Corpus #1 2013

28
TEMA: DOVENSKAB ϐ Ǧ ǡ ǡ CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE PÅ CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. #1 2013

description

De studerendes magasin på CSS

Transcript of Corpus #1 2013

Page 1: Corpus #1 2013

CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE PÅ CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

TEMA: DOVENSKAB���ϐ���������������������������Ǧ �����������ǡ��������������� ����������������ǡ�����������������������������

CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE PÅ CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

#12013

Page 2: Corpus #1 2013

INDHOLD

MAGASINET CORPUS #1 ! MARTS 2013

Magasinet Corpuswww.corpus.ku.dk

[email protected]

SAMF, Københavns UniversitetØster Farimagsgade 5

1353 København K

Chefredaktør Rune Meidel

[email protected]. +45 29 93 97 40

TemaredaktørMichaela Hjorth Bø[email protected]

CampuslivredaktørChristine Staugaard Rasmussen

[email protected]

SKRIBENTER, FOTOGRAFER & ILLUSTRATORERJose!ne Buschardt, Michaela Hjorth Bønnelykke, Nikolaj Arve Henningsen,

Rune Meidell, Mariann Malchau Olsen, Julie Trier Petersen, Johanne Rao, Christine Staugaard Rasmussen, Sara Ridder, Mette Roikjer, Marie Heldgaard

Seestedt, Leni Midjord Shapira, Simone "emstrup, Cecilie Weischer

LayoutgruppeJulie Kathrine TreuMette Roikjer

Annonce- og økonomiansvarligAsmus [email protected]

Corpus undersøger-redaktørSimone "[email protected]

ForsideMette Roikjer

Få mere information omannoncering, ved at downloade

medieinfomation på:http://corpus.ku.dk/

medieinformation

Redaktionen forbeholder sig rettentil at redigere, forkorte og udelade

indsendte indlæg. Derudover påtager

redaktionen sig intet ansvar for ma-teriale, der indsendes uopfordret.

Støttet af Forlaget Columbus Fond og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Corpus er et gratismagasin for allestuderende på CSS ved KøbenhavnsUniversitet. Magasinet udgives af destuderende selv og er redaktioneltua#ængigt af CSS.

TrykSvendborg Tryk

Oplag 2.000ISSN 1902-8148

2 MARTS 2013

indhold

3 leder

4 hjælpelærer: et e$ertragtet erhverv

6 interview med Jacob Rosenkrands

9 dovenskab 10 overspring: et feltstudium12 %id slid og tid 14 mañana16 nasserøvene

20 krisen til debat på CSS21 KUBIS - nyheder fra samf-biblioteket23 nyt fra det samfundsvidenskabelige fakultet 24 tour de studenterorganisation pt. 226 krydsord31 klumme

CORPUS UNDERSØGER

INTERVIEW

CAMPUSLIV

TEMA

Page 3: Corpus #1 2013

Velkommen til årets første Corpus! Ud ad vintermørket springer vi, ryster pelsen og ka-ster os med fornyet vitalitet ind i samfundsdebat-ten. Vi tørrer søvnen ud af øjnene og sætter %it-tigt fokus på et af tidens hotte emner, dovenskab. Dette har udmundet sig i et tema, I kan læse mere om på side 9. Derudover fortæller tidligere stats-kundskaber og manden bag Dovne Robert, DR2-journalist Jacob Rosenkrands, om mål og mening med at bringe den garvede kontanthjælpsmodta-ger ind i debatten.

Flittige er Emil Magnus Bjerre, der giver os et indblik i, hvordan man gør karriere som hjæl-pelærer, og en gruppe engagerede sociologistu-derende, der inddragende fortæller om en stort opsat konference om krisen, de er ved at sætte på benene, og som løber af stablen til april.

Vi kigger selvfølgelig også indad, og i Campusliv lader vi batterierne op med anden del af vores guide til CSS’ forskellige faglige og sociale

aktiviteter, der som vintergækker i forårssolen pibler frem på kommunehospitalets matrikel e$er lukketid. Det er også her, du !nder sidste nyt fra Samf og Kubis.

En lysere tid betyder også, at det er tid til at få støvet af. I det store hele fremstår magasinet som du kender det, men i kulissen er der sket lidt æn-dringer og omrokeringer. Corpus er under foran-dring, og vi ser hellere end gerne nye ansigter på redaktionen, der ønsker at være med til at tegne bladets fremtid. Har du lyst til at præge den re-daktionelle linje eller interesse for at skrive, tage billeder eller layoute, ser vi gerne, at du smider os en mail.

På med hue, vanter og solbriller, og nyd den spæde forårssol og det nyeste nummer af Corpus. God fornøjelse!

//Corpus – dit studentermagasin på CSS

DOVNE KORPUS

TEKST: Rune Meidell, chefredaktør

LEDER

MARTS 2013 3

nyt fra det samfundsvidenskabelige fakultet

Page 4: Corpus #1 2013

fornemmelse af, at det var behæ$et med en vis form for anerkendelse i kra$ af det store ansvar. Det er øvelseslæreren, der har den direkte relation til de studerende modsat professorerne, der bare står og taler til en 120-mands stor forsamling.

Den daglige og tætte diskussionskontakt med de studerende betyder sindssygt meget og er utrolig vigtig. Det er os, der varetager, at de studerende bliver undervist på en mere inddragende måde.

ERFARING OG EN TUR TIL BERLINHar du nogle råd til, hvordan man bliver hjælpelærer?Det handler selvfølgelig om at skrive en god an-søgning. Men jeg går ud fra, at man skal have nogle bestemte ressourcer med i baggagen. Jeg an-søgte, da jeg kom hjem fra mit udvekslingsophold i Berlin, hvor jeg lærte en del ting der, som jeg har kunnet bruge i min undervisning.

Hvad lærte du i Berlin, der kvali!cerer dig til at være hjælpelærer?Jeg lærte en masse ny teori, og så lærte jeg en

anderledes måde at bruge undervisningen på. Noget, der kendetegner Humboldt Universitet i Berlin frem for KU, er en mere engageret og dyna-misk lærerindsats. Det handler mere om selve dis-kussionen i undervisningen, end det handler om at skulle læse 200 sider til et fag. For så kan man jo bruge en hel uge til at læse op til en enkelt time på universitet. I min undervisning vil jeg gerne læg-ge op til en mere diskussionspræget undervisning, hvor de studerende inddrages.

Så hvad er det, der kvali!cerer dig til jobbet?Det er en blanding af, at jeg har en vis faglig bal-

last fra Københavns Universitet og Humboldt Universitet i Berlin. Jeg har dog også nogle pæda-gogiske færdigheder, som jeg har tilegnet mig som underviser i folkeskolen. Det handler om at have en pædagogisk sans for, hvordan man viderefor-midler et bestemt produkt.

PRESSET PÅ LØNNENHvordan håndterer du dit ansvar, og hvor meget tid bruger du på forberedelse?Jeg bruger den tid, der er blevet sat af. Jeg ville ønske, at jeg kunne bruge længere tid, men der er afsat de timer, der nu engang er afsat til det. Så nogle gange bliver jeg nødt til at sige stop på bag-grund af, at jeg ikke får betalt mere. Jeg ville virke-lig gerne dedikere mig til det her job, men jeg er også ansat på en bestemt timebasis.

Instruktor, studenterunderviser, øvelseslærer el-ler hjælpelærer. Kært barn har mange navne, men de dækker alle over stillingen som elevunderviser, der på CSS bliver brugt til at varetage store dele af undervisningen på stedets seks forskellige ba-cheloruddannelser. Corpus har over Kommunens tørre kiks og en kop dampende varm ka&e mødt Emil Magnus Bjerre, der på sociologi underviser i ”Det danske samfund i sociologisk perspektiv” til en snak om det at være hjælpelærer.

DRØMMEN OM AT UNDERVISEHvorfor søgte du stillingen?I virkeligheden ville jeg bare gerne undervise. Det betyder meget for mig, at jeg er i stand til at vi-dereformidle noget af det, jeg har lært. Det er det spændende ved det.

Hvordan !k du tjansen?Der blev slået en masse stillinger op, da der var en masse, der gik af. Så søgte jeg og !k stillingen.

Var der ri" om stillingen, da du søgte?Der er en del ansøgere. Jeg ansøgte også nogle an-dre stillinger, som jeg ikke !k.

ET PRESTIGEFYLDT ERHVERVEr der anerkendelse i at være hjælpelærer? Da jeg startede på universitet, havde jeg en

FAKTA: - Alle institutter på CSS benytter sig af elevundervisere - Bachelor- og kandidatstuderende kan søge stillingen - Stillingerne bliver som regel slået op to gange årligt inden semesterstart på institutternes hjemmesider - Elevunderviserne er organiseret i fagforeningen SUL - Den overenskomstsikrede timeløn er 204 kr. - Der er halvanden times forberedelse til hver undervisningstime

”Jeg oplever, at vi konstant trykkes på lønnen, og at vi

konstant skal godtgøre, hvilke timer vi bruger til hvad.”

”Det er os, der varetager, at de studerende bliver undervist på en mere inddragende måde.”

Hjælpelærer: Et e!ertragtet erhverv

Hjælpelærer på Sociologi, Emil Magnus Bjerre, fortæller om jobbet som hjælpelærer, hvordan han !k stillingen, og om den evindelige

kamp om at få allokeret nok forberedelsestid.

TEKST og FOTO: Rune Meidell

CORPUS UNDERSØGER

4 MARTS 2013

Page 5: Corpus #1 2013

Du holder dig inden for overenskomsten.Det bliver jeg nødt til.

Er den forberedelsestid, du får, nok til at gi ”Det er os, der varetager, at de studerende bliver undervist på en mere inddragende måde.” ve en kvali!ceret undervisning?

Den forberedelsestid, vi får i ”Det danske samfund i sociologisk perspektiv” er lige i under-kanten, men det er som basis nok på nuværende tidspunkt. Det skal ikke sættes meget ned. Jeg op-

lever, at vi konstant trykkes på lønnen, og at vi konstant skal godtgøre, hvilke timer vi bruger til hvad. Det er en kontinuerlig kamp at skulle legiti-mere det timeantal, man har og har fået tildelt fra sidste år. Det står konstant til revision, og derfor

er det en kamp for øvelseslærerne at bevare lønba-sis. Det, jeg har oplevet over de sidste to år, er, at de timer vi havde sidste år, dem skal vi igen ud at forklare, hvad vi bruger til over for institutlederen.

