles to be applied in all rural development interventions. They include the importance

of promoting gender equality, maximising the impact on poverty, supporting national strategies and the participation of stakeholders, as well as mainstreaming environmental protection.

Support for pro-poor land reforms, capacity-building, improved access to financial services, agricultural research, infrastructure and services are all areas whose importance is underlined in the Commission strategy and in which the Community's development programme is heavily involved.

Similarly, the Commission also broadly shares other, more specific recommendations, such as the importance of supporting the development of arts and crafts, rural training centres and domestication of wildlife. However, the level of priority of such interventions depends on local circumstances and on their relevance for poverty reduction. Support for such activities will therefore have to be addressed on a case-by-case basis and in line with the priorities defined in national strategies.

Rural development is also primarily about decentralisation and local governance. Resources will only reach the rural poor if they can be managed effectively and planned in a participatory way, with the active involvement of local communities. The most disadvantaged sections of societies - particularly women - must be effectively represented and participate in these processes. Reinforcing and democratising local institutions is a key challenge for governments and donors alike. The report rightly emphasises the importance of good governance for the sustainability of all development efforts.

Once again I thank the rapporteur, Mr Khanbhai, and Mr Corrie.

3-298

Schierhuber (PPE-DE). - Herr Präsident, Frau Kommissarin, meine sehr geehrten Damen und Herren! Zunächst möchte ich Herrn Khanbhai sehr herzlich für die Erstellung seines Berichts danken und auch dafür, dass wir so gut mit allen Kollegen zusammengearbeitet haben. Landwirtschaft und ländliche Entwicklung sind sowohl in der EU als auch für die Entwicklungsländer von zentraler Bedeutung. Deshalb unterstütze und begrüße ich, dass die Ernährungssicherheit und die Schaffung einer Strategie für eine nachhaltige ländliche Entwicklung eine der ausdrücklichen sechs Prioritäten der EU-Strategie für die Entwicklungszusammenarbeit darstellen.

Das Modell der multifunktionellen Landwirtschaft und seine Philosophie halte ich auch für die Entwicklungsländer für den einzig richtigen Weg. Wir sollten den Ansatz einer nachhaltigen Bewirtschaftung mit nicht handelsbezogenen Überlegungen unterstützen und weiterführen.

Zur Erinnerung. Die EU ist weltweit und mit Abstand der größte Importeur von Agrarprodukten aus armen Ländern. Die Kommissarin hat schon darauf

88 23-10-2002

hingewiesen, dass die EU die Zugangsmöglichkeiten der ärmsten Länder in den letzten Jahren sehr erweitert hat. Ich hoffe, dass auch andere Industriestaaten diesem Beispiel der EU folgen werden. Die agrarpolitischen Maßnahmen in den Entwicklungsländern dürfen nicht ausschließlich auf den Export ausgerichtet sein, sondern müssen vor allem die Ernährungssicherheit der eigenen Bevölkerung gewährleisten.

Oberstes Ziel der Entwicklungspolitik muss weiterhin die Bekämpfung der Armut sein. Dabei ist die Verbesserung der Infrastruktur für die Energieversorgung, den Verkehr, die Wasserwirtschaft sowie für Gesundheit und Bildung eine wichtige Voraussetzung. Vor allem aber sind verbesserte Regierungs- und Verwaltungssysteme sowie Demokratie und Rechtsstaat nötig, wie schon angesprochen wurde, damit eine solide Politik gemacht werden kann. Eine angemessene Landreform und der Zugang zu Wasser und Produktionsressourcen muss es der Landbevölkerung ermöglichen, ihren Lebensstandard zu erhöhen, und zur Förderung der wirtschaftlichen Entwicklung beitragen.

Um den Aufbau geeigneter Kapazitäten in den Entwicklungsländern zu unterstützen, sollte die Europäische Gemeinschaft vermehrt technische Hilfe für die Bauern leisten und hier auch technisches Know-how vermitteln, beispielsweise für erneuerbare Energien und vieles andere mehr. Ein anderer wesentlicher Aspekt ist meines Erachtens die Politik im ländlichen Raum, damit die Abwanderung in die Slums gestoppt wird, und wichtig ist auch, dass die Aufwertung der Frauen und ihrer Arbeit gewährleistet wird.

3-299

Kinnock, Glenys (PSE). - Mr President, agriculture, support for rural development and the protection of rural communities are at the heart of Mr Khanbhai's report and he addresses many of the fundamental inequities which feature so prominently in the lives of the rural poor. Clearly, as other speakers have said, the European Union and its Member States have a very important role to play. I think we need to show much more understanding of the real reasons for the so-called urban drift from rural areas and of the effect of the systems and structures which conspire to destroy the livelihoods of millions who live by the land.

The European Union is, of course, part of the solution. As the biggest trading block, we have an important role to play. I have to say that it is sheer hypocrisy to continue to protect our own agricultural competitive position with higher resources, while at the same time forcing developing countries to liberalise. Rapid opening of their markets threatens food security and sustainable livelihoods in developing countries. The parallel negotiations which will be going on at the WTO and between the ACP and the European Union must be used as an opportunity to show that the European Union clearly understands that trade and market access and tariff levels are directly and inextricably linked to our

understanding of how we meet those critical millennium development goals.

The paradox is that, in a time of global plenty, farmers in developing countries are abandoning the land and agriculture. They simply cannot compete with heavily subsidised food flooding into their markets and dumped on their markets. The report describes the effect of the dumping of milk on Jamaica and the dumping of beef on West Africa. In Uganda, for instance, the coffee growers are suffering enormously. One hundred and fifty Ugandan shillings are what a grower gets for a kilo of the coffee he grows. If you go down to the Sheraton in Kampala, you pay one thousand Ugandan shillings for one single cup of coffee.

With growers receiving such a poor reward for their efforts, it is not surprising that Oxfam describes this as a situation that affects health and education and the whole rural community.

So small farmers from Haiti to Mexico and Mozambique to Tanzania are simply selling up and selling out. They are unable to compete with the rich agricultural barons. That is the reality we are facing, one which Mr Khanbhai deals with very well indeed. He also gives us a very timely reminder in his report that 75% of the 1.2 billion living on less than one dollar a day are in rural areas. That certainly is a call to action.

3-300

Boudjenah (GUE/NGL). – Monsieur le Président, l'existence et le développement d'un secteur agricole sont des questions capitales pour les pays du Sud. Leur potentiel en la matière est souvent très important. Des réformes agraires ambitieuses y sont ou devraient y être engagées. Mais surtout, la question est posée de leur autosuffisance alimentaire. C'est pourquoi, d'emblée, je veux appuyer la demande de mon groupe de voir reconnu dans une convention spécifique des Nations unies le droit à la souveraineté alimentaire, autrement dit le droit des peuples à définir leur propre politique.

Les pays en développement sont en effet souvent confinés dans l'exportation de quelques produits non transformés. Or, tout montre que la spécialisation des exportations autour de matières premières est peu porteuse et fragilise les économies en les soumettant aux aléas des marchés mondiaux. De plus, la destruction des agricultures vivrières traditionnelles provoquée par les monocultures pour l'exportation profite de façon quasi exclusive à des firmes multinationales.

Au-delà, comme le dit à juste titre le rapport, le libre-échange mondial incontrôlé a des effets dévastateurs sur l'agriculture du Sud. L'ouverture des marchés agricoles oblige les agriculteurs à produire aux prix du marché international. Ceux-ci sont si bas qu'ils ne permettent ni aux agriculteurs du Nord ni à ceux du Sud de produire en respectant l'environnement et en réalisant un revenu suffisant pour faire vivre leur famille.

23-10-2002 89

Dans ces conditions, comme l'exprime une ONG du Burkina Faso, comment faire croire que le commerce international est la clé du développement des pays du Sud? Les pays du Nord ont toujours protégé leur agriculture. Pourquoi ce qui a bien marché et marche encore pour le Nord ne fonctionnerait plus pour le Sud? Ainsi l'ouverture doit-elle bénéficier aux paysans ou bien à des multinationales qui rachètent, par exemple, les bananeraies du Cameroun ou de Côte-d'Ivoire.

Permettre aux pays en développement de sauvegarder leur droit fondamental à la sécurité alimentaire et à la survie de leur paysannerie implique donc de porter des principes clairs dans les négociations internationales, à commencer par la reconnaissance, au niveau de l'OMC, du traitement préférentiel et différencié pour les pays en développement, traitement qui doit être interprété avec cet objectif à l'esprit.

Nous concernant, l'Union européenne ne peut continuer, d'une part, à défendre le développement des pays du Sud et, d'autre part, à conduire une politique agricole qui ruine beaucoup de leurs efforts dans ce secteur. Il est donc devenu incontournable d'accélérer la suppression des subventions à l'exportation octroyées par l'Union, tout comme il faut condamner la forte augmentation des subventions à l'agriculture décidée par la loi d'orientation agricole américaine, avec des subventions à hauteur de 180 milliards de dollars sur dix ans.

Ensuite, l'UE devrait jouer un rôle beaucoup plus actif pour que soient fixés des prix équitables sur le marché mondial et empêcher ainsi la dégradation des termes de l'échange. Le poids de la dette contribue également à la progression des cultures d'exportation pour obtenir les devises nécessaires au remboursement de cette dette. L'annulation de celle-ci reste donc plus que jamais d'actualité.

Enfin, et j'en termine, en matière d'aide, il y a urgence à investir dans les ressources humaines et les infrastructures, des transports notamment. L'urgence est aussi dans la préservation de l'eau et de la biodiversité comme biens publics.

3-301

Maes (Verts/ALE). - Mijnheer de Voorzitter, ik steun dit verslag van ganser harte, maar ik vraag mij af, mevrouw de commissaris, als we er niet in slagen te doen wat u terecht zegt, en als we er niet in slagen te doen wat er in dit verslag staat, of wij dan een deel van het probleem dan wel een deel van de oplossing zijn?

Met onze rijkdom zouden we een deel van de oplossing moeten zijn. Als ik in het verslag lees dat zelfs de investeringen in de plattelandseconomieën in tien jaar bijna gehalveerd zijn dan moeten we toch niet verwonderd zijn dat het inkomen van de plattelandsbevolking eveneens gedaald is.

Ik ben beschaamd als ik in Afrika rondrijd want overal op het platteland van welk land dan ook, ver van de steden hebben de mensen niets, hebben ze nauwelijks

overlevingskansen. Daarom zou ik willen vragen dat wij prioriteiten stellen. Dat wij van nu af aan zouden zeggen: geen afzet van producten van onze markten die voor de lokale producenten problemen veroorzaken. Een eerlijke prijs. Ik sluit mij aan bij wat gezegd is over de koffieprijs. Ik zou willen vragen dat we beginnen met overbodige subsidies voor export nu af te schaffen; dat we een stappenplan opzetten waarbij wij zeggen: wij willen de plattelandseconomieën, de plattelandscultuur, de mannen én de vrouwen - u hebt dat terecht onderstreept - die daar leven, helpen opdat zij vanuit hun eigen situatie met onze aangepaste hulp op een milieuvriendelijke manier en met nieuwe vormen van energie voor hun eigen voedselvoorziening kunnen zorgen, zonder meegesleept te worden in een landbouwproductie die ook voor onszelf nadelig is gebleken.

