Appendix - Aalborg Universitetprojekter.aau.dk/projekter/files/198263814/f_rdig_appendix_pdf.pdf ·...

Investigation of sensory abnormalities in patients suffering from Parkinson’s disease Group: 1017

of 90

Appendix

Appendix A – Abbreviation list

Parkinson’s disease (PD)

α-amino-3-hydroxy-5-methyl-4-isoxazolepropionic acid receptor (AMPA)

N-methyl-D-aspartate receptor (NMDA)

metabotropic glutamate receptor (mGluR)

Parkinson’s patients with pain/ Parkinsons patienter med smerte (PPMS)

Parkinson’s patients without pain/ Parkinsons patienter uden smerte (PPUS)

Healthy subjects group / Raske forsøgspersoner (RFP)

Mini Mental Status Examination (MMSE)

Cold Pressor Test (CPT)

Pressure Pain Threshold (PPT)

Visual analog scale (VAS)

Interquartile (IQR)


of 90

Appendix B – Protocol

FORSØGSPROTOKOL

Projekttitel

Undersøgelse af sensoriske anormaliteter i patienter, der lider af Parkinsons sygdom

Forsøgsansvarlig & kontaktperson

Klinisk ansvarlige

Projektgruppe

Maria Skallerup Andersen, BSc, Stud.sceint.med.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Aalborg Universitet (AAU)

Parisa Gazerani, PharmD, Ph.d., Lektor

Center for Sanse-Motorisk Interaktion

Aalborg Universitet

Ali Karshenas, Dr. med.

Ladegårdsgade 5, 8. sal

Aalborg Sygehus Nord

9000 Aalborg

Tlf.: 99 32 19 49

E-mail: [email protected]

Flemming W. Bach, Dr. med., Professor

Ladegårdsgade 5, 9. sal

Aalborg Sygehus

9000 Aalborg

Tlf: 99 32 19 28


Parisa Gazerani, PharmD, Ph.d., Lektor Center for Sanse-Motorisk Interaktion Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7A-2 (A2-208) 9220 Aalborg Ø Tlf.: 99 40 24 12 E-mail: [email protected]


of 90

1. Forsøgsprotokol Baggrund

Parkinsons sygdom er en kronisk, progressiv og uhelbredelig sygdom, der er karakteriseret som

en primær neurodegenerativ lidelse i basalganglierne (corpus striatum, globus pallidus,

subthalamic nucleus og substantia nigra) (Beiske et al., 2009, Ford, 2010, Kathryn L. McCane,

2010). Lidelsen kendetegnes ved tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra pars compacta.

Substantia nigra er det område i hjerne, der kontrollerer koordineringen af uvilkårlige

muskelbevægelser og er især vigtig for opstart af muskelbevægelserne (Kathryn L. McCane, 2010).

Ved ca. 75% døde nerveceller optræder der symptomer som hviletremor, bradykinesi, rigiditet,

tab af ansigtsmimik, akinesi og posturale abnormaliteter. Disse symptomer er med til at forringe

patienternes livskvalitet (Berardelli et al., 2012, Kathryn L. McCane, 2010).

Lidelsen invaliderer både motorisk og non-motorisk, herunder kognitiv svækkelse og smerte

(Beiske et al., 2009, Ford, 2010). Parkinsons sygdom kan forekomme hos både mænd og kvinder

fra 40 års alderen men afficerer oftest ældre (>60) (Kathryn L. McCane, 2010). Der er gennem

tiderne blevet forsket en del i det motoriske område, hvilket har bidraget til udviklingen af

behandling for Parkinson-patienter (Bridges et al., 2013, Sidtis et al., 2009, Olanow and Schapira,

2013). Et uudforsket område inden for Parkinsons sygdom er det non-motoriske. Flere patienter

klager over forskellige typer smerte, men da mekanismen bag smerte hos disse patienter stadig er

relativt ukendt, kræves der en del forskning og forsøg inden for dette felt.

Prævalensen af smerte hos Parkinson-patienter er omkring 40% og er associeret med en

markant reduceret livskvalitet (Nandhagopal et al., 2010, Ford, 2010). På nuværende tidspunkt er

der beskrevet fem forskellige typer smerter, som Parkinson-patienter kan være berørt af;

muskuloskeletal smerte, radikulær-neuropatisk smerte, dystonisk smerte, central neuropatisk

smerte og akatisi. Den hyppigste form for Parkinson relateret smerte er muskuloskeletal smerte

og dernæst dystonisk smerte, hvor en lille del af patienterne oplever central neuropatisk smerte

(Beiske et al., 2009, Ford, 2010). En del patienter oplever ømhed, krampelignende smerter,

frossen skulder og rygsmerter i forbindelse med muskuloskeletal smerte, hvorimod andre

patienter i forbindelse med dystonisk smerte oplever vedvarende muskelsammentrækninger i

forskellige ekstremiteter og/eller i ansigts- og svælg muskulaturen, der forårsager drejende og

gentagne bevægelser eller unormale stillinger, hvilke oftest er smertefuldt for patienten (Ford,

2010, Zambito Marsala et al., 2011).


of 90

Flere studier har foreslået, at smerte i forbindelse med Parkinsons sygdom kan være forårsaget

af basalganglierne, der menes at være involveret i nociceptive processer (Sophie and Ford, 2012,

Borsook et al., 2010). Flere studier tyder på, at en unormal basalgangliefunktion i Parkinsons

sygdom modulerer smerte direkte, enten ved at øge eller sænke udbredelsen af nociceptive signaler og

indirekte ved affektiv påvirkning og kognitive processer, som er relaterede til

smerteperception (Truini et al., 2013, Brefel-Courbon et al., 2005). Basalganglierne modtager

direkte og indirekte afferente input fra medulla spinalis og truncus encephalicus, hvorefter

størstedelen af inputtene modtages i striatum og en mindre del sendes til globus pallidus og

substantia nigra (Borsook et al., 2010). Thalamus modtager direkte afferente input fra medulla

spinalis, som videresendes til kortikale smertecentres regioner via cortico-basal ganglia–thalamic-

cortical loop, hvorefter de modtagne input sendes til striatum. Disse processer menes, at være

mulige smerteprocesser og årsagen til kronisk smerte hos patienter med Parkinsons sygdom

(Borsook et al., 2010).

Nyere forskning har vist, at der er generel konsensus om, at Parkinson-patienter har ændret

somatosensorisk perception i forhold til raske personer (Hara et al., 2013, Tykocki et al., 2013), og

endvidere har flere studier fundet ændringer i smertetærsklen hos Parkinson-patienter

sammenlignet med raske personer (Brefel-Courbon et al., 2005, Vela et al., 2012). Dog er der

stadig uklarheder om ændret somatosensorisk perception, da der stadig er en del studier, som

ikke har fået et signifikant resultat i de gennemførte undersøgelser (Zambito Marsala et al., 2011).

Tidligere har forskere undersøgt smerte og sensoriske anormaliteter hos patienter med lidelser i

centralnervesystemet og hos Parkinson-patienter, hvor der blandt andet er blevet anvendt tests til

at vurdere smerte, sensibilisering og perception af sensorisk input hos patienterne (Cruz-Almeida

and Fillingim, 2013, Nandhagopal et al., 2010).

Dette projekt vil tage udgangspunkt i Parkinson-patienter, som undersøges for sensoriske

forstyrrelser og ændret smertetærskel, da dette ville være et oplagt område at udforske og

samtidig styrke evidensen for, at disse patienter har ændret sensorisk perception. Målinger af

sensoriske tests og smertetests vil blive udført med det formål at undersøge for allodyni

(patienten føler smerte over for en ikke smertefuld stimulus), som forekommer, når det sensoriske

system er unormalt eller hypersensitivt. Endvidere undersøges der for hyperalgesi (patienten har

øget sensitivitet til smerte over for svage smertestimuli), som kan være forårsaget af skade på


of 90

nociceptorer eller perifere nerver samt potentiel skade i små og store nerveender hos

patienterne. Forhåbentligt vil disse undersøgelser være med til at give en bedre indsigt i

nociceptionen hos patienterne, hvilket kan bidrage til litteraturen og udvikling af

behandlingsmuligheder for Parkinsons sygdom i fremtiden.

