PO-bladetN R . 4 A P R I L 2 0 1 3 1 2 . Å R G A N G

TEMA: MUSIK MED DE SMÅ

SIDE 12

PRÆLUDIUM

2 PO-bladet

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

ORGANISTSAMMENRENDÅrsmøde, landsstævne, konference, kongres, konvent, repræsentant-skabsmøde, generalforsamling, kollegatræf, sammenkomst, rendez-vous.  Ja, kært barn har mange navne – og jeg ik en digital synonymord-bog i julegave.

TIDEN NÆRMER SIG

Der er nu mindre end to måneder til vort årsmøde og generalforsam-ling i maj.  Jeg var fristet til at skrive ”traditionelle årsmøde”, for der er selvføl-gelig en del elementer, der er blevet eller skal være fast tilbehør – især i forbindelse med generalforsamlingen. Men stævneudvalget gør sig faktisk hvert år store anstrengelser for at variere både menuen og til-buddet af ud lugter, koncerter, foredrag, kurser og workshops. Vi plejer også hvert år at inde et nyt sted til årsmødet. Således også i år, hvor vi mødes i Brejning ved Vejle jord.

TIDEN NÆRMER SIG

Der er kun ganske kort tid tilbage, inden tilmeldingsfristen udløber. Vågn op! Deltagerandelen af foreningens medlemmer har vist aldrig været over 20%, hvilket er ganske lavt sammenlignet med de faglige organ-isationer vi normalt sammenligner os med. Måske er det bare fordi, vi har så forholdsvis mange deltidsansatte? Måske er det bare en dårlig vane, som vi skal have lavet om på! Det vil i hvert fald i år rent praktisk være lettere at komme af sted, da årsmødet for første gang siden 2004 kun strækker sig over tre dage. Og så er der undtagelsesvis ingen folkedans i år! Hvis det hidtil har skræmt nogen væk, så er det i år, I skal myldre frem. Sig så ikke, at vi ikke fornyer os.

INDHOLD OG KOLOFON

PO-bladet 3

Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og

Kirkeministeriet

PO-BLADET Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen

Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633

REDAKTION Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal,

8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN “Sæbeboblesang” i sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsens legestue med babysalmesang i

Strandmarkskirken, Hvidovre. Hendes hæfte ”Mine kirkesange” er omtalt i dette nummers tema.

Foto: Andreas Nielsen www.organistforeningen.dk

REPORTAGE

MUSIK MED DE SMÅBabysalmesang og musikalsk legestue i kirken bliver stadig mere populært. I de to tema-ar-tikler er der inspiration at hente for både nybegynderen og den erfarne kirkemusikpædagog.

ROLLEFORDELINGVi bringer det sidste uddrag fra Kirkeministeriets notat fra 2011, denne gang med et overblik over, hvem der har hvilke kasketter på, når det gælder rammerne for organisters arbejde.

16 MOTETTERPer Günther har skrevet en række motetter til kirkeåret med orgelledsagelse over vers fra Salmebogen.

ÉN ORGANIST SØGESTønning (billedet) og Træden Sogne ved Brædstrup, Midtjylland, søger organist, og Edition Wilhelm Hansen søger en nodekyndig til hjælp med noderedigering.

JYSK MASTERCLASSMange organister havde fundet vej til Den Jyske Sangskoles masterclass, hvor de blandt andet oplevede den energiske hollænder Panda van Proosdij arbejde med MidtVest Juniorkor.

TEMA

RAMMETID/ARBEJDSTIDTo vigtige OK13-nyheder: Ram-metiden skal forhandles sammen med lønnen, og arbejdstiden kan nu aftales lokalt. Desuden kort nyt om bl.a. et FUK-stævne med Søren Birch (billedet).

ANMELDELSE STILLINGERBAGGRUND

NYHEDER

SIDE 6

SIDE 20 SIDE 26 SIDE 36

SIDE 12

Foto: Bococo/Wikim

edia Comm

ons

SIDE 4

Foto: Peter Skjold Petersen

4 PO-bladet

NYHEDER

RAMMETID OG LØN AFTALES SAMTIDIG

Ved jobskifte skal du ikke opsige din gamle stilling, før der er indgået en skrift-lig aftale om både løn og rammetid med din nye arbejdsgiver, lyder Organistfor-eningens råd.

Af Filip Graugaard Esmarch

Som omtalt i PO-bladets marts-nummer blev forhandlingerne om en ny overenskomst for de statsligt ansatte afsluttet i februar. Og for de overenskomstansatte organisters vedkom-mende handler en af de vigtigste nyheder om rammetid. Parterne blev enige om at indføre bestem-merne om rammetid for deltidsansatte i selve overenskomstteksten – vel at mærke med den præcisering, at menighedsråd og organist skal have indgået en aftale om rammetid, allerede inden ansættelsen.  ”Det betyder, at man fremover ikke kan ’glemme’ at tale om det i forbindelse med an-sættelsessamtalen. Man kan ikke længere ven-te med at lave en aftale, til ansættelsesbeviset skal underskrives,” forklarer Organistforenin-gens sekretariatsleder, John Poulsen.

 Selve ansættelsesbeviset bliver først un-derskrevet op til en måned efter ansættelsen, men allerede i forbindelse med ansættelsen, skal der laves en skriftlig aftale om løn – og for de deltidsansattes vedkommende nu altså også om rammetid.  Forskellen er her, at de lokale løntillæg skal forhandles af Organistforeningen, men det skal rammetidsaftalen ikke. Foreningen opfor-drer dog til, at man som deltidsansat tager sin tillidsrepræsentant med på råd om både ram-metid og stillingsindhold. Og fra John Poulsen lyder det: ”Jeg vil gerne slå kraftigt fast, at organi-sten skal have skriftlige aftaler om både løn-tillæg og rammetid på plads, inden hun siger sit gamle job op.” Ændringerne i overenskomsten træder dog først i kraft, når de sidste dele af det samlede forlig mellem inansministeren og centralor-ganisationerne falder på plads.

På Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist > Overenskomstansat > Rammetid” indes der materialer til beregning af og aftale om rammetiden.

KORT NYT Ved Filip Graugaard Esmarch

ARBEJDSTID KAN AFTALES LOKALT

Den nye overenskomst har åbnet for, at de fæl-les arbejdstidsaftaler kan fraviges, hvis man som overenskomstansat organist er enig med sit menighedsråd om dette. Det vil altid være

Organistforeningen, der på vegne af medlem-met indgår en sådan decentral aftale. På et møde i slutningen af april vil Organist-foreningens bestyrelse og tillidsrepræsentan-

PO-bladet 5

NYHEDER

ter drøfte med CO10, hvordan man bedst ud-nytter de nye regler. ”Vi ved ikke endnu, hvor meget eller hvor lidt, vi vil anvende muligheden – og hvor me-get, menighedsrådene vil. Men en mulighed er for eksempel, at man lokalt aftaler en længe-re rådighedstid til ikke-planlagte aktiviteter, altså begravelser, hvis man kan nå til enighed om betalingen for det,” siger sekretariatsleder John Poulsen. Et andet ua klaret spørgsmål er, om stifter-ne kommer til at skulle godkende en eventu-el lokal arbejdstidsaftale. Det a hænger af, om ministeriet vælger at delegere aftaleretten di-rekte til menighedsrådene eller ej, oplyser John Poulsen.

KIRKEMUSIKKENS DAG 2013

Med Sjællands Kirkemusikskole som arrangør inviterer Galleri Emmaus i Haslev for anden gang til en sommerdag i kirkemusikkens tegn. Det sker torsdag d. 27. juni fra kl. 10, hvor der er lagt op til en samtaledag for alle med inte-resse for kirkemusik. Oplæg og debat bliver krydret med en sangtime om eftermiddagen og en koncert om aftenen. I år sætter Kirkemusikkens Dag fokus på fremtiden: Fire oplægsholdere vil forholde sig til, hvordan kirkemusikernes stillingsstruktu-rer og uddannelser kan tænkes at se ud om 20 år. De medvirkende er Organistforeningens egen Anders Thorup, sognepræst og musiker Jørgen Anker Jørgensen, organist og verdens-musiker Peter Arendt og lærer ved Sjællands Kirkemusikskole, organist Søren Glerup Han-sen. Flere oplysninger indes under Sjællands Kirkemusikskole på Kirkemusikskole.dk.

FUK-KURSER FOR VOKSENKORLEDERE

Folkekirkens Ungdomskor styrker nu sine til-bud for de blandede kor, og det udmønter sig i nogle konkrete tilbud til september: et kursus og to stævner. Lotte Smith-Petersen holder den 14. sep-tember kursus i Fredenskirken, Viby J. For-uden en repertoire-gennemgang vil den er-farne korleder undervise i klangdannelse og programlægning. For både korledere og kor er der stævne den 21. september i Nr. Uttrup Kirke, Nørre-sundby, og igen den 28. september i Trinitatis Kirke, Fredericia. Instruktøren er Søren Birch, som til daglig underviser ved Det Jyske Musik-konservatorium og blandt andet er kendt for sit arbejde med kammerkoret Coro Misto. Til alle tre arrangementer er der tilmel-dingsfrist d. 1. juni, og korledere/kor fra FUK-medlemskirker har fortrinsret. Flere prak-tiske oplysninger indes i nyhedsbrevet fra FUK’s udvalg for blandede kor, som ligger på Organistforeningen.dk under ”Organistfaget > Korarbejdet”.

DANSKE KIRKEDAGE MED MUSIK

Ved Danske Kirkedag den 9. til 12. maj i Aal-borg er der seminarer om pilgrimsmusik ved Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale, om sal-memelodier ved Poul Raabye, og om salme-tekster ved Iben Krogsdal og Morten Skovsted.  Blandt koncertnavnene er Hasseris Kirkes trio og ungdomskor, organist Margrethe T. Østergaard og sanger Janne Mark med band. Dette og meget meget mere kan studeres på Kirkedage.dk.

6 PO-bladet

REPORTAGE

KORSANG MED KROP I

Ved at arbejde med korsangeres fysik, fokus, energi og koncentration kommer de til at synge bedre. Den hollandske danser, sanger og koreograf Panda van Proosdij demonstrerede sin metode for organister og korledere ved årets Masterclass på Den Jyske Sangskole.

Tekst: Malene Wichmann, journalistFoto: Peter Skjold Petersen

Panda van Proosdij strækker tungen så langt ud som den kan komme, imens de 22 piger fra MidtVest Juniorkor ser grinende til. Det gæl-der om at få ansigtet til at fylde så meget som muligt, forklarer hun, og snart er pigekoret med på spøgen.

