Mariehønen 118

mariehønen/118 påske — 2011.2

Skoleblad for Mariendal Friskole

Ελληνική εβδομάδα

θέμα*

*Græsk Temauge

2

mariehønen / 118 påske — 2011.1

Når Mariehønen kun udkommer 4 gange årligt, som nu, sidder man ofte som redaktør med en mængde stof, der kan virke uoverskuelig - for der sker så mange ting på skolen 3 måneder!! Emneugen er selvfølgelig i frisk erindring, og efter endt evaluering kan vi konstatere stor tilfredshed med os selv, lærere og elever. Vi synes, den var meget indbringende fagligt som socialt. Jo, der er mange læringsmål inkluderet i vores emneuge, men et par af dem er fællesskab, faglighed, fantasi, leg.Heldigvis er grækerne ophavsmænd til mange ting, så det var et slaraffenland og en tag-selv hylde af udfordringer vi stod overfor. Grækerne beherskede jo det meste, så vi så teateret blive genfødt med “Electra”, vi så Aristoteles Akademi “Lykeion”, hvor der blev tænkt så marmoret flækkede, der blev lavet mad og hus-ket på nydelsens kunst (her ville Diogenes vende sig i sin tønde..), legemet blev dyrket ideelt via løb op og ned af Olympen, Claus og kunstholdet udførte “mime-sis” og grækernes stilfulde hverdag blev udsat for narrativ antropologi . Der blev også udført retoriske mesterværker, hvor de to sofister Johannes og Jonas spid-dede deres tilhørere med syllogismer og kausale mesterkæder. Oh, min sjæl, hvad ønsker du mere??Her i morges faldt jeg over en mail. Der var et link til en film, et projektarbe-jde lavet af Johannes Skov og Jonas og Gustav. Det var en dokumentarfilm. Og jeg må sige, at det i sin bund og grund var en faglig udfordring til DR. Når man tænker på, at de har et budget på 2 mia. � så kan et par elever med et kamera i dén grad gå dem efter o bedene. Jeg har sjældent set så flot et stykke arbejde. Jeg har vist det til alle jeg kender og sender filmen rundt på mail, pavestolt af at være lærer med sådan nogle elever på skolen. Med den slags unge mennesker, ser det slet ikke så sort ud for Danmark, som jeg ellers er forfalden til at tro. I kan gå ind på stv1.dk/dokumentar og se det med egne øjne. Stor ros til jer, drenge.Påsken står for døren. Kyllingen kommer ud af ægget. Lammet fødes. Kristus dør og genopstår. Anemonerne kommer frem i skovbunden. Foråret er NU. I Røde springere arbejder vi med forår og spiring. Hele klassen er ved at gro til i grønne planter. Det er hyggeligt, jordnært (ha-ha), og lærerigt. Vejret har ganske vist ikke været med os, vi har gerne ville være noget mere nede i naturhytten i Saxoparken, men det har simpelthen været for koldt. Vi ser frem til varmere dage.

God påske.

— René

Leder

Mariendal FriskoleStenosgade 4c1616 København V

Tel. 3322 7220Fax: 3324 8028mail: [email protected]ønen: [email protected]

3

mariehønen / 118 påske — 2011.1 mariehønen / 118 påske — 2011.1

4


Tiden er en mærkelig størrelse. Sidst jeg skrev, var jeg på vej til Filippinerne. Jeg havde drønende travlt i hele eft-eråret med at afslutte alle tænkelige opgaver og klargøre de resterende, så det var muligt for Nanna, konstitueret i mit fravær, at tage over uden risiko for overanstrengelse. Jeg var bortrejst fra efterårsferien til julen, og da jeg i julefe-rien trådte ind på skolen til min første arbejsdag, var det med en vis uro. Jeg følte selv, at jeg havde været væk i et helt liv, og jeg frygtede, at bjerge af arbejde og uløste konf-likter ventede på mig. Men den frygt var helt ubegrundet. Nanna havde løst alt til perfektion, lærerne og Grete havde påtaget sig masser af ansvar for at få tingene til at glide, og selv Undervisningsministeriet havde forholdt sig i ro og ikke smidt om sig med uigennemtænkte reformer. Så jeg kunne sætte mig til mit skrivebord og bare nyde følelsen af at være opfyldt af gode oplevelser sammen med min fam-ilie og masser af energi og gåpåmod til mit arbejdsliv her-hjemme. Her, flere måneder efter rejsen, mærker jeg fortsat dette overskud af energi og lyst til mit job. Og nu begynder foråret. Det har været en fantastisk tid for mig, og jeg vil gerne takke både bestyrelsen, personalet og i særdeleshed Nanna, fordi de gjorde det muligt for mig at realisere den rejsedrøm. Men jeg vil også hævde, at det har været en god investering for alle. For det første har Mariendal Friskole nu en leder, der er supertilfreds og topmotiveret. For det andet er Nanna kørt i stilling til at agere redningskvinde, hvis jeg pludselig skulle blive ukampdygtig, hvilket giver skolen tryghed og ro. Og for det tredje har vi alle fået syn for den sag, at skolen ligger ret stabilt i den kurs, der er udstukket, hvilket også giver tryghed. Men jeg kom fra det med tiden, at den er en mærkelig stør-relse. Jeg var i vinters både geografisk og mentalt så langt væk hjemmefra som aldrig før. Så det var også med forvent-ning om stort gensynsrabalder, at jeg trådte ind på skolen den første dag efter juleferien. Men den forventning blev i nogen grad skuffet, for de fleste af skolens elever hilste knap på mig, og mange af deres forældre hilste, som om vi sås i går. Lidt skuffet over den manglende gensynsglæde låste jeg mig ind på kontoret, da jeg endelig hørte en ivrig pigest-emme: ”Der kommer Anders, hej Anders, Anders”. Jeg vendte mig smilende for at fortælle om min rejse. ”Gider du lige låse op for skabet, så vi kan få en bold?”. ”Øhh, ja, det skal jeg nok”. Det var ret tydeligt, at min tidsoplevelse

af at have svømmet i oceaner af tid ikke matchede den tid, man oplevede herhjemme. Og det får mig selvfølgelig til at citere den græske filosof Parmemides: ”Intet kommer af intet”, hvor han fremfører, at ”det værende” i princippet ikke kan forandre sig, hverken kan opstå eller forsvinde, for så ville det blive til det ”ikke-værende”, og det ikke-værende kan ikke være. Derfor er tiden bare en illusion.

Hellas

Og hvorfor mon jeg lige pludselig hopper ud i den antikke græske filosofi? Jo, det skyldes, at vi i skrivende stund er ved at forberede eleverne på emneugen med temaet Hellas. På fællesmøderne fodrer vi eleverne med fortællinger om det antikke Grækenland, om Platons kunstsyn, om ska-belsen af naturvidenskabelig tænkning og om mytologien. I selve ugen vil eleverne arbejde med filosofisk tænkning og retorik, andre vil arbejde med matematik og naturv-idenskab i Akademiet, andre igen med den græske trage-die, hverdagen i oldtidens Grækenland, det græske køkken, græsk mytologi og Olympiaden. Essensen af ugens arbejde vil forældre kunne nyde på fremlæggelsesdagen, hvor der inviteres til markedsdag med udstillinger, taverna, madbod, tragedieopførsel, orakler, gudefortællinger, akademiforelæs-ninger, diskussionsforum, olympiade m.m. Af og til lægger jeg øre til forældre, der hævder, at emneuger ikke har faglig kvalitet. De er bekymrede over, at vi spilder deres børns undervisningstid med projekter, udendørs undervisning i udeugerne og de årlige emneuger. Dette forældresynspunkt stak da også sit ansigt frem flere steder til Verdenscaféen i marts. Men til jer, der går med disse bekymringer: Kig lige endnu engang på ugens ind-hold beskrevet i emneugefolderen og sig så, at emneuger ikke har faglig værdi. Og skulle I indvende, at det jo bare er dette års tema, som tilfældigvis giver faglige muligheder, så kan jeg lige minde om, at i 2010 var temaet EU og i 2009 var det Darwin … Tre emneugetemaer, som alle rum-mer samfundsfaglige, religions-, historiske, naturfaglige og matematiske fagvinkler ved siden af de praktisk-musiske, og som i en emneuge bearbejdes i en vekselvirkning

Flyvesiderforåret 2011

5


mellem faglig fordybelse og en oplevelsesrig tilgang. Jeg påstår ikke, at alle lærer alt om det overordnede emneuge-tema, og når vi efterfølgende evaluerer, nævner lærerne da også altid tid-spres i forhold til både at nå det praktiske og det teoretiske, men i en emneuge fordyber eleverne sig dog i mindre nicher af det større emne, samtidigt får de via oplevelser et ret alsidigt indblik i flere af emnets mange facetter. Og måske allervigtigst: Eleverne placeres i nye rammer, hvor de skal udfolde deres faglige kompetencer i et udfordrende rum helt forskelligt fra det kontrollerede og meget sikre klasseværelse. Sideløbende har emneugen det formål at værne om elevernes følelse af fæl-lesskab og at etablere situationer, hvor ældre og yngre elever skal håndtere det svære samarbejde på tværs af alder og faglige kløfter med alt, hvad det indebærer af bl.a. kommunikative færdigheder. En anden gevinst er, at lærere kommer i kontakt med elever, de normalt ikke møder i deres dagligdag. Og sidst, men ikke mindst, så skal det gerne være oplevelsesrigt, som at deltage i en stor, meningsgivende rolleleg. (Flere elever vil andre steder i bladet skrive om deres emneugeværksteder)