3-302

Hyland (UEN). - Mr President, we have a long way to go before successfully bridging the gap between Third World poverty and living standards in the developed world. The proposed enlargement of the European Union reminds us of the inequalities between existing Member States and the applicant countries of Central and Eastern Europe. While I am not suggesting that our efforts should be concentrated on assisting these countries in preference to Third World countries, the more we consolidate the economies, particularly the agricultural economies of the proposed new Member States, the more successful we will be in achieving our goal for Third World development.

It does no harm to remind ourselves - and I do not say that for any selfish reason - that the EU's commitment to sustainability of family farming, both in existing Member States and for new entrants, is facing considerable difficulties. While the Commission proposals for a further reform of the CAP are likely to be more compatible with Third World development needs, I fear that our aspirations to protect Community farmers, particularly those on the margins, are not going to be easy to achieve.

The fact that 1.2 billion people living in the rural areas of developing countries live in poverty is a shocking indictment of the developed world, but equally the long-term development and sustainability of Third World economies depend on our efforts and - hopefully - success in helping them to develop and add value to their natural resources, with corresponding measures to assist with market access for their products. It should not, however, go unnoticed that the EU is the world's largest food importer, with 53% coming from developing countries thanks to the CAP compatible trade concessions.

I agree with Parliament's Committee on Agriculture's viewpoint that uncontrolled free world trade has had devastating effects on the development of food crops in developing countries and their entitlement to protect producers by tariff barriers. As regards agricultural and rural development, the EU and developing countries

90 23-10-2002

have the same objective of developing a multifunctional form of agriculture with increasing emphasis on rural development and the sustainability of rural communities. It is wrong to place all the blame for the problems of developing countries on the common agricultural policy, particularly for the reasons I have stated.

I support the continuing access of products from developing countries to Community markets but believe the transition must be gradual and carefully planned in tandem with CAP reform. I abhor the term 'dumping' in so far as it refers to food produced in excess of market requirements. It makes no sense to overproduce a food product for which there are no consumers and even less sense to offload that product in a manner which disrupts the agricultural economy of developing countries. Farmers and processors must be discouraged from seeking over-access to the markets of developing countries as a substitute for poor marketing and product diversification within the Community or other developed economies.

3-303

Belder (EDD). - Mijnheer de Voorzitter, met het doel van het verslag Khanbhai kan ik van harte instemmen. Het gaat immers om de vraag hoe de Europese landbouw samengaat met de ontwikkeling van de landbouw in de derde wereld. Bij dit evenwichtige en concrete verslag heb ik een drietal opmerkingen.

Ten eerste is een goed anti-dumpingsbeleid nodig om redelijker wereldmarktprijzen te bewerkstelligen. Het dumpen van overschotten van producten op de wereldmarkt tegen extreem lage prijzen draagt er toe bij dat de wereldmarktprijzen veelal erg laag liggen. Hierdoor is het voor boeren in arme landen nagenoeg onmogelijk zelfstandig tegen marktcondities deel te nemen aan de wereldhandel.

De Europese Unie maakt zich echter nog immer schuldig aan dumping door middel van exportsubsidies. Die subsidies maken 8% uit van het 40 miljard tellende landbouwbudget. De afschaffing van de exportsubsidies had de rapporteur sterker voor het voetlicht mogen brengen.

Ten tweede kan de situatie van arme landen verbeteren door grotere toegang tot de Europese markt voor producten die voor hen essentieel zijn. Tarifaire, en in het bijzonder non-tarifaire belemmeringen, zoals gezondheids- en milieueisen, bemoeilijken de toegang tot de Europese markt. Vergroting van de toegang is met name cruciaal voor landen die slechts binnen één productcategorie actief zijn, bijvoorbeeld bananen, suiker of katoen. De rapporteur onderkent de noodzaak tot diversificatie van de uitvoer en doet ook praktische voorstellen.

Tot slot, de handelspositie van arme landen is gebaat bij gerichte ontwikkelingssamenwerking. Het verslag wijst terecht op de behoefte aan faciliterende steun. De structurele hulp voor de basisinfrastructuur is primair afkomstig van de lidstaten. Het verslag dient de

prioriteitstelling bij de besteding van deze gelden dan ook over te laten aan de donoren en de ontvangende landen zelf.

Mijnheer de Voorzitter, al met al draagt het verslag ertoe bij dat de landbouwsectoren van Europa en van ontwikkelingslanden in een vruchtbare verhouding tot elkaar kunnen staan.

3-304

Della Vedova (NI). - Signor Presidente, signora Commissario, questa relazione contiene affermazioni molto importanti, in particolare quando riconosce che i meccanismi che proteggono gli agricoltori dell'Unione europea attraverso la PAC sono in concorrenza con i paesi in via di sviluppo, richiede - e ciò è stato fatto più volte dai colleghi - la progressiva eliminazione delle barriere commerciali e doganali e il rafforzamento dell'accesso ai mercati da parte dei produttori dei paesi in via di sviluppo e deplora il dumping di prodotti sovvenzionati dall'Unione europea, che vengono esportati nei paesi in via di sviluppo.

Su questo ci sono passaggi contrastanti, si accenna a presunti effetti devastanti del libero scambio che in campo agricolo credo proprio non si possano vedere, ma il punto centrale, ripeto, più volte ricordato anche nel dibattito di questa sera, è - e in sede europea deve essere - quello degli ostacoli che l'Unione europea continua a frapporre all'accesso delle merci, anche agricole, provenienti dai paesi in via di sviluppo. Dobbiamo tener presente che le sovvenzioni agricole nei paesi ricchi ammontano a 350 miliardi di dollari all'anno, sette volte di più dei 50 miliardi di dollari che questi stessi paesi stanziano ogni anno a titolo di aiuti esteri. Su questo argomento potremmo proseguire richiamando alla memoria quello che ha detto anche l'Oxfam, e cioè che gli aiuti sono di fatto, per esempio in un continente come l'Africa, inferiori a quanto, con le barriere commerciali tout court, si consente a questi paesi in termini di occasioni di commercio.

Vorrei dire due cose sulla Commissione europea: credo che si debba riflettere sulle modalità di una politica agricola sostenibile per i paesi in via di sviluppo e, quindi, sull'insostenibilità della politica agricola comunitaria. Credo si debba cominciare a dire che la PAC va eliminata, sia pure con qualche gradualità, perché non vi è più alcuna ragione economica, sociale, nazionale, europea e internazionale di mantenere il regime della PAC. La proposta di riforma avanzata dalla Commissione è inadeguata a questo fine, perché comunque conserva complessivamente intatto l'ammontare degli aiuti. Questa relazione ci aiuta a capire quanto questo sia devastante per i paesi in via di sviluppo.

La signora Commissario ha menzionato opportunamente l'Everything But Arms, ma voglio ricordare a lei e a tutti i colleghi che proprio nell'Everything But Arms si prevede che per tre prodotti importanti come le banane, il riso e lo zucchero la scomparsa definitiva delle

23-10-2002 91

barriere tariffarie sia rinviata al 2009. Questo, non credo proprio che ci faccia onore.

3-305

Cunha (PPE-DE). - Senhor Presidente, começo por agradecer ao senhor deputado Bashir Khanbhai o óptimo relatório que elaborou. Apesar da sua moderação, não deixa de exercer alguma autocrítica em relação à União Europeia e à PAC que me parece em alguns casos injusta.

Em primeiro lugar, o relatório não reconhece que a União Europeia é hoje o maior mercado do mundo para os produtos agro-alimentares dos países mais pobres. Basta lembrar que é o primeiro importador mundial de produtos agrícolas e que as importações originárias dos países em desenvolvimento ascendem a mais de 27 mil milhões de euros por ano, ou seja mais do que a soma de todas as importações desses países realizadas pelos Estados Unidos, Japão, Nova Zelândia, Canadá e Austrália todos juntos.

Em segundo lugar, a União Europeia e os seus Estados-Membros são, de longe, os que mais apoiam esses países, com cerca de 28 mil milhões de dólares de ajuda ao desenvolvimento, contra, por exemplo, 11 mil milhões do Japão ou 9 mil milhões dos Estados Unidos.

Em terceiro lugar, convirá lembrar que, no quadro das negociações da Organização Mundial do Comércio, tem sido a União Europeia a puxar mais pela necessidade de uma discriminação positiva a favor dos países em desenvolvimento. E que lhe coube a ela aquilo que é até agora a mais importante iniciativa a favor dos 50 países mais pobres do mundo, que é a iniciativa "tudo menos armas", que propõe receber no mercado comunitário os principais produtos desses países sem quaisquer tarifas e sem quaisquer contrapartidas.

Por fim, gostaria de lembrar que, no essencial, a agricultura da União Europeia é complementar da agricultura dos países em desenvolvimento, já que estes são grandes importadores de produtos de zonas temperadas, enquanto que a União Europeia é grande importadora de produtos tropicais. Muitas vezes vê-se o conflito mais na óptica dos interesses de algumas empresas que operam nesses países do que na óptica dos interesses das populações locais.

3-306

Martínez Martínez (PSE). - Señor Presidente, en este año 2002 en el que la comunidad internacional se ha reunido sucesivamente en Monterrey, Roma y Johannesburgo, señalando como prioritario el reto de sacar a dos tercios de la humanidad de la situación de hambre, pobreza y subdesarrollo en que se hallan sumidos, parecía obligado que el Parlamento Europeo reflexionase y se posicionase sobre cómo apoyar desde la Unión Europea políticas agrícolas y de desarrollo rural que contribuyan al despegue de los países del Sur.

Las numerosas enmiendas, aceptadas con flexibilidad por el ponente, hacen que nos encontremos ante una propuesta de resolución aceptable y equilibrada. Pero

hay un planteamiento de principios que deberíamos tener más presente a la hora de valorar las distintas políticas de la Unión Europea y también, por supuesto, las políticas agrícolas comunitarias.

En efecto, para los socialistas, durante muchos años, al juzgar cualquier política de la Comunidad, la vara de medir fue lo que dicha política aportase en términos de cohesión social. Así, una política determinada nos parecía positiva por el valor añadido que suponía en materia de cohesión de nuestras sociedades y negativa si contribuía a acrecentar las desigualdades entre los europeos. Pues bien, en el mundo global en que vamos adentrándonos es evidente que la solidaridad no puede ser un valor de uso exclusivamente interno, intraeuropeo. Y así, cada política comunitaria merecerá nuestro juicio favorable en la medida en que contribuya, no sólo a la cohesión social dentro de nuestras fronteras, sino también a disminuir desigualdades en su proyección mundial.

Para nosotros, la política agrícola común ha sido positiva porque apoyaba a nuestros agricultores, para que no se quedaran descolgados en un proceso de prosperidad del que iban beneficiándose otros sectores de la sociedad. Pero, en adelante, a la hora de valorar las políticas agrícolas de la Comunidad, no será suficiente medir si con ellas se contribuye a mantener o mejorar la situación de nuestros agricultores y ganaderos. Además, habrá que considerar si con las subvenciones a nuestros productores se contribuye también a mejorar la situación del Tercer Mundo o si, por el contrario, lo que se hace es arruinar a éste, ampliando el precipicio que le separa de nuestro mundo desarrollado. En este caso, esas políticas no serán aceptables y, por difícil que sea el ejercicio, habrá que encontrar otras que sean buenas, justas y reequilibradoras para el Norte, a la vez que buenas y justas para el Sur, y reequilibradoras en lo que se refiere a las relaciones entre el Sur y el Norte.

