Organist.org nr. 2, februar 2015

N r . 2 F E B R U A R 2 0 1 5 1 4 . å r g a n g

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

TEMA: DAGLIG LEDELSE 3 SIDE 6

CHRISTA BRIX HAUSER:JEG GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED KLANGEN

SIDE 16

2 Organist.org 2/2015

PRÆLUDIUM

Af Anders Thorup, formand for

Organistforeningen

D..LIG LEDELSE

Ledelse er i de leste sammenhænge et noget uldent de ineret begreb. Det gælder bestemt også dets anvendelse inden for folkekirken. Det kan dække alt fra kirkeministerens virke til den frivillige børneklubleders aktiviteter. Jeg vil med en lille ordleg kaste nogle strejf-lys på ledelse på niveauet mellem menigheds-råd og kirkefunktionærer, herunder Organist-foreningens medlemmer. Altså det, man kan kalde personaleledelse.

DAGLIG LEDELSE

For nogle år siden deltog jeg i et indledende kursus i ledelse, og i min afsluttende opgave skabte jeg en del moro hos lærer og censor med en bemærkning om, at det ikke gav me-gen mening, at tale om daglig ledelse i en virk-somhed, der er så lille, at den ikke engang har en daglig aktivitet! Udtrykket daglig ledelse anvendes ofte om den lille niche af begrebet ledelse, man også betegner som administration. Og selv det al-lermindste sogn skal jo lægge arbejdsplaner, fordele ferie og fridage, og hyre vikarer. En op-gave så simpel, at den kan uddelegeres til selv kordegne – eller organister.

DÅRLIG LEDELSE

Tegneseriernes karikatur på en leder – højt-råbende, kolerisk og despotisk – har man vel i vore dage ikke engang brug for i militæret, og vel mindst af alle steder i kirken. Her kla-rer vi os jo i meget vid udstrækning helt uden lederens tilstedeværelse. Vi er nemlig mestre i selvledelse.

Jeg vil vove den påstand, at mestrer man ikke denne disciplin, er man slet ikke egnet til at varetage en organiststilling. For i det dagli-ge er der jo ingen andre end os selv til at sør-ge for, at vi planlægger, forbereder og udfører vort arbejde.

DEJLIG LEDELSE

Den ideelle leder, er den, der formår at for-mulere nogle mål for sit sogn, således at alle – præster, rådsmedlemmer, ansatte, frivillige og sognet som helhed – bliver motiveret til at arbejde mod disse mål. Det er selvfølgelig vigtigt, at målene sættes under hensyntagen til de lokale forudsætninger, herunder ikke mindst medarbejdernes evner, interesser og præferencer. Altså netop den leder, jeg efter-lyste i novembernummeret af PO-bladet (hed det dengang). Lederen skal inspirere og motivere og give organisten ideelle arbejdsvilkår. Herren give kraft til sit folk, Herren velsigne sit folk med fred! siger David, og da der er mange kvinde-lige ledere, tager vi også én af hans søn, Sa-lomon: Klædt i styrke og hæder går hun mor-gendagen i møde med smil. Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen.

Organist.org 2/2015 3

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected].

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Christa Brix Hauser dirigerer Roskilde Domkirkes Pigekor under De 9 læsninger i domkirken den 21.

december 2014. Foto: Søren Johan Krabbe

www.organist.org

STÆVNE 2015

DAGLIG LEDELSE (3:3)I den tredje og sidste del af ledel-ses-trilogien ser vi på nogle al-ternative måder, hvorpå sognene kan samarbejde om ledelses-funktioner. Desuden en artikel om præsten som daglig leder.

HYMNOLOGI/NIELSENVi anmelder Raun Iversen og Balslev-Clausens ”Salmesang: Grundbog i hymnologi” (Vajsen-huset) og en Mixtur-samling af Carl Nielsen-stykker, delvist med orgeltranskriptioner.

2 ORGANISTER SØGES· Buddinge Kirke (billedet)· Stenmagle og Stenlille Kirker

BRIX/VÆRKSTEDVi tegner et portræt af sangpæ-dagog og korleder Christa Brix Hauser og fortæller om Værk-stedet Gudstjenesteliv – aktuelle med henholdsvis workshop og foredrag på stævnet i Roskilde.

TEMA

FRATRÆDELSEPas på, hvad du skriver under på, hvis du bliver fyret, advarer a-kassen FTF-A. Det kan få betyd-ning for din ret til dagpenge.

STILLINGERANMELDELSER

NYT FRA FTF-A

SIDE 24 SIDE 34

SIDE 4 SIDE 6 SIDE 16

BAGGRUND

SOCIAL KAPITALTillidsmand og arbejds miljø re-præ sentant Christian Holden-sen skriver om, hvordan man kan komme i gang med at bruge begreberne om social kapital til at forbedre trivslen på arbejds-pladsen.

SIDE 22


NYT FRA FTF-A

En aftale om, at man kan fratræde tidli-gere, hvis man er blevet fyret, kan være tiltrækkende. Men pas på, hvad du skri-ver under på, advarer a-kassen FTF-A. Det kan få betydning for din ret til dagpenge.

Af Hanne Gaard Guldager, FTF-A

Det er ikke lige meget, hvad der bliver skre-vet i den aftale om fratrædelse, du indgår med din arbejdsgiver. Det kan nemlig få betydning for dine muligheder for at få dagpenge. Det fortæller konsulent i FTF-A Tina Aistrup, som har stået i spidsen for en række møder, som FTF-A har holdt med fokus på netop dette. ”Det er afgørende for ens dagpenge, om man selv er skyld i opsigelsen, eller det for ek-sempel skyldes organisationsændringer og nedskæringer, som bunder i virksomhedens forhold,” forklarer Tina Aistrup. Er du selv årsag til afskedigelsen, så får du en karantæne på tre uger (111 timer) fra a-kassen, inden du kan få dagpenge. Sker opsi-gelsen derimod på grund af ændrede forhold i virksomheden, som du ikke har nogen andel i, så får du ikke karantæne. ”Derfor er det også vigtigt, at du er op-mærksom på formuleringen af årsagen til din opsigelse, så det ikke kommer til at se ud som om, du er årsagen, hvis du faktisk ikke er det,” understreger Tina Aistrup.

SAMARBEJDSVANSKELIGHEDER?

Noget af det, der jævnligt giver udfordrin-ger, er en ofte benyttet formulering som ”samarbejds vanskeligheder”. Og de kan skyl-

FRATRÆDELSESAFTALE KAN KOSTE DAGPENGE

des begge parter – både arbejdsgiver og med-arbejder. I det tilfælde kan det være svært at placere skylden, men som en tommel ingerre-gel kan man sige, at hvis arbejdsgiveren over-holder sit opsigelsesvarsel, vil man ikke stå med skylden. ”Men derimod, hvis man ikke passer sit ar-bejde, skaber problemer på arbejdspladsen eller laver noget ulovligt, så er det eksempler på, at man selv er skyld i opsigelsen, og det gi-ver karantæne i tre uger, inden man er beret-tiget til dagpenge,” forklarer Tina Aistrup. Men det er ikke kun selve afskedigelsesår-sagen, du skal holde øje med. Aftaler du og din arbejdsgiver en fratrædelsesordning, så er det helt afgørende, hvad der står i den. ”Vores anbefaling er altid at drøfte fratræ-delsesaftaler med a-kassen og ens fagfor-ening, inden man skriver under. Det er nemlig sådan, at har du først skrevet under, er der in-gen vej tilbage. Den kan ikke ændres eller an-kes på nogen måder,” siger Tina Aistrup.

FRATRÆDELSESBONUS MED FÆLDER

Som et eksempel nævner Tina Aistrup denne situation: En medarbejder, der har seks må-neders opsigelse, bliver opsagt og skal der-med have løn for seks måneder i opsigelses-perioden. Men så tilbyder arbejdsgiveren et forkortet opsigelsesvarsel på ire måneder, så den opsagte kan stoppe med at arbejde allere-de efter ire måneder og få de sidste to måne-ders løn udbetalt umiddelbart derefter uden at skulle arbejde. ”Det kan jo i udgangspunktet lyde som en god aftale. Men du skal bare være opmærk-


NYT FRA FTF-A

som på, at når du så kommer i a-kassen, vil du få at vide, at du først kan få dagpenge, når hele den oprindelige seks måneders opsigelsespe-riode er opbrugt. De to måneders løn, du har fået, skal du 'spise', før du kan få dagpenge. Det vil altså sige, at du reelt ikke har fået no-gen ekstra økonomisk fordel fra arbejdsgive-ren, men du har selvfølgelig opnået et par må-neders fri,” forklarer Tina Aistrup. Får du i stedet din løn i de seks måneder, dit opsigelsesvarsel løber, hvorefter du får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, vil du ikke møde et krav fra a-kassen om, at pengene først skal bruges. Du får en reel kompensati-on, og du har ret til dagpenge med det samme.

FÅ EN JOBCOACH

”For nogle kan det jo være rart at komme væk fra arbejdspladsen efter en afskedigelse. Men man skal bare være klar over, at det kan have

konsekvenser for, hvornår man har ret til dag-penge,” siger Tina Aistrup, der samtidig min-der om, at kan man blive fritstillet, har det ikke betydning for ens dagpengeret. Hun opfordrer endnu en gang til at sør-ge for at kontakte a-kasse og fagforening, in-den man indgår en fratrædelsesaftale for at få styr på reglerne. Samtidig peger Tina Aistrup på, at det er en god idé at lave en aftale om personlig rådgivning med en af FTF-A’s job-coaches for at få gode råd til at komme videre.

Booking: Maria Kynne E-post: [email protected] Tel.: 28 60 76 42

Det praktiske: Varighed: 1 time. Spiller i hele landet. Pris: 9.000 kr. + transport (max 2.000 kr.)

krogsdal.dk

En poetisk koncertfortælling af:

Forfatter Iben Krogsdal Sanger Maria Kynne Pianist Thomas Reil

Vi som er søgende er en poetisk og musikalsk opførelse af nye salmer og fortællinger af forfatter Iben Krogsdal. Nogle tekster oplæses af forfatteren selv, andre fremføres af komponisterne Maria Kynne og Thomas Reil. I musikken mødes jazz, pop og viser med dansk salmetradition og moderne poesi.

”I sin frygtløse omgang med paradokser rammer Iben Krogsdal her det moderne menneske lige i mellemgulvet. Poetisk og konkret.” Kristeligt Dagblad

“...kort sagt en stor oplevelse.” A.Simonsen, organist, Tune Kirke

Vi som er søgende

ET PAR NYE PO'EREListen over sidste års nye præliminære organister bragte vi i september, men i løbet af efteråret har yderligere to bestået eksamen: · Vestervig Kirkemusikskole:

Henrik Høj Madsen, Løkken· Sjællands Kirkemusikskole:

Bente Hogrefe Nielsen, Holte. Organistforeningen ønsker tillykke!