Strategi for litteratursøgning

Baggrund for studiet er fundet blandt peer-reviewed artikler, offentligt tilgængeligt materiale

og Aalborgs Universitets egen forskning. Der er fundet 3849 artikler og anvendt 20 kilder (se

afsnittet Referenceliste) til dette studie, hvilket danner basis for forskningen inden for Parkinsons

sygdom og det sensoriske (non-motoriske) område, som blandt andet påvirker sensibilisering,

smerteperception og livskvalitet.

Litteraturen er fundet ved litteraturgennemgang af søgemaskinen: Pubmed Database. Følgende

søgeord er anvendt i kombinationer til gennemgang af litteraturen; Parkinson’s disease, pain, pain

test, cold pressor test pain, thermal test, visual analogue scale, pain perception, pain pressure

threshold, algometry, mini mental state examination, sensory loss.

Der er kun anvendt studier, som har interesse inden for human forskning, og som er udarbejdet

inden for de sidste 10 år.

Formål

Formålet med projektet er at undersøge smerteperception og om der er ændret livskvalitet i

forbindelse med smerte hos Parkinson-patienterne. Patienterne skal gennemgå flere tests med

henblik på at undersøge deres sensoriske perception, smertetolerance og smertetærskel samt

svare på spørgsmål, som vil være med til at vurdere patienternes livskvalitet i forhold til smerte.

Patienterne får forskellige medicintyper og derfor vil det være svært at inddele dem i

medicingrupper. I stedet vil der blive set på, om nogle patienter skiller sig ud i forhold til andre og

hvilken medicintype, de indtager. Disse undersøgelser vil blive sammenlignet med resultater for

raske forsøgspersoner, som gennemgår de samme undersøgelser.

Delprojekt 1 – generel status; hukommelse, løsning af opgaver og hverdagen

Formålet med dette delprojekt er, at undersøge om deltagerne er i stand til at reagere på det,


of 90

de bliver spurgt om, og se hvordan de løser opgaver samt at få viden om, hvorvidt de lider af

smerter i hverdagen. De vil blive stillet nogle spørgsmål, hvor de blandt andet skal besvare

generelle spørgsmål, stave, huske på ord og tegne. Endvidere vil de blive bedt om at løse opgaver,

så som at udføre en øvelse i den rigtige rækkefølge og tegne et ur, der viser et bestem klokkeslæt.

Til sidst skal de udfylde et skema angående de smerter, som de oplever. Ud fra disse tests og

spørgeskemaet vurderes deltagernes kognitive funktion med henblik på at kunne ekskludere de

deltagere, som ikke har den forventede funktion. Spørgeskemaet omkring smerte giver et overblik

over patienternes tilstand: Har de smerter eller ej, og hvis, indtegnes deres smerter på en figur,

hvilket skal beskrive hvor smerten befinder sig. Denne del af projektet danner basis for at kunne

udføre sensoriske tests og vurdere perceptionen af påvirkningerne fra testene hos deltagerne,

såvel raske som patienter.

Delprojekt 2 – sensorisk- og smerteperception

Delprojektet har til formål at undersøge, om Parkinson-patienterne har ændret

smerteperception sammenlignet med raske forsøgspersoner og om dette vil kunne forklares ud

fra bestemte medicingrupper. Parkinson-patienterne og de raske forsøgspersoner vil gennemgå to

sensoriske tests og to smertetests, hvor der bliver foretaget en subjektiv vurdering af

smerteopfattelsen ud fra en smerteskala. Det forudses, at smerteopfattelsen hos Parkinson- patienterne vil

være ændret i forhold til de raske forsøgspersoner. Dog forventes det også, at der

vil være forskel i ændret smerteperception hos Parkinson-patienterne afhængig af hvilken/hvilke

medicintyper, de indtager. Endvidere forventes det, at smerteperceptionen ændres med

progressionen af sygdommen, og derfor vil testene kun blive udført på patienter, der maksimalt

har været diagnosticeret i 5 år, da det forventes, at patienter der har været diagnosticeret i mere

end 5 år vil have ændret sensorisk perception og man vil ikke kunne sammenholde resultaterne.

Forsøgspersoner

I alt rekrutteres 60 forsøgspersoner til dette studie.

Der rekrutteres 30 forsøgspersoner med diagnosticeret Parkinsons sygdom i aldersgruppen +60 år,

men da sygdommen tiltager med årene, ønskes der kun patienter, som har været diagnosticeret i

max. 5 år. Parkinson-patienterne inddeles i to grupper; en gruppe patienter med smerteproblemer

(15 patienter) og en gruppe der ikke oplever smerter (15 patienter).

Ud over forsøgspersonerne diagnosticeret med Parkinsons sygdom rekrutteres 30 raske

forsøgspersoner, der er matchet efter køn og alder med Parkinson-patienterne. 15 af disse raske


of 90

forsøgspersoner matches i køn og alder med gruppen af Parkinsons-patienter med smerter og de

øvrige 15 raske forsøgspersoner matches i køn og alder med gruppen af Parkinsons-patienter uden

smerter.

Parkinson-patienterne rekrutteres af Ali Karshenas og professor Flemming W. Bach fra Neurologisk

Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Ud fra afdelingens kendskab til patienterne vil de kunne

fordele patienterne i de to grupper (med smerter og uden smerter).

Herefter rekrutteres de raske forsøgspersoner; dels blandt raske forsøgspersoner, som tidligere

har deltaget i forsøg på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, og som har givet tilsagn om, at de

gerne vil kontaktes igen, og dels via opslag på Aalborg Universitetshospital.

Følgende inklusions- og eksklusionskriterier vil blive anvendt.

Inklusion

- Parkinson-patienter uden smerteproblemer:

o Kvinder og mænd over 60 år

o Diagnosticeret med Parkinsons sygdom

o Må maksimalt have været diagnosticeret i 5 år

o Normal kognitiv funktion

o Normal almindelig daglig livsførelse (ADL)

o Ingen kroniske smerter eller smerter relateret til Parkinsons sygdom

- Parkinson-patienter med smerteproblemer:


o Diagnosticeret med Parkinsons sygdom

o Må maksimalt have været diagnosticeret i 5 år



o Kroniske smerter eller smerter relateret til Parkinsons sygdom

o

- Raske forsøgspersoner:


o Normal neurologisk undersøgelse



of 90


o Ingen kroniske smerter og ingen brug af smertestillende medicin

Eksklusion

- Parkinson-patienter uden smerte

o Patienter under 60 år

o Diagnosticeret med Parkinsons i mere end 5 år

o Psykisk sygdom

o Mentalt retarderet

o Hukommelsesbesvær eller mini mental status test (mini mental state examination (MMSE))

< 24

o Anden lidelse i centralnervesystemet eller i det perifere system (polyneuropati)

o Indtagelse af alkohol 24 timer før undersøgelsen

o Indtagelse af koffeinholdige drikke 24 timer før undersøgelsen

o Rygning 24 timer før undersøgelsen

o Tidligere stofmisbruger

o Ingen kroniske smerter

o Modtager smertestillende medicin

- Parkinson-patienter med smerte

o Patienter under 60 år

o Diagnosticeret med Parkinsons i mere end 5 år

o Psykisk sygdom



< 24

o Anden lidelse i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem (polyneuropati)




o Tidligere stofmisbruger

o Smerte som ikke er relateret til Parkinsons sygdom


of 90

- Raske forsøgspersoner:

o Personer under 60 år

o Psykisk sygdom



< 24

o En lidelse i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem (polyneuropati)




o Ingen indtagelse af smertestillende medicin

o Tidligere stofmisbruger eller stofmisbruger

o Ingen kroniske smerter

Forsøgsdesign og metoder

Opstilling af forsøget

Dette er et studie, hvor der arbejdes med to grupper af forsøgspersoner: Parkinson-patienter

med smerter (15 personer) og køn- og aldersmatchede raske forsøgspersoner (15 personer) samt

Parkinson-patienter uden smerter (15 personer) og køn- og aldersmatchede raske forsøgspersoner

(15 personer). Alle forsøgspersonerne vil blive undersøgt i en forsøgssession, som varer ca. 30-60

min. Undersøgelserne vil finde sted på Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

(Parkinson-patienter) og på Aalborg Universitet (raske forsøgspersoner).