Apropos faglighed

Bestyrelsen og lærerne havde i fællesskab planlagt et spæn-dende storforældremøde i marts, hvor vi diskuterede frem-tidens udfordringer for en skole, der ikke vil tages med bukserne nede, når fremtiden lige pludselig kaster sig over os. Det var det møde, vi kaldte Verdenscafé. Vi er naturligvis selv ude om, at forældre gransker skolens praksis med kritiske øjne, når vi planlægger et møde, hvor forældre bliver bedt om at sætte ord på, hvad skolen mangler for at være forberedt på fremtiden. Og mødet resulterede da også i levende diskussion, hvor mange forskellige synspunkter blev luftet, også kritiske. Mit indtryk er, at lærere og bestyrelse bringer en del inspira-tion med sig fra det møde. Det vil jeg samle op på og beskrive andetsteds i dette blad. Men apropos faglighed hørte jeg fra flere kanter den aften en bekymring over skolens faglige niveau. Blandt andet den ovenfor nævnte modstand mod de særlige uger, hvor undervisningen flyttes ud af de vante rammer, og fagligheden optræder i en anden kontekst. Bekymringen var dog også afstedkommet af de netop offentliggjorte karakterer fra sidste års afgangsprøver. Og bekymringen er for mig at se forståelig, for vores karaktergennemsnit de seneste to år har absolut ikke være prangende. Men at bruge to års karaktersnit som isoleret målestok for det faglige niveau og oven i købet som dokumentation for et faldende niveau på Mariendal er problematisk og giver ikke et fyldestgørende billede. Derfor føler jeg mig nødsaget til kort at kommentere på disse forældr-ereaktioner. Det vil jeg gøre her på denne plads: Vi har bevæget os fra i 2008 at præstere et tilfredsstillende

snit på 7,2 til i de næste to år at falde til først 6,11 og dernæst til 5,36 i 2010, hvilket isoleret set er utilfredsstillende og nok også vores ringeste resultat nogensinde på Mariendal. Altså kan noget tyde på en voldsom deroute i fagligheden på skolen set over en 3-årig periode. Men hvis vi nu medtager de nys over-ståede terminsprøver, så lyder gennemsnittet for nuværende 9. klasse på 7, og vores 8. klasse præsterede et gennemsnit på 7,13 – vel at mærke i 9.klasses afgangsprøver, hvilket er temmelig lovende. Terminsprøverne indeholder ikke alle prøverne, men normen er, at terminsprøverne ligger endog en del lavere end de efterfølgende præstationer til sommerprøverne. Derfor var-sler de sidste to gennemsnitstal, at der er opgangstider igen. Og således bør konklusionen altså om nogle få måneder sandsyn-ligvis være, at vores faglige niveau atter er stigende. Min pointe er, at sådan vil det gå op og ned med ret store udsving fra år til år. Men hvorfor så ustabilt, kan I med rette spørge. Jo, der er to meget afgørende forhold, som skal tages med i betragtning, når vi kigger på gennemsnit. For det første har vi kun mellem 8 og 12 elever, som går op til afgangsprøverne hvert år. Det lille antal betyder, at hver enkelt elev får for stor vægt i gennem-snittet. En enkelt elev, der præsterer lavt kommer til at trykke ret kraftigt på gennemsnittet, og omvendt. Udskiftning af en højtpræsterende elev med en svagt præsterende elev et år, vil med et slag få et godt og tilfredsstillende snit til at rasle ned på bundniveau. Matematisk set giver et gennemsnitstal mere mening, når talmaterialet er større. En anden betydende fak-tor er, at Mariendal Friskole har tradition for at optage elever med særlige behov. En del af de elever, vi tager ind midt i et allerede påbegyndt skoleforløb, ønsker at skifte skole, fordi de har haft nogle dårlige år på en anden skole. Men har en elev mange skole-lig med i lasten, så som mobning eller man-gel på faglig selvtillid, så vil det påvirke vores gennemsnit i negativ retning. Derfor kan al for megen fokus på gennem-snittet få den uheldige følgevirkning, at vi siger nej til fagligt svage elever, der ønsker skoleskifte. Når man får en ny elev med ulykkelige skoleerfaringer, så bliver de traditionelle faglige ambitioner på denne elevs vegne revideret, og et godt prøveresultat er ikke nødvendigvis succeskriteriet for den elev. Succeskritieriet er derimod personlig udvikling og faglig pro-gression. Progressionen, som objektivt set vil være en faglig succes, kan bare ikke aflæses i gennemsnittet. De to nævnte faktorer gør, at jeg tager gennemsnitstal med et gran salt. Det ændrer ikke ved, at det både er utilfredsstillende og tankevækkende med dårlige tal. Jeg vil bare ikke være med til pr. automatik at sidestille karaktersnit og undervisningens faglige niveau. Udviklingen på Mariendal er tværtimod, at vi igennem de seneste år er blevet langt mere fagligt veldokumen-terede end tidligere. Vi er blevet tydeligere og mere bevidste om de enkelte timers læringsmål. Vi har desuden mere fokus på forskellige læringsstile og har større overblik over de enkelte elevers niveau, fordi vi i højere grad diskuterer individuelle

6


handleplaner og løbende tester eleverne med både de nation-ale tests og andre anerkendte testsystemer, som tegner gode billeder af elevernes udbytte af undervisningen (dog kun, hvad angår færdigheder). En moderne modstander til fagligheden er desværre også tidens tendens til at tillade sine børn en slags flextids-skole-gang. Dette udsagn blev på Verdenscaféen formuleret af flere forældre. Det er i nyere tid blevet mere og mere acceptabelt at komme for sent, tage sig en ekstra fridag pga. kulturelle afte-narrangementer eller fordi mor har fødselsdag, samt at afholde ferier uden for skoleferierne og droppe lektielæsningen, hvis det ikke lige passer ind i familiens rytme. Måske hører flex-tid fremtiden til, men i givet fald vil det kræve en helt anden organisering af undervisningen, for at det sporadiske fravær ikke skal smitte gevaldigt af på det faglige udbytte. Til slut skal det efter al denne snak om karakterer og testning dog under-streges, at offentliggjorte gennemsnitstal kan afstedkomme et behov for mere dokumentation over for forældre, men det skal ikke ændre på vores praksis om også at fokusere på udvikling af faglige og sociale kompetencer, der normalt ikke testes på – såsom filosofi, samarbejde, kritisk holdningsdannelse, kommu-nikation og handlekompetence. Og som nævnt har vi altså lige nu en B2-klasse, hvor der foregår læring på meget højt niveau.

Apropos samarbejde: Målretning af gruppearbejdsformen

I de seneste år har vi oftere og oftere ladet os inspirere af en amerikansk undervisningsmodel kaldet Cooperative Learning. I januar deltog hele lærergruppen i et fælleskursus, som siden, ved jeg, har haft stor afsmitning i organiseringen af en del af undervisningen på alle klassetrin. Helt fundamentalt han-dler Cooperative Learning om at effektivisere gruppearbejdet. Modellen består af et stort antal empirisk veldokumenterede gruppearbejdsstrukturer, som vi med held kan kombinere og tilpasse vores eksisterende skolekultur. Ikke for at forkaste, hvad vi allerede gør, men som supplement. Alle lærere ved, at risikoen ved gruppearbejde, bl.a. pga. en uhensigtsmæs-sig holdinddeling eller udifferentierede opgaver, kan føre til rollefordelinger uden fagligt udbytte for alle (a la Kloge Åge laver det hele, mens Dumme Doris spidser hans blyanter). Strukturerne i Cooperative Learning har til formål at sikre, at alle gruppedeltagere har tydeligt definerede roller og arbejd-sopgaver. Mange af strukturerne er tænkt, så gruppens arbejde faktisk ikke kan fungere uden, at hvert enkelt gruppemedlem løfter sin opgave. Samtidigt tvinger arbejdet med disse struk-turer læreren til at være sig bevidst om og formulere de primære læringsmål for hvert eneste forløb.

Elevbyt og barslende lærerinder

Siden sidste Mariehønen har vi sagt farvel til enkelte elever og budt nye velkommen. Senest har Jonas og Julius fra henhold-svis B1 og Blå Springere vinket farvel til Mariendal. Desuden har vi et par gamle pladser, som vi ikke før har fundet grund til at fylde op, men som det af den ene eller anden årsag nu giver mening at besætte. Det betyder, at vi i den seneste tid har haft en del tilgang. I B1 har vi fået to nye elever, Sabrina i 6. kl. og Johanne i 7. kl. Sabrina er søster til Louisa, som også netop er begyndt i B2 i 8. klasse. De to piger i 7. og 8. klasse har vi valgt at optage, da vi ved, at to af vores nuværende 8. klasses piger (desværre for os) har valgt efterskole i 9. klasse, og de tilba-geværende piger i næste års B2 skal da have nogle legekammer-ater af samme køn. I 4. klasse er Oline vendt tilbage. Hun gik ud af skolen i november 2009, men kan ikke undvære os, og det er hendes klassekammerater meget glade for - også fordi 4. klasse er en gruppe med en ret skæv kønsfordeling med en overvægt af drenge. Lærergruppen har i de seneste par år været dejligt stabil. Faktisk ringede revisoren den anden dag for at sige, at vi må have begået en fejl i regnskabet, idet regnskabsposten med overskriften ”annoncer” slet ikke er taget i brug. Det er gan-ske rigtigt. I 2010-regnskabsåret har vi ikke haft udgifter på stillingsopslag, og det får vi sandsynligvis heller ikke til som-mer. Alligevel har vi i år to lærere på barsel. Lise vender tilbage til sommer, men Marlenes barsel fortsætter helt til julen 2011. Og lige nu vokser så et nyt liv i Inge Marie, som derfor vil være på barsel fra august 2011. Altså igen i næste halve skoleår vil vi have 2 lærere på barsel. Alligevel opleves personalesituationen meget rolig, for vi er i den heldige situation, at vi har nogle utroligt kvalificerede barselsvikarer. Det er nemlig sådan, at Marlenes barsel bliver varetaget af Andreas også i næste skoleår, mens Rune har sagt ja til at overtage Inge Maries skema, når han er færdig i Lises skema her til sommer. Altså to barselsvika-rer, som har de rigtige linjefag, og som oven i købet begge har en historie på skolen.