Con esta perspectiva votaremos a favor de la Resolución que propone la Comisión de Cooperación y Desarrollo como conclusión del informe presentado por el colega Khanbhai.

3-307

Πατάκης (GUE/NGL). – Κύριε Πρόεδρε, το πρόβλημα του επισιτισμού και της λιμοκτονίας που αντιμετωπίζει το 20% του πληθυσμού της γης σίγουρα αποτελεί μελανό σημείο στον σύγχρονο πολιτισμό και δείχνει ότι ο καπιταλισμός δεν μπορεί να λύσει στοιχειώδη προβλήματα. Το κείμενο της έκθεσης διακρίνεται από υποκριτικό ενδιαφέρον για τους λαούς και τους αγρότες των αναπτυσσόμενων χωρών, ευχολόγια και αντιφάσεις, με απώτερο στόχο να προσφέρει άλλοθι στους υπεύθυνους του προβλήματος για να συνεχιστεί η ίδια πολιτική που το διογκώνει.

Στόχος του προτεινόμενου σχεδίου είναι η λύση του επισιτιστικού προβλήματος, με ενδιάμεσο σταθμό το 2015, όπου οι άνθρωποι που αναγκάζονται να ζουν με ένα δολλάριο την ημέρα να έχουν μειωθεί στο μισό. Ο στόχος αυτός ακυρώνεται από τις αναθεωρήσεις της

92 23-10-2002

ΚΑΠ που συρρικνώνουν την κοινοτική αγροτική παραγωγή για να την προσαρμόσουν στους όρους της διεθνούς αγοράς, όπως αυτή διαμορφώνεται με τον ΠΟΕ, και όχι στις ανάγκες της ανθρωπότητας σε τρόφιμα. Και αυτό γιατί, σύμφωνα με την κυρίαρχη αντίληψη της Ευρωπαϊκής Ένωσης, τρόφιμο δεν είναι το προϊόν που καλύπτει διατροφικές ανάγκες αλλά αυτό που εξασφαλίζει υψηλά κέρδη στους εμποροβιομήχανους και τις πολυεθνικές.

Με τις συνεχείς αναθεωρήσεις της ΚΑΠ, η Ευρωπαϊκή Ένωση γίνεται όλο και πιο ελλειμματική σε προϊόντα, ξεκληρίζει τους αγρότες της και ταυτόχρονα εξαναγκάζει τις αναπτυσσόμενες χώρες, με ληστρικές συμφωνίες και μηχανισμούς τιμών, να πωλούν τα αγροτικά προϊόντα τους σε εξευτελιστικές τιμές, σφίγγοντας ακόμα περισσότερο τη θηλιά στον λαιμό των λαών τους, εξασφαλίζοντας κέρδη στις πολυεθνικές.

Η λύση δεν είναι η κατάργηση των επιδοτήσεων των αναπτυγμένων χωρών για να εξαθλιωθούν οι αγρότες τους και τελικά να συγκλίνουν με τους αγρότες των αναπτυσσόμενων, αλλά η κατοχύρωση στην πράξη ισότιμων διεθνών εμπορικών σχέσεων ανάμεσα στις αναπτυγμένες και τις αναπτυσσόμενες χώρες για να βελτιωθεί το βιοτικό επίπεδο των λαών τους, να μειωθεί το εξωτερικό τους χρέος και να αναπτυχθεί η συνολική εγχώρια παραγωγή τους. Τα ευχολόγια και οι αντιφάσεις της έκθεσης φθάνουν στο απόγειο της υποκρισίας με την πρόταση χρησιμοποίησης των γενετικά τροποποιημένων οργανισμών στη γεωργία των αναπτυσσόμενων χωρών, που θα τους προμηθεύσουν οι διάφορες πολυεθνικές, με όποιες συνέπειες.

Η πείρα έχει αποδείξει ότι το πρόβλημα της πείνας είναι πολιτικό και κοινωνικό και όχι τεχνικό. Οι σημερινές παραγωγικές δυνατότητες και προϋποθέσεις θα επέτρεπαν την κάλυψη των παγκόσμιων διατροφικών αναγκών με σεβασμό στο περιβάλλον και τη δημόσια υγεία, πράγμα που όμως δεν το επιτρέπουν οι υπάρχουσες κοινωνικές σχέσεις, δηλαδή η κυριαρχία του καπιταλισμού.

Η έκθεση που συζητάμε ακολουθεί την πεπατημένη και δεν προσθέτει κάτι θετικό για την άμβλυνση του παγκόσμιου διατροφικού προβλήματος. Αντίθετα, προτείνει μέτρα που οξύνουν τα προβλήματα, προσθέτοντας σοβαρούς κινδύνους για το περιβάλλον, τη δημόσια υγεία και την εξάρτηση των αναπτυσσόμενων χωρών από τις πολυεθνικές των αναπτυγμένων χωρών.

3-308

PRESIDENCIA DEL SR. VIDAL-QUADRAS ROCA

Vicepresidente

3-309

Souchet (NI). – Monsieur le Président, aujourd'hui, sur les six milliards d'habitants du monde, plus de huit cent millions souffrent de sous-alimentation et, sur ce total, les trois quarts sont des ruraux, des paysans pauvres, mal équipés, ne disposant pas de marché pour écouler leurs produits et qui limitent donc leur production à leurs

propres besoins de consommation. Il est fondamental de comprendre que la majorité de ceux qui souffrent de la faim ne sont pas des citadins acheteurs de nourriture, mais des ruraux offreurs de produits vivriers. C'est donc la baisse des prix des produits agricoles qui affame le tiers-monde. Seul l'accès aux marchés à des prix rémunérateurs peut permettre à ces paysans pauvres de disposer d'un revenu monétaire suffisant pour moderniser leur production, acheter de l'outillage, accéder aux intrants, à l'irrigation, aux semences améliorées.

Les pays qui ont le mieux réussi à faire reculer la famine, notamment l'Inde et la Chine, sont ceux qui, grâce à des politiques de soutien des prix agricoles, de subvention aux intrants et aux infrastructures de transport et d'irrigation, ont su permettre à leurs agriculteurs d'accéder à leur propre marché intérieur et d'augmenter ainsi leur pouvoir d'achat, leur productivité et leur production. Au contraire, les pays où les famines ont progressé sont ceux où la baisse des prix agricoles a paupérisé les paysans, déstructurant les circuits de commercialisation et poussant de nombreux ruraux pressés par la misère vers des banlieues sous-équipées ou à l'émigration.

Il est donc urgent d'en finir avec la baisse des prix agricoles. L'accès à un marché local rémunérateur est le premier droit de tout producteur agricole, la première condition de croissance de la production agricole, une nécessité pour faire reculer la faim dans le monde. Il faut renoncer à la folle utopie qui consiste à vouloir faire de la planète un gigantesque marché agricole sans frontières. Prétendre mettre en concurrence le paysan tchadien avec le farmer du Minnesota, ou le berger des Andes avec le paysan latifundiaire de Nouvelle-Zélande, n'a simplement pas de sens. Les pays qui se font les propagandistes de ce marché unique mondial, notamment ceux du groupe de Cairns, ne sont pas des pays de la faim, mais des pays qui, grâce à des coûts de production particulièrement bas, de grands domaines, de bas salaires et des investissements agricoles de pointe sont capables de ruiner les agricultures des pays qui ne disposent pas de ces avantages.

Pour ce qui est des politiques que conduit l'Union européenne, on doit en tirer trois conclusions. Premièrement, les projets de développement agricole que nous finançons dans les pays en voie de développement doivent tous comporter un volet d'aide à la mise sur le marché des produits vivriers. Deuxièmement, nous devons aider les PVD, ou les groupes de pays ayant des coûts de production semblables, à protéger leur marché intérieur contre les prix de dumping du marché mondial à l'aide d'instruments sans lesquels leurs producteurs seront ruinés. Troisièmement, nous devons peser de tout notre poids dans les négociations commerciales internationales pour que soit reconnu le droit à l'exception agriculturelle, le droit des nations à protéger leurs agriculteurs qui les nourrissent.

23-10-2002 93

C'est dans ce sens, Monsieur le Président, qu'allaient les amendements proposés par notre commission de l'agriculture. Ils ont été adoptés par la commission du développement, je vous invite à les soutenir.

3-310

Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE). - Herr Präsident, Frau Kommissarin! Zuerst möchte auch ich meinem Kollegen, Herrn Khanbhai, für seinen Initiativbericht sehr herzlich danken. Als Mitglied der AKP-Delegation des Europäischen Parlaments beschäftigt mich diese Thematik seit Jahren. Nachhaltige Agrarpolitik, die Landreform und die ländliche Entwicklung sind eine wichtige politische Herausforderung im Hinblick auf die Eigenständigkeit der Entwicklungsländer. Warum haben wir mit unserer großen finanziellen Unterstützung nicht entscheidender zur Verbesserung in den ärmsten Ländern beitragen können? Ich frage mich immer, was macht Europa falsch? Was machen die reichen Länder falsch, aber welche Chancen haben auch die Armutsländer durch verstärkte eigene Bemühungen? Ich finde, wir müssen in diesen Fragen sehr viel ungeduldiger werden, denn wir stellen fest - und wir haben Beispiele dafür -, dass die Weltbevölkerung diese Ungerechtigkeit nicht länger hinnehmen wird. Als europäische Agrarpolitiker wissen wir zu gut, dass die gemeinsame Agrarpolitik der Europäischen Gemeinschaft in Bezug auf ihre Auswirkungen auf die Landwirtschaft der ärmsten Länder ganz regelmäßig scharf kritisiert wird, und das war heute Abend hier auch bei einigen Debattenbeiträgen wieder der Fall.

Richtig ist jedoch, dass die Kritiker sich diese Antwort aus meiner Sicht regelmäßig zu leicht machen, denn es ist falsch zu glauben, dass eine größere Öffnung des Handels zwangsläufig zu einer besseren Entwicklung des Nahrungsmittelsektors in den Entwicklungsländern führen werde. Viele haben es gesagt: Die EU ist schon jetzt der größte Nahrungsmittelimporteur der Welt, und vor diesem Hintergrund wird das Landwirtschaftsproblem der überwiegenden Mehrheit der Entwicklungsländer nicht allein durch einen intensiveren Handel und eine landwirtschaftliche Deregulierung gelöst. Es ist nämlich falsch - dies auch an die Adresse von Frau Kinnock -, eine totale Liberalisierung mit dem Verzicht auf nationale Quoten in den Entwicklungsländern zu fordern. Das würde zu einer gnadenlosen Wettbewerbsverzerrung führen, die Kleinbauern hätten überhaupt keine Chance zu bestehen.

Lassen Sie mich abschließend drei Fakten erwähnen: Wir brauchen die Produktion für die Selbstversorgung, für den Export auf geklärten Landbesitzverhältnissen, wir brauchen eine bessere Beschäftigung, wir brauchen eine nachhaltige Bewirtschaftung, und wir sollten uns neue Wege überlegen.

3-311

Wallström, Commission. - Mr President, we could go on all night discussing rural development, agricultural subsidies, gender equality, land reform, increased ODA as part of rural development and so on, but I am sure you would not want us to, even though those serious issues deserve our full attention. The debate will continue, and

we have only touched upon these most sensitive and important issues. Agricultural reform, as outlined in the review, goes in the right direction, but that will certainly not be enough in the long run.