 Den hollandske danser, sanger og koreograf er i Herning for at undervise på årets Master-class på Den Jyske Sangskole. På stolerækker-ne sidder organister, korledere og musiklære-re fra hele landet og følger med, mens Panda van Proosdij danser, hopper, synger, gnider hænder, strækker sig og laver luftkys med pi-gerne. Den hollandske danser har et kropsligt fo-kus på alle aspekter af korarbejdet. Fra hvor-dan man sidder og står til koncertoptræden og koreogra i. Opvarmningen af koret er selv-følgelig ingen undtagelse.  ”Det er vigtigt at være bevidst om, at vi syn-ger med hele kroppen,” siger hun.  ”Den fysiske opvarmning er vigtigere end den vokale. Mange korledere laver 15 minut-ters stemmeopvarmning, men det er faktisk for meget. Vi ender med at blive trætte i stem-men inden prøven starter for alvor. Det vigtig-ste er, at kroppen er varm.”

FOKUS, ENERGI OG KONCENTRATION

Panda van Proosdij er uddannet danser, men har sunget hele sit liv. Hun begyndte med at lave koreogra i til korkoncerter, og opdagede, at når hun arbejdede med sangernes bevæ-gelser, fokus og publikumskontakt, begynd-te korene også at klinge bedre. Disse oplevel-ser blev udgangspunktet for hendes metode, Voice & Physique. ”Det er enkelt. Når vi har fokus, energi og koncentration, så synger vi bedre,” siger hun. En af vejene til at realisere de tre kodeord er at arbejde med korets energiniveau. ”I et børnekor vil sangerne typisk komme med forskellige energiniveauer. Nogle er ved

Masterclass på Den Jyske Sangskole 2013Masterclassen fandt sted i den første week-end af marts og havde ”Den gode korprøve” som tema. Der var oplæg og workshops ved Panda van Proosdij, Eva Freitag, Pia Boysen, Margrete Enevold, Jens Krogsgaard, Dorte Bille, Mads Bille, Hanne Struck-Madsen og Ann-Elisabeth Knudsen.

Læs mere på www.denjyskesangskole.dk.

PO-bladet 7

REPORTAGE

at falde i søvn, andre styrter rundt. Som korle-der skal du hjælpe børnene med at inde sam-me niveau,” siger Panda van Proosdij. Ved fredagens prøve med MidtVest Junior-kor viser hun hvordan. Hun presser pege- og tommel inger sammen, og opfordrer korpi-gerne til at mærke forskellen på at presse med niveau 1, 5 og 10. Oplevelsen overføres snart til sang, og fem minutter senere synger et fo-kuseret pigekor på et blødt og velklingende 6-tal.

DIRIGENTER PÅ GULVET

Krop, krop, krop er Panda van Proosdijs man-tra, og kursisterne kommer ikke til at blive på tilskuerrækkerne hele weekenden. Der er også to workshops hvor de selv kommer i ak-tion. Én af opgaverne er at dirigere ”Vem kan segla” lydløst og med lukkede øjne, og snart er hele sangskolens korsal fyldt med koncentre-rede dirigenter. Øvelsen går ud på at kanalisere kroppens energi ud i armene og blive opmærksom på, om man dirigerer vandret på ”bordet” foran sig, lodret i ”døråbningen” eller i store ”møl-lehjul” langs kroppen. Det bedste er at bru-ge alle tre bevægelsesmønstre, mener Panda van Proosdij. Men øvelsens primære formål er at blive bevidst om ens udtryk som dirigent. Sangerne kopierer dirigentens udstråling og energi, så det er helt afgørende, hvordan man fremtræder, siger hun.

GIV ANSVAR TIL KORET

Trods korlederens afgørende rolle, opfordrer den hollandske inspirator til, at man som diri-gent lader koret synge alene engang imellem. Det er Panda van Proosdijs iloso i, at hvert kormedlem må tage ansvar for resultatet, og det kræver hun også af de yngste sangere. ”Man kan sagtens give børn et individuelt

Tre ’Panda-øvelser’ til korprøven • Mærk energien mellem hænderne:

Gnid hænderne mod hinanden, til I har varmen. Luk øjnene, bevæg hænderne langsomt fra hinanden, og fokuserer på, hvordan energien mellem hænderne udvider sig som elastik eller tyggegummi. Øvelsen giver både energi, fokus og koncentration.

• Zap: Stil sangerne i en rundkreds. Send et zap-signal afsted til én af de andre ved at klappe i hænderne, samtidig med at du peger i retning af modtageren og siger ’zap’. Øg tempoet imens I sender zap’et rundt i kredsen. Det kræver koncentration og fokus at holde beatet oppe.

• Få gang i krop og vejrtrækning i fem trin: Stå med spredte ben og strakte arme over hovedet, og lad kroppen falde sammen i fem rytmiske trin ledsaget af udåndinger eller sss-lyde: 1) Håndled. 2) Arme til skulderniveau 3) Hoved 4) Lad armene falde 5) Lad overkroppen falde og hænderne røre gulvet.

8 PO-bladet

REPORTAGE

En tydelig kontaktOrganist Lene Bolsing, Rårup, Skjold og Klejs kirker, fortæller om sin oplevelse af Panda van Proosdij: ”Det, jeg har taget med hjem, er især hendes fokus på opmærksomhed, energi og kropslighed. Hun er meget tydelig i sin kontakt til koret, i mimik, blik og kropssprog, og det vil jeg lade mig inspirere af, når jeg arbejder med vores eget børnekor. Helt konkret vil jeg bruge nogle af hendes fysiske opvarmningsøvelser og opmærksomhedsøvelser med vores kor.”

ansvar ved at bede dem om at fortælle de-res historie til publikum. Alle skal investe-re noget og alle skal tage initiativ – til gen-gæld får de den fantastiske oplevelse af alle at være i det samme energi- low. Så bliver det magisk at synge i kor.”

Panda van Proosdij om koncerter: ”Mange kor er kedelige at se på, selvom de lyder som en cd. Skab variation ved skiftevis at omkran-se publikum, bruge den klassiske halvcirkel eller placere sangerne i grupper rundt om-kring på scenen. Beslut hvordan I går ind, og hvordan I buk-ker, og vælg en leder, der styrer bukket. Hold fokus på sang og publikum, og undgå at rette håret eller klø jer på armen under koncerten. Hvis I synger efter noder, så fortæl sanger-ne, at mappen skal behandles som om den var en skat! Der er stor forskel på at holde en kedelig mappe med kopiark, og på at udtryk-ke hvordan magien udspringer af noderne.”

Nyt orgel sælges/udlejes

Den 17. august 2012 blev mit orgel indviet ved en festlig koncert i Jesuskirken, Valby.

Orglet har været næsten 7 år un-dervejs, idet det er blevet bygget som et privat hobby-projekt ved siden af mit fuldtidsjob som orgelbygger.

Orglet har 3,5 stemmer med delte registre (deler imellem h° og c´), og et klaviatur-omfang på 54 tangenter (C - f´́ )́. Det er særdeles velegnet som continuo-, akkompagne-ment- og solo-instrument.

Disposition:Gedakt 8´ Bas + diskantPrincipal 4´ Bas + diskantFløjte 2´ Bas + diskantRegal 8´ Diskant

Indvielseskoncerten er blevet optaget og indspillet på cd. Interesserede kan få tilsendt et gratis eksemplar af cd´en ved henvendelse på e-mailadressen:

Simon Brøndal, orgelbygger, tlf. 51 90 96 19

If

www.kirkemusikskole.dk

Særlige e eruddannelseskurser medlskud fra projektmidler

Nodeskrivning i Finale2 fredage: 20. sept. og 4. okt. i Roskilde,med Thomas Solak

Salmer og musik ved kirkehandlingerog særlige gudstjenesterMan. 23. rs. 24. sept. og man. 28.rs. 29. okt. på Vestervig Kirkemusik

skole v/ bl.a. natkirkepræst Signe M.Berg og ph.d. Ulla Morre Bidstrup

Solosang l gudstjenester og kirkeligehandlinger repertoire for kirkesangere4 fredage: 11. okt., 25. okt., 8. nov. og22. nov. på Vestervig Kirkemusikskolev/ Margrethe Smedegaard

Koncer lre elæggelse og kommunika-on med presse og publikum

Tors. d. 7. – lør. d. 9. november påLøgumkloster Kirkemusikskolev/ Journalist Svend Løbner og rektorHans Chr. Hein

Solosang l gudstjenester og kirkeligehandlinger – repertoire for kirkesangere4 fredage: 1., 8., 15. og 22. nov. i Roskilde v/ Elisabeth Ørsnes m. .

Brochurer og lmeldingsblanke er ndes på www.kirkemusikskole.dk

Musikalsk legestueOns. 28. fred. 30. augusti Løgumkloster v/ Karin Elkjer

Byg dit eget børnekor - redskaber l atkomme godt i gang og komme videreMan. d. 2. sept. på Løgumkloster Kirkemusikskole v/ Anne e Bo Nielsen, Gi eStøvring Preussler og Doris Kjærgaard

Repertoire l Advents- og Jule denInspira onsdag for organisterFred. d. 4. oktober i Løgumklosterv/ Hans Chr. Hein

Foredrag v/ Hans Chr. HeinTirsdag d. 22. oktober kl. 19.30på Løgumkloster KirkemusikskoleMozarts Requiem

BabysalmesangMan. 28. ons. 30. oktoberi Løgumkloster v/ Karin Elkjer

Orgelkultur i Sønderjylland ogSchleswig Kursus med foredrag ogorgelekskursioner man. 18. fred. 22.nov. v/ bl.a. v. Domorganist SvendPrip og prof. Konrad Küster, Freiburg

Foredrag v/ Hans Chr. HeinTirsdag d. 26. november kl. 19.30på Løgumkloster KirkemusikskoleBachs Juleoratorium

Folkekirkens e eruddannelser Løgumkloster Kirkemusikskole

2013EFTERÅR

www.kirkemusikskole.dk

Byg dit eget børnekor - redskaber l atkomme godt i gang og komme videreFred. d. 23. aug. i Roskilde v/ Anne eBo Nielsen, Gi e Støvring Preussler ogDoris Kjærgaard

Det 20. århundredes satsteknik5 fredage fra 30. aug. i Roskilde medAnders Brødsgaard

Mød professor Hans Davidsson - 2. 3.og 16. 17. sept. i Roskilde Workshopog masterclass omkr. nordtysk barok

Repertoire for blandet kor – en inspira-onsdag - fredag d. 6. sept. i Roskilde

med Jy e Lundbak og Jørgen GravenNielsen

Klaverakkompagnement i mange s lar-ter - 8 mandage fra 2. sept. med MadsGranum i Lindevang Kirke, Frederiksberg (Kbh)