Protokol for udførelse af tests

I samarbejde med overlæge Ali Karshenas og professor Flemming W. Bach på Neurologisk

Afdeling vil patienter, der opfylder inklusionskriterierne, blive adspurgt, om de har lyst til at

deltage i et videnskabeligt forsøg om sensoriske forstyrrelser, hvor de skal gennemgå sensoriske

tests og smertetests samt udfylde spørgeskemaer. Raske forsøgspersoner rekrutteres som nævnt

via en liste over tidligere forsøgsdeltagere (der har givet tilsagn om, at de må kontaktes ved

fremtidige forsøg) samt opslag på Aalborg Universitetshospital. Efter rekrutteringen får de

potentielle deltagere fremsendt en skriftlig deltagerinformation enten via brev eller mail (se afsnit

Retningslinjer for mundtlig information og informeret samtykke). Forsøgspersonerne informeres


of 90

om retten til 24 timers betænkningstid inden underskrivelse af informeret samtykke. Deltagerne kommer til

et indledende besøg, hvor de får grundig mundtlig information om studiet. Herefter

underskrives informeret samtykke.

Inden forsøgene påbegyndes, optages information om hvilken medicin, personen indtager

(type, dosis og hyppighed). Efterfølgende gennemgår forsøgspersonerne en MMSE-test, der

vurderer deres kognitive funktion for at få en ide om deres evne til at udføre forskellige mundtlige

opgaver og tegne opgaver. Endvidere vil de skulle besvare et spørgeskema angående eventuelle

smerter (se bilag – Bilag 1_v1_20112013 og Bilag 2_v1_20112013). Når disse informationer er

optaget, vurderes det, om forsøgsdeltagerne opfylder kriterierne, hvorefter de sensoriske tests

kan påbegyndes.

Derefter udsættes de for to sensoriske tests, hvor smerteperceptionen bestemmes på

baggrund af en nålepriktest (pinprick test), hvor der prikkes mod epidermis med nåle af forskellige

størrelse. Denne sensoriske test anvendes til at vurdere, om deltagerne har hyperalgesi eller er

hypersensitive over for nålestimuli. Den anden sensoriske test anvendes til at teste for allodyni

eller hypersensitivitet og udføres ved hjælp af en pensel, som stryges hen over epidermis. For at

vurdere forsøgspersonernes smertetærskel anvendes to smertetests; koldtvandtest og

tryksmertetærskeltest. Koldtvandstest inducerer termisk smerte og tryksmertetærskeltest måler

smertetolerancen og smertetærsklen via et håndholdt algometer. Smerterne vurderes subjektivt

via en smerteskala, visuel analog skala (visual analogue scale (VAS)).

Målemetoder

Mini Mental Status test (MMSE) og urskivetesten

MMSE, som er en lille mentalundersøgelse, anvendes for at se, om deltagerne har kognitive

forstyrrelser. Deltagerne skal svare på spørgsmål, der bedømmer deres orientering,

opmærksomhed, registrering, genkaldelse af ord, sprog og evne til at kopiere en figur. Der gives

fra 10 sek. til 1 min. til at svare på spørgsmålene alt afhængig af sværhedsgraden. Deltagerne kan

maksimalt score 30 point, og ud fra scoren fremgår deres kognitiv funktion efter en standardiseret

skala. Scorer deltagerne < 24 point, ekskluderes de fra studiet.

For at forsøgsdeltagerne kan inkluderes i forsøget kræver det en score i testen på >24 point.

Derudover vurderes det også, om de er samarbejdsvillige og følger undersøgerens instrukser.

Urskivetesten anvendes almindeligvis som et supplement til MMSE. Deltageren skal tegne en

urskive så stor at tallene kan indsættes, hvorefter han/hun skal angive klokkeslættet ”10 min. over


of 90

11”. Det er ved denne urskivetest særdeles vigtigt at se på, hvordan deltagerne griber opgaven an,

eksempelvis med hensyn til hvordan de opfatter opgaven, og hvordan de planlægger at udføre

den. Urskivetesten og MMSE supplerer hinanden og er med til at give en mere korrekt vurdering

af deltagernes kognitive funktion.

Parkinson-patienterne og de raske forsøgspersoner får ét forsøg til at fuldføre testen inden for

den afsatte tid. Forsøgspersonen placeres i en stol foran et bord, som skal anvendes, når der skal

tegnes og skrives.

McGill Pain Questionnaire

Spørgeskemaet anvendes for at få et overblik over deltagernes smerte ”lige nu”, når den er

”svagest” og når den er ”værst”. Det er et redskab til at give et overblik over hvilke smerter,

deltagerne oplever i hverdagen, for bedre at kunne bedømme smerte i forhold til de sensoriske

tests. Deltagerne beskriver i skemaet tre situationer med smerte og derefter indtegner de, hvor

smerten befinder sig på en kropsfigur (figuren er tegnet, deltagerne skal kun indtegne deres

smerte område). Dernæst ses 20 grupper/kasser med beskrivelser af forskellige former for smerte,

hvor deltageren maksimalt må sætte ét kryds i hver boks, som beskriver deltagerens smerte. Alle

grupper/kasser skal ikke udfyldes, kun dem der beskriver deltagernes smerte.

Figuren af kroppen skal give et billede af placeringen af smerten/smerterne. Figuren vil hjælpe

til at give et overblik over hvilke af de fem smertetyper inden for Parkinsons sygdom, der

forekommer hos patienterne.

Visuel analog skala (VAS)

VAS anvendes som et måleredskab til at vurdere smerteintensiteten hos deltagerne. Skalaen er

et instrument, der gør det nemmere, at vurdere smerten hos den enkelte deltager, da deltagerne

udpeger smerten på en standardiseret skala. Den standardiserede VAS har en horisontal linje på

100 mm i længden, og i venstre side af skalaen angives ”ingen smerte = 0” og i højre side angives

”værst tænkelige smerte = 10”.

Pensel/børstetest

Penseltesten avendes til at bedømme sensibilitet og eventuelle sensoriske abnormiteter, som fx

allodyni, hvor der ses smerterespons over for ikke-smertefulde stimuli på epidermis. Til at teste

for sensoriske abnormaliteter anvendes en standardiseret håndholdt pensel, som stryges over

epidermis på underarmen (innerveret af spinalnerverne C5-T1, primært af truncus superior (C5-


of 90

C6) og truncus inferior (C8-T1)) og den nedre del af ryggen (innerveret af spinalnerverne L1-L5).

Deltagerne skal lukke øjnene, mens testen udføres. Den standardiserede pensel stryges på hvert

område over epidermis fem gange (interstimuliinterval 3-5 sek.) med en hastighed på 1-2 cm/s og

i en vinkel på 45°. Forsøget gentages tre gange.

For undersøgelse af perifere nerver i begge underarme skal deltagerne sidde i en stol, mens de

placerer deres arme på bordet foran dem. Under undersøgelsen af perifere nerver i den nedre del

af ryggen skal patienten ligge i vandret stilling med hovedet drejet til en af siderne.

Deltagerne skal give to subjektive vurderinger, af om strøget var ubehageligt eller ej,

henholdsvis på underarm og den nedre del af ryggen. Hvis deltageren vurderer, at der intet ubehag er,

angives testen som negativ. I tilfælde af ubehag angives testen som positiv, og

ubehaget vurderes efterfølgende på en VAS-skala (se visuel analog skala ovenfor).

Nålepriktest (The mechanical pain sensitivity (MPS))

Nålepriktesten er en kvantitativ test, der anvendes til at vurdere sensitiviteten for mekanisk

smerte hos deltageren. Endvidere testes deltagerne for hyperalgesi, der viser sig som øget

smerterespons overfor svage smertestimuli. Til testen anvendes en håndholdt nåleprik-stimulator

til måling af sensitivitet for mekanisk smerte. Stimulatoren, der anvendes, består af flade nåle med

vægtede lodder og er designet til ikke at kunne penetrere huden, når testen udføres korrekt og

stimulatoren anvendes med en vinkel på 90°. Formålet med testen er at bestemme en stimulus-

respons-funktion ud fra fremkaldt mekanisk smerte. Deltagerne udsættes for to tests til

bestemmelse af sensitiviteten til mekanisk smerte i perifere nerver i den nedre del af ryggen, dvs.

lumbaldelen (L1-L5) og på underarmene, for at undersøge de perifere nerver C5-C6 og C8-T1.