FORELÆSNINGER: ET LEVN FRA GAMMEL TIDHvad synes du om ordningen?

Det er en sindssygt god mulighed for de stu-derende for at få den tætte kontakt og undervis-ning. Forelæsninger er jo et levn fra gammel tid. I virkeligheden burde man kun undervise med forelæsninger til festforelæsninger, hvor der kom-mer en stor kanon fra udlandet. Forelæsninger som formidlingsform, synes jeg, er på vej ud, for de har ikke ”diskussionen i øjenhøjde”. Der har øvelsestimen et større potentiale for at skabe dis-kussion og dermed læring.

Hvad kan du, som en lektor ikke kan? Vi kan formentlig det samme. Jeg er billigere

i dri$. Nej, okay en lektor kan lidt mere - han kan det samme som mig og så lidt til.

Er I mere engagerede?Det a#ænger jo af underviseren. Der er

nogle krav om, at man skal undervise, når man

forsker. Instruktorordningen er anderledes, for-di man netop søger om at få lov til at undervi-se, og dermed ligger der allerede et engagement.

Det er relevant, at lysten til at undervise ligger der. Dermed er der et meget højt engagement hos studenterunderviserne.

EN WIN!WIN

Hvad tror du, instituttet får ud af det? Vi får som undervisere også noget ud af det.

Vi er jo ikke færdiguddannede lektorer, men vi får et indblik i, hvordan undervisningen foregår, og vi lærer at videreformidle. Det er et tilbud til erfarne studerende om at få lov til at formidle stof, og på den måde synes jeg, det er rigtig fornu$igt, men det er også en god mulighed for instituttet, hvis de er trykket på midler, så ansætter de hjælpelærere til at varetage arbejdet. Det er en win-win for in-stituttet, de studerende og så os.

Emil Magnus Bjerre underviser i ”Det danske samfund i sociologisk perspektiv”

”Forelæsninger er jo et levn fra gammel tid”

”I min undervisning vil jeg gerne lægge op til en mere diskussionspræget undervisning, hvor de studerende inddrages.”

CORPUS UNDERSØGER

MARTS 2013 5

Page 6: Corpus #1 2013

Vi er vant til at se ham tone frem på TV-skærmen 22.30 på DR2, hvor han som vært på Deadline interviewer og går i dybden med dagens aktuelle nyhedshistorier, men han er også man-den bag ”De røde lejesvende” og ”Dovne Robert”. Jacob Rosenkrands er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og arbejder i dag på det ugentlige DR2-debatprogram ”På den 2. side”, hvor han sætter samfundsproblematikker til debat.

Vi mødte Jacob Rosenkrands i Statskundskabs gamle lokaler i Rosenborggade til en snak om stu-dieliv og det at være uddannet statskundskaber i journalistikkens verden. Det er tydelig, at ste-det bringer minder frem: ”Jeg husker, at lige der nede i det der auditorium, der var jeg til sådan et onsdagsstudentermøde, hvor Helle "orning sad for bordenden og kørte med klatten. Og derude ved indgangen var kvikskranken, hvor man solg-te kompendier, der stod den nuværende minister Karen Hækkerup, også kendt som Kvikskranke-Karen,” fortæller Jacob Rosenkrands med et smil på læben.

”NÅ”!GENERATIONEN Jacob Rosenkrands valgte at studere stats-

kundskab med en vag forestilling om, at han en dag skulle være journalist. Dansk og litteratur in-teresserede ham, men statskundskab var et pas-sende ”generalist-studie”, som han kalder det: ”Hvis man ikke var hundrede procent sikker på, hvad man ville med karrieren, var det et godt sted at starte.” Størstedelen af studietiden gik med at blive klog på Foucault og Giddens. Hvad der kom bage$er, lå ham ikke meget på sinde, men hvis han i dag skal se tilbage på noget, der gik igen, så var det at skrive og udtrykke sig, fortæller han.

Meget af studietiden gik dog også med ”at 'umre”: ”Det faglige kom tit meget langt nede på listen. Det var ikke fordi, jeg ikke ville, men jeg blev tit a%edt af alt muligt andet. Det er jo nog-le modningsår, og jeg var en kæmpe drengerøv.

Jeg var uvidende om verden, men god til at gå i skole. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg lod mig modne, inden jeg blev helt færdig med studiet. Jeg ville nødig have set mig selv stå færdig der som 24-årig.”

Samfundsrevseren Jacob RosenkrandsInterview med

I et eksklusivt interview med Corpus fortæller Jacob Rosenkrands om mål og mening med journalistikken og om den ikke altid nemme vej til at få en karriere.

TEKST: Rune Meidell, Cecilie Weischer og Sara Ridder, FOTO: Cecilie Weischer

” Som vært har jeg det lidt som en skuespiller sikkert har det, hvor det er meget sjovt at udforske både skurke- og helterollen.”

INTERVIEW

6 MARTS 2013

Page 7: Corpus #1 2013

Jacob Rosenkrands fortæller om de frivillige forelæsninger, som i mange år gik under navnet Marxistisk Grundkursus. De blev i brydningstiden omkring murens fald og starten af 90’erne åbnet mere op, så der blev plads til en mere pluralistik teoriforståelse. ”Jeg synes, at det var fantastisk, at der var et engagement fra de ældre studerende,” fortæller han med henvisning til arrangørerne af kurset.

De marxistiske tekster og holdninger tog han dog med et gran salt og en vis ironi. Han beskri-ver dem som dybt fascinerende og sjove, og han ser sig selv som en af dem, der vil slå et slag for, at man holder fast i den del af samfundsteorien.

”Jeg opfatter mig selv som en del af nå-ge-nerationens ryk ind på studier,” siger Jacob Rosenkrands og fortæller, at statskundskabsstu-diet i årene, hvor han startede, ændrede sig fra at være et studie med stort fokus på det politiske en-gagement til i højere grad at blive et karrierestu-die. ”Vi var lidt mere de pæne børn fra forstæder-ne, der kom ind,” uddyber han.

AFSLAG FRA INFORMATIONSelvom journalistdrømmene blev lagt på hyl-

den i starten af statskundskabstiden lå de nok ul-mede, og i studietidens sidste år faxede han sin første artikel til information: ”Og så !k jeg så-dan et arrogant afslag fra en af redaktørerne om, at man godt kunne se, jeg ikke var uddannet

journalist, og at han i øvrigt ikke havde tid til at snakke med mig.”

Jacob Rosenkrands gav dog ikke op: ”Jeg gik jo bare længere ned på listen og prøvede igen, men det var jo ikke sjovt.”

IT!POLITIK SOM INDGANG TIL JOURNALISTIKKEN

Han !k e$erfølgende trykt artiklen i Politiken. Den handlede om IT-politik og udfor-dringer i informationssamfundet, 90’ernes hot-te emne, og Jacob Rosenkrands’ specialisering i statskundskabsstudiet: ”Da jeg gik ind emnet, var det ikke drevet af nogen karriereambition, men det ramte et eller andet, som nok gjorde min start i journalistikken lettere.

Det kan godt være, jeg ikke skrev skide godt, men der var alligevel noget indhold i det, som for-skellige medier kunne bruge.” Han fortsætter: ”Jeg !k blod på tanden, og jeg kan huske, at jeg sagde til mine forældre, at jeg nok ikke ville søge et rig-tigt job, men ernære mig som freelance. Min far syntes, at det var godt lige at tage et job i et mini-sterium, og så kunne jeg pleje den journalistiske grille på et andet tidspunkt.”

EN HÅRD BEGYNDELSE Det journalistiske håndværk er Jacob

Rosenkrands kommet e$er på den hårde måde: ”Jeg blev kastet ud på dybt vand. Jeg !k hurtigt en

stilling på P1 Orientering, et super prestigefyldt program, og så skulle jeg være med til at udfylde ti minutter om erhvervsstof i sidste del af program-met. Det lærer man jo meget af, det der med at have kniven for struben. Og jeg husker da de der frustrerende oplevelser de første år af min karri-ere, fx at lave et telefoninterview på tyve minutter på en båndrulle og så gå tilbage med et småkikset interview, som skulle klippes ned til fem. Det var virkelig på den hårde måde. Min spørgeteknik og min prioriteringsevne manglede jo fuldstændigt. Det var et interview, der var i øst og vest.”

Han fortæller videre om sin tid på Mandag Morgen: ”I dag synes jeg, at det er mærkeligt, at jeg kunne sidde en hel weekend, fordi jeg havde en klumme på halvanden A4-side. Jeg sad og kun-ne ikke få greb om det, og der er det mærkeligt i dag at være utroligt meget hurtigere med at struk-turere tankerne.”

Jacob Rosenkrands

Jacob Rosenkrands, født i 1970. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1997. Han har været ansat ved Orientering på P1, Ugebrevet Mandag Morgen og Deadline samt arbejdet som freelance med base i New York. I dag programvært på DR2-programmet ”På den 2. side”.

”For at journalistik skal give mening, må det gerne bringe mit eget pis i kog og udfordre mine værdier.”

INTERVIEW

MARTS 2013 7

Page 8: Corpus #1 2013

FRITÆNKER FREM FOR NYHEDSVÆRTStatskundskabsuddannelsen, mener han, har

givet ham en evne til at se og forstå, at der altid er mange synspunkter i en sag: ”Som vært har jeg det lidt som en skuespiller sikkert har det, hvor det er meget sjovt at udforske både skurke- og hel-terollen uanset, hvor dine egne sympatier ligger.”

Han uddyber, at lysten til at forstå samfundet er, hvad der driver ham: ”I min verden beskæ$i-ger jeg mig ikke så meget med nyheder, men mere med at analysere samfundet, og der er den forskel, at jeg ikke skal lave den næste skarpe nyhedshi-storie, men måske mere går rundt som en slags fritænker. Jeg tror meget at min drivkræ$ og mit kompas er at forstå samfundet.”

DE ”RIGTIGE” MENINGERJacob Rosenkrands er med sine egne ord op-

vokset i en Politiken-læsende middelklassefa-milie. Han betegner sig selv som en blanding af sin fars rationelle, analytiske side og sin mors mere følelsesmæssige: ”Jeg er ud af et miljø, hvor man har alle de rigtige holdninger. Jeg er vokset op i Storkøbenhavn, jeg er en del af den kreative klasse, jeg er djøf ’er, statskundskaber og arbejder i medie-branchen.”