Tilskud, økonomi og endnu en personaleændring

Måske husker I, hvordan jeg sidste år kæmpede for at redde Røde Springere. Vores tilskud blev i 2010/11 reduceret så voldsomt, at vi følte fundamentet smuldre under specialklas-sen. Siden fik jeg forhandlet mig frem til en revurdering, der afstedkom nogle lidt mere rimelige vilkår. Dette førte blandt andet til ansættelsen af Susanne, som har haft 10 ugentlige

7


timer i Røde. Hun gled ganske ubesværet ind i jobbet, hvor hun udfyldte sin rolle grundigt og seriøst, men da hun bræn-dende ønskede nogle ugers orlov til en rejse midt i denne tids-begrænsede stilling, enedes vi om, at jeg fik grønt lys til at finde en anden til at overtage hendes skema for resten af året. Derfor er Susanne ophørt i sin stilling i marts, og Anna Laursen, som jo har haft en permanent tilknytning til Mariendal, siden hun i 2009 varetog Claus’ skema under hans barselsvikariat, har taget over frem til sommerferien. Det er en befrielse at have en dygtig og stabil lærervikar som Anna, som vi nu har haft held til at holde fast i en flerårig periode. Hvad der sker med støttetildelingen til Røde Springere i år, vides endnu ikke, men den aftale, jeg lavede med PPR og SU Styrelsen sidste år, er fortsat gældende, så den helt store katastrofe er vi i hvert fald ikke ude i. Det betyder, at jeg nu med ret stor sikkerhed kan tegne billedet af næste års besæt-ning: Lise vender tilbage, Inge Marie går på barsel. Ellers er alt uforandret. Så nu kan jeg gå i gang med fagfordelingen.

Lidt mere økonomi

På moderne dansk hedder nedskæringer ”dispositionsbegræn-sning”. Frie Grundskoler har jo som bekendt part i regeringens genopretningsaftale, som har til sigte at bringe Danmark ud af den økonomiske krise med skindet på næsen. De dispositions-begrænsende cirkulærer betyder, at vi i 2010 med tilbagevirk-ende kraft fik reduceret vores tilskud med lidt mere end 1 %, en reduktion som udvides i 2011 og frem til 2014, hvor vores statstilskud samlet set vil være reduceret med 4 procentpoint i forhold til vores nuværende tilskud. Det betyder, at vi i 2014 vil få små 300.000 kr. mindre i tilskud end før genopretning-saftalen. Det kan mærkes på et budget af vores størrelsesorden, og i bestyrelsen forholder vi os naturligvis til den mulighed, at vi enten skal nedregulere vores udgifter eller opregulere vores indtægter. Indtægterne kan stort set kun hæves med forhøjet forældrebetaling eller større klassekvotient. Men i 2011 har vi endnu ikke set nogen grund til at skrue på nogle af disse knapper.

Fremtidens Mariendal – Topmøde og Verdenscafé

Først mødtes alle lærere med hele bestyrelsen til det årlige ”Topmøde”, hvor dagsordenen var: ”Mariendal i fremtiden”. Det blev en aften med masser af visioner, drømme og ønsker om at fastholde visse hårdt tilkæmpede værdier trods behov

for ændringer. Topmødet fik kort sagt følgende fokusområder: ”Internationalisering”, ”Faglighed i fremtiden (projekt kontra færdighed)” samt ”Heldagsskole”. Det var på baggrund af dette møde, at Verdenscafeens otte værksteder i form af caféborde blev til. Verdenscaféen var en smidig og dynamisk mødestruktur, som gav et levende møde, og når jeg læser sammendraget fra mødet (som også findes i dette blad), kan jeg hente megen inspira-tion. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at skolen skal tænkes hen imod en internationalisering. På en eller anden måde. Der er heller ikke tvivl om, at vi kommer til at udvikle os på den teknologiske front, både kvalitativt og materielt. For nu at nævne de to mest åbenlyse områder. (Læs gerne det ret omfat-tende sammenkog fra mødet senere i dette blad).

Forældredeltagelse og fællesskabet

Jeg vil gerne takke forældregruppen for det engagement, de eksempelvis udviser på et møde som Verdenscaféen. At have en åben dialog med forældre, som viser idérig og konstruktiv engagement i deres børns skoledag og i vores spændende arbe-jde er en god oplevelse for os ansatte. Kun er det lidt surt, at vi ikke får flere med. Det er klart, at mange engagerede foræl-dre kan være optaget af vigtigere gøremål, men hvor ville det være positivt, hvis vi kunne etablere en kultur, hvor de fleste af forældrene mødte op til vores forældrearrangementer. Både bestyrelsen, lærerne og jeg har brugt temmelig megen tid på planlægning, afholdelse og efterbehandling. Når jeg så gør op, hvor få deltagere, der reelt har været til stede, det vil sige antal deltagere fratrukket bestyrelsen og lærerne, som jo var arrangører og forpligtede til deltagelse, så ender vi på 23 repræsenterede familier. Det er godt nok stort ståhej for en så beskeden opbakning. Og et par uger efter ved jeg, at der til Blå Springeres forældremøde kun mødte 10 familier op, mens der til sammenligning til de individuelle skole-hjem samtaler som regel dukker 100 % op. Det indikerer desværre ret tydeligt, at tidens forældre, altså jer moderne mennesker, i praksis har større fokus på individet end på fællesskabet. På den måde adskiller vi os ikke fra andre skoler i København. Her ligger en udfordring for os alle, som det desværre har vist sig vanskelig at finde løsning på.

Åhh, den kommunikation

Dette er en kraftig opfordring til jer forældre om at komme i gang med Skoleintra. I mange år har forældre brokket sig over en uens

8


kommunikation eller lærere, som ikke har gjort nok brug af internettet. Nu har vi endelig investeret i Skoleintra, og det har fungeret som skolens eneste interne kommunikationssystem siden efterårsferien. Mailkorrespondance, mødeindkaldelser, lektier, påmindelser, billeder, annonceringer og løbende infor-mation … det hele foregår på Skoleintra. Så er alle kommuni-kationsproblemer vel historie? Nej, så let gik det desværre ikke. Jeg skal være den første til at indrømme, at Skoleintra kan fore-komme tung at danse med. Vi er da også blevet forberedt på, at der kunne forventes en indkøringsperiode på omkring et års tid, før implementeringen er gennemført. Nu er der gået mere end et halvt år – og vi er langt, langt fra målet. I Skoleintra findes en sladrehank, hvor jeg kan tjekke, hvem der læser deres mails. Her kan jeg se, når jeg fremsender vigtige dokumenter som f.eks. indkaldelse til storforældremøde og information om emneugen, at mindre end 25 % af forældrene efter en uge endnu ikke har åbnet mailen. Jeg kan også se, at mere end 20 % endnu ikke har logget på Intra en eneste gang. Det er abso-lut utilfredsstillende. Hvis Skoleintra skal fungere, så skal en familie logge på omtrent hver eneste dag. Men det er helt ure-alistiske forventninger. Det ved jeg, det ville bare være så godt i den ideelle verden. Der er dog lidt hjælp at hente: I systemet kan I selv individuelt indstille Intra til at advisere jeres private mailboks, når der er aktivitet i Forældreintra. Hvis ikke man har en rytme med jævnlige besøg i Intra, bør man aktivere denne adviseringsfunktion. Lærernes indbyrdes kommunikation begynder at fungere rigtig godt. Men vi er endnu ikke så gode til at gøre klassens sider spændende og fulde af liv med billeder og elevprodukter osv. Det skal nok komme. Selve Skoleporten, som nu gør det ud for skolens hjemme-side, er absolut heller ikke færdig i sin form. Den er forfærdelig uspændende og samtidig meget rodet at finde rundt i. Her går vi dog også gode tider i møde. Et kompetent udvalg i besty-relsen arbejder lige nu på at optimere hjemmesiden. Vi afven-ter en afsmitning på Skoleporten inden alt for længe.

Værdier

I juni 2010 blev skolens værdier revideret. Det skete på lær-ermøder, lærer-bestyrelsesmøder og på Store Værdidag for elev-ernes vedkommende. Dette arbejde er færdigskrevet for længst, Torben har illustreret, og lige nu er B2-Johannes i færd med at layoute værdibeskrivelsen i både et webformat til hjemmesiden og en papirudgave. Dokumentet har godt nok været længe undervejs, men meget snart vil det være tilgængeligt i en form, hvor elevsiderne er helt nyskrevne, mens lærer-forældreafsnittet er lettere revideret. Det glæder mig snart at kunne præsentere værdibeskrivelsen i et flottere og illustreret layout, som jo ikke

korter teksten ned, men alligevel gør læsning mere tilgængelig. Og så glæder det mig i høj grad, at så mange parter har været involveret i tilblivelsesprocessen.

Skabslærere,lad være med at skamme jer

– kom bare frit frem

Så er foråret endelig brudt igennem, og det er tid til, at skab-slærerne smider hæmningerne og springer ud. Lærerne skal på pædagogisk weekend i slutningen af maj, og torsdag d. 26. maj har vi derfor brug for forældre, som vil påtage sig undervisnin-gen for en dag. Er du interesseret, så kontakt Anders på kon-toret eller på Skoleintra, så lægger vi en plan sammen. (Se også opslaget inde i bladet).

Med disse ord vil jeg ønske jer et godt forår.

— Mange hilsener fra Anders

9


ET FANTASTISK TILBUD TIL ALLESKABSLÆRERNEI FORÆLDRE-GRUPPENTorsdag d. 26. maj 2011 skal skolen overtages af forældre, mens lærerne er på pædagogisk ”weekend”. B2 er gået på ”læseferie”, men alle andre klasser skal undervises. Af jer forældre. Hvem har ikke et eller andet vidensområde, en fær-dighed, et håndværk, en hobby eller lignende, som de kan berige eleverne med? Du kan vælge at undervise en hel klasse alene eller sammen med andre. En hel dag eller et par timer. Du kan tage en gruppe med på tur, eller du kan ”undervise” i klasseværelset. Indholdet kan være alt – fra politiske foredrag til kursus i at danse samba, fra arkitektteg-ning til computerprogrammering, fra gospelkor til springgymnastik, fra madlavning over bål til en tur i din private køkkenhave, fra lysbilledshow fra din ungdomsrejse i Nepal til skakturnering, fra snedkerlærling eller bilmekaniker i dit værksted.

Som inspiration kan jeg nævne, at de seneste års skabslærerdage bl.a. har resulteret i følgende indhold:Retorik og livshistorie; udflugt til Naturcenter Vestamager; besøg på Dansk Arkitektcenter; Førstehjælp og brand-bekæmpelse; slotsbesøg; orienteringsløb i Rude Skov; Tivoli bag kulisserne; madlavning og sundhed; en undervis-ningsdag om BLOD; kapitalisme for begyndere; zoneterapi for begyndere; besøg på Experimentarium, historisk udflugt til gravhøj fra bondestenalderen, foredrag om buddhisme, symboler, piktogrammer og logoer, forkælelse i wellness-klinik, filtning og gamle lege fra gamle dage, madlavning, politik og historie fra Mellemøsten.