Under undersøgelsen af den nedre del af ryggen skal forsøgspersonen ligge på maven, og det er

vigtigt, at deltageren er afslappet og rolig, så undersøgelsen kan udføres optimalt. Parkinson-

patienter og raske forsøgspersoner udsættes for syv nåleprik-stimuli med forskellige styrker hhv.

8mN, 16 mN, 32mN, 64mN, 128mN, 256mN og 512mN. For at opnå en stimuli-respons-funktion

påføres de syv nåleprik-stimuli tre gange hver i vilkårlig rækkefølge, hvor forsøgspersonen bliver

bedt om at vurdere perceptionsraten for hver stimulus på en VAS skala (se visuel analog skala

ovenfor).

Til bestemmelse af sensitiviteten til mekanisk smerte i begge arme innerveret af perifere nerver

skal forsøgspersonen sidde på en stol med den ene arm hvilende på et bord, hvorefter den anden

arm undersøges. Igen anvendes syv nåleprik stimuli med forskellige styrke (se ovenfor), og

personen udsættes for samme stimuli tre gange. Der skal gives en subjektiv vurdering af hver


of 90

stimulus ud fra en VAS-skala (se visuel analog skala ovenfor) for at kunne bestemme

smertesensitiviteten.

Koldtvandstest (CPT)

CPT anvendes for at vurdere forsøgspersonernes termiske smertetærskel. Forsøgspersonerne

skal sidde i en stol, hvor de sidder behageligt og afslappet. Inden forsøgets start sænkes

forsøgspersonens dominante hånd ned i et kar med tempereret vand (30°C), da forsøget kræver

en normaliseret og ens håndtemperatur. Herefter flytter forsøgspersonen sin hånd over i et kar

med 5°C koldt vand. Håndens temperatur må maksimalt afvige med 1°C fra de 30°C med

interstimulusinterval på 4 og 6 sek. Der foretages to målinger inden for et minut; ved 30- og 60

sek., og forsøgspersonerne skal vurdere smerteintensiteten ved hjælp af VAS-skalaen (se visuel

analog skala ovenfor) for hver måling. Når smertetærsklen bliver for høj og forsøgspersonen

trækker hånden op af vandet, noteres tolerancetiden og den sidste værdi på VAS-skalaen; i alt tre

smerteintensitetsmålinger. Testen afbrydes efter to minutter, hvis deltagerne ikke har trukket

hånden til sig. Håndtemperaturen måles med et infrarødtermometer før og efter kontakten med det kolde

vand. Smertetesten vurderer, om spinalnerverne C6, C7 og C8, som innerverer hånden,

har ændret sensorisk- eller smerteperception.

Tryksmertetærskeltest (PPT)

Denne test anvendes for at bestemme smertetærsklen for tryk. Der anvendes et håndholdt

elektrisk trykalgometer, der har en cirkulær sensor med et areal på 1 cm 2 og en trykrate på 30

kPa/s. Trykalgometeret består af et påsat trykstempel med en blød gummiplade, som påføres på

epidermis, hvor en digital måler viser den kraft, som påføres forsøgspersonen. For at vurdere

smertetærsklen for tryk måles smerteintensiteten på to områder; hhv. underarmene (innerveret

af spinalnerverne C5-T1, primært af truncus superior (C5-C6) og truncus inferior (C8-T1)) og den

lumbale del af ryggen (innerveret af spinalnerverne L1-L5)). Til bestemmelse af smertetærskel for

tryk i underarmen (primært C5-C6 og C8-T1) skal forsøgspersonen sidde i en stol med armen

hvilende på bordet i en supineret position. Testen udføres på begge arme. Deltagerne instrueres i

at aktivere tryk knappen, straks de mærker en smerte. Når testen afbrydes, fryser displayet,

hvorefter værdien noteres. Trykstemplet placeres på forsøgspersonens underarm, hvorefter en

trykrate på 30 kPa/s påføres, indtil forsøgspersonen trykker på afbryderknappen. Der foretages tre

målinger med et interstimulusinterval på 60 sek. og imellem målingerne bestemmes

smerteintensiteten på en VAS-skala (se visuel analog skala ovenfor). Målingerne fortages samme


of 90

sted alle tre gange.

For at bestemme smertetærskel for tryk i lumbaldelen (L1-L5) skal forsøgsdeltageren ligge på

ryggen med hovedet drejet til siden. Testen udføres på samme måde som nævnt ovenfor.

Denne test består tre målesektioner:

1. Tryksmertetærskeltesten udføres før koldtvandstesten, da formålet med tryksmerte-tærskeltesten

er at se, om der er ændret smerteperception hos forsøgspersonerne før og efter kontakt med det

kolde vand. Forsøgspersonerne anvender deres dominante hånd til koldtvandstesten og derfor

anvendes den dominante hånds underarm til måling af smertetærskeltesten. Der foretages tre

tryksmertetærskelmålinger med 60 sek. pause mellem påvirkningerne. Der gives i mellemtiden en

subjektiv smertevurdering på en visuel analog skala. Efter koldtvandstesten fortages endnu en

tryksmertetærskeltest med samme fremgangsmåde som ovenfor.

2. Herefter udføres de samme tryksmertetærskelmålinger på den kontralaterale arm og

forsøgspersonens lænd.

Risici, bivirkninger og ulemper

De i forsøget anvendte teknikker er alle afprøvet i adskillige forsøg både i Danmark og i

udlandet og ingen af metoderne medfører bivirkninger.

Den nålestik-stimulator, der anvendes til priktesten er designet til ikke at kunne penetrere

epidermis. Stimulatoren anvendes kun på sund og ikke beskadiget hud, og hver gang en stimulator

har været anvendt desinficeres den med sprit.

Ved udførelse af koldtvandstesten vil forsøgspersonen opleve mild til moderat smerte. Denne

smerte aftager, når hånden fjernes fra det kolde vand (5°C). Testen medfører ikke skader på

epidermis eller dermis, da den maksimale kontakt med det kolde vand er 2 minutter. Ses der

skader eller sår på hånden inden forsøget påbegyndes, anvendes den modsatte hånd.

I forbindelse med tryksmertetærskeltesten vil forsøgspersonen opleve en kortvarig smerte, som

forsvinder, når forsøgspersonen aktiverer afbryderen. Forsøgspersonerne instrueres grundigt i at

aktivere afbryderknappen.

Statistik

Til udførelse af statistiskberegninger anvendes SPSS version 18.0 til Windows. Til beregning af

resultaterne anvendes histogram, Q-Q plot og en Kolmogorov-Smirnov test for at kontrollere

normaliteten i populationen. Der anvendes en t-test til sammenligning af mean for alderen

mellem Parkinson-patienter og raske forsøgspersoner. Forsøgsgrupperne er af samme størrelse og


of 90

formentlig er de normalt fordelt, derfor anvendes en ANOVA test.

Resultaterne vil blive vist med mean ± SD, og signifikansniveauet accepteres, hvis p-værdien er

<0,05.

Der er fundet studier, der minder om vores forsøgsdesign, hvor der anvendes sensoriske test

(Tinazzi et al., 2009, Tinazzi et al., 2010, Schestatsky et al., 2007). Tinazzi et al. (2010) rekrutterede

tre matchende grupper: 11 Parkinson-patienter med smerte og 12 Parkinson-patienter uden

smerte samt 11 raske forsøgspersoner. På baggrund af dette studie rekrutteres Parkinson-

patienter med smerter (15 personer) og køn- og aldersmatchede raske forsøgspersoner (15

personer) samt Parkinson-patienter uden smerter (15 personer) og køn- og aldersmatchede raske

forsøgspersoner (15 personer), i alt 60 personer

Antallet af deltagere øges i forhold til Tinazzi et al. med det formål at styrke evidensen for, at

Parkinson-patienter har ændret sensorisk perception og ændret smerteperception.

