Corpus #1 2013

of 28 /28
TEMA: DOVENSKAB ϐ Ǧ ǡ ǡ CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE PÅ CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. #1 2013

Embed Size (px)

description

De studerendes magasin på CSS

Transcript of Corpus #1 2013

  • CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE P CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KBENHAVNS UNIVERSITET.

    TEMA: DOVENSKAB

    CORPUS ER ET GRATISMAGASIN FOR ALLE STUDERENDE P CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND VED KBENHAVNS UNIVERSITET.

    #12013

  • INDHOLD

    MAGASINET CORPUS #1 - MARTS 2013

    Magasinet Corpuswww.corpus.ku.dk

    [email protected]

    SAMF, Kbenhavns Universitetster Farimagsgade 5

    1353 Kbenhavn K

    Chefredaktr Rune Meidel

    [email protected] +45 29 93 97 40

    TemaredaktrMichaela Hjorth [email protected]

    CampuslivredaktrChristine Staugaard Rasmussen

    [email protected]

    SKRIBENTER, FOTOGRAFER & ILLUSTRATORERJose!ne Buschardt, Michaela Hjorth Bnnelykke, Nikolaj Arve Henningsen,

    Rune Meidell, Mariann Malchau Olsen, Julie Trier Petersen, Johanne Rao, Christine Staugaard Rasmussen, Sara Ridder, Mette Roikjer, Marie Heldgaard

    Seestedt, Leni Midjord Shapira, Simone "emstrup, Cecilie Weischer

    LayoutgruppeJulie Kathrine TreuMette Roikjer

    Annonce- og konomiansvarligAsmus [email protected]

    Corpus undersger-redaktrSimone "[email protected]

    ForsideMette Roikjer

    F mere information omannoncering, ved at downloade

    medieinfomation p:http://corpus.ku.dk/

    medieinformation

    Redaktionen forbeholder sig rettentil at redigere, forkorte og udelade

    indsendte indlg. Derudover ptager

    redaktionen sig intet ansvar for ma-teriale, der indsendes uopfordret.

    Stttet af Forlaget Columbus Fond og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

    Corpus er et gratismagasin for allestuderende p CSS ved KbenhavnsUniversitet. Magasinet udgives af destuderende selv og er redaktioneltua#ngigt af CSS.

    TrykSvendborg Tryk

    Oplag 2.000ISSN 1902-8148

    2 MARTS 2013

    indhold

    3 leder

    4 hjlpelrer: et e$ertragtet erhverv

    6 interview med Jacob Rosenkrands

    9 dovenskab 10 overspring: et feltstudium12 %id slid og tid 14 maana16 nasservene

    20 krisen til debat p CSS21 KUBIS - nyheder fra samf-biblioteket23 nyt fra det samfundsvidenskabelige fakultet 24 tour de studenterorganisation pt. 226 krydsord31 klumme

    CORPUS UNDERSGER

    INTERVIEW

    CAMPUSLIV

    TEMA

  • Velkommen til rets frste Corpus! Ud ad vintermrket springer vi, ryster pelsen og ka-ster os med fornyet vitalitet ind i samfundsdebat-ten. Vi trrer svnen ud af jnene og stter %it-tigt fokus p et af tidens hotte emner, dovenskab. Dette har udmundet sig i et tema, I kan lse mere om p side 9. Derudover fortller tidligere stats-kundskaber og manden bag Dovne Robert, DR2-journalist Jacob Rosenkrands, om ml og mening med at bringe den garvede kontanthjlpsmodta-ger ind i debatten.

    Flittige er Emil Magnus Bjerre, der giver os et indblik i, hvordan man gr karriere som hjl-pelrer, og en gruppe engagerede sociologistu-derende, der inddragende fortller om en stort opsat konference om krisen, de er ved at stte p benene, og som lber af stablen til april.

    Vi kigger selvflgelig ogs indad, og i Campusliv lader vi batterierne op med anden del af vores guide til CSS forskellige faglige og sociale

    aktiviteter, der som vintergkker i forrssolen pibler frem p kommunehospitalets matrikel e$er lukketid. Det er ogs her, du !nder sidste nyt fra Samf og Kubis.

    En lysere tid betyder ogs, at det er tid til at f stvet af. I det store hele fremstr magasinet som du kender det, men i kulissen er der sket lidt n-dringer og omrokeringer. Corpus er under foran-dring, og vi ser hellere end gerne nye ansigter p redaktionen, der nsker at vre med til at tegne bladets fremtid. Har du lyst til at prge den re-daktionelle linje eller interesse for at skrive, tage billeder eller layoute, ser vi gerne, at du smider os en mail.

    P med hue, vanter og solbriller, og nyd den spde forrssol og det nyeste nummer af Corpus. God fornjelse!

    //Corpus dit studentermagasin p CSS

    DOVNE KORPUS

    TEKST: Rune Meidell, chefredaktr

    LEDER

    MARTS 2013 3

    nyt fra det samfundsvidenskabelige fakultet

  • fornemmelse af, at det var beh$et med en vis form for anerkendelse i kra$ af det store ansvar. Det er velseslreren, der har den direkte relation til de studerende modsat professorerne, der bare str og taler til en 120-mands stor forsamling.

    Den daglige og ttte diskussionskontakt med de studerende betyder sindssygt meget og er utrolig vigtig. Det er os, der varetager, at de studerende bliver undervist p en mere inddragende mde.

    ERFARING OG EN TUR TIL BERLINHar du nogle rd til, hvordan man bliver hjlpelrer?Det handler selvflgelig om at skrive en god an-sgning. Men jeg gr ud fra, at man skal have nogle bestemte ressourcer med i baggagen. Jeg an-sgte, da jeg kom hjem fra mit udvekslingsophold i Berlin, hvor jeg lrte en del ting der, som jeg har kunnet bruge i min undervisning.

    Hvad lrte du i Berlin, der kvali!cerer dig til at vre hjlpelrer?Jeg lrte en masse ny teori, og s lrte jeg en

    anderledes mde at bruge undervisningen p. Noget, der kendetegner Humboldt Universitet i Berlin frem for KU, er en mere engageret og dyna-misk lrerindsats. Det handler mere om selve dis-kussionen i undervisningen, end det handler om at skulle lse 200 sider til et fag. For s kan man jo bruge en hel uge til at lse op til en enkelt time p universitet. I min undervisning vil jeg gerne lg-ge op til en mere diskussionsprget undervisning, hvor de studerende inddrages.

    S hvad er det, der kvali!cerer dig til jobbet?Det er en blanding af, at jeg har en vis faglig bal-

    last fra Kbenhavns Universitet og Humboldt Universitet i Berlin. Jeg har dog ogs nogle pda-gogiske frdigheder, som jeg har tilegnet mig som underviser i folkeskolen. Det handler om at have en pdagogisk sans for, hvordan man viderefor-midler et bestemt produkt.

    PRESSET P LNNENHvordan hndterer du dit ansvar, og hvor meget tid bruger du p forberedelse?Jeg bruger den tid, der er blevet sat af. Jeg ville nske, at jeg kunne bruge lngere tid, men der er afsat de timer, der nu engang er afsat til det. S nogle gange bliver jeg ndt til at sige stop p bag-grund af, at jeg ikke fr betalt mere. Jeg ville virke-lig gerne dedikere mig til det her job, men jeg er ogs ansat p en bestemt timebasis.

    Instruktor, studenterunderviser, velseslrer el-ler hjlpelrer. Krt barn har mange navne, men de dkker alle over stillingen som elevunderviser, der p CSS bliver brugt til at varetage store dele af undervisningen p stedets seks forskellige ba-cheloruddannelser. Corpus har over Kommunens trre kiks og en kop dampende varm ka&e mdt Emil Magnus Bjerre, der p sociologi underviser i Det danske samfund i sociologisk perspektiv til en snak om det at vre hjlpelrer.

    DRMMEN OM AT UNDERVISEHvorfor sgte du stillingen?I virkeligheden ville jeg bare gerne undervise. Det betyder meget for mig, at jeg er i stand til at vi-dereformidle noget af det, jeg har lrt. Det er det spndende ved det.

    Hvordan !k du tjansen?Der blev slet en masse stillinger op, da der var en masse, der gik af. S sgte jeg og !k stillingen.

    Var der ri" om stillingen, da du sgte?Der er en del ansgere. Jeg ansgte ogs nogle an-dre stillinger, som jeg ikke !k.

    ET PRESTIGEFYLDT ERHVERVEr der anerkendelse i at vre hjlpelrer? Da jeg startede p universitet, havde jeg en

    FAKTA: - Alle institutter p CSS benytter sig af elevundervisere - Bachelor- og kandidatstuderende kan sge stillingen - Stillingerne bliver som regel slet op to gange rligt inden semesterstart p institutternes hjemmesider - Elevunderviserne er organiseret i fagforeningen SUL - Den overenskomstsikrede timeln er 204 kr. - Der er halvanden times forberedelse til hver undervisningstime

    Jeg oplever, at vi konstant trykkes p lnnen, og at vi

    konstant skal godtgre, hvilke timer vi bruger til hvad.

    Det er os, der varetager, at de studerende bliver undervist p en mere inddragende mde.

    Hjlpelrer: Et e!ertragtet erhverv

    Hjlpelrer p Sociologi, Emil Magnus Bjerre, fortller om jobbet som hjlpelrer, hvordan han !k stillingen, og om den evindelige

    kamp om at f allokeret nok forberedelsestid.

    TEKST og FOTO: Rune Meidell

    CORPUS UNDERSGER

    4 MARTS 2013

  • Du holder dig inden for overenskomsten.Det bliver jeg ndt til.

    Er den forberedelsestid, du fr, nok til at gi Det er os, der varetager, at de studerende bliver undervist p en mere inddragende mde. ve en kvali!ceret undervisning?

    Den forberedelsestid, vi fr i Det danske samfund i sociologisk perspektiv er lige i under-kanten, men det er som basis nok p nuvrende tidspunkt. Det skal ikke sttes meget ned. Jeg op-

    lever, at vi konstant trykkes p lnnen, og at vi konstant skal godtgre, hvilke timer vi bruger til hvad. Det er en kontinuerlig kamp at skulle legiti-mere det timeantal, man har og har fet tildelt fra sidste r. Det str konstant til revision, og derfor

    er det en kamp for velseslrerne at bevare lnba-sis. Det, jeg har oplevet over de sidste to r, er, at de timer vi havde sidste r, dem skal vi igen ud at forklare, hvad vi bruger til over for institutlederen.

