Po bladet nr. 10, november 2014

PO-bladetN R . 1 0 N O V E M B E R 2 0 1 4 1 3 . Å R G A N G

PÅ JAGT EFTER DEN GODE SALMEMELODI SIDE 12

BABYSALMESANG BOOMER SIDE 40

PRÆLUDIUM

2 PO-bladet

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

STILLINGSOPSLAG

Gennem min tid i foreningen har bladets stillingsannoncer gradvist skiftet stil. Der bruges nu langt lere værdibeskrivende vendinger. Or-ganisten forventes at være engageret, aktiv, åben, loyal, team-orien-teret, omstillingsparat osv. Lad os prøve at vende situationen og fore-stille os, at vi selv skulle ansætte vores ledere.

God leder søges

Den gode leder er nytænkende og inspirerende:• kan sætte nye mål for kirken både for menighedsrådet og

de ansatte og anvise veje dertil.

Den gode leder er forstående og retfærdig:• kan selv sætte et eksempel for det gode psykiske arbejdsmiljø.• kan mægle i små uenigheder og træffe generelt accepterede

afgørelser i større kon likter.

Den gode leder er lyttende og støttende:• kan altid levere en seriøs evaluering af organistens indsats

– give konstruktiv kritik, når det er berettiget, og ros, når det er fortjent (og måske en gang imellem ufortjent!).

Den gode leder er en god formidler og åben for andres ideer.• kan føre MUS-samtaler som en ægte tovejs kommunikation.• kan argumentere for kirkens mål og fremtidsplaner, så organisten

har forståelse for eventuelle efteruddannelseskrav.• kan sørge for, at disse mål og planer lægges under hensyntagen

til organistens (og øvrige kirkefunktionærers) kompetencer og interesser.

Stillingen er vakant.

TEMASERIE: Den daglige ledelse af sognets ansatte vil i en række artik-ler i de næste tre numre komme under grundig behandling. I december lægger vi ud med blandt andet at afsløre, at sogne med en kirkefunkti-onær eller præst som ansat daglig leder faktisk ser ud til at være mere kon liktramte end sogne, hvor menighedsrådets kontaktpersonen står for ledelsen.

INDHOLD OG KOLOFON

PO-bladet 3

PO-BLADET Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned

undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-2228.

REDAKTION Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal,

8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected].

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillings annoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected]

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Babysalmesang ved Ingrid Oberborbeck i Skt. Johannes Kirke i Aarhus

i slutningen af september 2014. Foto: Anita Graversen

www.organistforeningen.dk

ANMELDELSER

KIRKEMUSIKKENS DAGI Haslev blev der den 26. juni sunget masser af nye salmer, og deltagerne på Kirkemusikkens dag diskuterede melodierne med Holger Lissner (billedet) og lere af komponisterne.

NODER/MEDLEMSNYTDer ligger spændende nodemate-riale til download eksklusivt for medlemmer på organistforening-en.dk. Desuden kort nyt om en cd fra Dorimus (billedet) og et usædvanligt koncertprojekt.

BABYSALMESANGEt nyt forskningsprojekt har afdækket, hvor udbredt, folke-kirkens tilbud om babysalme-sang er blevet, og hvilke perspek-tiver der ligger i succesen.

HOLGER LISSNER MM.Peter Toft og Line Skovgaard anmelder Holger Lissners storstilede salmesamling ”Sangene synger i os”, og Ulla Poulsen anmelder ”Syng Nyt-hæftet”.

REPORTAGE

LØN/MØDER/VIELSERLæs i dette nummer om, hvordan det står til med PO’ernes lønud-vikling, en ny bekendtgørelse om medarbejdermøder og om orga-nisters medvirken ved vielser i det fri.

NYHEDMEDLEMMER

NYHEDER

SIDE 36 SIDE 40

SIDE 4 SIDE 12 SIDE 20

STILLINGER

3 ORGANISTER SØGES• Give og Farre Kirker (billedet),

Vejle Kommune• Resen og Humlum Kirker

ved Struer• Skibet Kirke ved Vejle.

SIDE 32

Foto: Claude D

avid/Wikim

edia Com

mons

4 PO-bladet

NYHEDER

KÆMPE UDSVING I LØNTILLÆGÅrets lønstatistik for overenskomstansatte PO-organister er nu udsendt fra Kirkemini-steriet. Den viser, at der i mange sogne er god plads til udvikling i størrelsen af personlige tillæg. Mens organisterne i ét provsti får gen-nemsnitligt 3 kr. i timen i lokalt forhandlet løn-tillæg, får de i et andet provsti 38 kr. i timen. Hvis man omregner til fuldtidsstillinger svarer det på årsbasis til henholdsvis 1.000 kr. og 74.000 kr. i runde tal. Det er en væsent-lig større forskel end sidste år. Som en natur-lig konsekvens ligger udsvinget i den samlede indkomst eksklusiv pension også på lige om-kring 70.000 kr. omregnet til fuldtidsindkom-ster. Af tallene kan man desuden udlede, at den samlede størrelse af organisternes personli-ge lokallønstillæg fra august 2013 til juli 2014 er vokset med 3 procent, sådan at de nu får et tillæg på gennemsnitligt 11,55 kr. i timen. Dertil kommer rådighedstillægget, hvis lands-gennemsnit ligger på 13,59 kr. i timen. Til sammenligning er den samlede årsløn blot steget med 0,8 procent. På organistforeningen.dk/for-medlemmer kan man via sit medlemslogin hente tabellen og sammenligne sin løn med gennemsnitsni-veauet i provstiet.

Filip

INGEN SKINFORHANDLINGER Kirkeministeriet har gennem længere tid ar-bejdet på en udtynding i regeljunglen om de folkekirkelige ansættelsesforhold. En række forenklede og opdaterede cirkulærer har i le-re omgange været sendt i høring hos de fag-lige organisationer. Det gælder blandt andet et cirkulære med en paragraf om menigheds-rådets forhandlingspligt i forbindelse med de lokale lønforhandlinger: ”Forhandlingerne må aldrig blive skinfor-handlinger, der blot a holdes, for at de formel-le regler skal kunne siges at være overholdt. (…) Organisationen skal gives tilfredsstillen-de og reel lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter, og disse skal indgå i menig-hedsrådets overvejelser omkring den endeli-ge afgørelse,” hedder det blandt andet i mini-steriets udkast. På baggrund af høringssvarene forventer ministeriet dog nu, at reglerne om forhand-lingspligt i stedet for dette cirkulære vil blive nærmere beskrevet i en vejledning. Det oply-ser specialkonsulent Christa Hector Knudsen. Hun forventer, at de nye cirkulærer vil kunne træde i kraft allerede den 1. november, blandt andet et cirkulære om decentrale arbejdstids-aftaler.

Filip

KORT NYT OM LØN

WE’LL MEET AGAIN I ANLEDNING AF 70-ÅRET

FOR DANMARKS BEFRIELSE

Med sange udødeliggjort af bl.a. Vera Lynn, Marlene Dietrich og Liva Weel tager ”WE’LL MEET AGAIN” publikum med på en musikalsk rejse på tværs af fronterne omkring 2. verdenskrig.

Med en palet af instrumenter skaber pianist Pojken Flensborg og multiinstrumentalist Jacob Venndt det stærke og poetiske med- og modspil til sangerinde Eva Boland Koch. Der synges på dansk, tysk og engelsk.

Web: www.wellmeetagain.dk Kontakt: Torben Venndt, [email protected]

Pojken Flensborg Eva Boland Koch Jacob Venndt

I. manual: Rørfl øjte 8’, Fugara 4’ II. manual: Gedakt 8’, Spilfl øjte 2’Pedal: Subbas 16’ Koblinger: I+II, pedal+I, pedal+II

Orglets grundplan: 152 cm x 134 cm (+ pedalklaviatur 70 cm)Max-højden på 330 cm kan eventuelt reduceres ved en mindre ombygning.

Velegnet som instrument i mindre kirke, kapel eller som husorgel.

Orglet er i fi n stand og p.t. opstillet i Tønd er Kirkegårdskapel. Henvendelse:Steen Wrensted Jensen Tlf: 40 30 15 95Mail: [email protected]

ORGEL SÆLGES

P. Bruhn & Søn 1974

6 PO-bladet

NYHEDER

HØRINGSSVAR OM MEDARBEJDERMØDER AFFEJES

Nye regler om medarbejdermøder sætter fokus på arbejdsmiljøet, men tager ikke højde for geogra isk leksibilitet. Samtidig er reglerne for valg af medarbejderrepræsentant forenklet.

I forbindelse med forhandlingerne om sidste års overenskomst blev parterne enige om, at reglerne om medarbejdermøder i folkekirken og valg af medarbejderrepræsentant i menig-hedsrådene skulle opdateres. Det er nu sket med en kirkeministeriel bekendtgørelse, som træder i kraft den 1. november og erstatter den 20 år gamle bekendtgørelse om samme emne. Fra et medarbejdersynspunkt rummer be-kendtgørelsen mindst én markant forbed-ring, nemlig at alle medarbejderes deltagelse i medarbejdermødet regnes som arbejdstid. For medarbejderrepræsentantens vedkom-mende regnes deltagelse i menighedsråds-møder dog fortsat ikke som arbejdstid. Af sog-nets medarbejdere er det nu kun præsterne, der har pligt til at deltage i medarbejdermø-det, men alle har naturligvis ret til at deltage. I april indgav CO10 på vegne af blandt an-dre Organistforeningen et høringssvar på mi-nisteriets udkast til bekendtgørelsen. Med undtagelse af en enkelt sproglig spids indig-hed har ministeriet dog ikke fundet anledning til at efterkomme nogen af CO10’s mange for-bedringsforslag. Eksempelvis skal medarbej-dermødet fortsat blot holdes mindst én gang årligt – ikke to gange, som foreslået af CO10. Og et ekstraordinært medarbejdermøde skal fortsat kun a holdes, hvis to medarbejdere ønsker det – ikke blot én.