Tilmeld dig hos Anders på kontoret eller på via skoleintra hurtigst muligt. Skriv, hvad du vil lave, hvor mange elever, i hvilken alder, og hvor i verden det foregår. Så vil jeg sammenstykke alle de mange tilbud til en sammenhængende, spændende og spraglet skoledag. Hold jer endelig ikke tilbage – hvis I får behov, vil I modtage min støtte i planlæg-ningen. — Hilsener fra Anders

10


Det har længe lydt i krogene, at røde risikerer lukning. Vi har nu konfronteret vores skoleleder Anders Blom Salomonsen med denne påstand.Af Andreas Schmidt Eriksen og Hannibal ”Jazzmaster” Skipper

Overførsel af penge”Det vi gør, er at søge penge i PPR, og de giver så en anbefaling på hvor mange penge, vi skal have. Den anbefaling sender vi så til regeringens SU-styrelse. SU-styrelsen har så fået et antal procent kroner og ører af regeringen som de må give af ansøgningen.

ProblemetDer kom desværre nye mennesker i PPR, så støtten blev halveret. Så de mennesker der burde have styr på det, havde det slet ikke. Samtidig sagde regeringen at SU-styrelsen kun måtte give 51 % af anbefalingen fra PPR. Derfor fik skolen kun 25 %, af det de havde søgt. Det var fordi at der var et stigende antal specialklasser. Puljen blev i midlertidigt liggende på 200 millioner kroner da det havde passet i mange år. Så før de vidste af det stod SU-styrelsen med ansøgninger for 450 millioner kroner i hænderne.Kategorisering og løsningRødeklassen blev sat i samme bås som folk med ADHD og ordblinde. Valget stod mellem lukn-ing eller kun en lærer. Den lærer ville sandsynligvis hurtigt bryde sammen med stress. Efter en lang kamp lykkedes det dog skolen at få hævet PPR�s anbefaling. Undervisningsministeriet og Friskoleforeningen kæmper nu for en ny model til specialområdet. Men det er ikke sikkert, det bliver en fordel, da røde sættes i bås med �almindelige� specialklasser. Regeringen mener nem-lig, at røde er i regeringens folkeskolesystem, men burde være i kommunens specialskolesystem. ”Vi prøvede at få kommunen til at give os penge, da det ville være billigere for alle. Det er nem-lig meget billigere at have røde kørende hos os end at få dem ind på en af kommunens special-skoler”, siger Anders og fortsætter:� Det ville kommunen gerne, men dem der sad på pengene sagde, at man ikke skulle blande de to systemer sammen. Så røde lukker ikke, men kører heller ikke helt tilfredsstillende” bekræfter skoleleder Anders Blom Salomonsen.Rødes betydning for skolen”En af skolens værdier er rummelighed. Ikke direkte, men gennem andre værdier som for eksem-pel fællesskab. Røde lærer eleverne at rumme forskellighed. Til dels at rumme røde, men det kan også oversættes til andre mennesker. For eksempel er der nogle lidt mærkelige mennesker og nogle lidt nørdede mennesker i de fleste klasser.�Der ville jo aldrig være en elev fra Mariendal, der brokkede sig over, at små handicappede børn fik båret deres taske, og man ikke selv gjorde.” De kan være med i fællesskabet, fordi børnene lærer om rummelighed. Man lærer også at man

”Røde lærer eleverne at rumme forskelligheden”

11


ikke skal være helt forfjamsket, når man er sammen med mærkelige mennesker. De lærer også at acceptere, at de måske får skældud for noget, andre får ros for. Der ville jo aldrig være en elev fra Mariendal, der brokkede sig over at små handicappede børn fik båret deres taske, og man ikke selv gjorde” siger Anders stolt.Omkostningerne ved at beholde rødeDet at skolen har mindre penge er ikke rødes skyld. Det er fordi, at tilskud til hver enkel elev er faldende. En måde at spare penge på, på lang sigt, kunne måske være at lukke røde, men så ville det blive en hel anden skole. Andre måder at spare penge på kunne være at droppe lejrsko-len, at have færre timer eller at få flere elever ind i klasserne. Røde er ikke nogen egentlig omko-stning nu. Det ville derimod på kort sigt være dyrt at lukke røde, da man skal fyre fastansatte lærere, og de skulle have løn i en periode, hvor de ikke arbejdede. Man kan dog ikke udelukke, at røde måske skulle have vikarer som en buffer i stedet for fastansatte lærere, eller at de havde færre timer. Men røde er en lille udgift nu, hvor den før i tiden slet ikke var nogen omkostning.Rødes lærere”Ens fremtid er usikker som lærer i røde. Da pengene vi får svinger op og ned, er der altid risiko for fyring. Så livet som lærer i røde er svær. Det er hårdt arbejde, ikke blot at passe på handi-cappede, men ligefrem få dem til at udvikle sig. Jeg har kun respekt tilovers for rødes lærere� afs-lutter Anders før at klokken ringer og lærerne begynder at strømme ind på lærerværelset.

12


I Røde har vi arbejdet med individuelle emner. Asger arbejde med politi, Esma og Ditlev med heste, Max med busser og tog og Rebecca med Blomster. Til slut fremlagde de for klassen og viste deres arbejde frem og fortalte det de havde lært. Det var meget dygtige.

Her er Asgers kuffert med politiskilt, hunde, vogne osv.

Her Maxes om busser

Her Ditlevs om heste. Senere kom der flere hesteting i kufferten, for vi er jo så heldige at have Anna Lauersen, som er en habil rytter og har egen hest.

13


Rebeccas med blomster. Hun er jo en blomsterpige.

Her ses Esma til ”eksamen”. Hun fremlagde så flot.

Her fremlægger Ditlev sit heste emne

14


I Røde arbejder vi med mange ting...

Det er ingen hemmelighed, at det nok er Røde klassen der arbejder hårdest på hele skolen. I klassen arbejder de med mange materialer, et utal af emner og på mange forskellige måder. Vi har arbejdet med penge, forår, motorik, individuelle emner (blomster, heste, politi) osv. Der er her et lille uddrag fra de forskellige arbejdsprocesser. Nyd

billederne. — René

Her arbejdes med at genkende mønter, og der arbejdes med enere og tiere.

Max får sig en snak med Nicolai. Anna maler fastelavns maske

15


Fantastisk kunst fra den Røde klasse!!

Hvis I træder en trappe længere op end lærerværelset, vil jeres øjne blive mødt af et stykke kunst, lavet af de røde elever. Det er faktisk et stykke stationær kunst, da det ikke er en udstilling, men blandt de permanente værker. Det er akryl på lærred.

16


Spåkoner ogfremtidsforskere

Essensen af Topmøde og Verdenscafé om Mariendal Friskole i fremtiden

I løbet af februar og marts har først bestyrelsen og lærerne på det årlige ”Topmøde” og siden hele forældregruppen på storforældremødet ”Verdenscafé” kigget ind i krystalkuglen, hvor fremtiden siges at befinde sig. Derinde i krystalkuglen har vi set et Mariendal i et fremtidssamfund, hvor nye fag skubber gamle ud, og moderne forældre stiller nye krav, mens de muligvis deltager mindre i deres børns skoleliv. Teknologiske investeringer er uomgængelige, og børns hverdag kan blive mere kontrolleret, mens skoletiden forlænges drastisk. Internationale samarbejdspartnere bliver dagligdag, en del af skoletiden organiseres som selvstudium og meget samarbejde foregår via sociale medier.

Verdenscaféen var struktureret, så otte forskellige indgange til fremtiden blev diskuteret ved otte forskellige caféborde. Bordene var beklædt med hvid papirsdug, som undervejs af mødedeltagerne blev udfyldt med visioner og forudsigelser og med mindre lødig graffiti a la ”Søren kysser på Anders”. I et forsøg på at uddrage essensen fra begge disse møder må jeg naturligvis udelukke en del forslag og udsagn. Jeg har forsøgt at udtrække de væsentligste synspunkter fra hvert cafébord.

*

Cafébord om ”HELDAGSSKOLEN”Vil der være perspektiv i en heldagsskole, hvor samtlige elever opholder sig på skolen fra 8-16 eller 8-17 hver dag.

Citater taget direkte fra dugen:

Heldagsskole = Helhedsskole Fri leg undgås FlextidFordybelse uden afbrydelser kan man gå i skole om natten? Udveksling mellem skoler Skolekøkken eller rigtig mange madpakkerSkolen som én stor legeplads, hvor leg og læring er flettet sammen Heldagsskolen er et monster! Max was here

Forældre og lærere har svaret — men ikke entydigt. Ved dette bord hørtes både en række synspunkter for (muligheder) og synspunkter imod (problematisering):

Mulighederne:Heldagsskolen ophæver den traditionelle skelnen mellem arbejde og fritid, hvilket kan skabe sammenhæng i hverdagen. Man kan optimere elevernes hverdag med mere gennemgående personale og dermed følgende tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger for de yngstes vedkommende. Leg og læring kan smelte sammen i en undervisningssammenhæng, hvor skoleklokken ikke konstant afbryder eleverne. Mange mellemtrinselever oplever, at fritiden efter skole flyder ud i formålsløs tidsfordriv (hænge på gadehjørne-agtigt). De er som regel glade og forventningsfulde, når de går fra SFO til klub, men ender ofte med at hænge ud på skolen/SFO’en

17


efter skoletid, til de bliver smidt ud. Heldagsskolen kan strukturere deres dag. Lektiecafé er en oplagt mulighed. Masser af idræt, musik og andre aktiviteter, som ofte ligger i foreningslivet kan integreres i heldagsskolen. De ældste elever kan arbejde uforstyrret i længerevarende projektforløb, der kan tages på flere ture, udeskolen i B1 kan udvides, der bør etableres samarbejde med foreninger og arbejdspladser, evt. flere praktikophold, fjernundervisningsforløb, internationalt, virtuelt samarbejde, masser at idræt Værkstedsarbejde vil fylde mere, desuden mere fysisk aktivitet og praktisk arbejde. Dagen kan f.eks. hver morgen begyndes med fælles morgengymnastik eller løbetur. Måske kan vi tænke mere i flextid (nogen foreslår sågar en ”fleksi-skole”, hvor eleverne møder i skole ved at logge på hjemmecomputeren et aftalt antal timer dagligt).