Det forventes, at en rekruttering på 60 forsøgspersoner giver en acceptabel statistisk styrke

(power 80%, p <5%).

Etiske overvejelser

Studiet sigter mod at forbedre Parkinson-patienternes livskvalitet, idet det har særligt fokus på

sensorisk perception og smerteperception. Der er ingen fordele ved deltagelse for hverken

Parkinson-patienterne eller de raske forsøgspersoner, ligesom der heller ikke er nogen ulemper.

Forsøgspersonerne er med til at bidrage til forskningen indenfor Parkinsons sygdom, og for hver

gang der forskes i denne sygdom, forbedres mulighederne for at øge livskvaliteten hos disse patienter; det

vil sige i forhold til mindre bivirkninger af medicinen, bedre behandlingsmuligheder

og evt. muligheden for at mindske sensoriske forstyrrelser og mindske ændret smerteperception.

Alle deltagerne informeres grundigt om forsøget og testene som de udsættes for. Testene er

afprøvet før, og de udføres efter standardiserede metoder.

Forsøgene udføres i henhold til Helsinki Deklarationen. Inden forsøget startes informeres

deltagerne, om at de til enhver tid kan udtræde af studiet uden en begrundelse. Der indhentes

skriftlig informeret samtykke fra alle deltagerne inden forsøgene igangsættes.

Forsikring

Forsøgsdeltagerne er dækket af Patientforsikringen.


of 90

Personlige data

Efter forsøget gemmes data. Disse data er reelt alene anvendelige for tolkningen af

nærværende forsøg og vil derfor være uinteressante for tredje part.

Data opbevares jf. betingelserne i Persondataloven og anden relevant lovgivning.

Forsøget anmeldes ikke til Datatilsynet jf. ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat

dataansvarlig”.

Økonomi

Projektet er initieret af Parisa Gazerani, Lektor, Ph.d., Center for Sanse-Motorisk Interaktion,

Aalborg Universitet.

Forsøget finansieres med 15.000 kr. af Center for Sanse-Motorisk Interaktion

Ingen af forskerne bag projektet har økonomiske interesser heri.

Betaling til forsøgspersoner

Parkinson-patienterne modtager kompensation for de transportudgifter, de får i forbindelse

med forsøget.

De raske forsøgspersoner modtager kr. 150 pr. time som betaling for deres deltagelse i

forsøget. Beløbet er skattepligtigt og bliver derfor indrapporteret til Skat som B-indkomst.

Publicering af resultater

Projektets resultater vil blive søgt offentliggjort i anerkendte tidsskrifter uanset udfaldet af

projektet.

Tidsplan

Når forsøget godkendes af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, startes

forsøget og det forventes fuldført den 31. maj 2014.


of 90

Retningslinjer for mundtlig information og informeret samtykke

Indkaldelse af mulige forsøgspersoner

Når potentielle forsøgspersoner henvender sig som interesserede i at deltage i forsøget,

oplyses følgende:

- At der er tale om en anmodning om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

- Formålet med forsøget

- At det er frivilligt at deltage, og at forsøgspersonen når som helst kan trække sit tilsagn om

deltagelse tilbage, uden at dette vil påvirke forsøgspersonens nuværende eller fremtidige

behandling

- At forsøgspersonen har ret til betænkningstid, før der afgives samtykke til deltagelse i forsøget, og

at forsøgspersonen har ret til at medbringe en bisidder, når den mundtlige information gives.

Forsøgspersonen vil få udleveret skriftet "Forsøgspersonens rettigheder i et

sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt", som indeholder oplysninger omkring tavshedspligt,

aktindsigt og klageadgang

- At materialet "Deltagerinformation" fremsendes pr. brev til forsøgspersonen, således at denne kan

få oplysninger om forsøget inden informationssamtalen.

- Til slut aftales et tidspunkt og sted for informationssamtalen

Når mulige forsøgspersoner kontaktes pr. brev med henblik på deltagelse i forsøget, skal alle

ovenstående oplysninger gives og materialet "Deltagerinformation" inkluderes i det fremsendte.

Informationssamtalen

Til informationssamtalen reserveres et egnet lokale, f.eks. et mødelokale, hvor samtalen kan

gennemføres uforstyrret. Der kan evt. serveres kaffe, te og/eller sodavand. Selve

informationssamtalen skal afholdes af den projektansvarlige eller en seniorforsker, der har fået

bemyndigelse til dette.

Samtalen skal indeholde følgende oplysninger/spørgsmål:

- Det er frivilligt at deltage, og forsøgspersonen kan når som helst trække sit tilsagn om deltagelse

tilbage, uden at dette vil påvirke hans/hendes nuværende eller fremtidige behandling


of 90

- Forsøgspersonen har ret til betænkningstid før samtykket afgives, og forsøgspersonen har ligeledes

ret til at medbringe en bisidder, når han/hun modtager den mundtlige information.

- Forsøgspersonen spørges, om han/hun ønsker, at der er en bisidder til stede.

- Formålet med forsøget oplyses, og det forklares, hvordan forsøget skal udføres. Der tages

udgangspunkt i "Deltagerinformation", som forsøgspersonen har modtaget inden

informationssamtalen.

- Forsøgspersonen spørges, om han/hun er sund og rask, og om han/hun er bærer af en smitsom

sygdom

- Forsøgspersonen spørges, om vedkommende er dansk statsborger. Hvis svaret er nej, spørges

vedkommende, om han/hun har en gyldig arbejdstilladelse.

- Skriftet "Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt" udleveres,

og det forklares, at skriftet indeholder oplysninger omkring tavshedspligt, aktindsigt og

klageadgang.

- Forsøgspersonen spørges om, at han/hun har gennemlæst "Deltagerinformation". Hvis dette ikke

er tilfældes, beder vi forsøgspersonen gennemlæse denne.

- Når det er sikret, at forsøgspersonen har gennemlæst deltagerinformationen, spørges

forsøgspersonen, om han/hun har spørgsmål til forsøget?

- Herefter gives forsøgspersonen en demonstration i laboratoriet og div. måleudstyr og dets

anvendelse i forsøget fremvises.

- Forsøgspersonen gøres opmærksom på, at han/hun har ret til betænkningstid, før samtykket

afgives (vær opmærksom på, at Den Nationale Videnskabsetiske Komité anbefaler, at man så vidt

muligt skal give 24 timers betænkningstid!).


of 90

- Forsøgspersonen gøres igen opmærksom på, at det er frivilligt at deltage, og at han/hun når som

helst kan trække sit tilsagn om deltagelse tilbage, uden at dette vil påvirke nuværende eller

fremtidige behandling.

- Forsøgspersonen oplyses om, at såfremt han/hun ikke ønsker at gøre brug af betænkningstiden,

kan samtykket afgives herefter.

- Der aftales tidspunkt og sted for forsøgets afholdelse.

- Til slut informeres der om, hvem der er kontaktperson for projektet (det vises, at navnet fremgår af

"Deltagerinformation"), og at denne person til enhver tid kan kontaktes, hvis der er yderligere

spørgsmål.

Referenceliste

BEISKE, A. G., LOGE, J. H., RONNINGEN, A. & SVENSSON, E. 2009. Pain in

Parkinson's disease: Prevalence and characteristics. Pain, 141, 173-7.

BERARDELLI, A., CONTE, A., FABBRINI, G., BOLOGNA, M., LATORRE, A., ROCCHI, L.

& SUPPA, A. 2012. Pathophysiology of pain and fatigue in Parkinson's disease.

Parkinsonism Relat Disord, 18 Suppl 1, S226-8.

BORSOOK, D., UPADHYAY, J., CHUDLER, E. H. & BECERRA, L. 2010. A key role of the

basal ganglia in pain and analgesia--insights gained through human functional

imaging. Mol Pain, 6, 27.

BREFEL-COURBON, C., PAYOUX, P., THALAMAS, C., ORY, F., QUELVEN, I.,

CHOLLET, F., MONTASTRUC, J. L. & RASCOL, O. 2005. Effect of levodopa on

pain threshold in Parkinson's disease: a clinical and positron emission tomography

study. Mov Disord, 20, 1557-63.