APV OG ARBEJDSMILJØ ER NYT

Når man sammenholder den udsendte be-kendtgørelse med CO10’s høringssvar, er det påfaldende, at de nye regler ikke tager hen-syn til de ændrede forhold i forbindelse med geogra isk leksibilitet – i hvert fald ikke i den grad, CO10 og dermed Organistforeningen har ønsket det. Geogra isk leksible medarbej-dere har fortsat ikke ret til at deltage i med-arbejdermøder på de øvrige arbejdspladser, hvor de ellers har pligt til at gøre tjeneste. Bekendtgørelsens paragraf 5 handler om selve indholdet af medarbejdermødet. Menigheds rådet skal stadig orientere om planlagte arrangementer, aktiviteter, bygge-arbejder, fastlagte ferier og fridage, og som noget nyt skal der gøres status for eventuel-le handlingsplaner i forbindelse med arbejds-pladsvurderingen. Derimod ligger der ikke i de nye regler nogen forpligtelse til at holde medarbejderne orienteret om ”påtænkte æn-dringer af struktur og beskæftigelse, herun-der evt. samarbejde med andre menigheds-råd”, som CO10 ellers har foreslået. En anden væsentlig nyhed er, at den år-lige arbejdsmiljødrøftelse, som ifølge arbejdsmiljø lovgivningen er obligatorisk for en arbejdsplads, nu også skal med på dagsor-denen for medarbejder mødet. I forbindelse med sådan en drøftelse skal man blandt an-det tilrettelægge arbejdet med sikkerhed og sundhed for det kommende år. CO10 har fore-slået, at det også gøres obligatorisk at drøfte arbejdsmiljøet på de arbejdspladser, som ind-går i ordninger med geogra isk leksibilitet, men dette har ministeriet altså ikke fundet relevant at medtage.

PO-bladet 7

NYHEDER

VEJLEDNING OM REPRÆSENTANTER

Den syvende og sidste paragraf handler om medarbejdernes valg af den repræsentant, som i det efterfølgende års tid har ret til at deltage som observatør i menighedsrådets møder. Her har det hidtil været én repræsen-tant fra hver stillingskategori, der har kun-net stemme om, hvem der skal repræsentere medarbejderne. Men det nye er, at alle medar-bejdere har direkte stemmeret. Hvis der der-for er en overvægt af kirkegårdsansatte, bli-ver det i princippet nemmere for dem at få valgt ”deres egen kandidat”, i det omfang de altså har sådan en. Når det gælder medarbejderrepræsentan-tens deltagelse i menighedsrådsmøder, har CO10 i sit høringssvar gjort opmærksom på, at der er behov for at få fastlagt nogle ret-ningslinjer. Der kan især opstå tvivl i for-bindelse med punkter, som behandles for lukkede døre. Tilbage i januar 1999 skrev Kir-keministeriet i et svar på en konkret henven-

delse om dette fra en PO’er, at medarbejder-repræsentanten har ret til at at sidde med ved møder om ansættelse af præst. Ved an-sættelse af en kirkefunktionær eller andre sager om kirkefunktionærer skal medarbej-derrepræsentanten have lejlighed til, inden vedkommende forlader mødet, at fremføre sine synspunkter og bidrage med oplysninger. Medarbejderrepræsentanten har desuden ret til at se alle skriftlige dokumenter, som har med mødet at gøre, herunder også beslut-ningsprotokollen. Hverken den nye eller andre bekendtgørel-ser indeholder dog noget om disse regler, og ministeriet har heller ikke ønsket at genud-sende sit gamle svar. Til gengæld har special-konsulent Christa Hector Knudsen på det se-neste møde i Folkekirkens Samarbejdsudvalg lovet, at ministeriet nu vil samarbejde med repræsentanter fra de faglige organisationer om at lave en konkret vejledning om medar-bejderrepræsentanter i menighedsrådene.

Filip

Den nye bekendtgørelse fi ndes let på retsinformation.dk ved at søge på ”medarbejdermøder”. Desuden kan det svar fra Kirkeministeriet, som omtales i artiklen, hentes på organistforeningen.dk under Ansat som organist > Fælles vilkår > Medarbejdermøder.

8 PO-bladet

NYHEDER

AFKLARING OMKRING VIELSER I DET FRI

Hvis præsten er med på brudeparrets øn-ske om en vielse uden for kirkerummet, har kirkefunktionærerne den samme pligt til at medvirke, som de har i kirken.

Efter et formandsmøde i juni rettede de le-ste af kirkefunktionærernes organisationer i sommer en en fælles henvendelse til Kirkemi-nisteriet. Heri bad Organistforeningen sam-men med seks andre organisationer om at re-

degøre for et notat, som biskopperne havde udsendt i januar 2014 med overskriften ”Til-læg til vejledning om vielser udenfor kirkens rum: Kirkebetjeningens deltagelse”. Kirkemi-nisteriet har nu svaret på henvendelsen med et nyt notat, som konkluderer, at ”biskopper-nes vejledning synes dækkende”. I deres notat slår biskopperne fast, at ”me-nighedsrådet er forpligtet til at stille kirkebe-tjening til rådighed (…) ved vielser udenfor

Muligheden for kirkelig vielse i det fri blev vedtaget af biskopperne på et møde den 23. april 2013 som en toårig forsøgsordning. Som udgangspunkt udløber den altså til april, men biskopperne kan vælge at gøre den permanent. Der er ikke ændret i lovbekendtgørelsen, hvor der står: ”Når særlige grunde taler derfor, kan biskoppen tillade, at vielse foretages i brudens hjem eller et andet sted, såfremt parterne og præsten er enige derom.” Men på mødet i 2013 blev biskopperne enige om, at en ”særlig grund” kan være, at brude-parret har en tilknytning til et konkret sted uden for kirkens rum.

PO-bladet 9

NYHEDER

Vær opmærksom på ...

I en artikel på organistforeningen.dk skrev sekretariatsleder John Poulsen sidste år sådan her, efter at der var åbnet for vielser uden for kirkens rum:

• Der må tages forbehold for, hvad menighedsrådet forventer, at organi-sten arrangerer. Hvis menighedsrådet kræver, at organisten for eksempel stiller med et rytmisk ensemble, kan det kun ske, hvis den type opgaver i forvejen ligger som en del af organi-stens arbejdsfelt på stedet.

• Hvis en friluftsvielse kræver mere tid, end der er angivet i organistens stillingsoptælling (typisk tre timer for en kirkelig handling), bør organisten forud for vielsen gøre menighedsrådet opmærksom på dette og aftale, hvordan det skal honoreres.

• Transport afregnes efter tjenesterejse-reglerne. Transporttid er arbejdstid.

• Skal der transporteres kor til stedet, er det menighedsrådets forpligtelse at sikre, at det sker i overensstemmelse med gældende forsikringsregler og arbejdsmiljøregler.

kirkens rum”. Den formulering faldt organisa-tionerne så meget for brystet, at de skrev til ministeriet, at de ” inder det afgørende nød-vendigt, at der er et klart og uomtvisteligt grundlag for, hvem der tjenstligt kan forplig-te den enkelte kirke- og kirkegårdsansatte. (…) Udgangspunktet må være, at det er me-nighedsrådet som arbejdsgiver, som tjenstligt kan instruere den ansatte”. Ministeriets svar giver organisationerne ret i, at dette er udgangspunktet, og samtidig er det et udgangspunkt, at ”kirkebetjeningen er forpligtet til at varetage de med stillingen for-bundne pligter, herunder at medvirke ved kir-kelige handlinger”. Menighedsrådet kan siges at have pligt til at stille kirkebetjening til rå-dighed, eftersom et brudepar har ret til betje-ning – uanset om vielsen skal foregå i kirken eller et andet sted. ”Biskoppernes vejledning (…) er efter mini-steriets opfattelse alene en oplysning om gæl-dende ret og dermed ikke i sig selv et pålæg til menighedsrådene om at stille kirkebetjening til rådighed ved vielser uden for kirkens rum,” skriver ministeriet i notatet.

CASIO-KEYBOARD ER FJONG

Biskopperne fastslår i deres vejledningstil-læg, som ministeriet altså nu har blåstemplet, at ”reglerne om arbejdstilrettelæggelse for overenskomstansatte kirkefunktionærer skal overholdes på samme måde som ved vielser i kirken, det vil sige en vielse i det fri skal vars-les med mindst en måned og den skal ligge in-den for funktionærens rammetid”. Og vejled-ningen slutter med et afsnit om organister: ”En organist kan som hovedregel ikke næg-te at spille på det orgel eller det klaver, som stilles til rådighed af menighedsrådet. Det må dog anbefales, at menighedsråd, præst og or-

ganist drøfter, hvilke minimumskrav, der skal stilles til de orgler/klaverer, der skal benyttes til vielser udenfor kirkens rum. F.eks. om bru-deparret skal leje et elektrisk orgel af en gi-ven standard eller om menighedsrådet påta-ger sig den opgave.” Det står altså klart, at organisten under in-gen omstændigheder kan pålægges at sørge for et instrument – og naturligvis heller ikke for hverken transport af instrumentet eller strøm til det.

Filip

10 PO-bladet

NYT FRA PFA

BRUG DIN HELBREDSSIKRING I PFA

Som medlem af Organistforeningen har du en helbredssikring i PFA. Den giver dig mulighed for at komme hurtigt til undersøgelse og blive behandlet, hvis du bliver syg eller kommer til skade.

Af Claus Jens Hansen, kundechef hos PFA

Knirker ryggen mere, end hvad godt er, eller slår knæet knuder? Så er der hjælp at hente i din helbredssikring i PFA. Med sundhedsfor-sikringen, PFA Helbredssikring, er du nemlig godt dækket ind, hvis du får brug for hurtig behandling. Du kan for eksempel få dækket udgifter til undersøgelse og operation og få behandling hos kiropraktor, psykolog, diætist eller zoneterapeut. Lise Qvist er produktchef for Helbredssik-ring i PFA, og hun fortæller, at mange især er glade for den tryghed, der ligger i at kunne komme i gang med det samme. ”Sygdom er altid ubehageligt for den, det går ud over, men også familie, venner og kol-

legaer bliver ramt. Og er der oven i købet en lang ventetid, øges belastningen for den en-kelte, ligesom symptomerne kan blive værre. Derfor oplever mange det som en stor lettel-se, når de kan komme hurtigt i gang med un-dersøgelser og behandling,” siger hun.