I was happy to see that the fight against poverty was at the forefront of the World Summit on Sustainable Development in Johannesburg. That will help our forthcoming discussions. This report provides valuable input in the implementation stage and in the follow-up to the summit, as does the communication on rural development presented by my colleague, Mr Nielson. I thank you for this very important and interesting debate.

3-312

El Presidente. - El debate queda cerrado.

La votación tendrá lugar mañana a las 11.30 horas.

DECLARACIÓN POR ESCRITO (art. 120)

3-313

Piétrasanta (Verts/ALE), par écrit. – Les subventions aux grosses exploitations agricoles européennes sont un handicap pour nos productions issues des petites exploitations mais aussi pour celles des pays en développement qui ne sont pas équipées pour faire face à une telle concurrence.

La PAC doit être revue à ce sujet, en y ajoutant toutes les mesures qui sont de nature à permettre à ces pays de développer une agriculture concurrentielle sur le plan des coûts de production comme sur celui de la qualité des produits. On veillera donc au respect de l’environnement afin que la dégradation de celui-ci n'entraîne pas la dégradation des terres cultivables, en rapport notamment avec les cultures intensives, l’utilisation intensive d’engrais chimiques et de pesticides, la pollution des produits agricoles par les OGM. On pourra de cette façon préserver une production saine et biologique. Une attention particulière pourra être portée à ces questions, grâce notamment à une collaboration avec le centre commun de recherche.

La préservation et l’utilisation rationnelle des ressources en eau sont également de la plus haute importance pour ces pays. Les programmes SMAP, MEDA et tous les autres programmes de coopération entre l’Union européenne et les pays tiers pourront être également développés dans ce sens.

3-314

CITES

CITES

CITES

CITES

CITES

CITES

94 23-10-2002

CITES

CITES

CITES

CITES

CITES

3-315

El Presidente. - De conformidad con el orden del día, pasamos a la declaración de la Comisión sobre la duodécima Conferencia de las Partes de la Convención sobre el comercio internacional de especies amenazadas de fauna y flora silvestres. (CITES)

3-316

Wallström, kommissionen. Herr talman! Ärade ledamöter! Europeiska unionen har ett särskilt ansvar för att garantera en hållbar handel med hotade arter, eftersom vi är en av de största marknaderna för sådana arter och deras produkter. Dessutom måste vi hjälpa utvecklingsländerna med att utveckla effektiva strategier för skydd av vilda arter.

Som ni vet föreslog kommissionen i september riktlinjer för gemenskapen inför konferensen i Santiago. Vårt förslag byggde på respekt för de vetenskapliga kriterier som avgör i vilken bilaga till Citeskonventionen olika arter införs. I dessa kriterier ingår också försiktighetsprincipen.

Jag noterar med glädje att kommissionens ståndpunkt bara skiljer sig obetydligt från de synpunkter som framförts av miljöutskottet. Kommissionen godtar rekommendationerna beträffande valar, sötvattensköldpaddor, havssköldpaddor och sjöhästar. Det gläder mig också att utskottet beslutat att införa en rekommendation om ratificering av Gabaroneändringen, som ger gemenskapen möjlighet att bli avtalsslutande part till Cites.

Kommissionen stöder införandet av kommersiella fiskarter i bilagorna när de uppfyller de berörda kriterierna och deras förvaltning annars inte är tillräckligt reglerad på internationell nivå. Mot denna bakgrund vill jag ansluta mig till ert stöd till införandet av brugd och valhaj i bilaga II till Cites.

Samma princip ligger till grund för kommissionens bedömning av förslaget att ta med arter av australisk och antarktisk tandnoting i bilaga II. Jag inser att det finns viktiga biologiska skäl för detta förslag. Samtidigt är jag också medveten om att utnyttjandet av dessa arter för närvarande regleras av Kommissionen för bevarande av marina levande tillgångar i Antarktis (CCAMLR), till vilken gemenskapen är part. Även om den bara omfattar ett begränsat antal medlemmar, innehåller den dokumentationsplan för fångster som införts av CCAMLR, bestämmelser som är mycket lika dem som ingår i Cites. Jag anser att införandet i Cites-listan bör stödjas om det kan främja genomförandet av denna plan och uppmuntra andra länder att genomföra den. Kommissionen anser dock att förslaget i sin nuvarande

formulering inte kommer att leda till att detta mål uppnås. Jag hoppas att man vid konferensen kan komma överens om ändringar som gör förslaget effektivare.

Jag kan också bekräfta att kommissionen motsätter sig återupptagandet av den kommersiella handeln med elfenben, så länge det inte klart har visats att sådan handel inte kommer att leda till ökat tjuvskytte eller inverka negativt på elefantpopulationernas status. Hittills ger bevisföringen i denna fråga ingen möjlighet att dra slutsatser. Därför är det lämpligt att välja ett tillvägagångssätt grundat på försiktighetsprincipen.

Vi måste emellertid skilja mellan kommersiell handel med elfenben och frågan om i vilken av Cites förteckningar elefanterna lämpligtvis bör införas. Vi kan inte komma ifrån att det finns ett stort antal afrikanska elefanter i flera länder i södra Afrika, där populationerna för närvarande omfattas av bilaga II. Dessa populationer förvaltas väl och ökar i antal. Därför är Kenyas och Indiens förslag att ta med alla populationer av afrikansk elefant i bilaga I inte motiverat av de berörda vetenskapliga kriterier som fastställts i Cites. Snarare än att blåsa nytt liv i konflikten bör gemenskapen i mitt tycke försöka finna lösningar som främjar elefanternas bevarande i hela deras utbredningsområde, och som kan stödjas av alla stater i elefanternas utbredningsområde.

Slutligen, herr talman, vill jag meddela Europaparlamentet att förutom de punkter som ni tar upp i er resolution har en stor mängd andra förslag lagts fram inför konferensen, som kommer att få positiva följder för arternas bevarande, och som kommissionen stöder. Hit hör ett förslag att ta med ett äkta mahogny i förteckningen i bilaga II och förslag om förbättring av Cites arbetsmetoder.

3-317

Corbey (PSE). - Mijnheer de Voorzitter, bescherming van biodiversiteit is een van de belangrijkste maar ook een van de moeilijkste opgaven. Telkens weer komen we in een situatie terecht waarin blijkt dat het hier en nu even niet goed uitkomt om voor biodiversiteit te kiezen. Telkens weer zijn er goede redenen om hier en nu af te zien van strenge en duidelijke maatregelen om bedreigde diersoorten te beschermen. En dat is ook nu het geval. Ik beperk me nu even tot de Afrikaanse olifanten.

Ik denk dat er goede redenen zijn om de handel in ivoor niet volledig te verbieden. Ten eerste voldoet de Afrikaanse olifant volgens wetenschappelijke adviezen gewoon niet aan de criteria, de populatie groeit en is gezond. Ten tweede ben ik er niet van overtuigd dat een totaal verbod ertoe leidt dat het stropen ophoudt. Een verbod kan juist de illegale handel aanwakkeren en de prijs opdrijven. Daarmee is geen olifant gebaat. Ten derde stuit de vernietiging van ivoor op heel wat weerzin. Vernietiging druist in tegen alle ideeën van duurzaam gebruik. Waarom zou een natuurlijk, gewaardeerd en waardevol materiaal als ivoor vernietigd moeten worden?

23-10-2002 95

Tenslotte ben ik er van overtuigd dat bescherming niet werkt zonder verbintenissen van lokale autoriteiten en lokale bevolking. Vanuit onze ivoren toren hier in Straatsburg kunnen wij proberen anderen de wet voor te schrijven. Vanuit onze ivoren kansel kunnen wij de moraal prediken, maar we moeten ons wel realiseren dat het zo niet werkt.

Vijf landen in zuidelijk Afrika hebben andere plannen gepresenteerd. Zij hebben ervaringen opgedaan en hebben ook succes gehad. We zouden hun argumenten in ieder geval serieus kunnen nemen. Natuurbescherming is niet iets dat de internationale gemeenschap kan opleggen en dat zouden we ook niet moeten willen. Er zijn dus goede redenen om de Afrikaanse olifant morgen niet naar Bijlage I te verplaatsen. Er zijn echter ook goede redenen om dat wel te doen, en dat is een politiek signaal geven. Het signaal dat het Europees Parlement bescherming van biodiversiteit serieus neemt. Dat het Europees Parlement zich nu ook verplicht om binnen de Europese Unie alles op alles te zetten om biodiversiteit te behouden.

Kortom, ik kan met heel veel moeite instemmen met deze resolutie, maar er hoort wat mij betreft ook een politieke belofte bij. De belofte dat we ook zelf werk moeten maken van biodiversiteit. Dat we ons moeten inspannen om een oplossing te vinden die ook voor de Afrikaanse bevolkingen werkt.

3-318

de Roo (Verts/ALE). - Ook ik wil het over de olifanten hebben. Vijf landen in zuidelijk Afrika willen hun voorraden ivoor verkopen. Dat zou zeer verkeerd zijn. Op de vorige Cites-conferenties is besloten de olifant niet langer te beschermen. Helaas gebeurde dat met instemming van de Commissie, met de meerderheid van de vijftien EU-regeringen, maar tegen de wil van het Europees Parlement. Dat is desastreus gebleken. Illegaal stropen van de olifant vindt nu op grotere schaal plaats, ook in zuidelijk Afrika. De Commissie milieubeheer, volksgezondheid en consumentenbeleid stelt unaniem voor om de olifanten weer volledig te beschermen. De Commissie moet af van haar laffe, halfslachtige positie.

MIKE (monitoring of illegal killing of elephants) werkt niet. Laten we met Europees geld - tien à vijftien miljoen EUR is genoeg - de ivoorvoorraden van zuidelijk Afrika opkopen en vernietigen en als de meerderheid van de Europese regeringen dat niet wil, dan moeten de NGO's maar geld gaan inzamelen om de uitverkoop van de olifanten te stoppen. Er zijn nog slechts 10.000 olifanten in Azië en 300.0000 olifanten in Afrika. In 1981, twintig jaar geleden, waren er nog 1.500.000 olifanten. Wie beweert dat het goed gaat met de olifant heeft het eenvoudig mis. Afschieten van olifanten doe je niet, dat is onbeschaafd. Ik ben benieuwd om te zien wie morgen voor het afschieten stemt.

3-319

Sandbæk (EDD). - Mr President, I do not think that any of us here are contesting whether or not there should be an ivory trade: of course there should not. But that has

nothing to do with the fact that southern African elephants should not be moved back into Appendix I.

I do not know whether you have seen the letter we received this week from the European Sustainable Use specialist group. It reminds us that such a decision would be directly contrary to the scientific advice given to the parties by IUCN, who are the official advisers to the CITES conference on species listing proposals.

This advice points out that the elephant populations of the southern African countries mentioned do not meet the criteria for Appendix I, but meet the criteria for Appendix II. So, scientifically we have absolutely no reason to move them. Nor should we if we want to maintain the populations because it is quite clear that the use of wild living resources, if they are sustainable - and they are in southern Africa - is an important conservation tool. The social and economic benefits derived from such use provide incentives for people to conserve them.