    FORELSNINGER: ET LEVN FRA GAMMEL TIDHvad synes du om ordningen?

    Det er en sindssygt god mulighed for de stu-derende for at f den ttte kontakt og undervis-ning. Forelsninger er jo et levn fra gammel tid. I virkeligheden burde man kun undervise med forelsninger til festforelsninger, hvor der kom-mer en stor kanon fra udlandet. Forelsninger som formidlingsform, synes jeg, er p vej ud, for de har ikke diskussionen i jenhjde. Der har velsestimen et strre potentiale for at skabe dis-kussion og dermed lring.

    Hvad kan du, som en lektor ikke kan? Vi kan formentlig det samme. Jeg er billigere

    i dri$. Nej, okay en lektor kan lidt mere - han kan det samme som mig og s lidt til.

    Er I mere engagerede?Det a#nger jo af underviseren. Der er

    nogle krav om, at man skal undervise, nr man

    forsker. Instruktorordningen er anderledes, for-di man netop sger om at f lov til at undervi-se, og dermed ligger der allerede et engagement.

    Det er relevant, at lysten til at undervise ligger der. Dermed er der et meget hjt engagement hos studenterunderviserne.

    EN WIN-WIN

    Hvad tror du, instituttet fr ud af det? Vi fr som undervisere ogs noget ud af det.

    Vi er jo ikke frdiguddannede lektorer, men vi fr et indblik i, hvordan undervisningen foregr, og vi lrer at videreformidle. Det er et tilbud til erfarne studerende om at f lov til at formidle stof, og p den mde synes jeg, det er rigtig fornu$igt, men det er ogs en god mulighed for instituttet, hvis de er trykket p midler, s anstter de hjlpelrere til at varetage arbejdet. Det er en win-win for in-stituttet, de studerende og s os.

    Emil Magnus Bjerre underviser i Det danske samfund i sociologisk perspektiv

    Forelsninger er jo et levn fra gammel tid

    I min undervisning vil jeg gerne lgge op til en mere diskussionsprget undervisning, hvor de studerende inddrages.

    CORPUS UNDERSGER

    MARTS 2013 5

  • Vi er vant til at se ham tone frem p TV-skrmen 22.30 p DR2, hvor han som vrt p Deadline interviewer og gr i dybden med dagens aktuelle nyhedshistorier, men han er ogs man-den bag De rde lejesvende og Dovne Robert. Jacob Rosenkrands er uddannet cand.scient.pol fra Kbenhavns Universitet og arbejder i dag p det ugentlige DR2-debatprogram P den 2. side, hvor han stter samfundsproblematikker til debat.

    Vi mdte Jacob Rosenkrands i Statskundskabs gamle lokaler i Rosenborggade til en snak om stu-dieliv og det at vre uddannet statskundskaber i journalistikkens verden. Det er tydelig, at ste-det bringer minder frem: Jeg husker, at lige der nede i det der auditorium, der var jeg til sdan et onsdagsstudentermde, hvor Helle "orning sad for bordenden og krte med klatten. Og derude ved indgangen var kvikskranken, hvor man solg-te kompendier, der stod den nuvrende minister Karen Hkkerup, ogs kendt som Kvikskranke-Karen, fortller Jacob Rosenkrands med et smil p lben.

    N-GENERATIONEN Jacob Rosenkrands valgte at studere stats-

    kundskab med en vag forestilling om, at han en dag skulle vre journalist. Dansk og litteratur in-teresserede ham, men statskundskab var et pas-sende generalist-studie, som han kalder det: Hvis man ikke var hundrede procent sikker p, hvad man ville med karrieren, var det et godt sted at starte. Strstedelen af studietiden gik med at blive klog p Foucault og Giddens. Hvad der kom bage$er, l ham ikke meget p sinde, men hvis han i dag skal se tilbage p noget, der gik igen, s var det at skrive og udtrykke sig, fortller han.

    Meget af studietiden gik dog ogs med at 'umre: Det faglige kom tit meget langt nede p listen. Det var ikke fordi, jeg ikke ville, men jeg blev tit a%edt af alt muligt andet. Det er jo nog-le modningsr, og jeg var en kmpe drengerv.

    Jeg var uvidende om verden, men god til at g i skole. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg lod mig modne, inden jeg blev helt frdig med studiet. Jeg ville ndig have set mig selv st frdig der som 24-rig.

    Samfundsrevseren Jacob RosenkrandsInterview med

    I et eksklusivt interview med Corpus fortller Jacob Rosenkrands om ml og mening med journalistikken og om den ikke altid nemme vej til at f en karriere.

    TEKST: Rune Meidell, Cecilie Weischer og Sara Ridder, FOTO: Cecilie Weischer

    Som vrt har jeg det lidt som en skuespiller sikkert har det, hvor det er meget sjovt at udforske bde skurke- og helterollen.

    INTERVIEW

    6 MARTS 2013

  • Jacob Rosenkrands fortller om de frivillige forelsninger, som i mange r gik under navnet Marxistisk Grundkursus. De blev i brydningstiden omkring murens fald og starten af 90erne bnet mere op, s der blev plads til en mere pluralistik teoriforstelse. Jeg synes, at det var fantastisk, at der var et engagement fra de ldre studerende, fortller han med henvisning til arrangrerne af kurset.

    De marxistiske tekster og holdninger tog han dog med et gran salt og en vis ironi. Han beskri-ver dem som dybt fascinerende og sjove, og han ser sig selv som en af dem, der vil sl et slag for, at man holder fast i den del af samfundsteorien.

    Jeg opfatter mig selv som en del af n-ge-nerationens ryk ind p studier, siger Jacob Rosenkrands og fortller, at statskundskabsstu-diet i rene, hvor han startede, ndrede sig fra at vre et studie med stort fokus p det politiske en-gagement til i hjere grad at blive et karrierestu-die. Vi var lidt mere de pne brn fra forstder-ne, der kom ind, uddyber han.

    AFSLAG FRA INFORMATIONSelvom journalistdrmmene blev lagt p hyl-

    den i starten af statskundskabstiden l de nok ul-mede, og i studietidens sidste r faxede han sin frste artikel til information: Og s !k jeg s-dan et arrogant afslag fra en af redaktrerne om, at man godt kunne se, jeg ikke var uddannet

    journalist, og at han i vrigt ikke havde tid til at snakke med mig.

    Jacob Rosenkrands gav dog ikke op: Jeg gik jo bare lngere ned p listen og prvede igen, men det var jo ikke sjovt.

    IT-POLITIK SOM INDGANG TIL JOURNALISTIKKEN

    Han !k e$erflgende trykt artiklen i Politiken. Den handlede om IT-politik og udfor-dringer i informationssamfundet, 90ernes hot-te emne, og Jacob Rosenkrands specialisering i statskundskabsstudiet: Da jeg gik ind emnet, var det ikke drevet af nogen karriereambition, men det ramte et eller andet, som nok gjorde min start i journalistikken lettere.

    Det kan godt vre, jeg ikke skrev skide godt, men der var alligevel noget indhold i det, som for-skellige medier kunne bruge. Han fortstter: Jeg !k blod p tanden, og jeg kan huske, at jeg sagde til mine forldre, at jeg nok ikke ville sge et rig-tigt job, men ernre mig som freelance. Min far syntes, at det var godt lige at tage et job i et mini-sterium, og s kunne jeg pleje den journalistiske grille p et andet tidspunkt.

    EN HRD BEGYNDELSE Det journalistiske hndvrk er Jacob

    Rosenkrands kommet e$er p den hrde mde: Jeg blev kastet ud p dybt vand. Jeg !k hurtigt en

    stilling p P1 Orientering, et super prestigefyldt program, og s skulle jeg vre med til at udfylde ti minutter om erhvervsstof i sidste del af program-met. Det lrer man jo meget af, det der med at have kniven for struben. Og jeg husker da de der frustrerende oplevelser de frste r af min karri-ere, fx at lave et telefoninterview p tyve minutter p en bndrulle og s g tilbage med et smkikset interview, som skulle klippes ned til fem. Det var virkelig p den hrde mde. Min sprgeteknik og min prioriteringsevne manglede jo fuldstndigt. Det var et interview, der var i st og vest.

    Han fortller videre om sin tid p Mandag Morgen: I dag synes jeg, at det er mrkeligt, at jeg kunne sidde en hel weekend, fordi jeg havde en klumme p halvanden A4-side. Jeg sad og kun-ne ikke f greb om det, og der er det mrkeligt i dag at vre utroligt meget hurtigere med at struk-turere tankerne.

    Jacob Rosenkrands

    Jacob Rosenkrands, fdt i 1970. Cand.scient.pol. fra Kbenhavns Universitet i 1997. Han har vret ansat ved Orientering p P1, Ugebrevet Mandag Morgen og Deadline samt arbejdet som freelance med base i New York. I dag programvrt p DR2-programmet P den 2. side.

    For at journalistik skal give mening, m det gerne bringe mit eget pis i kog og udfordre mine vrdier.

    INTERVIEW

    MARTS 2013 7

  • FRITNKER FREM FOR NYHEDSVRTStatskundskabsuddannelsen, mener han, har

    givet ham en evne til at se og forst, at der altid er mange synspunkter i en sag: Som vrt har jeg det lidt som en skuespiller sikkert har det, hvor det er meget sjovt at udforske bde skurke- og hel-terollen uanset, hvor dine egne sympatier ligger.

    Han uddyber, at lysten til at forst samfundet er, hvad der driver ham: I min verden besk$i-ger jeg mig ikke s meget med nyheder, men mere med at analysere samfundet, og der er den forskel, at jeg ikke skal lave den nste skarpe nyhedshi-storie, men mske mere gr rundt som en slags fritnker. Jeg tror meget at min drivkr$ og mit kompas er at forst samfundet.

    DE RIGTIGE MENINGERJacob Rosenkrands er med sine egne ord op-

    vokset i en Politiken-lsende middelklassefa-milie. Han betegner sig selv som en blanding af sin fars rationelle, analytiske side og sin mors mere flelsesmssige: Jeg er ud af et milj, hvor man har alle de rigtige holdninger. Jeg er vokset op i Storkbenhavn, jeg er en del af den kreative klasse, jeg er djf er, statskundskaber og arbejder i medie-branchen.

