Beslægtede danske, græske (og latinske) ord · navle (nafli), οµφαλός , umbilicus ... (<...
9
Beslægtede danske, græske (og latinske) ord Samlet og redigeret af Peter Wåhlin Ord med fælles protoindoeuropæisk (PIE) rod/ordstamme ▪ dansk (oldnordisk), græsk (og/eller oldgræsk), evt. latin ▪ af (af), από(=fra), ab(=fra) ▪ efter (eptir), απώτερος(=fjernere) ▪ for (fyri(=for, foran), προ, pro ▪ i (í), εν, in ▪ med (með), µετά(=senere) (<µετά(=hen til, blandt, efter, senere end, på den anden side)) ▪ nej (né(=ikke)), (νη-), ne(=ikke) ▪ nu (nú), νυν, nunc ▪ om (um, umb), αµφί- (<ἀµφί(=om, omkring)), ambio(=gå rundt om) ▪ op (upp), υπό (<ὑπό)(=under), sub(=under, opad) ▪ over (yfir), υπέρ (<ὑπέρ), super ▪ (ak og) ve (vei), αι, vae ▪ en (einn), (οἶος(=kun, enkelt)), unus(=en, enkelt) ▪ to (tvá), δύο, duo ▪ tre (þrír), τρεις, tres ▪ fire (fjórir), τέσσερις (<τέσσαρες), quattuor ▪ fem (fimm), πέντε, quinque ▪ seks (sex), έξι (<ἕξ), sex ▪ syv (sjau), εφτά (<ἑπτά), septem ▪ otte (átta), οκτώ, octo ▪ ni (níu), εννέα, novem ▪ ti (tíu), δέκα, decem ▪ hundrede (hundrað), εκατό (<ἑκατόν), centum ▪ du (þu), συ (dorisk τυ), tu ▪ han (hánn), εκείνος (=den dér, hin), cis(=på denne side) ▪ jeg (ek), εγώ, ego ▪ ager (akr), αγρός(=mark), ager ▪ alen (áln), ωλένη(=albue), ulna(=albue, underarm) ▪ and (önd), (νήσσα), anas ▪ angel (öngull)(=medekrog), άγκιστρο, uncus(=krog, hage) ▪ ard (arðr), άροτρο(=plov), aratrum(=plov)
Transcript of Beslægtede danske, græske (og latinske) ord · navle (nafli), οµφαλός , umbilicus ... (<...
-
Beslgtede danske, grske (og latinske) ord
Samlet og redigeret af Peter Whlin
Ord med flles protoindoeuropisk (PIE) rod/ordstamme
dansk (oldnordisk), grsk (og/eller oldgrsk), evt. latin
af (af), (=fra), ab(=fra) efter (eptir), (=fjernere) for (fyri(=for, foran), , pro i (), , in med (me), (=senere) (
-
ars(=bagdel) (ars), (=hale) arv (arfr), (=forldrels), orbus(=bervet, forldre-, barnls) blomst (blmi), (=blad), folium(=blad) flos(=blomst) broder (brir), (), frter (jen-)bryn (brn), (
-
hund (hundr), , canis hvalp (hvelpr), (=hund) (
-
ravn (hrafn), (
-
rt (ert), (
-
nemme (nema(=tage, opfatte)), (=regel), numerus(=tal) rette (retta(=gre lige, udstrkke)), (=begre) (
-
ful (fll(=rdden)), (=materie, pus), pus(=materie,gift) f (fr), (
-
*k(>) til h: hundrede, hjerne, hjerte, halm, hund, hane, horn, hjul, hjem, hylle, hre, holm, holt, hud, harve, have, hul, hrd, li, lyd *d(>) til t: to, ti, tand, tre, tr, tmmer, te, tmme *(>) til k: kn, kone, kn, kam, klve, kunne, krs *g(>) til k/kv: ko, kvrn, komme, kvik *t(>) til (og videre til t i dansk og th i engelsk): tre, tynd, tjur, tyr, t, tag, tkke, tr *b(>) til b: broder, bryn, bg, blomst, bre, bo, bl *g(>) til g: gs, gyde, gale, gul, gerne, galde, gabe, gane, gat, garn, gr (i gr), grd *d(>) til d: duft, dr Udover ndringen af den ovenfor omtalte s-lyd er der sket flere andre lydndringer i grsk. Fx, har den labiale komponent (w) i lyden *g taget overhnd og er blevet til , mens