TEMA

BEHOV FOR EN PROFESSIONALISERET SOGNELEDELSE

I de seneste numre har vi allerede skrevet en hel del om ledelse. I december om de ansatte daglige ledere og i januar om kontaktpersoner. Nu runder vi tema-serien af med yderligere to emner:1) Modeller for professionalisering via samarbejde2) præsten som leder.

I den omfattende ”Betænkning om folkekirkens lo-kale økonomi” fra 2007 angives uddannelse af kon-taktpersoner eller andre daglige ledere som en vej til forbedringer af ledelsessituationen i et sogn. Dette skrev vi om i januar. Men udvalget bag betænknin-gen anbefaler samtidig, at menighedsrådene i højere grad kan få kompetent hjælp til ledelsesopgaverne: ”I takt med at arbejdets tilrettelæggelse planlæg-ges bedre, øges kravene til ledelsesopgaven. Behovet for fælles personaleplanlægning på tværs af sogne inden for provstiet betyder, at ledelsesopgaven ikke kun består i den daglige personaleledelse, men også i et ledelsesmæssigt samarbejde på tværs af sogne. Dette peger imidlertid videre mod behovet for en pro-fessionalisering af dele af området. En løsning kunne være at fastholde menighedsrådet som arbejdsgiver og udbygge de professionelle rådgivnings- og vejled-ningssystemer, der kan understøtte menighedsrådet og de samarbejdende menighedsråd i provstiet.”

EN FAGLIG OPRUSTNINGHer er der fl ere mulige modeller, som bør udvælges og tilpasses de lokale behov:

”Udvalget ønsker ikke at anbefale én bestemt mo-del for rådgivning om personaleforhold. Der kan være forskelle mellem de lokale behov og traditioner, som betyder, at der er brug for forskellige modeller eller kombinationer af disse. Men udvalget skal pege på, at der er behov for en faglig oprustning af den personaleadministrative bistand til menighedsråde-ne, og at det derfor er vigtigt, at man lokalt fi nder en løsning, der kan imødekomme dette behov,” skriver udvalget i betænkningen.

Anbefalet godnatlæsning: Den 442 sider lange betænk-ning 1491 om folkekirkens lokale økonomi (august 2017) kan hentes på km.dk under ”Kirke” > ”Publika-tioner” > ”Betænkninger og rapporter”. Eller man kan nøjes med en 84 siders sammenfatning.

KONCERT MED TUDOR4U

RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE


TEMA

For menighedsråd indes der en række modeller for samarbejde, der på forskel-lig måde og i forskelligt omfang kan bi-drage til at give personaleledelsen et mere professionelt præg.

Af Filip Graugaard Esmarch og Elisabeth Lykke Nielsen

Når folkekirkens menighedsråd har brug for vejledning omkring personaleledelse er der naturligvis kompetent hjælp at hente hos Landsforeningen, hos stifterne og hos ekster-ne konsulenter. Men dette er ikke nødvendig-vis nok. Mange menighedsråd benytter sig af muligheden for at samarbejde med hinanden omkring ledelsesfunktioner. Sådanne samarbejder foregår oftest på provstiplan, men de mest vidtgående af slag-sen sker mellem blot to eller tre menighedsråd. I PO-bladets december-nummer kunne man læse om en særlig model med fælles mellem-ledere i tre sogne på Djursland. Endnu mere vidtgående er samarbejdet imidlertid, når me-nighedsrådene i fællesskab har ansat en admi-nistrationschef, som får tildelt ledelsesansva-ret for alle kirkefunktionærer i sognene. På provstiplan kan menighedsrådene have en personalekonsulent tilknyttet – eller kon-sulentbistanden kan være fastere forankret, enten i et ”Kirkernes Hus”, som man har det i Fredericia, eller i form af en fast aftalt ydelse fra en stiftsmedarbejder. Endelig kan menig-hedsrådenes kontaktpersoner på forskellig vis netværke med hinanden inden for prov-stiet.

UNDERGRAVER SOGNEBEVIDSTHEDEN

Når det gælder de administrationschefer, som lere kirkelige ansættelsesmyndigheder deles

om eller har ansat i fællesskab, har Organist.org kun fundet tre konkrete tilfælde landet over. Modellen er altså ikke særlig udbredt. Ledelseskonsulent Poul Langagergaard ser et par oplagte fordele – og nogle mindst lige så klare ulemper: ”Fordelene ved denne ledelsesform er, at man får professionaliseret en så vital del som personaleledelsen og desuden fremhævet po-tentialet i samspillet på tværs af sognene. En ulempe er derimod helt klart, at man fratager det enkelte sogn sin fuldmagt. Det kan være med til at undergrave sognebevidstheden, når man ikke tager hånd om ansvaret selv. Derfor vil jeg gerne tage vare på sognefuldmagten,” siger Poul Langagergaard, der selv er kon-taktperson i Helligånds Sogns menighedsråd i Aarhus. Han peger desuden på, der med en fælles administrationschef ofte kan være udfordrin-ger med en vis afstand i det daglige mellem

CHEFER, KONSULENTER OG VIDEN – TIL DELING

Sogne med fælles administrationschefFølgende sogne/menighedsråd (alle på Sjælland) deles om en administrationschef:· Ølstykke, Stenløse og Veksø Sogne

(to pastorater, tre menighedsråd)· Værløse og Hareskov Sogne

(et pastorat, to menighedsråd, tre kirker)· Tveje Merløse og Ugerløse Sogn

(i og ved Holbæk; to pastorater/menighedsråd)

Listen er ikke nødvendigvis fuldstændig.


TEMA

lederen og den ansatte – altså en problemstil-ling, som svarer lidt til kontaktpersonens. ”Der kan også sagtens være uklarheder i, hvem administrationschefen selv referer til, når vedkommende har lere forskellige ar-bejdsgivere. Så alt i alt er det i mine øjne ikke nogen ideel løsning – med det er trods alt bed-re end noget, som kuldsejler,” indvender han.

PERSONALEKONSULENTERNE

Den ubestridt mest udbredte model for sam-arbejde omkring rådgivning og bistand til le-delsesopgaver er derimod ordningen med provstiernes personalekonsulenter. Formelt er det provstiudvalget, der ansætter med mid-ler fra provstiets midler, men det er sognene – og altså ikke provstiet som sådan – der be-nytter sig af konsulenterne. Ofte er personale-konsulenterne ansat i lere provstier i et områ-de, hvilket kan give basis for en fuldtidsstilling. Som betegnelsen konsulent indikerer, står vedkommende ikke selv med noget ledelses-ansvar. Men provstiernes personalekonsu-lenter vil naturligvis kunne følge menigheds-rådenes ledelsesarbejde på tættere hold, end Landsforeningens og stifternes rådgivere kan. Konsulenten kan også sagtens have ingrene helt nede i de konkrete ledelsesopgaver – ek-sempelvis varetagelse af lønforhandling.

”Jo tættere personalekonsulenten sidder på menighedsrådet, jo mere vil den pågældende også kunne varetage egentlige ledelsesopga-ver i forhold til medarbejderne,” skrev et ud-valg under Kirkeministeriet i ”Betænkning om folkekirkens lokale økonomi ” fra 2007, hvor ordningen var forholdsvis ny. Der er ikke de ineret nogen grænser for, hvilke opgaver et menighedsråd kan uddele-gere til eksterne personer. Reglerne siger blot, at det altid i sidste ende er menighedsrådet, der har ansvaret.

MANGLENDE FORANKRING

At netop personalekonsulent-ordningen i lø-bet af de senere år er ved at blive særdeles ud-bredt, skyldes naturligvis ikke kun selve be-hovet for øget professionalisering, men også, at der i mange tilfælde har været gode erfa-ringer med modellen. Den har dog også sine svagheder. I Kirkeministeriets notat fra 2011 om ”Opgave- og rollefordeling mellem prov-stiudvalg, stiftsadministrationer, Landsfor-eningen af Menighedsråd og Kirkeministeri-et” står der: "Provstikonsulenternes manglende tilknyt-ning til myndigheder eller organisationer kan være problematisk, da det er vanskeligt for konsulenterne at opnå den fornødne indsigt

Under denne overskrift står der i ”Betænkning om folkekirkens lokale økonomi” (2007):”I Frederikshavn, Hjørring Nordre, Hjørring Sønd-re, Sydthy og Thisted provstier er der ansat en fælles personalekonsulent. Konsulentens opgave er at understøtte de fem provstiers menigheds-råds varetagelse af arbejdsgiveransvaret. Perso-nalekonsulentens arbejde omfatter rådgivning og vejledning ved ansættelse/afsked samt arbejds-forhold (f.eks. APV) og personaleplanlægning,

-udvikling og -uddannelse, herunder støtte til MUS samtaler, samarbejdsprocesser og konfl ikthåndte-ring. Konsulenten bistår ved tilrettelæggelse af ar-bejde og arbejdstid. Ordningen blev startet som et forsøg og med en samarbejdsaftale med Aalborg Stift. Ordnin-gen fungerer imidlertid fi nt og er derfor gjort per-manent. (…) Tilsvarende modeller er også under overvejelse i andre provstier” (side 33-34).

”Hjørring-modellen” – en fælles personalekonsulent


TEMA

og uddannelse til at kunne sikre en kvali ice-ret varetagelse af arbejdsopgaverne, ligesom den manglende forankring kan give loyalitets-problemer." Organistforeningen har kendskab til en række konkrete sager, som tydeligt eksempli-icerer den type problemer, ministeriet skri-

ver om her. I et senere nummer af Organist.org planlægger vi at gå meget mere i dybden med ordningen.

KIRKERNES HUS

I den ovennævnte betænkning fra 2007 peges der på, at en konsulentfunktion på provstini-veau helt oplagt vil kunne kombineres med et samarbejde omkring administration i brede-re forstand: ”En fordel ved at provstiet eller samarbej-dende provstier varetager personaleeksper-tisen, er, at andre administrative funktioner som eksempelvis regnskabsføringen ligele-des kan etableres på provstiniveau, og at dis-se funktioner vil kunne benytte fælles facilite-ter,” mener udvalget. Netop dette har man gjort i Fredericia Prov-sti – på en måde som måske samtidig imøde-kommer nogle af udfordringerne med prov-stikonsulenters manglende forankring: I 2009 etablerede man i Fredericia et Kir-kernes Hus i administrationsbygningen ved en af de centrale bykirker. Det skete i form af et samarbejde mellem alle provstiets sogne samt Fredericia Kirkegårde. Formålet er ”at samle og bistå menighedsrådene og Frederi-cia Kirkegårde i økonomiforvaltning og perso-naleadministration i en fællesadministration.” Kirkernes Hus befolkes af to regnskabsføre-re, som hjælper menighedsrådene med øko-nomistyring, to kordegne, som varetager per-sonregistrering for en række af sognene, samt tre medarbejdere, som udgør kirkegårds-

administrationen. Endelig er Jens Olesen an-sat med titel af administrationschef, dels som daglig leder for medarbejderne på Kirkernes Hus, og dels varetager han opgaver, der sva-rer til konsulentbistanden fra andre provsti-ers personalekonsulenter. Jens Olesen fortæller, at også provsten og provstisekretæren har kontor i huset, selv-om de ikke hører organisatorisk til Kirker-nes Hus. Og netop dette kontorfællesskab er i hans øjne endnu en af styrkerne ved ”Frede-ricia-modellen”: ”Vi har stor glæde af at være tæt på hinan-den i forhold til drøftelser af konkrete forhold og gensidig sparring. Desuden kan provstiud-valget på den måde lettere føre tilsyn med, hvordan vi varetager vores opgaver og an-svar,” begrunder han.