    Hans journalistiske projekt er mske ogs et opgr med denne baggrund, da en af hans

    vigtigste opgaver i P den 2. side er at udfordre og problematisere, det han kalder de rigtige hold-ninger. Han uddyber: Jeg ved da godt, hvad de rigtige meninger er, men det, vi skal huske, er, at de rigtige meninger hos os, der er opfostret med de rigtige meninger, ikke ndvendigvis er de rigtige meninger, nr man kommer ud i andre miljer.

    JOURNALISTIK SKAL BRINGE MIT PIS I KOG

    At Jacob Rosenkrands synes debat og pole-mik er interessant, kan der ikke herske tvivl om-kring. Med begejstring i stemmen fortller han, at hvis journalistik skal give mening, skal det st-te hans pis i kog og udfordre vrdier: Det vil jeg ogs gerne have, at det gr med mine seere. Man

    skal se programmerne, fordi man fler, at man bliver udfordret p vanetnkning og vrdier. Denne samfundsrevsende og mske lettere kv-rulerende tilgang ser Jacob Rosenkrands som det mest grundlggende i sit arbejde som journalist. Hvilket da ogs kommer til udtryk i debatpro-grammet P den 2. side.

    DOVNE ROBERT P DAGSORDENEN Der er jo ingen tvivl om, at et af de store te-

    maer er velfrdssamfundet, og at midten i dansk politik tilsyneladende er %yttet et godt stykke. Hvis man gr planken ud, er der ikke rigtigt no-gen, der ved, hvor mange af de vrdier og sj-ler man s delgger. siger han. Det var da ogs denne problemstilling, der !k frste udsendelse af P den 2. side til at handle om de ledige.

    I udsendelsen flger Jacob Rosenkrands i re-portageform den garvede kontanthjlpsmod-tager Robert Nielsen, der bent fortller om sin dovenskab. Robert lever op til de fordomme, som danskere og mange politikere har, fra venstre til hjre. Han stter sagen p spidsen, forklarer Jacob Rosenkrands og understreger betydningen af historiens timing: Man kan jo lave masser af historier, som er mere provokerende end Dovne Robert, men hvor timingen er forkert. Men meget af det ramte ned i en politisk retorik, som allerede var i gang, og det ramte ned i det helt store dilem-ma om, hvordan man fr %ere ledige i sving.

    Jacob Rosenkrands har i den e$erflgen-de debat mtte st for skud for den mde Dovne Robert er blevet brugt politisk, men det er han, som han siger, ret flelseskold over for. Hvis jeg altid tnkte i, at bestemte historier kunne mis-bruges eller fordrejes, ville der vre mange em-ner, vi ikke kunne tage op. Jeg synes i vrigt, at det har vret en god og nuanceret debat. Han un-derstreger til sidst som en pointe, at i et plura-listisk samfund, br alting kunne diskuteres. Min opgave som debatjournalist er ikke som en anden smagsdommer at sortere i synspunkter og gster. Jeg har en tiltro til, at man nogle gange kan spidse tingene til som med Robert.

    Og s "k jeg sdan et arrogant afslag fra en af redaktrerne om, at man godt kunne se, at jeg ikke var uddannet journalist.

    6 HURTIGE

    8 MARTS 2013

    INTERVIEW

    1. HVAD DRMTE DU OM AT BLIVE SOM LILLE?Biolog eller journalist.2. HVOR GIK DIN SIDSTE REJSE TIL? A(udsrejse til "ailand i en uge med min sn.3. HVAD ER DEN SIDSTE BOG, DU HAR LST?Du forsvinder af Christian Jungersen, hvor plottet og problemstillingerne er tankevkkende.4. HAR DU ET RITUAL ELLER RUTINE, INDEN DU SKAL LAVE EN UDSENDELSE?Jeg spiser en banan, og s !nder jeg et rum, hvor jeg kan vre mig selv, lser manuskriptet og skrper mine tanker.5. HVILKE VRKER HAR BETYDET MEGET FOR DIG I STUDIETIDEN? Den samfundsskabte virkelighed af Berger og Luckmann og vrker af Foucault og Giddens.6. HVAD ER ET GODT RD TIL STATSKUNDSKABERE, DER VIL IND I JOURNALISTIKKEN? Just do it. G i gang med at producere, !nd en mde at blive publiceret, vent ikke p at blive ansat. Hrdt arbejde, r vilje og disciplin.

  • Dovenskab tur-returTEKST: Michaela Hjorth Bnnelykke

    Regeringens udspil til SU-reformen i 2013 hedder Bedre igennem uddannelserne. Men vi studerende, har en strk fornemmelse af at bedre blot betyder hurtigere p politikersprog. For vi har gennemskuet plottet: Vi er langsomme, fordi vi er dovne og dovenskab er pr. de!nition drligt og m bekmpes. Og vupti - derfor kan hurtigere ligestilles med bedre. Det er retorik, det er politik, det er sandt eller hvad?I dette nummer af Corpus sender vi dig p en mini-boot camp, hvor vi ruster dig til at tage kampen op mod den hegemoniske dovenskabsdiskurs! Vi gr det ved at stte vores egen dovenskab under lup med hjlp fra politikernes egne midler: eksperimenter, argumenter og et drys socialkonstruktivisme!Ls derfor med, nr skribenten Marie mler mngden af sine egne overspringshandlinger. A"ur de bedste argumenter, nr vi konfronterer dine medstuderende med sprgsml om, hvorfor de nasser p den danske velfrdsstat. Og sidst, men ikke mindst, s fr Dennis Nrmark dig til at forst, hvorfor dovenskab er en social konstruktion, der kun opstr i samfund, hvor tid opfattes som en eksakt strrelse.

    MARTS 2013 9

    TEMA

    TEMA: Dovenskab

  • 10 MARTS 2013

    TEKST: Marie Heldgaard Seestedt ILLUSTRATION: Mette Roikjer

    Facebook frister, twitter trkker og rengringen tager jo ikke sig selv. Selvom %id burde vre en dyd for studerende, skygger overspringshandlin-gerne o$e for lsningen. P Corpus har vi sat os for at foretage et lille eks-periment, for at !nde ud af, hvor galt det egentlig str til.

    Danskerne skulle e$er sigende vre mere dovne, end de gr og tror. Og som studerende er det et velkendt fnomen, at ting som oprydning, op-vask og rengring bliver langt mere interessante, nr man skal til at have styr p pensum. For da slet ikke at tale om, hvor o$e facebook, Twitter og YouTube skal besges under lsningen. Men nr man selv disponerer over strstedelen af sin tid, er %id og selvdisciplin en ndvendighed, hvis man har en ambition om at have sat sig ind i bare noget af pensum i lbet af semesteret. Det store sprgsml er s: Hvis danskerne gen-nemsnitligt er mindre e&ektive, end de gr og tror hvor galt str det s ikke til med de studerende? Hvor meget overspringshandlingerne fylder, nr der br lses, skal nu testes af Corpus.

    EKSPERIMENTET KORT Konceptet er enkelt: En studerende, af den gennemsnitlige slags der egentlig er %ittig nok, men til tider kan vre nem at distrahere, noterer, hvad alle minutter bruges til p n af de sndage, hvor der i princippet ikke skal ns meget andet end lsning. Den optimistiske hypotese er, at der snildt lses i seks timer for den tid, hvor n-sen er begravet i bgerne, burde trods alt fylde mere end overspringshandlingerne. Dog har oprydning, opvask og rengring alle dag vret sjovere, hvis det blev gjort i stedet for at lse, og behovet for at tjekke facebook plejer at vre ligefrem proportionalt med stakken af tek-ster, der skal lses. S om denne hypotese er mere udtryk for nsketnkning end realitetssans kan ikke udelukkes.

    OVERSPRING: ET FELTSTUDIUM En verden af overspring

    PRSENTATION AF OBSERVATIONER: 9.40: vkkeuret ringer men det gr jo ikke at lse, hvis ikke man er helt udhvilet. S tager lige en halv time mere. 10.10: Ok, nu str jeg op.10.12: Spiser morgenmad. 10.40: Vrelset roder. M hellere f ryddet op, s man rent faktisk kan sidde ved skrivebordet.11.10: Skal have tjekket mail og netbank. 11.17: Og s et smut forbi facebook. 11.21: Rygtet vil vide, at der ligger en opdateret un-dervisningsplan p KUnet. Den m jeg hellere lige f tjekket. 11.25: Revideret undervisningsplan fundet. Lseplan opdateres.11.35: Lseplanen opdateret. S er jeg i princippet klar til lsningen. Men er blevet kaffetrstig og m hellere f brygget noget kaffe, fr jeg gr i gang. 11.37: Kaffebrygning pbegyndes.11.55: Der er kaffe p kanden, computeren er slukket, mobilen er lagt vk, lseplanen er opdateret og papi-rerne er fundet. NU skal der lses. 12.08: Kaffekoppen er tom. Henter lige en mere. 12.12: Tilbage til lsningen. 12.43: Kaffepause igen. Og nr jeg alligevel er vk fra lsningen, kan jeg jo lige tjekke facebook igen. Og srge for at f svaret modstanderne i QuizBattle. 13.03: S gr vi i gang igen. 13.32: Tjekker facebook. Og tager et hurtigt trk i QuizBattle. 13.38: Lsningen fortsttes.14.12: Pause igen med facebook og QuizBattle. 14.20: Kunne ogs lige tjekke avisen og se, hvad der er sket ude i verden.

    14.27: I gang med lsningen igen. 14.40: Her er faktisk stadig rodet. Tager lige en opryd-ning mere. 14.48: Sulten melder sig. M hellere f noget frokost. 15.15: Burde faktisk vre lidt bedre opdateret p ver-denssituationen. S tjekker lige et par nyheder p nettet. 15.25: Og kunne ogs lige runde facebook igen. 15.30: Computeren lukket. Men der trnger egentlig ogs til en stvsugning. Det kan jeg godt n. 16.00: Tager lige noget frisk luft. 16.40: Hjemme igen. Men fristes igen af bde TV og facebook. Og burde ogs lige svare p et spil i QuizBattle. 17.00: S skal der alts lses igen. 17.35: Skal have et glas vand. 17.37: Lsningen fortsttes. 18.20: Aftensmadstid. 19.00: Der var faktisk lige et par beskeder, jeg burde besvare p facebook. 19.20: Lsning. 20.00: TV. 21.20: Lsning. 21.40: Henter lige et ble.21.47: Lsningen fortsttes. )DFHERRNHIWHUKnQGHQLNNHHUHLQWHUHVVDQWH

    ting at svare p derinde i dag 22.11: Tilbage til lsningen.22.46: Kunne lige svare p QuizBattle igen. 22.52: Og tager en runde med netnyheder mere. 23.10: Computeren slukkes og tasken til i morgenda-gen pakkes. GODNAT.