lyden er blevet til k eller kv i dansk (se eksemplerne ovenfor). Fra oldgrsk til nygrsk har udtalen af ndret sig fra b til v, og isr har vokallydene ndret sig meget. Til trods for lydndringerne har man i vidt omfang bevaret den oldgrske retstavning (brugen af spiritus asper blev frst officielt afskaffet i 1982). Oldnordisk er det middelalderlige vestnordiske skriftsprog, kendt fra sagalitteraturen. Dansk, svensk og stnorsk er stnordiske sprog. Vestnordisk og stnordisk var i vikinge- og landnamstiden dialekter af det fllesnordiske sprog "dansk tunge". Det ldre "urnordiske" sprog kendes kun fra runeindskrifter. Oldnordisk har nogle f lneord fra de sydlige naboer, fx 'mylna' (mlle) fra latin ('molina') via oldsaksisk. Det oldnordiske ord 'kl' (kl) stammer ogs fra latin ('caulis'), og de danske ord 'kl' og 'hul' (s.d.) er dermed etymologisk beslgtede. Danske og oldnordiske lneord er ikke medtaget i listen over beslgtede ord. Bemrk, at ingen af de danske og oldnordiske ord begynder med p; ingen oprindelige nordiske ord begynder med dette bogstav. Dansk har siden vikingetiden optaget et overvldende stort antal lneord. En moderne dansk tekst bestr faktisk mest af ikke-nordiske ord. Nygrsk benytter i langt hjere grad oldtidssprogets ordforrd. Det er muligt uden de store problemer at skrive en nogenlunde forstelig nygrsk tekst om er vilkrligt emne alene med ord af oldgrsk oprindelse. Der findes dog en hel del italienske og latinske lneord (fx < (ital.)volta og < (lat.)hospitium), samt et mindre antal engelske og franske fremmedord (fx og ). Hertil kommer lrde og tekniske ord (ogs udenlandske), konstrueret p
-
grundlag af oldgrsk, og flere end 300 almindeligt brugte tyrkiske lneord (fx , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ). Som en pudsighed i denne forbindelse kan nvnes, at det nygrske ord (=havn) er lnt fra det tyrkiske liman(=havn), som igen er lnt fra det ldre grske ord (< )(=havn). De tyrkiske ord blev tidligere af purister betragtet som unsket sprogforurening, men de har vel snarere beriget det nygrske sprog med en eksotisk duft, ligesom de tyrkiske rytmer og klange har beriget musikken. Ogs i oldtiden blev lneord optaget i grsk, fx har det velklingende oldgrske ord (=hav) ingen forbindelse med PIE, hvis ord for hav kendes fra andre indoeuropiske sprog, fx marr(=s, hav) i oldnordisk (jf. marehalm) og mare(=hav) i latin. Referencer: Wiktionary (ben multilingual ordbog p nettet, som ogs indeholder artikler vedrrende det proto-indoeuropiske sprog): https://en.m.wiktionary.org/ Ordbog over det danske sprog (netudgaven): http://ordnet.dk/ods/forside N. . Nielsen: Dansk etymologisk ordbog, Gyldendal (1966) E. Jonsson: Oldnordisk ordbog, Det kongelige oldskrift-selskab (1863) C. Berg: Grsk-dansk ordbog til skolebrug, Gyldendal (1885) , - (1991) R. Hesse: (Nygrsk-dansk ordbog), (1998) Th. Hastrup: Latin-dansk ordbog, Gyldendal (1963) P. Mackridge: The modern greek language, Oxford University Press (1985)