Hans journalistiske projekt er måske også et opgør med denne baggrund, da en af hans

vigtigste opgaver i ”På den 2. side” er at udfordre og problematisere, det han kalder ”de rigtige hold-ninger.” Han uddyber: ”Jeg ved da godt, hvad de rigtige meninger er, men det, vi skal huske, er, at de rigtige meninger hos os, der er opfostret med ”de rigtige meninger”, ikke nødvendigvis er de rigtige meninger, når man kommer ud i andre miljøer.”

”JOURNALISTIK SKAL BRINGE MIT PIS I KOG”

At Jacob Rosenkrands synes debat og pole-mik er interessant, kan der ikke herske tvivl om-kring. Med begejstring i stemmen fortæller han, at hvis journalistik skal give mening, skal det sæt-te hans pis i kog og udfordre værdier: ”Det vil jeg også gerne have, at det gør med mine seere. Man

skal se programmerne, fordi man føler, at man bliver udfordret på vanetænkning og værdier”. Denne samfundsrevsende og måske lettere kvæ-rulerende tilgang ser Jacob Rosenkrands som det mest grundlæggende i sit arbejde som journalist. Hvilket da også kommer til udtryk i debatpro-grammet ”På den 2. side”.

DOVNE ROBERT PÅ DAGSORDENEN ”Der er jo ingen tvivl om, at et af de store te-

maer er velfærdssamfundet, og at midten i dansk politik tilsyneladende er %yttet et godt stykke. Hvis man går planken ud, er der ikke rigtigt no-gen, der ved, hvor mange af de værdier og søj-ler man så ødelægger.” siger han. Det var da også denne problemstilling, der !k første udsendelse af ”På den 2. side” til at handle om de ledige.

I udsendelsen følger Jacob Rosenkrands i re-portageform den garvede kontanthjælpsmod-tager Robert Nielsen, der åbent fortæller om sin dovenskab. ”Robert lever op til de fordomme, som danskere og mange politikere har, fra venstre til højre. Han sætter sagen på spidsen,” forklarer Jacob Rosenkrands og understreger betydningen af historiens timing: ”Man kan jo lave masser af historier, som er mere provokerende end Dovne Robert, men hvor timingen er forkert. Men meget af det ramte ned i en politisk retorik, som allerede var i gang, og det ramte ned i det helt store dilem-ma om, hvordan man får %ere ledige i sving.”

Jacob Rosenkrands har i den e$erfølgen-de debat måtte stå for skud for den måde Dovne Robert er blevet brugt politisk, men det er han, som han siger, ”ret følelseskold over for. Hvis jeg altid tænkte i, at bestemte historier kunne mis-bruges eller fordrejes, ville der være mange em-ner, vi ikke kunne tage op. Jeg synes i øvrigt, at det har været en god og nuanceret debat.” Han un-derstreger til sidst som en pointe, at ”i et plura-listisk samfund, bør alting kunne diskuteres. Min opgave som debatjournalist er ikke som en anden smagsdommer at sortere i synspunkter og gæster. Jeg har en tiltro til, at man nogle gange kan spidse tingene til som med Robert.”

”Og så "k jeg sådan et arrogant afslag fra en af redaktørerne om, at man godt kunne se, at jeg ikke var uddannet journalist.”

6 HURTIGE

8 MARTS 2013

INTERVIEW

1. HVAD DRØMTE DU OM AT BLIVE SOM LILLE?Biolog eller journalist.2. HVOR GIK DIN SIDSTE REJSE TIL? A(udsrejse til "ailand i en uge med min søn.3. HVAD ER DEN SIDSTE BOG, DU HAR LÆST?”Du forsvinder” af Christian Jungersen, hvor plottet og problemstillingerne er tankevækkende.4. HAR DU ET RITUAL ELLER RUTINE, INDEN DU SKAL LAVE EN UDSENDELSE?Jeg spiser en banan, og så !nder jeg et rum, hvor jeg kan være mig selv, læser manuskriptet og skærper mine tanker.5. HVILKE VÆRKER HAR BETYDET MEGET FOR DIG I STUDIETIDEN? ”Den samfundsskabte virkelighed” af Berger og Luckmann og værker af Foucault og Giddens.6. HVAD ER ET GODT RÅD TIL STATSKUNDSKABERE, DER VIL IND I JOURNALISTIKKEN? Just do it. Gå i gang med at producere, !nd en måde at blive publiceret, vent ikke på at blive ansat. Hårdt arbejde, rå vilje og disciplin.

Page 9: Corpus #1 2013

Dovenskab tur-returTEKST: Michaela Hjorth Bønnelykke

Regeringens udspil til SU-reformen i 2013 hedder ”Bedre igennem uddannelserne”. Men vi studerende, har en stærk fornemmelse af at bedre blot betyder hurtigere på politikersprog. For vi har gennemskuet plottet: Vi er langsomme, fordi vi er dovne og dovenskab er pr. de!nition dårligt og må bekæmpes. Og vupti - derfor kan hurtigere ligestilles med bedre. Det er retorik, det er politik, det er sandt – eller hvad?I dette nummer af Corpus sender vi dig på en mini-boot camp, hvor vi ruster dig til at tage kampen op mod den hegemoniske dovenskabsdiskurs! Vi gør det ved at sætte vores egen dovenskab under lup med hjælp fra politikernes egne midler: eksperimenter, argumenter og et drys socialkonstruktivisme!Læs derfor med, når skribenten Marie måler mængden af sine egne overspringshandlinger. A"ur de bedste argumenter, når vi konfronterer dine medstuderende med spørgsmål om, hvorfor de nasser på den danske velfærdsstat. Og sidst, men ikke mindst, så får Dennis Nørmark dig til at forstå, hvorfor dovenskab er en social konstruktion, der kun opstår i samfund, hvor tid opfattes som en eksakt størrelse.

MARTS 2013 9

TEMA

TEMA: Dovenskab

Page 10: Corpus #1 2013

10 MARTS 2013

TEKST: Marie Heldgaard Seestedt ILLUSTRATION: Mette Roikjer

Facebook frister, twitter trækker og rengøringen tager jo ikke sig selv. Selvom %id burde være en dyd for studerende, skygger overspringshandlin-gerne o$e for læsningen. På Corpus har vi sat os for at foretage et lille eks-periment, for at !nde ud af, hvor galt det egentlig står til.

Danskerne skulle e$er sigende være mere dovne, end de går og tror. Og som studerende er det et velkendt fænomen, at ting som oprydning, op-vask og rengøring bliver langt mere interessante, når man skal til at have styr på pensum. For da slet ikke at tale om, hvor o$e facebook, Twitter og YouTube skal besøges under læsningen. Men når man selv disponerer over størstedelen af sin tid, er %id og selvdisciplin en nødvendighed, hvis man har en ambition om at have sat sig ind i bare noget af pensum i løbet af semesteret. Det store spørgsmål er så: Hvis danskerne gen-nemsnitligt er mindre e&ektive, end de går og tror – hvor galt står det så ikke til med de studerende? Hvor meget overspringshandlingerne fylder, når der bør læses, skal nu testes af Corpus.

EKSPERIMENTET KORT Konceptet er enkelt: En studerende, af den gennemsnitlige slags der egentlig er %ittig nok, men til tider kan være nem at distrahere, noterer, hvad alle minutter bruges til på én af de søndage, hvor der i princippet ikke skal nås meget andet end læsning. Den optimistiske hypotese er, at der snildt læses i seks timer – for den tid, hvor næ-sen er begravet i bøgerne, burde trods alt fylde mere end overspringshandlingerne. Dog har oprydning, opvask og rengøring alle dag været sjovere, hvis det blev gjort i stedet for at læse, og behovet for at tjekke facebook plejer at være ligefrem proportionalt med stakken af tek-ster, der skal læses. Så om denne hypotese er mere udtryk for ønsketænkning end realitetssans kan ikke udelukkes.

OVERSPRING: ET FELTSTUDIUM En verden af overspring

PRÆSENTATION AF OBSERVATIONER: 9.40: vækkeuret ringer … men det går jo ikke at læse, hvis ikke man er helt udhvilet. Så tager lige en halv time mere. 10.10: Ok, nu står jeg op.10.12: Spiser morgenmad. 10.40: Værelset roder. Må hellere få ryddet op, så man rent faktisk kan sidde ved skrivebordet.11.10: Skal have tjekket mail og netbank. 11.17: Og så et smut forbi facebook. 11.21: Rygtet vil vide, at der ligger en opdateret un-dervisningsplan på KUnet. Den må jeg hellere lige få tjekket. 11.25: Revideret undervisningsplan fundet. Læseplan opdateres.11.35: Læseplanen opdateret. Så er jeg i princippet klar til læsningen. Men er blevet kaffetørstig og må hellere få brygget noget kaffe, før jeg går i gang. 11.37: Kaffebrygning påbegyndes.11.55: Der er kaffe på kanden, computeren er slukket, mobilen er lagt væk, læseplanen er opdateret og papi-rerne er fundet. NU skal der læses. 12.08: Kaffekoppen er tom. Henter lige en mere. 12.12: Tilbage til læsningen. 12.43: Kaffepause igen. Og når jeg alligevel er væk fra læsningen, kan jeg jo lige tjekke facebook igen. Og sørge for at få svaret modstanderne i QuizBattle. 13.03: Så går vi i gang igen. 13.32: Tjekker facebook. Og tager et hurtigt træk i QuizBattle. 13.38: Læsningen fortsættes.14.12: Pause igen med facebook og QuizBattle. 14.20: Kunne også lige tjekke avisen og se, hvad der er sket ude i verden.

14.27: I gang med læsningen igen. 14.40: Her er faktisk stadig rodet. Tager lige en opryd-ning mere. 14.48: Sulten melder sig. Må hellere få noget frokost. 15.15: Burde faktisk være lidt bedre opdateret på ver-denssituationen. Så tjekker lige et par nyheder på nettet. 15.25: Og kunne også lige runde facebook igen. 15.30: Computeren lukket. Men der trænger egentlig også til en støvsugning. Det kan jeg godt nå. 16.00: Tager lige noget frisk luft. 16.40: Hjemme igen. Men fristes igen af både TV og facebook. Og burde også lige svare på et spil i QuizBattle. 17.00: Så skal der altså læses igen. 17.35: Skal have et glas vand. 17.37: Læsningen fortsættes. 18.20: Aftensmadstid. 19.00: Der var faktisk lige et par beskeder, jeg burde besvare på facebook. 19.20: Læsning. 20.00: TV. 21.20: Læsning. 21.40: Henter lige et æble.21.47: Læsningen fortsættes. �������)DFHERRN�²�HIWHUKnQGHQ�LNNH�ÁHUH�LQWHUHVVDQWH�ting at svare på derinde i dag … 22.11: Tilbage til læsningen.22.46: Kunne lige svare på QuizBattle igen. 22.52: Og tager en runde med netnyheder mere. 23.10: Computeren slukkes og tasken til i morgenda-gen pakkes. GODNAT.