BRIDGES, K. A., VAN LANCKER SIDTIS, D. & SIDTIS, J. J. 2013. The role of subcortical

structures in recited speech: Studies in Parkinson's disease. J Neurolinguistics, 26,

594-601.

CRUZ-ALMEIDA, Y. & FILLINGIM, R. B. 2013. Can Quantitative Sensory Testing Move

Us Closer to Mechanism-Based Pain Management? Pain Med.


of 90

FORD, B. 2010. Pain in Parkinson's disease. Mov Disord, 25 Suppl 1, S98-103.

HARA, T., HIRAYAMA, M., MIZUTANI, Y., HAMA, T., HORI, N., NAKAMURA, T., KATO,

S., WATANABE, H. & SOBUE, G. 2013. Impaired pain processing in Parkinson's

disease and its relative association with the sense of smell. Parkinsonism Relat

Disord, 19, 43-6.

KATHRYN L. MCCANE, S. E. H., VALENTINA L. BRASHERS, NEAL S. ROTE 2010.

Pathophysiology, The Biologic for Disease in Adults and Children

NANDHAGOPAL, R., TROIANO, A. R., MAK, E., SCHULZER, M., BUSHNELL, M. C. &

STOESSL, A. J. 2010. Response to heat pain stimulation in idiopathic Parkinson's

disease. Pain Med, 11, 834-40.

OLANOW, C. W. & SCHAPIRA, A. 2013. Therapeutic prospects for parkinson's disease.

Ann Neurol.

SCHESTATSKY, P., KUMRU, H., VALLS-SOLE, J., VALLDEORIOLA, F., MARTI, M. J.,

TOLOSA, E. & CHAVES, M. L. 2007. Neurophysiologic study of central pain in

patients with Parkinson disease. Neurology, 69, 2162-9.

SIDTIS, D., CANTERUCCI, G. & KATSNELSON, D. 2009. Effects of neurological damage

on production of formulaic language. Clin Linguist Phon, 23, 270-84.

SOPHIE, M. & FORD, B. 2012. Management of pain in Parkinson's disease. CNS Drugs,

26, 937-48.

TINAZZI, M., RECCHIA, S., SIMONETTO, S., DEFAZIO, G., TAMBURIN, S., MORETTO,

G., FIASCHI, A., MILIUCCI, R. & VALERIANI, M. 2009. Hyperalgesia and laser

evoked potentials alterations in hemiparkinson: evidence for an abnormal

nociceptive processing. J Neurol Sci, 276, 153-8.

TINAZZI, M., RECCHIA, S., SIMONETTO, S., TAMBURIN, S., DEFAZIO, G., FIASCHI, A.,

MORETTO, G. & VALERIANI, M. 2010. Muscular pain in Parkinson's disease and

nociceptive processing assessed with CO2 laser-evoked potentials. Mov Disord,

25, 213-20.

TRUINI, A., FRONTONI, M. & CRUCCU, G. 2013. Parkinson's disease related pain: a

review of recent findings. J Neurol, 260, 330-4.

TYKOCKI, T., KORNAKIEWICZ, A., MANDAT, T. & NAUMAN, P. 2013. Pain perception in

patients with Parkinson's disease. J Clin Neurosci, 20, 663-6.

VELA, L., CANO-DE-LA-CUERDA, R., FIL, A., MUNOZ-HELLIN, E., ORTIZ-GUTIERREZ,

R., MACIAS-MACIAS, Y. & FERNANDEZ-DE-LAS-PENAS, C. 2012. Thermal and


of 90

mechanical pain thresholds in patients with fluctuating Parkinson's disease.

Parkinsonism Relat Disord, 18, 953-7.

ZAMBITO MARSALA, S., TINAZZI, M., VITALIANI, R., RECCHIA, S., FABRIS, F.,

MARCHINI, C., FIASCHI, A., MORETTO, G., GIOMETTO, B., MACEROLLO, A. &

DEFAZIO, G. 2011. Spontaneous pain, pain threshold, and pain tolerance in

Parkinson's disease. J Neurol, 258, 627-33.


of 90

Appendix C - Deltagerinformation

Deltagerinformation

Forsøgets titel: Undersøgelse af sensoriske anormaliteter hos patienter, der lider af Parkinsons

sygdom

Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres ved Center for Sanse-

Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet i samarbejde med Neurologisk Afdeling på Aalborg

Universitetshospital.

Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget, skal du fuldt ud forstå, hvad forsøget går ud på,

og hvorfor vi gennemfører forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation

grundigt.

Du vil blive inviteret til en samtale om forsøget, hvor denne deltagerinformation vil blive

uddybet, og hvor du kan stille de spørgsmål, du har om forsøget. Du er velkommen til at tage et

familiemedlem, en ven eller en bekendt med til samtalen.

Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil vi bede dig om at underskrive en

samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive

samtykkeerklæringen.

Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit

samtykke tilbage.

Formål med forsøget

En stor del af de patienter, der lider af Parkinsons sygdom, oplever sensoriske forstyrrelser (dvs.

ændrede opfattelse af berøring, tryk og smerte) og ca. 40% oplever smerter i hverdagen. Formålet

med dette projekt er derfor at undersøge, hvordan Parkinson-patienter opfatter berøring og


of 90

smerte i forhold til raske forsøgspersoner

Forsøgspersoner

Der skal deltage i alt 60 forsøgspersoner i dette projekt.

Du kan deltage hvis, du er:

- Parkinson-patient, der lider af smerter

- Parkinson-patient, der ikke lider af smerter

- Rask mand eller kvinde

Parkinson-patienter, der lider af smerter: Du er over 60 år og har været diagnosticeret med

Parkinsons sygdom i max. 5 år. Du skal endvidere lide af Parkinson-relaterede smerter.

Parkinson-patienter, der ikke lider af smerter: Du er over 60 år og har været diagnosticeret med

Parkinsons sygdom i max. 5 år. Du må endvidere ikke lide af Parkinson-relateret smerte.

Raske forsøgspersoner: Du er over 60 år og rask.

Plan for forsøget

Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget, vil du blive indkaldt til et indledende møde på

Neurologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital, eller på Aalborg Universitet, hvor du vil

få en gennemgang af forsøget og du vil også få mulighed for at stille spørgsmål. Har du fortsat

interesse i at deltage i forsøget, vil du blive bedt om, at underskrive en samtykkeerklæring.

Inden vi kan afgøre, om du endeligt kan deltage i forsøget, vil vi gerne vide hvilken medicin, du

bruger. Herefter skal du gennemgå en test og svare på et spørgeskema, ligesom vi beder dig om

at beskrive dine eventuelle smerter.

Selve forsøget indeholder 4 forskellige tests:

- En pensel/børstetest, hvor en pensel stryges over huden på underarmen og lænden.

- En såkaldt nålepriktest, hvor nåle med forskellig trykpåvirkning trykkes mod din hud på

underarmen og lænden.


of 90

- En koldtvandstest, hvor du skal holde din hånd i en beholder med 5 o C koldt vand i maksimalt 2

minutter.

- En tryksmertetest, hvor vi holder et trykapparat mod din hud på underarmen og lænden. Når du

føler smerte, skal du afbryde trykket på en knap.

Mens forsøgene står på, skal du vurdere den smerte, du oplever på en skala fra ”0” til ”10”,

hvor ”0” er ”ingen smerte” og ”10” er ”den værst tænkelige smerte”.

Forsøget varer ca. 30-60 min. og udføres for Parkinson-patienter på Neurologisk Ambulatorium,

Aalborg Universitetshospital. For raske forsøgspersoner foregår forsøget på Center for Sanse-

Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.

Risici, bivirkninger og ulemper

Inden forsøget starter, bliver du informeret om selve forsøget og hvordan testene udføres, så

du føler dig tryg og sikker ved de forskellige tests, du udsættes for. Alle de anvendte metoder er

tidligere anvendt i forsøg i både Danmark og i udlandet, og der har ikke tidligere været rapporteret

om alvorlige bivirkninger.