Inspira onsdag med orgelrepertoireFred. d. 27. september i Roskilde, medChris an Præstholm

Konservatorieforberedende hørelæreog teori - 10 mandage fra 21. oktoberi Roskilde

Individuel sang og stemmetræning forpræster Individuelt a alte forløbf.eks. 9 x ½ lek on

Børnekor, sang og salmer3 mandage: 19. aug., 2. sept. og 16.sept. på Vestervig Kirkemusikskole v/ Vibeke Aarkrogh, Jørgen Kjærgaardog Margrethe Smedegaard

Salmebogen i kon rmandforberedelsenFor præster og kon rmandundervisereMan. d. 26. aug. på Vestervig Kirkemusikskole v/Lektor Jørgen Kjærgaard ogorganist Mads Kjærgaard

Byg dit eget børnekor – redskaber l atkomme godt i gang og komme videreFred. d. 30. aug. i Enghøj Kirke, Randers v/ Anne e Bo Nielsen, Gi e StøvringPreussler og Doris Kjærgaard

Din stemme – dit instrumentDin tekst – din ar kula on - Kursus forkirkesangere v/ Karen StranddorfLør. d. 21. sept. i Ellevang Kirke, Aarhus

Kirkehandlingernes liturgiske håndværkfor præster, kirkesangere og organister

Man. d. 30. sept. – rs. d. 1. okt. påVestervig Kirkemusikskole v/ Lektor Jørgen Kjærgaard og sanger Peter Frost

Brochurer og lmeldingsblanke er ndes på www.kirkemusikskole.dk

Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole

2013EFTERÅR

12 PO-bladet

TEMA

MUSIK I KIRKEN MED DE ALLERMINDSTE

Salmesang og tilknyttede lege og aktivite-ter med små børn er på stadig fremmarch i de danske sogne. Henriette Hoppe for-tæller her om sine erfaringer med disci-plinen og giver en oversigt over litteratur, som kan tjene til inspiration.

Af Henriette Hoppe

Efter at de første hold med babysalmesang startede for snart en del år siden, er udvik-lingen gået stærkt. Rigtig mange kirker tilby-der det, og mange ville gerne i gang, men ofte mangler man den rette person til at lede baby-salmesangen. Derfor har kirkemusikskolerne i en årrække tilbudt kurser i babysalmesang og nu også i legestuesalmesang for de lidt større. Når babysalmesang er blevet så populært, er det nok fordi der har været et behov, et be-hov for en rolig og tryg stund, hvor barnet uforstyrret suger erfaringer til sig. Med et re-pertoire af salmer, der handler om Guds kær-lighed og omsorg, rammer man noget, som berører en gruppe, vi ellers ikke ser så ofte i kirken.

HVORFOR BABYSALMESANG?

Når menighedsrådet gerne vil have oprettet babysalmesang i kirken, er det måske ud fra en idé om at få lere kirkegængere om sønda-gen, at fange de unge børnefamilier så at sige. Men det må betragtes som et meget langsigtet mål. For den almindelige småbørnsfamilie lig-ger tanken om at deltage i søndagens gudstje-neste endog meget jernt. Dåben er et højdepunkt i tiden som nybagt familie, men et anstrengende punkt, hvor fo-

kus er mere på, om alt går som det skal, end på salmerne og søndagens tekst. Og når dåben er vel overstået, har man ikke så meget at kom-me i kirken for. Der er derimod to mål, der er vigtige og umiddelbart realisable: 1.  At gøre moderen/faderen fortrolig med sin

egen sangstemme og give nogle redskaber til at styrke mor/barn-relationen og der-med støtte barnet i dets udvikling. Man kan her sige, at de leste af de forældre, der til-melder sig sådan noget som babysalme-sang, er rimelig ressourcestærke og ikke behøver de store pædagogiske tiltag. Men der bliver lere, der aldrig rigtig har sunget og derfor er usikre på, hvorvidt de er gode nok i forhold til det at synge med deres eget barn. Men det er de nu altid!

2.  At få indlært et repertoire af salmer og san-ge og at skabe fortrolighed med kirken, med rummet og med det, der foregår dér og som kirken står for.

OGSÅ FOR FAR

Fædrene behøver ikke at holde sig tilbage, når det gælder babysalmesang. Man siger, at mo-derens lyse stemme appellerer mere til bar-net, men faderen har barnets opmærksomhed i lige så høj grad som moderen, når først man er i gang med sange og aktiviteter. Selv har jeg lere gange haft fædre med på holdet, oftest i forbindelse med den sidste del af barselsorloven, og det har altid fungeret int. Ifølge nogle lærebøger er det ikke så godt

at lade en forælder erstatte en anden en enkelt gang, hvis det er mere bekvemt – men jeg har aldrig oplevet det som et problem.

PO-bladet 13

TEMA

HVEM KAN STARTE BABYSALMESANG?

Det er meget forskelligt, hvem der står for babysalmesangen. Mulighederne er mange: præsten, sognemedhjælperen, musikpædago-gen, kirkesangeren, organisten eller den frivil-lige eller en kombination af nogle af disse.  Man skal besidde kompetencer inden for lere områder for at rumme de mange aktivi-

teter, for det er ikke nok at kunne synge eller spille. Man skal også have pædagogisk og te-ologisk indsigt. Samtidig er det vigtigt, at der er en person med, der kan stå for den musi-kalske ledelse, synge for i en egnet toneart og fastholde den. Jeg mener, at brugen af klaver og andre led-sageinstrumenter bør begrænses for bedst at lære forældrene at bruge sangstemmen. Det er jo den, der skal bære det derhjemme. Er man alene med holdet, bør man holde ingre-ne fra tangenterne og være hos børnene. Det er øjenkontakten, der er vigtig.

EGNE ERFARINGER

Det er vigtigt at være til stede i øjeblikket, at kunne få god kontakt til det enkelte barn og at have overskud til at kunne improvisere, når det kræves. Og det gør det næsten hver gang!

Børn er så forskellige, selv når de er nogenlun-de jævnaldrende, og det er ikke altid, at det, man planlagde, kan lade sig gøre. Derfor må man være velforberedt, kunne sit stof på ryg-marven og have rigeligt af det, så man kan im-provisere, også i forhold til det enkelte barn. Derfor er det et stort arbejde at starte ba-bysalmesang, især hvis man ikke er vant til at kunne tingene udenad. Men det betaler sig at bruge tid på det i starten, senere kan man nø-jes med løbende supplering af repertoiret. Flere bøger anbefaler aldersopdelinger, som ikke er realisable i et sogn med forholds-vis få børnefamilier. Man må så få pædagogik-ken til at rumme alle. Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Børn skal ikke være ret gamle, før de får øje på hinanden og begynder at in-de, at det, de større børn laver, er voldsomt in-teressant. Aktiviteterne skal veksle, men i nogenlunde samme rytme hver gang. Sidst i lektionen skal man have nogle ikke så krævende aktiviteter, for der begynder træthed og sult at melde sig.

REPERTOIRE-VALGET

Det er en svær balancegang, når man skal in-troducere nyt melodisk materiale, for hvis

Henriette Hoppe i sving med babysalmesang i konfi rmandstuen i Ødsted

Foto: Dorthe Skovgaard W

ihre

14 PO-bladet

TEMA

man kun holder sig til de kendte salmer, bli-ver udbyttet af deltagelsen for lille, og hvis der er for meget, står både børn og forældre af. Og det, man har introduceret, bør man holde fast ved, så der bliver kontinuitet i forløbet. Derfor skal man vælge med omhu. Der er rigeligt materiale tilgængeligt, men meget af det er af for ringe kvalitet, synes jeg. Blot fordi det henvender sig til børn, behøver det ikke at være enkelt på den kedelige måde. Man kan snyde og bruge en kendt melodi til en ny tekst, man gerne vil introducere – et kneb lere af vore gamle salmedigtere brug-te. Og man kan dobbeltsnyde: Lære holdet en sang, der går på en ældre salmemelodi og så synge den rigtige salme sent i undervisnings-forløbet og dermed give forældrene en aha-oplevelse. Et eksempel på det sidste er min egen god-dag- og farvelsang, som kan indes på Orga-nistforeningen.dk under Organistfaget > mu-sikpædagogik.

LITTERATUR

Der indes en del faglitteratur, der omhandler musikalsk legestue, også nogle bøger, der er speci ikt rettet mod babysalmesang. Man be-høver jo ikke at anskaffe det hele, men ingen af bøgerne kan stå helt alene, hvis man vil være tilstrækkelig alsidig. Jeg bringer her en oversigt over noget af det righoldige materiale, der er udgivet til brug for arbejdet med de helt små børn. En del af bø-gerne suppleres med cd’er med praktiske ek-sempler på, hvordan man kan bruge sangen sammen med andre aktiviteter – en fordel, hvis man ikke er musiker eller ikke har erfa-ring med undervisning af helt små børn. En del af bøgerne har også oversigter over børns udvikling og anvisninger på, hvad man skal gøre og ikke gøre. Her er det vigtigt, at

gøre sine egne erfaringer og stole på sin situ-ationsfornemmelse. Lokale forhold kan have betydning for, hvordan holdet kan køres, og ens egen personlighed og evner spiller også ind. Nogle bøger bringer udelukkende nyt sang-materiale målrettet bestemte grupper el-ler formål. Det er ikke altid en fordel, da det er sværere at ramme plet, når målet er så be-grænset, eller sagt med andre ord: Mange af sangene er efter min mening for ringe. Her er det vigtigt at tage stilling selv.π Babysalmesang – kirkeåret rundt og Legesstuesal-

mesang for de 1-3-årige af Lene Bordorff (Wilhelm Hansen 2008 og 2009): To kortfattede, men me-get instruktive bøger om emnet. Her er forslag til det meste, lige fra annoncering til brug af diverse rekvisitter og med køreplaner for lektionerne. Med dem ved hånden kan det ikke gå helt galt.

π Katekis-Musen – Musikalsk Dåbsoplæring af Do-ris Vest Steen, Helle Krogsbøll og Jens Nielsen (Dansk Sang 2012): Musikalsk dåbsoplæring med mange nye salmer/sange suppleret med få kendte salmer. Emneopdelt så man når hele kirkeåret rundt. Bogen er anmeldt i PO-bladet, september 2012.

π Lille sang ved Aase Rigtrup Stoltenberg, red. (Loh-se 2011): Et supplement til bogen ”Legestue og bibelfortælling” med vægten lagt på bibelfortæl-ling. Indeholder i alt i alt 66 nye og gamle sange, talekor og rim. Sangene mangler nok den kvalitet, der gør, at de kan tåle at stå alene.