HELLERE FOREBYGGE END HELBREDE

I 2013 gik 69 procent af udbetalingerne fra PFA Helbredssikring til behandling af lidelser i bevægeapparatet. Langt de leste døjer alt-så med problemer i knogler, led, muskler og sener. Nogle af disse lidelser kunne sandsyn-ligvis være a hjulpet, hvis man havde sat ind tidligere. ”Det er rigtig dejligt, at helbredssikringen kan hjælpe, men det ville jo være endnu bed-re, hvis skaderne blev a hjulpet tidligere,” på-peger Lise Qvist. Hun fortæller, at PFA blandt andet har ud-viklet en app, PFA Sund, som giver inspiration til både små og store livsstilsændringer. Ek-sempelvis kan du sætte dig nogle mål, som at cykle på arbejde to dage om ugen eller at lave afspændingsøvelser ti minutter om aftenen. ”Med app’en har du altid dine mål ved hån-den, og du kan følge dine egne fremskridt. Det er vigtigt for at bevare motivationen, så livs-stilsændringerne udvikler til faste vaner,” si-ger Lise Quist.

VIL DU VIDE MERE?

Log ind på mitpfa.dk og se præcis, hvordan du er dækket af PFA Helbredssikring. Har du spørgsmål til din helbredssikring, er du velkommen til at ringe til PFA Sundheds-center på 70 24 50 01.

PFA er mere end pensionsopsparing. Organistforeningens mellemmer er også dækket af en særlig helbredssikring.

PO-bladet 11

NYHEDER

klangSærudgave

klang

CD1

klang

CD2

Tina Lynderup

Willy Egmose

Lars Busk Sørensen

klangsalmer til fe

st og hverdag

KIRKEKONCERTER MED NYERE DANSKE SALMER med Willy Egmose og Tina Lynderup. Booking: mail [email protected] eller på tlf. 29 64 03 01.

NY DOBBELT-CD-VERSION Dobbelt-CD´en indeholder 27 salmer

af Lars Busk Sørensen, alle med melodi af Willy Egmose, alle sunget af Tina Lynderup.

Bogen indeholder tekster og noder til alle salmerne, samt en lille biografi om de tre medvirkende parter.

Med noder til

alle melodier

Pris: 449 kr.

inkl. levering

Online CD-bestilling og koncert-booking: www.tina-lynderup.dk

Aksel Skjoldan og Søren Juhl T. 2572 1638/3168 9899

[email protected] [email protected]

Carl Nielsen

En musikalsk billedfortælling

150 år i 2015

Søren Juhl Fløjte Aksel Skjoldan Piano

Læs mere på www.akselskjoldan.dk

12 PO-bladet

REPORTAGE

JAGTEN PÅ DEN GODE SALMEMELODI

Kirkemusikkens dag er efterhånden blevet en sydsjællandsk sommertradition, og i år blev der stillet skarpt på salmernes melodier.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch

Der blev sunget masser af salmer på Emmaus Galleri & Kursuscenter i Haslev den 26. juni – især de nye danske, men såmænd også A.P. Berggreens version af ”Aleneste Gud i Him-merig” fremført i et dræbende 1855-tempo foruden salmer fra andre verdensdele. Kirke-musikkens dag fandt i år sted for tredje gang, igen som et samarbejde mellem Emmaus og Sjællands Kirkemusikskole. Til lejligheden havde rektor Ole Brinth sammen med salmedigter Holger Lissner in-viteret ti fremtrædende salmemelodikompo-nister, som havde indfundet sig på den tidlige-re højskole allerede et par dage forinden. Her havde de givet hinanden feed back på kon-

krete melodier, og med Ole Brinth og Holger Lissner som ordstyrere havde de fået sig en grundig snak om salmemelodier i det hele ta-get. Her på selve Kirkemusikkens dag ik al-mindelige kirkemusikinteresserede så lejlig-hed til at møde koryfæerne. Jesper Gottlieb havde måttet forlade det gode selskab, men de ni øvrige præsenterede om formiddagen hver især en af deres nyeste salmemelodier og spillede for på salmen. Forsamlingen bestod ikke mindst af or-ganister, og de ik serveret mange små dryp fra det, der var blevet talt om under kompo-nisternes symposium de foregående dage. Ef-termiddagen bød på et historisk tilbageblik ved Ole Brinth, fælles debat om salmesang og et internationalt udblik ved Betty og Pe-ter Arendt. Om aftenen var der salmesangs-koncert i den nærliggende Haslev Kirke med improvisationer på orgel og klaver ved Mads Granum og Erik Kolind.

Hans Dammeyer Erik Sommer Klaus Brinch Bo Gunge

PO-bladet 13

REPORTAGE

SYNKOPER MED KONSEKVENS

”Kan man holde ud at synge en hel takt på ’O’?” Spørgsmålet kom fra Erik Sommer, som ind-viede kirkemusikdagens deltagere i sin egen tvivl om den afsluttende passage i en sprit-ny melodi til Sten Kaaløs ”I mørket er jeg helt alene”. Han ville gerne have forsamlingen til at teste den. Og efter at salmen var sunget, vej-rede Ole Brinth stemningen og konkluderede: ”Den er godkendt, Erik”. Willy Egmose havde haft haft lignende spe-kulationer, da han satte melodi til Lars Busk Sørensens ”Vi måtte jo spise af træet”: ”Jeg var lidt i tvivl, men blev enig med mig selv om, at man godt kan synge ’Gu-u-ud’ på tre stavelser. Han er jo den største, så han må kunne klare tre toner – ellers får jeg det nok at vide engang,” spøgte Egmose. Melodien hører til de udpræget ’rytmiske’ af Willy Egmose, som ellers også har skrevet mange melodier, der placerer sig inden for en mere traditionel stil. Men når nu synkoperne ikke ligefrem er nødvendige, hvad er det så i teksten, der får ham til at vælge latin-tone-sproget, spurgte Ole Brinth. Det havde Egmo-

se lidt svært ved at svare på – ud over at han i dette tilfælde havde lagt sig fast på en takt-fornemmelse, som i forhold til den konkrete tekstrytme nødvendiggjorde synkoperne. ”Hvis man ikke havde brugt synkopen, ville det blive kedsommeligt. Synkopen er den la-kridspastil, som man lige sidder og mangler,” forklarede Willy Egmose. Hans melodi blev i øvrigt hevet frem igen af sanglærer Bente Hogrefe, da diskussionen om eftermiddagen faldt på melodiernes sangbar-hed i forhold til deres rytmiske kompleksitet: ”Grunden til, at man kan inde ud at Wil-lys rytmer er, at han bruger rytmemønstrene konsekvent i løbet af melodien. Flere af de an-dre salmemelodier har ikke den konsekvens,” påpegede hun.

FOLKET OG BØRNENE HAR RET

Fredericia-organisten Birgitte Buurs melodi til Lisbeth Smedegaard Andersens helt nye salme ”Maria, snart er det forår” kom også i krydsilden. Er det en svaghed ved melodien, at der i i næstsidste linje pludselig er to toner på en enkelt stavelse, hvor der ellers i resten af sangen kun er én tone per stavelse?

>

Caroline Borello Birgitte Buur Willy Egmose Christian Præstholm

14 PO-bladet

REPORTAGE

”Den ekstra ottendedel er på en eller anden måde nødvendig for melodiens skyld. Men vi har talt om, hvad det egentlig er, der får lov at bestemme her? Det melodiske sprog bliver jo i et splitsekund et lidt andet. Sjovt nok regner vi det lynhurtigt ud. Når vi synger salmen, er der ikke nogen, der snubler det sted,” konsta-terede Ole Brinth. En optakt i Caroline Borellos melodi til Hans Anker Jørgensens ”Oktobers skat” åb-nede for en diskussion af mere principiel ka-rakter: ”I jerde takt synger vi alle sammen et a i stedet for det f, der står. Men hvornår vil man så lave det om og skrive det ned, som folket synger?” spurgte Peter Arendt. Her gav et par af de øvrige komponister de-res bud på et svar: ”Når jeg står med en melodi, som er ny for min menighed, gør jeg mig umage med at få dem lært tonerne. Men hvis man nu ikke kan få forsamlingen til at synge det f, og de bliver ved med at synge a, så skal man selvfølgelig rette det. På den måde har folket ret,” fastslog Hans Dammeyer, organist ved Skjoldhøj Kirke uden for Aarhus. Komponist Bo Gunge supplerede: ”Jeg hørte engang Knudåge Riisager for-tælle, at når han komponerede børneviser, så gjorde han det på samme måde, som han vid-ste, Carl Nielsen havde gjort med sine sange og salmer. Carl Nielsen havde lært sine børn dem, og så efter et par dage havde han spurgt: ”Kan du huske den der sang? Prøv lige at syn-ge den’. Så havde han spidset ører, for nu var den gået igennem en redigeringsproces. Der-efter lavede han melodien om, efter hvad hans egne børn sang for ham. Og det vil vi andre også være parat til,” mente han.