Problematisering:• Tid: Børn har brug for fritid, tid til fri leg. Børn har også brug for tid fri for voksenopsyn. Forældre har

måske samtidigt brug for eftermiddagstid sammen med deres børn. • Skolestørrelse: Måske er skolen for lille. Børn og i endnu højere grad unge har jo også brug for at opleve

den mangfoldige verden, som ligger uden for den lille skoles mure.

• Fritid: Vigtigt at have fritidsaktiviteter uden for skolen.

Udfordringer og spørgsmål: • Skal lærernes funktion omskrives? Og pædagogernes?• Hvad med økonomi — har vi råd?• Hvornår skal lærerne forberede sig, hvis de er sammen med elever fra 8-16 hver dag?• Er skolen mon for lille? Kan man etablere samarbejde med flere skoler eller foreninger og virksomheder?

*

Cafébord om ”VERDENSBORGEREN”Skal skolen gøre fremtidens elever til verdensborgere? Skal skolen have en tydelig international profil? Hvad skal der til?


Byt Skole Dag Multikulturel pædagogik ToleranceVære udadvendt Hvad med de danske traditioner? EuroborgerUdvekslingsklasser i Asien og Sønderjylland engelsk som undervisningssprogMåske skal vi gøre os umage med ikke at gøre dem til verdensborgere

Synspunkter: Viden: Behov for en internationalisering. Det kræver både indsigt i andre lande, kulturer, økonomier, politiske systemer og internationale foreninger m.m.

Erfaring: En verdensborger skal ikke kun have teoretisk kendskab til andre kulturer og samfund, men også oplevelsesbetingede erfaringer. Derfor skal der etableres udvekslinger. Her tænkes både på mødet med andre etniske grupper via f.eks. skolesamarbejde med en skole fra Tingbjerg eller lignende og samarbejde eller udveksling med skoleelever i andre lande. Flere rejser kan blive en konsekvens, måske skal lærerne efteruddannes i udlandet og modtage praktikanter fra andre kulturer … Evt. kan etableres et internationalt skolenetværk, hvor både lærere og elever samarbejder virtuelt.

Undervisning: Den internationale dimension bør være integreret i al undervisning. Bl.a. bør lærerne udnytte muligheder for aktiv samfundsdeltagelse, det vil sige forsøge at lægge et niveau af handling ned over skolearbejdet. Har man arbejdet med et samfundsaktuelt problem, så bør eleverne også handle udadvendt, lave kampagner, aflevere løsningsforslag til kommunen, etablere dialog med parterne i en sag, debattere i medierne etc.

18


Flerkulturel skole: Vi skal tage stilling til, om skolen i højere grad bør afspejle det danske samfunds etnicitet (flere 2-sprogede på Mariendal); et synspunkt, som også kan lægges ned over personalebesætningen.

Kend dig selv: En verdensborger forstår verden og forstår sig selv. Derfor skal verdensborgeren have indsigt i mangfoldigheden. Men indsigt i eget liv og egne rødder, historie og samfund er en forudsætning for at kunne forstå og forholde sig til mangfoldigheden. En internationalt orienteret skole skal derfor fortsat undervise i dansk kultur og historie og danske samfundsstrukturer samt Danmarks rolle i verdenssamfundet. Verdensborgeren har blik for det fælles menneskelige (indsigt i, hvad der er grundlæggende menneskeligt, og hvad der er kulturelt eller geografisk bestemt forskellighed).

Sprog: Skal vi tage konsekvensen af det engelske sprogs globale dominans? Så skal undervisningssproget måske være engelsk, eller vi skal bevidst benytte os af engelsk faglitteratur i de større klasser (hvilket nok vil kræve en del lærerudskiftning eller i hvert fald grundige engelskkurser til mange af lærerne). Skal vi forholde os til den nye økonomiske verdensorden og derfor undervise i kinesisk og indisk? Eller skal vi i stedet satse på sprogforståelse med et sprogfag, vi kalder sprogvidenskab, som klæder eleverne på til hurtigt at lære nye sprog efter behov?

Håb: Fremtiden kan forekomme håbløs: Menneskeskabte miljøkatastrofer, skævhed i den globale fordeling, krig og folkemord Eleverne i en internationaliseret skole vil måske drukne i al den håbløshed, som præger vores verden. Det er nødvendigt, at undervisningen ikke slukker unge menneskers håb. Verden er i bevægelse, nuet er et nedslag i en fortsat proces. Og der gives mange eksempler på politisk handling og forskningsbaseret viden, der løser konflikter og giver løfter om en bedre verden.

Dette emne blev stort set ikke problematiseret. Det kan jo tyde på, at tiden er inde til at internationalisere Mariendal Friskole. I hvert fald at undersøge mulighederne for en internationalisering, der ikke flytter fokus fra alt det, vi også gerne vil. Kan vi eventuelt tilføre vores værdigrundlag en femte værdi: Verdensborgeren? En værdi, der fordrer udsyn og empati. En verdensborger med udsyn og empati rummer elementer som selvindsigt, åbenhed over for det fremmede, udvidede kommunikationskompetencer, anerkendelse af og indsigt i virtuelle identiteter m.m., men også erfaring med at kommunikere på tværs af landegrænser, viden om andre kulturer og om internationale foreninger m.m. samt oplevelser med flerkulturelt samarbejde.

*

Cafébord om ”FREMTIDENS FORÆLDRE”:Hvordan er fremtidens forældrene? Hvilke krav stiller de til skolen? Skal skolen tilpasse sig moderne forældre, eller skal

skolen diktere, hvordan forældrene skal være? Eller er der en mellemvej?


Forældrene må nødvendigvis opdrage individuelt. Skolen kan opdrage til fællesskab

Ønsker frimodig dialog Bøder for at komme for sent. At stille krav forpligterVælg dit barn til betyder: Vælg dit barns verden til.

Vi gider ikke tidsspilde. Tilbage til de gamle dyder Vi vil bidrage. Fremtidens forældre rejser og lever i skoletiden – med børnene. Det skal være forældrenes skole Vi skal levere undervisningsparate børnVores børn skal få bedre jobs end vi selv. Forældre vil betale for mere undervisning.

Afskaf statstilskuddet, så får du engagerede forældre.Forældre vil behandles differentieret (nogle vil betale for rengøring, andre ikke …)

Synspunkter: Ved dette cafébord afspejler sig bl.a. en divergens imellem, hvad vi tror, og hvad vi ønsker. Ikke overraskende ses det jo også, at vi er en sammensat flok, som formulerer krav, der stritter i mange retninger. Jeg

19


har forsøgt at samle synspunkterne i to klumper. Den første beskriver forventningerne til fremtidens forældre. Den anden formulerer nogle krav til henholdsvis skole og hjem. Når jeg læser teksten på dugen, fremstår det tydeligt, at der er en bevidsthed om vigtigheden af gensidighed, når vi tillader os at være ”krævende”.

Om fremtidens forældrekarakter: Nutidens forældre er mere krævende og mindre pligtopfyldende end tidligere generationer. Den udvikling vil fortsætte. Det er vist et gennemgående postulat.

Moderne familier har et ”Projekt Barn”. Barnets individuelle udvikling er omdrejningspunktet. Barnet i fællesskabet er sekundært. Synet på skolen er, at skolen leverer en vare (i form af en ydelse), som forældrene har betalt for. Skolens krav om deltagelse er tidskrævende, og det harmonerer dårligt med forældre, som arbejder meget. (Flere formulerer oven i købet en forventning om, at vi bliver en mere og mere elitær skole). Men møder med skolens forældregruppe kan også være krævende på andre måder. Forældre kan føle sig utilpasse i et fællesskab, hvor det er så vigtigt udadtil at have de rigtige holdninger og tilbyde børnene de rigtige fritidsaktiviteter m.m. I bund og grund vil forældrene gerne have en fleksibel skole, hvor skoletiden er tilpasset forældrenes behov for at rejse og leve sammen med deres børn - i skoletiden. Og i stedet for at forfægte et forældrefællesskab er der en tendens til, at forældre ønsker at blive behandlet differentieret (så vi kan lave individuelle aftaler om, hvorvidt familien skal deltage i de forskellige forpligtelser eller skal kunne betale sig fra det fælles ansvar).

Samtidigt er der en idé om, at forældre gerne vil blomstre med deres viden og talenter og således bidrage i skolens hverdag, men de skal måske have hjælp af skolen til at kunne fylde den forældrerolle ud. Og så er vi kommet til næste overskrift:

Om skolens status over for forældrene — krav til forældre og skole:Forældre er naturligvis de primære opdragere, og de har ansvaret. Men det synspunkt skal ses i lyset af, at forældrene nødvendigvis kommer til at opdrage individuelt, mens skolen har muligheden for at opdrage til fællesskab. Det er den vare, forældrene betaler for, men det er samtidigt konfliktstof, at fokus er så forskellig. Derfor skal der gøres en større indsats for at ”opdrage”, undervise eller på anden måde klæde forældrene på til aktiv deltagelse i skolefællesskabet. En vigtig indvending er, at sammenhængskraft skabes af relationer. Disse kan skolen mere bevidst gøde vejen for, eksempelvis med forældrefester, førskolemøder, heste-føl ordning for nye forældre

I bevidstheden om, at skolen er befolket af forældre med vidt forskellige ønsker for og krav til deres barns skolegang, er et meget væsentligt krav til skolen: Tydelighed. Tydeligt formulerede krav til forældre. Tydeligt formulerede læringsmål. Tydeligt formulerede prioriteringer — også nedprioriteringer, så forældre ved, hvad de får, og hvad de selv må erhverve sig andetsteds.

Et af skolens tydelige modkrav til forældrene er, at de skal levere undervisningsparate børn. Det vil sige velopdragne, velnærede, veludhvilede børn, som møder til tiden og har lavet deres lektier. Skal dette krav — som ikke er nyt — opfyldes ved indførelsen af bøder til familier, hvis børn kommer for sent eller ikke har lavet lektier?(Så kunne vi jo samtidigt sætte skolepengene ned!).