FAST HJÆLP FRA STIFTET

En alternativ model, som nævnes i 2007-be-tænkningen, går ud på, at en af stiftets rådgi-vere kan blive fast tilknyttet et provsti. Sådan har man har gjort i Kerteminde, hvor en med-arbejder fra Fyens Stift på aftalte tidspunkter står til rådighed for spørgsmål om personale-forhold fra menighedsrådenes kontaktperso-ner og derudover hjælper med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV). Der er både fordele og ulemper ved sådan en model: ”En fordel ved at knytte denne personale-ekspertise til stiftet vil være, at den persona-leadministrative funktion i forvejen er place-ret dér. Der skal ikke op indes en ny struktur til funktionen. En væsentlig ulempe er, at stif-tet er tilsyns- og ankemyndighed og derfor kommer til at have lere kasketter på,” hedder det i 2007-betænkningen.

NETVÆRK FOR KONTAKTPERSONER

I mindre komplicerede spørgsmål kan me-


nighedsrådenes kontaktpersoner naturligvis også hjælpe hinanden, og i lere provstier har man etableret aktive netværk for kontaktper-soner. En særlig variant af dette indes i Greve-Solrød Provsti på Vestsjælland. Her er Preben Vive ansat som administrationschef i Hundi-ge-Kildebrønde Sogn, og han hjælper de øv-rige sogne, der i de leste tilfælde blot har kontaktpersonen som personaleleder – nog-le steder dog med en præst som daglig leder. Konkret sker det, ved at Preben Vive fungerer som en form for facilitator for netværket. ”For omkring fem år siden blev der her i provstiet taget initiativ til, at kontaktperso-nerne i de 11 sogne mødtes. Alle var enige om, at det var en rigtig god idé at danne en grup-pe for kontaktpersoner. På den måde fandt de også hurtigt ud af, at de tumlede med mange af de samme problemstillinger i hverdagen – lere, større og mere tidskrævende opgaver,”

fortæller Preben Vive. En overgang var der derfor overvejelser

om at ansætte en en personalekonsulent i provstiet. Den idé blev dog droppet. I stedet valgte man at holde fast i idéen om en net-værksgruppe for kontaktpersoner – og med administrationschefen som tovholder. ”Vi mødes cirka en gang i kvartalet med en formel dagsorden for møderne. Min funktion består i at indkalde til møderne og forberede dem i samarbejde med kontaktpersonerne. På møderne er jeg ordstyrer og tager referat derfra,” oplyser han.

EN GOD SPARRINGSPARTNER

Ved indledningen til samarbejdet i Greve-Solrød Provsti bestod udfordringen i at af-stemme forventningerne til, hvor meget den enkelte kontaktperson kunne trække på ad-ministrationschefens ressourcer. Der var dog enighed om en samarbejdsmodel, som ikke skulle have økonomiske konsekvenser for det enkelte sogn. Derfor enedes man om at fort-sætte på den måde, at Preben Vives primære funktion er at være tovholder for gruppen. ”Det har vist sig at være en rigtig beslutning, da netop det, at der er en tovholder, er en væ-sentlig årsag til, at gruppen stadig består, selv om der har været udskiftninger i kontaktper-songruppen gennem årene,” vurderer han og pointerer, at kontaktpersonhvervet kan være noget af en uriaspost. I begrænset omfang kan kontaktpersoner-ne da også godt bruge Preben Vive som spar-ringspartner i konkrete personalespørgsmål. Som fuldtidsansat administrationschef hol-der han sig ajour med nye retningslinjer og retsregler inden for personaleområdet – i et omfang som kontaktpersonerne sjældent selv har tid til. Og menighedsrådet i Hundige-Kil-debrønde Sogn er altså generøst nok til at stil-le denne viden frit til rådighed for naboerne.

Preben Vive har omfattende ledererfaring fra virksom-hedslivet, og han arbejder nu som administrationschef i Hundige-Kildebrønde Sogn, hvor der også falder lidt guldkorn af til nabosognene.

TEMA


Mange menighedsråd har valgt en præst som formel personaleleder – og endnu lere præster føler sig som uformel leder.

Men er præsten i virkeligheden den op-lagte lederskikkelse i sognene?

Af Elisabeth Lykke Nielsen, journalist

Omkring 150-180 sogne har i dag en præst som daglig leder, og der bliver lere og lere af dem. Det oplyser Den danske Præsteforening, som ved hvert kirkeårs begyndelse får en stor mængde henvendelser i forbindelse med an-sættelse af præster som daglige ledere. I cirka halvdelen af de pågældende sogne, deler præ-sten ledelsesbeføjelserne med en kontaktper-son fra menighedsrådet. Hos Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Organistforeningen er der et bredt spekter af holdninger til, hvorvidt stigningen i antallet af sogne med en præst som leder er en positiv udvikling.

LEDELSESMODEL MED SVAGHEDER

Formand for Landsforeningen af Menigheds-råd, Inge Lise Pedersen, ser ikke præsten som den indlysende personaleleder. ”Når vi taler om en ansat daglig leder, er jeg ikke varm på, at det er præsten. Alene af den grund, at han eller hun ikke er der nok. Et af problemerne med kontaktpersonsordnin-gen er jo, at kontaktpersonen ikke er til stede på arbejdspladsen. Det løses ikke ved at gøre præsten til daglig leder, for han eller hun er der heller ikke nødvendigvis hver dag,” siger hun og indrømmer dog samtidig, at hun ken-

PRÆSTEN: SJÆLESØRGER ELLER LEDER?

TEMA

der til eksempler på, at det kan fungere godt med præsten som personaleleder. Inge Lise Pedersen peger yderligere på, at i sogne med lere præster kan der ligge nog-le udfordringer i teologiske forskelle mellem dem. Og for det tredje: selvom menighedsrå-det jo ikke kan fyre præsten, kan det godt sæt-te ham eller hende fra sin bestilling som leder. ”Så kan det blive giftigt! Især fordi præsten – qua sin lønramme – får betydeligt mere i lønningsposen for at påtage sig ledelsesan-svaret, end en almindelig kontaktperson gør. Og hvis man argumenterer med, at præstens plads i menighedsrådet gør ham eller hen-de til et naturligt valg som leder, er det jo lidt spøjst, at det så skal udløse et betydeligt stør-re honorar til præsten end til den valgte læge kontaktperson.” Endelig ser hun den mulige svaghed ved modellen, at den kan gøre det sværere at løse kon likter mellem de ansatte og præsten. ”Med præsten som ansat daglig leder er det mit gæt, at et menighedsråd vil blive kon likt-sky, hvis der opstår samarbejdsvanskelighe-der mellem præsten og de ansatte,” siger hun. Hos Præsteforeningen har man endnu ikke haft nogen personalesager, der handler om uoverensstemmelser i forbindelse med selve præstens ansættelse som leder. Og ser man på tallene fra folkekirkens store arbejdsmiljøun-dersøgelse fra november 2012, ser der ikke ud til at være forskel på niveauet af kon likter i sogne med henholdsvis en præst og en kir-kefunktionær som ansat daglig leder.

>


FINGEREN PÅ PULSEN

Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, opfatter til gengæld præsten som den oplagte kandidat til at varetage den dagli-ge ledelse i sognet. Præsten er nemlig allerede en del af sogneledelsen qua sit medlemskab af menighedsrådet. “Som medlem af menighedsrådet har præ-sten allerede del i arbejdsgiveransvaret, og det er et meget vigtigt – og formelt – udgangs-punkt for diskussionen om, hvem der bør va-retage den daglige ledelse i sognet,” siger Per Bucholdt Andreasen. Samtidig har præsten i forvejen ingeren på pulsen og kommer i sidste ende til at stå med de udfordringer, som dagligdagen giver. Organistforeningens formand, Anders Tho-rup, gør opmærksom på, at foreningen ikke har nogen generel holdning til præsten som leder. Det er menighedsrådets opgave at in-de den løsning, som lokalt funger bedst. Men præsteformandens præmis køber han ikke. ”En person bliver ikke arbejdsgiver af at være menigt medlem af et kollektivt arbejds-giverorgan. Det svarer til, at en lønmodta-gerrepræsentant i en aktieselskabsbestyrel-se skulle opfatte sig selv som arbejdsgiver. Præsten har som bekendt kun instruktions-beføjelser under de kirkelige handlinger og i forbindelse med kon irmationsforberedelse – medmindre han da er valgt som kontaktper-son,” påpeger Anders Thorup.

SAVNER TYDELIGHED

I folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgel-se fra 2012 angiver 7 procent af kirkefunk-tionærerne at have en præst som of iciel le-der, mens 11 procent mener, at præsten har en uof iciel lederrolle. Til sammenligning me-ner næsten dobbelt så mange af præsterne (35 procent), at de – of icielt eller uof icielt –

har en rolle som leder i det daglige arbejde i sognet. ”Den store forskel kan selvfølgelig skyldes synet på præstens personlige og faglige status, og hans eller hendes tætte adgang til de øvri-ge menighedsrådsmedlemmer. Men den kan også skyldes en fejlagtig opfattelse af, hvad det indebærer at være medlem af et kollektivt ledelsesorgan. Præsteforeningen kan derfor med deres holdning komme til at underbygge den opfattelse hos deres medlemmer, at de er arbejdsgivere,” vurderer Anders Thorup. Per Bucholdt Andreasen mener, at under-søgelsens noget modstridende svar under-streger et behov for tydeliggørelse, hvilket for ham at se er endnu en grund til at vælge præ-sten som formel leder. “Det fortæller, at der ikke er så meget tyde-lighed omkring præstens ledelsesrolle. Men det afspejler også, at mange kirkefunktionæ-rer slet ikke kender til præstens rolle med de instruktionsbeføjelser, der følger med. Og det er med til at skabe uklarhed. De erfaringer, vi har med at gøre præsten til daglig leder, er, at tingene så bliver mere tydelige.”