HUMLEBIEN OG DEN STORE SEPTIM

I løbet af dagen ik den musikalske forsamling talt sig en lille smule nærmere et svar på, hvad der egentlig gør en salmemelodi god. Men i sagens natur fremkom der lere løse over-vejelser end klare konklusioner. Mange pro-blemstillinger blev strejfet: Hvordan samarbejder digter og kompo-nist? Og når man som Arne Andreassen har den fordel, at man kan skrive både tekst og melodi, hvad kommer så egentlig først? Skal en god salmemelodi nødvendigvis kunne syn-ges uakkompagneret – uden tyvstart på pau-serne? Hvordan inder man balancen mellem det tilgængelige og det fornyende? Og kræver en digter som Simon Grotrian et tonesprog, der ligesom hans lyrik ligger langt fra det letfattelige? Og i de højere luftlag, hvad er så egentlig forskellen på kunst og håndværk, og hvad er i det hele taget en salme? Spørgsmålet om sværhedsgrad kontra ori-ginalitet var også blevet diskuteret meget på komponisternes indledende symposium, for-talte Ole Brinth. ”Fra digterne er der de seneste år kommet så meget spændende sprogstof, og hvor bli-ver den musikalske pendant ligesom af? Mod-arbejder vi med vores pæne og genkendeli-ge tonesprog en naturlig skarphed i den nye sprogsproglige tilgang til at sige noget? Der skal jo også tages højde for brugsaspektet. Og den grænse er så uendelig svær at sætte.” ”På konservatoriet ik vi at vide, at man ikke kan synge den store septim. Men så hav-de vi jo bare slageren ’Regndråber drypper i mit hår’. Alle gik og sang den, selvom de ikke kunne – ligesom med humlebien,” tilføjede han som eksempel på, at grænserne for, hvad folk kan tage til sig, måske er videre, end man lige forestiller sig.

PO-bladet 15

REPORTAGE

PASTICHER ELLER IKONER?

Med hensyn til selve tekstvalget gjorde sal-medigter og præst Niels Johansen sig til tals-mand for, at kirken egentlig slet ikke har brug for den form for fornyelse, som en efter hans mening ellers yderst læseværdig lyriker som Simon Grotrian kan komme med: ”Hvad er fornyelse? Måske er vi blevet for poetiske og for glade for fugle og tåge og dit og dat – for hvor er Jesus henne? Der, hvor vi vir-kelig trænger til fornyelse, er der, hvor både tekstforfatter og komponist forholder sig til det bibelske. Vi kunne lære af dogmebrødre-ne inden for ilmen og pålægge os selv, at nu vil vi fortælle historien. Altså, evangeliet er jo også godt,” hævdede Niels Johansen. Her fulgte debattens ordstyrer, Holger Lis-

sner, op med at fortælle om en oplevelse, hvor han havde talt med en svensk sangskriver, som kategoriserede hans salmer som pasti-cher. ”Det kunne jeg jo ikke lide at høre. Men se-nere kom der en anden svensker hen til mig og sagde: ’Holger, det skal du ikke være ked af, for det, du gør, er, at du maler ikoner’. Siden da har jeg tit tænkt sådan på det, at de moderni-stiske digtere har deres eget kunstnerisk-poe-tiske projekt, men de kan ikke lave salmer, for dét er ikke et modernistisk projekt. Salmer er noget, der skal bruges ind i en sammenhæng. Jeg har det helt int med at gå ind i en tradition som ikonmaler,” lød det fra Lissner, som hel-lere kalder sig salmeskriver end salmedigter.

>

Arne Andreassen medbragte ”De smukkeste stjerner”, hans helt nye bud på en gospelsalme: ”Den er be-fængt med et rytmisk sprog, altså det dér med at trække ind over det slag, man gerne vil være på – nogle kalder det synkoper, andre kalder det irriterende,” sagde han til forsamlingens morskab. Som omkvæd har salmen de tre gange ”amen”, der i kirken normalt synges efter den aronitiske velsignelse – her naturligvis synkoperet og med obligate klap på 2 og 4.

16 PO-bladet

REPORTAGE

LISSNER MED DE TO HOLGER-BANDER

Et særligt fællesskab af fremtrædende salmedigtere opstod for 14 år siden del-vist af nød men fortsatte af lyst. Nu er der skabt en tilsvarende gruppe af dygtige melodisnedkere.

Af Filip Graugaard Esmarch

Salmedigter Holger Lissner fortalte på Kir-kemusikkens dag lidt om den ”salmedigter-klub”, han i sin tid tog initiativ til. Det var lige efter, at salmebogsforslaget var kommet ud i år 2000: ”Nogle var glade, og andre var skuffede. Men jeg tænkte, at vi havde vel lov til at lave vores egen alternative salmebogskommissi-on, hvor vi kunne pege på hinandens salmer. Så lavede vi ’Tredjedagens lyse rum’. Og i for-hold til den rigtige salmebogskommission ik vi en lille uformel kontakt, som kom til at spil-

le ind. Så troede jeg, at den pot var overstå-et. Men en dag møder jeg Lisbeth Smedega-ard Andersen, som siger: ’Holger, det var nu så spændende’.” De tolv medlemmer af ”Holger-banden”, som Hans Anker Jørgensen døbte foretagen-det, blev derefter samlet igen. Det resulterede i ”Lysets utålmodighed”, og mere er vistnok på vej. Men hvorfor holder de egentlig fast i sam-arbejdet? ”Det at sidde og lægge salmer frem for hin-anden kan være ret hudløst. Vi sidder jo hver især hjemme og nørkler med vores ting, og så skal man pludselig have andre til at kigge på dem og udtale sig om det. Hvis de siger, det er noget møg, er det jo ikke spor morsomt. Men bagefter går vi hjem og tænker over de ærlige og kærlige reaktioner, vi har fået. Og jeg kan sige for mine egne salmers vedkommende: de er garanteret blevet bedre af det.”

Holger Lissner deltog først og fremmest i Kirkemusikkens dag som ordstyrer for debatten, men han fortalte også lidt om sine oplevelser med den såkaldte Holger-bande, som nu har fået en musikalsk pendant.

PO-bladet 17

REPORTAGE

TRYGHED SKABER ÅBENHED

Holger Lissner skriver undertiden også selv melodier, og den tanke opstod, at man på til-svarende vis kunne samle en række af de mest anerkendte salmekomponister – hvilket altså nu er blevet en realitet i samarbejde med Ole Brinth (se artiklen side 12). ”Min opgave har i begge sammenhænge været at få skabt den tryghed omkring det, som gør, at man både kan være søde ved hin-anden og alligevel få sagt nogle saglige ting – komme med forslag til, hvordan det kunne gø-res anderledes,” sagde Holger Lissner. Her nævnte han som et eksempel, at de i salmedigternes forum ikke mindst har haft glæde af Sten Kaaløs helt særlige evne til at sætte ingeren på de ømme punkter. ”Hvis Sten Kaalø siger, ’du kan godt slette vers ire og fem, for det har du jo allerede sagt i vers et, to og tre’, så protesterer man jo, hvis man har siddet og brugt dage på at skrive de to vers. Men man kan alligevel godt se det – for han har næsten altid ret.”

IKKE FÆRDIG ALLIGEVEL

Holger Lissner er overbevist om, at det med at få sat andres øjne på ens arbejde også er rigtig konstruktivt for komponisterne. Han havde forud for symposiet i juni udsendt nye salmetekster af digtere fra Holger-banden til hver af de udvalgte komponister. Og tanken var så, at når de mødtes, kunne de præsente-re en melodi, som ikke behøvede at være helt færdig. ”Her i løbet af de to dage har jeg oplevet, at man kan have lavet sit værk nok så godt, men når der kommer andre sagkyndige med input, så kan de jo godt se, hvor de svage steder er, eller hvilke muligheder der er i for eksempel harmoniseringen: ’Vent lige – hvorfor tager du ikke en bidominant her?’,” gengav Holger Lissner. Der er allerede planlagt et nyt møde for de ti salmekomponister. Og desuden er der over-vejelser om eventuelt at lade de to ”klubber” mødes på et tidspunkt, fortalte Lissner.

>

Kirkemusikkens dag 2014 fandt sin afrunding om aftenen med en anderledes salmekoncert med masser af improvisation på både orgel og fl ygel, som blev trakteret på skift af de virtuose køben-havner-organister Erik Kolind og Mads Granum – både hver for sig og sammen.

Ægteparret Betty og Peter Arendt er henholdsvis kirkesanger og organist ved Haslev Kirke, men de er vel mindst ligeså kendte for deres passion for musik fra fjerne lande. Duoen sørgede om eftermiddagen for eksotisk kirkemusikalsk krydderi med salmer fra blandt andet Kina, Tanzania og Venezuela.

18 PO-bladet

REPORTAGE

SALMEMELODI-DISKUSSIONEN ER IKKE NY

Med sit foredrag på Kirkemusikkens dag gjorde Ole Brinth tilhørerne klogere på, hvordan folk som Kingo, Berggreen og Laub har diskuteret salmemelodier.

Af Filip Graugaard Esmarch

Midt på en dag, som ikke mindst var lagt an på at afprøve og diskutere salmemelodier, havde Ole Brinth indlagt en times gennemgang af, hvad og hvordan man i tidligere tider har dis-kuteret. Foredraget var udformet som en ræk-ke historiske nedslag godt hjulpet på vej af, at deltagerne ik lejlighed til selv at synge de om-diskuterede salmemelodier. Kingos ”Rind nu op i Jesu navn” går på en populær melodi, som den franske ho kompo-nist Lully havde komponeret 13 år tidligere. Den er altså ikke hentet fra kirkelige kredse, og selvom ”Rind nu op” ikke er tænkt som en salme, men blot en morgensang, så var det et kontroversielt valg, som krævede en begrun-delse nedfældet af Kingo selv i forordet til ”Aandelige Sjungekors Første Part” fra 1674: ”Kære læser, lad dig det ikke være urime-ligt, at jeg har sat disse morgen og aftensan-ge under nogle melodier som ellers af man-ge sjunges med forfængelige ord,” citerede Ole Brinth og fortsatte med læse op af Kingos begrundelse, hvor pointen er, at han er klar over, at mange vil rynke på næsen, men at det egentlig er besynderligt: ”Vore forfædre, som har digtet og samlet vore kirkesalmer, har ikke bundet sig til [be-stemte melodier], men fritaget allehånde me-lodier, endogså af lystige og verdslige toner,” skrev Kingo.