TEMA

Page 11: Corpus #1 2013

OVERSPRING: ET FELTSTUDIUM En verden af overspring

KONKLUSIONEn hurtig opgørelse viser, at jeg samlet set nåede at læse i 5 timer og 7 minutter. Så antagelsen om, at jeg når minimum 6 timers læsning, må siges at være skudt en smule over målet – selvom jeg al-ligevel kan regne mig frem til, at jeg faktisk ”kun” læste 15 % mindre, end jeg troede. Noget, der undrer mig, er, at jeg for eksem-pel bruger 1 time og 24 minutter på facebook og QuizBattle. Det er alligevel ret vildt. Specielt taget i betragtning at jeg også bruger knap 1 time og 30 minutter på at se TV. På den anden side synes jeg egentlig, det er ok, at mailen og netbanken skal tjekkes. Og at der skal nås en støvsugning er en smule svært at bebrejde mig selv – selvom jeg må-ske godt kunne ønske mig, at nogle af de ting blev nået på andre tidspunkter end under læsningen.Den lettere tvetydige, og derfor noget scient.pol.-agtige, konklusion må derfor være, at jeg er en smule mere doven, end jeg gik og tro-ede – og at facebook og QuizBattle er de helt store tidsrøvere. Men at jeg på den anden side også får nået et par af de ting, der allige-vel skal gøres (læs: oprydning og rengøring), og at det må være ok at skulle trække lidt lu$. Og om ikke andet kan jeg håbe på, at hverdagene er en smule mere e&ektive end søndagene.

KOMMENTAR TIL METODEBRUG Som den skarpe studerende sikkert har bemærket, er under-søgelsen ikke særlig repræsentativ for alle studerendes skemafrie dage, da der hverken tages hensyn til forskelighed på tværs af årgange eller studier – eller til, at dette eksperiment er udført en søndag, som pr. de!nition føles mere som en fridag end de skemafri hverdage. Ligeledes er eksperimentet ikke særlig veludført. Her kan sam-menfaldet mellem undersøgeren og undersøgelsesobjektet siges at være særlig problematisk, ligesom undersøgelsesobjektet har været bevidst om observationen, og derfor kan have ageret an-derledes, end hvad der havde været tilfældet i andre situationer. På Corpus undskylder vi os med henvisning til den ringe forsk-ningsstøtte, der har umuliggjort udførelsen på en mere hen-sigtsmæssig måde.

TEMA

MARTS 2013 11

Page 12: Corpus #1 2013

12 MARTS 2013

Midt i en ophedet debat om #umreår og nye regler, der skal minimere spildtiden på studierne, kan det kun være sundt at tage et par skridt tilbage og stille to vigtige spørgsmål: 1) Hvordan er vi kommet hertil? 2) Kunne det være ander-ledes? Det er tid til at træde ud af den politiske debat og se på begreberne ’tid og dovenskab’ i et antropologisk perspektiv. TEKST: Leni Midjord ShapiraILLUSTRATION: Johanne Rao Jensen

Jeg er sent på den! For godt en måned siden be-sluttede vi på redaktionen, at lave en antropolo-gisk vinklet artikel om dovenskab. Min samvit-tighed nager, for der er en uge til deadline, og jeg er ikke gået i gang endnu, selvom jeg har ha$ ri-gelig med tid til at planlægge. Men jeg er heldig, for i sidste øjeblik siger antropolog og konsulent Dennis Nørmark ja til at blive interviewet. Jeg møder ham på hans kontor i konsulentvirksom-heden Living Institute, som han er medejer af. Jeg starter ud med det første spørgsmål, som senere skal vise sig både ironisk og uundgåeligt: ”Hvor lang tid har du til det her interview?” Vi venter lidt endnu med svaret.

SYNDIG DOVENSKABHvordan er vi danskere skruet sammen, når det kommer til vores syn på dovenskab? Og hvorfor betragtes dovenskab af mange nærmest som en synd, man skal undgå at forfalde til? ”Rent teo-retisk er det jo den protestantiske etit”, fortæller Dennis Nørmark, og straks ringer en klokke fra sociologiundervisningen. ”Der er en nordisk op-fattelse af, at man skal være arbejdsom, %ittig og tilsidesætte sine egne behov, fordi arbejdet bærer

Flid, slid og tid – Kan man være doven i Afrika?

lønnen i sig selv. Du får frelse senere, fordi du vi-ser, at du asketisk kan tilsidesætte dine egne be-hov. Det er kulturelle værdier, der er opstået i en religiøs sammenhæng, som lever videre i et seku-lært samfund. Og det betyder jo, at vi har glemt, hvorfor det er værdifuldt at arbejde, som vi gør.” Siger Dennis Nørmark og fortsætter: ”Så er der den nærmest nidkære opfattelse af at betragte tid som noget, der kan spildes; ligesom penge er ti-den en begrænset ressource, og derfor bliver det her med at udskyde tingene og ikke gøre det med det samme lig med dovenskab og mangel på ar-bejdsomhed og %id – en synd.”

PLANLÆG DIG TIL PRESTIGE!Ved at se tilbage på mit indledende spørgsmål, står det mere end klart, hvad der ligger til grund for vores foragt for dovenskaben: ”Vi er bange for at spilde tiden, og vi er også bange for at spilde an-dre menneskers tid. Vi er meget opsatte på at nå ting inden for de rammer, der er sat, og det er som sådan kontrollen – igen den protestantiske selv-beherskelse, som er meget central. Én af de ting man kan beherske og styre er administreringen af tid. At kunne styre og kontrollere sin tid giver en enorm respekt. Folk falder jo på røven, når de læser en eller anden artikel i ”Alt for Damerne” om en kvinde, der har en karriere og fem børn og også kan nå at sylte selv - for hold da op, hun so-ver kun 5 timer i døgnet, hun kan virkelig styre sin tid.

”Her gør det ikke nogen forskel, om den bil bliver lavet i dag eller i morgen...”Der er simpelthen ikke noget i vores samfund, der giver status som planlægning! På den måde gør vi reklame for os selv ved at vise i hvor høj grad, vi er i stand til at skubbe dovenskaben væk og nå en helt masse. Hvis man derfor er den dovne i stu-diegruppen, der kommer for sent og ikke har la-vet sine ting, så er det klart, at ikke nok med at man svigter de andre, så viser man også, at man ikke er i stand til at planlægge sine ting. Og det er et tabu.”

EN GAMMEL VEN FRA SYDEUROPASelvom jeg til hver en tid vil nægte, at jeg selv er typen, der suser rundt og reklamerer for, hvor travlt jeg har, kan jeg dog godt nikke genkenden-de til det billede, Nørmark tegner. Men hvordan adskiller vores tidsopfattelse sig så fra den i andre dele af verden? ”Du skal ikke længere end til de katolske, syd-europæiske lande, så er man meget mindre be-kymret for at spilde andres tid og mere optaget af relationerne mellem mennesker. Der er mere en: ”jeg vil bruge tid på dig, hvis du er vigtig for mig”, mens vi i Norden har tendens til at begrænse os til den tid, vi har afsat og så ikke mere. Vi vil jo for eksempel holde den a$ale, vi har med vores bankrådgiver eller tandlæge, selvom vi mødte en gammel ven på gaden. Det ville man ikke nødven-digvis i Sydeuropa. Der vil man typisk fokusere på vennen, og så må banken vente, fordi relatio-nen til vennen er vigtigere. Man vil tænke: ”vi har ikke set hinanden i 10 år, så selvfølgelig skal vi da hænge ud sammen nu”. Hos os er det normalt at udskyde relationen til fordelen for tiden, og det forekommer for mange andre mennesker i verden både koldt og abstrakt.”

HAKUNA MATATAKommer vi længere væk fra Danmark, er forestil-lingen om tid fundamentalt anderledes, fortæller Nørmark: ”Du skelner typisk mellem to opfattel-ser: Den monokrone og polykrone. Den mono-krone er vores tidsopfattelse, hvor tiden er knap; der er spildtid, hvilket betyder, at du skal i gang med A, så med B og så videre til C osv. En poly-kron tidsopfattelse bygger på opfattelsen af tiden som en helhed; der er mere tid i morgen, og der-for behøver man sådan set ikke nå ting.

Tid til mere fordybelse?

Robert V. Levine har rejst verden

rundt for at undersøge forskellige

tidsopfattelser. Det har resulteret

i bogen: A Geography of Time:

The Temporal Misadventures of

a Social Psychologist. Den er op-

lagt læsning, hvis du gerne vil

have et bredt perspektiv på tids-

forståelsen i din verdensdel

TEMA

Page 13: Corpus #1 2013

”... vi har glemt, hvorfor det er værdi-fuldt at arbejde, som vi gør”Afrika er det mest ekstreme eksempel. Her gør det ikke nogen forskel, om den bil bliver lavet i dag el-ler i morgen, eller om de kommer og hiver det træ op næste år. I Zimbabwe er det for eksempel ikke unormalt, at kassedamen bare står og sludrer med manden, der lige har betalt. Der kan stå en kø så lang bagved, og folk er skide ligeglade! De føler ikke, at de mister noget ved det. Det kan vi ikke forstå. Vi vil tænke, at der er gået et konkret styk-ke tid – ”der er gået 20 minutter”.”