MULIGHEDERNES TOMRUM

I rapporten fra arbejdsmiljøundersøgelsen tales der om et ledelsestomrum som følge af folkekirkens formelle tostrengede ledelses-

Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreassen, fremhæver, at hvis man i et sogn vælger en præst som daglig personaleleder, vil det skabe større tydelighed omkring præstens ledelsesrolle.

TEMA


struktur. Det a hænger dog af øjnene, der ser, mener præsteformanden. “Jeg synes, det er en falsk problemstilling, som i virkeligheden er med til at komplicere det hele. I virkeligheden er der kun én ledel-sesstreng, fordi præsterne automatisk er en del af menighedsrådet, og dermed af sognets øverste ledelse,” lyder det fra Per Buchholdt Andreasen. Heller ikke ledelseskonsulent Kirsten Moesgaard anerkender problematikken med den tostrengede ledelse. “Jeg opfatter det snarere som et mulighe-dernes tomrum. Begrebet tostrenget ledelse er noget, nogen bruger, når noget går galt,” si-ger hun og fortæller, at der er mange gode ek-sempler på god sogneledelse hos præster. “Men det kræver, at præsten har de fornød-ne kompetencer. Man kan godt lære noget om overenskomster, arbejdsplanlægning og så vi-dere. Men ledelse kræver både vilje og lyst til at træde ind på den bane.” Kirsten Moesgaard undrer sig ikke over de markante forskelle mellem kirkefunktionæ-rer og præster, når det gælder synet på præ-stens lederrolle – faktisk tværtimod. “Det overrasker mig, at spændet ikke er større. Jeg har indtryk af, at langt de leste præster oplever sig selv som ledere uden at være udpeget formelt,” påpeger hun.

EN PRÆSTELIG LEDELSESFORM

Når det kommer til de personlige kompeten-cer, har de leste præster allerede et ganske bestemt fortrin til rollen som leder. “De leste præster udøver allerede en in-direkte lederrolle i at være den gode, profes-sionelle samtalepartner. Det er en kultur, de overfører i deres arbejde, og som kommer dem til gavn som ledere,” siger Kirsten Moes-gaard. >

Et spillerum for den uformelle ledelseHer følger nogle centrale brudstykker fra ar-bejdsmiljørapporten, som blev udgivet i juni 2013:

”Det forhold, at de ansatte på samme arbejds-plads ikke er underlagt samme ledelse, giver helt tydeligt udfordringer. En provst giver et ek-sempel, hvor vedkommende er blevet involveret i en konfl ikt mellem en præst og en kirkefunkti-onær, men hvor provsten ikke har kompetencen til at skære igennem og handle. Provsten kan lægge øre til præsten, bakke præsten op, forsø-ge at mægle og tale med menighedsrådet.” (...)

”Den komplekse formelle ledelsesstruktur, som i sig selv gør det udfordrende at have en samlet samarbejdende arbejdsplads, [viser sig] at være yderligere udfordret af manglende ledelseskom-petencer og ikke mindst tiltro til, at ens leder kan handle på de spørgsmål, ønsker eller pro-blemer, som man som ansat måtte have. Dette er ikke tryghedsskabende for de ansatte og lev-ner samtidig et meget stort spillerum for den uformelle ledelse.” (...)

”I forhold til håndtering af arbejdsmiljøet på en arbejdsplads kan netop den uklarhed, der ud-springer af uformelle lederroller, føre til mange misforståelser, fejlantagelser og uenigheder om kompetencer og rollefordeling.”

”Afdækningen af forskellene mellem kirkefunk-tionærernes og præsternes oplevelse af præ-sternes rolle understreger, at der er behov for forventningsafstemning og rolleklarhed.” ( )

”Præsternes uformelle ledelsesrolle er ikke nød-vendigvis dårlig ledelse i sit indhold, men karak-teren som uformel medfører en grundlæggen-de manglende tydelighed og dermed tryghed i, hvor man som ansat kan henvende sig og for-vente at blive hørt og taget alvorligt.”

Kilde: Oxford Research m.fl .: ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, s. 42, 46-47 og 49.

TEMA


Det giver Per Bucholdt Andreasen hende ret i. “Ledelse i dag handler om at skabe rammer, rum for dialog og at få tingene til at fungere. Når man kan læse ud af arbejdsmiljøunder-søgelsen, at kirkefunktionærer som ledere er mere arbejdsfordelere end præster er, så skyl-des det sandsynligvis, at præsten er mere dia-

logorienteret som leder. Det ligger simpelt-hen i præste-dna’et at være lyttende,” siger Per Bucholdt Andreasen.

SKYGGER FOR FORKYNDELSEN

Alligevel viger en del præster tilbage fra at tage rollen som leder på sig. “Måske er nogle præster ikke så villige til at

Præster foretrækker møderHvordan koordineres det daglige arbejde mellem de forskellige ansatte i sognet/pastoratet?

1. Medarbejdere i sogne med en kirkefunk onær som ansat daglig leder2. Medarbejdere i sogne med en præst som ansat daglig leder3. Medarbejdere i sogne med kontaktpersonen som eneste personaleleder.

Ovenstående illustrerer et af de få punkter, hvor spørgeskemaundersøgelsen af folkekirkens psyki-ske arbejdsmiljø (november 2012) virkelig afslører en forskel på kirkefunktionærers og præsters ledelse: Hele 43 procent af kirkefunktionærerne sørger for koordinationen egenhændigt, mens det sam-me blot gælder for 18 procent af præsterne. Deri-mod svarer 37 procent af dem, der har en kirke-funktionær som daglig leder, og hele 60 procent af dem, der har en præst som daglig leder, at arbej-det koordineres i fællesskab på møder. Kirkefunktionærernes måde at koordinere på fungerer dog tilsyneladende (næsten) lige så godt som præsternes. Her svarer henholdsvis 79 og 81 procent af medarbejderne, at koordinationen af ar-bejdet altid eller ofte fungerer godt. En anden ganske markant forskel er til gengæld,

at i sogne med en kirkefunktionær som daglig le-der ser der ud til at blive taget mere ansvar for det psykiske arbejdsmiljø end i sogne med en præst som daglig leder. Her giver henholdsvis 81 procent og 73 procent af deltagerne udtryk for, at der bliver taget ansvar. Dette betyder dog ikke, at det gennemsnitligt betragtet ser ud til at være mere attraktivt at have en kirkefunktionær som daglig leder. På en ræk-ke andre spørgsmål svarer gruppen med en præst som leder nemlig en anelse mere positivt end den anden gruppe. Overordnet er forskellen i procent-tallene så minimal, at hverken kirkefunktionærer eller præster kan udråbes som de bedste ledere.

Kilde: Ikke-offentliggjorte datakryds fra ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”.

TEMA


tage rollen på sig, fordi de er bange for, at det kan tage fokus væk fra det væsentlige i deres embede: forkyndelse af evangeliet. Men jeg mener oprigtigt, at det ledelsesmæssige tager mindre tid på den lange bane, når præsten er leder, fordi præsten er i stand til at forebyg-ge utroligt mange problemstillinger,” siger Per Bucholdt Andreasen, der selv deler kontakt-personfunktionen i sit sogn med et lægt med-lem af menighedsrådet. At nogle præster viger tilbage for at blive leder, genkender Kirsten Moesgaard fra sin konsulentvirksomhed, hvor hun gennem åre-ne har undervist mange præster, der var i et a klaringsforløb i forhold til at påtage sig le-derrollen. “Der er mere i ledelse end bare dialog. Der er forhandling, planlægning, kon liktløsning med videre. Mange præster står af, når de hø-rer, hvad lederrollen også indbefatter, fordi de mener, det kan ødelægge den sjælesørgeriske side af deres gerning. De roller skal man kun-ne skille ad, hvis man både skal være præst og leder,” slår Kirsten Moesgaard fast. Derfor skal det være af lyst og ikke under pres, at præsten påtager sig ledelsesansvaret i sognet, mener hun. ”Det er helt klart en ulempe, hvis præsten føler sig tvunget ind i rollen som leder, men i bund og grund har ulyst til at påtage sig rol-len. Men har præsten lyst til at træde ind på den bane, så kan det blive rigtigt godt,” siger hun.

På organist.org har vi under ”Ansat som organist” > ”Arbejdsmiljø” oprettet en underside med nav-net ”Ledelse”. Her man man fi nde materiale til vide-re læsning. Se blandt andet en nuanceret redegørel-se for præstens ledelse i artiklen ”Præst og leder” af Steffen Brunés, afdelingschef i Kirkeministeriets per-sonaleafdeling.

TEMA


Christa Brix Hauser er sangpædagog og korleder ved Roskilde Domkirke. Hun er ikke bange for at grine sig igennem en korprøve og lege med sin egen lyd. På Or-ganistforeningens stævne i maj vil hun undervise i klang og sangteknik.

Af Malene Wichmann, journalist

Det er sidste torsdagsprøve, inden Roskilde Domkirkes Pigekor skal synge til De 9 læsnin-ger d. 21. december, og tempoet er højt. ”Hodie Christus natus est” af svenske Agne-ta Sköld er én af satserne på programmet, og korleder Christa Brix Hauser skifter mellem at spille udvalgte steder igennem på klaveret og rette på udtale og klang. Førstesopraner, når I placerer jeres første ia, står I af klangen – det lyder ikke så godt. I må ikke stå af før, jeg viser jer det sidste Al-leluia,” forklarer hun. Senere er det smilemusklerne der skal i spil. ”Vi synger, at englene jubler, så løft lige de her muskler, og syng med øjnene. Og når vi starter med Hodie, er h’et vigtigt, for i dag er Jesus født. I skal omkring alle vokaler og kon-sonanter, ellers forsvinder det i ingenting,”

Fotos: Malene Wichmann

MED STEMMEN I FOKUS

siger hun og demonstrerer selv både h’er og masser af smil.

FRA 20 TIL 85 SANGERE

Da domorganisten i Roskilde i sin tid spurgte Christa Brix Hauser, om hun havde lyst til at undervise Drengekorets sangere, havde hun længe ernæret sig som sanger i Radiokam-merkoret og Ars Nova. En periode med kon-likter i DR’s musikafdeling samt muligheden

for at slippe for sene korprøver og dermed få mere tid sammen med sine små børn gjorde beslutningen nem at træffe, og hun tog et års orlov fra DR. En del af stillingen som sangpædagog be-stod i at dirigere et pigekor, der dengang var på 20 medlemmer og havde levet en lidt hen-gemt tilværelse i skyggen af Drengekoret. ”Jeg var skrækslagen, første gang jeg skul-le dirigere til en familiegudstjeneste. Jeg hav-de altid lavet musik med min stemme, al-drig med mine hænder. Men det viste sig, at jeg havde det sjovt i pigernes selskab, og at de havde brug for at lære de grundlæggende sangtekniske færdigheder, som var min force. Da min orlov var forbi, var jeg sikker på, at jeg skulle blive,” fortæller Christa Brix Hauser. I de ti år, der siden er gået, har hun dygtig-

STÆVNE 2015


Foto

: Sør

en Jo

han

Krab

be

gjort sig som dirigent, imens pigekoret er vok-set fra 20 til 85 medlemmer fordelt på Børne-kor, Juniorkor og Pigekor. Dengang havde hun aldrig drømt om, at hun i dag ville stå med en hel korskole og et Pigekor, der kan bide skeer med alt fra Stravinskij til uropførelser.