MELODIER TIL RASERI OG ELSKOV

”Kom, regn af det høje!”, som har dansk tekst af Brorson, er i Salmebogen angivet med tre mulige melodier: Freylinghausen 1714, J.P.E. Hartmann 1873 og Thomas Laub 1911. Og i løbet af foredraget ik deltagerne lov at gen-nemsynge salmen på alle tre melodier, så der var god basis for at udvælge sig en favorit. Den pietistiske Freylinghausens menuet-melodi hørte ikke til favoritterne på det teologiske fa-kultet i Wittenberg: ”Teologerne blev i 1716 bedt om at udta-le sig om disse melodiers kirkelige beskaf-fenhed. Og det skal jeg så lige love for, at de gør. Kort fortalt lød udtalelsen: ’Det er ikke anbefalelsesværdigt, at man synger disse let-

Ole Brinth gav deltagerne på Kirkemusikens dag en række smagsprøver på de mange tankevækkende uenigheder og saftige påstande om salmemelodier, som kan graves frem af historien.

PO-bladet 19

REPORTAGE

færdige melodier, hverken i kirken eller ved husandagten, for de kan simpelthen bringe folk i raseri’. Det er interessant, at man på den måde vurderer melodistof ud fra en teologisk vinkel,” bemærkede Ole Brinth. Et par århundrede senere blev Hartmanns velkendte melodi nedsablet nogenlunde lige så grundigt af Laub: ”Ville Hartmanns melodi til ’Kom, regn af det høje!” ikke komme mere til sin ret ved at blive sunget i en Vaudeville af Heiberg af en elsker på disse ord ’Kom, søde Katrine, sid ned hos din Ludvig og giv ham et kys’?,” skrev Thomas Laub blandt andet og fortsatte i et konkluderede afsnit med at stille denne type melodi ”med sit strålende æstetiske sind, og med sin kirkelige upålidelighed” over for ”den gamle kirkesang med sin afgjorte troværdig-hed og sandfærdighed”. ”Man kan mene meget om Laub, men man kan ikke se bort fra, at han påviser nogle over-vejelser, som har noget for sig,” sagde Ole Brinth. Han fortsatte med at spørge forsamlingen til Laubs melodi – den havde kun en håndfuld tidligere været med til at synge ud af de om-kring 70 deltagere. Mindst én af deltagerne havde dog en positiv oplevelse af Laubs me-lodi. Vurderingen kom fra organist Hans Kra-rup: ”Da vi kom til Laubs melodi, synes jeg plud-selig, at jeg forstod teksten meget bedre. Den stod rent og purt. Hartmanns melodi virker anmassende. Laubs lægger sig lige op ad tek-sten,” mente han.

EVOLUTION ELLER GAMMELT GULD

Ole Brinths foredrag kom blandt andet også ind på overvejelser om forskelligartede histo-riesyn. Da forsamlingen i Haslev skulle syn-ge Berggreens melodiform af ”Aleneste Gud i

Himmerig” og vel at mærke i det tempo, Berg-green selv angav i sin koralbog, måtte Ole Brinth bruge metronom for at kunne holde sit klaverakkompagnement i det tilladelige tem-po. ”Det er chokerende at opleve dette tempo og denne måde at synge på. Vi skal også læg-ge mærke til, at takten hos Berggreen er ble-vet lige, modsat tidligere, hvor salmemelodi-er oftere var i tredelt takt,” sagde Ole Brinth og citerede fra Berggreens forord om menig-hedssangen, som viser, hvordan disse kends-gerninger er udtryk for et evolutionistisk hi-storiesyn hos Berggreen. ”En anden synsvinkel lægger Henrik Fibi-ger Nørfelt ind, når han betragter den skæb-ne, Grundtvig-salmernes melodier har haft, og knytter an ved den overvejelse, som Ar-thur Arnholtz har gjort gældende, nemlig at med Laub ik Grundtvig sin musikalske lige-mand, blandt andet fordi de to ifølge Arnholtz havde et ens historiesyn: De greb begge bag om udviklingen og fandt ædelt gods frem. Det er Nørfelt på ingen måde enig i. Han skriver, at ’Grundvig skabte nyt på historiens og tradi-tionens grundlag, mens Laub forsøgte at gøre det samme gennem historisk efterligning. Hans kirkestil blev således i hovedsagen pa-stiche-agtig’”.

Syng Nyt-salmedagenReportagen fra salmedagen den 30. august i Syng Nyt-netværket kan læses på organistforeningen.dk/organistfaget. Se, hvordan Hans Raun Iversen præsenterede den aktuelle udgivelse ”Salme-sang: Grundbog i hymnologi”, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.

ANMELDELSER

20 PO-bladet

Holger LissnerSangene synger i os

Unitas forlag220 kr. fra unitasforlag.dk

”Sangene synger i os” er en salme- og koralbog med 99 salmer med tekster skrevet eller tilrettelagt af Holger Lissner. To tredjedele af salmerne har ikke tidligere været udgivet, mens den sidste tredjedel er ældre salmer i redigeret form. Salmerne er ordnet efter de emner, de relaterer til. I bogen fi ndes også afsnit med noter til salmerne, versemålsregister, kirkeårsregister, komponistregi-ster, henvisninger til koral- og højskolesangbogens melodibog, forfatterregister for oversatte salmer samt alfabetisk register. I ”Sangene synger i os” fi ndes sange og salmer, der potentielt rummer muligheden for at blive vores nye kernesalmer. Melodierne er skrevet af blandt an-dre Erik Sommer, Bo Gunge, Michael Bojesen, Willy Egmose, Erik Kobbelgaard og Holger Lissner selv.

SALMER MED LIVSKRAFTI Lissners forord hedder det: ”De ord, vi lægger stemme til, går ikke bare ud i [kirke]rummet til de andre. De går også indad, til vore hjerter. Ordene bliver vores ord til Gud, når vi lever os ind i dem. (…) Salmer er ofte mere troende, end vi er, men når vi tager dem i munden, øver vi os i at tro og håbe det, de siger, og leve det liv, som de taler om.” Allerede her mærker man Lissners indføling i og erfaring med, hvad salmerne er, og hvad de kan. Der er ikke kun tænkt over, hvad salmerne udtryk-ker, men også hvordan vi som menighed oplever ordene, om vi kan tage dem til os. Og der er tænkt over, hvordan de fungerer i den sammenhæng, de bruges. Dette resulterer også i en række salmer, der er vokset frem af nogle af de mange nyere tiltag i folkekirken, f.eks. ”Vi tror på dig” – en trosbeken-delsessalme for minikonfi rmander – eller ”Et år er endt” og ”Nu er nytårstimen kommet”, som begge er salmer til nytårsaften.

Ved mødet med Lissners poesi er man slet ikke i tvivl om, at her er en digter, der er yderst godt hjem-me i den bibelske og den kirkelige tradition. Sproget er på en gang enkelt og ladet, det trækker både på alment menneskelige erfaringer i nutiden og på den bibelske traditions store poetiske og fortællemæs-sige rigdom. I salmen ”Det lød som et suk” går omkvædet ”... livet vil slet ikke standse” igen. Og det kunne også godt være overskriften til Lissner digtning. Den poe-tiske klang er sanselig, organisk og personlig, og ef-ter 99 salmer står man som læser og bruger tilbage med en oplevelse af grokraft, troskraft og livskraft – og kan mærke at livet slet ikke vil standse!

MANGE GODE MELODIERI udvalget af melodier har der været fokus på, at de skal understrege/stemningssætte indholdet i tek-sterne. Af Erik Sommers to melodier til adventssal-men ”Når kulden svøber sig om træer og kviste” har Lissner eksempelvis valgt at bruge den mere stille og indadvendte, fordi den går bedre i spænd med teksten. Bo Gunge og Michael Bojesen har lavet hen-holdsvis 11 og 16 melodier, og tegner sig derved for mange af udgivelsens nye melodier. Bo Gunge synes desværre med sine bidrag at bevæge sig i uvante rammer. Han kan godt levere nogle gode melodier som i ”Stands op, du menneske”, men når satsen kommer til, bliver det kantet og kunstlet. I ”Hvis ikke du, Herre” bliver man hurtigt fortrolig med den før-ste halvdel af melodi og sats, mens sidste del aldrig rigtig kommer til at fungere. Derimod rammer Michael Bojesen plet næsten hver gang. Efter et par takter befi nder man sig i en særlig stemning, som igen hænger godt sammen med teksterne – enkle og sangbare melodier med det lille tvist, der gør, at det ikke bare bliver en gen-tagelse af noget, vi har hørt før, men noget nyt og ”Bojesensk”. Erik Sommer har som altid bidraget med iøre-faldende melodier, eksempelvis ”Af gode magter”, som også har en god sats, der klinger godt på både klaver og orgel. Desværre er Erik Sommers satser ikke altid så gode som her. I eksempelvis ”Du for-svandt i skyen” laver han en brugsklaveragtig sats,

ANMELDELSER

PO-bladet 21

Morten Skovsted, m.fl ., red.Syng Nyt-hæftet – 20 nyere salmerSYNG NYT50-65 kr. afhængigt af antalIndhold og bestilling: syngnyt.dk

Så kom den: Syng Nyt-netværkets første salmesam-ling med nye sangbare salmer til menigheden.Nogle af de 20 nyere salmer er helt nye og en enkelt er fra 80’erne. Alle melodier er med både klaversats og becifring. Hæftets forord begrunder valget af sal-merne, og bagerst i hæftet er der et afsnit med gode og fyldestgørende noter til de enkelte salmer. Med kun 20 tyve salmer spænder samlingen over-raskende vidt: Der er salmer til bl.a. årstider, dåb, begravelse, vielse, morgen og aften. Teksterne har et fi nt nutidigt sprog, som henvender sig til en stor be-folkningsgruppe uden at være ”poppede”.

Langt de fl este af melodierne er meget tilgænge-lige og vil hurtigt kunne synges ind i menigheden. Dog er der et par melodier, som efter min mening vil være sværere at synge ind i menigheden, f.eks. Hans Christian Jochimsens ”Herren velsigne dig”, hvor rytmen er vanskelig, og Jesper Gottliebs melodi til Simon Grotrian-salmen ”Guds nåde er en vinter-gæk”, hvor melodien i anden halvdel deler teksten op i meget små dele. Jeg har allerede fl ere favoritter i samlingen, som er sunget i menigheden og blevet vel modtaget. Det er Iben Krogsdals ”Du skal elske din næste som dig selv”, Sten Kaaløs ”Du tager mig som jeg er”, Lis-beth Smedegaards ”Høst” og Lars Busk Sørensens ”Solen begynder at gløde”. Fire salmer, hvor tekst og melodi passer godt sammen. Et stort plus ved samlingen er de to vintersalmer, som jeg glæder mig specielt til at synge om et par måneder. I løbet af det kommende år håber jeg på at få indsunget de fl este af salmerne i hæftet. Så her-med mine bedste anbefalinger af denne lille og let overskuelige salmesamling.