TYDELIGHED er et nøgleord ved dette bord. Vi kan ikke opfylde alle forældreønsker. De stritter i mange retninger. Vi kan heller ikke udfylde alle faglige og dannelsesmæssige behov. Vi må prioritere (vi prioriterer allerede). Derfor er det så vigtigt med tydelighed: Hvad har vi prioriteret frem for andet? Hvad får man ikke på denne skole?

*

Cafébordet om ”MARIENDAL I DEN TEKNOLOGISKE FREMTID”

Skal undervisningen i fremtiden i højere grad baseres på ny teknologi, og hvilke udfordringer stiller den teknologiske udvikling til skolen?

20



Lær eleverne ti-fingersystemet Teknologi vs menneskelighed Fremmedgørelse Computerbåren undervisning = fleksibel skole? fri brug af mobil på skolen

Virtuelle identiteter Oversea-samarbejdsrelationer Lærerens IT-færdigheder???Du kan bare logge af, når du bliver sur på din ven en del af verdensborger-tanken er IT en læringsstil? Behov for et medie-fag Hvad vindes? Hvad mistes?

Der blev denne aften ikke stillet spørgsmål til, om vi skal optimere vores teknologi, men af dugen fremgår tydeligt, at der foreslås forskellige opgraderinger af teknologien i undervisningen, og så opremses en række muligheder samtidig med, at der fremstår behov for en strategi på skolen, som både gør eleverne til dygtige brugere og samtidigt klæder dem på til at håndtere diverse sociale medier sikkert, etisk og moralsk. Jeg har delt synspunkterne op i delemnerne: Muligheder, Investeringsbehov og Undervisning.

Muligheder: Nyere teknologi giver mange muligheder. Bl.a. mere fjernundervisning, interaktion med andre skoler, virtuelle fremlæggelser, video-møder, netbaserede kulturudvekslinger, bedre og mere omfattende fremmedsprogsundervisning (anvendelse af fremmedsprog).

Investeringer: Der foreslås vist generelt en investering i teknik, som jeg forstår som et ønske fra forældrenes side om, at vi gør mere brug af de allerede aktuelle teknologiske undervisningsmidler og også investerer i nye. Først og fremmest drejer det sig om i-pads, bærbare computere (evt. en til hver elev finansieret med sponsorater), smartboards …

Undervisningen: Her peges på to helt forskellige undervisningsområder og på nogle forventelige konsekvenser for undervisningen: På den ene side har vi læring af færdigheder som ti-fingersystemet, medietekniske færdigheder, netbaseret vidensøgning, kildekritik m.m. (som evt. kan varetages af et nyt medie-fag). Og på den anden side skal eleverne lære at håndtere sociale medier, at fokusere, mens de befinder sig på flere platforme samtidigt, have indsigt i etiske og moralske problemstillinger i forbindelse med sociale medier, være bevidste om sikkerhedsproblematikker osv. Konsekvenserne for undervisningen kan være, at vi skal fokusere mindre på fakta, da viden altid er tilgængelig på nettet. Vi skal derimod undervise i IT-mediets kommunikationsformer (du kan ikke se den, du kommunikerer med og vice versa). Måske skal vi acceptere, at elever i perioder møder i skole ved at logge på (a la den allerede eksisterende fjernundervisningsuge). Og så er det måske en idé, at vi begynder proaktivt at benytte os af sociale medier som facebook, mobiltelefoner og chatrum i undervisningen.

En IT-strategi - eller måske endda en teknologi-strategi — efterlyses.

*

Café-bord om ”SKOLENS STRUKTUR I FREMTIDEN”Skal klassestrukturen afskaffes, skal en del skolearbejde i fremtiden foregå fra en computer i elevens hjem, skal

undervisningen i højere grad foregå i direkte samarbejde med erhvervslivet ???


Nedlæg udskoling Prøvefri skole Morgengymnastik Afskaf lektierMad i skolen Mere udeskole Senere mødetiderErhvervspraktik i små klasser Sammensmeltning af fag SFO til 5. klasseTvungen leder-rotation Fremtiden er nuMere amok Mere vildskab

21


Der fremkom ikke ved dette bord de store strukturelle ændringsforslag baseret i fremtidsvisioner. Derimod kan man læse nogle ændringsforslag baseret på uenighed i eller utilfredshed med dele af den måde, vi driver skole på i dag. Altså ikke fremtidsønsker, men aktuelle ønsker — hvilket jo også er sammenfattet i citatet ovenfor: Fremtiden er nu.

Og hvad er det så, forældrene ønsker nu?

Vi ved intet om, hvor stor konsensus er bag de forskellige udsagn. Men nogle går igen, mens andre tilsyneladende står alene, f.eks. udsagnet om, at skolen skal sikre sig dynamik ved pr. automatik at have jævnlige lederskift via en lederrotationsordning.

De forslag, som kommer fra mere end en person, kan opstilles under overskrifterne: Fysiske rammer, Pædagogiske rammer og Ressource-behov.

Fysiske rammeændringer og ressourcekrævende investeringer: Hvad skal der til?Det mest konsekvente forslag er at flytte skolen til Carlsberg. Andre foreslår, at vi gør noget ved de eksisterende rammer. Eksempelvis laver scienceværksted på tagterrassen (en idé, der længe har spiret hos enkelte lærere). Eller etablerer et nyt køkken, som gør os i stand til at producere frokost til alle skolens elever.

Ingen foreslår mærkeligt nok, at vi afskaffer klasserne, men fremhæver behovet for at have en base. Den må til gengæld gerne bære præg af, hvem der hører til der via udsagnene: ”Mere kaos” og ”mere vildskab”.

En del foreslår, at vi afskaffer udskolingen, eller at vi fritager dem for den nuværende praksis med forpligtende deltagelse i fællesskabet, så de i højere grad kører deres eget løb — evt. sammenlagt med andre udskolinger. Andre foreslår, at vi udvider udskolingsprojektet og således skaffer plads til flere elever i udskolingen (ved at en klasse altid er ude af huset).

Der er stor interesse i, at IT og andre medier integreres i alle skolens rum (klasser, støttecenter, faglokaler, lærerværelse, biblioteket).

Der ytres også ønske om lektiecafé, flere værkstedsfag, etablering af de gamle fag svømning og sløjd. Desuden ønskes en madordning (som ikke er Diakonissestiftelsen). Det ville kræve etablering af nyt køkken og faget hjemkundskab (med et produktkrav om at levere mad til hele skolen).

Pædagogiske rammer:

Flere forestiller sig en skole med mere …

• værkstedsarbejde• flere gæstelærere• mere netværksbaseret samarbejde• mere fysisk udfoldelse i skoledagen• senere mødetider• større inddragelse af lokalmiljøet og erhvervslivet.• Prøvefri skole• Lektiefri skole

*

Cafébord om ”FREMTIDENS ARBEJDSMARKEDSKRAV”Hvilke kvalifikationer forventer vi, at fremtidens arbejdsmarked efterlyser?

22



Lære at lære Respekt for mødet Livskraft OpfindsomhedOmstillingsparathed – hvorfor? Kompetencen selv at tilegne sig færdighederGlobalt udsyn Evne til selvstudie Stresshåndtering

Man skal ikke flygte, når tsunamien kommer – men førInnovativ Projekt-kompetencer Networking Selvindsigt Selvledelse At være ikke-perfekt

Der er tydeligvis en forventning om, at fremtiden stiller enorme krav til det enkelte individs mentale ressourcer — både som kvalifikationskrav og som overlevelsesressource. Desuden kan på papirsdugen læses en forventning om, at projektkompetencer bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked samtidig med, at sprogkundskaber og IT-kompetencer bliver dominerende faglige udfordringer, mens evnen til at selvstudere og hurtigt erhverve sig nye færdigheder skal supplere manglen på tid til færdighedstræning.

Nye faglige udfordringer: • Sprog og kommunikation med fokus på engelsk.• Kompetente brugere af IT og anden teknologi (se teknologi-bordet)• Projektkompetencer: At have indsigt i og beherske relevante teknikker, færdigheder og kompetencer i

projektarbejdsformen. Det være sig delelementer som vidensøgning, kritisk sans, brug af vejledning, ræsonnement, samarbejde, arbejdsdeling, medieteknikker og formidlingskompetence.

• Lære at lære• Udsyn: Flerkulturel forståelse, global bevidsthed, måske indsigt i en global etik vs næretik

Personlig udvikling og mentale ressourcer:• Selvværd, selvtillid, sociale kompetencer, livskraft, selvindsigt, modet til at møde udfordringer,

rummelighed, stresshåndtering Skolen kan være medskaber af sådanne mentale ressourcer. Det ligger jo allerede integreret i den overordnede værdi: Livskompetence.

• Handlekraft: Lære at lære, engagement, virkelyst, forudseenhed, omstillingsparathed, fleksibilitet, hurtighed

• Kreativitet og innovation: Idéskabende, opfindsom, visionær tænkning, iværksætteri

Overfor disse ”bløde” læringsmål åbner sig en kløft i forhold til typiske håndværksfag og traditionelle færdigheder. Kan vi undvære håndskrift, paratviden, får vi tid til det hele? Har vi specielt brug for innovative, visionære og engelsktalende elektrikere, frisører, cykelsmede og renovationsarbejdere — eller skal vi helt undvære de erhverv i fremtiden? Måske siger vi bare, at dem må andre skoler tage sig af?

*

Cafébord om ”DET FORÆLDEDE MARIENDAL”Hvad skal vi afskaffe?


Afskaf skovturen Mindre pladder – mere fokus på faglighed Afskaf sangbogen Afskaf fællesmøderne Færre særlige uger Afskaf julefest og sommerfest Afskaf kulturfagene Dårlige skolemøblerAfskaf individuelle løsbladssystemer Afskaf morgentimerne Afskaf traditioner Afskaf siddende undervisning Afskaf lektier

Indfør positiv opbakning fra forældre til lærere

23


Naturligvis lægger overskriften op til, at man rusker lidt op i skolen og kigger den efter i sømmene. Det har resulteret i følgende delemner:

• Fællesskab vs tidsspild: Det foreslås, at vi afskaffer skovturen, nedlægger fællesmøderne, afskaffer forældrefesterne og eventuelt også forældremøderne samt i det hele taget undlader at bruge tid på ikke-faglige traditioner som fastelavn og julehalløj. Ingen har dog ønsket at afskaffe den årlige lejrskole.