ET SAMFUND UDEN KLOKKESLÆTOg mens jeg med mig selv udmærket ved, hvor-dan min irritation ville vokse sekund for se-kund, hvis jeg stod og ventede i dén kø, fortsætter Nørmark: ”De har ikke noget, de skal hjem og skynde sig at nå. Hele samfundet er jo bygget op på den måde, at alle kan udskyde ting. Og når man lever i et samfund, hvor alt kan udskydes, går der ikke no-get tabt. De kan godt stå og vente på bussen i !re

timer uden at føle, at de har spildt tiden. Det ge-nerer dem ikke – vi andre ville jo blive sindssyge. Jeg læste engang, at i Afrika !nder man ud af, om man er sulten ved at !nde ud af, at man er sulten. I Norden !nder man ud af, om man er sulten ved at kigge på uret. Derfor giver det heller ingen mening overhovedet at tale om dovenskab i Afrika. Man har ikke sam-me tidskrav, fordi tiden er en uendelig ressource. I vores øjne er afrikanerne dovne, i deres øjne tager tingene bare den tid, de tager.”

AND THE LESSON FOR TODAY IS…Endelig er spørgsmålet, om vi kan tage ved lære af andre kulturers tidsforståelse, eller om de to ver-dener er og bliver uforenelige?”Jeg mener, vi i en eller anden forstand lever i et tidstyranni. Det er noget, vi pålægger os selv,” pro-klamerer Dennis Nørmark. ”Alle lever e$er de her regler, men ingen ved længere, hvorfor vi gør det. Og jeg tror, vi måske bør se på samfundet og spør-ge: Skal det gå så stærkt, og hvad er det, vi skal nå? Vi er enormt dårlige til at tage de overvejelser, og her kunne vi lære enormt meget af, hvordan man gør det andre steder. At man virkelig, virkelig overvejer: ”er det vigtigt, at jeg når det her, fordi det gør en forskel, at det ordnes nu og her, eller er det bare noget, der skal nås?” Det sker, at tids-skemaer og tiden i sig selv bliver sit eget formål, og det synes jeg er forkert. Det må dybest set være mennesket, der er formålet.” Inden vi siger ja og amen og kaster os ud i en afri-kansk, tidsfornægtende eufori og glemmer alt, der hedder eksamensperioder og læseplaner, skal

man måske lige holde hovedet koldt: ”Der er ikke noget perfekt samfund. Der er tilvalg og fravalg. Vores samfund er enormt e&ektivt, og det, at du kan regne med, at folk får det, de skal have til ti-den, skaber en meget høj tillid i vores samfund, fordi vi ved, at en a$ale er en a$ale.

”Jeg vil bruge tid på dig, hvis du er vigtig for mig”

Og selvdisciplinering er egentlig godt nok. Der er ikke noget i vejen med at prøve at koncentre-re sig om at lære sine ting og blive færdig til ti-den. Det er dyder, som jeg sådan set er enig i, hvis bare man ikke presser sig selv til det urimelige”, si-ger Dennis Nørmark og slutter med at berette om sine erfaringer med dovne, forkælede studerende fra sin tid som underviser på universitetet (Århus, naturligvis!).Interviewet er slut, og nede på gaden føler jeg mig både klogere og mere oplyst. Verden er stor og åben, og jeg ryster sneen af min cykel, mens jeg spekulerer over de forskellige tidsopfattelser, og om jeg lige kan nå en time på læsesal, inden mit valgfag starter klokken 16.

TEMA

MARTS 2013 13

Page 14: Corpus #1 2013

14 MARTS 2013

PROKRASTINATIONInden for psykologien arbejder man med tre måder at prokrastinere på: Når du laver an-dre ting, end det du skulle. Når du laver ingen-ting. Og når du laver andre ting, end det du havde planlagt, men inden for samme område. Lidt paradoksalt er prokrastination særligt ud-talt hos højt begavede og perfektionistiske personligheder. For nogle handler prokrastination om en dår-lig arbejdsvane, som allerede anlægges i barn-dommen på grund af understimulation og manglende udfordringer. Gennem skoleti-den har man klaret sig godt på baggrund af venstrehåndsarbejde, og man har derfor al-drig oplevet en koncentreret arbejdsproces. For andre handler udskydelsen om jagten på perfektion. Man bliver apatisk bare ved tanken om at skulle i gang med en ny opgave og ender med at udskyde a%everingen, fordi man altid øn-sker, at den skal være en anelse bedre. Den apa-tiske dovenskab er udmattende, og arbejdsproces-sen er præget af dårlig samvittighed og personlig utilfredshed.

STOL IKKE PÅ DIT FREMTIDIGE JEGO$e (mis)forstås prokrastination som det, at man udsætter ting, fordi man er doven og dårlig til at planlægge sin tid. Men i bund og grund sker smø-leriet, fordi man ikke er bevidst om sine tanke-processer og deres styrker og svagheder. Gennem

metakognition kan man opnå erkendelse om er-kendelsen og på den måde !nde strategier til at fokusere og tilrettelægge sine opgaver.Fremtiden virker altid som det bedste sted at pla-cere alle de ting, man ikke orker at deale med nu. Fremtiden er det sted, hvor man altid har lidt bed-re tid end lige nu. Men mennesket har svært ved at vælge mellem nu og senere, og det er svært at forudsige sin fremtidige mentale tilstand. Et trick er at se sit fremtidige jeg som en person, der ikke er til at stole på, og som let lader sig friste. Udfordringen er så at få dette upålidelige fremti-dige jeg til at gøre, hvad der er bedst. Et godt redskab til at forhindre fremtidsjeget i at sabotere pensumlæsningen er hjemmesiden kee-pmeout.com, hvor man kan tidsindstille adgan-gen til tidsrøvere som Facebook, fmylife.com og Youtube.Alt i alt kræver det stor selvindsigt og disciplin, hvis man vil overkomme prokrastination. Men det kan også vente til i morgen.

1I tråd med temaet blev nærværende artikel for-fattet, da deadline var overskredet. Størstedelen er copypastet fra internettet.

At prokrastinere handler om at udskyde. Og det sker hele tiden. Når du køber nye under-bukser i stedet for at vaske tøj. Når du tager til KØS i stedet for at gå på læsesal.Når du først påbegynder en opgave dagen før a"evering.

TEKST OG ILLUSTRATION: Mette Roikjer

På trods af %otte ambitioner om at leve sundt sker det o$e, at man udsætter løbeturen og spiser en kage i stedet. Inden for økonomisk teori kaldes det dynamisk inkonsistent adfærd, når man fristes af kortsigtede interesser på bekostning af langsig-tede. Det hænger sammen med, at individet har %ere sæt af præferencer, som er i kon%ikt med hinanden. Menneskets præferencer har en nu-tidsbias, der kommer til udtryk ved, at man o$e vælger en mindre gevinst i dag frem for en større gevinst i morgen.

prokrastinere, (af lat. procrastinare, af pro- + crastinus hørende til morgendagen, af cras i morgen), opsætte til den følgende dag; udsætte; forhale.

Mañana1

TEMA

Page 15: Corpus #1 2013

At prokrastinere handler om at udskyde. Og det sker hele tiden. Når du køber nye under-bukser i stedet for at vaske tøj. Når du tager til KØS i stedet for at gå på læsesal.Når du først påbegynder en opgave dagen før a"evering.

TEKST OG ILLUSTRATION: Mette Roikjer

På trods af %otte ambitioner om at leve sundt sker det o$e, at man udsætter løbeturen og spiser en kage i stedet. Inden for økonomisk teori kaldes det dynamisk inkonsistent adfærd, når man fristes af kortsigtede interesser på bekostning af langsig-tede. Det hænger sammen med, at individet har %ere sæt af præferencer, som er i kon%ikt med hinanden. Menneskets præferencer har en nu-tidsbias, der kommer til udtryk ved, at man o$e vælger en mindre gevinst i dag frem for en større gevinst i morgen.

prokrastinere, (af lat. procrastinare, af pro- + crastinus hørende til morgendagen, af cras i morgen), opsætte til den følgende dag; udsætte; forhale.

TEMA

MARTS 2013 15

Page 16: Corpus #1 2013

16 MARTS 2013

NasserøveneDe er dovne, de nasser, og de bliver bare aldrig tilfredse. Først vil de have "ere undervisnings-timer, og så vil de beholde det sjette års SU – for ”det er meget rart lige at have et år som bu$er, hvis der nu skulle ske et eller andet”. Men hvad kan forklare denne mentalitet hos de danske studerende? Hvorfor er de egentlig sådan nogle kæmpe #umrehoveder? Corpus tog ud og mødte de studerende i deres vanlige dovne reservat – fredagsbaren – og spurgte, hvorfor de ikke bare kan tage sig sammen. Resultatet er bekymrende.TEKST OG FOTO: Christine Staugaard Rasmussen og Julie Trier Petersen

Case 1: Klara Halberg

Alder: 22

Studie: Psykologi, 4. semester

Fjumrerisiko: Overhængende fare

1) Hvorfor nasser du så meget på den danske stat?

Det er et godt spørgsmål. Måske bare fordi det er så nemt at nasse.

2) Hvorfor er du sådan et fjumrehoved?

Det er svært at svare på. Altså, jeg er et fjumreho-ved fordi … Ej! Det synes jeg faktisk ikke, jeg er. Men nogle har i hvert fald fjumret hér i går, her lugter af tis!

3) Hvorfor har du så travlt med ikke at have travlt?

Jamen, det er vigtigt ikke at have travlt med at have travlt, ellers glemmer man at tænke sig om. Så jeg synes, det er okay at træffe forkerte beslutnin-ger. På den lange bane er det godt givet ud ikke at have travlt.

4) Hvorfor vil du bare ha’ og ha’ og ha’ og ha’?

Der er ikke grænser for, hvad jeg vil ha’! Det er helt fair. Og jeg synes faktisk ikke, vi er nået grænsen. Vi bidrager til samfundets vækst, og det er bedre at have folk på SU end dagpenge. Jeg har altid haft lidt svært ved at forstå folk, der synes, at vi er forkælede – det er vi ikke! Vi stiller krav for vores allesammens bedste. Der er selvfølgelig altid en fejlmargin, men i det store billede er det sådan, at vi giver lidt, får lidt og tager lidt!

5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?

Jamen altså … Det er jo svært, ik’?!

TEMA

Page 17: Corpus #1 2013

Case 2: Ask Bo Larsen

Alder: 24

Studie: Pt. ikke indskrevet (holder pause for at rej-

se – typisk opførsel), bachelor i statskundskab

Fjumrerisiko: Igangværende!

1) Hvorfor nasser du så meget på den danske stat?

Jamen altså, det kan jeg da lige så godt. Jeg synes, det er helt okay at tage væk. Hvis jeg ikke rejste, ville jeg bare tage 10 point hvert semester. Dét, jeg gør for mig selv, er også godt for samfundet.