Ulla Poulsen

der veksler mellem tre og fi rstemmighed, uden der er nogen særlig grund hertil. I det hele taget savner man i udgivelsens satsar-bejde nogle ensartede retningslinjer for, hvordan der noteres, og hvad der skrives for. Sammen med no-delayoutet rammer det ikke det samme høje og gen-nemarbejdede niveau som selve teksterne.

OPDATERET SALMESamlingen rummer et ”verdenskirke-”afsnit med oversættelser af salmer fra Indonesien, Palæstina, Filippinerne, Argentina, Norden, England og Irland. Peter Arendt har bidraget med fi ne satser der un-derstøtter det originale tonesprog. Af egen erfaring kan vi anbefale ”Vi har et håb”, Må din vej gå dig i møde” og ”Du skjuler dig i lyset”, som har været sik-re hits i kor og menighed. Vi møder aftensalmen ”Nu går solen sin vej”, kendt fra salmebogen, dog med den tekstændring,

at man ikke som før ”slider sig træt på fabrik”, men nu ”kører i nattens trafi k”. Salmen er oversat til syv sprog, som med denne udgivelse nu er blevet of-fentligt tilgængelige. Det er en god idé med salmer, som kan synges samtidig på fl ere sprog, så udlæn-dinge også bliver inviteret indenfor i salmesangen. I Koranen omtales Allah med 99 såkaldte smuk-ke navne. Navnene er udtryk for Allahs forskellige egenskaber og tallet er 99 og ikke 100, fordi intet menneske kan kende alle Allahs navne – Gud er mere end det, vi kan beskrive. I ”Sangene synger i os” får vi som menighed og kirke 99 smukke salmer, der ikke bare hjælper os til at kende Guds egenska-ber, men også giver os mulighed for – med Lissners egne ord – at synge os ind i troen, og det er der le-vende kirke i!

Peter Toft og Line Skovgaard Pedersen

Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf. +45 74 64 44 [email protected] · www.bruno-christensen.dk

Vester Vandet Kirke Facade:10 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Asger Thomsen, P+P Arkitekter Thisted

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS

»Kvalitet, håndværk ogkærlighed til instrumentet«

Danish Music Agency

For nærmere information og booking:Danish Music Agency ApS * www.damu.dk * [email protected]

Tre skarpe fra

Nightingale String Quartet

Netop kåret til Young Artist of the Year,

Gramophone Awards 2014, for deres eminente sammenspil og kunst-

neriske originalitet.

Trio AmeriseFyld kirkerummet med

den reneste klang af træblæsere.

Tamra Rosanes Hallelujah Special

En rejse igennem USA’s sangskat med spirituals,

hymner og ballader.

24 PO-bladet

Book en utraditionel koncert med GIÒIA.

Musikkens blanding af inciterende rytmer og

middelalderens klange appellerer til folk i alle aldre.

Vi tilbyder koncerter, hvor vi undervejs fortæller om

musikken og instrumenterne, eller familieforestillinger,

hvor en historie indgår undervejs mellem de

musikalske indslag.

GIÒIA er aktuel med ny udgivelse: ”Perpetual Motion”.

Booking er mulig fra april 2015.

www.enjoygioia.dk

GIÒIAKarina Agerbo, blokfl øjte

Tira Skamby, percussion

Mie Korp Sloth, portativ og keltisk harpe

www.musikkforlaget.no 51 86 90 00 [email protected]

Vores download-løsning har været en stor succes.Døgnåben netbutik med noder.

Her fi nder du instrumentalmusik, orgelmusik, kormusik, metodeværker, ressourceserier, solosang og

viser/pop/unison sang.

Gratis registrering, du betaler først ved download til din computer (PayPal eller faktura).

Her kan du:

i forhold til system

afspille første side fra hver udgivelse.

Som kunde hos os kan du logge dig ind og genfi nde de fi ler du tidligere har købt, så du kan skrive noderne

ud igen ved en senere anledning.

Vi håber at hjemmesiden på den måde er med til at gøre vores musik mere tilgængelig.

For almindelige trykte noder, gå tilwww.musikkforlaget.no og bestil i netbutikken,eller send bestilling til [email protected]

Download af noder Orgel- og kormusik

10% rabat ved udskriftSe www.cantando.com

ALLE DE BEDSTE MELODIER...Den engelske organist og professor,

Christopher Tambling, har på det tyske

forlag “Butz” samlet og arrangeret “Best

loved Melodies”. Serien fås i 2 versioner;

med eller uden pedal.

[email protected]

+45 86 13 66 55

facebook.com/noderdk

Stormgade 48

6700 Esbjerg

Denmark

www.noder.dk

Bind 1 indeholder bl.a. Bist du bei mir (Bach),

Largo „Aus der Neuen Welt“ (Dvorák), Kanon in

D (Pachelbel), Land of Hope and Glory (Elgar)

Bind 2 indeholder bl.a. Jesus bleibet meine

Freude (Bach), Nimrod (Elgar), Jerusalem

(Parry), Vocalise (Rachmaninoff)

PRISER FRA KUN

129,00

HELE NOVEMBER

20%PÅ ALLE TITLER FRA KEVIN MAYHEW

Normalpris NU

Essential Lefébure-Wély For Organ 269,00 215,00

Essential Organist BESTSELLER 399,00 319,00

Wonderful world of Grieg BESTSELLER 149,00 119,00

Hidden Gems for Organ NYHED 199,00 159,00

Essential Wedding Music 399,00 319,00

Service music from England 294,00 235,00

Service music from France 294,00 235,00

Service music from Italy 294,00 235,00

Service music from Germany 294,00 235,00

The Essential Organist for Manuals 378,00 302,00

The Organist’s Bumper Collection 319,00 255,00

William Lloyd Webber Centenary Collection 319,00 255,00

Celtic Organ Preludes 139,00 111,00

Essential Book of Funeral Music for Organ 279,00 223,00

BU2570 Best loved Melodies - Band 1 (uden pedal) 129,00

BU2560 Best loved Melodies - Band 1 (med pedal) 149,00

BU2665 Best loved Melodies - Band 2 (uden pedal) 129,00

BU2664 Best loved Melodies - Band 2 (med pedal) 149,00

Læs mere og se nodeeksempler på www.noder.dk

Antologierne fra det engelske forlag

“Kevin Mayhew” hører til nogle af vores

mest solgte titler. Der er netop kommet

nye titler og det fejrer vi med 20% på

ALT fra forlaget. Her et lille udpluk:

Læs mere og se nodeeksempler på www.noder.dk

Du finder alle tilbud på orgelnoder her:

www.noder.dk/orgel/tilbud.html

Den meget efterspurgte

Danske julesalmer og –sange50 salmer og sange næsten alle i arrangement

for blandet kor

Nogen i original udgave, andre arrangeret af bl. a.Bo Holten, Bendt Kallenbach og Henrik Metz

Alle 50 fåes også i løsblad, men der skal ikke mangeløsblade til, før hele bogen kunnevære anskaffet i korsæt i stedet

Pris kr. 199,00Bestil mindst 10 eks.

Kr. 165,00 pr. stk.

Se indholdsfortegnelse på

www.nodehandleren.dk

Bent PåskeTlf. 43 53 38 [email protected]

Enskattekiste

afjulemusik

Tolv af de bedste... af Claus Præstholm 12 Præstholmsalmer med musik af Hans Holm, Willy Egmose, Jens Nielsen, Krista Revsbech, Torben Aas Kjær og Erling Lindgren. Målgruppe: Kirke og skole.

Hjertelyd i mørket... Tekster: Lisbeth Smedegaard Andersen... Musik: Peter Lindhardt ToftNye salmer for kor og menighed til “De ni læsninger”. Velegnet for både kor og menig-hed. Bog med cd. Med bogen følger retten til at benytte internetbaserede fir stemmige satser for klaver og orgel.

Børnekor – med poesi og bevægelse 4 – Salmer... af Pia Boysen og Margrete Enevold Bogen indeholder primært kendte salmer fra Den Danske Koralbog udsat for lige stemmer med en-kle modstemmer til brug ved gudstjenester. Bog med spiralryg.Seriens 4 bind er tilsammen en kormetodik med 165 satser samt tanker om indstudering af børne-stemmer, intonation, interpretation, opvarm ning, dans, solmisation og håndtegn, tilrettelæggelse af korprøven og akkompagnement.

Nyheder fra Dansk Sang . . .

www.dansksang.dk • [email protected] • tlf. 97 12 94 52

bedsteTolv af de

Salmer med tekster af Claus Præstholmæssthool

Nye salmer for kor og menighed · “De ni læsninger“

Hjertelyd i mørketLisbeth Smedegaard Andersen · Peter Lindhardt Toft · Hanne Skyum

Læs mere på

www.dansksang.dk

Børnekor

Salmer

– med poesi og bevægelse 4

PIA BOYSEN MARGRETE ENEVOLD

Luk dine øjne, spil, og du vil næppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan også føre musikkens glæder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og få klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlæg via linjeudgangene. Du kan også øve dig “i enerum” med hovedtelefoner, så du kan spille når som helst, dag eller

WWW.ROLAND.DK

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Mød os på Kirkens Forum 12. - 13. november

Kirkeorgler, organist-/bænkvarmere, spejle og andet tilbehør. Specialopgaver, orgeludvidelser, intonation, reparationer, etc.