π Mine kirkesange af Ulla Schejbel Nielsen (egen udgivelse 2008): En lille samling sange skrevet af sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsen til brug ved babysalmesang. Hæftet kan bestilles via for-fatterens hjemmeside, Toneleg.dk. Hun har også lavet en række videoer med smagsprøver på san-gene – se YouTube.com/user/ullaschejbelnielsen.

π Min første salmebog, dvd og manual, af Helene Dam og Inge Marstal (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2004): En vejledning til børnesalmebogen ”Min første salmebog”, som rummer de kendteste sal-mer suppleret med nogle få bibelhistoriske sange og kanons. Manualen giver baggrund, konkrete

PO-bladet 15

π Salmer i dans og bevægelse af Anne-Mette Riis (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2011): En bog, der beskæftiger sig med fysisk udfoldelse, dans og leg som grundlag for salmesang. Den indeholder grundige danseinstruktioner og mange illustra-tioner til at beskrive opstillinger og bevægelser.. Der er både kapitler om undervisning af babyer, 1-3-årige, minikonfi rmander og konfi rmander. Og her kan man fi nde inspiration til mere kropslige tilgange til salmerne, også på tværs af aldersgrup-per og generationer.

SUPPLERENDE MATERIALER

I de nedenfor nævnte bøger kan man inde in-spiration til arbejdet med småbørn i kirken. Der er lettilgængelige pædagogiske fagbøger og bøger med sangmateriale at plukke af.π I musikkens favn af Kirsten Nielsen (Dansk Sang):

Musikalsk legestue for babyer og småbørn med kort indledning og mange eksempler på lege og danse til både kendte og nye sange.

π Babyrytmik og Småbørnsrytmik af Dorte Nør-gaard (Dansk Sang): Indførelse i baby- og små-børnsrytmik målrettet musikpædagogen med til-hørende materialesamling.

π Musik med de små af Inge Marstal og Anne-Met-te Riis (Edition Wilhelm Hansen): En brugsbog til ledere af småbørns-legestue med en kort intro-duktion i småbørnsmusikpædagogik og mange eksempler på sange med tilhørende fagter, lege og danse.

π Dit musikalske barn af Inge Marstal (Aschehoug): En grundig introduktion i musikkens betydning for barnets udvikling, mest beregnet for forældre, men også god at få forstand af for andre, der be-skæftiger sig med småbørn og musik.

π Sigurd fortæller bibelhistorier af Sigurd Barret (Dansk Sang og DKM): En stribe herlige tekster og melodier, mest egnet for de lidt større børn, men sange som ’Bed en lille bøn’ eller ’Sikke dog et glædeligt budskab’ kan sagtens bruges til baby-salmesang.

π Salmer og kirkeviser af Edith Aller, red. (Haase): Et udvalg af børneegnede salmer for næsten en hver smag. Velegnede til f.eks. familiegudstjenester.

>

TEMA

ideer og praktiske anvisninger til arbejdet med børn og salmer, og dvd’en giver konkrete eksem-pler på, hvordan man kan gribe babysalmesan-gen an.

16 PO-bladet

TEMA

π Salmer og sange i skole og kirke I og II ved Willy Egmose, Hans Holm og Niels Christian Kobbelgaard (Dansk Sang): Ikke kun for børn, men man kan dog fi nde meget godt i dem, især hvis man er til rytmiske melodier.

π Tryllestøv af Hanne Eir og Gitte Gregersen (Dansk Sang): Sange til legestue med trolde- og heksetema med forslag til lege.

π Fagtesange for de yngste og Fagtesange fra nær og fjern af Lisbeth Stevns og Dorte Nyrop (Modtryk): En samling af kendte børnesan-ge med forslag til fagter. I den første samling er der rigtig mange folkelige sange, sange af ukendt oprindelse, der har været brugt i gene-rationer, men som er svære at fi nde på tryk.

AKTIVE KONCERTER SÆTTER GANG I FØDEKÆDEN

Foto: Dorthe Skovgaard W

ihre

Henriette Hoppe er organist og korleder ved Ødsted Kirke nær Vejle samt organistvikar ved Sankt Johannes Kirke, Vejle, hvor hun også har babysalmesang. Som medlem af Organistforeningens bestyrelse blev hun portrætteret i PO-bladet fra juni 2011, hvor hun også fortæller en hel del om sit arbejde med babysalmesang. Nummeret kan hentes på Organistforeningen.dk under ”PO-bladet”.

En kirkemusikpædagogisk ildsjæl giver her en opskrift på masser af liv i kirken. Ud over de faste hold og kor omfatter hendes initiativer også et mere uforplig-tende tilbud, som åbner folks øjne for de øvrige.

Af Mirella Kjærulff

Jeg begyndte som organist i Agersø kirke, da jeg var 11 år. Her følte jeg mig meget respekte-ret af både præst og menighed, og jeg har der-for altid ment, at der er en særlig plads til børn i kirken. Da jeg umiddelbart efter min studenterek-samen blev ansat som organist i en honorar-lønnet stilling i landsbyen Boeslunde i Skæl-skør provsti i 1993, var der ingen aktiviteter for børn og unge i kirken. Der skete ikke me-get udover søndagens højmesse, som i løbet

af meget få år blev ringere og ringere besøgt i takt med, at de ældre gik bort. Og sådan kunne historien om Boeslun-de Kirke jo ende i disse sparetider, hvor man lukker kirker, når ingen kommer til sønda-gens højmesse. Men efterhånden som jeg tog PO-uddannelsen, oprettede jeg et børne-ung-domskor, som hurtigt blev til tre kor: spirekor, børnekor og pigekor. Flere år senere begyndte jeg med babysal-mesang og derefter puslingesalmesang, hvor alle byens dagplejebørn kommer til morgen-sang. Mange forældre, særligt mødre, havde et stort ønske om efter endt barselsorlov fortsat at komme og synge salmer med deres børn i kirken og også sammen med de større søsken-de. Det er blevet til juniorsalmesang for de 3-6-årige og ”aktive koncerter for børn” samt noget helt nyt i år: ”Kvindesalmesang”. Jeg har skrevet et krybbespil og et påske-

PO-bladet 17

TEMA

spil, som hvert år opføres af alle korene i fæl-lesskab. Byens skole og børnehave kommer også til arrangementer, f.eks. mit ”stand up”-krybbespil, hvor børnene synger og danser sig igennem juleevangeliet. På alle hold, kor og arrangementer benytter vi os af dramatik og bevægelse med inddrag-gelse af af kirkerummet og salmeteksterne. Alt sammen med inspiration fra Anne-Mette Riis’ fantastiske kurser, som jeg har været på et utal af. Senest har jeg taget en efteruddannelse i tre moduler hos Anne-Mette Riis på DKDM i musikpædagogik for børn i alderen 0-9 år.

”BRÆNDPUNKTER”

Jeg brænder for at lære børn om kirken og salmeskatten gennem leg, dans og drama, alt sammen på børnenes præmisser – ikke præ-stens, ikke højmessens liturgi eller andet, men

i et ”frirum”, hvor det er tilladt at lege. Vi le-ger med salmerne, musikken og ikke mindst bibelhistorien, så det alt sammen lever videre i de næste generationer.  Mit arbejde med musik og sang for børn i alle aldre udvikler menighedslivet i kirken, da undervisningen også indbefatter forældre, bedsteforældre, søskende og dagplejere – ef-terhånden store dele af byen.  Jeg brænder også for arbejdet med børne-nes udvikling gennem musik. At styrke alle de-res sanser. Lad os være med til at skabe kloge børn! Og ikke mindst brænder jeg for fælles-skabet i kirken og lokalsamfundet, for jeg me-ner, at kirken har en vigtig betydning for et lil-le lokalsamfund og kan være med til at holde sammen på det.

DE SER ORGLET TRYLLE

De leste har hørt om og kender ba-bysalmesang, men hvad er ”aktive koncerter”? Min tanke med dem er, at børnene selv er med til at for-me koncertens indhold – ud fra det, børnene hører og beskriver i orgel-musikken og sangen.  Det kan blive til en lille historie, hvor jeg skal være klar til at gribe i posen efter den næste passende salme eller sang, remse eller lille orgelmelodi. Ved hjælp af rekvisit-ter og rytmeinstrumenter fasthol-des børnenes koncentration, og der er mulighed for at lære dem nogle af musikkens ”byggesten”: stem-ninger, rytmer osv.  Som afslutning er det dejligt at samles rundt om orglet til en præ-sentation og se det ”trylle” – og få hjælp til registrering af de små bør-nehænder.

Mirella Kjærulff i gang med babysalmesang i Boeslunde Kirke mellem Korsør og Skælskør. Hendes organistløbebane begynd-te på den lille ø Agersø nær skælskør, og hun kunne for to år si-den fejre ”25 års jubilæum som 36-årig”. Ved at søge på denne overskrift på sn.dk kan man fi nde en video, som internet avisen Sjællands Nyheder ved den lejlighed producerede med hende.

18 PO-bladet

TEMA

EN EFFEKTIV DØRÅBNER

Aktive koncerter arrangeres i det omfang, jeg har tid og mulighed for. Det bliver måske en gang om måneden eller en gang i kvartalet – eventuelt som afslutning på et undervisnings-forløb. Vi synger nogle af årstidens salmer og sange og inddrager kirkens højtider eller snakker om, hvad der sker i naturen. Jeg arrangerer de aktive koncerter for børn i alderen 3-6 år, men der er ofte større søsken-de med, som også får stor glæde af det. Af og til holder jeg også en aktiv koncert for en bør-nehave eller en skoleklasse.  Idéen er at åbne kirkedøren op for så man-ge børn som muligt. Hvis børnene (eller foræl-drene) ikke ønsker at tilmelde sig et hold eller kor, så må jeg ud og indfange dem på en an-den måde, og her er en aktiv koncert et godt redskab. Nogle børn kommer bare til en enkelt koncert, andre bliver ”stamkunder”. For de travle forældre, som vælger at kom-me til aktive koncerter, fører det ofte til, at de alligevel får øjnene op for at melde børnene til et helt hold eller et kor. Eller de kommer til spaghetti-gudstjenesten eller påskespillet, fordi de kender ”stoffet”, kender de andre bør-nefamilier, som plejer at komme, og kender den glade følelse, man forlader kirken med.