LEG OG GRIN

Tilbage ved korprøven i december er der pau-se, og koret er forsvundet ud i den lille for-gang, hvor der bliver budt chokolade rundt og slået rekord i, hvor mange piger der på én gang kan placeres i to røde sofaer. Èn af san-gerne fylder 18 år og er ikke til korprøve, da hun skriver gymnasieopgave. Så Christa Brix Hauser ringer hende op, og hele koret synger fødselsdagssang og råber tillykke, inden kor-lederen og 2.-sopranerne smutter tilbage i sa-len til en kort gruppeprøve.

STÆVNE 2015

De 9 læsninger i Roskilde Domkirke er en gammel tradition, som involverer alle kirkens kor. Ved kororglet ses Finn Evald, der er ansat som organistassistent med særligt ansvar for kirkens drengekor.

Christa Brix Hauser synes selv, at det er overvældende, at det er lykkedes at tiltrække så mange piger. ”Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har en barnlig side, men jeg hygger mig, og griner meget med pigerne, og måske er det med-virkende til, at de har taget veninderne med til kor. Det er vigtigt for mig, at jeg både får skabt en sjov stemning, og at jeg er bestemt omkring, hvornår vi skal øve koncentreret, så vi kan blive bedre,” siger hun. ”Jeg bruger også i høj grad min erfaring som sanger. Jeg er vant til at stå på en scene, og jeg er ikke bange for at lege med min lyd. Hvis man skal frigøre sine korsangere, skal man også selv turde bruge stemmen på alle mulige forskellige måder.”

>


DET VOKALE SOM UDGANGSPUNKT

Når Christa Brix Hauser til maj skal holde workshop på Organistforeningens stævne i Roskilde, vil sangteknik uundgåeligt være et emne på dagsordenen. ”Mit udgangspunkt er det vokale arbejde. Jeg går op i at opbygge en god grundlæggende sangteknik hos koret,” siger hun. I efteråret holdt hun workshop for fynske organister i FUK-regi, og hun forestiller sig, at hun vil tage nogle af de samme emner op. Overskriften dengang var ”korleder-stem-men”, og Christa Brix Hauser havde blandt an-det lavet et katalog med tips til en korleder henholdsvis før, under og efter prøven. ”Èn af deltagerne underviste også i klaver, og fortalte, at hun var hæs efter to timer. Da hun viste mig, hvordan hun sad med halsen skudt frem, kunne jeg godt forstå det. Men for hende var det en overraskelse. Nogle af orga-nisterne havde en vejrtrækning, der sad me-get højt – men med en naturlig kropsholdning og en dyb vejrtrækning slapper du bedre af i stemmen. Det er vigtigt, når du sidder ved kla-veret og laver indstudering med koret,” for-klarer sangpædagogen.

SPEJLER SIG I KORLEDEREN

Hvis man som korleder er træt i stemmen ef-ter prøven, anbefaler Christa Brix Hauser, at man bruger to minutter på at få fokus på den dybe vejrtrækning og den afspændte kæbe, hals og nakke. Også forberedelsen har hun et par idéer til: ”Når du stiller stole op i sanglokalet, så gå og tal med dig selv, og prøv at lave både dybe og høje lyde. Og når du skal spille søndagens motet igennem, så træk luft ind igennem næ-sen, så du bliver tvunget til at få en rolig vejr-trækning og få den dybere ned,” foreslår hun. Som hun sidder dér og fortæller, kan hun

STÆVNE 2015

Korskolen i Roskilde

· Pigekorskolen i Roskilde består af Børnekor (3.-5. klasse), Juniorkor (6.-7. klasse) og Pige-kor (8. klasse-22 år).

· I Børnekoret får hver sanger et halvt års ugent-lig undervisning i solosang gratis, og de store elever fra 6. klasse og op har mulighed for at gå til betalingssang. Hørelæreundervisning er ikke en del af tilbuddet, og man kan sagtens være med, selvom man ikke kan læse noder.

· Børne- og Juniorkor medvirker primært ved børne- og familiegudstjenester samt De 9 læsninger.

· Pigekoret fungerer som koncertkor, medvir-ker ved to højmesser årligt, og synger fra 2015 til engelsksprogede gudstjenester og til aften-sang i Domkirken én gang om måneden.

· Pigekorets repertoire har blandt andet budt på medvirken i Stravinskijs Messe for kor og blæ-sere, Mozarts Requiem samt fl ere uropførel-ser, senest ”I Mørkets Stjernegnist” – ny kirke-musik af Irene Becker til tekst af Paul Arnbak, som Pigekoret planlægger at indspille i 2015.

· Korene har som en del af Roskilde Synger si-den 2012 været med i Syng Danmark-netvær-ket for SangKraftcentre.

Fra De 9 læsninger i Roskilde Domkirke den 21. december 2014.

Foto: Søren Johan Krabbe


ikke lade være med lige at eksempli icere sa-gen med et par vejrtrækninger, og det er tyde-ligt, at emnet ligger hende på sinde. ”Børnene efterligner dig, og hvis korlede-ren trækker luften hektisk ind, synger børne-ne også sådan. Hvis du har en rolig vejrtræk-ning og synger afspændt, gør børnene det også. Det er vigtigt at være bevidst om,” siger Christa Brix Hauser.

SANGTEKNIK FOR ALLE ALDRE

Selv introducerer Christa Brix Hauser allerede den grundlæggende sangteknik i sit børne kor. ”I Børnekoret bevæger vi os meget, og vejr-trækningen kan passes ind i legene, så de bru-ger kroppen naturligt. De lærer også lidt om vokaler, vi snakker blandt andet om hvordan man som kirkesanger skal udtale et amen, og vi kommer omkring mimikken og at synge med ansigtet,” fortæller hun. ”Når vi kommer til Pigekoret, går jeg ikke på kompromis med klangen. Hvis de synger en ”ahh”-vokal, og bare nogle få synger ”a” el-ler ”æh”, klinger det ikke så godt. Pigerne kan godt høre, når den er der, så det handler om at få foldet deres bevidsthed ud. Hvis de skal forme noget smukt, skal de også selv kunne mærke, at de kan deres sangmæssige hånd-værk. Så det er noget jeg går meget op i.”

BLÅ BOG:

Christa Brix Hauser

· Diplomeksamen i sang, Det Jyske Musikkon-servatorium, 1991. Uddannelse i korledelse hos Per Enevold, Kirkemusikskolen i Roskilde, 2005-2007.

· Arbejde som solist ved kirkekoncerter og som professionel korsanger i vokalensemblet Ars Nova 1993-1996, som koncertsanger i Radio-koret 1992-1996, og som fast medlem af Ra-diokammerkoret 1996-2004.

· Sangpædagog og korleder ved Roskilde Dom-kirke siden 2004. Underviser i dag drenge og piger i solosang, og er korleder for Børnekor, Juniorkor og Pigekor.

Lydcollage

Christa Brix Hauser fortæller om én af øvelserne fra sit repertoire: ”Jeg laver gerne lydcollager både med børnekoret og de store piger. For eksempel kan man synge en helt almindelig salme og sætte ind i forskellige tonearter eller bare forskudt i den samme toneart. Det skaber et univers, der lyder mærke-ligt, men som pludselig kan byde på nogle fantastiske klange. For mine piger er det nyt at skulle klare sig på egen hånd og holde en stemme alene, men det udvikler dem meget.”

STÆVNE 2015

repertoire: e storesalmeden

e-

er

Foto

: Sør

en Jo

han

Krab

be


STÆVNE 2015

I Sdr. Bjert sogn indbydes menigheden til ”åbent gudstjenesteværksted” – et kon-cept, som præsten og organisten desuden er ansat af stiftet til at udbrede kendska-bet til.

”Der er en boblende glæde i at arbejde med det vigtigste i gudstjenesten. Det mærker vi, når vi selv arbejder med gudstjeneste-livet – og det mærkede vi tydeligt ved stiftets provsti dage. Der er liv og grøde i menigheder-ne i Haderslev Stift.” Ordene kommer fra Søren Andresen og Tine Illum, organist og præst i Sdr. Bjert ved Kolding, og indes på stiftets hjemmeside. I Haderslev Stift arbejdes der nemlig målret-tet med ”at styrke menighedernes ansvar for og glæde ved sognets gudstjenesteliv, særligt med henblik på søndagsgudstjenesten”, som det hedder i ”Årsrapport fra Værkstedet Guds-tjenesteliv 2013”. Og dette arbejde tog for al-vor fart, da stiftet fra januar 2013 ansatte net-op Søren Andresen og Tine Illum i stillinger på henholdsvis 15 procent og 20 procent. På Organistforeningens stævne den 3. til 6. maj kommer deltagerne til at høre mere om initiativet, når de to vil holde aftenforedrag om, hvilke tanker, der ligger bag, og hvordan det faktisk går. En vigtig ballast for indsatsen består i deres fælles erfaringer med, hvordan organist og præst rent praktisk kan arbej-de tæt sammen om at udvikle gudstjenesten – med aktiv inddragelse af interesserede fra menigheden.

PUSTER NYT LIV I GUDSTJENESTEN

KONFERENCE MED JOHN BELL

Blandt de vigtigste arbejdsområder for Værk-stedet Gudstjenesteliv er a holdelsen af både provstidage og stifts-inspirationsdage med ny musikalsk og liturgisk inspiration samt un-derstøttelse af syv af stiftets præster i deres egenskab af gudstjenestekonsulenter. Og i september 2014 var værkstedet medarrangør af ”den første danske liturgi-konference nogensinde”, som i regi af Folke-kirkens Uddannelses- og Videnscenter fandt sted over tre dage i Haslev. Her medvirkede et internationalt topnavn på området: den skot-ske præst, musiker og salmeskriver John Bell fra Iona. ”Vi er meget tiltalte af denne gamle [kelti-ske] liturgiske tradition, som her i vores me-nighed inder genklang. Vi afprøver både sal-mer og liturgier i forskellige sammenhænge, bl.a. på provstidage. Den enkle form forsø-ger vi også at bringe ind i aftengudstjenester m.m.,” fortæller Søren Andresen og Tine Illum i årsrapporten.