Vi udstiller på messen, Kirkens Forum, i Fredericia og glæder os til at byde dig indenfor på vores stand, hvor du kan høre om vores orgler og andre produkter. Du kan bl.a. se og prøve vores Danhild 25 kirkeorgel, og der er også mulighed

for at prøve et af vores populære Studio 150 øveorgler, samt vores nyudviklede, elektriske Vario orgelbænk.

Du finder os på stand nr. D-3234 i hal D

Har kirkens organist brug for et øveorgel, er et Studio 150 måske den rette løsning. Orglet har 28 registre, 2 manualer, fuldt pedalspil samt 4 forskellige stilarter.

Et Danhild 25 vil være opstillet på scenen ved caféområdet begge messedage.

Orglet vil akkompagnere den fælles mor-gensang både onsdag og torsdag, så kom og syng med og hør et Danhild 25 orgel.

Danhild 25 ledsager morgensang på messen

Studio 150

Vario orgelbænk

Vario bænken justeres elektrisk i højden, fra 49 til 78 cm - en vandring på 29 cm. Højdejusteringen er trinløs, og med et tryk på hæve/sænke-knappen, indstilles bænken hurtigt i den rette siddehøjde.

32 PO-bladet

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER

Alle organiststillinger besættes i henhold til overens-

komst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen

af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund

(DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære

af 7. oktober 2009 herunder Protokollat for organister

med præliminær orgelprøve.

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjeneste-

mand, bevarer man sin status som tjenestemand,

forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden,

samt at man meddeler dette i forbindelse med

ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger.

Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken

overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE

Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længe-

re et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor for-

lange, at menighedsrådet sammen med stillingsindeha-

veren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En

skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Or-

ganistforeningens hjemme side eller fra IT-skrivebordet.

Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskri-

velsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistfor-

eningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål,

kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsre-

præsentanter.

I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede

arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes

til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Organister med en PO-uddannelse afl ønnes

således (pr. 1.4.2014):

Basisløn (kvoteret)

• Trin 1 – kr. 279.962,65

• Trin 2 – kr. 293.293,58

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant

beskæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret)

Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange

kirker, man er ansat ved:

• 1 kirke kr. 21.767,27

• 2-3 kirker kr. 28.378,82

• 4 eller fl ere kirker kr. 33.769,78

LOKALT AFTALTE TILLÆG

Der kan i forbindelse med ansættelsen eller

senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifi kati-

onstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag.

Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til

overens komsten indgås af Organistforeningen.

Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en over-

enskomststilling, bør inden underskrivelse

af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale

tillidsrepræsen tanter for bistand vedr. tillæg og

øvrige løn- og ansættelsesvilkår.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling,

før der er underskrevet et ansættelsesbevis – og

for de overenskomstansattes vedkommende en

rammetidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND

Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres

vedkommende i én af følgende løngrupper

(pr. 1.4. 2014):

Lønramme 23-26: med et

rådighedstillæg på kr. 19.020,93.

Lønramme 20: med et kvoteret

kvalifi kationstillæg på kr. 26.242,78

samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.020,93.

Lønramme 19: med et kvoteret

kvalifi kationstillæg på kr. 26.242,78

samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.020,93.

STILLINGER

STILLINGER

PO-bladet 33

ORGANIST VED GIVE OG FARRE KIRKER,

GRENE PROVSTI, RIBE STIFT

Menighedsrådene i Give-Vorslunde og Farre søger en organist til Give, Farre og Vorslunde Kirker. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2015 eller snarest derefter.

STILLINGEN er 37 timer pr. uge.

SOGNENE i Give og Farre har tilsammen 5886 indbyggere, heraf er 5272 medlemmer af Folkekirken. Give og Farre Kirker danner ramme for en mangfoldighed af aktiviteter i løbet af året.Vorslunde Kirke, som er en del af Give-Vorslunde Sogn, er en lejlighedskirke, og der skal påregnes enkelte tjenester her.

VI FORVENTER, at du• kan medvirke ved gudstjenester og

øvrige kirkelige handlinger i begge sogne• kan lede kirkens børne- og ungdomskor • kan veksle mellem traditionel og rytmisk musik

på såvel orgel som klaver• er imødekommende, kreativ og initiativrig

og har gode samarbejdsevner• har indsigt i og forståelse for kirkens liv.

ORGANISTEN SKAL blandt andet varetage følgende opgaver:• Arrangere kirkekoncerter i samarbejde med

menighedsrådene • Varetage diverse administrative opgaver• Medvirke ved særlige gudstjenester: plejehjems-

gudstjenester, spaghettigudstjenester, minikonfi r-mandundervisning, skole-kirke samarbejde, o.a.

VI TILBYDER:Give Kirkes orgel: bygget i 1987 af orgelfi rmaet Marcussen og Søn, Aabenraa. Orglet har 22 stemmer, 2 manualer og pedal.Farre Kirkes orgel: Elektronisk Johannus-orgel fra 2006. Orglet har 60 stemmer, 3 manualer og pedalVorslunde Kirkes orgel: bygget i 1954 af orgelfi rmaet Frobenius, Horsens. Orglet har 4 stemmer og 1 manual.

Farre Kirke er nyrenoveret og har en fantastisk akustik.Gode kolleger og to engagerede menighedsråd.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden ud-dannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mel-lem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisatio-nen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker.

Se overenskomsterne på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd. Der er tre måne-ders prøvetid. Der indhentes børneattest i forbindel-se med ansættelsen.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen fås hos kontaktperson (Give) Jesper Hamer, tlf. 6069 1108, eller hos kontaktperson (Farre) Lene Eg, tlf. 30 51 19 32.

ANSØGNING med relevante bilag sendes til Give Kirkekontor, Bøgetorvet 1, 7323 Give, eller pr. mail: [email protected], senest tirsdag den 18. november 2014 kl. 12.00.

PRØVESPIL OG SAMTALER forventes afholdt primo uge 48 i Give og Farre Kirker.

STILLINGER

34 PO-bladet

ORGANIST VED RESEN OG HUMLUM KIRKER,

STRUER PROVSTI, VIBORG STIFT

STILLINGEN som organist ved Resen og Humlum kirker er ledig til besættelse fra 1. januar 2015. Stillingen er på 26 timer om ugen. Menighedsrådet vil dog gerne på sigt opnormere stillingen, så stillin-gen kan indeholde voksenkor og babysalmesang.

RESEN-HUMLUM PASTORAT, som ligger nord for Struer, er på ca. 3600 indbyggere med to middel-alderkirker og et kirkehus. Pastoratet er en blanding af landsogn og nyere boligkvarterer. Det er et børne-rigt område med 3 skoler og 3 børnehaver.

ARBEJDSOPGAVERNE ved Resen og Humlum Kirker udgør bl.a.• gudstjenester og kirkelige handlinger• gudstjenester på plejehjem og sygehus• sognearrangementer og spaghettigudstjenester • arrangementer for skoler og børnehaver• ledelse af kirkernes børnekor• at arrangere koncerter• at medvirke i undervisning af konfi rmander

og minikonfi rmander

Dertil kommer ledelse af voksenkor og babysalme-sang

RESEN-HUMLUM MENIGHEDSRÅD ØNSKER en organist, som er engageret i menighedsarbejdet, vil udvikle musiklivet i sognene, og som ønsker at indgå i et fl eksibelt samarbejde med de øvrige medarbejdere.

KIRKERNES ORGLER ER:Resen Kirke: Marcussen & Søn (1984) – 8 stemmer, ét manual og pedalHumlum Kirke: Bruno Christensen & Sønner (1986) – 10 stemmer, to manualer og pedal.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kir-kemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kir-

keministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Har du ingen organistuddannelse, er du velkommen til at søge stillingen med evt. mulighed for PO-ud-dannelsen efter ansættelsen.


NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Karen Margrethe Houe tlf. 40 91 20 91 eller sognepræst Jan Bjerglund, tlf. 97 86 11 22.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til formanden for Resen-Humlum Menighedsråd Henning Sørensen, Makholmvej 49, Resen, 7600 Struer, mail: [email protected].

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 7. november 2014.

ANSÆTTELSESSAMTALER forventes afholdt i uge 47.

DER HENVISES TIL det fulde stillingsopslag på vores hjemmeside www.rhb.dk

STILLINGER

PO-bladet 35

KONCERT MED TUDOR4U

RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

ORGANIST VED SKIBET KIRKE, VEJLE PROVSTI,

HADERSLEV STIFT

VED SKIBET KIRKE tæt på Vejle har vi en ledig stilling som organist (32 timer pr. uge) fra 1. novem-ber 2014 med forventet opstart 1. januar 2015.

DU KOMMER TIL AT dække alle gudstjenester og kirkelige handlinger i et sogn, hvor musik har høj prioritet. Du skal derfor også lede vores korskole, børnekirkekor og voksenkor.

Vi holder ca. 5 årlige koncerter og 4 musik-gudstjenester.

LÆS MERE om os på www.skibetkirke.dk

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.


FLERE OPLYSNINGER og kopi af vejledende timeopmåling kan fås hos sognepræst Ulrik Overgaard, tlf. 29 40 85 74.

SEND DIN ANSØGNING til Skibet Sogns menighedsråd v/næstformand Anne B. Kragh, Ådalsvej 10, 7100 Vejle, eller helst e-mail [email protected].

ANSØGNINGSFRIST: Fredag den 7. november 2014.

ANSÆTTELSESSAMTALER i uge 46/47.