NU OGSÅ UDEN BØRN

Jeg har valgt at skabe en ”fødekæde” fra baby-salmesang og hele vejen op til kon irmander, så børnene uanset alder, på deres præmisser, kan føle medejerskab til såvel kirken som sal-mesangen. Nu går fødekæden endda videre til de voksne kvinder: Kvindesalmesang er opstået på opfordring fra en del kvinder i byen, som tidligere har deltaget med deres børn eller dagplejebørn på nogle af mine hold. Der er selvfølgelig dans og bevægelse, men også musik til stilhed og ef-tertanke. Målsætningen med alt arbejdet er, med fæl-lessangen og musikken i centrum, at vide-rebringe salmeskatten og den kristne tanke, som forkyndes heri, samt at viderebringe kir-kens højtider og traditioner.  Jeg bevarer altid respekten for kirkerum-met og kirkens traditioner, men med et ekstra krydderi! Lidt fornyelse skal vi da have. Og i dag har Boeslunde Kirke i løbet af en gennem-snitlig uge i vinterhalvåret besøg af over 100 børn og voksne til vores aktive hold og koncer-ter. Godt gået af en lille landsbykirke.

Find ældre artikler om kirkemusikpædagogik på Organistforeningen.dk under

”Organistfaget > Musikpædagogik”

”Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet”

Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf.: +45 74 64 44 51

info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS

Berkåk Kirke, Norge. 16 stemmer fordelt på 2 manualer & pedal. Facade: Peter Christensen

20 PO-bladet

BAGGRUND

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING – DEL 3

Læs på de følgende sider om, hvem der har hvilke kasketter på, når det drejer sig om de fysiske og personalemæssige rammer for dit arbejde.

I de to seneste numre af PO-bladet har vi bragt et uddrag af et notat fra marts 2011, hvor det da-værende kirkeministerium giver en sammenhæn-gende beskrivelse af rollefordelingen mellem menighedsråd, provstier, stifter, Landsfor-eningen af Menighedsråd, Finansministeriet og Kirkeministeriet (egentlig Ministeriet for Ligestilling og Kirke). De to første dele beskæftiger sig med de for-skellige kasketter i forhold organisters løn- og ansættelsesvilkår. Men i den sidste del, som følger her, gælder det rollefordelingen i for-hold til rammerne for organisters daglige ar-bejde, lige fra hvem der bestemmer over org-let, over arbejdsmiljø til de ledelsesmæssige opgaver, som ligger hos provstikonsulenter og administrationschefer. Notatet interesserer sig i dette tilfælde ikke for ledelsesforhold internt i sognet – dog med en enkelt undtagelse: afsnittet om administra-tionschefer, som indleder uddraget nedenfor. Vi råder i det følgende en kortfattet bod på dette med følgende citater og henvisninger.

KONTAKTPERSONEN

Rollen som bindeled mellem menighedsråd og ansatte er grundigt beskrevet i vejlednin-gen ”Samarbejde i folkekirken” (Kirkeministe-riet 2000). Den indes ved søgning på titlen på Miliki.dk eller via en søgemaskine. I april 2009 lancerede det daværende kirke-ministerium sammen med Folkekirkens Sam-

arbejdsudvalg et ”udkast til personalepolitik”, som kan bruges som afsæt for en lokal perso-nalepolitik. Under overskriften ”Menighedsrå-dets kontaktperson” står der heri:

Der er kontaktpersonen, der varetager den daglige ledelse på menighedsrådets vegne. Kontaktpersonens ledelse fraviges på følgende områder: π Præsten har instruktionsbeføjelsen i forhold

til kirkefunktionærer i følgende tilfælde:π kordegnen/præstesekretæren vedrørende

personregistreringπ kirkefunktionærer med hensyn til deres medvirken

ved gudstjenester og kirkelige handlinger.π (…) Nogle kirke- og kirkegårdsfunktionærer er

tillagt instruktionsbeføjelse i deres regulativ/stillingsbeskrivelse, f.eks. gravere i forhold til gravermedhjælpere og organister i forhold til kor.

Hele denne publikation indes på Folkekirken-spersonale.dk ved søgning på ”personalepoli-tik”.

DEN DAGLIGE LEDER

Tilbage i 2007 blev Menighedsrådslovens pa-ragraf om kontaktpersonen ændret efter en omfattende debat. Det endte med følgende ordlyd:

Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktper-son, der bemyndiges til på rådets vegne at give for-skrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer (§ 10, stk. 5).

Det nye er her, at en præst kan vælges som kontaktperson, enten alene eller i samarbej-

PO-bladet 21

BAGGRUND

de med et af menighedsrådets valgte medlem-mer.  Samme paragrafs stk. 7 pålægger menig-hedsrådet at udfærdige en vedtægt for kon-taktpersonens forretningsområde. I tilfælde af ”delt personaleledelse” skal den præcise ar-bejdsdeling være beskrevet heri. Menighedsrådet kan vælge at ansætte en person uden for menighedsrådet til at vare-tage ledelsesopgaver. Vedkommende er ikke kontaktperson, men administrationschef eller ”daglig leder”. I så tilfælde er §10, stk. 5 og 7 dog stadig gældende. Vi kan i denne sammenhæng henvise til et par lidt ældre skrivelser, nemlig henholdsvis

”Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift” (Kirkeministeriet juli 2006) og ”Betænk-ning 1491: Folkekirkens lokale økonomi” (Kir-keministeriet august 2007). Disse kan begge hentes på Miliki.dk (eller via en søgemaskine) ved at søge på ”betænkning 1477” og ”betænk-ning 1491”. Bemærk også temaet ”Daglig leder” på Kir-ketrivsel.dk under ”Din arbejdsplads”. Her in-des blandt andet en artikel om en kordegn, der betegnes som daglig leder, hvilket skyldes, at hun var ansat i en særlig stillig som kordegn med ledelsesbeføjelser. Dette svarer til den nuværende stillingsbetegnelse administrati-onschef.

Filip

Forkortet uddrag fra Kirkeministeriets notat ”Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stifts administrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet”, 31. marts 2011.

SOGNET

AdministrationscheferSiden slutningen af 1990´erne er der oprettet cirka 25 stillinger som administrationschef i større sogne. Disse stillinger er oprettet efter dispensation eller ved omdannelse af eksiste-rende stillinger. De leste stillinger blev opret-tet ved omdannelse af kordegne- eller kirke-gårdslederstilling. Enkelte af stillingerne blev oprettet som AC-stillinger. Siden organisationsaftalen for kirkefunkti-onærer trådte i kraft den 1. september 2009, sker ansættelsen efter organisationsaftale for kirkefunktionærer, jf. protokollat for kordeg-ne, løngruppe 3 og 4.

 For at blive ansat som kordegn med ledel-sesbeføjelser (administrationschef) skal ved-kommende udøve ledelse af ansatte efter be-myndigelse fra menighedsrådet. Ved ledelse forstås, at kirkefunktionæren har de daglige ledelses- og instruktionsbeføjelser i forhold til ansatte. For at blive a lønnet i løngruppe 3 skal ledelsen varetages for et antal ansatte mi-nimum svarende til ire fuldtidsstillinger (eks-klusiv lederen selv). Ved opgørelsen af antal-let af ansatte medregnes alt personale, som er omfattet af en overenskomst, eller som er an-sat på tjenestemands- eller tjenestemandslig-nende vilkår.

PROVSTIET

Provstiudvalgets myndighedsopgaver og udøvelse af legalitetskontrolProvstiudvalget er menighedsrådets nærme-ste tilsynsmyndighed.

>

22 PO-bladet

BAGGRUND

 Af overordnede kerneopgaver, som provsti-udvalget udfører, kan nævnes:π fastsættelse af rammebevilling for

kirkekassernes driftsudgifter og bevilling til anlægsarbejder,

π udøvelse af forvaltningstilsyn/legalitetskontrol i forhold til menigheds-rådenes forvaltning af de bevilgede midler og administration.

ProvstikonsulenterMed provstikonsulenter menes der konsulen-ter, der er ansat af lere menighedsråd eller andre folkekirkelige myndigheder i et fælles-skab til at rådgive og hjælpe menighedsrådene med administrative opgaver, herunder perso-nalesager. I en del provstier har menighedsrådene i fællesskab ansat personalekonsulenter. Kon-sulenternes arbejdsopgaver varierer fra prov-sti til provsti. Typisk hjælper konsulenterne menighedsrådene med at løse opgaver om-kring administrationen af kirkefunktionærer, herunder opgaver med udarbejdelse af APV, gennemførelse af MUS-samtaler og a holdelse af lønforhandlinger. Det er alt sammen opga-ver, der er en del menighedsrådenes myndig-hedsopgaver. Anvendelsen af provstikonsulenter er ikke centralt reguleret, og hjemmelsgrundlaget for oprettelsen og a lønning af konsulenterne er tvivlsomt. Folkekirkens myndighedsstruktur indebæ-rer, at lere myndighedsled skal inddrages, og en række objektive forudsætninger skal være opfyldt, inden der oprettes nye stillinger:π Der skal være et stillingsindhold efter de

regler, der er fastsat af Kirkeministeriet (nu: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, red.) efter ansættelseslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Klassi iceringen af stillingen

kræver godkendelse i Kirkeministeriet. Der er altså ikke fri normeringsret for menighedsrådene eller andre folkekirke-lige myndigheder til at oprette stillinger, der ikke er beskrevet i løn- og ansættelses-regler.

π Oprettelse af stillinger skal være udtrykkeligt besluttet af menighedsrådet.

π Der skal være budgetmæssigt grundlag for stillingens oprettelse.

Provstikonsulenternes manglende tilknytning til myndigheder eller organisationer kan være problematisk, da det er vanskeligt for konsu-lenterne at opnå den fornødne indsigt og ud-dannelse til at kunne sikre en kvali iceret va-retagelse af arbejdsopgaverne, ligesom den manglende forankring kan give loyalitetspro-blemer.

STIFTET

Stiftsøvrighedens opgaver genereltStiftsøvrigheden fører tilsyn med menigheds-rådenes forvaltning af kirker, kirkegårde, præ-steboliger og præstegårde. Stiftsøvrigheden har blandt andet til opgave at godkende udvi-delse, ombygning og ændring af kirkebygnin-ger – [og] skal i denne forbindelse sikre, at alle de nødvendige sagkyndige bliver hørt. Stiftsøvrigheden skal have forelagt forslag til ændring eller indgreb i kirkeinventar og kir-kebygninger til godkendelse. I disse sager bi-stås stiftsøvrigheden af eksterne konsulenter. For hvert stift vælges et stiftsråd som besty-rer kapitaler, som tilhører kirker og præsteem-beder i stiftet. For [både provstiudvalgene og] stiftsøv-righederne gælder, at de er regionale for-valtningsmyndigheder. Det betyder, at de afgørelser, [de] træffer, efter almindelige for-valtningsretlige principper kan indbringes for

PO-bladet 23

BAGGRUND

Kirkeministeriet, med mindre andet udtrykke-ligt er fastsat i lovgivningen. Klageberettigede er dels de myndigheder, som en afgørelse vedrører, dels privatperso-ner, der er part i en afgjort sag.