Nålepriktest: Risikoen for infektion i forbindelse med denne test er minimal, da nålene

desinficeres med sprit efter brug. Stimulatorerne benyttes aldrig på skadet eller syg hud. Nålene

er designet til ikke at kunne stikke gennem huden, når de anvendes korrekt.

Koldtvandstest: Huden på hånden nedkøles og der opstår mild til moderat smerte. Denne

smerte aftager, når hånden fjernes fra det kolde vand. Testen medfører ikke skader på huden, da

den maksimale kontakt med det kolde vand er 2 minutter. Hvis der er synlige skader eller sår på

hånden, anvendes den modsatte hånd til testen.

Tryksmertetest: Du instrueres grundigt i at anvende afbryderknappen, som er forbundet med

trykapparatet. Den kortvarige smerte forsvinder omgående, når knappen aktiveres.

Der kan være risici ved forsøget, som vi endnu ikke kender. Vi beder dig derfor om at fortælle,


of 90

hvis du oplever problemer med dit helbred, mens forsøget står på. Hvis vi opdager bivirkninger,

som vi ikke allerede har fortalt dig om, vil du naturligvis blive orienteret med det samme, og du vil

skulle tage stilling til, om du ønsker at fortsætte i forsøget.

Hvilke fordele er der for dig ved at deltage I forsøget?

Der er ingen fordele for dig som deltager, men forsøget skal bidrage til at fremme forståelsen

for Parkinsons sygdom og samtidig forhåbentlig på sigt bidrage til udviklingen af ny medicin til

patienter, der lider af Parkinsons sygdom.

Udelukkelse fra og afbrydelse af forsøg

Reagerer du efter forsøgslederens vurdering uventet på forsøgets procedurer, eller viser du dig

på anden vis ikke egnet til videre deltagelse i forsøget, kan forsøget til en hver tid afsluttes. Du

modtager betaling svarende til den del af forsøget, som du har deltaget i. Forsøget som helhed vil

blive stoppet, hvis det skulle vise sig, at forsøgspersonerne generelt ikke tolererer procedurerne i

forsøget eller finder forsøget for udmattende.

Oplysninger om økonomiske forhold

Projektet er initieret af Parisa Gazerani, Lektor, Ph.d., Center for Sanse-Motorisk Interaktion,

Aalborg Universitet.

Forsøget finansieres med 15.000 kr. af Center for Sanse-Motorisk Interaktion.

Ingen af forskerne bag projektet har økonomiske interesser heri.

Parkinson-patienterne modtager kompensation for de transportudgifter de får i forbindelse

med forsøget.

Raske forsøgspersoner modtager i alt kr. 150 pr. time som betaling for deres deltagelse i

forsøget. Beløbet er skattepligtigt og bliver derfor indrapporteret til Skat som B-indkomst.


of 90

Adgang til forsøgsresultater

Projektets resultater vil blive søgt offentliggjort i anerkendte tidsskrifter uanset udfaldet af

projektet.

Forsøget er godkendt af “Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland”, sagsnummer

N- 20130073.

Vi håber, at du med denne information har fået tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at

deltage i forsøget, og at du føler dig rustet til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. Vi

beder dig også om at læse det vedlagte materiale ”Forsøgspersonens rettigheder i et

sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt”.

Hvis du vil vide mere om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Forsøgsansvarlig:

Maria Skallerup Andersen,

BSc, Stud.sceint.med.

Aalborg Universitet

Frederik Bajers Vej 7

9220 Aalborg Øst

Tlf. 28570587


Parisa Gazerani, PharmD, PhD, Lektor

Center for Sanse-Motorisk Interaktion

Aalborg Universitet

Fredrik Bajers Vej 7A-2 (A2-208)

9220 Aalborg Ø

Tlf.: 99 40 24 12



of 90

Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt

Som deltager i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt skal du vide at:

- din deltagelse i forskningsprojektet er helt frivillig og kan kun ske efter, at du har fået både skriftlig

og mundtlig information om forskningsprojektet og underskrevet samtykkeerklæringen

- du til enhver tid mundtligt, skriftligt eller ved anden klar tilkendegivelse kan trække dit samtykke til

deltagelse tilbage og udtræde af forskningsprojektet. Såfremt du trækker dit samtykke tilbage

påvirker dette ikke din ret til nuværende eller fremtidig behandling eller andre rettigheder, som du

måtte have

- du har ret til at tage et familiemedlem, en ven eller en bekendt med til informationssamtalen

- du har ret til betænkningstid, før du underskriver samtykkeerklæringen

- oplysninger om dine helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger

om dig, som fremkommer i forbindelse med forskningsprojektet, er omfattet af tavshedspligt

- opbevaring af oplysninger om dig, herunder oplysninger i dine blodprøver og væv, sker efter

reglerne i lov om behandling af personoplysninger og sundhedsloven

- der er mulighed for at få aktindsigt i forsøgsprotokoller efter offentlighedslovens bestemmelser.

Det vil sige, at du kan få adgang til at se alle papirer vedrørende din deltagelse i forsøget, bortset

fra de dele, som indeholder forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger om andre

- der er mulighed for at klage og få erstatning efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet

(Dette tillæg udgives af det videnskabsetiske komitésystem og kan vedhæftes den skriftlige

information om det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt. Spørgsmål til et projekt skal rettes

til den regionale komité, som har godkendt projektet)


of 90

Appendix D – Opslag

Opslag til rekruttering af forsøgspersoner

Raske forsøgspersoner søges

Titel: Undersøgelse af sensoriske anormaliteter hos patienter, der lider af Parkinsons sygdom

Vi søger kvinder og mænd over 60 år, der er raske og ikke lider af kroniske smerter, og som har

lyst til, at deltage i et videnskabeligt forsøg vedrørende Parkinsons sygdom. Forsøgene udføres i et

samarbejde mellem Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, og Neurologisk

Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Forsøget, som du kan deltage i, undersøger, hvordan du opfatter berøring og smerte på dine

underarme og lænd. Du mærker mild til moderat smerte, men smerten/ubehaget ophører, når

forsøget afbrydes. Dine resultater vil blive sammenlignet med tilsvarende tests udført på

Parkinson-patienter, idet vi ønsker at undersøge, om Parkinson-patienter har ændret opfattelse af

berøring og smerte. Du skal deltage i en forsøgssession, som varer 30-60 minutter og som foregår

på Aalborg Universitet

Hvis du opfylder følgende kriterier kan du deltage i forsøget:

- Kvinde eller mand på over 60 år

- Rask og har ingen kroniske smerter

- Normal kognitiv funktion (dette undersøges ved hjælp af en test, der undersøger hvordan

du reagerer på tiltale og hvordan du griber spørgsmål og opgaver an)

Du modtager kr. 150 pr. time som betaling for din deltagelse i forsøget. Beløbet er skattepligtigt

og bliver derfor indrapporteret til Skat som B-indkomst.

Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, sagsnummer N-

20130073


of 90

Er du interesseret, så ring eller skriv til:

Maria Skallerup Andersen

BSc,Stud.sceint.med.

Aalborg Universitet

Frederik Bajers Vej 7

9220 Aalborg Ø

Tlf.:28570587



of 90

Appendix E – samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Informeret samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Forskningsprojektets titel: Undersøgelse af sensoriske anormaliteter i patienter, der lider af Parkinsons sygdom

Erklæring fra forsøgspersonen:

Jeg har fået skriftlig og mundtlig information og jeg ved nok om formål, metode, fordele og

ulemper til at sige ja til at deltage.

Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at

miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling.

Jeg giver samtykke til, at deltage i forskningsprojektet og har fået en kopi af dette samtykkeark

samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug.

Forsøgspersonens navn: ________________________________________________________

Dato: _______________ Underskrift:_____________________________________________

Hvis der kommer nye væsentlige helbredsoplysninger frem om dig i forskningsprojektet vil du blive informeret.

Vil du frabede dig information om nye væsentlige helbredsoplysninger, som kommer frem i forskningsprojektet,

bedes du markere her: _(sæt x)

Ønsker du at blive informeret om forskningsprojektets resultat samt eventuelle konsekvenser for dig?:

Ja _____ (sæt x) Nej _____ (sæt x)

Erklæring fra den, der afgiver information:

Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget.

Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forsøget.