As it is, if we were to take them back into Appendix I, it would send the wrong signal to those countries that have a small elephant population. It would say to them that if they try to invest money in preserving their elephants, they will not get back any revenue. So they will pay out for the elephants, instead of paying for schools or hospitals. What kind of incentive to preserve elephants does that give to countries with small elephant populations?

It is a pity that not more of you were at the presentation by the Minister of Wildlife and Tourism of Botswana. She said that they loved their elephants. They want to preserve them and the way they can best do this is to keep them in Appendix II.

3-320

Miguélez Ramos (PSE). - Señor Presidente, voy a referirme al apartado 3 de esta propuesta de resolución y, concretamente, a la especie de nombre científico Dissostichus, que en la versión española es la merluza austral y negra. El Dissostichus tiene un gran valor comercial (se le llama "oro negro") y su equilibrio es muy delicado.

La Comisión de Pesca, de la que soy miembro, está elaborando tres informes sobre este recurso y soy ponente del que se refiere a la elaboración de un sistema de documentación de capturas.

Hoy quiero defender ante esta Cámara su no inclusión en la lista de CITES, y ello por las siguientes razones: no podemos olvidar que existe ya una organización de carácter internacional -la Convención para la Preservación de los Recursos Marinos Antárticos, a la que a partir de ahora llamaré por sus siglas, CAMELAR- que, desde hace veinte años, se ocupa con éxito de la preservación de ésta y de otras especies en el océano Antártico. La Comunidad es parte contratante de dicha Convención.

96 23-10-2002

La propuesta de incluir el Dissostichus en el Convenio CITES no ha partido de nosotros, sino de Australia. Ni nosotros ni -hasta donde yo sé- la Comisión nos oponemos; simplemente, consideramos más útil que sea la propia CAMELAR la que tome esta decisión en su asamblea anual, que se celebra esta semana y la próxima en Chile, y en la que el Parlamento Europeo estará representado por el Sr. Stevenson, presidente de la Comisión de Pesca.

En estos momentos, y tras arduas negociaciones, CAMELAR ha logrado el ingreso del Canadá y de Mauricio con el estatuto de miembros asociados. Canadá es, junto con los Estados Unidos, el principal destino comercial de la especie Dissostichus y Mauricio, un importante lugar de paso. Su entrada en CAMELAR da a esta organización internacional el control del 98 % del comercio mundial de Dissostichus. Para nosotros, CITES tendría utilidad como valor complementario de CAMELAR. Pero hemos de ser precavidos, porque -de adelantarnos con nuestra decisión al curso natural de los acontecimientos- podríamos, sin quererlo, provocar un efecto contrario al deseado, debilitando a una organización que, en su larga vida, ha demostrado ampliamente su buen hacer respecto al medio marino antártico, sumamente delicado.

Tenemos que concentrar esfuerzos, no dispersarlos, y debemos reforzar nuestra presencia en las organizaciones multilaterales de pesca, única manera de responder a los desafíos que la preservación de las especies pesqueras provoca a nivel mundial.

3-321

Isler Béguin (Verts/ALE). – Monsieur le Président, Madame la Commissaire, comme vous l'avez déjà évoqué, et mes collègues également, il sera encore question des éléphants lors de la prochaine réunion de la CITES. Le retour décidé à l'Annexe I, pour les éléphants d'Afrique, à la demande de l'Inde et du Kenya, sera-t-il suffisant pour enrayer la disparition dramatique de ces animaux dans certains pays d'Afrique, alors que leur nombre serait en augmentation dans d'autres? Les avis sont partagés.

Le système MIKE mis en place, très sophistiqué, n'a pas apporté, à ce jour, et n'apportera pas, aux dires de nombreux spécialistes, de réponse satisfaisante. Mais il a par contre absorbé des financements très importants qui auraient pu trouver une meilleure utilisation s'ils avaient, par exemple, été affectés à des moyens de lutte contre le braconnage ou à la formation de gardes.

Victimes du braconnage pour leur ivoire, les éléphants ont vu leur aire de répartition considérablement modifiée et réduite. Autoriser leur exploitation, quel que soit le cadre précis et restrictif qui pourrait être fixé, risque d'entraîner une reprise du braconnage et de conduire, à terme, à leur disparition dans certains pays d'Afrique. L'Union européenne doit donc rejeter très clairement toute reprise banalisée du commerce de l'ivoire.

Dans le même temps, quelle leçon aurions-nous à donner à des populations locales qui effectueraient un prélèvement raisonnable sur leur faune, alors que nous-mêmes, en France par exemple, sommes incapables d'assurer les conditions de survie de quelques ours dans les Pyrénées ou de rares loups dans les Alpes?

À titre de comparaison, on peut saluer Cuba, qui a retiré sa demande d'exploitation des tortues et, parallèlement, l'Union européenne se doit de refuser la demande, faite au nom des îles Caïmans, d'élevage en captivité de tortues vertes, ce qui pourrait faciliter le commerce illégal de ces animaux. L'ambition et la nécessité de préserver la biodiversité sur la planète passent par l'adoption de décisions rigoureuses et volontaristes qui ne doivent laisser aucune échappatoire aux trafiquants de tout poil, tout en permettant aux populations locales d'exploiter sur un mode durable leurs ressources naturelles, faune comprise, même si cela peut s'approcher parfois de la quadrature du cercle.

3-322

Wallström, Commission. - Mr President, I would like to conclude with two short remarks on elephants and toothfish. First, I would like to reassure you that the Commission remains opposed to any measures that could increase the illegal killing of elephants. I have already stated that we are opposed to the resumption of the commercial ivory trade until it can be demonstrated that this will not lead to an increase in poaching.

At the same time, I acknowledge the excellent record of a number of southern African countries in managing their elephant populations. It is easy to understand why these countries sometimes feel they are penalised rather than rewarded for their efforts. If their concerns are not addressed, there is a real risk that these countries will be unable to maintain popular support for elephant conservation or for CITES in general. We should avoid measures such as the proposed stricter classification for elephants in CITES which will only serve to polarise the debate, without achieving any real additional protection for these animals.

On toothfish, we must respect the competence of CAMLAR and other fisheries organisations, at the same time taking a constructive approach to any proposals that might achieve better protection for commercial fish species. Accordingly, if CITES listing can strengthen and complement CAMLAR's current management of toothfish you may rest assured that it will have my support and that of the Commission.

3-323

El Presidente. - Para cerrar el debate sobre esta declaración, he recibido, de conformidad con el artículo 37 del Reglamento, la propuesta de resolución B5-0527/2002, en nombre de la Comisión de Medio Ambiente, Salud Pública y Política del Consumidor.

La votación tendrá lugar mañana a las 11.30 horas.

3-324

Farlige produkter

23-10-2002 97

Gefährliche Produkte

Επικίνδυνα προϊόντα

Hazardous products

Productos peligrosos

Produits dangereux

Prodotti pericolosi

Gevaarlijke chemische stoffen

Produtos perigosos

Vaaralliset tuotteet

Farliga produkter

3-325

El Presidente. - De conformidad con el orden del día, se procede al debate conjunto de dos informes del Sr. Blokland, en nombre de Comisión de Medio Ambiente, Salud Pública y Política del Consumidor:

- (A5-0291/2002), sobre la propuesta de Reglamento del Consejo relativo a la exportación e importación de productos químicos peligrosos (COM(2001) 803 - C5-0320/2002 - 2002/0026(CNS)),

- (A5-0290/2002), sobre la propuesta de Decisión del Consejo por la que se aprueba, en nombre de la Comunidad Europea, el Convenio de Rotterdam sobre el procedimiento de consentimiento fundamentado previo aplicable a ciertos plaguicidas y productos químicos peligrosos objeto de comercio internacional (COM(2001) 802 - C5-0095/2002 - 2002/0030(CNS)).

3-326

Wallström, kommissionen. Herr talman! Ärade parlamentsledamöter! Ni har framför er två förslag från kommissionen som avser Rotterdamkonventionen om förfarandet med förhandsgodkännande sedan information lämnats, (PIC-förfarandet), för vissa farliga kemikalier och bekämpningsmedel i internationell handel. Det rör sig dels om ett beslut om att på Europeiska gemenskapens vägnar ratificera denna konvention, dels om den förordning som krävs för att genomföra konventionen i gemenskapen. Beslutet om ratificering behöver knappast någon ytterligare presentation.

Kommissionens förslag om en genomförandeförordning återspeglar både kommissionens och medlemsstaternas ståndpunkt att bestämmelserna skall omfatta mer än ett rent införlivande av konventionen, vilket var resultatet av en kompromiss mellan alla förhandlingsparter. Gemenskapen krävde strängare bestämmelser i vissa avseenden, men fick inte gehör för detta.

Kommissionen anser att förslagen är väl avvägda och att de kommer att bidra till uppnåendet av gemenskapens mål att förbättra skyddet av människors hälsa och miljön i importländerna - framför allt utvecklingsländerna - från farliga kemikalier, utan att hindra att konventionen tillämpas på ett smidigt sätt.

Kommissionen är tacksam för det stöd miljöutskottet gett förslagen. Den vill att gemenskapen skall ratificera konventionen i ett tidigt skede, i överensstämmelse med tanken bakom slutsatserna från toppmötet i Johannesburg. Kommissionen hoppas därför att man så snart som möjligt kan nå en överenskommelse om genomförandeförordningen, som den anser vara en förutsättning för att ratificeringsarbetet skall kunna fortsätta. I detta sammanhang vill kommissionen framhålla de insatser som rådet och parlamentet gjort för att föra arbetet med förslagen vidare, framför allt de kompromisser som nåtts som grund för en eventuell överenskommelse mellan rådet och parlamentet vid den första behandlingen av förslaget till genomförandeförordning.

Avslutningsvis vill jag varmt tacka föredraganden, Hans Blokland, vilket jag borde ha sagt allra först.

3-327

Blokland (EDD), rapporteur. - Voorzitter, het gebeurt niet vaak dat ik 10 minuten spreektijd krijg maar ik hoop ze niet alle nodig te hebben. Voor ons, mijnheer de Voorzitter, liggen twee verslagen inzake de import en export van chemische stoffen.

Het eerste verslag beoogt het goedkeuren van het Verdrag van Rotterdam ten aanzien van bepaalde gevaarlijke chemische stoffen en pesticiden in de internationale handel. Ik stel voor om dit zo snel mogelijk te doen, aangezien het verdrag eerder in werking kan treden op het moment dat voldoende partijen het hebben geratificeerd.

In het verdrag gaat het vooral om de volgende drie hoofdpunten:Allereerst kunnen partijen bij het verdrag alleen de chemische stoffen die in de bijlage zijn opgenomen, exporteren naar een andere verdragspartij als zij hiervoor vooraf toestemming hebben gekregen van het importerende land. Dit wordt de PIC-procedure genoemd: Prior Informed Consent.

Ten tweede kunnen nieuwe stoffen toegevoegd worden aan de bijlage waarvoor de PIC-procedure geldt.

Ten derde: in het geval dat een partij verboden of strikt gereguleerde chemische stoffen exporteert, dient deze partij informatie te geven aan de importerende partij. Bovendien dienen alle stoffen uit de bijlage waarvoor de PIC-procedure geldt, geëtiketteerd te worden.

Deze zaken zijn min of meer al geregeld in een verordening uit 1992. Bovendien is de chemische industrie in april van dit jaar al begonnen met een vrijwillige implementatie van het verdrag van Rotterdam. Er is dus geen enkele aanleiding meer om langer te wachten met de ratificatie van het verdrag.