ENKLE GUDSTJENESTESANGE

Skulle man være så heldig selv at arbejde et sted i Haderslev Stift, kan man – sammen med sognets øvrige medarbejdere – komme med på en inspirationsdag i marts 2015. Her vil der blandt andet være ”gudstjeneste-teori, udveksling af tanker og erfaringer, introduk-tion til nye salmer og præsentation af et nyud-viklet værktøj, der kan bruges, når man kom-mer hjem i hverdagen”. Og til efteråret planlægges der nogle fælles-


STÆVNE 2015

sangsaftner med præsentation af udgivelsen ”Helt enkelt – enkle sange til gudstjeneste-brug”, som Søren Andresen og Tine Illum er i gang med at redigere. Ud fra devisen ”less is more” er det ambitionen at samle omkring 40 nye sange og salmer, som rummer både en-kelthed, dybde og bred appel. Ovenstående kan man alt sammen læse om på www.haderslevstift.dk/stiftsudvalg/guds-tjenesteliv og på Facebook-siden ”Gudstjene-steliv”.

LANGSOMHED SOM VÆRDI

Gudstjenestelivs undersider på stiftshjemme-siden rummer lere ressourcer, som kan være et bekendtskab værd. Under punktet ”syns-punkt” fortæller Søren Andresen og Tine Il-lum om, hvilke værdier der ligger bag deres

arbejde med gudstjenesten: lydhørhed, lang-somhed og langsigtethed. Princippet er her, at ved at inde frem til fælles værdier kan man lettere besvare de mere konkrete spørgsmål som ”hvordan åbner vi de gamle salmer?” og ”hvordan bliver nye salmer til fællessalmer?”. Under punktet ”Gudstjenestekonsulenter” kan man desuden downloade et 37 siders ”In-spirationshæfte” med konkrete idéer. Der er blandt andet en drejebog for, hvordan man kan etablere sognets eget gudstjenesteværk-sted.

Filip

Mød Søren Andresen og Tine Illum på dette års stæv-ne i Organistforeningen. Vi løfter vi sløret for det ful-de stævneprogram i næste nummer.

Søren Andresen og Tine Illum gæster årets organiststævne med inspiration til, hvordan man aktivt kan bidrage til at udvikle gudstjenesten lokalt.


Det psykiske arbejdsmiljø er ofte den vig-tigste faktor for, om en arbejdsplads er god at være på. Derfor må emnet aldrig glide i baggrunden. En oplagt mulighed kan være at tage fat i begrebet om social kapital.

Af Christian Holdensen

Arbejdsmiljø og trivsel på den folkekirkeli-ge arbejdsplads kan være en udfordring at få hold på. Og på grund af ledelsesstrukturen kan det være vanskeligt at gennemskue, hvor man skal gå hen, hvis man har et ønske om at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet. Der er mange faktorer, der spiller ind, når

BAGGRUND

DEN GODE ARBEJDSPLADS

den generelle trivsel på en arbejdsplads skal måles og vejes. En arbejdsplads med en god trivsel kan kendes på, at ledere og medar-bejdere føler et fælles ansvar for at inde løs-ninger på hverdagens opgaver og problemer. Desuden er der en åben og tillidsfuld dialog mellem ledere og medarbejdere og indbyrdes blandt medarbejderne. I november kom der et nyt cirkulære om medarbejdermøder, og heri er indføjet, at ar-bejdsmiljøet skal på dagsordenen på det årli-ge medarbejdermøde. Det er meget positivt. Men skal der gøres et forsøg på at forbedre trivslen på en arbejdsplads, er det vigtigt at man i hverdagen får skabt en stemning, hvor alle indser, at trivslen og arbejdsmiljøet er en fælles opgave. Det er afgørende, at alle træk-ker på samme hammel.

DIAMANTER OG GULDKORN

Når trivslen på en arbejdsplads skal måles, ta-ler man om at have en høj eller lav social ka-pital. Når alle trives og har det godt, er det en for-nøjelse hver dag at gå på arbejde. Effektivite-ten bliver høj, og der skabes en høj social ka-pital. Her vil alle varmt kunne anbefale denne arbejdsplads til andre. Den sociale kapital er et godt værktøj til at sætte fokus på arbejdsmiljø og trivsel, og det kan være rigtig godt at få italesat og drøftet emnerne med hinanden. Grundlæggende be-står den sociale kapital af tre ”diamanter” og seks ”guldkorn”. Diamanterne er de overord-nede begreber, som handler om samarbejds-evne, tillid og retfærdighed.

Tillidsmand Århus Stift, Christian Holdensen, opfordrer til, at man rundt omkring i sognene arbejder med trivs-len ved at bruge begreberne om arbejdspladsens sociale kapital. Han er selv valgt til arbejdsmiljørepræsentant i Sejs-Svejbæk og Linå Sogne, hvor han er organist.


BAGGRUND

Tilliden skal naturligvis være gensidig, både mellem medarbejderne og mellem med-arbejdere og ledelse. Tillid til hinanden er no-get, der skal opbygges over tid, men tillid til et andet menneske kan ødelægges i et hug, og det kan tage årevis at få den opbygget igen. Blandt andet derfor kan det være et langt og sejt træk at få den sociale kapital højnet.

DET INDIVIDUELLE PERSPEKTIV

De seks guldkorn beskriver, hvordan arbejds-pladsen opleves af den enkelte medarbejder: · Meningsfyldt arbejde: Arbejdet skal give

mening ud over selve det at tjene penge.· Ind lydelse: Som medarbejder bør man så

vidt muligt have ind lydelse på sit eget ar-bejde og på de betingelser, arbejdet udfø-res på.

· Forudsigelighed: Information til tiden ska-ber forudsigelighed, og forudsigelighed skaber tryghed. Det er altid godt at vide, hvad der skal ske.

· Social støtte: Det er vigtigt at kunne hente social støtte i forskellige situationer, når det brænder på, hvad enten det er på arbejde eller privat. Støtte kan komme fra både kol-legaer og ledelse og er en del af det net-værk, der gør det rart at komme på arbejde.

· Belønning: Belønning manifesteres ikke blot på lønsedlen – at blive anerkendt for sin arbejdsindsats er også en belønning. Og at blive anerkendt for sin personlige måde at fungere på.

· Krav: Der skal være overensstemmelse mel-lem krav og mulighederne for at kunne ind-fri kravene. Både for få og for mange krav giver frustrationer.

Ovenstående emner kan være gode at drøfte, når man på en arbejdsplads vil arbejde mål-rettet med den sociale kapital. I praksis kan

det være en udfordring, at vi på den folkekir-kelige arbejdsplads er en blandet skare. Vi er vidt forskelligt uddannet, og for arbejdsgive-ren (menighedsrådet) er der sågar tale om fri-villigt fritidsarbejde. Heldigvis er der udgivet en række gode ma-terialer, man kan tage udgangspunkt i. De in-des blandt andet på hjemmesiderne socialka-pital.org (under ”Værktøjer” og ”Materialer”) og arbejdsmiljoweb.dk (under ”Trivsel” > ”So-cial kapital”).

SÆT ORD PÅ DET

Men hvem tager man så kontakt til, hvis man gerne vil have en form for proces i gang? På arbejdspladser med mere end ni ansatte skal der være en arbejdsmiljørepræsentant, som er valgt blandt medarbejderne. Han eller hun har været igennem en lille lovpligtig arbejds-miljøuddannelse og derfor ved lidt om, hvad det handler om. Har man ikke nogen arbejdsmiljøorgani-sation på arbejdspladsen, må man gå til sin kontaktperson. Vedkommende har ikke nød-vendigvis den fornødne viden med hensyn til arbejdsmiljø. Men menighedsrådet har det arbejdsmiljømæssige ansvar og skal sørge for, at den tilstrækkelige sagkundskab er til stede. Her er det muligt at benytte sig af en ekstern arbejdsmiljøkonsulent eller -rådgiver. På den anden side behøver det ikke være så svært. Bare det at tage en snak og få sat ord på tingene over for hinanden kan måske gøre en forskel.

Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2008 hvidbogen ”Virksom-hedens sociale kapital”, som giver en grundig indfø-ring i emnet. Den kan downloades som pdf fra hjem-mesiden arbejdsmiljoforskning.dk (søg på titlen og vælg derefter ”Bøger og rapporter” i søgefeltet).

ANMELDELSER


Balslev-Clausen og Raun Iversen, red.Salmesang. Grundbog i hymnologiDet Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 408 s. 398 kr. hos bibelselskabet.dkSe desuden teol.ku.dk/cfk/salmesang

I sit kapitel ”Salmen som genre”, der indleder det-te store bogværk, gør litteraturforskeren Erik Skyum-Nielsen klart, at ”den danske folkekirkelige gudstje-neste er en salmegudstjeneste”, men kort derefter konstaterer han: ”Den, der drister sig til at svare på spørgsmålet ’Hvad er en salme?’, skal ikke regne med kun at få venner – heller ikke engang, hvis han eller hun går helt pragmatisk til værks og blot siger, at en salme er et digt, som står i en (autoriseret) sal-mebog.” Det første af disse to udsagn konkretiserer, hvorfor denne bogs emne må være helt centralt for enhver, der arbejder i folkekirken. Det andet forklarer bogens store omfang. Man må nemlig nok sige, at det er mangfoldigheden, der præger dansk salmesang el-ler salmekultur. Ved læsning i denne nye bog bliver man godt og grundigt orienteret om dels den fornyelse, der sær-lig har gjort sig gældende de sidste 3-4 årtier, dels den traditionsbevidsthed, som er en af salmekultu-rens basale kvaliteter i folkekirken. Det er således i høj grad samspillet mellem tradition og fornyelse, der udgør den virkelighed, som møder kirkegænger-ne, og som er et vilkår især for folkekirkens ansatte musikere.

FÆNOMENOLOGIENBogen er skrevet af et kollegium på ikke færre end 18 forfattere og er inddelt i seks store hoveddele, som hver er underdelt i 4-7 mindre artikler. Det giver i alt 28 artikler. Adskillige af dem havde fortjent særskilt behandling, men af pladshensyn vil jeg i det følgende kort omtale et udvalg af artiklerne. I første del, Salmesangens fænomenologi, gennemgår Erik Skyum-Nielsen udvalgte salmer fra forskellige pe-rioder. Det er inspirerende læsning, hvor man bliver gjort opmærksom på bl.a. tekstlige strukturer i salme-tekster fra de store klassikere til vor tids salmedigtere. Ole Brinth følger op med en indsigtsfuld behandling af den danske salmemeloditradition og påviser i den for-bindelse prægnante forskelle på det romantiske reper-toire og den musikfi lologiske tradition, som Thomas Laub var en afgørende eksponent for. Første del afsluttes med Inge Marstals kapitel ”Hvad sangen gør ved krop, sjæl og ånd”, og det føl-ges op i anden del (Salmesang i dag), som grundigt behandler salmesang i praksis.