    TEMA

  • OVERSPRING: ET FELTSTUDIUM En verden af overspring

    KONKLUSIONEn hurtig opgrelse viser, at jeg samlet set nede at lse i 5 timer og 7 minutter. S antagelsen om, at jeg nr minimum 6 timers lsning, m siges at vre skudt en smule over mlet selvom jeg al-ligevel kan regne mig frem til, at jeg faktisk kun lste 15 % mindre, end jeg troede. Noget, der undrer mig, er, at jeg for eksem-pel bruger 1 time og 24 minutter p facebook og QuizBattle. Det er alligevel ret vildt. Specielt taget i betragtning at jeg ogs bruger knap 1 time og 30 minutter p at se TV. P den anden side synes jeg egentlig, det er ok, at mailen og netbanken skal tjekkes. Og at der skal ns en stvsugning er en smule svrt at bebrejde mig selv selvom jeg m-ske godt kunne nske mig, at nogle af de ting blev net p andre tidspunkter end under lsningen.Den lettere tvetydige, og derfor noget scient.pol.-agtige, konklusion m derfor vre, at jeg er en smule mere doven, end jeg gik og tro-ede og at facebook og QuizBattle er de helt store tidsrvere. Men at jeg p den anden side ogs fr net et par af de ting, der allige-vel skal gres (ls: oprydning og rengring), og at det m vre ok at skulle trkke lidt lu$. Og om ikke andet kan jeg hbe p, at hverdagene er en smule mere e&ektive end sndagene.

    KOMMENTAR TIL METODEBRUG Som den skarpe studerende sikkert har bemrket, er under-sgelsen ikke srlig reprsentativ for alle studerendes skemafrie dage, da der hverken tages hensyn til forskelighed p tvrs af rgange eller studier eller til, at dette eksperiment er udfrt en sndag, som pr. de!nition fles mere som en fridag end de skemafri hverdage. Ligeledes er eksperimentet ikke srlig veludfrt. Her kan sam-menfaldet mellem undersgeren og undersgelsesobjektet siges at vre srlig problematisk, ligesom undersgelsesobjektet har vret bevidst om observationen, og derfor kan have ageret an-derledes, end hvad der havde vret tilfldet i andre situationer. P Corpus undskylder vi os med henvisning til den ringe forsk-ningssttte, der har umuliggjort udfrelsen p en mere hen-sigtsmssig mde.

    TEMA

    MARTS 2013 11

  • 12 MARTS 2013

    Midt i en ophedet debat om #umrer og nye regler, der skal minimere spildtiden p studierne, kan det kun vre sundt at tage et par skridt tilbage og stille to vigtige sprgsml: 1) Hvordan er vi kommet hertil? 2) Kunne det vre ander-ledes? Det er tid til at trde ud af den politiske debat og se p begreberne tid og dovenskab i et antropologisk perspektiv. TEKST: Leni Midjord ShapiraILLUSTRATION: Johanne Rao Jensen

    Jeg er sent p den! For godt en mned siden be-sluttede vi p redaktionen, at lave en antropolo-gisk vinklet artikel om dovenskab. Min samvit-tighed nager, for der er en uge til deadline, og jeg er ikke get i gang endnu, selvom jeg har ha$ ri-gelig med tid til at planlgge. Men jeg er heldig, for i sidste jeblik siger antropolog og konsulent Dennis Nrmark ja til at blive interviewet. Jeg mder ham p hans kontor i konsulentvirksom-heden Living Institute, som han er medejer af. Jeg starter ud med det frste sprgsml, som senere skal vise sig bde ironisk og uundgeligt: Hvor lang tid har du til det her interview? Vi venter lidt endnu med svaret.

    SYNDIG DOVENSKABHvordan er vi danskere skruet sammen, nr det kommer til vores syn p dovenskab? Og hvorfor betragtes dovenskab af mange nrmest som en synd, man skal undg at forfalde til? Rent teo-retisk er det jo den protestantiske etit, fortller Dennis Nrmark, og straks ringer en klokke fra sociologiundervisningen. Der er en nordisk op-fattelse af, at man skal vre arbejdsom, %ittig og tilsidestte sine egne behov, fordi arbejdet brer

    Flid, slid og tid Kan man vre doven i Afrika?

    lnnen i sig selv. Du fr frelse senere, fordi du vi-ser, at du asketisk kan tilsidestte dine egne be-hov. Det er kulturelle vrdier, der er opstet i en religis sammenhng, som lever videre i et seku-lrt samfund. Og det betyder jo, at vi har glemt, hvorfor det er vrdifuldt at arbejde, som vi gr. Siger Dennis Nrmark og fortstter: S er der den nrmest nidkre opfattelse af at betragte tid som noget, der kan spildes; ligesom penge er ti-den en begrnset ressource, og derfor bliver det her med at udskyde tingene og ikke gre det med det samme lig med dovenskab og mangel p ar-bejdsomhed og %id en synd.

    PLANLG DIG TIL PRESTIGE!Ved at se tilbage p mit indledende sprgsml, str det mere end klart, hvad der ligger til grund for vores foragt for dovenskaben: Vi er bange for at spilde tiden, og vi er ogs bange for at spilde an-dre menneskers tid. Vi er meget opsatte p at n ting inden for de rammer, der er sat, og det er som sdan kontrollen igen den protestantiske selv-beherskelse, som er meget central. n af de ting man kan beherske og styre er administreringen af tid. At kunne styre og kontrollere sin tid giver en enorm respekt. Folk falder jo p rven, nr de lser en eller anden artikel i Alt for Damerne om en kvinde, der har en karriere og fem brn og ogs kan n at sylte selv - for hold da op, hun so-ver kun 5 timer i dgnet, hun kan virkelig styre sin tid.

    Her gr det ikke nogen forskel, om den bil bliver lavet i dag eller i morgen...Der er simpelthen ikke noget i vores samfund, der giver status som planlgning! P den mde gr vi reklame for os selv ved at vise i hvor hj grad, vi er i stand til at skubbe dovenskaben vk og n en helt masse. Hvis man derfor er den dovne i stu-diegruppen, der kommer for sent og ikke har la-vet sine ting, s er det klart, at ikke nok med at man svigter de andre, s viser man ogs, at man ikke er i stand til at planlgge sine ting. Og det er et tabu.

    EN GAMMEL VEN FRA SYDEUROPASelvom jeg til hver en tid vil ngte, at jeg selv er typen, der suser rundt og reklamerer for, hvor travlt jeg har, kan jeg dog godt nikke genkenden-de til det billede, Nrmark tegner. Men hvordan adskiller vores tidsopfattelse sig s fra den i andre dele af verden? Du skal ikke lngere end til de katolske, syd-europiske lande, s er man meget mindre be-kymret for at spilde andres tid og mere optaget af relationerne mellem mennesker. Der er mere en: jeg vil bruge tid p dig, hvis du er vigtig for mig, mens vi i Norden har tendens til at begrnse os til den tid, vi har afsat og s ikke mere. Vi vil jo for eksempel holde den a$ale, vi har med vores bankrdgiver eller tandlge, selvom vi mdte en gammel ven p gaden. Det ville man ikke ndven-digvis i Sydeuropa. Der vil man typisk fokusere p vennen, og s m banken vente, fordi relatio-nen til vennen er vigtigere. Man vil tnke: vi har ikke set hinanden i 10 r, s selvflgelig skal vi da hnge ud sammen nu. Hos os er det normalt at udskyde relationen til fordelen for tiden, og det forekommer for mange andre mennesker i verden bde koldt og abstrakt.

    HAKUNA MATATAKommer vi lngere vk fra Danmark, er forestil-lingen om tid fundamentalt anderledes, fortller Nrmark: Du skelner typisk mellem to opfattel-ser: Den monokrone og polykrone. Den mono-krone er vores tidsopfattelse, hvor tiden er knap; der er spildtid, hvilket betyder, at du skal i gang med A, s med B og s videre til C osv. En poly-kron tidsopfattelse bygger p opfattelsen af tiden som en helhed; der er mere tid i morgen, og der-for behver man sdan set ikke n ting.

    Tid til mere fordybelse?Robert V. Levine har rejst verden rundt for at undersge forskellige tidsopfattelser. Det har resulteret i bogen: A Geography of Time: The Temporal Misadventures of a Social Psychologist. Den er op-lagt lsning, hvis du gerne vil have et bredt perspektiv p tids-forstelsen i din verdensdel

    TEMA

  • ... vi har glemt, hvorfor det er vrdi-fuldt at arbejde, som vi grAfrika er det mest ekstreme eksempel. Her gr det ikke nogen forskel, om den bil bliver lavet i dag el-ler i morgen, eller om de kommer og hiver det tr op nste r. I Zimbabwe er det for eksempel ikke unormalt, at kassedamen bare str og sludrer med manden, der lige har betalt. Der kan st en k s lang bagved, og folk er skide ligeglade! De fler ikke, at de mister noget ved det. Det kan vi ikke forst. Vi vil tnke, at der er get et konkret styk-ke tid der er get 20 minutter.

    ET SAMFUND UDEN KLOKKESLTOg mens jeg med mig selv udmrket ved, hvor-dan min irritation ville vokse sekund for se-kund, hvis jeg stod og ventede i dn k, fortstter Nrmark: De har ikke noget, de skal hjem og skynde sig at n. Hele samfundet er jo bygget op p den mde, at alle kan udskyde ting. Og nr man lever i et samfund, hvor alt kan udskydes, gr der ikke no-get tabt. De kan godt st og vente p bussen i !re

    timer uden at fle, at de har spildt tiden. Det ge-nerer dem ikke vi andre ville jo blive sindssyge. Jeg lste engang, at i Afrika !nder man ud af, om man er sulten ved at !nde ud af, at man er sulten. I Norden !nder man ud af, om man er sulten ved at kigge p uret. Derfor giver det heller ingen mening overhovedet at tale om dovenskab i Afrika. Man har ikke sam-me tidskrav, fordi tiden er en uendelig ressource. I vores jne er afrikanerne dovne, i deres jne tager tingene bare den tid, de tager.