Het tweede verslag beoogt de implementatie van het Verdrag van Rotterdam door middel van een verordening. Deze verordening gaat op een aantal punten verder dan het Verdrag van Rotterdam. Het is wat

98 23-10-2002

strikter, duidelijker en breder geworden en dit kan als een verbetering van de wetgeving worden gezien. Tevens wordt er meer gedaan voor de informatie aan derde landen, vooral ontwikkelingslanden.

Een moeilijker punt is dat in het oorspronkelijke voorstel van de Commissie, die Commissie zichzelf een monopolie wilde geven in de procedures. Dat is niet verstandig aangezien niet in alle lidstaten dezelfde wetgeving geldt voor chemische stoffen. Ik doel dan met name op pesticiden en biociden. Zoals u weet zal het nog wel vijf tot tien jaar duren voordat we hiervoor communautaire wetgeving hebben. Bovendien is het mogelijk dat ook na deze periode lidstaten gebruik zullen maken van uitzonderingsregelingen. Het is daarom goed om in deze verordening ruimte voor de lidstaten te laten.

In de Commissie milieubeheer, volksgezondheid en consumentenbeleid zijn 15 amendementen aangenomen. De rechtsgrondslag van de verordening is gewijzigd van interne markt naar milieu. Dit betekent medebeslissing voor het Europees Parlement. Tevens is er meer vrijheid voor individuele lidstaten gecreëerd, zodat individuele lidstaten verdergaande maatregelen kunnen treffen. Dit uit zich onder andere in het feit dat individuele lidstaten ook voorstellen mogen doen om nieuwe stoffen toe te voegen aan de lijst waarvoor voorafgaande geïnformeerde toestemming geldt. Het is namelijk zo dat er nog steeds een groep stoffen is waarvoor nog geen geharmoniseerde Europese wetgeving bestaat, zoals de bestrijdingsmiddelen.

Een andere verbeterpunt is dat de lijsten van gevaarlijke stoffen minimaal elk jaar bijgewerkt dienen te worden. Zeer belangrijk is dat de persistente organische stoffen zijn toegevoegd aan deze verordening. De afspraken die in het kader van het Verdrag van Stockholm zijn gemaakt, zijn in de lijst van verboden stoffen opgenomen.

Omdat bleek dat de Raad een vergelijkbare visie had als de Commissie milieubeheer heb ik als rapporteur geprobeerd om het wetgevingsproces in de eerste lezing af te ronden. Hiervoor heb ik het mandaat gekregen van de fracties. De onderhandelingen hierover zijn naar tevredenheid verlopen. De Raad heeft de meeste amendementen van de Commissie milieubeheer overgenomen. Daarnaast waren de veelal technische aanpassingen van Raad goed in te passen. Om deze reden zijn er 42 nieuwe amendementen gemaakt, die door de meeste fracties zijn ondertekend. De Raad heeft een brief gezonden waarin wordt toegezegd dat als het Europees Parlement het volledige compromispakket accepteert, de Raad het gemeenschappelijk standpunt overeenkomstig zal vaststellen. Dit betekent dus dat we in de eerste lezing al kunnen afronden, een aanzienlijke tijdwinst dus van zeker een jaar. Ik ben erg blij van mevrouw Wallström te vernemen dat ook de Europese Commissie daar van harte mee kan instemmen.

Speciale aandacht wil ik vragen voor amendement 22. Inzake het toepassingsgebied is er met de Raad overeengekomen dat de regels in elk geval gelden boven een hoeveelheid van 10 kg. Dit zal de werkbaarheid en controleerbaarheid in de praktijk zeer ten goede komen. Dit is ook onderdeel van het totale pakket.

Mijnheer de Voorzitter, het voorliggende compromis-pakket is een zeer bevredigend resultaat dat ik het Parlement van harte aanbeveel. De stemlijst bevat 4 blokken. Blok 1 bevat de compromisamendementen met de Raad. Als blok 1 is aangenomen vervalt blok 2. Blok 3 bevat de amendementen van de Commissie milieubeheer die door de Raad zijn overgenomen, daar moeten we dus vóór stemmen. Ten slotte bevat blok 4 3 amendementen die door het Parlement moeten worden verworpen, gelet op het totale compromis.

Tenslotte, wil ik de schaduwrapporteurs, de Commissie juridische zaken en interne markt en het Deense voorzitterschap van harte bedanken voor de goede constructieve samenwerking.

3-328

Redondo Jiménez (PPE-DE). - Señor Presidente, señora Comisaria, estamos ante dos propuestas: una propuesta de Decisión del Consejo y una propuesta de Reglamento del Consejo relativos al comercio, la exportación y la importación de productos químicos peligrosos.

En la propuesta de Decisión se pide que se ratifique lo antes posible el Convenio de Rotterdam, cuyo objetivo principal es regular el comercio internacional de los productos químicos peligrosos, pero también, como así lo hemos entendido en el Parlamento, proteger la salud humana y el medio ambiente, y es importante que se haga ya. Por eso hemos pedido el cambio de base jurídica, del artículo 133 del Tratado CE, que regula la política comercial, al artículo 175 con arreglo a codecisión.

En la propuesta de Reglamento, exhaustivo y muy estricto, se disponen reglamentaciones muy estrictas para el comercio intracomunitario de productos fitosanitarios. Lo que nosotros pedimos es una cierta flexibilidad. Como ya ha dicho el Sr. Blokland, hemos llegado a un acuerdo importante después de muchas discusiones entre todos los grupos políticos, a fin de que, después del cambio de base jurídica, estos paquetes de enmiendas sean ratificados y asumidos tanto por la Comisión como por el Consejo, para poder terminar en una primera lectura esta posición del Parlamento y llegar a una conclusión con la que todos estemos de acuerdo.

No todas las reglamentaciones -como también decía el Sr. Blokland- relativas a los productos fitosanitarios son homólogas en todos los países, y la Sra. Comisaria sabe perfectamente que se unificarán, pero no antes de un plazo mínimo comprendido entre 5 y 10 años.

La reglamentación sobre productos fitosanitarios y los análisis para la homologación están muy retrasados,

23-10-2002 99

puesto que de las ochocientas y pico materias activas que tienen que regularse, no se ha analizado ni un centenar. Por lo tanto, podemos suponer que este tema se retrasará.

Es importante el Reglamento que vamos a aprobar, relativo al procedimiento de consentimiento fundamentado previo, porque pone en conocimiento del receptor lo que el emisor le va a enviar previamente. Esto es válido no solamente para los países miembros de la Unión Europea, sino también para los países que no lo son, a los que debemos aplicar las mismas exigencias.

Pido a los miembros del Parlamento que apoyen el informe tal cual está, con la lista de votación que ha propuesto el Sr. Blokland, al que felicito vivamente, puesto que ha realizado un gran trabajo en un tema muy polémico, difícil y que tiene un carácter científico muy marcado.

3-329

Bowe (PSE). - Mr President, there is not a lot more which needs to be said, because most of it has been said by Mr Blokland. I would like to start by agreeing with the last speaker. This is a good report and the rapporteurs have worked really hard on it.

A first-reading agreement, though it is not absolutely certain yet, is what we would like to see. We think that by and large the amendments are sensible additions to the text. We are a little concerned about the proposals on Member States including chemicals in the PIC procedure and think that everyone should be properly consulted if that is going to happen.

We need this measure without delay. It will help to improve our public health and environmental protection, both inside and outside the European Union. We are anxious to go through with it and we will be supporting the vast majority of the amendments and following the rapporteur tomorrow. We would like to see a solution as quickly as possible. We need more international agreements like this and we need speed. Many pieces of chemical legislation have taken too long to be properly implemented in the past.

3-330

Schörling (Verts/ALE). Herr talman, fru kommissionär, ärade kolleger! Jag är väldigt glad över att vi har åstadkommit denna kompromiss, varigenom vi nu också skall kunna uppnå en kompromiss med rådet redan i första behandlingen. Jag vill tacka föredraganden, Blokland, det danska ordförandeskapet och kommissionen för att de verkligen har ansträngt sig för att komma fram till en bra och godtagbar lösning för oss alla, även om vi inte har fått alla våra ändringsförslag antagna.

Det är viktigt med Rotterdamkonventionens intentioner och att den kan ratificeras så snabbt som möjligt, eftersom det rör sig om handel med väldigt farliga kemikalier. Jag tycker också att man kan säga att kommissionen har gjort ett väldigt bra arbete när den har lagt fram detta förslag till förordning som skall ersätta

den nuvarande lagstiftningen för farliga kemikalier och pesticider med Rotterdamkonventionens regler. Förslaget går faktiskt längre än vad konventionen gör, t.ex. genom att det föreslås att också exportanmälningsplikten skall utvidgas till att omfatta även artiklar som innehåller kemikalier i s.k. oreagerad form och att export av vissa kemikalier skall förbjudas helt och hållet. Jag är därför väldigt nöjd med förslaget.

Syftet med hela denna exercis och med konventionen är att handel med farliga kemikalier skall kunna kontrolleras bättre och att de exporterande och importerande länderna skall ta ett gemensamt och större ansvar. Det handlar om att skydda människors hälsa och miljön. Därför tycker jag också att det är rimligt och rätt att miljöutskottet, med bistånd av rättsutskottet, har ändrat den rättsliga grunden från artikel 133 till 175 som gör att Europaparlamentet får medbeslutande och samtidigt medför att medlemsländerna kan ha strängare regler. Jag hoppas därför verkligen att vi får en bred majoritet, kanske enhällighet, för detta betänkande i morgon. Jag tycker att vi har all anledning att gratulera oss själva.

3-331

Korhola (PPE-DE). - Arvoisa puhemies, käsittelyssä olevat Rotterdamin yleissopimukseen liittyvät lainsäädäntöehdotukset ovat merkittävä askel kohti ihmisten terveyden ja ympäristön suojelua kaikissa maissa niiltä mahdollisilta vaaroilta, joita vaarallisilla kemikaaleilla ja torjunta-aineilla käytävä kauppa aiheuttaa. Esittelijämme, kollega Blokland, on tapansa mukaan tehnyt tarkkaa ja hyvää työtä, josta hän ansaitsee kiitoksemme.

Yleissopimuksen tavoitteena on lisätä sopimuspuolten yhteisvastuuta ja yhteistoimintaa tiettyjen vaarallisten kemikaalien ja torjunta-aineiden kansainvälisessä kaupassa ja näin edistää ympäristön ja terveyden suojelua. Samalla on tarkoitus edistää ympäristönäkökohtien kannalta järkevää kemikaalien käyttöönottoa lisäämällä avoimuutta ja tiedonvaihtoa.

Kaikki nämä ovat EU:n tavoitteiden kannalta kannatettavia aikeita, mutta nyt käsittelyssä olevat säännökset ulottuvat osin jopa Rotterdamin yleissopimusta pidemmälle. Muun muassa vienti-ilmoitusten ajankohtaa ja ilmoitustiheyttä sekä vaadittujen tietojen tasoa koskevat määräykset ovat siten yleissopimusta edistyneempiä. Näin mielestäni tulee ollakin: kansainvälisesti tehtävissä ympäristöalan sopimuksissa sopijapuolina on hyvin eritasoisia valtioita, eikä yleissopimuksessa hyväksytty taso välttämättä lainkaan ole riittävä EU:n tavoitteisiin. Siksi ympäristösopimukset nähdäkseni tulisi aina panna EU:ssa täytäntöön astetta kunnianhimoisemmin kuin sopimus sinällään edellyttäisi: vain näin saadaan aikaan dynamiikkaa, joka auttaa kääntämään ympäristön ja ihmisten terveyden kannalta kielteisen kehityksen kohti terveempää suuntaa.