2) Hvorfor er du sådan et fjumrehoved?

Jeg tror ikke, jeg kan blive enig med mig selv om no-get. Der er så mange muligheder, at jeg aldrig kan blive sikker på, hvad jeg gør. Jeg tror, rigtig mange har det på samme måde. Jeg læste engang en artikel om lykke, hvor pointen var, at hvis man bliver tvunget ud i noget, så bliver man tilfreds med det. Men har man ti forskellige muligheder hele tiden, så giver det usikkerheder. Jeg tror virkelig på frihedens tyranni.

3) Hvorfor har du så travlt med ikke at have travlt?

På grund af usikkerhed. Altså hvad fanden vil jeg? Jeg har en ide om, at på et tidspunkt kommer alting til mig. I stedet for bare at køre igennem, tror jeg, det er bedre at træffe forkerte valg indimellem.

4) Hvorfor vil du bare ha’ og ha’ og ha’ og ha’?

Jeg synes faktisk, jeg bevæger mig liiige inden for rimelighedens grænser. Jeg presser citronen lige til det sidste. Det er lige præcis rimeligt, det jeg har gang i.

5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?

Jeg tager mig sammen! Jeg tager aktive valg. Det er da nemmere at fortsætte, men jeg har tænkt mig godt om ved at tage ud at rejse, og det er godt for mig og for samfundet!

Case 3: Ebbe Christoffersen

Alder: 24

Studie: Økonomi, 2. semester

Fjumrerisiko: Medfødt

1) Hvorfor nasser du så meget på den danske stat?

Det gør jeg, fordi den svenske stat ikke giver særligt meget. Det er hér, man får mest!

2) Hvorfor er du sådan et fjumrehoved?

Det er mine forældres skyld. Det ligger i opdragelsen og min sociale arv. Mine forældre har simpelthen ikke presset mig nok. Derfor mangler jeg både disciplin og orden, men det har jeg det ok med.

3)Hvorfor har du så travlt med ikke at have travlt?

(Lang tænkepause) Jeg er slet ikke fuld nok til det her … kan jeg få spørgsmålet igen? (Spørgsmålet genta-ges). Altså levealderen stiger, så derfor er det ikke så nødvendigt at have travlt. Desuden er jeg ikke i god form, jeg kan simpelthen ikke bevæge mig hurtigt.

4) Hvorfor vil du bare ha’ og ha’ og ha’ og ha’?

Vi har ikke nået grænsen, før vi ejer hele verden. Jeg ser på tilværelsen ligesom Bill Gates og kan konklu-dere, at det er godt at have meget!

5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?

(Lang tænkepause igen) Det er fucking svære spørgsmål det her. Det kunne jeg måske også, måske er der håb. Men hør lige her, jeg vil jo gerne være her så lang tid som muligt. Her er rart at være, gode folk Men der er håb, hvis jeg bliver presset.

TEMA

MARTS 2013 17

Page 18: Corpus #1 2013

18 MARTS 2013

Case 4: Anne Lykke Høigaard

Alder: 20

Studie: Psykologi, 4. semester

Fjumrerisiko: Ikke eksisterende

1) Hvorfor nasser du så meget på den danske stat?

Det er et irriterende spørgsmål. Jeg vil jo ikke mene, jeg nasser. Jeg går meget ind for den univer-selle velfærdsstat og SU som universelt gode. Jeg vil med glæde betale min skat til det. Og jeg betaler jo tilbage en dag!

2) Hvorfor er du sådan et fjumrehoved?

Det er jeg fordi, at sådan er jeg blevet opdraget. Jeg har ikke så meget struktur, taber ret meget på gulvet – ikke studiet, men andre ting!

3) Hvorfor har du så travlt med ikke at have travlt?

Altså, jeg synes faktisk, at jeg har travlt med at have travlt – lidt for travlt faktisk. Jeg er gået direkte, har ikke planer om pause og har frivilligt job ved siden af studiet. Jeg synes sgu, jeg har nok at se til! Der stilles krav til én, og så er det også fair nok at klage over at have travlt.

4) Hvorfor vil du bare ha’ og ha’ og ha’ og ha’?

Åh shit, lidt lede spørgsmål, eller ledende kunne man sige. Jeg synes, det er okay at kræve mere. Vi skal hurtigere igennem studiet, og så må der være nogle privilegier. Det handler ligesom om rammerne for at blive gode studerende!

5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?

Seriøst, hvorfor kan de fucking politikere ikke bare tage sig sammen!

Case 5: Susan Munch Lassesen

Alder: 22

Studie: Antropologi, 2. semester

Fjumrerisiko: Holder sig åben

1) Hvorfor nasser du så meget på den danske stat?

Når staten nu gerne vil have, at jeg gør det. Staten er en god ven.

2) Hvorfor er du sådan et fjumrehoved?

Jeg bliver klogere af at være det. Jeg har haft to sabbatår, og det var godt i forhold til mit studie. Jeg regner med at gøre kandidaten færdig på normeret tid, medmindre der sker noget overraskende.

3) Hvorfor har du så travlt med ikke at have travlt?

Det er ligesom, når folk gerne vil have man skal være stresset. Når man ikke er det, så bliver man det, og det er jo et paradoks! Altså at man skal have travlt uden at have travlt, fordi andre siger det. Jeg mener bare, det er ikke en god ting at have travlt. Det er bedre at gøre det på sin egen tid, end fordi andre vil have det. Bliver du punket, er du ikke motiveret!

4) Hvorfor vil du bare ha’ og ha’ og ha’ og ha’?

Fordi jeg føler, at jeg en anden dag kan gi’ og gi’ og gi’ og gi’!

5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?

Der er en kompleksitet i ikke at kunne tage sig sam-men. Er det et spørgsmål om, at man kan, men ikke vil eller vil, men ikke kan? Hvis man ikke kan tage sig sammen, så er det måske fordi, der er mange ting, man skal tage sig sammen til. Man må prioritere, og jeg prioriterer faktisk studiet!

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKENØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

TEMA

Page 19: Corpus #1 2013

Vi kender vejen til dit drømmejob

Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

Scan og bliv ringet op af MA MARTS 2013 19

Page 20: Corpus #1 2013

CAMPUSLIV

20 MARTS 2013

Krisen til debat på CSSTil foråret bliver CSS venue for KRISE, en konference arrangeret af studerende

og unge forskere, der mener at samfundsvidenskaberne skal bidrage til at nuancere debatten om krisen.

Krisen præger alle dele af samfundet i disse år; fra at være en krise på boligmarkedet og i den !nansielle sektor blev den til en decideret øko-nomisk krise og spredte sig til alle sfærer i vores samfund. Mens arbejdsløshedskøerne vokser, er angsten for at miste job og bolig blevet en realitet for mange – og måske særligt unge. I Sydeuropa er hele lande og generationer ved at drukne i gæld og arbejdsløshed, mens nye sociale bevægelser ry-ster det politiske system. Krisens omfang spreder sig ud over de traditionelle faggrænser mellem økonomi, sociologi, psykologi, antropologi og po-litik og udfordrer traditionelle teorier og modeller. Alligevel beskæ$iger samfundsviden-skabelige studerende sig med krisen i begrænset omfang.

NYT SYN PÅ KRISENVi mener, at der er behov

for at tænke nyt og på tværs af de samfundsvidenskabelige discipliner, hvis vi skal forstå, hvilke kræ$er, der har kastet verdens-økonomien ud i krise, og hvilke konsekvenser det har for befolkningen. En af grundene til den manglende nuancerede behandling af krisen i un-dervisningen, mener vi, kan skyldes at krisen og dens konsekvenser virker abstrakte. I Danmark, i modsætning til i Sydeuropa, er krisen ikke direkte mærkbar for størstedelen af befolkningen. Det er således i høj grad abstrakte værdier, der ødelæg-ges af krisen, og det er folks fremtid snarere end deres nutid, der rammes, hvilket kan være svært at forholde sig til.

På denne baggrund har vi, en gruppe stude-rende og unge forskere fra CSS, planlagt en kon-ference, der skal behandle krisen i et tværfagligt og kritisk perspektiv. Vi arbejder ud fra ideen om, at samfundsvidenskaberne har mulighed for at bi-drage til en mere nuanceret debat omkring krisen, så analysen ikke udelukkende bliver økonomisk. Fx kan sociologi bibringe en forståelse af sociale konsekvenser for befolkningsgrupper, mens stats-kundskab kan fortolke sociale bevægelsers konse-kvenser for det politiske system.

FLERE SYN PÅ SAGENMålet for konferencen er at samle danske og

internationale bidragsydere, der har kritiske el-ler alternative vinkler på, hvordan krisen og dens konsekvenser skal forstås. Bidragsyderne er både eksperter inden for en række fagområder samt so-ciale bevægelser og foreninger. Tanken er, at disse skal indgå aktivt i en diskussion og debat med de studerende og andre deltagere på konferencen.

I forhold til konferencen, har vi ambitioner, der rækker ud over selve konferencen: Vi ønsker at skabe et fokus på krisen og sørge for, at sam-fundsvidenskabelige studerende i højere grad behandler og forholder sig til krisen og dens mange ansigter. Da samfundet logisk nok er de

samfundsvidenskabelige studiers genstandsfelt, er en behandling af krisen i og uden for Danmark en nødvendighed e$er vores mening, da den netop er allestedsnærværende.

Under konferencen vil det være muligt at deltage i workshops, der behandler forskellige aspekter af krisen. Konferencen er stadig på teg-nebrættet, men kommer blandt andet til at byde på workshops om social mobilisering, kønskonse-kvenser og mediernes rolle i krisen.

Krisen er til og under afvikling lørdag den 27. april.

Heldagskonferencen KRISE om krisen den

27. april på CSS. Konferencens er for sam-

fundsvidenskabelige studerende, men alle

med interesse er velkomne til at deltage.

TEKST: Marie Abell, Malene Højland Pedersen og Majken Mac, medarrangører af ”KRISE”

”Der er behov for at tænke nyt og på tværs af

samfundsvidenskabelige discipliner, hvis vi skal forstå,

hvilke kræ!er der har kastet verdensøkonomien ud i

krise, og hvilke konsekvenser det har for befolkningen.”