    AND THE LESSON FOR TODAY ISEndelig er sprgsmlet, om vi kan tage ved lre af andre kulturers tidsforstelse, eller om de to ver-dener er og bliver uforenelige?Jeg mener, vi i en eller anden forstand lever i et tidstyranni. Det er noget, vi plgger os selv, pro-klamerer Dennis Nrmark. Alle lever e$er de her regler, men ingen ved lngere, hvorfor vi gr det. Og jeg tror, vi mske br se p samfundet og spr-ge: Skal det g s strkt, og hvad er det, vi skal n? Vi er enormt drlige til at tage de overvejelser, og her kunne vi lre enormt meget af, hvordan man gr det andre steder. At man virkelig, virkelig overvejer: er det vigtigt, at jeg nr det her, fordi det gr en forskel, at det ordnes nu og her, eller er det bare noget, der skal ns? Det sker, at tids-skemaer og tiden i sig selv bliver sit eget forml, og det synes jeg er forkert. Det m dybest set vre mennesket, der er formlet. Inden vi siger ja og amen og kaster os ud i en afri-kansk, tidsforngtende eufori og glemmer alt, der hedder eksamensperioder og lseplaner, skal

    man mske lige holde hovedet koldt: Der er ikke noget perfekt samfund. Der er tilvalg og fravalg. Vores samfund er enormt e&ektivt, og det, at du kan regne med, at folk fr det, de skal have til ti-den, skaber en meget hj tillid i vores samfund, fordi vi ved, at en a$ale er en a$ale.

    Jeg vil bruge tid p dig, hvis du er vigtig for mig Og selvdisciplinering er egentlig godt nok. Der er ikke noget i vejen med at prve at koncentre-re sig om at lre sine ting og blive frdig til ti-den. Det er dyder, som jeg sdan set er enig i, hvis bare man ikke presser sig selv til det urimelige, si-ger Dennis Nrmark og slutter med at berette om sine erfaringer med dovne, forklede studerende fra sin tid som underviser p universitetet (rhus, naturligvis!).Interviewet er slut, og nede p gaden fler jeg mig bde klogere og mere oplyst. Verden er stor og ben, og jeg ryster sneen af min cykel, mens jeg spekulerer over de forskellige tidsopfattelser, og om jeg lige kan n en time p lsesal, inden mit valgfag starter klokken 16.

    TEMA

    MARTS 2013 13

  • 14 MARTS 2013

    PROKRASTINATIONInden for psykologien arbejder man med tre mder at prokrastinere p: Nr du laver an-dre ting, end det du skulle. Nr du laver ingen-ting. Og nr du laver andre ting, end det du havde planlagt, men inden for samme omrde. Lidt paradoksalt er prokrastination srligt ud-talt hos hjt begavede og perfektionistiske personligheder. For nogle handler prokrastination om en dr-lig arbejdsvane, som allerede anlgges i barn-dommen p grund af understimulation og manglende udfordringer. Gennem skoleti-den har man klaret sig godt p baggrund af venstrehndsarbejde, og man har derfor al-drig oplevet en koncentreret arbejdsproces. For andre handler udskydelsen om jagten p perfektion. Man bliver apatisk bare ved tanken om at skulle i gang med en ny opgave og ender med at udskyde a%everingen, fordi man altid n-sker, at den skal vre en anelse bedre. Den apa-tiske dovenskab er udmattende, og arbejdsproces-sen er prget af drlig samvittighed og personlig utilfredshed.

    STOL IKKE P DIT FREMTIDIGE JEGO$e (mis)forsts prokrastination som det, at man udstter ting, fordi man er doven og drlig til at planlgge sin tid. Men i bund og grund sker sm-leriet, fordi man ikke er bevidst om sine tanke-processer og deres styrker og svagheder. Gennem

    metakognition kan man opn erkendelse om er-kendelsen og p den mde !nde strategier til at fokusere og tilrettelgge sine opgaver.Fremtiden virker altid som det bedste sted at pla-cere alle de ting, man ikke orker at deale med nu. Fremtiden er det sted, hvor man altid har lidt bed-re tid end lige nu. Men mennesket har svrt ved at vlge mellem nu og senere, og det er svrt at forudsige sin fremtidige mentale tilstand. Et trick er at se sit fremtidige jeg som en person, der ikke er til at stole p, og som let lader sig friste. Udfordringen er s at f dette uplidelige fremti-dige jeg til at gre, hvad der er bedst. Et godt redskab til at forhindre fremtidsjeget i at sabotere pensumlsningen er hjemmesiden kee-pmeout.com, hvor man kan tidsindstille adgan-gen til tidsrvere som Facebook, fmylife.com og Youtube.Alt i alt krver det stor selvindsigt og disciplin, hvis man vil overkomme prokrastination. Men det kan ogs vente til i morgen.

    1I trd med temaet blev nrvrende artikel for-fattet, da deadline var overskredet. Strstedelen er copypastet fra internettet.

    At prokrastinere handler om at udskyde. Og det sker hele tiden. Nr du kber nye under-bukser i stedet for at vaske tj. Nr du tager til KS i stedet for at g p lsesal.Nr du frst pbegynder en opgave dagen fr a"evering.

    TEKST OG ILLUSTRATION: Mette Roikjer

    P trods af %otte ambitioner om at leve sundt sker det o$e, at man udstter lbeturen og spiser en kage i stedet. Inden for konomisk teori kaldes det dynamisk inkonsistent adfrd, nr man fristes af kortsigtede interesser p bekostning af langsig-tede. Det hnger sammen med, at individet har %ere st af prferencer, som er i kon%ikt med hinanden. Menneskets prferencer har en nu-tidsbias, der kommer til udtryk ved, at man o$e vlger en mindre gevinst i dag frem for en strre gevinst i morgen.

    prokrastinere, (af lat. procrastinare, af pro- + crastinus hrende til morgendagen, af cras i morgen), opstte til den flgende dag; udstte; forhale.

    Maana1

    TEMA

  • At prokrastinere handler om at udskyde. Og det sker hele tiden. Nr du kber nye under-bukser i stedet for at vaske tj. Nr du tager til KS i stedet for at g p lsesal.Nr du frst pbegynder en opgave dagen fr a"evering.

    TEKST OG ILLUSTRATION: Mette Roikjer

    P trods af %otte ambitioner om at leve sundt sker det o$e, at man udstter lbeturen og spiser en kage i stedet. Inden for konomisk teori kaldes det dynamisk inkonsistent adfrd, nr man fristes af kortsigtede interesser p bekostning af langsig-tede. Det hnger sammen med, at individet har %ere st af prferencer, som er i kon%ikt med hinanden. Menneskets prferencer har en nu-tidsbias, der kommer til udtryk ved, at man o$e vlger en mindre gevinst i dag frem for en strre gevinst i morgen.

    prokrastinere, (af lat. procrastinare, af pro- + crastinus hrende til morgendagen, af cras i morgen), opstte til den flgende dag; udstte; forhale.

    TEMA

    MARTS 2013 15

  • 16 MARTS 2013

    NasserveneDe er dovne, de nasser, og de bliver bare aldrig tilfredse. Frst vil de have "ere undervisnings-timer, og s vil de beholde det sjette rs SU for det er meget rart lige at have et r som bu$er, hvis der nu skulle ske et eller andet. Men hvad kan forklare denne mentalitet hos de danske studerende? Hvorfor er de egentlig sdan nogle kmpe #umrehoveder? Corpus tog ud og mdte de studerende i deres vanlige dovne reservat fredagsbaren og spurgte, hvorfor de ikke bare kan tage sig sammen. Resultatet er bekymrende.TEKST OG FOTO: Christine Staugaard Rasmussen og Julie Trier Petersen

    Case 1: Klara HalbergAlder: 22Studie: Psykologi, 4. semesterFjumrerisiko: Overhngende fare

    1) Hvorfor nasser du s meget p den danske stat?Det er et godt sprgsml. Mske bare fordi det er s nemt at nasse.

    2) Hvorfor er du sdan et fjumrehoved?Det er svrt at svare p. Alts, jeg er et fjumreho-ved fordi Ej! Det synes jeg faktisk ikke, jeg er. Men nogle har i hvert fald fjumret hr i gr, her lugter af tis!

    3) Hvorfor har du s travlt med ikke at have travlt?Jamen, det er vigtigt ikke at have travlt med at have travlt, ellers glemmer man at tnke sig om. S jeg synes, det er okay at trffe forkerte beslutnin-ger. P den lange bane er det godt givet ud ikke at have travlt.

    4) Hvorfor vil du bare ha og ha og ha og ha?Der er ikke grnser for, hvad jeg vil ha! Det er helt fair. Og jeg synes faktisk ikke, vi er net grnsen. Vi bidrager til samfundets vkst, og det er bedre at have folk p SU end dagpenge. Jeg har altid haft lidt svrt ved at forst folk, der synes, at vi er forklede det er vi ikke! Vi stiller krav for vores allesammens bedste. Der er selvflgelig altid en fejlmargin, men i det store billede er det sdan, at vi giver lidt, fr lidt og tager lidt!

    5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?Jamen alts Det er jo svrt, ik?!

    TEMA

  • Case 2: Ask Bo LarsenAlder: 24Studie: Pt. ikke indskrevet (holder pause for at rej-se typisk opfrsel), bachelor i statskundskabFjumrerisiko: Igangvrende!

    1) Hvorfor nasser du s meget p den danske stat?Jamen alts, det kan jeg da lige s godt. Jeg synes, det er helt okay at tage vk. Hvis jeg ikke rejste, ville jeg bare tage 10 point hvert semester. Dt, jeg gr for mig selv, er ogs godt for samfundet.