GUDSTJENESTENI tredje del, Salmesang og gudstjeneste, sættes fokus på de enkelte salmer; et kapitel gennemgår således sal-mevalget ved radio- og fjernsynsgudstjenester, og i et andet udvælges og karakteriseres 117 basissalmer. Min opmærksomhed blev særlig fanget af Marian-ne Christiansens to kapitler, ”Salmesangen i gudstje-nesten” og ”Salmerne i de kirkelige handlinger”. De omtaler erfaringer fra arbejdet med den gudstjenst-lige praksis. Hvad Marianne Christiansen skriver om salmer, kan supplere og udbygge, hvad Skyum-Niel-sen er citeret for ovenfor: ”Salmerne er meningsdannende både i den aktu-elle gudstjeneste, idet forsamlingen synger sig sam-men, og som teologisk indprægning af en eller ret-tere fl ere menighedsforståelser. De lutherske kirkers særpræg, nemlig det, at der hele tiden digtes salmer, betyder en dynamisk fortolkning af, hvad det vil sige at være kirke og menighed.”

TRADITIONENI fjerde del, Den danske salmesangstradition, fi nder man en bred gennemgang af dansk salmehistorie ved Peter Balslev-Clausen, som også fører læseren gennem forskellige aspekter af ”Gudstjenestesang

ANMELDELSER


Lasse Toft Eriksen, red./arr.Carl Nielsen – Orgel Album

Forlaget Mixtur149 kr. hos noder.dk

2015 er 150-året for Carl Nielsens fødsel, og selvom hans generation fostrede fl ere fremragende kompo-nister, ville vi for intet i verden undvære hverken Niel-sens sange eller orkesterværker. Først sent fi k han dog interesse for orglet, og værkerne udgør blot sam-lingen ”29 Præludier”, to efterladte præludier samt ”Commotio”. Hvad er så mere oplagt i dette jubilæumsår end at søge egnede værker til transskription? Sådan må Forlaget Mixtur have tænkt, og resultatet er en sam-ling med korte transskri ptioner og arrangementer af Nielsen-værker for orgel. Det drejer sig om klaver-værkerne ”Fest-præludium ved århundredskiftet” og ”Drømmen om Glade Jul”, om en orkestersats fra ”Snefrid”, og ikke mindst om to særdeles kend-te værker: blæserkvintettens variationer over ”Min Je-sus, lad min hjerte få” samt ”Tågen letter” fra ”Mo-deren”, oprindelig for fl øjte og harpe. I tilgift får vi 8 af de 29 præludier fra opus 51. Et forord redegør for de enkelte værkers baggrund, og også en kort Nielsen-biografi er der blevet plads til. Alle tekster er trykt på både dansk og engelsk. Melodien til ”Min Jesus” er en lille perle, men de umiskendelig nielsenske træk kommer først rigtig frem i blæserkvintettens variationsrække. Arrangø-ren bearbejder temaet samt otte variationer til en idi-omatisk orgelsats (de oprindelige variationer 2, 5, 9 og 11 er ikke medtaget). Fremover kan derfor også landets organister demonstrere de mange facetter af Nielsens originale og særprægede tonesprog! Nodetryk og opsætning er nydelig og let oversku-elig. Jeg savner vel egentlig kun takttal, hvis jeg nu skulle bruge noden i undervisningssammenhænge.

Thorkil Mølle

og hverdagssang”. Han gør afslutningsvis status over den levende fællessang. Det er en kendsgerning, at de fl este danskere født efter 1960 ”føler sig sat uden for fællesskabet i guds-tjenesten på grund af den fællessang, de ikke kan del-tage i, fordi de aldrig har lært mere end 5, 10, 15 sal-mer, når det går højest”. Forudsætningen for, at man kan nå frem til en fornyet folkelig og dermed kirkelig sang er ”en stor, målrettet og vedvarende offentlig og privat indsats på baggrund af et almindeligt folkeligt ønske om, at det skal ske”. Og dette er vigtigt, for ingen andre gudstjenstlige udtryk kan ifølge Balslev-Clausen erstatte salmernes sammenhængs- og fæl-lesskabsskabende funktion. I samme hoveddel gør Erik Norman Svendsen rede for kommissionsarbejdet på den nye salmebog, og Hans Raun Iversen giver en tankevækkende status-opgørelse over dansk salmesang.

EN GRUNDIG GRUNDBOGI femte del, Musikken i den danske salmesangstraditi-on, perspektiverer Nils Holger Petersen overrasken-de men interessant Laubs salmesangsreform med udgangspunkt i bl.a. Thomas Manns roman ”Doktor Faustus” og rejser spørgsmålet, ”om salmemessen også i dag er adækvat som gudstjenesteform”. Sjette og sidste del, Salmerne og deres forfattere, rummer gennemgange af en række danske salme-digtere samt en behandling af salmer oversat til og fra dansk. Bogen er rigt forsynet med fodnoter, hvor blandt andet fremmedsprogede citater, som fi ndes oversat i brødteksten, er gengivet i originalform. Hver hoved-del indledes med et kort resumé og afsluttes med en udførlig bibliografi . Endelig fi nder man sidst i bogen registre over personer, behandlede salme- og sang-tekster samt melodier. Der er al mulig grund til at ønske udgiverne og for-fatterne tillykke med denne omfattende behandling af dansk salmesang. Bogen er, som titlen antyder, en grundbog, men mere end det: den rejser mange og relevante spørgsmål. Den er velskrevet og fyldigt do-kumenteret. Bogen fremtræder i et smukt layout og et handy format, som både bør friste til dyberegåen-de læsning og til benyttelse af den som opslagsværk.

Claus Røllum-Larsen

Folkekirkens tre kirkemusikskoler uddanner organister (til PO-niveau), kirkesangere, kirkekorledere og klokkenister.

Skolerne afholder forskellige kurser samt individuelt tilrettelagte forløb for ansatte i folkekirken.

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2015 - 2016: 1. marts

Se yderligere information på:

www.kirkemusikskole.dk

eller henvend dig til nærmeste skole:

Løgumkloster Kirkemusikskole mail: [email protected] | tlf: 74 74 40 70

Sjællands Kirkemusikskole mail: [email protected] | tlf. 46 32 03 08

Vestervig Kirkemusikskole mail: [email protected] | tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk


Julekoncert 2015 medMidtVest Pigekor og Tine Rehling.

Stemningsfuldt juleprogram med bl.a. Brittens Ceremony of Carols.

www.midtvestpigekor.dkwww.tinerehling.dk

Kontakt:[email protected] 53 47 87

Aksel Skjoldan og Søren Juhl T. 2572 1638/3168 9899

[email protected] [email protected]

Carl Nielsen

En musikalsk billedfortælling

150 år i 2015

Søren Juhl Fløjte Aksel Skjoldan Piano

Læs mere på www.akselskjoldan.dk

SIRENA består af fire virtuose blokfløjtenister med sans for utraditionel formidling.

SIRENA bevæger sig lige hjemmevant i tidligere tiders musik og nutidige kompositioner. Musikkens udtryk forstærkes gennem koreografi og udnyttelse af rummets muligheder.

SIRENA løfter koncerten ud af sin vanlige form og giver publikum en exceptionel musikalsk oplevelse.

sirEna -en kvartet i bevægelse

“Det formidable er, at de gør musikken så spændende og umiddelbart tilgængelig” (Jyllandsposten)

Bryd vanen og invitér publikum til en unik og overraskende koncertoplevelse!

www.sirena.se


L E M V I G K A M M E R K O R

tilbydes

PRIMÆRT MED NORDISK A CAPPELLA MUSIK

Korleder & organist Erling Lindgren

CD udgivelser Over Jylland, 2000 . Decembernat, 2005 . Kor på Kanten, 2010

KONTAKT Erling Lindgren

T: 97 810 310 M: 50 800 716

E: [email protected]: lemvigkammerkor.dk

HONORARkr. 7.000, alt inkl.

KONCERT


Bent PåskeTlf. 43 53 38 [email protected]

Fejres medet fantastisk

tilbud

Carl NielsensSange og Korsatser

Samlet paperback-udgave af de3 bind + kommentarbind fra den nye

komplette udgave.Bindene vil tilsammen koste mere end

kr. 2.000 i de oprindelige udgaver.

Pris for denne udgaveKr. 499,00

Meget begrænset lager.

www.nodehandleren.dk

www.musikkforlaget.no 51 86 90 00 [email protected]

Ny orgelmusikAlle titler her ligger klar til download

på www.cantando.com med 10% rabat!

download af noder Log dig ind på

www.cantando.comdownload noder direkte til din computer

- enkelt og billigt!

Transponer en kvart op eller ned

Through Quiet Contemplation

7 korte meditationssatser for orgel

Flotte kompositioner med

overraskelser i diskant giver alligevel meget spænding i meditationerne.

Order nr. C3480

Ulfar Ingi Haraldsson

Organ & Bible9 meditationer for orgel

Tonemalerier og egne

tekster. Teksterne er gen-givet både på engelsk og norsk og kan reciteres hen over musikken. Noderne

Order nr. C3510

Mons Leidvin Takle

HYMNUS (opus 124)edited by Anders Eidsten Dahl

orgelværk, baseret på hans eget originale manuskript.

har også indspillet værket hos pladeselskabet LAWO.

Order nr. C3239

Christian Sinding

Meditasjon overDeilig er jorden

for flygelhorn (trompet) og orgel

En fl ot meditation over

ved mange anledninger.Order nr. C3605

Ivar S. Haugen

Luk dine øjne, spil, og du vil næppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan også føre musikkens glæder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og få klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlæg via linjeudgangene. Du kan også øve dig “i enerum” med hovedtelefoner, så du kan spille når som helst, dag eller

WWW.ROLAND.DK

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

”Jeg er meget glad for orglet. Det stemmer altid, og det er rigtig godt at synge til. Menigheden er også rigtig glad; den kan opleve de forskellige registreringer, jeg kan lave, og jeg kan lave meget mere spændende præ- og postspil.” - Niels J. Filt Kristensen, organist, Bering Valgmenigheds Kirke

Stemningen af et Danhild 25 orgel påvirkes ikke af udsving i hverken temperatur eller luftfugtighed. Derfor kan menigheden forvente en besparelse på stemning, drift og vedligeholdelse med det nye orgel.

Bering Kirkes orgel er et Danhild 25 med 2 x 25 registre og træ-kerne klaviaturer. Instrumentet er udbygget med 25 fransk-romantiske registre. Orglet er bygget i 2013

Organist N. J. Filt Kristensen

Orglet i Bering Valgmenigheds

Kirke

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER

Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 10, 2014, side 32.Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling:• Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn

og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).


TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hosOrganistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

KONCERT MED TRESAFINADO

NU AKTUEL MED NY CD: ”CHORO NÓRDICO”

WORKSHOP & KONCERT MED DIT KOR

NYE SALMER OG SANGE - KENDTE SALMER I NYT LYS


STILLINGER


ORGANIST VED STENMAGLE OG STENLILLE KIRKER,

SORØ PROVSTI, ROSKILDE STIFT

KIRKERNES ORGLER:• Stenmagle Kirke: Gregersen 1861 (restaur. 1974),

5 stemmer, 1 manual• Stenlille Kirke: Starup 1950, 6 stemmer, 1 manual

+ pedal.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirke-musiker er omfattet af overenskomst mellem Kirke-ministeriet, Centralorganisation af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for or-ganister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for be-sættelse af organiststillinger.