Page 21: Corpus #1 2013

KUBIS - Nyheder fra samf-biblioteket

CAMPUSLIV

MARTS 2013 21

TEKST: Anders Bonatto Fisker, Informationsspecialist KUBIS

GULVET BEVÆGER SIG PÅ GOTHERSGADEStore farvede blomster og eksotiske !sk, der

glider rundt mellem hinanden i takt med dine bevægelser. Bølger, der skvulper stille, når du går hen over dem. Eller boblende tekstbeskeder, der glider fra side til side. Med den nye i%oor-projek-tor på bibliotekets repos på førstesalen er gulvet blevet levende og interaktivt. Mulighederne synes uendelige. Fakultetsbibliotekar Gitte Kolstrup for-klarer, at der på sigt er planer om at bruge i%ooret til almen information til brugerne, samfundsfag-lige quizzer og måske også undervisning omkring projektoren, hvis det lader sig gøre. ”Vores !ne gamle, fredede biblioteksbygning er for alvor ble-vet sparket ind i den digitale alder.” forklarer hun.

NIAS " DIN INDGANG TIL ASIEN Hvis din næste opgave handler om parla-

mentsvalget i Indien eller arbejdsforhold i Kina, så kan du nu få hjælp og vejledning på biblioteket i Gothersgade. For kort tid siden rykkede biblio-teket for det moderne Asien ind på det samfunds-videnskabelige bibliotek. NIAS har nu 200 hylde-meter bøger og elektronisk adgang til et væld af tidsskri$er, databaser, aviser og sociale medier fra Asien. På magasin ligger yderligere 40.000 bøger primært på de vestlige sprog og engelsk. Formålet med at lægge NIAS på Samfundsbiblioteket er at knytte et stærkere bånd til CSS og hjælpe de studerende, som beskæ$iger sig med Asien-relaterede emner. ”Vi har et stort netværk og kender alle forskerne. Vi kan også hjælpe dem, der gerne vil rejse til Asien for at studere el-ler arbejde”, forklarer Asger Juel Hansen, som er

informationsspecialist på NIAS. Han fortæller, at han tidligere har hjulpet %ere med kontakter til både Ambassader og Ngo’er. Asger vejleder om litteratursøgning på biblioteket hver fredag fra kl. 12-16. Han ved særligt meget om asiatiske nøg-letal, der kan handle om alt lige fra befolknings-tilvækster til antallet af solgte bleer. Så det er en god ide at rådføre sig hos ham, hvis man skal have opdateret sine faktabokse til rapporten. NIAS bib-lioteket er derudover bemandet af Per Hansen, som mandag, tirsdag og torsdag i samme tidsrum vejleder med den trykte samling som sit specia-le. Også bibliotekar Inga-Lill Blomqvist sidder på Asienbiblioteket hver onsdag fra kl. 12-16. Med sit gode kendskab til blandt andet det japanske og ki-nesiske sprog kan hun give kyndig vejledning i lit-teratur på originalsprogene, men også hjælpe med mange andre ting.

STATSKUNDSKAB OG SOCIOLOGI STYR!KET PÅ BIBLIOTEKET

I december 2012 blev to nye informationsspe-cialister ansat på Samfundsbiblioteket. Ulrik Mads Hansen med statskundskab som sit fagområde og Anders Bonatto Fisker, som har sociologien som sit fag. De to nye medarbejdere tilbyder hjælp til samfundsfaglige databaser og vejledning i littera-tursøgning og referencehåndteringsprogrammer. Derudover kommer de til at stå for indkøb af den udenlandske litteratur til de to fag. Ulrik har e$er at have afsluttet sine studier på statskundskab ar-bejdet en periode i Udenrigsministeriet og deref-ter tre år på Den Danske Ambassade i Sydkorea. Anders har læst socialvidenskab og journalistik og arbejdet !re år på Sociologisk Institut som ad-ministrativ medarbejder og forskningsassistent. Vi siger velkommen til de to. Kom over og hils på dem!

Page 22: Corpus #1 2013

22 MARTS 2013

CORPUS HAR BRUG FOR DIG!

Vil du prøve kræ$er med at skrive, tage billeder, layoute eller redigere, og vil du være med til at gøre Corpus til et interessant og nærværende studentermagasin? Så er det måske dig, der skal være nyt hoved på Corpus.

Corpus er dit studentermagasin og åbent for alle studerende på CSS.

Send en mail til [email protected], og få information om vores næste redaktionsmøde.

Mailen er også åben for idéer, eller hvis du ønsker noget publiceret.

Page 23: Corpus #1 2013

MARTS 2013 23

CAMPUSLIV

REJSEGILDE PÅ NYBYGGERII september blev der holdt grundstensnedlæggelse, og den 1. februar blev der holdt rejsegilde på nybyg-geriet i Gammelto$sgade. Traditionerne er mange i byggebranchen og rejsegildet markerer, når taget bli-ver lagt på en nyopført bygning.

Det blev fejret med taler og rundvisning i byggeriet, der begynder at tage form. Nybyggeriet skal stå klart ved semesterstart 2013, og så får studerende og un-dervisere på CSS tre nye auditorier, undervisningslo-kaler og et caféområde mere at råde over.

FÅ VEJLEDNING OM KARRIERE OG PROJEKTSAMARBEJDEI Projekt- & Karrierevejledningen kan du tilmelde dig spændende arrangementer, som både styrker dig personligt og fagligt. Du kan også få individuel karrierevejledning med fo-kus på, hvad du er god til, sparring på dit CV og din ansøgning eller hjælp til forberedelse af jobsamtalen. Du har også mulighed for at afprøve dine akademiske

OVERVEJER DU, OM DU ER ORDBLIND?Selv om man er studerende på en videregående ud-dannelse kan man godt have basale vanskeligheder med det danske skri$sprog.

Du kan nu blive screenet for ordblindhed og høre om dine muligheder for studiestøtte til ordblinde stude-rende. En gratis samtale med screening varer ca. 45 minutter. Screeningen er ikke en test, men den kan give dig en førsteindikation på, om du er ordblind.

Screeningen foregår i Studenterservice, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimags-gade 5, bygning 5, 1. sal, lokale 5.1.04. Mød bare op mellem kl. 13 og 16, onsdag den 6. marts eller ons-dag den 3. april.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. Du kan også henvende dig direkte til SPS-enheden på KU til Carina Lundahl (tlf. 3532 2867) eller Tanja Lillelund (tlf. 3532 2866) eller [email protected].

kompetencer i praksis ved at indgå et projektsamar-bejde med en organisation eller virksomhed. Du kan !nde aktuelle projektopslag på samf.ku.dk/pkv.

ARRANGEMENTER I FORÅRSSEMESTRET:

7. marts Ansøgningen, der åbner døre v/AAK13. marts Networking v/Louise Dinesen og Ditte Darko - psykologistuderende19. marts Det e&ektive CV v/AAK9. apil Find ud af, hvad du er god til15. april Company Dating og Case Competition23. april Nå dine mål v/Bartell & Co.30. april Styrk dine menneskelige relationer v/ Ricki Nielsen2. maj Præsentationsteknik v/AAK8. maj Projektledelse - en introduktion v/ Katalyst4. juni Bliv skarp på Linkedin11. juni Det fede studiejob v/Dansk Magisterforening

Nyt fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Page 24: Corpus #1 2013

24 MARTS 2013

INTERVIEW

Corpus tager dig igen med på en tur rundt blandt CSS’ studenterforeninger. Denne gang har vi besøgt Ontologisk Onsdag, CSS Jam, Frontallapperne og Policyforum.

TOUR DE STUDENTERORGANISATION

STUDENTERORGANISATION PT. 2Tour de

TEKST: Mariann Malchau Olsen og Marie Heldgaard Seestedt

FrontallapperneHvad er det for en forening?

Frontallapperne er et festudvalg – men det er ikke et hvilket som helst festudvalg! De hol-der nemlig kun lørdagsfester, som både starter og slutter senere end de traditionelle fredagsbarer. Derudover er der stort set altid tale om temafester. Tidligere er der eksempel blevet holdt maskebal, fetichfest og fest med rock’n’roll-tema. Kommer man til festerne, kan man godt regne med, at både Kommunen og Frontallapperne selv er %ot ud-klædte, og gæsterne er også mere end velkomne til at lade sig inspirere af a$enens tema.

Hvem er de aktive? Medlemmer af Frontallapperne er psykolo-

gistuderende. Dog er det ikke hvem som helst, der kan være med. Hvert år ved studiestart er der optagelse, hvor man kan sende en motive-ret ansøgning, som behandles anonymt. Antallet af ny-optagne svinger a#ængig af, hvor mange Frontallapper, der er stoppet i løbet af året – nor-malt bliver cirka 6 pladser ledige, og der kommer

PolicyforumHvad er det for en forening?

Policyforum er et netværk af studerende, der ønsker at arbejde med konkrete politiske og sam-fundsmæssige problemstillinger på en intensiv og dybdegående måde uden for universitets mure. Organisationen arrangerer projektforløb, hvor de studerende kan fordybe sig i problemstillinger

o$est omkring 40-45 ansøgninger – så konkur-rencen er skarp. Hvis man først er sluppet igen-nem nåleøjet, forventes det til gengæld også, at man engagerer sig, og folk bliver o$est ved i man-ge år.

Hvorfor gør de det? Selvom arrangørerne er psykologistuderende,

er festerne for alle. Målet er at gøre det lidt sjovere at være studerende og at holde en fest for mange forskellige mennesker. Tanken er, at folk til fester-ne kan mødes på tværs af studier.

Hvad så, hvis man vil være med? Vil man være en del af festudvalget, er der som nævnt mulighed for at ansøge ved studiestart i september. Alle andre er mere end velkomne til at komme til festerne i Kommunen. Den næ-ste fest bliver d. 20. april med et endnu ikke of-fentliggjort tema. Hvis du vil vide mere, så like Frontallapperne på Facebook.

Faglig O O O O O Ikke Faglig

Seriøs O O O O O Sjov

i en længere periode og dernæst diskutere dem med praktikere som eksempelvis embedsmænd, NGO’er, private virksomheder og politikere. I ef-teråret omhandlede projekterne blandt andet PET, SKAT samt EU og lobbyisme – sidstnævnte blev afsluttet med en studietur til Bruxelles.

Hvem er de aktive? Netværket er startet af statskundskabere, men

alle studerende med interesse for politik og sam-fund kan være med. For tiden er økonomi, jura, historie og litteraturvidenskab også repræsente-ret, og målet er at gøre det så tværfagligt som mu-ligt – gerne med %ere CSS’ere!