Esittelijän ehdotus viime toukokuussa tehdyn hitaasti hajoavia yhdisteitä koskevan Tukholman sopimuksen

100 23-10-2002

ottamisesta huomioon asetusehdotuksessa on kannatettava. Asetusehdotuksen tavoitteena on ympäristön ja ihmisten terveyden suojelu. Se on myös Rotterdamin yleissopimuksen päätavoite. Siksi esittelijä Blokland on tehnyt aivan oikean johtopäätöksen esittäessään, että yhteistä kauppapolitiikkaa koskeva perustamissopimuksen 133 artikla tulisi korvata ehdotusten oikeusperustaksi paremmin sopivalla 175 artiklalla. Näin lainsäädäntöehdotukset myös kuuluvat selkeästi yhteispäätösmenettelyn piiriin.

3-332

Wallström, Commission. - Mr President, I shall make short comments on some of the amendments tabled for the vote tomorrow. Most relate to the draft implementing regulation.

Firstly on the legal base, as the Commission has already made clear in the Council, it believes that Article 133 - not Article175(1) - is the correct legal base. The Commission has to reserve its right to make use of the legal means at its disposal.

Given our position on the legal base, the Commission cannot accept that national regulatory actions taken by Member States should only fall within the scope of the regulation and be subject to the procedures for export notification and PIC notification. It follows that the Commission cannot accept Amendments 3, 6, 7, 8, 13, 16, 17, 20, 26, 33 and 34. On the other hand, the Commission recognises that Community import responses for PIC chemicals should, additionally, give us as complete a picture as possible. The Commission can therefore accept Amendments 11 and 18.

On the Commission's role as regards Community participation in the Convention, given its position on the legal base, the Commission cannot accept Amendment 28. Article 14 of the Commission proposals provides for the possibility of an export ban for certain chemicals to be listed in Annex V. The Commission knows the wish of Parliament and the Council to add the chemicals subject to the POPs Convention to Annex V, in accordance with the provisions of the relevant annexes to that convention. However, the Commission can accept Amendment 56, as drafted, together with the associated Amendments 41 to 46, 48, 50 and 53.

The remaining amendments are technical, mainly aimed at giving greater precision to certain provisions. The Commission can accept all these amendments.

I now turn to the draft ratification decision. Three amendments have been tabled and, for the reasons I have already explained, the Commission cannot accept the change of legal base proposed in Amendment 1, nor can it accept Amendment 3 that stems from it.

Finally, the Commission can accept Amendment 2 which reintroduces the principle of a key Commission role in the Community's participation in the different bodies implementing the convention.

I shall hand over a summary of the Commission position on oral statements, if that is acceptable to you.

Finally, once again I thank Mr Blokland for his hard work on a constructive and valuable report.

3-333

El Presidente. - El debate conjunto queda cerrado.

La votación tendrá lugar mañana a las 11.30 horas.

3-334

Fiscalis-programmet

Fiscalis 2003 - 2007

Πρόγραμμα Fiscalis (2003-2007)

Fiscalis 2003-2007

Programa Fiscalis (2003-2007)

Programme Fiscalis (2003-2007)

Programma Fiscalis (2003-2007)

Fiscalis 2003-2007

Programa Fiscalis (2003-2007)

Fiscalis 2003 - 2007 -ohjelma

Fiscalis-programmet 2003-2007

3-335

El Presidente. - De conformidad con el orden del día, se procede al debate de la recomendación para la segunda lectura (A5-320/2002), en nombre de la Comisión de Asuntos Económicos y Monetarios, sobre la Posición común del Consejo con vistas a la adopción de la Decisión del Parlamento Europeo y del Consejo por la que se adopta un programa comunitario destinado a mejorar el funcionamiento de los sistemas fiscales en el mercado interior (programa Fiscalis 2003-2007) (10612/2/2002 - C5-0383/2002 - 2002/0015(COD)).

Tiene la palabra el Sr. García-Margallo y Marfil, ponente.

3-336

García-Margallo y Marfil (PPE-DE), ponente. - Señor Presidente, Señor Comisario, queridos colegas, la Posición común que estamos discutiendo en estos momentos tiene una historia corta, pero intensa.

En 1998, este Parlamento y el Consejo aprobaron un programa diseñado para mejorar el funcionamiento de los sistemas tributarios dentro del mercado interior. Hace tan sólo un año, en 2001, se hizo una evaluación de los tres primeros años de funcionamiento de este sistema. Me complace decir que la evolución fue satisfactoria, y también que este programa fue, en sí mismo, sometido a esa evaluación. Este mismo año, se nos presentó una propuesta de la Comisión para prorrogar el programa -que vencerá en la nochevieja de este año- otros cinco años, es decir, hasta el año 2007.

Las novedades que tiene el programa que va a estar vigente en el próximo quinquenio (Fiscalis 2007) con

23-10-2002 101

respecto al anterior, son, a mi juicio, dos: se amplía, para cubrir los impuestos directos -lo cual es una buena noticia- y para cubrir las necesidades de los países candidatos, que es una noticia todavía mejor.

Los objetivos genéricos del programa Fiscalis 2007 que ahora estudiamos son, a mi juicio, tres: en primer lugar, se propone que los sistemas tributarios de los países miembros funcionen; en segundo lugar, que ese mejor funcionamiento se logre a través de una cooperación entre las administraciones tributarias encargadas de aplicarlo y, en tercer lugar, que ese mejor funcionamiento a través de la cooperación sirva para erradicar el fraude.

En cuanto a la primera idea, es decir, que los sistemas tributarios funcionen, en este programa no se trata de dar un paso más en la armonización fiscal -así lo han declarado la Comisión y, explícitamente, el Consejo- aunque a mí sí me hubiera gustado un poco más de ambición, un paso más decidido en el proceso de armonización comunitaria.

En segundo lugar, en cuanto a la cooperación, es una idea que se repite en todos los documentos de la Comisión. Se hablaba de cooperación administrativa en las propuestas de 1987 para ir al IVA en origen, en el programa de 1996, en la nueva estrategia del IVA de 2000, en el código Monti de reforma de los impuestos directos, etc. se tiene el mismo objetivo; "Cooperación" es una palabra mágica, un tótem que se repite y que a mí me gustaría que fuese más realidad de lo que es en estos momentos.

No puedo coincidir más con estos tres objetivos, pero tengo que hacer algunas observaciones sobre los objetivos específicos en materia de IVA y en materia de impuestos directos.

En primera lectura planteamos unas enmiendas que no hemos querido reproducir en la segunda, en honor al Comisario. En estos momentos la urgencia es que este programa se apruebe para que esté en vigor el 1 de enero de 2003 -de otra forma caducaría- y hemos sacrificado algunas aspiraciones legítimas que, sin embargo, quiero recordar aquí, porque reproduciremos en otro momento.

El programa Fiscalis 2007, en materia de IVA, dice que es bueno conocer cómo funciona éste, y este afán de conocimiento, de cooperación y de coordinación empalma bien con los cuatro objetivos que fijan la estrategia del IVA para 2003: simplificar, modernizar, aplicar el impuesto de la forma más uniforme posible y un aumento de la cooperación entre las distintas administraciones.

Sin embargo, Sr. Comisario, lamento que no se haya aprovechado este programa para avanzar un paso más en el proceso de transición al IVA en origen. En todos los documentos de la Comisión se repite hasta la saciedad que el mercado interior sólo funcionará bien -o funcionará mejor, si usted lo prefiere así- con un IVA en

origen. Se nos dice también que si no avanzamos hacia el IVA en origen es porque los Estados miembros no se fían del sistema de compensación y del sistema de reasignación de recursos, que al principio se basaba en las declaraciones de los contribuyentes y después en datos estadísticos, pero que jamás ha satisfecho a los Estados miembros. Deberíamos haber avanzado con este programa para conocer los datos y el entramado que, a la vez que habrían hecho posible una compensación, también habrían posibilitado el deseado tránsito al IVA en origen.

En materia de impuestos directos tampoco se ha aprovechado la ocasión para -como decía la enmienda, que no hemos querido repetir- profundizar en la relación entre la política tributaria y las demás políticas comunitarias. Es sabido que la política tributaria tiene un carácter instrumental respecto a estas otras políticas; daré sólo tres ejemplos: el Comisario conoce bien que, en el plan de acción de servicios financieros, se decía que había que avanzar de forma paralela en la liberalización del sector, en las normas de supervisión y control -tan conocidas ahora, después del caso Enron- y en la armonización de impuestos indirectos, para que la liberalización no se tradujese en una centralización de actividades financieras en los climas o en los países fiscalmente más benignos.

En cuanto a las normas sobre la competencia, existe una relación evidente -sobre todo en lo referente a las ayudas de Estado- con la política tributaria. El código de buena conducta, que forma parte del paquete Monti, hacía referencia a las distorsiones fiscales que podrían alterar el funcionamiento del mercado único. El desarrollo sostenible -hemos tenido un debate sobre el tema- está estrechamente vinculado a los impuestos energéticos. Por eso, nuestra enmienda recomendaba que se aprovechase este programa de intercambio de información, de conocimientos y de formación para posibilitar un mejor conocimiento entre la política tributaria y las otras políticas de la Unión.

La Comisión no ha aprovechado este viaje para avanzar en el conocimiento de los datos que hubiesen hecho posible el tránsito al IVA en origen, que sigue siendo el paraíso perdido al que todos queremos llegar, y no ha aprovechado la ocasión para favorecer el conocimiento y la interrelación entre la política tributaria y las otras políticas comunitarias a las que aquélla quiere servir.

No obstante, insisto, los objetivos genéricos del programa me parecen bien: conocer el funcionamiento de los sistemas tributarios y cooperar entre las administraciones para erradicar el fraude. Me parece bien que este programa se ponga en marcha lo antes posible y, por eso, Sr. Comisario, le damos un voto de confianza al no reproducir las enmiendas que presentamos en primera lectura, para evitar un proceso de conciliación y para que este programa -que estoy seguro que el Comisario administrará muy dignamente- se ponga en marcha lo antes posible.

102 23-10-2002

No renuncio a plantear los otros objetivos en otras ocasiones, pero creo que en este momento son más importantes la prudencia y la urgencia que el valor y el perfeccionamiento del programa.

Sr. Comisario, le deseo muchísima suerte en su aplicación.

3-337

Bolkestein, Commission. - Mr President, I would like to begin by expressing the thanks of the Commission to the rapporteur, Mr García-Margallo y Marfil, for his work and for his extremely forthcoming attitude. I would also like to express our appreciation of the fact that Mr García-Margallo y Marfil has decided not to retable the amendments which played a role in the first reading of this proposal.

I have listened with great interest to what Mr García-Margallo y Marfil has just said. Many of the matters that he discussed are important but, at the present time, the Fiscalis programme is more restricted than he would have liked. However, it is important that the programme should be adopted before the expiry of the current Fiscalis programme, which ends on the 31 December of this year. I am therefore very pleased that this proposal has secured the support of the European Parliament at second reading. I would therefore like to welcome, in particular, the positive contribution of the rapporteur for the Committee on Economic and Monetary Affairs, Mr García-Margallo y Marfil.