    2) Hvorfor er du sdan et fjumrehoved?Jeg tror ikke, jeg kan blive enig med mig selv om no-get. Der er s mange muligheder, at jeg aldrig kan blive sikker p, hvad jeg gr. Jeg tror, rigtig mange har det p samme mde. Jeg lste engang en artikel om lykke, hvor pointen var, at hvis man bliver tvunget ud i noget, s bliver man tilfreds med det. Men har man ti forskellige muligheder hele tiden, s giver det usikkerheder. Jeg tror virkelig p frihedens tyranni.

    3) Hvorfor har du s travlt med ikke at have travlt?P grund af usikkerhed. Alts hvad fanden vil jeg? Jeg har en ide om, at p et tidspunkt kommer alting til mig. I stedet for bare at kre igennem, tror jeg, det er bedre at trffe forkerte valg indimellem.

    4) Hvorfor vil du bare ha og ha og ha og ha?Jeg synes faktisk, jeg bevger mig liiige inden for rimelighedens grnser. Jeg presser citronen lige til det sidste. Det er lige prcis rimeligt, det jeg har gang i.

    5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?Jeg tager mig sammen! Jeg tager aktive valg. Det er da nemmere at fortstte, men jeg har tnkt mig godt om ved at tage ud at rejse, og det er godt for mig og for samfundet!

    Case 3: Ebbe ChristoffersenAlder: 24Studie: konomi, 2. semesterFjumrerisiko: Medfdt

    1) Hvorfor nasser du s meget p den danske stat?Det gr jeg, fordi den svenske stat ikke giver srligt meget. Det er hr, man fr mest!

    2) Hvorfor er du sdan et fjumrehoved?Det er mine forldres skyld. Det ligger i opdragelsen og min sociale arv. Mine forldre har simpelthen ikke presset mig nok. Derfor mangler jeg bde disciplin og orden, men det har jeg det ok med.

    3)Hvorfor har du s travlt med ikke at have travlt?(Lang tnkepause) Jeg er slet ikke fuld nok til det her kan jeg f sprgsmlet igen? (Sprgsmlet genta-ges). Alts levealderen stiger, s derfor er det ikke s ndvendigt at have travlt. Desuden er jeg ikke i god form, jeg kan simpelthen ikke bevge mig hurtigt.

    4) Hvorfor vil du bare ha og ha og ha og ha?Vi har ikke net grnsen, fr vi ejer hele verden. Jeg ser p tilvrelsen ligesom Bill Gates og kan konklu-dere, at det er godt at have meget!

    5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?(Lang tnkepause igen) Det er fucking svre sprgsml det her. Det kunne jeg mske ogs, mske er der hb. Men hr lige her, jeg vil jo gerne vre her s lang tid som muligt. Her er rart at vre, gode folk Men der er hb, hvis jeg bliver presset.

    TEMA

    MARTS 2013 17

  • 18 MARTS 2013

    Case 4: Anne Lykke Higaard Alder: 20Studie: Psykologi, 4. semesterFjumrerisiko: Ikke eksisterende

    1) Hvorfor nasser du s meget p den danske stat?Det er et irriterende sprgsml. Jeg vil jo ikke mene, jeg nasser. Jeg gr meget ind for den univer-selle velfrdsstat og SU som universelt gode. Jeg vil med glde betale min skat til det. Og jeg betaler jo tilbage en dag!

    2) Hvorfor er du sdan et fjumrehoved?Det er jeg fordi, at sdan er jeg blevet opdraget. Jeg har ikke s meget struktur, taber ret meget p gulvet ikke studiet, men andre ting!

    3) Hvorfor har du s travlt med ikke at have travlt?Alts, jeg synes faktisk, at jeg har travlt med at have travlt lidt for travlt faktisk. Jeg er get direkte, har ikke planer om pause og har frivilligt job ved siden af studiet. Jeg synes sgu, jeg har nok at se til! Der stilles krav til n, og s er det ogs fair nok at klage over at have travlt.

    4) Hvorfor vil du bare ha og ha og ha og ha?h shit, lidt lede sprgsml, eller ledende kunne man sige. Jeg synes, det er okay at krve mere. Vi skal hurtigere igennem studiet, og s m der vre nogle privilegier. Det handler ligesom om rammerne for at blive gode studerende!

    5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?Serist, hvorfor kan de fucking politikere ikke bare tage sig sammen!

    Case 5: Susan Munch LassesenAlder: 22Studie: Antropologi, 2. semesterFjumrerisiko: Holder sig ben

    1) Hvorfor nasser du s meget p den danske stat?Nr staten nu gerne vil have, at jeg gr det. Staten er en god ven.

    2) Hvorfor er du sdan et fjumrehoved?Jeg bliver klogere af at vre det. Jeg har haft to sabbatr, og det var godt i forhold til mit studie. Jeg regner med at gre kandidaten frdig p normeret tid, medmindre der sker noget overraskende.

    3) Hvorfor har du s travlt med ikke at have travlt?Det er ligesom, nr folk gerne vil have man skal vre stresset. Nr man ikke er det, s bliver man det, og det er jo et paradoks! Alts at man skal have travlt uden at have travlt, fordi andre siger det. Jeg mener bare, det er ikke en god ting at have travlt. Det er bedre at gre det p sin egen tid, end fordi andre vil have det. Bliver du punket, er du ikke motiveret!

    4) Hvorfor vil du bare ha og ha og ha og ha?Fordi jeg fler, at jeg en anden dag kan gi og gi og gi og gi!

    5) Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?Der er en kompleksitet i ikke at kunne tage sig sam-men. Er det et sprgsml om, at man kan, men ikke vil eller vil, men ikke kan? Hvis man ikke kan tage sig sammen, s er det mske fordi, der er mange ting, man skal tage sig sammen til. Man m prioritere, og jeg prioriterer faktisk studiet!

    DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKENJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

    TEMA

  • Vi kender vejen til dit drmmejob

    Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften p fremtidens arbejdsmarked. Og s sikrer vi dig selvflgelig konomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at f medlemskabet gratis. Har du vret medlem i t r, nr du dimitterer, slipper du for karensmneden og tjener dermed 14.235 kr.

    Send en sms med teksten MA til 1277 s ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

    Meld dig ind p ma-kasse.dk/blivmedlem

    DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKE NJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.ma-kasse.dk

    Scan og bliv ringet op af MA MARTS 2013 19

  • CAMPUSLIV

    20 MARTS 2013

    Krisen til debat p CSSTil forret bliver CSS venue for KRISE, en konference arrangeret af studerende

    og unge forskere, der mener at samfundsvidenskaberne skal bidrage til at nuancere debatten om krisen.

    Krisen prger alle dele af samfundet i disse r; fra at vre en krise p boligmarkedet og i den !nansielle sektor blev den til en decideret ko-nomisk krise og spredte sig til alle sfrer i vores samfund. Mens arbejdslshedskerne vokser, er angsten for at miste job og bolig blevet en realitet for mange og mske srligt unge. I Sydeuropa er hele lande og generationer ved at drukne i gld og arbejdslshed, mens nye sociale bevgelser ry-ster det politiske system. Krisens omfang spreder sig ud over de traditionelle faggrnser mellem konomi, sociologi, psykologi, antropologi og po-litik og udfordrer traditionelle teorier og modeller. Alligevel besk$iger samfundsviden-skabelige studerende sig med krisen i begrnset omfang.

    NYT SYN P KRISENVi mener, at der er behov

    for at tnke nyt og p tvrs af de samfundsvidenskabelige discipliner, hvis vi skal forst, hvilke kr$er, der har kastet verdens-konomien ud i krise, og hvilke konsekvenser det har for befolkningen. En af grundene til den manglende nuancerede behandling af krisen i un-dervisningen, mener vi, kan skyldes at krisen og dens konsekvenser virker abstrakte. I Danmark, i modstning til i Sydeuropa, er krisen ikke direkte mrkbar for strstedelen af befolkningen. Det er sledes i hj grad abstrakte vrdier, der delg-ges af krisen, og det er folks fremtid snarere end deres nutid, der rammes, hvilket kan vre svrt at forholde sig til.

    P denne baggrund har vi, en gruppe stude-rende og unge forskere fra CSS, planlagt en kon-ference, der skal behandle krisen i et tvrfagligt og kritisk perspektiv. Vi arbejder ud fra ideen om, at samfundsvidenskaberne har mulighed for at bi-drage til en mere nuanceret debat omkring krisen, s analysen ikke udelukkende bliver konomisk. Fx kan sociologi bibringe en forstelse af sociale konsekvenser for befolkningsgrupper, mens stats-kundskab kan fortolke sociale bevgelsers konse-kvenser for det politiske system.

    FLERE SYN P SAGENMlet for konferencen er at samle danske og

    internationale bidragsydere, der har kritiske el-ler alternative vinkler p, hvordan krisen og dens konsekvenser skal forsts. Bidragsyderne er bde eksperter inden for en rkke fagomrder samt so-ciale bevgelser og foreninger. Tanken er, at disse skal indg aktivt i en diskussion og debat med de studerende og andre deltagere p konferencen.

    I forhold til konferencen, har vi ambitioner, der rkker ud over selve konferencen: Vi nsker at skabe et fokus p krisen og srge for, at sam-fundsvidenskabelige studerende i hjere grad behandler og forholder sig til krisen og dens mange ansigter. Da samfundet logisk nok er de

    samfundsvidenskabelige studiers genstandsfelt, er en behandling af krisen i og uden for Danmark en ndvendighed e$er vores mening, da den netop er allestedsnrvrende.

    Under konferencen vil det vre muligt at deltage i workshops, der behandler forskellige aspekter af krisen. Konferencen er stadig p teg-nebrttet, men kommer blandt andet til at byde p workshops om social mobilisering, knskonse-kvenser og mediernes rolle i krisen.

    Krisen er til og under afvikling lrdag den 27. april.

    Heldagskonferencen KRISE om krisen den

    27. april p CSS. Konferencens er for sam-

    fundsvidenskabelige studerende, men alle

    med interesse er velkomne til at deltage.

    TEKST: Marie Abell, Malene Hjland Pedersen og Majken Mac, medarrangrer af KRISE

    Der er behov for at tnke nyt og p tvrs af

    samfundsvidenskabelige discipliner, hvis vi skal forst,

    hvilke kr!er der har kastet verdenskonomien ud i

    krise, og hvilke konsekvenser det har for befolkningen.