Navnet på den, der har afgivet informationen: Overlæge Ali Karshenas

Dato: _______________ Underskrift:_____________________________________________

Projektidentifikation: (Fx komiteens Projekt-ID, EudraCT nr., versions nr./dato eller lign.)

Standardsamtykkeerklæring udarbejdet af Den Nationale Videnskabsetiske Komité, december 2011.


of 90

Appendix F - Ethical Approval


of 90


of 90

Appendix G – healthy subjects and PD patients journal (Case Report Form)


of 90


of 90

Appendix H – Standard Operating Procedure (SOP)


of 90


of 90

Appendix I - Mini Mental Examination Status (MMSE)


of 90


of 90

Appendix J – McGill Pain Questionnaire


of 90


of 90

Appendix K - Raw data 1 General information from the journal

(Case Report Form) about healthy

subjects and PD patients. The Case

Report Form is found in appendix?


of 90


of 90

Appendix L – Table with general information about the participants

Subjects (No.)

Sex/age (years)

Healthy subjects

PD patients

The affected side in PD patients

Performance-status (WHO)

McGill Questionnaire (PD patients with pain)

MMSE Medication

1 M/64 X - - 0 - X No 2 M/63 X - - 0 - X No 3 M/66 X - - 0 - X No 4 M/70 X - - 0 - X No 5 F/68 X - - 0 - X Yes 6 F/62 X - - 0 - X No 7 M/79 X - - 0 - X Yes 8 F/77 X - - 0 - X Yes 9 F/65 X - - 0 - X No

10 M/67 X - - 0 - X Yes 11 M/65 X - - 0 - X No 12 M/64 X - - 0 - X No 13 M/69 - X Left

parkinson 1 X X Yes

14 F/79 - X Right parkinson

1 X X Yes

15 M/66 - X Left parkinson

0 X X Yes

16 F/60 - X Right parkinson

1 X X Yes

17 M/72 - X Right parkinson

1 X X Yes


1 - X Yes


0 - X Yes


0 - X Yes

21 F/72 - X Left parkinson

2 - X Yes


0 - X Yes


2 - X Yes


1 - X Yes


of 90

Appendix M – the medication list of all participants Subjects

(No.) PD Medication

(not PD raleted)

Mechanism of action Side effects (most common)

Medication (PD related)

Mechanism of action

Side effects (most common)

5 No Marevan Anticoagulant bleeding diathesis

- - -

Eltroxin Thyroid hormon Only rare side effects

7 No Ramipril Antihypertensives E.g. fatigue, diarrhea, nausea

- - -

Centyl Diuretic E.g. nausea, fatigue

8 No Simvastatin Statinderivate Only rare side effects

- - -

10 No Simvastatin Statinderivate Only rare side effects

- - -

13 Yes Diural Loop diuretic Dehydration, electrolyte disorders

Sifrol Anti-parkinson agentD.

E.g. nausea, hypotension, dizziness

Cordarone antiarrhythmic E.g. muscle weakness

Ramipril Antihypertensives E.g. fatigue, diarrhea, nausea, vomiting, chest pain, hyperkalemia

Sinemet Ani-parkinson agentA.

E.g. dyskinesia, palpitations, nausea, dizziness

Norvasc Antihypertensives E.g. fatigue, abdominal pain

Kaleorid potassium deficiency Hyperkalaemia Marevan Anticoagulant bleeding

diathesis

14 Yes Asasantin Anti-platelet agent E.g. abdominal pain, nausea



Tolterodin difficulty urinating Dry mouth

Ancozan Antihypertensives Hypotension Madopar Quick.

Ani-parkinson agentA.

E.g. nausea, vomiting, diarrhea, ECG changes, orthostatic hypotension

Simvastatin Statinderivate Only rare side effects

15 Yes Metformin Antidiabetic Nausea Sinemet Ani-parkinson agentA.


Ancozan Antihypertensives Hypotension

16 Yes - - - Sifrol Anti-parkinson agentD.




Selegilin “Mylan”

Ani-parkinson agentC.

E.g. dyskinesia,


of 90

orthostatic hypotension, nausea, dizziness

17 Yes Ramipril Antihypertensives E.g. fatigue, diarrhea, nausea

Stalevo Ani-parkinson agentA.

E.g. dyskinesia, nausea, fatigue, dystonia, orthostatic hypotension

Hjertemagnyl Thromboprophylaxis E.g. abdominal pain, bleeding diathesis

Simvastatin Statinderivate Only rare side effects

Madopar Quick.

Ani-parkinson agentA.


Nifedipin Antihypertensives E.g. headache, vasodilatation

18 Yes - - - Sifrol Anti-parkinson agentD.


19 Yes Folimet B-vitamin Only rare side effects



Methotrexate

Folic acid antagonist Nausea Rivastigmin cholinesterase inhibitor - dementia

E.g. Weight loss, nausea, diarrhea, dizziness, abdominal pain

20 Yes Simvastatin Statinderivate Only rare side effects

Sifrol Anti-parkinson agentD.

E.g. nausea, hypotension, dizziness Hjertemagnyl Thromboprophylaxis E.g. abdominal

pain, bleeding diathesis

21 Yes Fem-mono-retand

vasodilator effect E.g. tachycardia, hypotension



Corodil Antihypertensives E.g. nausea Metoprolol Antiarrhythmic E.g. fatigue,

hypotension Furix Loop diuretic Dehydration,

electrolyte disorders

Kaleorid potassium deficiency Hyperkalaemia Marevan Anticoagulant bleeding

diathesis Euthyrox Thyroid hormon Only rare side

effects Zolpidem Insomnia E.g. nausea,

diarrhea Requip depot

Anti-parkinson agentD.

Vomiting, nausea, dyskinesia gabapentin Antiepileptic E.g. fatigue


of 90

22 Yes Simvastatin Statinderivate Only rare side effects

Madopar Ani-parkinson agentA.


Ancozan Antihypertensives Hypotension

23 Yes - - - Eldepryl Ani-parkinson agentC.

E.g. dyskinesia, nausea, vomiting, orthostatic hypotension, diarrhea



24 Yes - - - Sinemet Ani-parkinson agentA.


Requip Anti-parkinson agentD.

Vomiting, nausea, dyskinesia

Azilect Anti-parkinson agentC.

E.g. dyskinesia, headache, weight loss, nausea, agina pectoris, orthostatic hypotension


of 90

Appendix N - Raw

data 2 The calculation of

mean in each test

(brush test, pinprick

test, CPT and PPT ) for

all participants.


of 90


of 90

Appendix O –

Raw data 3 The calculation

of mean and

standard

deviation in

each

stimulator in

all participants.

This page is

healthy

subjects and

next page is PD

patients. The

first part is PD

patients with

pain and the

second part is

PD patients

without pain


of 90


of 90

Appendix P – The normality test (age, sex and MMSE) Mann-Whitney shows the median from both groups and the mean rank between these two groups and the

p-value.

Mann-Whitney shows a difference in mean rank, it is because male and female were defined by numbers 1

and 2 in the SPSS program, respectively. Healthy subjects had a higher mean rank because they have a

female more than the PD group.


of 90

The test of normality in MMSE showed that the groups were not normal distributed

The histograms shows the difference between the scores in these two groups


of 90


of 90

Appendix Q – Brush test Mann-Whitney shows the median and 25/75 quartiles from the three investigate areas. The mean rank

shows the difference between all three location in both healthy subjects and PD patients. The three p-value

of each area are shown in the “test statistics”.


of 90

Appendix R – Pinprick test Mann-Whitney test, Kruskal Wallis test and Freidman test.

The graph shows the average of each stimulator in the pinprick test for both groups. This graph gives a

visual look of how the patients rated their pain intensity compared with the healthy subjects. It is clearly

that the PD patients had rated the pain intensity higher in all three area they were stimulated.


of 90

Appendix S – GCP Kursus

Appendix - Aalborg Universitetprojekter.aau.dk/projekter/files/198263814/f_rdig_appendix_pdf.pdf ·...

Documents

Transcript of Appendix - Aalborg Universitetprojekter.aau.dk/projekter/files/198263814/f_rdig_appendix_pdf.pdf ·...