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden ud-dannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fælles-overenskomsten) og organisationsaftale mellem Kir-keministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemed-hjælper eller kirkemusiker.

Aftalerne kan ses: www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til Sognepræst Maria Hjort, tlf. 57 80 40 54, eller menighedsformand Egon Andre-asen, tlf. 61 10 28 01.

ANSØGNING sendes til: Egon Andreasen, Hovedga-den 104, 4295 Stenlille, eller på mail: [email protected]. Ansøgning skal være menighedsrådet i hænde se-nest mandag den 16. februar 2015.

PRØVESPIL OG ANSÆTTELSESSAMTALER forven-tes i uge 8/9.

STILLINGEN som organist ved Stenmagle og Stenlil-le Kirker er ledig og ønskes besat snarest.

STENMAGLE OG STENLILLE KIRKER udgør et pa-storat, med henholdsvis 1500 og 2500 indbyggere. Mellem såvel menighedsråd som ansatte prioriteres et godt og tværfagligt samarbejde.

LÆS MERE om Stenmagle og Stenlille Kirker på www.stenmagle-stenlille-kirke.dk

STILLINGEN er på 24 timer pr. uge

VI TILBYDER:• Positive og lyttende menigheder • Godt tværfagligt samarbejde• Mulighed for at præge gudstjenestelivet og

stillinens indhold• Etableret samarbejde med sanger som også er gui-

tarist.

VI ØNSKER en organist, som• kan forestå orgelspil, instrumental musikledsagelse

af liturgi og menighedssang ved gudstjenester, kir-kelige handlinger og andre aktiviteter.

• mestrer både den klassiske og rytmiske musikgen-re.

• er åben, imødekommende, kreativ og initiativrig og kan bidrage aktivt til det musikalske liv i sognene.

• sammen med menighedsrådene arrangerer mu-sikgudstjenester og kirkekoncerter

• kan medvirke ved konfi rmandundervisning og mi-nikonfi rmandundervisning

• kan forestå børnekor• kan forestå babysalmesang• kan forestå sangcafe i sognegården• er fl eksibel og har lyst til at samarbejde i en perso-

nale gruppe på 8-9 + de frivillige, som indgår som en stor ressource hos os.

STILLINGER


ORGANISTENS OPGAVER:• Musikledsagelse til gudstjenester og kirkelige

handlinger• Ledelse af kirkens faste kor• Overordnet ansvar for kirkens rytmiske sang- og

musikarbejder, hvor der bl.a. er ungdomsgospelkor og en rytmisk korskole med egen korleder

• Planlægning af koncerter og musikarrangementer i kirken

• Deltagelse i kirkens forskelligartede arrangementer

BUDDINGE SOGN har• en aktiv og syngende søndagsmenighed• et spændende rytmisk korarbejde på højt niveau• et Frobeniusorgel med 18 stemmer, med elektro-

nisk tilbygning (+24 stemmer) • organistkontor og stort nodekartotek

VI ØNSKER en organist som• har interesse for og indlevelse i gudstjenesten • har et personligt forhold til den kristne tro og kir-

kens arbejde• har lyst til og erfaring med at anvende rytmisk sang

og musik for børn og voksne• har lyst til at inddrage og udvikle frivillige i menig-

hedens sang- og musikarbejde • er initiativrig og fl eksibel • har lyst til samarbejde med kirkens øvrige perso-

nale.

STILLINGEN opslås med gennemsnitligt 37 timer pr. uge og ønskes besat snarest.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirke-musiker er omfattet af overenskomst mellem Kirke-ministeriet, Centralorganisation af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for or-ganister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for be-sættelse af organiststillinger.

ORGANIST MED FLAIR FOR RYTMISK MUSIK TIL BUDDINGE KIRKE,

GLADSAXE-HERLEV PROVSTI, HELSINGØR STIFT

Løn- og ansættelsesvilkår for kirkemusiker uden ud-dannelse er omfattet af fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fælle-soverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemed-hjælper eller kirkemusiker.

Aftalerne kan ses: www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

ANSØGNINGSFRIST: 20 februar 2015 kl. 10.00

ANSØGNING mærkes ”Organist” og sendes til Bud-dinge kirke på mailen [email protected]

NÆRMERE OPLYSNINGER kan fås hos formand for ansættelsesudvalget Kurt Dalsgaard, tlf. 29808184 el-ler sognepræst Per Ole Rasmussen tlf 22630281 el-ler kontaktperson Elsebeth King tlf. 40291624, email [email protected]

Se fl ere oplysninger om stillingen på www.buddingekirke.dk.

Foto

: Bob

Col

low

an/

Wik

iedi

a C

omm

ons/

CC

-BY-

SA-3

.0


Orgel til salgSct. Jørgens Kirke, Aabenraa

HovedværkRørfløjte 8’Principal 4’Gemshorn 2’Sesquialtera 2 korMixtur 3 kor

BrystværkGedakt 8’Rørfløjte 4’Principal 2’Nasat 1 1/3’

PedalSubbas 16’Gedakt 8’Nathorn 4’I+IIP+IP+II

H: 270cmD: 235cmB: 275cm(200 cm uden spillebord)

Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa skal have nyt orgel.Derfor udbydes kirkens nuværende Marcussen-orgel til salg. Orglet er bygget til kirken i 1967 og nedtages i februar 2015.

Yderligere oplysninger og pris:

Henvendelse til Aabenraa Sogns FælleskontorTine Fricke, tlf. 51 51 85 54

el. kirkens organist, Mogens Damm, 22 12 05 93


MEDLEMMER

Medlemsnyt-rubrikken med udnævnelser,runde fødselsdage osv. er tilbage i marts.

HUSKESEDLEN· Kontingentopkrævning bliver af tekniske år-

sager ikke udsendt før i februar. Husk i øvrigt, at gebyret for opkrævninger pr. girokort er kr. 50 pr. kvartal, så hvis du ikke har tilmeldt din kontingentbetaling til BetalingsService, kan du spare 200,00 kr. årligt ved at gøre det.

· Takster for befordringsgodtgørelse 2015 er for kørsel indtil 20.000 km: 3,70 kr./km, og for kørsel ud over 20.000 km: 2,05 kr./km.

FORENINGSKALENDER9. marts: Bestyrelsesmøde27. april: Bestyrelsesmøde3.-6. maj: Organistforeningens stævne på

Hotel Prindsen i Roskilde5. maj kl. 15: Generalforsamling for alle

medlemmer

BØVL MED DOMÆNE

I sidste nummer annoncerede vi, at Organist-foreningen har erhvervet sig internetdomæ-net organist.org, som fremover vil blive brugt til både hjemmeside og mail-adresser. Der har dog været nogle udfordringer i forbindel-se med over lytning af domænet, hvilket først kom på plads langt inde i januar. Forsinkelsen betyder, at hvis du har sendt en mail til en af de nye adresser (som ender på @organist.org), bedes du fremsende den igen – hvis du ikke allerede har fået svar. Vi forventer, at domænet vil være over lyttet, når dette blad udkommer. Er det ikke tilfæl-det, kan de gamle – og stadig brugbare – mail-adresser indes på organistforeningen.dk.

SOMMERHUS VED VEJERSMidt i februar trækker Forsikringsagenturfor-eningen lod blandt dem, der til sommer gerne vil leje det attraktive hus ved Vesterhavet. Se faf-l.dk.

74 koncertudbydere med 223 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk


ORGANISTFORENINGEN

Damhaven 3B, 1.sal, 7100 VejleTlf. 7665 9560, fax 7665 9563

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.orgPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerThilde MadsenSøndergade 13, 6270 TønderTlf.: 9857 4297E-mail: [email protected]

Lasse ChristensenVoerbjergvej 11, 3.tv., 9400 NørresundbyTlf. 2839 7790E-mail: [email protected]

Jane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected] ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERSolveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 4466 0949, e-mail: [email protected]

VIBORG STIFTNils Henrik Wyke, tlf. 9712 7787 / 9721 5341

E-mail: [email protected] Marie Andersen, tlf. 9783 6450 / 5364 6450

E-mail: [email protected] Majlund Jensen (suppleant),

tlf. 9718 1329 / 2894 5762E-mail: [email protected]

ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731

E-mail: [email protected]

RIBE STIFTRuth Just Iversen, tlf. 7483 1169 / 6128 1169

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 4466 0949E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Bæk, tlf. 9894 9242

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323


ADRESSER OG NUMRE

Organistforeningen, Damhaven 3B, 1. sal, 7100 Vejle

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

I NÆSTE NUMMER· Stævneprogram· Anmeldelser af ”Skriv

sange...komponér klan-ge 4” (Dansk Sang), om korarrangement, og Arne Andreassens ”Drømmespor” (bog og cd).

UNIK SAMLING SYNGER PÅ SIDSTE VERSOrgelsamlingen med syv histori-ske landsbykirkeorgler har siden år 2000 haft til huse i Sct. Andre-as Kirke i København. Men den ganske særlige samling er nu blevet opsagt. I efteråret blev det besluttet at udleje kirken til ikke-kirkeligt brug, og Orgelsamlin-gen skal derfor være ude senest i oktober 2016. ”Er Danmark for lille til at huse en orgelsamling? Og er fol-kekirken fuldstændig ligeglad med sin musikhistorie?”, lyder spørgsmålet på orgelsamling.dk fra André Palsgård, ”orgelred-der” og formand for den lille for-ening bag samlingen. Foreningen havde håbet at kunne lytte Orgelsamlingen til en anden lokation, men nu ser det ud til at blive vanskeligt overhovedet at få instrumenter-ne genhuset hver for sig.

De syv små orgler er alle bygget mellem 1890 og 1906. Et af dem stammer fra Venø Kirke og be-tegnes som Danmarks mindste kirkeorgel – med kun én stem-me. På billedet ses fra venstre de originale orgler fra Badskær, Øland, Børglum, Krummerup og Indslev Kirker. Orgelsamlingen er kun åben i forbindelse med koncerter, hvor orglerne trakteres på skift. Dem har der været omkring en hånd-fuld af årligt, men i de kommende måneder vil der være en lille tirs-dags-slutspurt: 3. februar med Yuzuru Hiranaka, 10. marts med Willy Egmose og 21. april med Dan Kær Nielsen og Aeji Choi (solo og duo). Alle tre koncerter er gratis og begynder kl. 19.00 med efterfølgende mulighed for at studere orglerne nærmere. Læs mere på orgelsamling.dk.

Foto: Birgitte Truelsen/orgelsam

ling.dk

Organist.org nr. 2, februar 2015

Documents

Transcript of Organist.org nr. 2, februar 2015