Hvorfor gør de det?Foreningens formål er at give de studerende

mulighed for at udnytte den teori, de lærer i prak-sis sammen med både praktikere og andre enga-gerede studerende. Både for at gøre det mere rele-vant, og fordi det er sjovere at koble det, man har lært, sammen med virkeligheden.

Hvornår gør de det? Forløbene kører intensivt cirka 5 uger i løbet af semesteret i god tid før eksamen. Forårets forløb, der blandt andet kommer til at omhandle menne-skerettigheder, grøn omstilling og nulvækst, star-ter i marts.

Hvad så, hvis man vil være med?Læs mere og bliv aktiv på www.policyfo-

rum.dk eller !nd Policyforum på Facebook.

Faglig O O O O O Ikke Faglig

Seriøs O O O O O Sjov

Page 25: Corpus #1 2013

MARTS 2013 25

INTERVIEWTOUR DE STUDENTERORGANISATION

STUDENTERORGANISATION PT. 2

CSS JamHvad er det for en forening?

Idéen er simpel: Masser af musik og god stemning torsdag a$en i Café Kommunen. A$enen startes af husbandet, men senere er sce-nen åben for alle, så dem der har lyst kan give et nummer. For alle andre er a$enen en god mulig-hed for bare at komme og nyde musikken og feste med medstuderende.

Hvem er de aktive? Alle studerende, der er til godt selskab og

musik, hvad enten man selv spiller eller blot lytter. Der er løbende udski$ning i husbandet, som lige nu består af 7-8 studerende fra forskellige studier på CCS, og alle er velkomne på den åbne scene.

Hvor og hvornår a%oldes koncerterne? JAM a#oldes i Café Kommunen 3 gange i lø-

bet af semesteret. I foråret 2013 lå den første al-lerede torsdag d. 21. februar. De to sidste kan du derimod nå endnu, torsdag d. 21. marts og tors-dag d. 25. april.

Hvorfor gør de det? Som studerende er der også brug for sociale

aktiviteter på studiet, og her er musik en god og simpel ramme, uanset om man selv spiller eller bare gerne nyder stemningen og selskabet.

Hvad så, hvis man vil være med? Der er altid brug for nye i husbandet, hvor

der er %ydende udski$ning. Har man lyst til at spille med, kan man kontakte Snorre Ralund på Facebook. Sørg for under alle omstændigheder at like CSS Jam, så du kan blive holdt opdateret. Ellers er det bare at tage dine medstuderende un-der armen og dukke op i Kommunen.

Faglig O O O O O Ikke Faglig

Seriøs O O O O O Sjov

Ontologisk onsdagHvad er det for en forening?

Ontologisk Onsdag arrangerer social-faglige foredrag. O$e er det speciale-studerende, forskere eller færdiguddannede sociologer, der holder op-læg. Det lyder måske meget seriøst, og foreningen giver da også mulighed for, at man kan blive klo-gere – men det er uden fokus på noter og eksa-men, og der er da heller ikke tale om en alminde-lig forelæsning. I stedet er det for det meste sådan, at tre kvarters oplæg følges af tre kvarters diskus-sion, hvor studerende kan afprøve deres egen ar-gumentation. Emnerne spænder bredt og har eksempelvis været ældre, faglig organisering og miljøsociologi.

Hvem er de aktive? Arrangørerne er hovedsageligt sociologistu-

derende, men de forsøger at reklamere for ar-rangementerne blandt alle CSS-studerende og understreger, at alle er velkomne. Som nævnt er

emnefeltet meget bredt, og derfor kan diskussio-nerne også tit være interessante for andre studier – og måske lige netop for dig!

Hvorfor gør de det?Ontologisk Onsdag prøver med egne ord at

skabe rum for sociologisk diskussion og inspira-tion. Det lyder måske meget formelt, men stem-ningen til foredragene er o$est uformel – og der er både ka&e og kage.

Hvad så hvis man vil være med?Der er oplæg cirka hver anden onsdag kl. 16

i Katedralen. Hvis du vil vide mere eller kunne tænke dig at deltage i kommende arrangementer, så meld dig ind i gruppen Ontologisk Onsdag på Facebook. Her er der både %ere informationer, og der kommer løbende invitationer til forårets arrangementer.

Faglig O O O O O Ikke Faglig

Seriøs O O O O O Sjov

Page 26: Corpus #1 2013

26 MARTS 2013

Lodret: 1. Højtid, der bl.a. fejres med snaps i lede mængder2. Det eneste tværfaglige magasin på CSS (Hint: Du læser i det)3. Andet ord for ”alene”6. Modsat ”op”7. Ak og ”..” et nyt semester er startet…9. Chr. …… Auditoriet10. En ny danse-”style”, der indebærer krydsede arme, hop-pen fra side til side og syngen med på et sprog, vi ikke forstår. 11. En universitetsstuderendes livsnektar sta-vet bagfra (Hint: Det er ikke te…)12. &15. E$er sår kommer ..16. Skal spises i kæmpe mængder til sommer på stranden17. Andet ord for ”skrid” nogle måske bruger til fredagsbaren20. 119/7-17=?21. Hungris eller kælling22. Slangeart, der !ndes i DK24. Musikgenre eller lyd ænder laver

Kryds og tværs med CSSAf: Simone #emstrup

Vandret:1. Statskundskabernes hjem og forening (i ét ord)4. Alm. dansk træsort5. Vores nye chefredaktør hedder…6. Når man døber sit barn, giver man det et ….8. Center for ……. og samfund12. Et havregrynsmærke13. Den værste dag på ugen14. Eventyrvæsen eller den lyd, der kommer ud, når jyder prøver at sige ”fed”15. Studiet om mennesket i bred forstand18. FSV’ere, statskundskabere, psykologer, økonomer, antro-pologer og sociologers helt egen Hogwarts (forkortet)19. Her er sagsbahandlerne frivillige23. Sociologernes kirkelige hjem

KRYDSORD

Page 27: Corpus #1 2013

MARTS 2013 27

KLUMME

Klumme

Valgret: Kan du selv sætte et kryds?

I de sidste 200 år har %ere og %ere danskere løbende fået stemmeret. Vi har lukket de syv for-budte F’er (fruentimmere, folkehold, fattige, frem-mede, fallenter, 'olser og forbrydere) ind i det gode selskab og fået et altomfattende demokra-ti, hvor hver og én har et ord at skulle have sagt. Næsten da. For selvom valgretsalderen mellem 1915 og 1978 er faldet fra 30 til 18 år, kan den jo sagtens sænkes endnu mere.

Den danske valgretsalder kommer der-for også med jæv-ne mellemrum til debat. Det ske-te senest, da den såkaldte valgrets-kommission, nedsat af Dansk Ungdoms Fællesråd, foreslog at udbrede valgret-

ten til de 16-årige. Argumenterne for en sænk-ning af valgretsalderen kan umiddelbart deles op i to forskellige kategorier: Nogle mener, at demo-kratisk deltagelse kræver visse færdigheder, og at 16-årige generelt besidder disse. Andre mener, at det ikke kræver noget særligt, og at deltagelsen måske i sig selv er med til at styrke den demokra-tiske bevidsthed.

Fører man argumenterne til deres logiske konklusion, er det dog svært at se, hvorfor net-op 16 år bør være den nye skillelinje. Alder er jo blot et kompromis. Og måske endda et dårligt et af slagsen. Her er to vidtgående alternativer til alderskravet:

# 1: DEMOKRATISK FÆRDIGHEDSPRØVEHvorfor skulle 80-årige Britt på plejehjemmet

18 år. Så gammel skal man være for at sætte et kryds på en stemmeseddel her til lands. Men sådan har det som bekendt ikke altid været. Vi stræber hverken højt eller langt nok i debatten om valgretsalderen i Danmark.

”Det må også kunne lade sig gøre at "nde frem til kernen af demokratiet; de 40 spørgsmål, der viser, at du har fortjent retten til at sætte et kryds.”

nødvendigvis være mere egnet end 17-årige Bent i gymnasiet? Eller 14-årige Børge i folkeskolen? Mener vi, at det kræver særlige færdigheder at deltage i demokratiet, er det vel disse og ikke al-deren, vi skal kigge på. Der er fruentimmere, fol-kehold, fattige, fremmede, fallenter, 'olser og for-brydere i (næsten) alle aldre, og det vil der altid være. En demokratisk færdighedsprøve ville være mere logisk, så folk kan vise, at de faktisk lever op til kravene. Uanset alder.

Vi har jo i samme ånd besluttet os for, at ”danskhed” kan sættes på formel. Kommer du til landet og vil være dansker, skal du først svare rigtigt på et spørgsmål som: ”Hvilken instruktør har instrueret Olsen Banden-!lmene?” (Ja, det er hverken Lars von Trier eller Bille August, men Erik Balling, hvis du skulle være i tvivl). Det må også kunne lade sig gøre at !nde frem til kernen af demokratiet; de 40 spørgsmål, der viser, at du har fortjent retten til at sætte et kryds.

# 2: LEARNING BY DOING Forskerne Reiko Aoki og Rhema

Vaithianathan har tidligere foreslået et stedfortræ-derprincip, hvor forældrene får en ekstra stemme pr. barn. De frygter, at den aldrende befolkning i de %este vestlige lande vil danne en koalition, som gør det næsten umuligt at ændre pensionsvilkåre-ne. Derfor vil de gribe fat om nældens rod i tide ved at give dem, der en dag kommer til at betale regningen, en stemme pr. stedfortræder.

Men hvorfor ikke gå endnu videre? Hvis lille Bo fra børnehaven kan og vil sætte et kryds, hvor-for må han så ikke også deltage i valget? Mener vi, at deltagelsen i et valg er en læringsproces uden særlige krav, bør det vel være alle forundt. Stik dog lille Bo en stemmeseddel og en kugle-pen, send ham alene ind i stemmeboksen, og se hvad der sker! I værste fald er stemmen ugyldig. I bedste fald er den tungen på vægtskålen. Og sik-kert mindst lige så velovervejet som en stresset statskundskabers forhastede kryds. Én borger, én stemme. For fuld udblæsning. 16 år er simpelthen for uambitiøst.

TEKST: Nikolaj Arve Henningsen

Nikolaj Arve Henningsen læser statskundskab på 6. semester. Han er daglig redaktør på RÆSON, radiovært på Universitetsradioen og projektkoordinator i studenternetværket Policyforum

Page 28: Corpus #1 2013