  • KUBIS - Nyheder fra samf-biblioteket

    CAMPUSLIV

    MARTS 2013 21

    TEKST: Anders Bonatto Fisker, Informationsspecialist KUBIS

    GULVET BEVGER SIG P GOTHERSGADEStore farvede blomster og eksotiske !sk, der

    glider rundt mellem hinanden i takt med dine bevgelser. Blger, der skvulper stille, nr du gr hen over dem. Eller boblende tekstbeskeder, der glider fra side til side. Med den nye i%oor-projek-tor p bibliotekets repos p frstesalen er gulvet blevet levende og interaktivt. Mulighederne synes uendelige. Fakultetsbibliotekar Gitte Kolstrup for-klarer, at der p sigt er planer om at bruge i%ooret til almen information til brugerne, samfundsfag-lige quizzer og mske ogs undervisning omkring projektoren, hvis det lader sig gre. Vores !ne gamle, fredede biblioteksbygning er for alvor ble-vet sparket ind i den digitale alder. forklarer hun.

    NIAS DIN INDGANG TIL ASIEN Hvis din nste opgave handler om parla-

    mentsvalget i Indien eller arbejdsforhold i Kina, s kan du nu f hjlp og vejledning p biblioteket i Gothersgade. For kort tid siden rykkede biblio-teket for det moderne Asien ind p det samfunds-videnskabelige bibliotek. NIAS har nu 200 hylde-meter bger og elektronisk adgang til et vld af tidsskri$er, databaser, aviser og sociale medier fra Asien. P magasin ligger yderligere 40.000 bger primrt p de vestlige sprog og engelsk. Formlet med at lgge NIAS p Samfundsbiblioteket er at knytte et strkere bnd til CSS og hjlpe de studerende, som besk$iger sig med Asien-relaterede emner. Vi har et stort netvrk og kender alle forskerne. Vi kan ogs hjlpe dem, der gerne vil rejse til Asien for at studere el-ler arbejde, forklarer Asger Juel Hansen, som er

    informationsspecialist p NIAS. Han fortller, at han tidligere har hjulpet %ere med kontakter til bde Ambassader og Ngoer. Asger vejleder om litteratursgning p biblioteket hver fredag fra kl. 12-16. Han ved srligt meget om asiatiske ng-letal, der kan handle om alt lige fra befolknings-tilvkster til antallet af solgte bleer. S det er en god ide at rdfre sig hos ham, hvis man skal have opdateret sine faktabokse til rapporten. NIAS bib-lioteket er derudover bemandet af Per Hansen, som mandag, tirsdag og torsdag i samme tidsrum vejleder med den trykte samling som sit specia-le. Ogs bibliotekar Inga-Lill Blomqvist sidder p Asienbiblioteket hver onsdag fra kl. 12-16. Med sit gode kendskab til blandt andet det japanske og ki-nesiske sprog kan hun give kyndig vejledning i lit-teratur p originalsprogene, men ogs hjlpe med mange andre ting.

    STATSKUNDSKAB OG SOCIOLOGI STYR-KET P BIBLIOTEKET

    I december 2012 blev to nye informationsspe-cialister ansat p Samfundsbiblioteket. Ulrik Mads Hansen med statskundskab som sit fagomrde og Anders Bonatto Fisker, som har sociologien som sit fag. De to nye medarbejdere tilbyder hjlp til samfundsfaglige databaser og vejledning i littera-tursgning og referencehndteringsprogrammer. Derudover kommer de til at st for indkb af den udenlandske litteratur til de to fag. Ulrik har e$er at have afsluttet sine studier p statskundskab ar-bejdet en periode i Udenrigsministeriet og deref-ter tre r p Den Danske Ambassade i Sydkorea. Anders har lst socialvidenskab og journalistik og arbejdet !re r p Sociologisk Institut som ad-ministrativ medarbejder og forskningsassistent. Vi siger velkommen til de to. Kom over og hils p dem!

  • 22 MARTS 2013

    CORPUS HAR BRUG FOR DIG!

    Vil du prve kr$er med at skrive, tage billeder, layoute eller redigere, og vil du vre med til at gre Corpus til et interessant og nrvrende studentermagasin? S er det mske dig, der skal vre nyt hoved p Corpus.

    Corpus er dit studentermagasin og bent for alle studerende p CSS.

    Send en mail til [email protected], og f information om vores nste redaktionsmde.

    Mailen er ogs ben for ider, eller hvis du nsker noget publiceret.

  • MARTS 2013 23

    CAMPUSLIV

    REJSEGILDE P NYBYGGERII september blev der holdt grundstensnedlggelse, og den 1. februar blev der holdt rejsegilde p nybyg-geriet i Gammelto$sgade. Traditionerne er mange i byggebranchen og rejsegildet markerer, nr taget bli-ver lagt p en nyopfrt bygning.

    Det blev fejret med taler og rundvisning i byggeriet, der begynder at tage form. Nybyggeriet skal st klart ved semesterstart 2013, og s fr studerende og un-dervisere p CSS tre nye auditorier, undervisningslo-kaler og et cafomrde mere at rde over.

    F VEJLEDNING OM KARRIERE OG PROJEKTSAMARBEJDEI Projekt- & Karrierevejledningen kan du tilmelde dig spndende arrangementer, som bde styrker dig personligt og fagligt. Du kan ogs f individuel karrierevejledning med fo-kus p, hvad du er god til, sparring p dit CV og din ansgning eller hjlp til forberedelse af jobsamtalen. Du har ogs mulighed for at afprve dine akademiske

    OVERVEJER DU, OM DU ER ORDBLIND?Selv om man er studerende p en videregende ud-dannelse kan man godt have basale vanskeligheder med det danske skri$sprog.

    Du kan nu blive screenet for ordblindhed og hre om dine muligheder for studiesttte til ordblinde stude-rende. En gratis samtale med screening varer ca. 45 minutter. Screeningen er ikke en test, men den kan give dig en frsteindikation p, om du er ordblind.

    Screeningen foregr i Studenterservice, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, ster Farimags-gade 5, bygning 5, 1. sal, lokale 5.1.04. Md bare op mellem kl. 13 og 16, onsdag den 6. marts eller ons-dag den 3. april.

    Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. Du kan ogs henvende dig direkte til SPS-enheden p KU til Carina Lundahl (tlf. 3532 2867) eller Tanja Lillelund (tlf. 3532 2866) eller [email protected]

    kompetencer i praksis ved at indg et projektsamar-bejde med en organisation eller virksomhed. Du kan !nde aktuelle projektopslag p samf.ku.dk/pkv.

    ARRANGEMENTER I FORRSSEMESTRET:

    7. marts Ansgningen, der bner dre v/AAK13. marts Networking v/Louise Dinesen og Ditte Darko - psykologistuderende19. marts Det e&ektive CV v/AAK9. apil Find ud af, hvad du er god til15. april Company Dating og Case Competition23. april N dine ml v/Bartell & Co.30. april Styrk dine menneskelige relationer v/ Ricki Nielsen2. maj Prsentationsteknik v/AAK8. maj Projektledelse - en introduktion v/ Katalyst4. juni Bliv skarp p Linkedin11. juni Det fede studiejob v/Dansk Magisterforening

    Nyt fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

  • 24 MARTS 2013

    INTERVIEW

    Corpus tager dig igen med p en tur rundt blandt CSS studenterforeninger. Denne gang har vi besgt Ontologisk Onsdag, CSS Jam, Frontallapperne og Policyforum.

    TOUR DE STUDENTERORGANISATION

    STUDENTERORGANISATION PT. 2Tour de

    TEKST: Mariann Malchau Olsen og Marie Heldgaard Seestedt

    FrontallapperneHvad er det for en forening?

    Frontallapperne er et festudvalg men det er ikke et hvilket som helst festudvalg! De hol-der nemlig kun lrdagsfester, som bde starter og slutter senere end de traditionelle fredagsbarer. Derudover er der stort set altid tale om temafester. Tidligere er der eksempel blevet holdt maskebal, fetichfest og fest med rocknroll-tema. Kommer man til festerne, kan man godt regne med, at bde Kommunen og Frontallapperne selv er %ot ud-kldte, og gsterne er ogs mere end velkomne til at lade sig inspirere af a$enens tema.

    Hvem er de aktive? Medlemmer af Frontallapperne er psykolo-

    gistuderende. Dog er det ikke hvem som helst, der kan vre med. Hvert r ved studiestart er der optagelse, hvor man kan sende en motive-ret ansgning, som behandles anonymt. Antallet af ny-optagne svinger a#ngig af, hvor mange Frontallapper, der er stoppet i lbet af ret nor-malt bliver cirka 6 pladser ledige, og der kommer

    PolicyforumHvad er det for en forening?

    Policyforum er et netvrk af studerende, der nsker at arbejde med konkrete politiske og sam-fundsmssige problemstillinger p en intensiv og dybdegende mde uden for universitets mure. Organisationen arrangerer projektforlb, hvor de studerende kan fordybe sig i problemstillinger

    o$est omkring 40-45 ansgninger s konkur-rencen er skarp. Hvis man frst er sluppet igen-nem nlejet, forventes det til gengld ogs, at man engagerer sig, og folk bliver o$est ved i man-ge r.

    Hvorfor gr de det? Selvom arrangrerne er psykologistuderende,

    er festerne for alle. Mlet er at gre det lidt sjovere at vre studerende og at holde en fest for mange forskellige mennesker. Tanken er, at folk til fester-ne kan mdes p tvrs af studier.

    Hvad s, hvis man vil vre med? Vil man vre en del af festudvalget, er der som nvnt mulighed for at ansge ved studiestart i september. Alle andre er mere end velkomne til at komme til festerne i Kommunen. Den n-ste fest bliver d. 20. april med et endnu ikke of-fentliggjort tema. Hvis du vil vide mere, s like Frontallapperne p Facebook.

    Faglig O O O O O Ikke FagligSeris O O O O O Sjov

    i en lngere periode og dernst diskutere dem med praktikere som eksempelvis embedsmnd, NGOer, private virksomheder og politikere. I ef-terret omhandlede projekterne blandt andet PET, SKAT samt EU og lobbyisme sidstnvnte blev afsluttet med en studietur til Bruxelles.

    Hvem er de aktive? Netvrket er startet af statskundskabere, men

    alle studerende med interesse for politik og sam-fund kan vre med. For tiden er konomi, jura, historie og litteraturvidenskab ogs reprsente-ret, og mlet er at gre det s tvrfagligt som mu-ligt gerne med %ere CSSere!