• Skolens struktur (supplement til struktur-cafébordet): Mere bevægelse i timerne, alternative skolemøbler, sene mødetider (heldagsskole?), lektiefri skole (måske også heldagsskoletanken?).

• Skolen ud af klasserummet vs mere fagfaglig undervisning: Ret mange ytrer ønske om færre særlige uger. De særlige uger er: a) B1�s udeuger, som har til formål at bringe undervisningen ud i marken, b) projekt-forløb, som har til formål at styrke elevernes projektkompetencer (9. klasses projektopgave kan ikke afskaffes, da den er obligatorisk), c) læseuger, d) Læs & Fortæl (litteraturugen i juni), e) den tværfaglige detektivuge på mellemtrinnet, f ) musical som p-fag, g) naturvidenskabsfestival for de yngre klassetrin (fokus på natur/teknik), h) Mig Selv (fag-værkstedsuge i juni for alle), i) fjernundervisningsuge i B2 (IT-baseret undervisning).

*

Cafébord om ”NYE FAG”Skal vi ændre i fagtilbuddene? Skal klassiske fag afskaffes og nye fag indføres?


Fagklubber (skak, musik, IT …) Økonomi Mental fitness Svømning Cyber-fag Cyber-etik Cyber-identitet LynlæsningLøb & Læs Strategi-fag Personal Development Sprogvidenskab Engelsk fra 1. klasse Engelsksproget undervisning Førstehjælp Konflikthåndtering kulturforståelse YogaDe perfekte fejl (kunst og kreativitet) Løbetræning

Et væld af ideer prægede dette bord. Et stort interesseområde peger på behovet for en slags mentaltræning, som overlevelsesredskab i en hverdag, hvor arbejdsliv og fritidsliv flyder mere og mere sammen. Et andet fokusområde har været fremmedsprogsundervisning. Men også andre tanker kom på banen. Beslægtede ideer har jeg forsøgt at samle på følgende vis:

Sprog:• Sprogvidenskab: Fremtidens internationalisering vil fordre mere end blot engelsk på højniveau. Snarere

bliver kravet flersprogethed. Derfor et fag, der giver eleverne kompetencer til hurtigt at tilegne sig nye sprog. Det kan handle om grammatik, sproglig bevidsthed, sproglige strukturer

• Tidlig engelskundervisning — måske allerede fra 1. klasse.• Orienteringsundervisning på engelsk allerede fra 3. klasse • Mange sprogtilbud (kinesisk, engelsk, fransk, spansk, tysk, portugisisk, indoeuropæisk) – valgfrihed. Kan

måske realiseres i samarbejde med andre skoler???

Mentale kompetencer:

• Mental fitness: mestring af stress eller livskriser (stresshåndtering), yoga, meditation, koncentration, afslapning, koble af

• Personal Development: integritet, selvværd, selvbevidsthed, udvikle sine menneskelige ressourcer, fuldføre sine mål, sociale kompetencer

• Konflikthåndtering

24


• Strategi (organisering, studieteknik, coaching, kommunikation, at sætte mål)

Motion: løbetræning, morgengymnastik, yoga, løb og læs, walk & talk

Medie-fag eller cyber-fag: Handler både om tekniske færdigheder og indsigt i anvendelsesområder, men også om cyber-etik og cyber-identitet.

ØkonomiAlmindelige fagtilbud (som andre skoler tilbyder): Hjemkundskab, svømning, sløjd, håndarbejde

Hvis du har holdt ud så længe, vil jeg bare sige mange tak for din tid. Og hvis du har deltaget på mødet, vil jeg sige mange tak for dine inspirerende tanker. Nu skal vi så bare lige i gang med den opgave at prioritere og måske vælge at sætte udviklingsprojekter i vandet med henblik på at implementere udvalgte dele af disse visionære tanker.

— Anders

25


En oplevelse for livet.Efter en lang togtur op gennem hele Jylland, kom vi endelig til Frederikshavn. Vores hold blev samlet og så gik turen ind til den kaserne vi skulle bo på. Her starter en hel fantastisk uge. Det første der gjorde virkelig indtryk på mig, var faktisk uniformerne. Vi fik to, en blå når vi skulle være pæne og en grøn til marken. I starten stynes det umuligt at få alt det tøj på, på tre minutter, men i løbet af ugen blev det bare en lille del af det. Torsdag aften skulle vi ud til en anden kaserne. Her skulle vi b. la hjælpe en klasse med deres eksam. Vi skulle sminkes og så blev vi sat ind i en rolle, f.eks. havde jeg brækket bækken. Jeg blev sat ind i en bil, med to andre fra mit hold og så gik legen i gang. De skulle finde os og rede os. Det var helt sindssygt så meget de virkelig gik op i det. Man måtte ikke sige hvilken skade man havde (på nogen kunne man tydeligt se det f.eks. et skudsår eller en tarm der hang ud af maven) så man måtte skrige når de gjorde noget forkert. Efter at havet siddet og ventet en time i en kold bil med nærmest ingen tøj på, blev jeg spændt fast på en båre og båret hen til hospitalet. Jeg kom i seng omkring klokken 02:00, men det var klart det hele vær. Det her er kun en lille del af alt det sjove vi har lavet. Vi har taget en masse vensk-aber med hjem, og selvfølgelige oplevelsen.

Tak for en god tur Emilie Rosa! Nanna Marie 9. kl B2

26


Her følger nogle billeder fra emneugen — dels af Den Store Poet Med Kaffen, dels af Grækeren Med Mobilos, og dels af børnene fra hverdagsværkstedet.

Spørge-Jørgen i Oldtiden”Hvem passer jeres børn?” ”Har I elektricitet?”

”Hvad er almindelige kæledyr?”

Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, som eleverne i hverdagsværkstedet stillede ved ugens start. De forestillede sig, at de ved hjælp af en tidsmaskine mødte en vaskeægte oldtid græker, og der var frit slag i spørgsmålsfabrikken.

I løbet af ugen fik eleverne stillet deres nysgerrighed, både ved at læse bøger og besøge Nationalmuseets antikke samling. På baggrund af deres research blev eleverne i stand til at besvare spørgsmålene i nutid og som om de selv var grækere. Det er ikke nemt at forestille sig, hvordan det er at være en anden, men eleverne klarede det med bra-vour! Deres spørgelyst bragte så mange nye informationer på bordet, at eleverne på relativt kort tid fik dannet sig et pænt overblik over datidens hverdag. Vores rundviser på Nationalmuseet kunne næsten ikke få lov at stoppe rundvisningen, fordi der var så meget, der trængte sig på - og det glæder jo altid en lærer, når sådan noget sker. Værkstedets formål var dels at grave guld i form af viden, og dels at videreformidle denne viden i form af teater. Eleverne fandt på fire små hverdagsdramaer, som de opførte om lørdagen. Her var det tydeligt, at det, der havde optaget børnene mest, var slaveriet i oldtiden. Slaveri følger en logik og en verdensorden, der er så fjern fra den nære verden, eleverne selv lever i, og måske netop derfor var der en særlig tiltrækningskraft? Hvad fandt Spørge-Jørgen så ud af? Velhavende borgerfamilier passede ikke selv deres børn, men havde slaver til arbejdet (såkaldte ”pædagoger” - ”dem, der følger børn”). Lys og varme kom fra olivenolielamper, og kæledyr var alt fra hunde over geder til græshopper. Katte holdt man derimod ikke i Oldtidens Grækenland, i hvert fald ikke før Alexander den Store bragte grækerne i forbindelse med egypterne, som derimod var vældigt glade for katte.

Hverdag i HellasAf Tallulah M.Bang

I emneugen havde vi med at under-søge det gamle Helles; Vi læste, lavede opgaver og var på museum.Efter vi havde undersøgt, lavede vi skuespil der viste hvad vi havde lært om hverdag i Hellas. For aksempel at der var på at være slave og almind-elig borger i Hellas. Det var vigtigt at når man var død og skulle begraves, at de andre borgere skulle tro at man var rig. Så erfor snød man og dryssede guldstøv på krukkerne og tog en stor krukke med en lille krukke inden i,s å det lignede man havde en stor krukke med parfume og olie i.Slut prut finale.

Det guddommelige værkstedAf Jonathan Mygind Christiansen

Vi lavede dukker, og limede dem selv. Dukkerne var lavet af stof og skumg-ummi, små pinde og tusch og nogle gange pap. De forestillede personer fra gamle græske myter. De fleste arbejdede flittigt og andre arbejdede bare godt, syntes jeg. Vi lavede gudekort, som var små papirlapper, som var limet fast til et tyndt stykke karton med alle de olympiske guder, Hades og hans kone, Titanerne og mange andre. Nogle dækkede op til et Orakel, og fredag skulle mange øve replikker, og dem der ikke skulle, de dækkede bor-dene op med sort stof. Lørdag lavede vi teaterstykket kl. 10:30 11:30 og 12:30, og så var der spåkone stort set hele tiden, og der gik præster rundt i gudeværkstedet som kunne spå med terninger, blade og andet.

27


Jonas’ taleBrødtekst om at Johannes og Jonas fra B2, som var på tænkernes værksted i emneuge, om lørdagen i emneugen, holdte taler i salen. De havde selv skrevet og forberedt deres taler, hvori de stilte sig selv og de tilhørende, dybe eksistensielle spørgsmål. Stof til eftertanke. Her kommer et uddrag af Jonas’s tale. God læsning og god tænkning.

Eksisterer du, i så fald... hvad eksisterer du i?Realitet defineres ved: den virkelige verden; virkelighed; hvad der findes, hører hjemme i den virkelige verden. Men hvad er virkelighed, hvordan ved vi om vi virkelig eksisterer?“Cogito ergo sum” oversat “Jeg tænker, derfor er jeg” er en sætning oftest for-bundet med René Descartes. Det kan være at du er til, men hvad er du til i? Det du er til i, er din realitet eller retter sagt din opfattelse af verdenen. Din opfattelse af verdenen/realitet definere ikke bare om du eksistere men også hvordan du reagerer, tænker og oplever.

Optimistens realitet er at glasset er halvt fuldt. Pessimistens realitet er at glas-set er halvt tomt. Er glasset så fuldt, som din realitet fortæller dig?