ByggesagerByggesager er sager vedrørende folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt øvrige bygninger til brug for kirken. Karakteristisk for varetagelsen af disse opgaver er, at der for-udsættes et godt lokalkendskab samt at der er opbygget et solidt kendskab – og særskilte fag-lige kompetencer – i forhold til sagerne. Stiftsøvrighederne (stiftsadministrationer-ne) har i forbindelse med byggesager dels en rolle som myndighedsudøver i relation til me-nighedsrådene, dels en rolle som rådgiver i forhold til henholdsvis menighedsrådene og provstiudvalgene. Stiftsadministrationens opgaver i byggesa-ger kan variere a hængigt af sagens omfang. I større sager inddrages stiftsadministrationen typisk i sagsbehandlingen på et tidligt tids-punkt, så der under sagens forberedelse kan ske en drøftelse af de arbejder, menighedsrå-dene ønsker at gennemføre. I lere stiftsadministrationer gennemfø-res der – efter de enkelte menighedsråds øn-ske – nogle gange om året konsulentrunder på stedet. Stiftsadministrationen inddrager de relevante konsulenter i sagsbehandlingen, li-gesom konsulenterne oftest deltager i møder på stedet sammen med stiftsadministratio-nens personale.

KirkebygningerHovedbestemmelserne om folkekirkens kirke-bygninger og kirkegårde indes i lov om folke-kirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lov-bekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009.

 Med hensyn til kirkebygningernes inventar og tilbehør, så skal stiftsøvrigheden godkende ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt (og hvor forslaget er tilvejebragt gennem Nationalmuseet). Stifts-øvrigheden skal herudover godkende forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg, tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre lytbare orgler og automatiske rin-geanlæg. Stiftsøvrigheden [skal] meddele tilla-delse til, at inventar og prydelser af kunstne-risk eller historisk værdi jernes.  I forhold, der vedrører kirker og kirkegårde, yder de kgl. bygningsinspektører, Nationalmu-seet og Akademiet for de skønne Kunster sag-kyndig bistand til stiftsøvrigheden, ligesom stiftsøvrigheden får rådgivning fra en række særligt sagkyndige, såsom varmekonsulenten, orgelkonsulenter, klokkekonsulenter og kirke-gårdskonsulenter. Stiftsøvrighedernes afgørelser kan (med en enkelt undtagelse vedrørende lytning af lig) ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed, jf. § 46, stk. 3, i bekendtgørelse om fol-kekirkens kirkebygninger og kirkegårde. EU-udbud: Stiftsadministrationerne har op-bygget en kompetence i forbindelse med EU-udbud af forskellige opgaver, såsom provstire-vision, orgeludbud og indkøbsopgaver.

Biskoppens opgaver og kompetencerBiskoppen har en række kompetencer i for-hold til bestyrelse og brug af folkekirkens kir-ker. Det vedrører blandt andet den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder og sa-ger om brug af folkekirkens kirker. I henhold til § 45 i lov om menighedsråd va-retages tilsynet med menighedsrådenes øko-nomiske forvaltning af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der

24 PO-bladet

BAGGRUND

er fastsat herom. Tilsyn med menighedsråde-nes funktion i øvrigt udøves af biskoppen efter reglerne herom.

StiftsrådForholdene vedrørende stiftsråd er særskilt reguleret i bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009, jf. økonomilovens § 23, stk. 5. Der vælges et stiftsråd i hvert stift, som be-står af stiftets biskop, stiftets domprovst, en repræsentant for stiftets provster, tre repræ-sentanter for stiftets præster samt en menig-hedsrepræsentant fra hvert provsti. Stifts-rådet vælger en formand blandt de valgte menighedsrepræsentanter. Stiftsrådet har blandt andet som opgave at understøtte det lokale kirkelige liv samt fun-gere som et inspirationsforum for menighe-der og biskop.  Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv i stiftet træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til inansie-ring af aktiviteter i stiftet. Stiftsbidraget kan dog højest være 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet, og bidra-get kan bruges til aktiviteter inden for følgen-de områder:π Kommunikation mellem stiftet,

menighedsråd og provster.π Formidling af kristendom.π Udviklingsprojekter inden for undervis-

ning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af de forskellige opgaver efter nærmere bestemmelser herom i økonomilo-ven.

MINISTERIET

Vedrørende kirkebygninger følger det af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-de, at (§ 2) ”opførelse af kirker og nedbryd-ning af kirker skal godkendes af kirkeministe-ren”.  De kongelige bygningsinspektører, Natio-nalmuseet og Akademiet for de skønne Kun-ster yder sagkyndig bistand til Kirkeministe-riet og stiftsøvrighederne i sager vedr. kirker og kirkegårde. Endvidere kan kirkeministe-ren udpege særligt sagkyndige til at rådgive i spørgsmål vedr. varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor vejledning skønnes øn-skelig.

LANDSFORENINGEN

Landsforeningen af Menighedsråd yder gene-rel rådgivning og bistår menighedsrådene ved forhandlinger med de faglige organisationer og tilsynsmyndigheder.  På det mere overordnede plan har Lands-foreningen taget initiativ til at stifte Folkekir-kens Arbejdsmiljøråd og er sekretariat for rå-det. Et led i sekretariatsarbejdet er driften af hjemmesiden ”kirketrivsel.dk”. Landsforenin-gen har autorisation til at udbyde den lovplig-tige arbejdsmiljøuddannelse for folkekirkens område. Landsforeningen oplever en stigende efter-spørgsel efter rådgivning om og bistand til at løse kon likter. I en række sager er kon likter-ne vokset i så alvorlig grad, at det er særde-les vanskeligt at få bilagt stridighederne, fordi man er kommet for langt op af den såkaldte “kon likttrappe”. Indgår der en præst i kon lik-ten, kompliceres sagen yderligere af, at de im-plicerede parter ikke har samme arbejdsgiver.

Det fulde notat kan indes på Miliki.dk ved at søge på ”opgave- og rollefordeling”.

26 PO-bladet

ANMELDELSE

FINE KORSATSER MED FYLDIG ORGELBUND

Veteranen Per Günther har begået en række enkle og velklingende korsatser, som kan tilpasses mange forskellige besætninger og sammenhænge.

Af Ida Hovalt

”Lad det klinge sødt i sky” er blot en af de 16 nye motetter til kirkeåret, hvor komponisten Per Günter rammer plet og netop får musik-ken til at synge sødt og klinge i kirkerummet.  Motetterne er skrevet for blandet kor fra én til ire stemmer, men kan også synges af bør-nekor, mandskor eller af damestemmer. Det er gudstjenestemusik, som for eksempel kan bruges som motet, introitus, graduale eller ved nadveruddeling. Alle tekster er på dansk, og der er henvisning til, hvilken salme i salme-bogen versene er hentet fra. Det er derfor en-kelt at inde frem til lere eller andre vers, hvis man ønsker at tilpasse teksten til gudstjene-sten. Der er gennemkomponeret orgelledsagelse til alle satserne, og med ine forspil og mellem-spil samles teksten fra første til sidste vers på en smuk måde. Enkelte satser har også en lil-le slutdel tilkoblet, så musikken afrundes lot. Med et fyldigt orgelakkompagnement med gode modstemmer lægger musikken en solid bund for koret. Korsangerne bliver mange ste-der støttet i melodien, og akkompagnenmen-tet varieres i hvert vers, så det bliver spæn-dende at høre på.

MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER

”Lovsynger Herren” er et meget brugbart ma-teriale, der med sine velklingende satser hur-

tigt kan indstuderes. Og med en overskuelig indholdsfortegnelse med forslag til anvendel-se i kirkeåret indes der nemt en egnet sats til koret. Motetterne kan købes enkeltvis, så man kan lave et korsæt af yndlingsnumrene. Har man ikke så stort eller rutineret et kor, kan over-stemmer erstattes af en instrumentalist eller to. Alt i alt en rigtig god samling af ine, velklin-gende og gedigne satser til brug for alle, der arbejder med kor i kirken. Opsætningen er lot med tydelig tekst og nodetryk. Det er kendte og iørefaldende melodier, og akkompagne-

Per GünterLovsynger Herren

– 16 motetter til kirkeåretFUK & Forlaget Mixtur140 kr. hos Noder.dk

Fås separat som korsæt (min. 10 eksemplarer)

ANMELDELSE

mentet er holdt i et letkrydret tonesprog, der klinger nutidigt. Det kunne være spændende at se korsatser fra komponistens hånd af nye tekster med nye melodier.

Per Günther (f. 1933) var fra 1962 organist ved Treenighedskirken i Esbjerg, hvor han – efter engelsk forbillede – stiftede det fremtrædende Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor. I 90’erne og 00’erne har han på eget forlag udgivet en række hæfter med orgelkoraler og anden orgelmusik. TV SYD sendte i januar 2012 et meget per-sonligt portræt af den stadig aktive organist. Det kan ses på tvsyd.dk ved søgning på Per Günther.

Gæstesolist: Michala PetriJ.S.Bach-F.Mendelsohn-Norske Folketoner-Nykomponeret Dansk Musik

www.copenhagensax.dkKontakt: Charlotte H. Andersson tlf: 26173731 e-mail: charlotte@copenhagensax.dk

Copenhagen Saxophone QuartetCopenhagen Saxophone Quartet

INDHOLD 1. Ak, søger de ydmyge steder 2. Du fylder mig med glæde 3. En sød og lifl ig klang 4. Herre Gud! Dit dyre navn og ære 5. Herre Jesus, vi er her 6. Herre, hvor skal vi gå hen? 7. Herre, jeg vil gerne tjene 8. Herre, jeg vil gerne takke 9. Jeg er i Herrens hænder10. Jesus er mit liv i live 11. Lad det klinge sødt i sky12. Lovsynger Herren13. Så gennembryd da sjæl og sind14. Tør end nogen ihukomme15. Vi stolte Adams slægter16. Vidunderligst af alt på jord

28 PO-bladet

INSPIRATION

PROVSTI-KRONER UDVIKLER MUSIKLIVET

I Skive og Salling har organisterne fået snabelen så grundigt ned i provstiets pengekasse, at der bliver til både kurser, ud lugt og stævne.