    Hvorfor gr de det?Foreningens forml er at give de studerende

    mulighed for at udnytte den teori, de lrer i prak-sis sammen med bde praktikere og andre enga-gerede studerende. Bde for at gre det mere rele-vant, og fordi det er sjovere at koble det, man har lrt, sammen med virkeligheden.

    Hvornr gr de det? Forlbene krer intensivt cirka 5 uger i lbet af semesteret i god tid fr eksamen. Forrets forlb, der blandt andet kommer til at omhandle menne-skerettigheder, grn omstilling og nulvkst, star-ter i marts.

    Hvad s, hvis man vil vre med?Ls mere og bliv aktiv p www.policyfo-

    rum.dk eller !nd Policyforum p Facebook.

    Faglig O O O O O Ikke FagligSeris O O O O O Sjov

  • MARTS 2013 25

    INTERVIEWTOUR DE STUDENTERORGANISATION

    STUDENTERORGANISATION PT. 2

    CSS JamHvad er det for en forening?

    Iden er simpel: Masser af musik og god stemning torsdag a$en i Caf Kommunen. A$enen startes af husbandet, men senere er sce-nen ben for alle, s dem der har lyst kan give et nummer. For alle andre er a$enen en god mulig-hed for bare at komme og nyde musikken og feste med medstuderende.

    Hvem er de aktive? Alle studerende, der er til godt selskab og

    musik, hvad enten man selv spiller eller blot lytter. Der er lbende udski$ning i husbandet, som lige nu bestr af 7-8 studerende fra forskellige studier p CCS, og alle er velkomne p den bne scene.

    Hvor og hvornr a%oldes koncerterne? JAM a#oldes i Caf Kommunen 3 gange i l-

    bet af semesteret. I forret 2013 l den frste al-lerede torsdag d. 21. februar. De to sidste kan du derimod n endnu, torsdag d. 21. marts og tors-dag d. 25. april.

    Hvorfor gr de det? Som studerende er der ogs brug for sociale

    aktiviteter p studiet, og her er musik en god og simpel ramme, uanset om man selv spiller eller bare gerne nyder stemningen og selskabet.

    Hvad s, hvis man vil vre med? Der er altid brug for nye i husbandet, hvor

    der er %ydende udski$ning. Har man lyst til at spille med, kan man kontakte Snorre Ralund p Facebook. Srg for under alle omstndigheder at like CSS Jam, s du kan blive holdt opdateret. Ellers er det bare at tage dine medstuderende un-der armen og dukke op i Kommunen.

    Faglig O O O O O Ikke FagligSeris O O O O O Sjov

    Ontologisk onsdagHvad er det for en forening?

    Ontologisk Onsdag arrangerer social-faglige foredrag. O$e er det speciale-studerende, forskere eller frdiguddannede sociologer, der holder op-lg. Det lyder mske meget serist, og foreningen giver da ogs mulighed for, at man kan blive klo-gere men det er uden fokus p noter og eksa-men, og der er da heller ikke tale om en alminde-lig forelsning. I stedet er det for det meste sdan, at tre kvarters oplg flges af tre kvarters diskus-sion, hvor studerende kan afprve deres egen ar-gumentation. Emnerne spnder bredt og har eksempelvis vret ldre, faglig organisering og miljsociologi.

    Hvem er de aktive? Arrangrerne er hovedsageligt sociologistu-

    derende, men de forsger at reklamere for ar-rangementerne blandt alle CSS-studerende og understreger, at alle er velkomne. Som nvnt er

    emnefeltet meget bredt, og derfor kan diskussio-nerne ogs tit vre interessante for andre studier og mske lige netop for dig!

    Hvorfor gr de det?Ontologisk Onsdag prver med egne ord at

    skabe rum for sociologisk diskussion og inspira-tion. Det lyder mske meget formelt, men stem-ningen til foredragene er o$est uformel og der er bde ka&e og kage.

    Hvad s hvis man vil vre med?Der er oplg cirka hver anden onsdag kl. 16

    i Katedralen. Hvis du vil vide mere eller kunne tnke dig at deltage i kommende arrangementer, s meld dig ind i gruppen Ontologisk Onsdag p Facebook. Her er der bde %ere informationer, og der kommer lbende invitationer til forrets arrangementer.

    Faglig O O O O O Ikke FagligSeris O O O O O Sjov

  • 26 MARTS 2013

    Lodret: 1. Hjtid, der bl.a. fejres med snaps i lede mngder2. Det eneste tvrfaglige magasin p CSS (Hint: Du lser i det)3. Andet ord for alene6. Modsat op7. Ak og .. et nyt semester er startet9. Chr. Auditoriet10. En ny danse-style, der indebrer krydsede arme, hop-pen fra side til side og syngen med p et sprog, vi ikke forstr. 11. En universitetsstuderendes livsnektar sta-vet bagfra (Hint: Det er ikke te)12. &15. E$er sr kommer ..16. Skal spises i kmpe mngder til sommer p stranden17. Andet ord for skrid nogle mske bruger til fredagsbaren20. 119/7-17=?21. Hungris eller klling22. Slangeart, der !ndes i DK24. Musikgenre eller lyd nder laver

    Kryds og tvrs med CSSAf: Simone #emstrup

    Vandret:1. Statskundskabernes hjem og forening (i t ord)4. Alm. dansk trsort5. Vores nye chefredaktr hedder6. Nr man dber sit barn, giver man det et .8. Center for . og samfund12. Et havregrynsmrke13. Den vrste dag p ugen14. Eventyrvsen eller den lyd, der kommer ud, nr jyder prver at sige fed15. Studiet om mennesket i bred forstand18. FSVere, statskundskabere, psykologer, konomer, antro-pologer og sociologers helt egen Hogwarts (forkortet)19. Her er sagsbahandlerne frivillige23. Sociologernes kirkelige hjem

    KRYDSORD

  • MARTS 2013 27

    KLUMME

    Klumme

    Valgret: Kan du selv stte et kryds?

    I de sidste 200 r har %ere og %ere danskere lbende fet stemmeret. Vi har lukket de syv for-budte Fer (fruentimmere, folkehold, fattige, frem-mede, fallenter, 'olser og forbrydere) ind i det gode selskab og fet et altomfattende demokra-ti, hvor hver og n har et ord at skulle have sagt. Nsten da. For selvom valgretsalderen mellem 1915 og 1978 er faldet fra 30 til 18 r, kan den jo sagtens snkes endnu mere.

    Den danske valgretsalder kommer der-for ogs med jv-ne mellemrum til debat. Det ske-te senest, da den skaldte valgrets-kommission, nedsat af Dansk Ungdoms Fllesrd, foreslog at udbrede valgret-

    ten til de 16-rige. Argumenterne for en snk-ning af valgretsalderen kan umiddelbart deles op i to forskellige kategorier: Nogle mener, at demo-kratisk deltagelse krver visse frdigheder, og at 16-rige generelt besidder disse. Andre mener, at det ikke krver noget srligt, og at deltagelsen mske i sig selv er med til at styrke den demokra-tiske bevidsthed.

    Frer man argumenterne til deres logiske konklusion, er det dog svrt at se, hvorfor net-op 16 r br vre den nye skillelinje. Alder er jo blot et kompromis. Og mske endda et drligt et af slagsen. Her er to vidtgende alternativer til alderskravet:

    # 1: DEMOKRATISK FRDIGHEDSPRVEHvorfor skulle 80-rige Britt p plejehjemmet

    18 r. S gammel skal man vre for at stte et kryds p en stemmeseddel her til lands. Men sdan har det som bekendt ikke altid vret. Vi strber hverken hjt eller langt nok i debatten om valgretsalderen i Danmark.

    Det m ogs kunne lade sig gre at "nde frem til kernen af demokratiet; de 40 sprgsml, der viser, at du har fortjent retten til at stte et kryds.

    ndvendigvis vre mere egnet end 17-rige Bent i gymnasiet? Eller 14-rige Brge i folkeskolen? Mener vi, at det krver srlige frdigheder at deltage i demokratiet, er det vel disse og ikke al-deren, vi skal kigge p. Der er fruentimmere, fol-kehold, fattige, fremmede, fallenter, 'olser og for-brydere i (nsten) alle aldre, og det vil der altid vre. En demokratisk frdighedsprve ville vre mere logisk, s folk kan vise, at de faktisk lever op til kravene. Uanset alder.

    Vi har jo i samme nd besluttet os for, at danskhed kan sttes p formel. Kommer du til landet og vil vre dansker, skal du frst svare rigtigt p et sprgsml som: Hvilken instruktr har instrueret Olsen Banden-!lmene? (Ja, det er hverken Lars von Trier eller Bille August, men Erik Balling, hvis du skulle vre i tvivl). Det m ogs kunne lade sig gre at !nde frem til kernen af demokratiet; de 40 sprgsml, der viser, at du har fortjent retten til at stte et kryds.

    # 2: LEARNING BY DOING Forskerne Reiko Aoki og Rhema

    Vaithianathan har tidligere foreslet et stedfortr-derprincip, hvor forldrene fr en ekstra stemme pr. barn. De frygter, at den aldrende befolkning i de %este vestlige lande vil danne en koalition, som gr det nsten umuligt at ndre pensionsvilkre-ne. Derfor vil de gribe fat om nldens rod i tide ved at give dem, der en dag kommer til at betale regningen, en stemme pr. stedfortrder.

    Men hvorfor ikke g endnu videre? Hvis lille Bo fra brnehaven kan og vil stte et kryds, hvor-for m han s ikke ogs deltage i valget? Mener vi, at deltagelsen i et valg er en lringsproces uden srlige krav, br det vel vre alle forundt. Stik dog lille Bo en stemmeseddel og en kugle-pen, send ham alene ind i stemmeboksen, og se hvad der sker! I vrste fald er stemmen ugyldig. I bedste fald er den tungen p vgtsklen. Og sik-kert mindst lige s velovervejet som en stresset statskundskabers forhastede kryds. n borger, n stemme. For fuld udblsning. 16 r er simpelthen for uambitist.

    TEKST: Nikolaj Arve Henningsen

    Nikolaj Arve Henningsen lser statskundskab p 6. semester. Han er daglig redaktr p RSON, radiovrt p Universitetsradioen og projektkoordinator i studenternetvrket Policyforum