Eksisterer realitet, eller er realitet noget afhængigt af menneskelig forståelse? I realiteten, som nu er objektiv fordi mit argument er objektivt, dvs. underbyg-get af fakta som er objektive indsamlet af en person, hvis realitet som er sub-jektiv men har bygget på fakta som personen subjektivt har ment er objektivt rigtige. Mit argument går på: Hvad du ser, er ikke hvad er. F.eks. er den men-neskelige krop objektivt ikke sammenhængende den består af flere hundrede miliarder molekyler der bevæger vilkårligt og danner en skikkelse, som men-neskeøjet ser som dig eller mig. Er ting til i kraft af, at vi sanser dem? Eller eksistere de virkelig hvis vi ikke kan sanse dem? De ting vi ikke kan sanse, eksistere grundlæggende ikke i vores realitet det er derfor det er umuligt at opfatte og forstå uendelig. Vi må bare acceptere uendelighed, acceptere at vi ikke kan forstå det. Farven blå er objektivt en bølgelængde, men det jeg ser når jeg opfatter farven blå er ikke nødvendigvis det samme som du ser, opfat-ter, bearbejder, når du bliver ramt af den samme bølgelængde. Jeg associerer måske farven med glade følelser og minder, og deraf subjektivt betingede tanker, hvor du måske associerer farven med druknedød eller et grimt maleri. Alt og alle er et produkt af din realitet, realitet er subjektivt og ikke en entydig sandhed.

30


Videnskab så overfladespændingen stiger

Rødkålssaft, lys i pæren og eddikevulkaner. I begyndelsen af marts måned var Springergangen omdannet til et sum-mende børneuniversitet med laboratorium og auditorium.

Der er helt stille i Grønne Springeres klasselokale. Godt 40 børn fra Blå og Grønne holder vejret og kigger intenst på de syv gennemsigtige glas med lilla rødkålssaft, som står på bordet foran dem.Forsigtigt hælder læreren en lille sjat eddike i det første glas, og indholdet skifter øjeblikkeligt farve til skarp rød.”Yes!!” udbryder flere i den lille forsamling. For der skete netop, hvad de havde forudsagt. Kunsten at undre sigSpringernes Videnskabsuge er i fuld gang, og i løbet af en uge får de små forskerspirer stiftet bekendskab med begre-ber som overfladespænding, magnetisme, indikatorfarve, tilstandsformer og meget meget mere. Arbejdet veksler mel-lem præsentation af dagens emne i auditoriet, hvor lærerne udfører små forsøg, efterfulgt af elevernes afprøvninger, øvelsesforsøg og undren i laboratoriet. For i Videnskabsugen er det vigtigt at undre sig, og eleverne kommer med antagelser, forudsigelser og forsøger i det små at svare på spørgsmål som: Hvad sker der, hvis...? Hvorfor lyser pæren ikke, når...? Det er ikke let, og ofte går det ikke helt som forudset, og så må eleverne forsøge sig med nye antagelser og svar. I små grupper får de ugen igennem afprøvet mange forsøg, opstillet hypoteser og antagelser til de fem emner: Vand, luft, mad, magnetisme og elektricitet.

DTU’s scienceshow styrerSom optakt til Videnskabsugen blev hele skolen, fredag i uge 8, indhyllet i røg og eksplosive stoffer, da DTU’s sci-enceshow var inviteret til at sparke liv i de naturvidenskabelige hjerneceller hos både store og små. Iført hvide kitler og sikkerhedsbriller førte tre studerende fra DTU os gennem et sandt farvespektrum af eksplosioner og implosioner, magisk vat og meterhøje skumrør. Og det til et stort bifald fra eleverne, der havde svært ved at skjule begejstringen for alle de eksplosive stoffer. Det faglige niveau var til tider ret højt, men de studerende formåede alligevel at få alle med. Lærerne på Springergangen var lidt beklemte ved at skulle komme efter dette festfyrværkeri af et science-show og forventede lidt af et antiklimaks, når eleverne kun skulle arbejde med så harmløse væsker som vand, sulfo og lagereddike. Kimen var dog allerede sået, og en vulkan af eddike, sulfo og bagepulver er sikke sådan at kimse af. På døren ind til laboratoriet var der påklistret piktogrammer med brand- og sprængfarlige stoffer og et skilt med ordene, ”FORSIGTIG”. Måske skulle der bare have stået:FOSIGTIG – HER UNDRES!

31


Fremtiden i RummetAf Sofus RiberHouen og Olivia Klarskov

Rejsen til Mars: Om et par hundreder år vil vi rejse til Mars og bo der fordi forskere har fundet ud af at der har været liv på Mars derfor vil vi gerne finde ud af mere. Nogle forskere mener at hvis vi tager til Mars vil vi påvirke Mars normale kredsløb og der med udlægge chancen for at finde ud af om der har været liv på Mars. Man har sendt 2 robotter op til Mars (Opportunity og Spirit) De 2 robotter har opfanget et par billeder som vi nu viser her:

som beviser at der har været liv på Mars. Nu vil mennesket slå til og bebo Mars!!! billeder af Opportunity

Nu lidt viden om Mars polerne på Mars: Mars har to poler. Nord polen og syd polen. På nord polen er største-delen af Mars vand i form af is. Det er også den eneste sammen med jorden der har to poler i vores solsystem. Det gør at mennesker måske kan leve der oppe i femtiden. Hvis man prøver at smældte noget af isen bliver det til damp med det samme og svæver ud i rummet. Robotter på Mars: der er sendt to robotter op til Mars. Opportunity og Spirit hedder de. De er sendt der op for at undersøge om der er bakterier der kan vise at der virkelig har været liv. Liv på Mars?: hvorfor er det så interessant om der er liv på Mars? Det er fordi at hvis det viser sig at der er eller har været liv på Mars som er opstået uafhængigt af livet på jorden så er der masere af liv ude i mælke vejen.

32


Årstiderne er ikke det samme på de tre planeter: Jorden, Venus og Pluto.Af Tallulah og Lulu

I Danmark har vi fire årstider: efterår, forår, sommer og vinter. Hver årstid vare tre måneder. Jordens akse hælder 23 grader, samtidig med af Jorden snurer rundt om Solen. Der for har vi årstider på Jorden. Hvordan tror du det ville vare vis du levede på Venus. Det skal vi nok fortælle dig. Venus er 224,7 dage om at nå rundt om Solen. Hvor vores ejen planet Jorden er 365 dage om at nå rundt om Solen. Hvillket er noget mere en Venus. På Venus står Solen op i vest . Hvor den her på Jorden stor op i øst. Og ud over det heler Venus kun 2,6 grader og derfor har Venus ingen årstider. Hvordan tror du så det ville at bo på Pluto. Det kan vi også fortælle dig. Pluto er hele 248 år om af nå hele vejen rundt om Solen. Og derfor er der sommer i 120 år. Pluto heler hele 98,8grader, altså ligger den nærmest ned. Og derfor ruller den faktisk rundt om Solen, ligesom en bold. Men husk nu at vis du rejser til Pluto i de 120 år så husk nu masser af solcreme og et par solbriller J.

Jorden Venus Pluto

Kære Mariendal Friskole

Vi er taget på ferie til Australien. Her har vi set kænguruer, koala-

bjørne og myreslugere. Vi har hørt at der ville komme solformørkelse og har derfor forberedt os

lidt. I ved måske ikke hvad en solformørkelse er men jeg kan fortælle jer at det er når månen ryger hen over

den solstribe der gør at vi får lys og varme ned til Jorden. Nå, men vi er taget til Australien for at besøge vores bed-

ste veninde som bor der ovre. Da vi lige havde spist aftens-mad blev der lidt efter lidt mørkere og mørkere udenfor. Vi gik udenfor og fuglene var holdt op med at kvidre. Vinden havde lagt sig og temperaturen var faldet. Vi tænkte at det nok var solformørkelse og kiggede ud mod horisonten. Vi kunne se at

en sort skygge var på vej imod os med stormskridt. Vi tog nogle solformørkelses-briller på, og da jeg så op på solen var den der ikke mere — kun dens glødende, juvelbesatte

ydre krone. Efter rigtig kort tid lyser den ene side af Solen op, et lysglimt bryder frem, og det prægtige

skue er ovre. Solen er ved at komme frem igen, og himlen begynder at klare op.

Kærlig hilsen Ronja, Bianca, Else & Viola.

33


Kære Mariendal Friskole.

Nu er jeg på Mars. Og jeg har været der i to dage. Jeg har bemærket at om natten er der –143 grader .Og om dagen er der +17 grader. På jorden er jeg 9 år fordi at jorden bruger 1 år til at komme rundt om solen. På Mars er jeg ca. 4 ½ jord - år fordi at Mars bruger 1 år og 10 måneder om at komme rundt om solen. her på jorden er der 24 timer i døgnet. Og på Mars er der 38 minutter mere end der er på jorden. Hvilket betyder at man har mere tid til at lege og vaske op eller hvad man nu går og laver. Der er også noget andet som er specielt ved Mars. Det er at hvis du vejer 30 kilo ville du på Mars veje 11,4 kilo fordi at tyngekraften på Mars er o,38. Og på jorden er den 1,0. Mars er ligesom en hoppeborg. Forstil dig at du hopper så højt du kan for at nå en gulerod hvis du var på Mars vil du hoppe 3 meter op i luften det er næsten ligesom højt som dig og din mor. På Mars er der ikke vand der kommer ud af vandhanen men der er vand i fast form. Det betyder at man ikke kan drikke det eller bade i det. det Lyder helt vildt kedeligt men hvis du tænker ordentligt over det er det fak-tisk ret sejt.

Kh. Luna .

Her ser du et billede af Mars.

34


Krummer og Frøers arbejde i billedkunst og orienteringDet har været et spændende semester i billedkunst for Frøer og Krummer. Vi har arbejdet i mange forskellige materialer, og flere af gangene har emnerne været tilknyttet andre fag.

Her er et lille billeduddrag af vores produkter og arbejde.

Her er Anton og Fabian ved at rive papir til vores egen produktion af genbrugspapir.

Riveklubben med Asger og Bertram i front

35


Så sætter man sien ned i vandet med papirmasse og trækker op.

Vi har fået gang i ler ovnen og har lavet masker. Desværre gik glasuren lidt i vasken.

Her en smuk ler maske i hvidt ler Er det en klovn?

God PÅSKE:-)

Mariehønen 118

Documents

Transcript of Mariehønen 118