Af Karl Åge Selchau-Mark Bech

Det hele begyndte med, at Roslev Kirke i Sal-ling, ik et nyt orgel for cirka ti år siden. Anni Davidsen var og er ansat som organist ved kir-ken. Da orglet blev indviet af Vibeke Aarkrogh, ik Anni og nogle andre organister lyst til at få

et dagkursus hos Vibeke Aarkrogh.  Det førte til, at Anni tog initiativ til at stifte Musikudvalget for Skive og Salling Provstier. Udvalget arrangerede i en del år et årligt dags-kursus med fagligt indhold foruden studieture for alle provstiernes organister. Vikarer bliver også opfordret til at deltage. Desuden har udvalgets arbejde resulteret i, at der er blevet udsendt en opfordring til me-nighedsrådene om at følge Dansk Kirkemusi-ker Forenings vikartakster, så i dag får alle vi-karer som minimum dette honorar. Alt arbejde blev gjort på frivillig basis, og kursusdeltagerne betalte af egen lomme, hvis de ikke ik bevilget beløbet af menighedsrå-dene.

STØTTE FRA ALLE SOGNE

For et par år siden tog udvalget initiativ til et formaliseret samarbejde med provstierne. Alle menighedsråd gav tilsagn om at støtte økonomisk.

 Vi havde i oktober 2012 stiftende møde for det nye samarbejde, og musikudvalget består nu af tre organist-medlemmer og tre medlem-mer fra provstiudvalgene samt de to provster. Vi vedtog en formålsparagraf: at fremme mu-siklivet ved og mellem kirkerne. Og samtidig blev der bevilget et budget på 30.000 kr. fra provstikassen for året 2013. Musikudvalg og provstiudvalg har fremover cirka ire årlige møder, hvor musikudvalgets aktiviteter og budget bliver godkendt. Musik-udvalget står for det praktiske arbejde såsom planlægning og a holdelse af kurser og møder. Udvalget mødes cirka ire gange årligt. I 2013 er der planlagt et kursus i babysal-mesang ved Karin Elkjer, et kursus i rytmisk kirkemusik for organister og kirkesangere ved Bjørn Elkjer og Britta Kragh Møller, et stævne/kursus for børnekor og minikon irmander og en studietur for organister. Desuden har vi i starten af 2014 planlagt et voksenkor-kursus.

Karl Åge Selchau-Mark Bech er organist ved Ør-slevkloster og Ørum Kirker og medlem af Mu-sikudvalget for Skive og Salling Provstier. Iføl-ge vedtægterne for samarbejdet har udvalget blandt andet til opgave at ”etablere et samar-bejde i provstierne omkring babysalmesang, herunder uddannelse af et antal personer, der sammen med de lokale organister kan gennem-føre babysalmesang som et samarbejde pasto-ratvis (...)”.

Kirkekoncert Kirkekoncert med med

Flensborg / Venndt DuoFlensborg / Venndt Duo

Den konservatorieuddannede duo, der har sit afsæt i jazzens improvisatoriske lege-plads, præsenterer et repertoire bestående af egne fortolkninger af danske salmer og højskolesange, nøje udvalgt med fokus på de stærkeste og mest stemningsfulde melodier.

Lyduniverset skabes af instrumenterne: klaver, kontrabas, kromatisk mundharpe, klokkespil, sav, melodikaer m.m. og henter inspiration fra store melodifortolkere som f.eks. Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Alt sammen serveret med lige dele respekt, humor og alvor.

En utraditionel kirkekoncert som også er for børn – sammen med deres voksne.

Pris 6000 kr. (ekskl. kørsel)

MERE INFO OG KONTAKT PÅ WWW.FV-DUO.DK ELLER 25216317

Skandinavisk Orgelcentrum intonerer det nye orgel tone for tone i samtlige registre, således at orglet bliver afstemt fuldstændigt efter kirkerummets akustiske karaktér.

SkandinaviskOrgelcentrum

Ribevej 38, Ødsted7100 Vejle

Tlf.: 75 86 41 00www.kirkeorgel.dk40 33 10 80

ET KLANGLIGT SOLIDT FUNDAMENTFor at opnå tilstrækkelig støtte forsalmesangen skal orglet som etminimum have en god, bred stem-me af typen Principal 8’.

Det har Danhild 25 selvfølgeligt, og dertil kommer, at det har yder-ligere 24 danske stemmer. Alle stemmer er udvalgt med omhu, så der opnås en god balance.

Dispositionen er udarbejdet idansk barok. Menigheden har dog mulighed for på et senere tidspunkt at tilføje endnu 25 stem-mer, hvor dispositionen er udar-bejdet i fransk romantik.En del menigheder har valgt attilføje denne disposition, og derforfremstiller vi nu registertrækkene med 2 registernavne som standard.

Er god støtte for salmesang

Danhild 25 A i lys eg-kan udbygges med hybrakustiske lydgivere

MÅNEDENS ANTIDOGME:Jamen, vi har jo allerede et udmærket orgel !

Er det nu helt sikkert? Mange landsbykirker har 4-6 stemmers orgler, uden et ordentligt fundament i form af en 8’ principal, nogle har intet pedalspil og slet ingen 16’ stemmer. Dertil kommer, at især 22/3’- 2‘ - 13/5’ og 1’ piber ofte er intoneret meget kraftigt og orglet derfor “skriger”. Det betyder i praksis, at disse stemmer ikke er udpræget musikalsk anvendelige.

KIRKEORGEL

Kristin Lomholt har et indre

univers som kræver at blive

afdækket … man synker

ind i den usentimentale

og egensindige

stemningsfuldhed der er

hende. Det er storladent,

årstidsagtigt og

virkningsfuldt.

- Jazz Special

NYBYGGERSANGE ER EN MEDRIVENDE FORTÆLLING I ORD OG MUSIK.

DET ER HISTORIEN OM TUSINDER AF EUROPÆERE, SOM SØGTE LYKKEN I USA. OM DET DE REJSTE VÆK FRA, OG DET DE KOM TIL. OM DE NYE SAMFUND OG KIRKER, SOM OPSTOD.

SANGENE FORTÆLLER EN DEL AF VORES HISTORIE. MED EN PESONLIG OG STEMNINGSFULD LYD BEVARER MUSIKERNE SANGENES SMUKKE FOLKETONE.

NYBYGGERSANGE ER KRISTIN LOMHOLT (VOKAL), ANDREAS TOPHØJ (VIOLIN) OG SIGURD HOCKINGS (GUITAR) – ELLER DUO MED MICHAEL SALLING (PIANO).

KONTAKT KRISTIN LOMHOLT Tlf. 2052 7542 kristinlomholt@mail.dkwww.kristinlomholt.com

Kristin Lomholt åbner døren til et

USA vi ikke kender. I en times tid

forlod jeg Danmark, og som

de første nybyggere betrådte

jeg ukendt land.

- Claus Wilson,

organist Fredens kirke, Odense

“Kristin Lomholt makes every word

clear and every phrase ring. Her

renditions are stunning and her

own compositions give the

listener a glance into a captivating

and sensual artistic mind”

- Austin Daily Herald

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Som medlem af Organistforeningen kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højesteMed LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af Organist-foreningen, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit real-

om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar 2013.

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Ring: Ring til os på 3378 1906

Online: Gå på lsb.dk/co10 og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Bent PåskeTlf. 43 53 38 08paaske@nodehandleren.dkNODEhandleren

DISKANTBOGEN

250 diskanter

af salmerne er også i den nye koralbog, hvor enkelte er tran-sponerede ned - en lille eller stor sekund.

Denne nyttige bog er nu genoptryktså såvel korsangere som instrumentalister kan få glæde af den enten for første gang eller som erstatning for de sikkert meget

Pris kr. 149,00Ved 5 stk. pr. stk. kr. 130,00

Bestil den hos Nodehandleren på 43 53 38 08eller via email til

paaske@nodehandleren.dk

PER GÜNTHER LOVSYNGER HERREN16 motetter til kirkeåretDenne samling består 16 nykomponerede motetter for kor og orgel tænkt til gudstjenestebrug som introitus, graduale, motet, korsang under nadveruddelingen eller lignende. Satserne er meget velklingende og enkle at gå til. Hver vo-kalsats er udskrevet for en-, to-, tre- eller firestemmigt kor, men kan naturligvis udføres solistisk, alt efter hvad man råder over. De enkelte stemmer kan synges af såvel voksne (kvinde- eller mandsstemmer) som børn. Indhold og forslag til satsernes anvendelse i kirkeåret:

1. Ak, søger de ydmyge steder (Adventstiden, Juletiden)

2. Du fylder mig med glæde (3.s.e. påske, 3. og 7.s.e. trinitatis, Trinitatistiden, Allehelgen, Nadver)

3. En sød og liflig klang (Juletiden)

4. Herre Gud! Dit dyre navn og ære 3.s.e. helligtrekonger, Septuagesima, Seksagesima, 18.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

5. Herre Jesus, vi er her (Helligtrekongerstiden, Pinse, Trinitatistiden)

6. Herre, hvor skal vi gå hen? (Midfaste, Skærtorsdag, Nadver)

7. Herre, jeg vil gerne tjene (Septuagesima, 5. og 23.s.e. trinitatis, Trinitatistiden, Diakoni, Mission)

8. Herre, jeg vil gerne takke (9.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

9. Jeg er i Herrens hænder (15.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

10. Jesus er mit liv i live (Palmesøndag, Langfredag, 24.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

11. Lad det klinge sødt i sky (Juletiden, Mariæ bebudelses dag)

12. Lovsynger Herren (4.s.e. helligtrekonger, 3., 14., 18., og 19.s.e. trinitatis, Trinitatistiden, Festgudstjeneste)

13. Så gennembryd da sjæl og sind (Påskedag, Påsketiden, 1. og 3.s.e. påske, 6., 14., 16. og 24.s.e. trinitatis)

14. Tør end nogen ihukomme (Sidste s.e. helligtrekonger, 6. og 12. s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

15. Vi stolte Adams slægter (Aftengudstjeneste)

16. Vidunderligst af alt på jord (2., 3., 5. og sidste s.e. helligtrekonger, Helligtrekongerstiden, Seksagesima, Midfaste, Trinitatis søndag, 21. og 25. s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

A A R H U S M U S I K

NODER.DKB U T I K I E S B J E R G . S T O R M G A D E 4 8 . 6 7 0 0 E S B J E R GB E S T I L L I N G 8 6 1 3 6 6 5 5 . I N F O @ N O D E R . D K . W W W. N O D E R . D K

FUK 131

PER GÜNTHER ”LOVSYNGER HERREN”

16 motetter til kirkeåret

56 SIDER 1-4-STEMMIGT KOR, ORGEL

140,00 kr. 20% rabat på korsæt

OBS: Alle satser kan bestilles seperat i korsæt af min. 10 eksemplarer

Se flere nodeeksempler på noder.dk eller scan QR-koden

Orgel

ped.