36 PO-bladet

Pia Kaufmanas, fløjte - Afonso Corrêa, percussion - Torsten Borbye Nielsen, guitar

KONCERT MED TRESAFINADO

En tæt lille latintrio der glider swingende og smittende mellem genrerne. Jakob Levinsen, Berlingske Tidende

WORKSHOP & KONCERT MED DIT KOR

NYE SALMER OG SANGE - KENDTE SALMER I NYT LYS

www.tresafinado.dk

HENVENDELSE:

[email protected] - tlf. 5126 9052 / [email protected] - tlf. 25 396 398

MEDLEMMER

ADRESSEÆNDRINGER Mona Thorsager,

Varming Vesterby 5, 6760 Ribe

NYE MEDLEMMER Anita Barlien, Oxholmvej 3, 3760 Gudhjem

(Østerlars og Gudhjem kirker, Bornholms Provsti) Hanne Albinus, Tørresager 3, 6760 Ribe

UDNÆVNELSE Hanne Albinus, Ribe,

ansat ved Brørup Kirke, Ribe Stift, pr. 1.10.2014

Runde fødselsdage Vibeke Hinge Kølbel, København S

(Opstandelseskirken, Helsingør Stift), 60 år den 1.11.2014

Charlotte Nielsen, Slagelse (Hejninge og Kirke Stilling Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 20.11.2014

HUSKESEDLEN• Frist for ansøgning om midler fra

Kompetencefonden til kommende kurser og efteruddannelse er den 17. november 2014 kl. 22:00 – se opslaget fra ministeriet i PO-bladet oktober side 5.

• Tjek stillingsopslag på hjemmesiden– der sker løbende opdatering.

FORENINGSKALENDER13. nov.: Bestyrelsesmøde25. januar: Bestyrelsesmøde26. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter9. marts: Bestyrelsesmøde27. april: Bestyrelsesmøde3.-6. maj: Stævne på Hotel Prindsen, Roskilde

PO-bladet 37

MEDLEMMER

DORIMUS SYNGER KIERKEGAARDDet nordjyske kammerkor Dorimus har under ledelse af organisten i Aabybro, Doris Kjærga-ard (forrest), indspillet en hel cd med musik til tekster af Søren Kierkegaard. Den rummer blandt andet værket ”Kjerlighedens Gjernin-ger”, som også er titlen på udgivelsen, og som er komponeret til Dorimus af Jakob Lorentzen. Desuden er der satser af Knut Nystedt, Finn Høfding og Michael Bojesen. På hjemmesiden dorimus.dk kan man se mere om koret og dets koncerter, og man kan inde oplysninger om bestilling af den nye cd.

NODER PÅ HJEMMESIDENVidste du, at du fra organistforeningen.dk/for-medlemmer/noder kan downloade alle de no-der og salmetekster, som har været bragt i PO-bladet de seneste år? For at komme derind skal du bruge dit login, som er din email-adresse og dit medlemsnummer ( indes bag på bladet). Efter stævnet i maj er der desuden lagt en række værker ind, som blev præsenteret på en workshop med udveksling af satser. Der er tale om orgelstykker og motetter, som ikke umid-delbart er tilgængelig andre steder:

To orgelkoraler af Georg Klinting: ”Du som ud af intet skabte” og ”Hvad mener I om Kristus?”. Et orgelstykke arrangeret af Hans Dammeyer ud fra Secret Garden-sangen ”Nocturne”. To motetter med egen melodi af Bo Andersen: ”Vi kommer til din kirke, Gud” og ”Nu falmer sko-ven”. Og undtagelsesvist et værk af en ikke-PO’er: Erling Lindgrens ”Lille messe for orgel”.

UDSTILLINGSBILLEDERMED HÅNDKLOKKEROrganistforeningens næstformand, Henriette Hoppe, er en meget aktiv klokkenist, både med håndklokker og stort klokkespil. Hun overtog sidste år stillingen som assisterende klokkenist ved Frederik d. IXs Klokkespil i Løgumkloster efter Peter Langberg, som nu sidder i bestyrel-sen for institutionen bag det 49 klokker store klokkespil. ”Den 18. november er jeg med til at fejre org-lets fødselsdag i Gråsten Slotskirke med en lidt spektakulær koncert: Moussorgskys ’Udstil-lingsbilleder’ arrangeret for orgel, løjte, cello og håndklokker,” fortæller Henriette Hoppe. Initiativtager til projektet er Gråsten-organi-sten Rut Boyschau, og ud over hende og Hen-riette består ensemblet af de to PO’ere Kirsten Dahlgård, løjte, og Otto Andersen, cello. For-uden opførelsen i Gråsten vil de allerede den 11. november opføre værket på Klokkemuseet i Over Lerte Kirke ved Sommersted.

Henriette Hoppe er næstformand for Organistforeningen

og tillidsrepræsentant i Haderslev Stift

INGEN ARME, INGEN KAGE

FAGLIG KLUMME

Som overenskomstansat organist skal man selv tage initiativ til lønforhandling. Forholder man sig passivt, betyder det reelt lønnedgang.

Af Henriette Hoppe

Som nyuddannet PO’er starter man på basis-løntrin 1, og efter to års ansættelse (alterna-tivt ire år ved stillinger på under halv tid) sti-ger man til basisløntrin 2. Og hvad så? Ja, så ikke nødvendigvis noget. Efter den stigning har man mulighed for selv via sin organisati-on, årligt eller sjældnere, at forhandle sig til tillæg for sine kvaliteter som medarbejder. Men man kan også lade være. Man kan i princippet leve et helt arbejdsliv på basisløntrin 2. Arbejdsgiveren vil muligvis inde det helt i orden, ja, er måske af den op-

fattelse, at de to løntrin er loven og profeter-ne, alt, hvad man behøver. Jeg har dog endnu til gode at møde en kollega, der fandt lønstig-ning underordnet. I enhver lønstigning, uan-set størrelse, ligger der en anerkendelse af den ansattes indsats og udvikling. Den 15. i denne måned udløber menigheds-rådenes frist for at svare på de overenskomst-ansatte organisters individuelle tillægsan-søgninger. Vi tillidsmænd havde håbet, at der med den nye udformning af ansøgning i år vil-le være lere, der søgte, men må erkende, at der stadig er en del medlemmer, der holder sig tilbage. Det, at skulle præsentere sin arbejdsgiver for et lønkrav, hvor berettiget man end selv inder det, virker måske grænseoverskriden-

de – men der er ingen vej uden om. Ingen

arme, ingen kage. Tidligere tiders skalaløn med automatisk oprykning gennem løntrine-ne får vi næppe tilbage. Vi kan ikke få begge dele: det gamle, trygge skalalønsystem, der forudsigeligt, men med ganske små ryk, løftede os op i en højere løn-klasse, til vi lander, lige så forudsigeligt, på en slutløn, der ikke kan rokkes ved. Og så et re-sultatorienteret lønsystem, hvor de dygtigste og mest engagerede medarbejdere i hvert fald i teorien kan blive lønnet efter fortjeneste. Re-aliteten er, at vi kun har den sidste mulighed. Hvis ikke vi griber den, bliver resultatet en forringelse af reallønnen for de tilbagehol-dende, samtidig med at de, der vælger at søge, får sværere ved at argumentere for lønstig-ning. Det giver en samlet lønforringelse for de længst ansatte. Det er vigtigt at søge, men også vigtigt at sørge for at det lykkes. Fodar-bejdet skal gøres året igennem, ved synliggø-relse i det daglige, ved MUS og ved brug af vo-res hjælpeværktøj, som blev sendt pr. e-mail til alle overenskomstansatte medlemmer den 13. juni. Held og lykke med ansøgningen 2015.

ADRESSER OG NUMRE

PO-bladet 39

ORGANISTFORENINGEN(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER)

Kløvervej 28 A, 7190 BillundTlf. 7665 9560, fax 7665 9563Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organistforeningen.dkPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerThilde MadsenSøndergade 13, 6270 TønderTlf.: 9857 4297E-mail: [email protected]

Lasse ChristensenVoerbjergvej 11, 3.tv., 9400 NørresundbyTlf. 2839 7790E-mail: [email protected]

Jane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected] ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERSolveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: [email protected]

VIBORG STIFTNils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341

E-mail: [email protected] Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: [email protected] Majlund Jensen (suppleant),

tlf. 9718 1329 / 2894 5762E-mail: [email protected]

ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: [email protected]

RIBE STIFTRuth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Bæk, tlf. 9894 9242

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323


Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

BABYSALMESANG BOOMER

En national undersøgelse af ba-bysalmesang blev i slutningen af september offentliggjort af Cen-ter for SamtidsReligion på Aar-hus Universitet. Forskningsrap-porten vakte opsigt i en række danske medier. “Hver jerde baby går til sal-mesang,” lyder overskriften til en artikel i Jyllands-Posten, der be-tegner folkekirkens tilbud om ba-bysalmesang som en bragende succes. Avisen har talt med lektor i te-ologi Marie Vejrup Nielsen, som står bag undersøgelsen: “15.000 babyer er et konserva-tivt skøn ud fra vores undersøgel-ser. Det er så populært, at vi kan kalde det kirkens største succes i efterkrigstiden,” siger hun. Tilbuddet om babysalmesang er i løbet af ti år vokset fra at være ganske sjældent til at indes i seks ud af ti pastorater landet over. I et indlæg i Kristeligt Dagblad fortæller Marie Vejrup Nielsen uddybende om undersøgelsens resultater. Her er et kort sam-mendrag af, hvad hun skriver: “Babysalmesang bliver hele ti-den videreudviklet og tilpasset lokale forhold. Deltagerne er pri-mært mennesker, som ikke går i

kirke om søndagen. Det gør det endnu mere interessant, hvorfor de så vælger at øge deres kon-takt til kirken. Brugerne af baby-salmesang er generelt meget til-fredse med dette tilbud og synes, at kirkerummet, musikken og de forskellige dele af babysalmesang fungerer rigtig godt både for de-res barn og dem selv.” ”Tærsklen for disse kirkefrem-mede var faktisk ikke særlig høj, når tilbuddet var tilpasset dem. Et lertal mente, at de var kom-met tættere på kirken og over-vejede helt bestemt at komme til lere aktiviteter for børn og bør-

nefamilier.”

Den 40 sider lange rapport kan hentes på hjemmesiden samtids-religion.au.dk under “andre pro-jekter” > “Tager du barnet ved hånden, tager du moderen ved hjertet”.

Foto: Anita G

raversen

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I NÆSTE NUMMERTema: Daglig ledelse IReportage: Kirkemusikskolernes konferenceAnmeldelse: Lisbeth Smedegaard Andersens ”I tid og evighed”, Kristeligt Dagblads Forlag.

Po bladet nr. 10, november 2014

Documents

Transcript of Po bladet nr. 10, november 2014