As you may be aware from the Commission's communication to Parliament on the Council's common position, the Commission has expressed its satisfaction that the Council endorsed the general approach adopted in its original proposal. The Commission has noted that the Council has supported the continuation of the actions currently carried out under the existing Fiscalis programme. In particular, the Commission has welcomed the Council's support for extending these actions to the area of direct taxation.

Nevertheless, the communication regretted the reduction in budget from the Commission's original proposal of EUR 56 million to EUR 44 million. I am satisfied that an agreement between the European Parliament, the Council and the Commission has been possible, so that the new programme may be adopted shortly. For that support, I would like to thank Members of Parliament and, in particular, as I said, Mr García-Margallo y Marfil.

3-338

Honeyball (PSE). - Mr President, I also welcome the progress made in this report on the Fiscalis programme for the next five years. I would particularly like to welcome and draw attention to the statement in the common position. As the rapporteur has already mentioned, it points out that this is not a political programme, but one designed to enhance administrative cooperation between Member States' tax officials. It is important that we are clear about this objective. We are

talking here about improving administration, and not in any way about tax harmonisation.

When it was first proposed that the extension of the programme was going to be aimed at direct taxation, there was a lot of concern, particularly in the UK, that this might lead to measures to introduce harmonisation of direct taxes. We therefore welcome the fact that the common position clearly states this will not happen.

If I may speak on behalf of the UK once again, we particularly welcome this because we have been among the most active users of the Fiscalis programme over the last few years. We think it is very valuable, so I would certainly be concerned if anything happened to detract from the programme and make it more difficult for certain Member States to take part in it.

The programme has much to offer. It has introduced exchanges of officials; it has introduced seminars on tax issues of common interest; it has provided multilateral control exercises, it has developed professional training, such as audit skills; it has improved language training and it has maintained and developed communication and information exchange systems. That is all very good stuff and to be welcomed, continued and improved upon. What we are always trying to do in these sort of situations is improve the way that the systems work and get things to work better. Certainly, that has been one of the achievements of the Fiscalis programme.

Therefore, it is to be regretted, as the Commissioner said, that we are seeing a cut in the budget. All we can hope is that the budget, as it now stands, will be adequate to take the programme forward. So, on the whole, I welcome the common position and the fact that it looks as if we are going to be able to achieve an agreement and get the programme extended. I also welcome the fact that we are very clear now that this is not about tax harmonisation in any way, but about administrative systems.

3-339

Santos (PSE). - Senhor Presidente, a ausência de um acordo institucional conduziria a uma situação delicada, como aliás já foi reconhecido pelo relator, dado que é urgente a adopção de um novo quadro FISCALIS que possa entrar em funcionamento a 1 de Janeiro de 2003. É contudo pena que a concordância do Conselho com as posições do Parlamento se tenha estabelecido apenas em obediência a um limite mínimo. É significativo, de resto, que a Comissão, reconhecendo que o objectivo do programa FISCALIS não é harmonizar a legislação fiscal, se tenha congratulado com o facto de ter sido inserida nas actas uma declaração nesse mesmo sentido. Mesmo que seja aceitável qualificar o programa FISCALIS como um mero instrumento destinado a reforçar a cooperação administrativa, sempre o Parlamento se terá que preocupar com os efeitos políticos da aplicação de tal programa.

Se é verdade que a evasão e a fraude fiscais apresentam uma dimensão nacional específica de cada país, também

23-10-2002 103

tem, e cada vez mais, uma dimensão supranacional cimentada na utilização de técnicas e esquemas sofisticados. Num período particularmente delicado para as finanças públicas da União, estes factores não podem ser ignorados e muito menos podem ser desaproveitadas as oportunidades que vão surgindo para alterar e melhorar a situação fiscal. Acresce que a União Europeia está à beira de um alargamento histórico, o que significa que, com a entrada de novos países e diferentes políticas fiscais, surgirão novos e inéditos problemas.

O novo programa alarga, aliás, o âmbito da sua aplicação não apenas à tributação directa mas também em relação aos países candidatos. A melhoria do funcionamento dos sistemas de tributação no mercado interno é, em si mesma, um objectivo louvável, mas o combate contra a fraude e evasão fiscais, bem como o lançamento de bases com uma harmonização mínima, são de igual modo oportunidades que não se deviam perder. Por isso, lamento que a Comissão tenha accionado, a propósito deste assunto, o artigo 95º do Tratado e não tenha ousado o artigo 93º. Com as reservas formuladas e tendo em conta a necessidade da entrada em vigor do novo programa, apoio a recomendação do relator.

3-340

El Presidente. - El debate queda cerrado.

La votación tendrá lugar mañana a las 11.30 horas.

(Se levanta la sesión a las 23.45 horas)1

1 Orden del día de la próxima sesión: cf. Acta.

104 23-10-2002

INDHOLD

MØDET ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2002.............1Forberedende arbejde med henblik på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles 6Afstemning....................................................................30Bekæmpelse af terrorisme.............................................40Echelon..........................................................................60Spørgetid (Rådet)..........................................................68Luftfartspassagerer........................................................82Landbrugspolitik med henblik på selvforsyning i udviklingslande 89CITES97Farlige produkter.........................................................100Fiscalis-programmet....................................................104

INHALT

SITZUNG AM MITTWOCH, 23. OKTOBER 2002.....1Vorbereitung der Tagung des Europäischen Rates am 24./25. Oktober 2002 in Brüssel 6Abstimmungen..............................................................30Terrorismusbekämpfung...............................................40Echelon..........................................................................60Fragestunde (Rat)..........................................................68Ausgleichs- und Betreuungsleistungen für Fluggäste...82Agrarpolitik in den Entwicklungsländern.....................89CITES97Gefährliche Produkte..................................................100Fiscalis 2003 - 2007....................................................104

ΠΕΡΙΕΧΟΜΕΝΑ

ΣΥΝΕΔΡΙΑΣΗ ΤΗΣ ΤΕΤΑΡΤΗΣ 23 ΟΚΤΩΒΡΙΟΥ 2002 1Προπαρασκευαστικές εργασίες ενόψει της συνόδου του Ευρωπαϊκού Συμβουλίου στις 24/25 Οκτωβρίου 2002 στις

Βρυξέλλες............................................................6Ψηφοφορίες...................................................................30Καταπολέμηση της τρομοκρατίας................................40Echelon..........................................................................60´Ωρα των Ερωτήσεων (Συμβούλιο)..............................68Επιβάτες αεροπορικών γραμμών (αποζημίωση, βοήθεια)82Αγροτική πολιτική για την αυτονομία των αναπτυσσόμενων χωρών 89CITES97Επικίνδυνα προϊόντα...................................................100Πρόγραμμα Fiscalis (2003-2007)...............................104

CONTENTS

SITTING OF WEDNESDAY, 23 OCTOBER 2002......1Preparatory work for the European Council in Brussels on 24-25 October 6Vote 30Combating terrorism.....................................................40Echelon..........................................................................60Question Time (Council)...............................................68Compensation and assistance to air passengers............82Agricultural development for self-reliance...................89CITES97Hazardous products.....................................................100Fiscalis 2003-2007......................................................104

ÍNDICE

SESIÓN DEL MIÉRCOLES, 23 DE OCTUBRE DE 2002 1Trabajos preparatorios con vistas a la reunión del Consejo Europeo de los días 24 y 25 de octubre en Bruselas 6Votaciones.....................................................................30

23-10-2002 105

Lucha contra el terrorismo............................................40Echelon..........................................................................60Turno de preguntas (Consejo).......................................68Pasajeros aéreos (indemnización y asistencia)..............82Política agrícola para la autonomía de los países en desarrollo 90CITES97Productos peligrosos...................................................100Programa Fiscalis (2003-2007)...................................104

SOMMAIRE

SÉANCE DU MERCREDI 23 OCTOBRE 2002...........1Travaux préparatoires en vue de la réunion du Conseil européen des 24 et 25 octobre 2002 à Bruxelles 6Votes 30Lutte contre le terrorisme..............................................40Echelon..........................................................................60Heure des questions (Conseil).......................................68Passagers aériens (indemnisation, assistance)...............82Politique agricole en vue de l'autosuffisance des pays en développement 90CITES97Produits dangereux......................................................100Programme Fiscalis (2003-2007)................................104

INDICE

SEDUTA DI MERCOLEDI' 23 OTTOBRE 2002.........1Lavori preparatori in vista della riunione del Consiglio europeo del 24/25 ottobre a Bruxelles 6Votazioni.......................................................................30Lotta contro il terrorismo..............................................40Echelon..........................................................................60Tempo delle interrogazioni (Consiglio)........................68Passeggeri del trasporto aereo (compensazione, assistenza) 82Politica agricola per l'autonomia dei paesi in via di sviluppo 90CITES97Prodotti pericolosi.......................................................100Programma Fiscalis (2003-2007)................................104

INHOUD

VERGADERING VAN WOENSDAG, 23 OKTOBER 2002 1Voorbereidingswerkzaamheden met het oog op de vergadering van de Europese Raad van 24/25 oktober te Brussel 6Stemming......................................................................30Strijd tegen het terrorisme.............................................40Echelon..........................................................................60Vragenuur (Raad)..........................................................68Compensatie en bijstand aan luchtreizigers..................82Duurzaam landbouwbeleid met het oog op zelfvoorziening in ontwikkelingslanden 90CITES97Gevaarlijke chemische stoffen....................................101Fiscalis 2003-2007......................................................104

INDICE

SESSÃO DE QUARTA-FEIRA, 23 DE OUTUBRO DE 2002 1Trabalhos preparatórios da reunião do Conselho Europeu de 24 e 25 de Outubro, em Bruxelas 6Votações........................................................................30Luta contra o terrorismo................................................40Echelon..........................................................................60Período de perguntas (Conselho)..................................68Passageiros dos transportes aéreos (indemnização, assistência) 82Política agrícola em prol da autonomia dos países em desenvolvimento 90CITES97

106 23-10-2002

Produtos perigosos......................................................101Programa Fiscalis (2003-2007)...................................104

SISÄLTÖ

ISTUNTO KESKIVIIKKONA 23. LOKAKUUTA 2002124. ja 25. lokakuuta Brysselissä pidettävän Eurooppa-neuvoston kokouksen valmistelu 6Äänestykset...................................................................30Terrorismin vastainen taistelu.......................................40Echelon..........................................................................60Kyselytunti (neuvosto)..................................................68Lentomatkustajat (korvaus ja apu)................................82Kehitysmaiden riippumattomuutta edistävä maatalouspolitiikka 90CITES97Vaaralliset tuotteet......................................................101Fiscalis 2003 - 2007 -ohjelma.....................................104

INNEHÅLL

SAMMANTRÄDET ONSDAGEN DEN 23 OKTOBER 2002 1Förberedelsearbete inför Europeiska rådets möte den 24-25 oktober i Bryssel 6Omröstning....................................................................30Kampen mot terrorism..................................................40Echelon..........................................................................60Frågestund (rådet).........................................................68Flygpassagerare.............................................................82Jordbrukspolitik för utvecklingsländernas oberoende. .90CITES98Farliga produkter.........................................................101Fiscalis-programmet 2003-2007.................................104