1. Her re Je sus,

sopran

- -

6

vi er her

6

i dit hus dit ord at hø re; vær du selv i

man.

-

10

Ån den nær,

10

dan vort hjer te og vort ø re,

ped.

at vi må i- - -

N Y T F R A

F U K

&

F O R L A G E T M I X T U R

Janne Mark er sanger i Brorsons Kirke i Køben-havn, hvor hun arbejder med en ny musikalsk profi l i folkekirken. Nu har hun skrevet 12 nye salmer med inspiration fra singer/songwriter-tra-ditionen med et præg af folk, jazz og vise-tradition solidt forankret i nordisk musikalsk retning. Tekstmæssigt er der årstidssalmer, salmer om kirkens rum og gudstjenestens nu og salmer om tro, håb og sorg m.m.

”Salmer fra broen” består af en cd og en nodebog. Nodebogen indeholder klaversatser med becifringer til fællessang og korsat-ser og klaversatser for lige stemmer. De 2-3 stemmige satser kan synges med stor aldersmæssig bredde og med både øvede og mindre øvede korsangere.Cd’en er en kunstnerisk oplevelse, som ikke er hørt før i dansk salmetradition indspillet med bandet Konnect fra Brorsons Kirke. Cd’en er tænkt som lytte-musik med vægten på kunstnerisk kvalitet, men kan også tjene som inspira-tion til arbejdet med korsatserne.

Sangbog - kr. 200,-. CD - kr. 150,-Sæt med 20 bøger og 1 cd - kr. 3500,- (normalpris kr. 4150,-)

”Salmer fra broen” udkommer søndag den 7. april og præsenteres ved guds-tjenesten ”Bøn og brunch” i Brorsons Kirke kl. 10.30. Udgivelsen vil også blive præsenteret ved en koncert i Silkeborg Kirke onsdag den 10. april kl. 19.30 og i Skjoldhøj Kirke i Århus torsdag den 11. april kl. 19.30.

For booking af Janne Mark og Konnect til koncerter, salmesangs-arrangementer e.lign. se mere på www. konnect-info.dk

Læs mere om vore andre udgivelser på www.kirkefondet.dk

STILLINGER

36 PO-bladet

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 2, 2013, side 32. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

STILLINGER

ORGANIST VED TØNNING OG TRÆDEN KIRKER,

HORSENS PROVSTI, ÅRHUS STIFT

STILLINGEN som organist ved Tønning og

Træden Kirker er ledig og ønskes besat snarest

muligt. Stillingen er på 10 timer ugentligt.

VI ER to små sogne med to kirker, hvortil der

er knyttet fælles ansatte og menighedsråd.

VI SØGER en organist, som er imødekommende,

faglig dygtig, samarbejdsvillig, og som har lyst til at

deltage i og bidrage til vores fællesskab i og omkring

vores kirker. Udover gudstjenester har vi en række

aktiviteter, f.eks. ungdomsgudstjenester, nytårsguds-

tjeneste, en aften med engelske julesalmer, musi-

kalsk workshop mv.

ORGLERNE: I kirkerne er der to mindre orgler,

et Frobenius-orgel og et Bruno Christensen-orgel,

begge med otte stemmer og pedal.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til

overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorga-

nisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist

og Kontorsamfund (DOKS) for organister, jf. Kirke-

ministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhø-

rende protokollater. Jf. i øvrigt vilkår for besættelse af

organiststillinger. Se www.folkekirkenspersonale.dk

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættel-

sesmyndigheder i provstiet.

Der indhentes børneattest i forbindelse med

ansættelsen.

VIL DU VIDE MERE om stillingen, er du velkommen

til at kontakte Anette Messerschmidt Søgaard

kontaktperson på 30604687

ANSØGNING med relevante bilag sendes til:

Tønning-Træden menighedsråd ved

kontaktperson Anette Messerschmidt Søgaard,

Trimmelbanken 18, Træden, 8740 Brædstrup.

Vi skal have din ansøgning senest den 8. april 2013.

Samtaler forventes afholdt den 16. april 2013.

SE HELE OPSLAGET

på www.organistforeningen.dk.

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG søger dygtig og pålidelig deltids-

freelancemedarbejder til nodeproduk-tion, korrektur og redigering.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med den klassiske redaktør om mangeartede opgaver. En del af arbejdet kan udføres som hjemmearbejde, under forudsætning af hurtig og stabil internetopkobling. Du skal kunne dokumentere erfaring med nodeprogram-met Sibelius og gerne også Finale, evt. Score. Så godt som alle nyere produktioner færdiggøres i pdf-format, og kendskab til Adobe Acrobat og evt. dtp-programmer som PageMaker/InDesign vil være en fordel. Kontakt venligst redaktør Michael Rehder per epost: mr@ewh.dk med eksempler på nyligt relevant nodearbejde og CV.

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG

38 PO-bladet

MEDLEMSNYT

NYE MEDLEMMERπ Tine Lorenzen, Ryparken 35, 2100 København Ø

UDNÆVNELSERπ Ellen Hess Thaysen, København,

ansat ved Skt. Nikolai Kirke Holbæk, Roskilde Stift, pr. 1.1.2013

π Robert Uhrenholt, Støvring, ansat ved Buderup Sogn, Aalborg Stift, i vikariat pr. 1.2.2013

π Elsebeth Birkblad, Haderslev, ansat ved Moltrup og Bjerning Kirker, Haderslev Stift, pr. 1.3.2013.

π Tine Lorenzen, København, ansat ved Smerup, Spjellerup, Vemmetofte og Hellested Kirker, Roskilde Stift, pr. 1.3.2013

RUNDE FØDSELSDAGEπ Anne Vilain Jensen, Vejstrup, Bjerreby/

Landet kirker, Fyens Stift, 50 år den 13.4.2013 π Alla Oleksandrivna Lund, Næstved, Bårse/

Beldringe kirker, Roskilde Stift, 50 år den 13.4.2013π Birgitte Nissen, København, Blågårds kirke,

København Stift, 50 år den 26.4.2013 π Anne-Marie Hjelm, Ringkøbing, Hvide Sande/

Haurvig/Lyngvig kirker, Ribe Stift, 60 år den 9.4.2013

π Karsten Kristensen, Målev, Udlejre kirke, Helsingør Stift, 60 år den 17.4.2013

π Jens Westergaard Madsen, Hvidovre, 70 år den 13.4.2013

HUSKESEDLENSidste frist for tilmelding til Organistforenin-gens stævne den 12. til 14. maj i Brejning ved Vejle Fjord er den 10. april 2013. Senere tilmel-ding kan dog ske til højere pris. Se stævne-program mm. i PO-bladets martsnummer. Tilmelding sker nemmest via Organistfor-eningen.dk under ”Tilmelding stævne”.

SØGER DU STILLING?Ud over opslaget på side 36 kan du altid gribe mobilen eller computeren og tjekke Organistforeningen.dk for aktuelle opslag. Her kan du også fi nde vigtige vejledninger til, hvad du gør ved stillingsskift – dels under ”Ansat som organist” => ”Overenskomst-ansat”/”Tjenestemand” og ikke mindst på medlemssiderne, hvor du logger ind ved klik på ”For medlemmer” (brug din mail-adresse samt nummeret i adressefeltet bag på dette blad). Vejledningerne kan udskrives ved klik på print-ikonet øverst til højre på hjemmesiden (dog ikke i mobilversionen).

ADRESSER OG NUMRE

PO-bladet 39

ORGANISTFORENINGEN(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER)

Kløvervej 28 A, 7190 BillundTlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organistforeningen.dk / www.fpo.dkPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John Poulsen,e-mail: post@organistforeningen.dk

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen,e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk

Næstformand Thilde MadsenSøndergade 13, 6270 TønderTlf.: 9857 4297E-mail: thilde@tf-madsen.dk

Kasserer Poul Mørk-HansenFrisbækvej 10, 8766 Nørre-SnedeTlf.: 7577 0775E-mail: pmoerkhansen@gmail.com

Øvrige medlemmerHenriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: medumgaard@bbsyd.dk

Inger Marie RiisHovmålvej 912300 København Stlf. 3190 7876E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk

Susanne Mørk-JensenBønfeltvej 16, 9510 ArdenTlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54E-mail: sumo@km.dk

Lasse ChristensenVoerbjergvej 11, 3.tv., 9400 NørresundbyTlf. 2839 7790E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876

E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170

E-mail: bjergkvist@stofanet.dk

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariet.

VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341

E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236

E-mail: elsebeth@lukana.dk

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731

E-mail: jomail@vip.cybercity.dk

RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949

E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215

E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Mette-Lise Skov Bennedsgaard, tlf.: 7556 5188

E-mail: mlsb@stofanet.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226

E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk

AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242

E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323

E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Returadresse/Afsender: Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

NORDISK KIRKESANGSFEST

Siden 2002 har der været arrangeret Nordisk Kirkesangsfest på skift mel-lem landene, og stafetten går i 2014 videre til Færøerne, hvor det særlige korstævne inder sted den 29. maj til 1. juni.  Antallet af deltagerpladser begræn-ser sig til 300, og ifølge Hans Christi-an Magaard, der er koordinator for den danske ”delegation”, vil de 220 af pladserne blive fordelt ligeligt mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Is-land og Grønland. Han råder derfor interesserede danske kor om snarest at sende ham en uforpligtende tilmel-ding på nodebiblioteket@fuk.dk.  Alternativt kan de tilmelde sig di-rekte på hjemmesiden nksf2014.fo. Her kan man også studere program-met, der blandt foregår i Christi-anskirkjan i Klaksvik (billedet). Fri-sten for forhåndstilmelding er den 5. september 2013.

FABRIC-MELODIER TIL BRANDT-SALMER

Havde du dit tv på DR1 den 1. januar over midnat, så du måske Bent Fabricius-Bjerre akkompagnere sin egen melodi til ”Tænk at livet koster livet”. Melodien kan hentes på Bentfabricius-bjerre.dk, hvor der også indes melodier til to af Jørgen Gustava Brandts an-

dre salmer: ”I begyndelsen” og ”Vinen”. ”Organister, der har brug for en orgelsats, er vel-komne til at kontakte mig,” siger komponisten til Menighedsrådenes Blad.

NKS 2012 I LYD OG BILLEDER

På hjemmesiden for Nordisk Kirkemusiksymposi-um 2012 (nks2012.is) er der linket til en 24 minut-ter lang dokumentar il om symposiet skabt af Ragn-hildur Sigurdardottir. Desuden er er en omfattende billedserie af fotografen Snorri Thor Tryggvason.

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

Foto: Snorri Thor Tryggvason